|
|
|
|
|
|
|
113 af 128 - Søren Jensen
bliver født i oktober 1727, idet han døbes i Jerslev
kirke søndag den 2. november 1727, hvor han opkaldes efter sin morfar, Søfren Madsen fra Søndergaard i Vang i Torslev sogn. Søfren Jensen er altså født mellem den 24. oktober og den 1. november 1727. Hans forældre er Jens Toerdsen og Sophie Søfrensdatter, som er bosiddende i Jerslev by. Præsten skriver:
d 2 Novemb. Døbt et Ægtebarn /Søfren/ Jens Toersens og Sophie Søfrensdatters i Jerslef. Testes Toer Jensen i Klæstrup [hans farfar], Niels Nielsen i Jerslef, Jens Nielsen ibid. Sing: Laurids Christensens Kiærste paa Ovis, Johanne Thoersdatter i Klæstrup [hun er en faster til Søfren].
Søfren Jensen bliver konfirmeret første søndag efter påske i 1744 i Jerslev kirke. Søfren når altså at blive 17 år gammel, før han bliver konfirmeret.
Det vides ikke, om vi har fat i den rigtige Søren, men i hvert fald er der en Søren Jensen fra Jerslev by, der står fadder i Jerslev kirke den 26. marts 1747. Han gør det for Jens Jensen og Else Sørensdatter i Øster Hiulskov, der får døbt sønnen Søfren Jensen. Vores Søfren Jensen er på dette tidspunkt knap 20 år gammel, så måske er det en anden Søren Jensen. At han står fadder så ung kan også være fordi, at drengen, der døbes, får samme navn som ham.
Sammen med sin far Jens Toerdsen, fæster Søfren Jensen en gård i Jerslev by den 21. september 1754, og gårdens navn er muligvis ”Norge”. Indfæstningsbrevet findes under Boller gods:
Den 21. september 1754: Jens Toersen og søn,
Søren Jensen, fæster den gård i Jerslev by og sogn
, der er på 3-6-2-0 tønder hartkorn, og som Jacob Pedersen sidst beboede. Jens Toersen har 1 tønde hartkorn og sønnen resten. Betingelser: 1: Der skal betales alle conditioner [skatter] til kongen. 2: Der skal betales til godset for fæstet hvert år fra 1754, 3: Gårdens bygninger skal forbedres, 4: Noget om 3 læs bøgetræer og 10 læs bøgetræer, 5: Når Jens Thorsen dør, skal sønnen lade dennes tønde land indgå i sit eget fæste. Uægte underskrifter fra Jens Thorsen og Søren Jensen.
Den 11. maj 1755 er Søren Jensen af Jerslev by fadder i den lokale kirke for Peder Bertelsen og Mette Andersdatter af Jerslev, der denne dag får døbt en søn med navnet Bertel Pedersen. De andre faddere ved dåbsfadet er Anders Christensen, Christen Andersen, Maren Andersdatter og Maren Hansdatter, som alle er fra Jerslev by.
Søren Jensen er nok engang fadder i Jerslev kirke den 20. juli 1755. Denne gang er Søren det for Anders Andersen og Zidsel Sørensdatter, som også bor i Jerslev by. Parret får døbt en søn med samme navn som sin far, dvs. Anders Andersen. De andre faddere er Friderich Knudsen, Peder Bertelsen, Christen Christensens hustru og Anne Jensdatter, som alle er af Jerslev by.
