Mindre en 9 måneder senere, dvs. den 26. maj 1792, bliver Peder Rasmussen Skou far til en datter, der bliver døbt Giertrud Pedersdatter Skou, og hun bliver således opkaldt efter Peders anden hustru, Giertrud Christensdatter Bage. Da den lille Giertrud er døbt den 24. juni 1792 i Mariager kirke, skriver præsten følgende:
1792 d 24 Juni Blev Peder Rasmussen Skou og hans koene Inger Syldvæstdatter i Fielsted Deres Datter naunelig Giertru hindes Daab bekræftet i kirken, som blev baaren til Daaben af Rasmus Skous koene af Trinderup og Niels Sørrensens datter Mette [Nielsdatter] i Fielsted fulte med, hvor til faddere var Rasmus Skou af Trinderup, Niels Sørensens søn Rasmus [Nielsen] i Fjelsted, Syldvæst [Sylvest] Sørrensens søn Lars i Fielsted. Barnet var født d 24 og hiemedøbt d 26 May. Betient af hr. provst Balvig
Ved folketællingen i 1801 bor den 9-årige Giertrud hjemme hos sine forældre i Fjelsted i Mariager Landsogn. Giertrud Pedersdatter Skov af Mariager sogn er fadder i juli 1813 for sin halv-storesøster, Ane Pedersdatter Skov, da denne får døbt en datter med navnet Anne Kirstine Mortensdatter i Hem kirke.
Den 19. januar 1794 får Peder Rasmussen Skou døbt en datter i Mariager kirke, og hun døbes Maren Pedersdatter Skou. Efter dåben skriver præsten i kirkebogen [opslag 333]:
1794 d 19 Januari Blev Peder Rasmussen Skou og hans kone Inger Syldvæst af Fielsted, deres datter naunlig Maren , hendes daab bekræftet i kirken, som blev baaren til daaben af Peder Rasmussen Skous datter Anne af Fielsted og Inger Nielsdatter af True fulte med, hvor til fadderne var Laus Væst Skræder, Søren Pedersen Skou og Mads Nielsen af Fielsted, barnet var født d 8 November og hiemedøbt d 10 ditto 1793
Maren Pedersdatter af Mariager sogn står fadder i juli 1813 for halv-søsteren Ane Pedersdatter Skov, da hun får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter i Hem kirke.
Den 29. juni 1794 står Peder Rasmussen Skous kone af Fielsted, dvs. Inger Sylvestersdatter, gudmor i Mariager kirke for Knud Hendrichsen og Leene Lausdatter i Fjelsted, da de får døbt sønnen Christen Knudsen. Del-gudmor er Søren Nielsens datter, Maren [Sørensdatter]. Faddere er Søren Nielsen, Mads Nielsen og Christen Nielsen, alle fra Fielsted.
Da der laves lægsrulle for Mariager inklusive landsogn i 1795, finder man følgende om Peder Rasmussen Skovs drengebørn [bemærk, at Peder Sørensens Skovs drenge også er med, og at faren der kaldes Peder Skou]:
8 7: Far: Peder Rasmussen [Skou], søn, Jens Pedersen Skou, født i Fjelsted, 15 år, hjemme – tilføjet ”99f93”, og han er udstreget af listen, idet han altså flyttes til lægd 99, som er Hem og Sem sogne
G2 109: Far: Peder Rasmussen [Skou], søn, Søren Pedersen Skou, født i Fjelsted, 23 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], hjemme. Tilføjet: f. 99 a8 og gms [gammel mands søn]: B96
Peder
Rasmussen Skou bliver igen far den 21. juli 1796. Da datteren Ane Pedersdatter Schou døbes i
Mariager kirke søndag den 21. august 1796, skriver præsten:
1796
d 21de Augusti blev Peder Rasmusen Schou og hans Hustru Inger Deres
Daatter Ane Hendes Daab i Mariagers Kirke bekræftet ? Faddere Niels
Sørensens Daatter Mette og Søren Nielsens Daatter Maren i Fieldsted
Mands Faddere Lauritz Sylvestersen [må være hustruens bror], Chresten
Pedersen og Niels Pedersen i Fieldsted Barnet er født d 21de July og
samme Dag hiemmedøbt
Den 29. april 1798 får Peder Rasmussen Skou døbt endnu en datter i Mariager kirke, og hun døbes Anne Malene Pedersdatter Skou. Efter dåben skriver præsten følgende:
Ao 1798 d 29de April Blev Peder Rasmusen og hans hustru Inger i Fielsted Deres Datter Anne Malene hendes Daab bekræfte i Mariager kirke ?. Fadere Peder Schous kone fra Trinnerup og Lauritz Sylvests kone fra Fielsted. Mande fadere Søren Hiulemand Niels Pedersen og Karel Lauritzen, alle af Fielsted. Barnet var fød d 26de Marty og hieme døbt d 27de hujust [Marts]
På matrikelkortet 1798 over Fjelsted i Mariager Landsogn står Peder Rasmussen [Skou] til at have gård 5, som var den ene halvdel af en af byens fire dobbeltgårde. Den lå ved søen i Fjelsted i Mariager Landsogn.
