 |
|
|
 |
|
Velkommen til familien Sørensen
Familien Sørensen fra Jerslev og omegn
Sørensen er en underfamilie til familien Svendsen og en typisk Vendsyssel-familie. Det mandlige gen stammer fra en æld-gammel Klæstrup-familie fra Jerslev sogn i Vendsyssel tilbage til 1600-tallet, hvor urmageriet har været en del af familienhistorien gennem mange år i slutningen af 1700- og i begyndelsen af 1800-tallet - derunder gården Langthjem i Klæstrup.
Underfamilien Christensen fører til familier med tilnavnene Graven og Hvolhøy fra Øster Brønderslev sogn, og der er historier fra Hallund, bl.a. fra hjul-Simon - en pudsighed, at præsten har skrevet hans kælenavn ind i kirkebogen.
Fotoet herunder er fra den mindre by Clifton i Illinois, USA, som fik stor betydning for Sørensen-familien, som den også gjorde for mange andre udvandrerfamilier fra Vendsyssel og især Jerslev. Alene fra Jerslev sogn udvandrede 12 % af alle indbyggere til USA - dog nemt slået af Hellum, hvorfra 25 % udvandrede. Grunden til dette var, at Hellum havde mange "gamle gårdmænd", så alle deres sønner på nær den ældste drog af sted for at få mulighed for at få jord under fingrene.
På hjemmesiden http://www.emiarch.dk/search.php3?l=da kan man indtaste et sognenavn og se navnene på alle dem, som udvandrede fra netop dette sogn (hvis de vel og mærke udvandrede via de officielle danske kanaler).
Foto: Carol Sorensen, Illinois
Foto fra Clifton by i dag - en by i Illinois, som familien Sørensen også har sat dybe spor på.
Foto fra Clifton by i dag - en by i Illinois, som familien Sørensen også har sat dybe spor på.
Klæstrup og boelstedet Langthjem i Jerslev sogn
Det vides ikke, hvor navnet Langthjem stammer fra, men navngivningen af området er noget nyere end Klæstrup (Klebstorp i 1366) og Jerslev (Jerslöff i 1390’erne). Ifølge navnehistorisk viden er Jerslev dog nok ældre end Klæstrup, mens Klæstrup sagtens kan stamme fra første halvdel af 1300-tallet. Klebstorp kunne meget vel stamme af Kleppers torp. Klepper var enten et mandenavn, eller stedet var der, hvor hestene gik (klepper er et gammel ord for en speciel ridehest, som blev importeret fra Norge). En ny teori er, at byen oprindeligt har heddet ”Kleppes torp”. Erik Moltke diskuterer i artiklen Asmild-runestenen navnene, som står på den. Stenens tekst er: ”Thorgun, datter af Thorgot, (der var) søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose”. I omtalen af forhold omkring Thorgun giver Moltke eksempler på, hvem en viking kunne sætte en sten over – en far, en søn eller f.eks. en kammerat. Moltke skriver som eksempel: Den eneste sten, der i øvrigt ikke kommer ind på forholdet mellem stenrejser og afdød, er 271 Tullstorp, som Kleppe og Åse rejser efter Ulv. Hvem skulle en mand og en kone rejse sten over – i denne kamptid – hvis ikke efter deres søn? At mandenavnet Kleppe skulle overleve de næste 300 år kan sagtens være sandsynligt, da opkaldelse efter farfar og morfar altid har eksisteret. Du kan læse mere om Asmild-runestenen i Fra Viborg Amt 1951-52.
Muligvis stammer navnet Langthjem fra den mand som byggede gården, og som måske kom langvejs fra og derved havde langt hjem. Muligvis har området også heddet Langthjem, før gården kom til at hedde det. Der var nemlig en tørvemose sydvest for gården, hvor alle gårde i Klæstrup bys område kom for at hente tørv, og nogle af dem havde langt hjem til deres gård igen med deres tørv. Hvis man ved noget om, hvordan folk tænkte vedrørende distancer i gamle dage, er sidstnævnte teori dog nok ikke rigtig.
Vi ved, at Jens Andersen havde Langthjem frem til 1788, hvor han dør. Jens har kun en datter, Ingeborre Jensdatter, og hun var kort før hans bortgang blevet gift med den unge lokale Bertel Sørensen. Bertel har fået interessen for at lave ure efter sin far, Søfren Jensen, og da han begynder sin produktion – nok omkring 1790 på Langthjem – sætter han sit kunstnernavn Bertel Langthjem indgraveret på en plade på alle ure.
På matrikelkortet over Jerslev og Klæstrup i 1813 findes der 3 lodder med matrikel 30, så man må gå ud fra, og det oprindelige boelsted Langthjem bestod af alle 3 lodder. Et boelsted var større end et husmandssted men mindre end en gård. Matrikel 30a er de senere to matrikler langs Øster Linderupvej, som senere bliver delt i 2 dele, idet den øverste del forbliver 30a, men den nederste del, hvor selve Langthjem-gården lå, kom til at hedde 30d. Kortet herunder fra 1853 viser dette efter opdelingen mellem 1813 og 1853. Man må formode, at opdelingen er sket efter 1832, da Bertel Langthjem var forholdsvis velhavende som følge af sin urproduktion, og som følge deraf ikke havde brug for en opdeling pengemæssigt. Øst for disse to matrikler lå matrikel 30b, og syd for markvejen, der senere bliver til Agervej, lå matrikel 30c. Man kunne forestille sig, at disse matrikler allerede er skilt fra før 1780’erne.
Det vides ikke, hvad der sker med gården efter 1832, hvor Bertel Langthjem dør. Det ser ikke ud til, at nogen af hans 2 sønner, Jens og Søren Bertelsen, overtager gården efter ham. Der er heller ingen af sønnerne, som bruger navnet Langthjem efter faderens bortgang. Den nuværende Langthjem-familie i Danmark er efterkommere efter en anden familie, som kortvarigt boede i Langthjem i 1850’erne (men ikke nødvendigvis på boelstedet Langthjem), da hele området da kaldes Langthjem som i dag.
Når man ser på et topografisk kort fra 1842, kan det godt se ud til, at Langthjem da er nedrevet, men det vides ikke med sikkerhed.
Urmageren Bertel Langthjem arvede gården ved giftermålet med Ingeborg Jensdatter, og deres børn, Jens Bertelsen, Søren Bertelsen og Karen Bertelsdatter, er født på gården.
I kirkebogssammenhæng ser det umiddelbart ud til, at navnet Langthiem vist nok indskrives første gang i 1690, hvor præsten skriver under begravede:
D: 2 Marti pige barn Søfrens i Langthiem
Fra matrikelkort omkring år 1800 og indsat samme udsnit fra i dag viser, at boelstedet Langthjem lå nord for den vej, der i dag hedder Agervej på det sted, hvor den slår et lille hak.
Fra matrikelkort omkring år 1800 og indsat samme udsnit fra i dag viser, at boelstedet Langthjem lå nord for den vej, der i dag hedder Agervej på det sted, hvor den slår et lille hak.
Kroerne i Jerslev og omegn
I bogen Vendsysselske Veje fra Middelalderen til ca. 1860 skriver C. Klitgaard i 1936 om vejene i Vendsyssel, broerne, som man skulle over, og kroerne, hvor man kunne gøre stop undervejs.
Af interesse for Familien Sørensen findes bl.a. følgende om kroerne under Jerslev sogn:
”Fra Klæstrup førte en vej mod nordøst til Mellerup Mølle og antagelig videre til Sterup; den kaldtes Tingvejen og benyttedes altså af beboerne i Jerslev sogns nordre del, når de skulle til Herredstinget. Entreprenante folk i Klæstrup benyttede sig naturligvis af lejligheden til at holde kro, og den 19. december 1678 ser vi, at der af Amtsskriveren rejstes tiltale mod Christen Laursen Hjulskov i Klæstrup for ulovlig krohold, idet han i 5-6 år havde solgt øl og brændevin både i og ud af huset til alle, som ville købe, og formedelst hans krohold både hellig- og søgnedag var der forårsaget megen klammeri og sletteri af byens og udenbys folk.
[Else Jørgensen citerer i øvrigt følgende om Christen Laursen Hjulskov:
”Eksempel fra 1663 i cd-rommen fra Jerslev herreds tingbog.
Peder Nielsen i Hebelstrup på Christoffer Billes arvingers vegne. Syn på Christen Laursen Hjulskov hans sår og skade. Desuden så de, at 3 af hans vinduer var slået ud og en jernbunden egeharve var slået i stykker, og det samme gjaldt et plovås og plovhjul. Han skyldte Niels Christensen i Øster Mellerup for hans sår og skade.”]
Kom man videre øst på til Jerslev by var der i ældre tid som i vore dage et vej-centrum, men der foreligger ikke arkivalske oplysninger om disse veje, hvis vedligeholdelse ikke synes at have været vanskelig, og tilmed var det jo veje af mere lokal betydning (herreds- og sogneveje). At Jerslev by imidlertid var et sådan betydeligt vejcentrum synes at fremgå af, at der 1711 var 4 lovlige kroer i byen, og endda var der samtidig en i Sterup og vist en i Svennum; alle disse kroer var forsvundet 1733 formodentligt som følge af forordningen af 27. marts 1719 om nedlæggelsen af overflødige kroer, og da var tillige ophørt en kro i Jerslev, som forhenværende korporal Rasmus Voerbjerg den 13. oktober 1719 have fået bevilling til at drive. 1733 var der dog i Jerslev by en Anne Marie, som holdt beværtning, og en søndag nat var her samlet en del personer, som sad og drak øl og brændevin og omsider kom i slagsmål om en pige. Den nuværende Jerslev kro er vist fra 1840’erne.”
På selve Jerslev kro anno 2012 hænger der en håndskrevet seddel med følgende tekst, som muligvis er forfattet ud fra samme artikel i 1936:
"Kroer i Jerslev sogn
I Jerslev, hvor der også i tidligere tid ligesom nu var et sammenløbningspunkt for mange veje nævnes 1711 hele 4 kroer (Gertrud Sørensdatter, Niels Christensen, Lars Thomsen, Christen Thomsen) og endda anføres samme år en kro i Sterup (Jens Pedersens hustru) samt en til (måske i Svennum). Alle disse kroer var forsvundne i 1733. Det samme var tilfælde med en kro i Jerslev, som fhv korporal Rasmus Rasmussen Voerberg 13. oktober 1719 fik bevilling til at oprette. Der var i øvrigt mange kroer i Midtvendsyssel, f.eks. Bilidt, Bækkens kro, Vrejlev Mølle (I sidstnævnte kro forsamlede man sig ofte "for at lustrere", d.v.s fornøje sig)."