Søren Jensen af Jerslev bliver første gang far til et uægte barn i første halvdel af april 1756, men han gifter sig med barnets mor efterfølgende. Da den lille pige er døbt i Jerslev kirke den 19. april 1756 og har fået navnet Maren Sørensdatter, indskriver præsten hende med følgende ord:
D: 19 April døbt et Uægte barn, Maren, Karen Bertelsdatter i Jerslev, faderen Søren Jensen ibid. Test: Anders Andersen, Christen Andersen, Søren Nielsen, Jens Bertelsens hustru og Dorthe Bertelsdatter, alle af Jerslev by [Dorethe Bertelsdatter er Søren Jensens svigerinde og endnu ugift, da hun er fadder for Maren.] Den lille pige bliver ikke ret gammel, idet hun ikke når at fylde 1 år. Da hun er begravet på Jerslev kirkegård den 20. februar 1757, skriver præsten: d: 20 Febr: begravet Karen Bertelsdatt: barn af Jerslev bye _ _ _ _ gl: 3 Fierd. Aar, dvs. ca. 9 måneder gammel Der er godt nok en Maren Sørensdatter af Norre, dvs. gården Norge i Jerslev by, der får døbt en uægte datter med navnet Ingeborg Andersdatter i Jerslev kirke den 24. februar 1787, og hvor udlagt barnefar er Anders Jensen, som tjener i Tårs præstegård, men der må være tale om en tjenestepige og ikke en datter på gården.
Indgangen fra den dag, da Søfren Jensen blev konfirmeret i Jerslev kirke
Indgangen fra den dag, da Søfren Jensen blev konfirmeret i Jerslev kirke
Søren Jensen efter 1756
Søren Jensen af Jerslev by bliver trolovet til Karen Bertelsdatter fredag den 7. oktober 1757. Præsten skriver følgende efter trolovelsen: d 7 Octobr: Søren Jensen og Karen Bertelsdatter af Jerslev bye
Til højre for indførslen tilføjer præsten følgende, da Søren er blevet viet til sin Karen i kirken den 27. november 1757:
brudviede d: 27
Novembr:
Den mest fremherskende urmager-forsker i
Danmark mener, at Søfren Jensen også var urmager som sin berømte søn,
Bertel Langthjem, men man ved det ikke 100 %, da de ure, som Søfren
Jensen så skulle være ophavsmand til, alle kun er signerede med ”S.J.
Jerslev”. Læs mere om dette her.
Den 19. marts 1758 er Søren Jensen af Jerslev fadder for Christen Nielsen og Kirsten Laursdatter af Svennum, da parret får døbt en søn med navnet Niels Christensen i Jerslev kirke. Andre faddere er Niels i Flyeberg, Peder Thøgersen af Svennum, Otte Madsens hustru af Svennum samt Birgitte Sørensdatter af Svennum.
Den 4. maj 1758 er Søren Jensen af Jerslev igen fadder i den lokale kirke, og denne gang er han det for Peder Bertelsen og Else Jespersdatter af Jerslev. Else og Peder får døbt en søn med navnet Berthel Pedersen. Det samme gør
hustruen til
Jens Madsen af Øster Mellerup, og Søren Jensen kommer jo senere i familie med dette par. En anden kendt fadder er Friderich Knudsen af Jerslev, som er bror til Mette Knudsdatter. Desuden er Peder Kræmer af Jerslev og Johanne Marie Jensdatter af Jerslev faddere.
Søfren Jensen bliver midt i juli 1758 i stamtræet far til
Bertel Sørensen Langthjem, der bliver døbt i Jerslev kirke søndag den 23. juli 1758. På dette tidspunkt bor familien nok på gården i Jerslev by med navnet ”Norge” eller nogle gange kaldet ”Noreg” eller ”Norre”. Bertel Sørensen Langthjem dør den 20. juli 1832 i Langthjem, hvor han er 74 år gammel.
Søndag den 29. oktober 1758 er Søren Jensen fadder til en dreng, der bliver døbt Jens Andersen i Jerslev kirke. Drengens forældre er Anders Andersen og Sidsel Sørensdatter af Jerslev by. De andre faddere er Laust Nielsen, Peder Bertelsen, sergent Nandfeldts hustru og Anne Jensdatter, som alle er af Jerslev by.
Søfren Jensens far, Jens Toerdsen, dør i
anden halvdel af oktober 1759, og han bliver begravet tirsdag den 23. oktober 1759 fra Jerslev kirke. Søren Jensen mister altså sin far, da han er 31 år gammel.
Søndag den 13. januar 1760 står Søren Jensen i Jerslev fadder til en dreng, der døbes Arendt Matthisen Heinsvig. Forældrene til Arendt er sognedegnen Matthis Heinsvig og Maren Marcusdatter i Jerslev by. Andre faddere er Peder Christensen i Aalstrup, Dideriche Marcusdatter Zeuthen, Malene Christensdatter i Aalstrup samt Jens Iversen i Mellem Hjulskov.