Hovedlægsrulle for Randers Amt opdateres i 1798, hvor man finder følgende om Peder Rasmussen Skovs ældste søn i Fjelsted:
109 82: Far: Peder Rasmussen [Skov], søn, Søren Pedersen Skov, født i Fjelsted, 26 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Fjelsted, gms [gammel mands søn]
Lægsrullen for Hem og Sem sogne indeholder da også Peder Skovs yngste søn som angivet i forrige lægsrulle.
F 93: Far: Peder Rasmussen [Skou], søn, Jens Pedersen Skou, født i Fjelsted, 18 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Skrødstrup, periodisk tunghør paa bevidn af udskrivnings mandskabet, Feb 1800, 97h140 [han flyttes altså tilbage til Mariager Landsogn]
Den 19. maj 1799 er Peder Rasmussen Skovs hustru, Inger Sylvesterdatter, gudmor i Mariager kirke for Laust Sylvest [skrevet Lauritz Sylvæst] af Fjelsted. Denne får denne dag døbt en søn for Sylvæst Lauritzen. Del-gudmor er Ane Lauritzdatter, som er datter af Lauritz Christensen [skrevet Chrensen]. Faddere er Povel Laursen, Søren Hiulmand og Christen Christensen, som alle nok er af Fjelsted i Mariager Landsogn.
Den 13. marts 1800 står Peder Rasmussen Skovs datter i Fielsted, Kirsten Pedersdatter Skov, fadder i Mariager kirke.
Søren Pedersen Skov fra Fielsted konfirmeres i Mariager kirke den 20. april 1800, men hvem er han? Jo, han er en søn af Peder Sørensen Skov og ikke Peder Rasmussen Skov, men han nævnes her, da han ellers skaber forvirring i denne komplicerede familien omkring personer.
Den 26. september 1800 er Peder Rasmussen [Skov] og Peder Sørensen [Skov] forlovere for Søren Pedersen og Kirsten Pedersen af Fjelsted, da de forloves i Mariager. Man må gå ud fra, at underskrifterne er deres egne, selv om de mistænkeligt ligner hinanden meget, idet alle andre underskrifter på tidspunktet er sat af mændene selv, f.eks. den sjove Gregers Gregersen-underskrift ved næste trolovelse. Søren Pedersen er Peder Skovs søn fra 1771, og han bor ved folketællingen i 1801 hos forældrene som ”gift”. Kirsten er en datter af Peder Sørensen Skow, og hun bor også hos sine forældre ved samme folketælling. Søren og Kirsten vies den 10. oktober 1800 i Mariager kirke. I 1814 er Søren Pedersen og hustru Kirsten Pedersdatter på Mariagers afgangsliste, hvor præsten skriver, at han var gårdmand i Fjelsted og nu gårdmand i Skrødstrup i Hem sogn.
Hovedlægsrullen over Mariager Landsogn, lægd 97, opdateres næste gang i 1800, og Peder Rasmussen Skov er nu repræsenteret med følgende sønner på rullen:
82 69: Far: Peder Rasmussen [Skov], søn, Søren Pedersen Skov, født i Fjelsted, 28 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], opholder sig hjemme, gms [udstreget]. Fader død 12 Novembr 1801 forbiegaaes for alder Sept 10 1803
140 118: Far: Peder Rasmussen [Skov], søn, Jens Pedersen Skov, født i Fjelsted, 20 år, 61 ¼ tomme høj [1,60 m], periodisk tunghør bevidnet af udskrivningsmandskabet
T:m: 1801, UTS [uegnet til soldat] Sess 1801, f 99-93 [flyttes altså nok engang tilbage til Hem og Sem sogne]
Peder Rasmussen Skou bliver far til en dreng, som døbes Niels Pedersen Skou omkring år 1800, hvor Peder altså er ca. 65 år gammel. Drengen er ikke medtaget på lægsrullen og må altså være født efterfølgende.