På kroen hænger der også et par avisartikler fra den gang, da kroejer Jellesen gik på pension. Her er et lille uddrag af artiklen:
Jerslev Kro blev, efter hvad kroejer Søren Jellesen oplyser, kgl. Privilegeret kro i 1840 og var det, indtil Jellesen over den i 1936. Der blev den gang løbet storm mod kroen, idet kredse blandt befolkningen ikke ønskede en fortsat spiritusbevilling. Men Jellesen fik bevillingen. Efter fem aars forløb blev der gjort et nyt forsøg, som resulterede i en kommuneafstemning, hvis udfald var, at 93 stemte mod og ca. 800 for fortsat spiritusbevilling til Jerslev kro.
Vi har saaledes ikke ønsket os saakaldte stamgæster, der dag efter dag mødte op, men i stedet foretrukket et fast publikum, som var glad for at mødes her, uden at dette skulle være ensbetydende med umaadehold. Hermed være naturligvis ikke sagt, at man som kromand skal være barnepige for gæsterne, de maa selv kende grænsen og vide, hvad de kan tillade sig, dog har jeg aldrig haft noget imod at afvise unge mennesker.
[Fra redaktøren af hjemmesiden]. Hvis du en dag tager på slægtshistorieferie i Vendsyssel, kan Jerslev kro virkeligt anbefales. Oplev livet på en af de få kroer, der er tilbage i Danmark, som har trækkene fra gamle dage som landevejskro.
Med en gammeldags landevejskro mener jeg, at der er en rigtig ølstue, en pæn krostue til aftensmad, en spisestue til overnattende gæster og en gildesal a la forsamlingshus. Pæne værelser og særdeles hyggeligt værtspar. Går du ind i ølstuen om aftenen, kommer du let i tale med lokale Jerslev’ere.
Der er mange andre kroer i Danmark, og vi har været på flere af dem, men ingen kan sætte dig 100 år tilbage i tid stemningsmæssigt på samme måde som i Jerslev Kro.]
En gammel tegning af Jerslev Kro, som hænger på den hyggelige kro.
En gammel tegning af Jerslev Kro, som hænger på den hyggelige kro.
Talemåder, der stammer fra Vendsyssel
I Vendsysselske Aarbøger 1951-52 citeres nogle talemåde, der er specifikke for Vendsyssel. De er nedskrevet i 1855 af studenten Nicolaj Chr. Christensen, der arbejdede for Ugeskriftet Dannebrog.
Min egen favorit er helt klart denne:
”Tak Gud for noget”, sagde Drengen. Hans Moder lærte ham at læse en Linie om Dagen.
Min kommentar: Ungdommen nu om dage burde kende denne talemåde. Det ville måske få dem til at tænke på, hvilken luksustilværelse folk har nu om dage.
En anden, som er helt god, er:
”Det er ingen Sag for Killingen at være glat, saalænge Moderen slikker den”
Min kommentar: Ungdommen nu om dage burde kende denne talemåde. En del unge falder jo sammen, når moren holder op med at slikke, og de skal klare sig selv.
Resten af de specifikke talemåder er:
-
”Aa Gud bedre det,” sagde Vædderen, han kunde ikke følge Faarene
-
Løjn faar aldrig Øjn
-
”Fintenbid (sammentygget Mad) er snart fortært.
-
Det er ikke godt at gabe mod Ovnsmunden
-
Naar du faar harvet, hvad jeg har pløjet, saa kan du føle, hvad jeg har døjet.
Jerslevs meget smukke kirke.
Jerslevs meget smukke kirke.
Krigsveteranerne fra Vendsyssel efter 1814
At vendelboer også var med i krigen mod England 1808, skriver Erik S. Christensen om i artiklen Englandskrigen, som er trykt i Vendsyssel Årbog 2007. Der er en længere artikel i årbogen, som du kan låne på biblioteket, så her er kun et kortere uddrag:
Den generelle økonomiske situation for Danmark og i særdeleshed Nordjylland gav ikke meget håb for de mange krigstrætte og handicappede soldater, der vendte hjem fra krigen, mange af soldaterne, efter at have været i soldatertjeneste i 10 til 14 år. Mange vendte hjem vænnet fra praktisk arbejde, mange med et stort spiritusproblem og mange med kønssygdomme. Sygehuset i Hjørring blev oprettet for at bekæmpe den voldsomme syfilis, der bredte sig efter hjemsendelsen. Desværre var behandlingen af "fransocen", som sygdommen blev kaldt i Danmark, virkningsløs. Mange hjemsendte endte deres liv på samfundets skyggeside som almisselemmer med mere end mindre synlige skavanker.
Nogle af disse veteraner har sat sig spor i avisernes spalter, som Chr. Heden fra Raabjerg, der døde 80 år gammel. Han led livet igennem af en høreskade.
Gærum-boeren Anders Thomsen eller Holmen, som han kaldtes, blev myrdet på en hede ved Taars. Han havde tjent under Napoleon og været med i Rusland sikkert som soldat i auxiliærtropperne. Måske var det derfor, han havde fået navnet "Den franske dyrlæge".
[Red: Anders Thomsen Holmen bliver myrdet i Tårs den 24. marts 1857, hvor han er opført som dyrlæge, der levede af sin jord, og 76 år gammel. Han var født i Elling sogn som søn af Thomas Madsen. I kirkebogen er anført som bemærkning "Fundet død paa Marken". Hvis Anders Thomsen er født i 1781 i Elling sogn, er han en uægte søn af Holmene, hvis mor er Bodil Johanne, og faren ikke angives ved navn – kun at han er fra Flade sogn. En af fadderne hedder i øvrigt Christen Langthiem, som er den anden by ved navn Langthjem i Vendsyssel, dvs. den ved Sæby.]
Søren Sørensen fra Uggerby Kro fik tildelt St. Helenaordenen, som indstiftedes af Napoleon til de mange ikke franske soldater i auxiliærtropperne.
Peder Jensen Thøgersen fra Vester Hjermitslev var dragon fra 1806 og 8 år frem. Efter rekruttiden kom han 2 år til Sønderjylland, derefter 2 år i Nørrejylland, hvorefter han flyttedes til Holsten i 2 år. De sidste 2 år var han med 4. eskadron i Rusland under fransk kommando og flakkede derefter rundt i Lauenborg og Mecklenborg. Han deltog i mange slag, inden han til sidst var med til at kæmpe mod den forenede svensk-russiske hær.
[Red: Du kan læse mere om Peder Jensen Thøgersens efterkommere her.]
Jens Chr. Heden fra Thise var dragon fra Randers og deltog også i krigen som en del af 4. eskadron.
Jens Nielsen Estrup fra Sæby tjente i 3. jyske infanteriregiment, han var med i felttoget i 1813 og derefter de troppestyrker, som Danmark måtte sende til Tyskland efter fredsslutningen.
[Red: Jens Nielsen Estrup er født i Sæby i 1790. Han bliver gift i Sæby i 1826 og får i 1830 en datter med hustruen, som døbes Gjertrud Marie Estrup]
Lars Christensen Kringel fra Ingstrup gjorde tjeneste fra 1807 til 1814, hvor han deltog i flere småtræfninger, inden han blev taget til fange af kosakkerne, hvorfra han udveksledes ved fredsslutningen i 1814.
[Red: Laust Christensen Kringel er født i 1781 i Hjermitslev. Han bliver gift i Ingstrup i 1815 og får en søn i 1820]
Peder Thorsen Knappen i Understed gjorde tjeneste som dragon, bl.a. i Frankrig.
[Red: Peder Thorsen er født i 1788 i Understed. Han bliver gift i 1826 og får 6 børn. Peder bliver en gammel mand og dør først i 1876 på en gård i Knappen i Understed sogn]
Mathis Anders fra Flyvbjerg i Jerslev blev som 19-årig i 1809 udskrevet til Prins Ferdinans dragoner, hvor han tjente i 8 år.
[Red: Kan ikke finde ham. Er der nogen, som ved, hvem han er? Han vises ikke i Jerslev i 1801 eller 1834 og er ikke at finde i kirkebogen.]
Niels Andersen fra Øster Brønderslev blev indkaldt i 1807 og var uafbrudt i tjeneste i 8 år.
[Red: Kan ikke finde ham. Er der nogen, som ved, hvem han er? Han vises ikke i Øster Brønderslev i 1801 men måske i 1834 og ikke i 1840. Måske er han født i 1782 men hvor?]
Lån årbogen, hvis du vil læse mere og om andre brave soldater fra Vendsyssel.
Jerslev Kro set fra nord 2012
Jerslev Kro set fra nord 2012
Små historier fra kejserkrigen fra Jerslev og Øster Brønderslev
Chr. Christensen skriver i artiklen Fra "Kejserens Tid" i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1912-14, om forholdene i og omkring Aalborg og Nørresundby i årene 1627 til 29, hvor Danmark var besat. Christensen skriver bl.a.:
Hvorom alting er, var Retstilstanden yderst slet, og værre og værre blev den. Efterhaanden som Fattigdommen tiltog og blev følelig ogsaa for de fjendtlige Tropper, dannede der sig rundt omkring, navnlig i Vendsyssel, Bander bestaaende dels af forarmede Bønder og andre af Landets Folk, der var bevæbnede med Bøsser, Leer, Høtyve og lignende Vaaben, holdt om Dagen til i Skove og paa andre afsides liggende Steder og gjorde ved Nattetid Omegnen usikker, idet de røvede og plyndrede fra Ven og Fjende
Christensen giver flere eksempler fra flere forskellige steder på ovenstående, og han giver bl.a. dette eksempel:
I Jerslev sogn brød nogle Bønder om Natten ind i en Soldats Kvarter, rev ham og hans Hore ud af Sengen, pryglede dem begge igennem paa det jammerligste og frarøvede dem derefter Brændevin, Tobak og 17 Rigsdaler.