Den 19. december 1760 bliver
Søfren Jensen far til sit næste barn. Dette dør dog 2 dage gammel og
åbenbart uden at have nået at få et navn. Da barnet, hvis køn ikke
kendes, begraves på Jerslev kirkegård den 21. december 1760, skriver
præsten efterfølgende: 1760 d: 21 Dec begravet Søren Jensens barn i Jerslev - - - - gl. 2 dage
Mandag den 11. maj 1761 står Søfren
Jensen fadder til en pige, som døbes Karen Christensdatter. Karens
forældre er Christen Bertelsen og Maren Hansdatter i Jerslev by. Andre faddere er Jens Bertelsen, Ole Hansen, Anne Bertelsdatter og Dorethe Bertelsdatter, alle af Jerslev by.
Søndag den 17. oktober 1762 står Søfren
Jensen fadder til en dreng, som døbes Bertel Christensen. Bertels
forældre er svogeren Christen Bertelsen og Maren Hansdatter i Jerslev
by. Andre faddere er Peder Knudsen, Knud Mortensen, Johanne Bertelsdatter og Anne Bertelsdatter, alle af Jerslev by.
Søfren Jensen bliver selv far for fjerde gang i slutningen af oktober 1762. Sønnen Jens Sørensen døbes nemlig i Jerslev kirke søndag den 31. oktober 1762, og han opkaldes således efter sin farfar, Jens Thorsen. Jens Sørensen dør i oktober 1847. Præsten skriver ved dåben, hvor en del fra svigerfamilien er faddere:
d: 31 Octobr døbt et Ægte barn, Jens, Søren Jensen og Karen Bertelsdatter i Jerslev. Test: Jens Bertelsen, Christen Bertelsen, Jørgen Jensen, Johanne Marie Jensdatter og Anne Bertelsdatter, alle af Jerslev bye
Søndag den 14. august 1763 står Søfren Jensen i Jerslev fadder til drengen Niels Matthisen Heinsvig, da han døbes i Jerslev kirke. Forældrene til ham er degnen i Jerslev, Matthis Heinsvig og Maren Marcusdatter i Jerslev by. Andre faddere til den lille Niels er Peder Christensen i Aalstrup, Maren Christensdatter i Aalstrup, Jens Jensens hustru i Hiulskov og ? Jensen i Jerslev.
Søndag den 11. marts 1764 står Søfren Jensen igen fadder i Jerslev kirke. Pigen døbes Maren Christensdatter, og hendes forældre er svogeren Christen Bertelsen og dennes hustru Maren Hansdatter i Jerslev by. Andre faddere er Peder Knudsen, Laurs Nielsen, Jens Bertelsens hustru samt Kirsten Hansdatter, alle af Jerslev by.
Søndag den 8. december 1765 bliver 2
tvillingepiger døbt i Jerslev kirke. Forældrene til tvillingerne er
Christen Andersen og Maren Christensdatter i Jerslev by. Blandt de mange faddere til Maren Christensdatter og Margrethe Christensdatter er to af folkene hos Søren Jensen [nok tjenestefolk] i Jerslev. Det drejer sig om:
Christen Christensen hos Søren Jensen i Jerslev… og senere… Johanne Knudsdatter hos Søren Jensen i Jerslev.
Den ene af de to piger begraves 14 dage efter barnedåben, og den anden begraves den 3. maj 1767.
Mandag den 31. marts 1766 er Søren
Jensen atter fadder. Drengen døbes Niels Pedersen, og hans forældre er
Peder Nielsen og Johanne Bertelsdatter af Jerslev by, dvs. Johanne er
hans svigerinde. Sørens anden svigerinde, Anne Bertelsdatter i Vestergaard, er også fadder for Johanne og Peder, foruden Jens Bertelsen, Laust Nielsen og Johanne Jensdatter hos Søren Jensen, og de er alle af Jerslev by.
