Johanne Christensdatter bliver tirsdag den 7. juli 1835 mor til tvillingeparret Bertel Sørensen og Ingeborg Sørensdatter, som er deres første hold tvillinger.
Blandt fadderne er børnenes faster, Karen Bertelsdatter, og farbror, Jens Bertelsen.
Sønnen Bertel Sørensen står fadder til en dreng i august 1886. Han bliver selv far til pigen Thomine Bertelsen Langthjem den 21. september 1886, hvor han er opført som murer i Pølsager i Jerslev sogn.
Johanne Christensdatters ældste barn, Kirsten Christine Pedersdatter, bliver konfirmeret i Jerslev kirke søndag den 2. april 1837, hvor præsten skriver, at hun er datter af Johanne Christensdatter og Peder Christensen. Desuden tilføjer præsten: ”Til sin Tid var Peder paa Klæstrup Hedemark”.
Johanne Christensdatters datter, Kirsten Christine Pedersdatter, dør kort efter konfirmationen den 9. august 1837, hvor hun således kun blev 15 år gammel. Præsten skiver, at hun var et plejebarn hos Jens Olesen af Klæstrup. Kirsten Christine Pedersdatter bliver begravet på Jerslev kirkegård den 17. august 1837.
Johanne Christensdatter bliver mor til sit andet hold tvillinger, Jens Sørensen og Søren Sørensen, i Langthjem i Jerslev sogn mandag den 1. april 1839
, hvoraf Søren Sørensen er i slægtstræet.
Ved folketællingen den 1. februar 1840 bor Johanne Christensdatter sammen med ægtemanden, Søren Bertelsen, og deres 5 børn på et husmandssted i Langthjem i Jerslev sogn.
Johanne Christensdatters søn, Jens Sørensen, dør dog kort efter folketællingen fredag den 3. april 1840, og han bliver altså kun lidt over et år gammel.
Den 14. april 1844 konfirmeres Johanne Christensdatters datter, Johanne Sørensdatter i Langthjem, i Jerslev kirke.
Ved folketællingen den 1. februar 1845 er Johanne Christensdatters to ældste døtre flyttet hjemmefra, så Johanne Christensdatter bor nu sammen med manden og deres 3 tilbageværende børn, men de har mistet husmandsstedet i mellemtiden og bor nu kun til leje.
Situationen for Johanne Christensdatter og hendes ægtemand er næsten uændret 5 år senere ved folketællingen den 1. februar 1850, men familien har i mellemtiden fået sig en gård. Dette har nok kunne lade sig gøre som følge af en arv efter svigermorens død i Langthjem.
Johanne Christensdatters mor, Mette Marie Nielsdatter, dør fredag den 16. december 1853. Johanne har altså sin mor, indtil hun er 56 år gammel.
To år senere ved folketællingen den 1. februar 1855 er situationen på gården hos Søren Bertelsen og Johanne Christensdatter den samme, selv om børnene er blevet voksne og endnu ikke gift.
Ved folketællingen den 1. februar 1860 bor Johanne Christensdatter med ægtemanden Søren Bertelsen i et hus i Langthjem i Jerslev sogn, og foruden forældrene er der en søn og en plejedatter i familien.
Ved folketællingen den 1. februar 1870 bor Johanne Christensdatter i et hus i Langthjem i Jerslev sogn med ægtemanden, den ugifte søn, Bertel Sørensen, samt plejedatteren.
Johanne Christensdatters lillebror, Peder Christensen, der endte som smed i Øster Brønderslev, dør den 29. december 1870 i Øster Brønderslev, hvor han er 70 år gammel.
Johanne Christensdatters ægtemand, Søren Bertelsen, dør den 14. januar 1871, så Johanne bliver enke som 74-årig.
I 1873 oplever Johanne Christensdatter, at sønnen Bertel Sørensen langt om længe bliver gift i Jerslev kirke.
Johanne Christensdatter bliver altså mor til i alt 5 børn, hvoraf den ene dør tidligt.
Johanne Christensdatter (skrevet som Kristensdatter) dør tirsdag den 6. juni 1876 og bliver begravet torsdag den 15. juni 1876. Hun er således blevet 79 år gammel og overlevede sin mand med 5 år.
Relationer:
Karna Kristense Emilie Jørgensen
<- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Søren Sørensen <- Johanne Christensdatter