En "Betler" [tigger], Christen Jensen fra Sulsted, førte en fjendtlig Rytter – i Stedet for til hans kvarter – ud i en Mose i nærheden af Øster Brønderslev, og da Rytteren mærkede Uraad, kastede han Tøjlen om Halsen paa Christen Jensen, og red ham ned 3 Gange. Christen fik imidlertid fat i Rytterens ene Pistol, men hans Modstander tilføjede ham med sin anden Pistol et Skud i Laaret, hvilket dog ikke hindrede Christen i at give Rytteren et kraftigt Slag i Hovedet med Kolben af den Pistol, han havde bemægtiget sig. Dette Slag bevirkede, at Rytteren besvimede og faldt af Hesten hvorefter Christen Jensen "gav ham sin Rest" og kastede Liget i et Vandhul i Nærheden.
Naar disse omstrejfende Folk blev Fanget, blev de som oftest underkastet et pinligt Forhør, og nogle af dem skal da under Torturen have bekendt, at Præsten i Vester Hassing, Mag. Anders Hansen, havde vidst god Besked med deres Færd og været i Ledtog med dem, og at Præsten og Fogden samt disses Børn plejede at afkøbe dem deres Koster.
Chr. Christensen skriver i artiklen Kjær Herreds Skove i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1912-14, en masse om skove og dyr i Kjær Herred i fortiden. Det er en lang og interessant artikel, som du kun får et lille uddrag af her.
Ogsaa efter Krigene i det 17de Aarhundrede og navnlig efter Kejserkrigens Slutning (1627-29), skal det have været slemt med Ulve, og endnu henimod Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var Ulvene til stor Plage for Befolkningen i Vendsyssel. Biskop Jens Bircherod i Aalborg fortæller i sin Dagbog for den 4. juni 1695 om en Rytterbonde fra Vendsyssel, der den Dag var kommen op hos den bekendte Canceliraad, Dr. Niels Jespersen i Aalborg, og havde vemodigen beklaget sig over, at en Ulv havde om Natten ihjelbidt for ham 5 Heste og Hopper, "som var alle de Bester, han havde", og, tilføjer Bircherod, "Vendsyssel haver i forrige Tider vaaren saa fuldt af stor Vildt, Hjorte, Daadyr og Raadyr, som nogen anden Provinds; men nu er det heel rart nogle af det Slags Dyr der at antræffe, saa reent haver Ulven lagt dem øde".
Derefter skriver Christensen om de foranstaltninger, der skulle bekæmpe dette uvæsen og ulve-væsen. Der henvises til C. Klitgaards afhandling "Ulvenes Udryddelse i det nordlige Jylland, og der gives eksempler herfra:
Povl Nielsen i Sulsted lod den 22. januar 1689 fremstille en fuldvoksen Ulv, som han havde skudt i Vodskov Skov.
Den 6. juni 1690 førte Jakob Jensen i Sulsted Vidner, at han ved Paasketid skød en stor Ulv mellem Heden og Vestbjerg. Ulven blev "afklædt" og opsat paa Stage ved Vestbjerg.
Korporal Jakob Hennig indbragte den 9. januar 1691 en ulv til tinget, som han havde skudt i Øster Hassing.
Vor Frue-dag 1695 skød Chr. Munk en gammel Hunulv ved Ulstedlund, og i Ugen før Jul samme Aar skød Jens Mørk af Bjørum ligeledes en gammel Hunulv.
Den 24. marts 1702 fremviste Skytten paa Rødslet, Jens Nielsen, en gammel Hunulv, som han havde skudt sønden for Svinbjerggaard i Vadum sogn.
Den 8. februar 1704 fremviste en mand en Hunulv, som var skudt ved Nordkjær, og den 7. marts samme Aar fremstilles en Hunulv skudt ved Grindsted.
I 1706 skød Skytten paa Vang et Sted mellem denne Gaard og Hvorup en gammel Hunulv.
Den 23. september 1706 blev der skudt en Hunulv paa Haldager Enge.
I 1708 bliver der skudt 4 Ulve nær Vraa.
Nu er der kun tilbage som Minde om deres Færden paa disse Egne en Mængde Sagn og nogle Stednavne som Uldal i Lindholm, Ulvemose i Horsens Sogn, Ulsfald paa Mejlsted Mark, Ulbak i Aistrup sogn, Ulvhaven i Hals Sogn og maaske Ultved i Aistrup Sogn.
Lån bogen på biblioteket, hvis du også vil læse om Vendsyssels Vildsvinebestand.
Evald Tang Kristensens 7-binds værk Danske sagn som de lyder i folkemunde indeholder også et sagn om bjergfolk, som stammer fra Jerslev sogn. Historien lyder som følgende:
En kone i Jerslev er opfødt tæt ved en bakke, som kaldes Flyvbjerg. Hver aften så hun, hvorledes dværgdrengene kom ud af bjerget udenfor deres nørredør. De holdt her deres nadver og sagde bestandigt: ”Gu læ blajner dryv øwe måån, men a æder min grød”.
Nik. Chr.
[Redaktøren: Nik. Chr. kunne måske stå for Nikoline Christensen, der bor på Svennum Mark ved folketællingen i 1890 med ægtemand og 2 børn. Hun er dog døbt som Nicoline Jensen af Svennum og født den 17. september 1853. Hun er gift med Niels Christensen af Brønden, og deres børn døbes Brønden til efternavn. Nicoline er datter af ugifte fruentimmer Ane Nielsdatter hos moren Niels Svendsens enke i Svennum. Som hendes far er udlagt Jens Peter Olesen, karl af Svennum.]
Og endeligt findes der et enkelt sagn fra Vester Brønderslev. Det lyder som følger:
Der boede to mænd hver på sin side af en høj på Agdrup Mark, Vester Brønderslev. Deres marker stødte sammen, og de kom i trætte om skjellet. Da kom der en aften en dværg ud til dem og sagde, at de skulde lade et plovjærn vende over højen, så skulde de nok få det rette skjel at se. De gjorde da således, og der blev en dyb fure, denne fure gjør skjellet endnu.
Nik. Christensen
Tingstedet i Jerslev herred og to gamle Jerslev-boere
Man skulle jo tro, at Jerslev herreds tingsted lå i Jerslev, men sådan var det slet ikke. I artiklen Jyllands gamle Retskredse af Mogens Lebech, som tager udgangspunkt i Jydske Landsdommeres Betænkning, 1687, beskrives en masse om, hvordan Jylland var opbygget med hensyn til forskellige inddelinger af landsdelen. Om Jerslev herred skriver Mogens Lebech:
183. Jerslev Herred bestod (indtil 1825) af Sognene Vrensted, Thise, Stenum, Tolstrup, Serredslev, Vester og Øster Brønderslev, Jerslev, Hallund, Ørum, Hellum, Hellevad og Størstedelen af Hundslund (en Del i Kær Herred), ca. 1/3 af Skæve, ca. 1/6 af Torslev, en lignende Brøkdel af Horsens, ca. 1/10 af Albæk, samt de 5/6 af Vor. Tingstedet var ikke i Jerslev men i Øster Brønderslev Sogn ved Tinghøjene nordøst for Kirkebyen.
Den store mængde interessante oplysninger findes i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1935-36.
I samme årbog er også C. Klitgaards fortælling Børglum Kongsgaard, hvor vi er tilbage i 1100- og 1200-tallet. Denne tager sit udgangspunkt i Knytlinga Saga, som er skrevet ca. 1280, og Ælnods saga ca. 1120, og de to omhandler Kong Knud den Helliges tildragelser i Vendsyssel ca. 1086.
To ombudsmænd, Thord Skorri og Tolar Verpil, lavede en opstand i Hjarranda, hvilket muligvis er et ældgammelt navn for Hjørring. I Vestvendsyssel er befolkningen nemlig vrede, og det lykkedes ikke Kong Knud at formildne den ophidsede mængde, der var imod kongens påbud om fastedage, helligholdelse af de mange kirkelige festdage, frigivelse af trællestanden osv.
Kong Knud flygter fra Børglum til en anden kongsgård ved navn Agersborg og derefter til Biskoptorp, som hedder Bejstrup i dag. Befolkningen angreb Børglum kongsgaard, da kongen var væk, og plyndrede den til fulde.
Og nu til det interessante i forbindelse med sagaerne om Kong Knud. Opstanden breder sig, og Mogens Lebech skriver:
Beboerne fra det østlige Vendsyssel var nu ogsaa kommet til under Anførsel af Kongens Farbroder Asbjørn Jarl og en Eivind Biefra, siger Knytlinga Saga, og disse Mænd formodes at have hørt hjemme i Jerslev. Bondehæren optog Forfølgelsen af Kongen, men inden den kom til Agersborg, traf den paa Fredsmæglere, som var udsendt af Kong Knud.
Du kan læse den hele lange historie i årbogen, men Knytlinga-sagaen findes også på internettet, hvis du søger på navnet Tolar Verpil. Den er med gotisk, og er du ikke god til at læse det, er her et lille uddrag af teksten på Latin:
Om Thord Skore
46.
Der var en Mand, ved Navn Thord Skore, og en anden, som hed Tolar Verpil; de vare Kong Knuds Sysselmænd vester paa Vendilskage i Hjarrand Syssel; det er en Landtunge, som gaar ud vester af Jylland. Dette Landskab er fattigt imod andre Landskaber i Danmark. Derfra var Asbjørn Jarl og Eyvind Bifra, og de Steder, hvor de vare fødte, kaldes siden Asbjørnsboder og Eyvindsboder. Thord og Tolar spurgte, at Kong Knud var i Jylland, og tillige at han, hvor han kom frem, holdt Ting og Møder med Bønderne, og paalagde dem store Bøder. De spurgte ogsaa, at Kongen tiltænkte Vendelboerne samme Vilkaar som de øvrige, og da Thord fik det at vide, stævnede han Bønderne sammen til et Thing, og indbød did fornemmelig alle dem af fine Mænd, som havde nogen Stemme og Anseelse, og da Thinget blev sat, var der kommen en betydelig Forsamling. Da stod Thord Skore op, og talte saaledes: ”I maa have spurgt om denne Konge, hvorledes han drager igjennem Landet med Kan og Plyndring; han har ogsaa samlet til sig en stor hob sammenløbet Pak, som tilføje mange overlast; men det er dog at vente, at det vil blive værst for ham selv, thi han har næsten ingen dygtig Mand med sig, og det er at vente, at ikke faa af saadanne, som ville have Anseelse for at være raske Mænd, ville give sig til at tjene ham, thi han er troløs og gjerrig, saa at han ikke kan holde Maade; og derfor kan man snarere med Grund kalde ham en Viking end en Kongen. Han har nu dræbt nogle Høvdinger, og gjort dem til Ubodemænd, saa at Frænderne ingen Bøder skulle modtage, andre har han bortjaget af Landet for ingen Forseelser, men alle har han underkuet i Trældom.