Søndag den 15. juni 1766 får svogeren
Christen Bertelsen og dennes kone, Maren Hansdatter, døbt en pige i
Jerslev kirke, og hun kommer til at hedde Anne Christensdatter, selv om præsten kalder faren for Christian. Søren Jensen er således fadder for sin svogers børn for tredje gang. Andre faddere er Jens Bertelsen, Lars Nielsen, Peder Kræmmers hustru og Anne Bertelsdatter.
Søren Jensen i Jerslev fra 1767 til 1778
Søndag den 10.
januar 1768 får svogeren Christen Bertelsen og hans hustru, Maren
Hansdatter, døbt deres fjerde barn i Jerslev kirke, og Søren Jensen er også fadder for denne pige, som i øvrigt døbes med navnet Mette Christensdatter. De andre faddere er også en del familie, dvs. Jens Bertelsen, Laust Nielsen i Skolen, Anne Bertelsdatter samt Dorethe Bertelsdatter, hvor de to sidste bor på Vestergaard og alle i Jerslev by.
Søren Jensen bliver igen far i 1768, hvor han får en søn, der døbes med navnet Thoer Sørensen mandag den 7. marts 1768 i Jerslev kirke.
Drengen opkaldes altså efter Sørens farfar i Klæstrup. Præsten skriver:
Den 7. Marts. Døbt et Ægtebarn, Thoer, Søren
Jensens og Karen Bertelsdatters i Jerslev. Test: Jens Bertelsen [som
vist ikke er i familie med hustruen], Friderich Knudsen, Jens Jensen, H.
Peder Kræmmers Enke og Anne Bertelsdatter [hun er vist heller ikke i
familie med hustruen], alle af Jerslev bye. [Der er efterkommere til
Thoer, som er flyttet til USA sammen med mormonerne, og deres
efterkommere lever i dag i Utah]
[Vester Brønderslev kirkebog: Peder
Nielsen Kremers hustru i Jerslev dør den 14. november 1764, 74 år
gammel, så hun er 68 år gammel, da hun står fadder]
Thor Sørensen af Jerslev er medtaget på lægdsrullerne over Jerslev sogn indtil 1803.
Søndag den 5. marts 1769 er Søren Jensen af Jerslev atter fadder for sin svigerinde, Johanne Bertelsdatter, hvis første mand i mellemtiden er død, hvilket måske er sket den 19. juli 1767?. Johanne er blevet gift på ny med Jacob Jensen. Parret har fået en datter, som bliver døbt med navnet Anne Sophie Jacobsdatter i Jerslev kirke. Det interessant er naturligvis, at Jacob Jensen er lillebror til Søren Jensen, og Johanne Bertelsdatter er søster til Sørens hustru, Karen Bertelsdatter.
Allerede søndag den 9. april 1769 er Søren Jensen fadder til en dreng, som bliver døbt Niels Pedersen. Sagen er lidt mystisk, idet præsten ved den lejlighed skriver:
D 9. April døbt et Ægtebarn, Niels, Peder
Nielsen og Johanne Jensdatter, hand var en Skibs Mand fra Aalborg, da
til huuse i Jerslev. Test: Søren Jensen, Laurs Nielsen i skolen, Ole Sørensen,
Maren Andersdatter og Johanne Christophersdatter, alle af Jerslev bye.
Søndag den 8. oktober 1769 er Søren Jensen atter fadder ved døbefonden i Jerslev kirke. Forældrene er Friderich Nandfeldt og Johanne Jensdatter i Jerslev, og deres datter døbes Maren Friderichsdatter. En af de andre faddere er Jacob Jensen af Jerslev, dvs. lillebroren og samtidigt svogeren til Søren. Foruden de to brødre er følgende faddere ved denne lejlighed: Knud Smed af Jerslev, Otte Bertelsen af Aalstrup, Anne Pedersdatter og Mette Sørensdatter af Jerslev.
Søndag den 28. januar 1770 har Søren Jensens svoger, Christen Bertelsen og hustruen Maren Hansdatter, atter en barnedåb i Jerslev kirke, hvortil Søren atter engang er fadder. Denne pige bliver døbt Else Marie Christensdatter. De andre faddere er Anders Vestergaard, Knud Bertelsen, Hans Jensens hustru samt Anne Bertelsdatter, alle af Jerslev.