[historien fortsætter i lang tid, indtil vi kommer til punktet, hvor bondehæren jagter kongen i afsnit 49 i sagaen]
Enhver, som spurgte denne Tidende, gjorde sig straks færdig, og i faa Dage var der sammenkommen en saa stor Hær, at den neppe kunne tælles. Der var da ogsaa mange store Høvdinger i denne Hær. Der var kommen Asbjørn, Jarl over de danske Øer, og Eyvind Bifra, thi der vare forud i Hæren med Thord mange af deres Frænder, Venner og Bekjendtere, som var kommen vestenfra Vendilstage. Asbjørn Jarl antog da Anførselen over denne Hær. De rykkede med Hæren til Randers, og forblev der nogle Dage; og fik der igjen mere tilløb af Folk.
Historien fortsætter i lang tid, men i afsnit 61 bliver Asbjørn Jarl slået ihjel. Thord Skore og Tolar Verpil vender tilbage til Vendsyssel med deres mænd. Thord dør dog under en bro, da hans hest stejler, og han falder i en å. Tolar dør af Kræft og Orme.
Knytlinga Saga er en fantastisk historie, så gå ind, og læs den.
En sidste bemærkning: Thord Skore hedder nok i virkeligheden Thord Skoresøn. Skore er nemlig et gammelt mandsnavn fra vikingetiden, som man også finder i Hvide-slægten.
Da Søren Larsen Galtrup i Jerslev kontaktede Fanden
V. A. Secher fortæller i Samlinger til Jydsk historie og topografi, IV bind, 1872, historien om en mand, som foreskrev sig til fanden og i den anledning kom til Jerslev. Historien findes også i Carl Johansens lille bog fra 1752: Mærkværdigt geistligt Forhør over Soldaten Søren Larsen Galtrup, som i Aaret 1752 foregav at have forskrevet sig til Fanden. Et Bidrag til Overtroens Historie. Efter et gammelt Haandskrivt. Du får her historien i en forkortet version, så du må låne årbogen fra 1872 på biblioteket, hvis du vil læse den hele. Secher fortæller:
En nat i sommeren 1753 stjal anklagede, en bondekarl ved navn Søren Larsen Galtrup, der stod som landsoldat ved oberst Didrichsens Regiment og Major Loutzovs kompagni, og som da tjente på Nibstrup, en flok gæs i Vester Brønderslev by og drev dem til Jerslev by, hvor han, rimeligvis af frygt for følgerne af sin gerning, lod dem gå og vendte så hjem. At gæssene efter nogen tids forløb kom tilbage til deres ejermand igen, må det vel tilskrives, at der ikke blev pålagt vedkommende anden straf for tyveriet end at stå åbenbar skrifte.
En tid vægrede han sig, men indvilligede dog til sidst og bad sin sjælesørger Jakob Holm, præst i Jerslev, om, at det måtte ske søndagen den 17. marts 1754. Onsdagen før var han i kirken (det var altså i fasten), og da han derfra kom hjem til Nibstrup, spurge madam Møller ham, om han nu også vidste, hvad der forestod ham, og han skulle bede Gud om nåde.
Herpå svarede han: Gud bedre mig, jeg har liden nytte af, at jeg går til alters, jeg har tvende gange været der og ingen nytte haft deraf, og da hun spurgte ham om årsagen, svarede han, at han havde sluttet en pagt med Djævelen og havde lovet ham at foragte Guds ord og sakramenterne.
Hun berettede dette til sin mand, som straks tog ham i forhør og et par dage efter i endnu et. Hans bekendelser blev, underskrevne af ham selv, sendt til stiftamtmand Baron Holck med forespørgsel om, hvad der skulle foretages i sagen. Såsom bekendelserne i mange henseende syntes denne urimelige og mere røbende et forvirret sind end virkelig sandhed.
Biskop Brorson får opstillet en gejstlig ret, og bekendelsen over for denne lyder:
For at blive rig og således fritaget for at bestille noget, havde han besluttet at foreskrive sig til fanden, og for at komme ham i tale, havde han brugt en fremgangsmåde, som han havde hørt flere anbefale, men i særdeleshed Niels Hesteskjærers enke i Jerslev. Efter hendes anvisning var han juleaften 1752 kl. 11 gået op til Jerslev kirke, var gået tre gange baglæns omkring den, og hver gang han kom til våbenhuset, havde han blæst ind ad nøglehullet og havde råbt: Satan, luk op i djævelens navn. Da han tredje gange havde gjort dette, var døren sprunget op, og Fanden havde vist sig for ham i menneskelig skikkelse, iført støvler, en rød kjole og en pudret paryk, på hovedet havde han en sort kasket og på fingrene lange kløer.
Søren Larsen Galtrup laver en kontrakt med fanden, hvor han får 8 slette Dalere hvert år indtil sin død som 60-årig. Han får 3 det første år, og han får yderligere 5 næste år:
Pengene satte han, så snart han havde fået dem, til i spil og druk i Jensgaarden i Jerslev.
Sagen falder til jorden, fordi Søren Larsen Galtrup havde fortalt, at han juleaften havde talt pengene i måneskin, men en af præsten finder ud af, at månen slet ikke var oppe juleaften. Galtrup sendes til biskoppen i Aalborg, hvor han til sidst erkender, at det hele var opspind, fordi han ikke ville bringe mere skam over sig selv og sin familie.
Den 15. november 1754 kommer dommen over Galtrup, og han skal til renselse og forbedring i Viborg Tugthus, men han beholder dog livet.
Der henvises i øvrigt også til sagen på norsk Wikipedia, så Galtrup er da blevet lidt internationalt kendt:
Fra Danmark fortelles det også om en Sören Larsen Galtrup, som hadde til hensikt å forskrive seg til den onde gjennom rituelle handlinger. Han ble oppdaget og innrømmet at han av Niels Hesteskærers enke hadde fått anvist nøyaktig hvordan han skulle bære seg ad. På julaftenen skulle han vandre tre ganger baklengs rundt Jerslev kirke, og for hver runde blåse kraftig i nøkkelhullet og rope: «Satan, luk op i Djævelens Navn!»
En anerkendt Jerslev-beboer
Hvis du er på denne side, fordi du har generel interesse i Jerslevs historie, og de mennesker, der har boet i byen gennem tiderne, bør du også læse siden Lendum/Torslev sagn, hvor der er en artikel om Peder Dyrskjøt.
Peder Dyrskjøt boede på Knerø i Jerslev sogn, og hans mest interssante historie er den usande historie om slaget mellem Torslev og Hørby kirker, hvorfor han omtales på Torslev-siden.
Men du finder også i artiklen historien om Nørgaard i Sterup, som Dyrskjøt kæmpede for, at den ikke skulle sælges til en bondeplager.
Hvad biskoppen Jens Bircherod skrev om Vendsyssel
Poul W. Glasius skriver i Vendsyssel Årbog 1989 en artikel om biskop Jens Bircherod fra Aalborg, der nedskrev noget om egnen mellem 1693 og 1708. Her er nogle kortere uddrag fra Jens Bircherods skrifter [manden har i øvrigt navn efter byen Birkerød i Nordsjælland, hvor hans forfar var præst til 1657]:
Præsten var ikke død
Præsteembeder blev ikke som nu opslået ledige, men når teologiske kandidater i København hørte om et ledigt embede, som kongen havde kaldsret til, måtte de rejse til vedkommende biskop og bevise deres adkomst til embedet. Selv fik bispen ingen direkte meddelelse. Denne praksis kunne medføre mærkelige fejltagelser.
Således bemærker bispen den 3. november 1702, at han har modtaget en meget mærkelig skrivelse fra en student ved navn Rasmus Teilgaard i København, som berettede, at han af generalmajor Johan Rantzau er kaldet til sognepræst i Brovst, da sognepræsten hr. Søren er afgået ved døden, men bispen lader straks studenten vide, at han kan spare sig sin rejse og sin omsorg for sognenes betjening, da hr. Søren lever og kan spare ham for rejsens umage.
”Men”, føjer bispen til, ”vil han skynde sig at komme til hr. Sørens bryllup, som holdes i disse dage, vil han måske være velkommen”. Den 9. november har bispen noteret, at brylluppet stod i Brovst.
Den 21. november 1702 kom samme Rasmus Teilgaard, som endnu ikke havde modtaget bispens budskab, til Aalborg og ”måtte lige vis rejse tilbage”.
Tyveriet fra kirkebøssen
Tyveri fra kirkebøssen straffes strengt. Den 4. juli 1695 noterer bispen, at ”den misdæder, som tre uger tidligere havde opbrudt Budolfi kirkebøsse, blev stejlet [dvs. henrettet] udenfor Aalborg kl. 10 formiddag.
Det var en bosiddende borger i Haverslev. Han var her fra gået til fods til Aalborg for at begå dette tyveri. Det nævnes, at præsterne i Aalborg havde fundet så stor vankundighed hos manden, at han ikke engang kendte de 10 bud, eller ville vide af at have begået en synd.
Denne bedømmelse fandt bispen bekræftet, da han to dage før henrettelsen havde ladet fangen indkalde for sig på rådhuset. Tyveriet havde han begået mellem den 13. og 14. juni og derefter straks forladt byen, men nogle ridende karle havde fanget ham med tyvekosterne i behold.
Fra Bircherods optegnelser om vejret mellem 1701 og 1708
1708:
Usædvanlig hård vinter, 1708, den 22. oktober
30. oktober: Umådelige snemængder, der faldt hele natten og det meste af dagen og som fyldte pladser og veje. Omslag den 31. oktober med fugtig tø.
Den 6. juni 1705:
Det sner i Thy og med hagl så store som vibeæg, langvarig kulde om dagen og nattefrost forsinker afgrøderne, der er intet græs til kreaturerne.
Nordlys i Aalborg
Den 6. marts 1707 bemærker bispen, at det samme luftsyn som i København blev set i Kyndelmissenat [den 2. februar] viste sig i Aalborg og omegn Fastelavnssøndag en aften fra klokken 7:30 til klokken 10, dog med nogen forskel i stilling.
Sålænge dette luftsyn varede, i mere end to fulde timer, var det ligeså lyst, som når solen nylig var gået ned. I Aalborg var de, der ikke forstod sig derpå temmelig forfærdede og gjorde sig efter deres fantasi mærkelige forudsigelser deraf. Men de som havde fortaget lange nordiske rejser og sejladser vidste straks, at dette luftsyn var intet andet end nordlys, som længere oppe mod nord ofte var set af dem.
Jordskælvet i 1677
Bircherod noterer den 16. maj 1677 om et andet naturfænomen. ”Ved Limfjorden i Nørrejylland mærkedes et jordskælv, da klokken var mellem 9 og 10 om aftenen. De kunne og samme tid over alt i Vendsyssel mærke og fornemme det. Men trods husene samme steder bevægede sig, gjorde det dog ingensteds skade.
Hjørring brænder 1693
Den 22. juli 1693: Klokken 10 om formiddagen optændtes en ulykkelig ildebrand i Hjørring i Vendsyssel, hvorved den ganske by på nogle få huse nær inden et par timer blev jammerligt lagt i aske. De fleste af folkene var på samme tid ude på marken at høste, hvorfor de fik ganske lidt af deres fattigdom reddet. I et hus blev en gammel mand med børnebørn og tyende selv syvende indebrændt udi i en kælder, hvor de havde søgt ly for ilden. Skolehuset brændte også, men kirkerne blev ved Guds forsyn bevarede.
Tingbøgerne fra denne tid er ikke bevarerede, men brændte i byskriver Fr. Olsens gård på torvet. Ved den lejlighed omkom tre af hans børn og fire andre personer, deriblandt hans svigerfar, rådmand Johan Wiltmann, så der kan ikke oplyses nøjagtigt om brandens omfang.
Hjørring brænder for anden gang den 5. april 1702, hvor 15 gårde udbrændte.
Der er mange andre interessante ting i artiklen, bl.a. om Peder Dyrskjødt fra Jerslev, men du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil vide mere.
Markeret nogle af de på denne side omtalte byer på kortet fra 1650.
Markeret nogle af de på denne side omtalte byer på kortet fra 1650.
Hvem er mon Niels Langthiem af Jerslev?
I Ørum kirkebog 1750 kan man finde en Niels Langthiem af Jerslev, der udlægges til barnefar for et barn født i Ørum. Er der en af sidens læsere, der kender Niels?
Præsten skriver:
Dom 4. p Trinit
Blev Edel Magrethe Willumsdaatters Uegte Barn af Ørum formedelst Mag.lnd inddøbt og kaldet Niels (kors for død?) Vidner dertil var Jens Larsøn og Niels Svendsøn – Udlagt til Barnefader Niels Langthiem af Jerslef
Niels Langthiem af Jerslev udlagt som barnefar i Ørum 1750
Niels Langthiem af Jerslev udlagt som barnefar i Ørum 1750
Lidt fra alimentationsjournalerne fra Hjørring Amt 1868 til 1959
Alimentation er det gamle ord for børnebidrag, så den indeholder mænd, som betaler ved skranke 1 for et eller flere uægte børn. Nogle af de mænd og kvinder, som man kan finde i navneregisteret til disse journaler fra 1868 til 1959 er bl.a.
1-1914: Marius Jensen Andersen, tjenestekarl, Øster Brønderslev; 269-1915: Niels Severin Andersen, Saddelmager, Nørager; 266-1916: Anders Nielsen Andersen, gårdmand, Serritslev; 59-1914: Aage Theodor Bjørum, bankassistent, København; 76-1914: Alfred Bertelsen, tjenestekarl, Sterup [Jerslev sogn]; 163-1914: Frederik Anton Brønnum, malersvend, Hjørring; 235-1915: Max Otto Bahrendorff, chauffør, Vejle; 249-1915: Hjalmer Martin Andersen Bach, handelsbetjent, Ringkøbing; 222-1917: Frantz Bruun, radiotelegrafisk, Skagen; 14-1914: Vilhelm Cassow, bager; 51-1914: Christen Peter Christensen, murer, Lendum; 115-1914: Martinus Christensen, fodermester, Norup i Vindblæs; 47-1915: Christen Josva Christensen, skraldesvend, Lendum; 203-1917: Frode Magnus Alexander Christensen, soldat, Aalborg; 266-1917: Christen Thorvald Christensen, tjenestekarl, Hvilshøj; 61-1916: Ejnar Vittrup Duncker, tjenestekarl, Bøgen i Vester Brønderslev; 122-1916: Aage Eilertsen, daglejer, Aalstrup; 212-1916: Niels Christian Eriksen, Brønderslev; 220-1914: Jens Sørensen Faldt, arbejdsmand, Byrum; 214-1917: Alfred Karl Mejer Frederiksen, murersvend, Hørby; 275-1915: Vilhelm Frederik Feldvoss; artist; 128-1914: Thomas Nielsen Gajhede, fisker, Skagen; 25-1914: Carl Dines Hansen, sømand, Nakskov; 69-1914: Carl Jensen Houmøller, former, Brønderslev; 100-1914: Hans Hørlyk, bestyrer, ukendt opholdssted; 185-1915: Nicolaj Høst, nattevagt, Hjørring; 184-1916: Hans Høyrup Heilesen, sømand, Tornby; 210-1916: Christian Julius Hebbelstrup, sagførerfuldmægtig, Dronninglund; 165-1917: Thorvald Vilhelm Hellum, soldat, Nørre Tranders; 255-1917: Niels Jepsen Nielsen Hyldahl, bagersvend, Tårs; 130-1917: Christian Johannes Isaksen, fisker, Sæby; 34-1915: Søren Julius Jeppesen, tjenestekarl, fh. soldat i Aalborg; 111-1916: Søren Kristian Jeppesen, daglejer, Stagsted; 81-1917: Vilhelm Valdemar Jeppesen, tjenestekarl, Hjallerup, og Carl Peter Torp, Hellevad; 264-1917: Morten Jørgensen, gårdmand, Smalbygaard; 106-14: Karl Ferdinand Ludvig Knoblauch, børstebinder, Dronninglund samt 119-1915: Viggo Emanuel Kjeldgaard, assuranceagent, Hjørring.
Hvis du leder efter en bestemt mand, der må have betalt børnebidrag til et barn i Hjørring amt, kan du jo selv kigge disse registre igennem [14 styks]. Og hvad står der så i selve alimentationsjournalen. Her er lidt fra 1868 med direkte link til siden for nogle af dem:
No 1 – aflyst. Den 2. januar 1868: Lovise Marie Jensen af Ordrup ct. ungkarl Niels Gotfred Jensen af Kringelbornhuus i Ugilt sogn. Bemærkning, at det er en sag Frederiksborg amt den 27. december 1867. Der er datoer, som nok er betalinger. Der er et kors, som måske betyder død.
No. 1. Den 25. august 1869: Nicoline Christine Andersen af Jetsmark, ct. Mads Peter Jørgensen af Grønslet i Vadum sogn. Bemærkning, at det er en sag fra Aalborg den 20. august 1869.
No. 2. Den 13. januar 1868: Kirsten Marie Johansen af Hammerholt i Hørmested sogn ct. Anton Marqvorsen af Gislum sogn. Bemærkning, at det er en sag fra pastor Petersen i Torslev den 9. januar 1869. Der angives en del datoer.
No. 3. Den 13. januar 1868: Mariane Nielsdatter af Aalstrup Mark i Jerslev sogn i en skilsmissesag ct. daglejer Jens Jensen Frøhuus. Skilsmissebevillingen skal udleves samt nogle datoer.
No. 4. Den 14. januar 1868: Ole Jensen af Dronninglund andrager om et uden for ægteskabet avlet barn med fruentimmer Anna Grafn.
No. 5.
–
aflyst Den 11. januar 1868: Poulsen af Nipstrup forespørger om faren til barnet Søsine Lovise Christiane Theiss.
No. 6. Den 17. januar 1868: Mette Larsine Christensen af Ugilt sogn ct. Jens Christian Christensen af Aarhus. Der er noget fra Aarhus Amt samt Ugilt og Tårs sogne.
No. 7. Den 17. januar 1868: Niels Christian Sørensen af Saltum om at Niels Christian Andersen skal udrede det forlig på 10 rigsdaler til konen Johanne Christine Nielsdatter, hvis uægte avlede barn skal underholdes.
No. 8. Den 18. januar 1868: Else Marie Madsen af Gærum ct. fisker Christen Nielsen Gaihede af Skagen. Der er en del datoer.
No. 9. Den 18. januar 1868: Mariane Nielsen af Ørsø i Dronninglund sogn ct. Lars Christian Hansen af Frederikshavn. Der er en del datoer.
No. 10. Den 16. januar 1868: Lovise Christensen af Thorsølund ct. Peder Thomsen af Lørslev i Ugilt sogn. Bemærkning, at det er en sag fra Viborg amt, foruden en del datoer.
No. 11. Den 16. januar 1868: Ane Marie Hansen af Ulstrup i Rubjerg sogn ct. Poul Christian Simonsen af Torslev i Dronninglund herred. Bemærkning, at det er en sag fra Viborg amt, foruden en del datoer.
…
No. 19. Den 8. februar 1868: Benedikte Mikkelsen af Sterup i Jerslev sogn ct. karlen Christian Peder Knudsen af Skaarupgaard i Tolne sogn.
No. 20. Den 2. februar 1868: Kirstine Marie Hansdatter af Vester Hjermitslev ønsker at blive meddelt af Aalborg Amt om Jens Christian Jensen af Birkehøj.
No. 21. Den 8. februar 1868: Martine Kristine Pedersen af Tårs Hede ct. Anders Larsen af Høgsted i Vrejlev sogn samt en masse datoer.