Søndag den 3. februar 1771 er de to brødre Søren Jensen og Jacob Jensen af Jerslev faddere til en pige, som bliver døbt Anne Johanne Lauritzdatter Wedsted i Jerslev kirke. Anne Johannes forældre er Mons. Lauritz Wedsted og Madame Else Sørensdatter af Jerslev. Faren til Anne Johanne er degn i Jerslev sogn, og Lauritz dør i oktober 1773 som 40-årig. De øvrige faddere ved denne dåb er Lars Nielsen, Anne Bertelsdatter og Dorthe Bertelsdatter af Jerslev.
Søren Jensen af Jerslev er fadder igen onsdag den 20. marts 1771 i Jerslev kirke. Sørens svigerinde, Johanne Bertelsdatter og hendes mand Jacob Jensen har nemlig en datter til dåb i Jerslev kirke, og hun bliver døbt Anne Jacobsdatter. Øvrige faddere er Anders Vestergaard, Knud Bertelsen, Anne Bertelsdatter og Dorthe Bertelsdatter, som alle er af Jerslev.
Søren Jensens første hustru, Karen Bertelsdatter,
dør midt i oktober 1772. Hun bliver begravet lørdag den 17. oktober 1772 på Jerslev kirkegård, og Søren Jensen er nu enkemand.
Søren
Jensen af Jerslev bliver derfor gift anden gang med Karen Nielsdatter mellem 1773
og 1777, men de bliver ikke gift i Jerslev, så hun er nok udenbys fra.
Onsdag den 20. juli 1777 bliver en søn til Søren Jensen af Jerslev begravet. Præsten skriver, at drengen er dødfødt.
Søren Jensen og Karen Nielsdatter bliver forældre til en datter, der døbes Karen Sørensdatter, onsdag den 26. juli 1778 i Jerslev kirke. Da pigen er døbt i kirken, skriver præsten følgende i kirkebogen: Ditto [26 juli] døbt et ægtebarn - Karen Søren Jensen og Karen Nielsdatter af Jerslev, test: Jacob Jensen [som er hans bror], Jens Gaarden i Jerslev, Christen Heilesen i Aalstrup, Christen Hansbechs hustru i Jerslev, Ane Margrethe Christensdatter ibid. Ved folketællingen i 1787 bor den 9-årige Karen Sørensdatter hos forældrene på gården i Jerslev by. I folketællingen 1787 er hun dog angivet til at være en datter af sidste ægteskab, så hendes mor må være Karen Nielsdatter. Karen Sørensdatter bliver konfirmeret i Jerslev kirke i 1794. Ved folketællingen i 1801 bor hun hjemme hos forældrene som 22-årig. Karen Sørensdatter bliver viet den 8. august 1802 til Peder Christensen [Træholdt] i Jerslev, og forloverne er Jacob Jensen, der er hendes farbror, samt Christen Hansbech af Jerslev. Karen Sørensdatter af Jerslev er fadder i kirken den 3. marts 1805, da Thomas Sørensen og Johanne Madsdatter af Jerslev får døbt sønnen Søren Thomsen. I 1810 er den 31-årige Karen Sørensdatter gudmor i Hellum kirke for sin lillesøster, Ane Sophie Sørensdatters første barn. Karen og Peder bor i et hus i Jerslev ved folketællingen i 1834. I 1840 bor forældrene hos sønnen, Søren Christian Pedersen, på en gård i Jerslev. Karen og Peder bor stadigvæk hos sønnen i 1845. Ved folketællingen i 1850 er ægteparret flyttet tilbage i et hus i Jerslev by. I 1855 er ægtemanden død, og Karen Sørensdatter bor atter hos sin søn på gården i Jerslev by, hvilket er gården Norge, og som hans far havde fået efter sine svigerforældre. Karen Sørensdatter dør den 9. maj 1855, hvor præsten angiver, at hun var aftægtskone og blev 77 år gammel. Hun blev da vist kun 76 år.