I 1888 finder du f.eks.:
192/88: Ugifte Ellen Marie Thomsen af Holt af Tylstrup i Ajstrup sogn ct. Lars Andreas Holmgreen af Kraghede i Øster Brønderslev [skrevet Holmgren], som er født den 24. september 1867 i Hollensted i Hallund sogn som søn af Anders Johan Holmgreen. Pigebarnet er født den 29. juni 1888 i Tylstrup i Ajstrup sogn og er endnu udøbt.
193/88: Ugifte Dorthea Marie Hansen af Agdrup ct. ungkarl Knud Sørensen af Hebbelstrup i Mygdal sogn. Han er født den 22. maj 1854 i Mygdal som søn af Søren Knudsen og Maren Mikkelsdatter, men skrevet den 16. oktober 1854.
194/88: Ane Kirstine Sofie Klausen af Aarhus ct. blikkenslagersvend Carl Christian Henrik Rasmussen af Hjørring. Han er født den 28. februar 1864 i Assens, selv om der er skrevet februar, som søn af tømmermester Rasmus Rasmussen af Assens. Datteren bliver døbt Kirsten Marie Klausen den 3. august 1888. Den 25. maj 1889 angiver moren, at hun bor på Skovvejen 113 i Aarhus.
195/88: Ane Georgine Elvine Spånheden af Hjørring ct. ungkarl Christian Henrik Mortensen Lyenegård af Hjørring [skrevet Lyenegård]. Han er født den 19. august 1848 i Bjærgby. Datteren bliver døbt Thora Mathilde Catinka Caroline Spånheden den 5. februar 1888. Der betales frem til den 3. december 1897.
196/88: Karen Kirstine Marie Christensen af Ottostrup ct. Niels Michael Jensen af St. Bovet i Gærum sogn. Det er vist en sag om et barn, men der er ikke mange oplysninger.
197/88: Ugifte Ane Marie Nielsen af Lyngså Fælled i Albæk sogn ct. daglejer Hans Andreas Sørensen Gelstrup af Nørreklit i Albæk. Der angivet noget med ”afsonet” og ”almisselem”.
198/88: Øster Brønderslev-Hallund på vegne af Nielsine Marie Martine Nielsen af Hvilshøj Mark i Øster Brønderslev sogn ct. tjenestekarl Niels Pedersen af Øster Brønderslev Hede [skrevet Linderupgaard i kirkebogen]. Han er født den 22. februar 1852 i Tveden i ? sogn. Datteren bliver døbt Grete Marie Nielsen den 21. maj 1888 i Øster Brønderslev kirke.
199/88: Øster Brønderslev sogn for Kirstine Albertine Juline Nielsen af Hvilshøj ct. Martin Kristjan Elvinus Mikkelsen af Vester Brønderslev. Han er født den 9. juni 1868 i Tårs. Sagen flyttes til Ålborg amt.
201/88: Tårs sogn for Kirsten Marie Kristensen af Houstrup ct. enkemand og karetmager Niels-Kristjan Kristensen af Hjørring. Han er født den 6. oktober 1836 i Hjørring.
203/88: Forladt kone Juliane Marie Nikolajsen af Hovbæk i Skærum ct. arbejdsmand Johan Frederik Olesen af Stade. Senere er han af Dvergetved og er født den 11. september 1855 i Elling sogn.
206/88: Christine Marie Christiansen af Vester Brønderslev ct. købmand Henrik ?fleth i Ålborg.
208/88: Marie Augustine Jensen af Hjørring ct. arbejdsmand Marius Frederik Frits Johansen [Johannesen] af Jerslev. Han er født den 20. januar 1858 i Skæve.
210/88: Else Marie Hansen af Alstrup ct. Christen Nielsen af Hjermitslevgaard. Han er født den 2. oktober 1866 i Saltum.
213/88: Gunild Christine Jensen af Frederikshøj i Svenstrup ct. møllersvend Charles Benedictus Malmberg. Han er født den 9. februar 1856 i Branderslev sogn ved Nakskov [Opsl. 681].
214/88: Ane Margrethe Rasmussen af Odense ct. mejerist Hans Peter Petersen af Vested Mejeri. Han er født den 10. juli 1864 i Frue sogn i Odense.
218/88: Øster Brønderslev sogn for Margrethe Nielsen af Øster Brønderslev ct. Julius Mathiasen af Mosbølle ved Skærbæk i Sønderjylland i fadderskabssag. Man kunne ikke finde denne mand i Sønderjylland. Drengen bliver døbt med navnet Marinus Jensen den 23. november 1888 i Øster Brønderslev kirke, hvor det angives, at udlagt barnefar er Anton Jensen af Schleswig.
219/88: Tversted sogn for Laura Poulsen af Rimmerne i Tversted sogn ct. Jens Christian Sørensen af Egebjerg i Ugilt sogn. Jens Christian Sørensen er født i Grimmeshave i Astrup sogn den 3. juli 1866 men skrevet Sparrevognhuse i kirkebogen. Den 28. august 1889 angives det, at der ikke er betalt det angivne.
223/88: Inger Christine Johansen af Frederikshavn ct. sømand Andreas Larsen af Frederikshavn. Han er født den 10. juli 1869 i Frederikshavn [som søn af Lars Christian Pedersen og Anna Sofia Folkmann].
225/88: Elise Marie Nielsen af Dvergetved ct. Carl Adolph Dithmann af Åsted. Han er født den 31. Januar 1858 i Skærum.
227/88: Københavns magistrate ct. Jenny Vilhelmine Bjørkmand. Hun er hos spinder Espe i Brovst. Barnet er Maria Kirstine Dorthea Bjørkmann.
230/88: Tårs sogn for Ane Petrine Thomsen af Borup Mark ct. indsidder Marius Larsen af Lendum. Senere er han af Skelletshus i Torslev og er født den 6. august 1860 i Gærum.
236/88: Vilhelmine Christine Jensen af Mosbjerg ct. møller Martinus Jørgensen af Mellerup Mølle i Jerslev. Han er født den 14. februar 1857 i Jerslev.
237/88: Ane Jensine Jensen af Korsholt ct. ungkarl Lars Christian Christensen af Hørmested. Han er født den 2. marts 1871 i Øster Brønderslev.
245/88: Ugifte Kristine Kristensen af Bradstrup, Ravnkilde sogn, ct. Kristen Mortensen Olesen af Musted i Jerslev sogn. Han er født den 3. juli 1867 i Stjærrup sogn.
254/988: Ugifte Amalie Nielsen af Læsø ct. sergent Johan Ferdinand Eng af København. Tilbagesendes med bemærkning om, at det ikke kan udføres.
255/88: Martine Jensen af Kraghede ct. Jens Christian Jensen af Stubdrup i Øster Brønderslev sogn. Jens Christian Jensen er døbt den 22. oktober 1867 i Øster Brønderslev. Drengen bliver døbt Jens Kristian Jensen, og ved dåben angives faren at bo i Vester Gjerndrup.
I 1890 får man lidt flere oplysninger om sagerne, f.eks.:
102/90: Enken Nielsine Kirstine Nielsen af Sindal ct. Anton Nielsen af Sørig i Raabjerg sogn – henlagt.
103/90: Ugilt sogn for afdøde ugifte Maren Johanne Jeppesen ct. husmand Lars Christian Jensen af Vormstrup i Ugilt sogn. Lars Christian Jensen: den 4. december 1845 i Sct. Olai sogn. Afdøde MJJ den 18. marts 1879 – Andrea Marie Jeppesen, fra den 18. marts 1889 at regne – 40 kroner.
104/90: Ugifte Kirstine Larsen, Voergaard ct. Niels Christensen af ?, fra Viborg amt den 16. maj 1890.
…
110/90: Ugifte Johanne Martine Vogt af Biersted ct. tjenestekarl Niels Martinus Christiansen af Kirkegaard, Hellum sogn. Niels Martinus Christiansen: den 19. juli 1868 i Rosenby, Drgld [Dronninglund] sogn – den 26. september 1889 – Nielsine Christine Christiansen dets fødsel – 40 kroner. Den 18. juni 1890. Derefter til Aaby sogn.
111/90: Saltum-Hune sogn for afdøde Frederikke Christoffersen af Blokhus ct. korporal ved 9. batteri, 1 kompani i Aalborg, Mogens Brix Pedersen….
Du kan selv finde disse sager, hvis du finder noget i registeret til sagerne.
Alimentationssagen Kirsten Marie Johansen af Hammerholt mod Anton Marqvorsen af Gislum sogn.
Alimentationssagen Kirsten Marie Johansen af Hammerholt mod Anton Marqvorsen af Gislum sogn.
Hallund Lægedistrikts dødsattester – 1876 til 1914
Under arkivalieronline på Statens arkiver ligger der 3 bøger med dødsattester fra Hallund Lægedistrikt fra 1876 til 1914. Disse dødsattester er fra sognene Hellevad, Hallund, Ørum, Øster Brønderslev og Jerslev.
Herunder er lidt uddrag fra sådanne dødsattester:
Christen Anton Jensen af Ørum. Han blev 1 år. Han var søn af husmand Jens Christian Jensen af Ørum. Christen Anton er død i Ørum den 26. januar 1876. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Ørum den 2. februar 1876 af Chr. Sørensen og Thomas Jensen.
Maren Kirstine Thøgersen af Løth i Jerslev sogn [skrevet Sterup Mark i kirkebogen]. Maren Kirstine blev 32 år og var gift med husmand Christian Jensen. Hun er død den 4. januar 1876 i Løth. Dødsårsagen er [kan ikke læse]. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Løth den 10. januar 1876 af Niels Hansen og Jens Christian Jensen.
Laura Christine Weinreich af Flyvbjerg i Jerslev sogn. Laura blev 10 måneder gammel og er datter af købmand Jacob Henrich Weinreich af Flyvbjerg. Hun er død den 2. januar 1876 i Flyvbjerg i Jerslev sogn. Dødsårsagen er brystsvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af farvning af underlivet og forrådnelse. Underskrivet af Niels Hansen og Christian Jensen den 9. januar 1876.
Dødfødt pige af Ulmosehuset i Jerslev sogn. Faren er husmand Ole Nielsen af Ulvmosehuset eller Røllen i Jerslev og hustru Karen Marie Jensen. Pigen blev født og død den 3. januar 1876. Dødsårsagen er brystsvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt. Underskrevet i Ulvmose i Jerslev [skrevet Ulmose] den 7. januar 1876 af Niels Hansen og Jens Christian Jensen.
Husmand Johannes Christian Mortensen af Klæstrup Hedemark i Jerslev sogn, som er gift. Johannes blev 52 år gammel. Han er død den 21. januar 1876 i Klæstrup. Dødsårsagen er mavebrister. Af dødstegn er der kun Ja til dødsstivhed og brustne øjne. Underskrevet i Klæstrup den 29. januar 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Karl Peter Nielsen af Svennum i Jerslev sogn [skrevet Charl Peder Nielsen]. Carl blev 2 dage gammel. Han var søn af husmand Hans Christian Nielsen af Svennum Mark. Karl døde den 22. januar 1876 på Svennum Mark. Dødsårsagen er krampe-xxxx. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Svennum den 29. januar 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Ane Pedersdatter af Øster Brønderslev [skrevet Anne Pedersdatter], der er en enke efter Christen Christensen Ladefoged og var en aftægtskone på 62 år. Hun er død den 9. januar 1876 i Øster Brønderslev. Dødsårsagen er ”efter opgivende død af brystsvaghed”. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Øster Brønderslev den 14. januar 1876 af Hans Nielsen og Thomas Feuting.
Jørgen Erich Jensen af Hvilshøj i Øster Brønderslev sogn [skrevet Erik], der er søn af husmand Christen Jensen Gammeljord på Hvilshøj Mark. Jørgen blev 3 år gammel. Jørgen døde på Hvilshøj hede den 12. januar 1876 med krampe som dødsårsag. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt. Underskrevet i Hvilshøj hede den 21. januar 1876 af Jørgen Erichsen og Christen Thomsen.
Hans Villadsen af Stubdrup i Øster Brønderslev sogn [skrevet Vilasen], der var fattiglem og en enkemand på 74 år fra Stubdrup. Hans døde den 9. januar 1876 i Stubdrup hos Jens Pedersen. Dødsårsagen er ”efter opgivende død af vattersot”. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Stubdrup den 14. januar 1876 af Hans Nielsen og Thomas Feuting.
Niels Peter Bertelsen af Øster Brønderslev [kun skrevet Niels Pt Bertelsen], og som er en søn af ugifte Maren Margrethe Christensen [skrevet Christiansen] af Snabhede. Niels Peter blev 1 år gammel og døde hos husmand Christian Jensen af Øster Brønderslev udflytter, der var barnets morfar. Niels Peter er død den 26. januar 1876 af kramper. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Øster Brønderslev udflytter den 31. januar 1876 af Hans Nielsen og Thomas Feuting.
Edel Andersen af Hollensted i Hallund sogn, som er gift med aftægtsmand Niels Jespersen af Hollensted, og som blev 67 år gammel. Edel døde på sin bopæl den 25. januar 1876. Dødsårsag er 4 dage med smerter i højre side og for svaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt, forrådnelse og dødsstivhed, fordi givet over til slappelse. Underskrevet i Hollensted den 5. februar 1876 af Thomas Sørensen og Hans Peter Sørensen.
Christian Severinus Jensen af Nørre Bolten i Jerslev sogn [skrevet Christian Severin Nus og tilføjet Jensen]. Christian blev 10 måneder gammel. Han var søn af indsidder [skrevet husmand] Niels Christian Jensen af Nørre Bolten i Jerslev sogn. Christian er død den 22. februar 1876 i Nørre Bolten og var født den 14. april 1875 i Nørre Bolten. Dødsårsagen er halssyge. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt og forrådnelse. Underskrevet i Nørre Bolten den 27. februar 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Søren Christian Nielsen af Vester Mellerup i Jerslev sogn. Søren blev 7 dage gammel. Han var søn af husmand Jens Christian Nielsen af Vester Mellerup. Søren er død den 5. februar 1876 i Vester Mellerup. Dødsårsagen er brystsvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt og forrådnelse. Underskrevet i Vester Mellerup den 12. februar 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Thomas Larsen af Tangelbjerg i Hellevad sogn, som var en enkemand på 76 år. Thomas Larsen er født i Voer sogn og var tømmermand. Han er død i Tangelbjerg den 10. februar 1876 af brystsvaghed. Han var aftægtsmand hos Ole Chr. Jørgensen af Tangelbjerg. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Tangelbjerg den 19. februar 1876 af Chemnitz og Jens Ch. Christophersen. Begravet på Hallund kirkegård den 20. februar 1876.
Christen Hansen af Hansbæk i Jerslev sogn. Christen blev 69 år gammel. Han var skomager. Christen Hansen er død den 14. februar 1876. Dødsårsag: Carrias Ossis Tempor [råddenskab i indre legeme], som varede i 14 dage. Underskrevet af lægen N. Sønder, der har behandlet ham.
Morten Nielsen af Hollensted i Hallund sogn, der er søn af aftægtsmand Niels Jacobsen af Hollensted. Morten blev 14 år gammel. Morten døde i Hollensted den 26. marts 1876 som følge af brysttæring. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Hollensted den 31. marts 1876 af Thomas Sørensen og Hans Peter Sørensen. Ligsynsmændene kalder hans far for Niels Jensen.
Anders Peter Christensen af Hollensted i Hallund sogn, der er søn af enken og inderste Else Nielsen af Hollensted [skrevet i parentes Vester Brønderslev]. Anders Peter døde den 11. marts 1876 af kramper, og han blev 3 måneder gammel. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Hollensted den 17. marts 1876 af Thomas Sørensen og Hans Peter Sørensen.
Thomas Jørgen Thomsen af Skungerbak i Jerslev sogn. Thomas blev 7 år gammel og var søn af husmand Thomas Thomsen af Skungerbak. Han døde den 13. marts 1876 i Skungerbak af lungebetændelse. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Skungerbak den 22. marts 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Niels Nielsen af Hellum Mark i Hellum sogn. Han var enkemand og indsidder, og han blev 79 år gammel. Niels er død den 3. marts 1876 på Hellum Mark af brystsvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt. Underskrevet i Hellum Mark den 7. marts 1876 af S. Christensen og J. Gjerrild.
Maren Kirstine Erikke Nielsen af Bredningen i Jerslev sogn. Maren blev 2¼ år gammel og var en datter af husmand Niels Christensen af Bredningen. Maren døde den 19. marts 1876 af skarlagensfeber. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt og forrådnelse. Underskrevet i Bredningen den 22. marts 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Larsine Sørine Caroline Sørensen af Flyvbjerg i Jerslev sogn [i kirkebogen skrives der Karoline]. Larsine blev 1½ år gammel. Hun var en datter af ugifte Maren Sørensen af Flyvbjerg, men på attesten angives, at hun er datter af en husmand. Larsine døde i Flyvbjerg den 24. marts 1876 af kighoste. Der er kun Ja til dødstegnene dødstivhed og brustne øjne. Underskrevet i Flyvbjerg den 31. marts 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Ane Severine Christine Nielsen af Møllemarken i Hellevad sogn. Ane Severine blev 4 år gammel. Hun var datter af husmand Anders Christian Nielsen af Møllemarken, hvor hun døde den 19. marts 1876 af brystbetændelse. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Møllemarken den 25. marts 1876 af Christiansen og L. C. Andersen.
Niels Severin Jensen af Lem i Hellevad sogn. Niels Severin blev 5 dage gammel. Han var en søn af gårdmand Jørgen Jensen af Nørgaard i Lem, hvor han døde den 21. marts 1876 af krampe. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Lem den 28. marts 1876 af Chemnitz og Jens Chr. Christophersen.
Lars Jørgensen af Sønderhede i Ørum sogn. Lars blev 4 måneder gammel. Han var en søn af husmand og smed Lars Peter Jørgensen af Ørum Sønderhede, hvor han var født. Lars døde i Sønderhede den 29. marts 1876 af krampe. Han havde alle dødstegn og blev begravet den 5. april 1876. Underskrevet i Sønderhed den 3. april 1876 af Chr. Sørensen og Thomas Jensen.
Jakob Peder Jensen af Sterup i Jerslev sogn. Jakob Peder blev 10 måneder gammel og var søn af en fattiglem [kirkebogen siger, at han mor var ugifte Kristine Marie Jensen, som tjente på Kølskegaard i Hallund sogn, samt at barnet var født i Ajstrup men var i pleje på Sterup Fattiggård]. Han døde i Sterup den 26. april 1876 af kighoste. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Sterup den 29. april 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Carl Christian Vittrup af Perregaards Mark i Jerslev sogn [i kirkebogen skrives Karl Kristian]. Han blev 5 måneder gammel og var en søn af ugifte Else Margrethe Kristensen af Mølheden. Carl Christian var født i Sindal sogn. Han døde den 22. april 1876 i Perregaard af kighoste. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt og forrådnelse. Underskrevet i Perregaards Mark den 29. april 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Peder Steffensen af Sterup i Jerslev sogn. Peder var en gift husmand, der blev 52 år gammel. Kirkebogen siger, at han var væver fra Hummelheden og født i Bøgenshoved i Jerslev sogn. Peder døde i Sterup den 8. april 1876. Dødsårsagen er mavexxx. Der er Ja til dødstegnene liglugt, dødstivhed og brustne øjne. Underskrevet i Sterup den 14. april 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Niels Christian Larsen af Hellevad. Niels Christian blev 6 uger gammel. Han var en søn af gaardmand Poul Larsen af Hellevad, hvor han døde den 1. april 1876 af krampe. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Hellevad den 9. april 1876 af Chemnitz og Jens Chr. Christophersen.
Maren Poulsdatter af Røgelhede i Hellevad sogn. Maren var 93 år gammel og enke efter husmand Niels Christensen af Bonderup i Haverslev sogn. Hun var et fattiglem, der døde i Røgelhede den 9. april 1876 af alderdomssvaghed hos sin søn, der er født i Aggersborg sogn. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Røgelhede den 14. april 1876 af Christiansen og L. C. Andersen.
Peder Christian Nielsen af Holtet i Jerslev sogn. Peder Christian var en ugift gårdmand på 29 år. Kirkebogen siger, at han var søn af enken Karen Jensdatter af Holtet. Han døde i Holtet den 16. maj 1876 af brystsvaghed. Der er Ja til dødstegnene liglugt, dødstivhed og brustne øjne. Underskrevet i Holtet den 24. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Udøbt drengebarn af Jerslev. Forældrene er gårdmand Poul Pedersen af Holt i Jerslev sogn. Drengen blev 5 minutter gammel. Han er død af Brystsvaghed den 14. maj 1876 [kirkebogen siger den 15. maj 1876 og efter 1 time]. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Hullet den 19. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen. Bemærk: En dreng er mærkeligt nok indskrevet som døbt i Jerslev kirke med navnet Lars Kristian Pedersen den 27. marts 1876 som søn af gårdmand Poul Pedersen af Holt, men hvad der er op ned i denne sag omkring de to drenge, ved undertegnet ikke.