Den 27. september 1778 er Søren Jensen fadder i Jerslev kirke for sin bror, Jacob Jensen af Jerslev. Jacob har fået en datter, som bliver døbt Birgithe Jacobsdatter. Andre faddere er Knud og Bertel i Vestergaard, som er gården, hans første hustru stammede fra, Maren Ottesdatter af Jerslev [skrevet Othsdatter] og Christen Pedersens hustru af Sønderlunden i Hallund sogn, dvs. Helene Bertelsdatter.
Søren Jensen af Jerslev er fadder i Jerslev kirke igen den 18. oktober 1778. Denne gang er han det for Christen Hejlesen og Beate Christensdatter af Ålstrup, da parret får døbt en søn med navnet Hejle Christensen. Andre faddere er Jacob af Ålstrup, Christen Nielsen af Agdrup, Peder Østergaards kone af Ålstrup samt Malene Christensdatter af Ålstrup.
Søren Jensen efter 1778
Søren
Jensens mor, Sophie Søfrensdatter af Jerslev, dør i august 1779, og hun
bliver begravet den 24. august 1779 på Jerslev kirkegård. Søren Jensen
er altså 51 år gammel, da han mister sin mor.
Søren Jensens hustru af Jerslev, dvs. på dette tidspunkt Karen Nielsdatter, er fadder i Jerslev kirke den 1. oktober 1780. Det er Lars Olesen og Maren Christensdatter af Jerslev, som får døbt en søn med navnet Ole Larsen. Andre faddere er Niels Østergaard af Jerslev, Niels Jensen og Christen Jensen af Øster Brønderslev samt Johanne Stephensdatter af Jerslev.
Søren Jensen bliver far til sin sidste datter i begyndelsen af august 1783. Pigen døbes nemlig An [Ane] Sophie Sørensdatter søndag den 10. august 1783 i Jerslev kirke. Præsten skriver efterfølgende: D 10 ditto [Aug] Døbt et ægte barn, An Sophie, Søren Jensen og Karen Nielsdatter af Jerslev. Test: Jens i Gaarden, Jacob Jensen [Sørens bror], Jens Sørensen i Jerslev [nok den 21-årige halv-storebror til Ane Sophie], Christen Hejlesens hus[tru] i Aalstrup, Kirsten Christensdatter ibid [dvs. Aalstrup] Ane Sophie Sørensdatter bliver konfirmeret i Jerslev kirke i 1799. Ane Sophie Sørensdatter og svogeren Peder Træeholdt i Jerslev by er faddere, da Thomas Sørensen og Ane Christensdatter i Jerslev by får døbt datteren Johanne Marie Otillia Thomsdatter den 20. maj 1806. Ane Sophie bliver gift med Niels Jensen, som er dyrlægen i Hellum sogn, i Hellum kirke den 29. december 1808 efter at være blevet trolovet den 26. november 1808. Brylluppet er indført i Jerslev kirkebog [opsl. 75], hvor forlovere angives til at være L. [Lars] Holst i Korslund [i Hellum] og Jens Thomsen fra Hellum. Parret bosætter sig i Hellum sogn og får en datter ved navn Ane Cathrine Nielsdatter den 18. juni 1810 i Hellum på gården Kastenschou, hvor søsteren Karen Sørensdatter er gudmor. Den 13. november 1812 føder dyrlægens hustru, Ane Sophie, en dødfødt dreng, som jordmoren Karen Nielsdatter fra Jerslev anmeldte – mon det er Ane Sophies mor? Ane Sophie får også datteren samt Mette Marie Nielsdatter, der fødes den 9. maj 1813, som der er efterkommere til i dag. Ane Sophie Sørensdatter dør den 9. april 1864 i Kastenskov i Hellum Sogn, hvor hun boede det meste af sit liv. Præsten skriver, at hun var født i Jerslev og gift med Niels Jensen, samt at hun blev 90 ¾ år gammel.
Den 9. juli 1786 står Søfren Jensens anden hustru, Karen Nielsdatter, fadder i Jerslev kirke for Christen Nielsen, der er søn af Niels Christensen og Maren Andersdatter i Jerslev by. Præsten skriver om en af fadderne, at det er ”Søren Jensens hustru”, alle af Jerslev.