Udøbt drengebarn af Jerslev. Forældrene er husmand Jens Andersen af Aalstrup i Jerslev sogn. Drengen blev 24 timer gammel. Han er død af Brystsvaghed den 2. maj 1876. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet på Aalstrup Mark den 8. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Niels Peter Agathan Nielsen af Bondesholt i Jerslev sogn [på dødsattesten skrevet Agate]. Niels Peter blev 20 uger gammel, og han er død den 1. maj 1876 Bondesholt af kramper. Han var en søn af husmand Lars Kr. Nielsen af Bondesholt. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Bondesholt den 6. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Laurids Jensen af Tveden i Jerslev sogn [på dødsattesten skrevet Laurits Jensen]. Han var en søn af gårdmand Jens Kr. Jensen af Tveden i Jerslev sogn. Laurids, der blev 3 år gammel, er død den 7. maj 1876 i Tveden af skarlagensfeber. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt, forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Tveden den 12. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Gjertrud Marie Jensen af Tveden i Jerslev sogn. Hun var en datter af gårdmand Jens Kr. Jensen af Tveden i Jerslev sogn. Gjertrud blev 11 måneder gammel og er død den 24. maj 1876 af skarlagensfeber. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Tveden den 28. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Lisbeth Nielsen af Klammerbæk i Jerslev sogn [skrevet Lispet]. Hun var en datter af husmand Jens Nielsen af Klammerbæk i Jerslev sogn men var født i Hørby sogn. Lisbeth døde den 22. maj 1876 af kighoste. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Klammerbæk den 28. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Ane Margrethe Karoline Wittrup af Perregaard i Sterup i Jerslev sogn [skrevet Vittrup]. Ane Margrethe var en datter af fraskilte Ellen Margrethe Kristensen af Mølheden. Hun blev 24 uger gammel og døde den 2. maj 1876 på Perregaard Mark af kighoste. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Perregaard Mark den 6. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Marinus Pedersen af Sterup Mark i Jerslev sogn. Han var en søn af husmand Lars Mikael Pedersen af Løth i Jerslev sogn. Marinus døde den 27. maj 1876 af kighoste, og han blev 7 måneder gammel. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Sterup den 3. juni 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Niels Thomsen Nørgaard af Klæstrup i Jerslev sogn [skrevet Niels Tomsen]. Han var en gift husmand, der blev 43 år [i kirkebogen skriver man 42 år]. Niels døde den 20. maj 1876 af gigtfeber. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Klæstrup den 27. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Martine Pedersen af Øster Mellerup i Jerslev sogn. Hun var en datter af husmand og smed Anders Peter Pedersen af Øster Mellerup. Martine døde den 19. maj 1876 af brystsvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og liglugt. Underskrevet i Øster Mellerup den 24. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Karen Marie Christensdatter af Langthjem i Jerslev sogn. Hun var enke efter gårdmand Christen Bom af Langthjem. Karen Marie blev 57 år gammel og levede som aftægtskone. Hun døde den 17. maj 1876 af alderdomssvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af forrådnelse og farvning af underlivet. Underskrevet i Langthjem den 24. maj 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Maren Christensdatter af Jerslev Hede i Jerslev sogn. Hun var en enke fra Hallund sogn, der døde hos sin svigersøn, Jens Bæk på Jerslev Hede i Jerslev sogn. Maren døde den 10. maj 1876 af alderdomssvaghed. Hun blev 83 år gammel. Underskrevet i Jerslev den 16. maj 1876 af lægen N. Tønder, der ikke har behandlet Maren Christensdatter.
Johanne Nielsen af Sterup i Jerslev sogn. Johanne var en steddatter af gårdmand Lars Akselsen Jensen af Sterup. Johanne døde den 5. juni 1876 af kighoste, og hun blev 5 år gammel [kirkebogen siger 5¾ år]. Der er Ja til dødstegnene liglugt og brustne øjne. Underskrevet i Sterup den 10. juni 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Mathilde Petersen af Lunderhede i Jerslev sogn [skrevet Pedersen]. Hun var en datter af husmand Anders Kr. Petersen af Lunderhede. Mathilde døde den 30. juni 1876 af skarlagensfeber, og hun blev 5 år gammel. Der er Ja til alle dødtegn med undtagelse af stivhed og forrådnelse. Underskrevet i Lunderhede den 5. juli 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Frederikke Elisabeth Lund af Sterup i Jerslev sogn. Frederikke blev 37 år gammel og var gift med skolelærer Mortensen. Hun døde den 8. juni 1876 i Sterup af brystsvaghed. Der er Ja til alle dødtegn med undtagelse af ligpletter, farvning af underlivet og forrådnelse. Underskrevet i Sterup den 14. juni 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Lars Larsen af Sterup i Jerslev sogn. Lars var en enkemand og aftægtsmand, der blev 86 år gammel [kirkebogen siger 87 år]. Han døde den 28. juni 1876 i Sterup af alderdomssvaghed. Han havde levet som husmand. Der er Ja til alle dødtegn med undtagelse af forrådnelse. Underskrevet i Sterup den 2. juli 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Thomas Andreas Thøgersen af Mølholm i Jerslev sogn. Thomas var en gift gårdmand, der døde 51 år gammel af Brystsvaghed i Mølholm den 15. juni 1876. Der er Ja til alle dødtegn. Underskrevet i Mølholm den 20. juni 1876 af Niels Hansen og Christian Jensen. I kirkebogen er tilføjet, at han var født i Vangkær i Torslev sogn den 13. juli 1825.
Ane Christine Nielsen af Ørum. Ane var gift med gårdmand Knud Christian Jacobsen af Ørum, hvor hun var født, og hun blev 31 år gammel. Ane døde den 2. juni 1876 uden angivelse af dødsårsag. Der er Ja til alle dødtegn. Underskrevet i Ørum den 7. juni 1876 af [kan ikke læse] og Thomas Jensen.
Jens Peter Pedersen af Jerslev. Han boede i Lunderhus i Krattet i Jerslev. Jens Peter døde den 7. juli 1884, da han var 41 år gammel. Han var en gift husmand, der døde af apopleksi. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af dødsstivhed. Underskrevet i Lunderhus den 11. juli 1844 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Dagmar Jørgensen af Øster Brønderslev. Dagmar blev 8 dage gammel og døde den 1. juli 1884 uden angivet dødsårsag. Hun var en datter af husmand Martin Jørgensen af Øster Brønderslev. Der er Ja til alle dødstegn. Underskrevet i Øster Brønderslev den 5. juli 1884 af T. Larsen og Thomas Ferting.
Mette Jensdatter af Øster Brønderslev hede. Mette var et ugift fattiglem, der blev 59 år gammel. Ved ligsynet er liget i fuldstændig forrådnelse. Underskrevet i Øster Brønderslev den 8. juli 1884 af T. Larsen og Thomas Ferting.
Ane Nielsdatter af Øster Brønderslev hede. Ane var en enke, der blev 78 år gammel, da hun døde den 16. juli 1884. Hun var aftægtskone og enke efter gårdmand Peder Nielsen af Hedegaard. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af fremskreden forrådnelse. Underskrevet i Øster Brønderslev den 20. juli 1884 af T. Larsen og Thomas Ferting.
Ane Kristine Jensen af Dårbak i Jerslev sogn [skrevet Ana Christine Jensen på dødsattesten]. Hun var en datter af husmand Jens Christian Jensen af Dårbakhus, der blev 1½ år gammel. Hun døde den 25. august 1884 af ? Kray ?. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af fremskreden forrådnelse. Underskrevet i Dårbak den 30. august 1884 af Niels Hansen og Jens C. Jensen.
Ane Johanne Larsdatter af Mellerup Mølle i Jerslev sogn [skrevet Anne Johanne]. Ane var gift med mølleejer Jørgen Andersen af Mellerup Mølle. Hun blev 61 år gammel [skrevet 60 år på dødsattesten], da hun døde den 3. august 1884 af brystsvaghed. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af dødsstivhed. Underskrevet i Mellerup Mølle den 8. august 1884 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Hansine Christiane Andersen af Sterup hede i Jerslev sogn [i kirkebogen kun Hansine Andersen]. Hun var en datter af husmand Anders Christian Pedersen af Sterup hede, og hun blev 9 år gammel. Hansine døde af halsødem den 8. august 1884. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af liglugt og fremskreden forrådnelse. Underskrevet på Sterup Hede den 12. august 1884 af Niels Hansen og Jens C. Jensen.
Udøbt drengebarn af Flyvbjerg i Jerslev sogn. Han var en søn af Morten Christian Pedersen af Flyvbjerg. Han døde af brystsvaghed den 3. september 1884, da han var 7 uger gammel [skrevet 1½ måned i kirkebogen]. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af fremskreden forrådnelse. Underskrevet i Flyvbjerg den 7. september 1884 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Anton Nielsen af Flyvbjerg i Jerslev sogn. Han var en søn af husmand Christen Kr. Nielsen af Flyvbjerg. Anton blev 3 år gammel, da han døde den 24. september 1884 af mavesmerter. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af dødsstivhed og fremskreden forrådnelse. Underskrevet i Flyvbjerg den 28. september 1884 af Niels Hansen og Christian Jensen.
Gertrud Jørgine Villadsen af Knarborg i Jerslev sogn [skrevet Gjertrud Jørginne Villassen på dødsattesten]. Hun var en datter af gårdmand Svenning Christian Villadsen af Knarborg i Jerslev sogn. Gertrud blev 15 måneder gammel [skrevet 1¼ år i kirkebogen], da hun døde den 29. september 1884 af xxxtæren. Der er Ja til alle dødstegn med undtagelse af dødsstivhed og fremskreden forrådnelse. Underskrevet i Knarbaare den 5. oktober 1884 af Christian Jensen og Jens C. Jensen.
|
|
 |
|
|
|