Søfren Jensen lever stadig ved folketællingen i 1787, hvor Søfren på ny er gift, og der er derfor følgende oplysninger om familien i Jerslev by:
Søren Jenssøn 60 år Gift Gaardmand
Karen Nielsdatter 38 år Gift Hans kone
Thoer Sørenssøn 18 år Ugift Søn af første Egteskab
Karen Sørensdatter 7 år Ugift Barn af sidste Egteskab
An Sophie Sørensdatter 4 år Ugift Barn af sidste Egteskab
Johanne Christensdatter 16 år Ugift Tjenestepige
Den 26. december 1790 står Søfren Jensens hustru, Karen Nielsdatter, fadder i Jerslev kirke. Drengen døbes Jens Christian Larsen Hatt, og hans forældre er Lars Nielsen Hatt og Kirsten Christensdatter i Jerslev. Præsten skriver om en af fadderne, at det er Søren Jensens hustru i Jerslev. Andre faddere er Christen Hansbeck, Peder Jensen, Mads Østergaard og Karen Michelsdatter, alle af Jerslev.
Om Søren Jensens søn, Thor Sørensen, skrives der følgende i lægsrullen for 1795 over Jerslev sogn: 93 81: Far: Søren Jensen, søn, Thor Sørensen, født i Jerslev, 27 år, 61½ tomme høj [1,61 m], hjemme.
Hovedlægsrullen over Jerslev sogn opdateres næste gang i 1798, hvor der da skrives dette om Søfren Jensens søn, Thor Sørensen:
81 69: Far: Søren Jensen, søn, Thoer Sørensen, født i Jerslev, 30 år, 61½ tomme høj [1,61 m], opholder sig hjemme.
Søfren Jensen lever stadigvæk i 1801 ved næste folketælling, hvor der er følgende oplysninger om familien: Søren Jenssøn 74 år Gift Bonde og Gaardmand Karen Nielsdatter 54 år Gift Hans Kone Thoer Sørensen 33 år Ugift Hans Søn Karen Sørensdatter 22 år Ugift Deres Datter
Den 15. marts 1801 står Søren Jensen forlover for enkemanden og svogeren Jens Bertelsen, der skal giftes med Ane Sophie Sørensdatter i Jerslev kirke. Parret bliver viet i kirken den 15. maj 1801. Den anden forlover er Sørens søn, Bertel Sørensen Langthiem. På bryllupstidspunktet er Jens Bertelsen 72 år gammel.
Søfren Jensen bliver altså far til 3 drenge og 3 piger, hvoraf i hvert en af drengene dør som spæd, foruden far til 1 barn, hvis køn ikke kendes.
Søfren Jensen dør og begraves søndag den 15. november 1801 fra Jerslev Kirke. Søfren bliver altså 74 år gammel. Da han er begravet skriver præsten [opslag 500]:
1801 d 15 Nov. Begr. Søren Jensen i Jerslev - - - - - - - gl. 75 aar - - -
Da hovedlægsrullen over Hjørring amt opdateres i 1803 for de følgende år, fjernes Søren Jensens søn, Thor Sørensen, endeligt fra lægsrullen: 69 48: Far: Søren Jensen, søn, Thoer Sørensen, født i Jerslev, 34 år, 61½ tomme høj [1,61 m], opholder sig hjemme, frie pas sep 1805
Relationer:
Karna Kristense Emilie Jørgensen
<- Kaja Martin Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Søren Sørensen <- Søren Bertelsen <- Bertel Sørensen Langthjem <- Søfren Jensen
Søren Jensen som indskrevet i Jerslev kirkebog ved dåben. Bemærk, at han faktisk er døbt Søfren - en gammel dansk version af Severin - men at tiderne skiftede midt i 1700-tallet, så navnet blev i dagligdagen til Søren.
Søren Jensen som indskrevet i Jerslev kirkebog ved dåben. Bemærk, at han faktisk er døbt Søfren - en gammel dansk version af Severin - men at tiderne skiftede midt i 1700-tallet, så navnet blev i dagligdagen til Søren.
|
|
|
|
|
|
|