Den 18. november 1800 står Peder Rasmussen [Skov]s hustru, Inger Sylvesterdatter, fra Fielsted fadder i Mariager kirke for Søren Pedersen [Skov] og Kirsten Pedersdatter [Skov], da parret får døbt datteren Giertrud Sørensdatter [Skov]. Parret opholder sig hos Kirstens far, Peder Sørensen Schou i Fjelsted. Andre faddere er Niels Christensens datter, Birthe Nielsdatter, og søn, Christen Nielsen samt Søren Pedersen [Skov], alle fra Fjelsted. Sidstnævnte fadder, altså Søren Pedersen [Skov], er søn af Peder Sørensen Skov. Giertrud begraves på Mariager kirkegård den 9. juni 1801, og hun blev således kun 28 uger gammel.
Peder Rasmussen Skov og Inger Sylvestersdatter bliver forældre til deres næste søn, der bliver født den 30. november 1800. Den lille dreng døbes Niels Pedersen Skov i Mariager kirke den 2. december 1800. Da drengen er døbt, indskriver præsten følgende:
Anno 1800 den 2 Decbr. blev Selv Eier Gaardmand Peder Rasmussen og hustrue Inger Sylvest Datter i Fielsted , deres Søn , som var født den 30de Novbr, af hr. Bergmann hiemmedøbt Niels. Hans daab blev bekræftet den 11 January 1801, da faddere var Søren Madsen [Møller]s hustrue fra Skrøstrup [Anne Pedersdatter Skov], Lars Sylvests hustrue i Fielsted og ung-karlen Niels Pedersen, Rasmus Nielsen og Søren Nielsen, alle af Fielsted.
Ved folketællingen den 1. februar 1801 består familien Rasmussen Skov i Fjeldsted af følgende beboere:
Peder Rasmussen Skov 68 år Gift Husbonde Selw Ejer Bonde
og gårdbeboer
Inger Sylvesterdatter 42 år Gift Hans kone
Søren Pedersen 30 år Gift Hans søn af første ægteskab
Niels Pedersen 25 år Ugift Hans søn af første ægteskab
Giertrud Pedersdatter 9 år Ugift Deres datter
Maren Pedersdatter 7 år Ugift Deres datter
Anne Pedersdatter 5 år Ugift Deres datter
Anne Malene Pedersdatter 3 år Ugift Deres datter
Niels Pedersen 1 år Ugift Deres søn
Peder Rasmussen Skovs søn, Niels Pedersen Skov den ældre, står fadder i Mariager kirke den 14. marts 1801 for Povel Christensen og Anne Nielsdatter, som får døbt en søn med navnet Jens Povelsen. Parret har på tidspunktet til huse hos Peders fætter, Peder Sørensen Skov af Fjelsted.
Den 9. juni 1801 får Peder Rasmussen Skovs søn, Søren Pedersen Skov og dennes hustru begravet deres lille datter, mens de bor hos hans forældre. Da pigen, der var døbt Giertrud Sørensdatter Skov, er begravet, skriver præsten følgende i kirkebogen:
Anno 1801 den 9de Junii blev Sørren Pedersen og hustru Kirsten Pedersdatter /:som opholder sig hos Gaardmanden Peder Skov i Fielsted :/ deres Datter Giertrud , som døde den 6 hujus, begravet gamel 28 uger, 4 dage ved Folio 48-b den 18de Novbr
Den 24. juli 1801 står Peder Rasmussen [Skov]s søn, Niels Pedersen Skov, fadder i Mariager kirke sammen med Peder [Sørensen] Skovs søn, Søren Pedersen Skov, da husmand og skrædder Laust Sylvest og Kirsten Lauridsdatter i Fielsted får døbt datteren Maren Laustdatter Sylvest. De andre faddere er Niels Christensens datter, Birthe Nielsdatter, og Laust Christensens datter, Anne Laustdatter, foruden sidstnævntes stedsøn, Povel [som er angivet som Povel Laustsen ved folketællingen i 1801, selv om han er en stedsøn].
Da tillægslægdsrullen laves over Randers Amt og Hem og Sem sogne i 1801, lægd 99, finder vi pludselig en af Peder Rasmussen Skovs sønner der:
Ny 102: Far: Peder Rasmussen [Skov], søn, Jens Pedersen Skov, født i Fjelsted, 20 år, 61 ¼ tomme høj, opholder sig i Skrødstrup, Tunghør bevidnet af udskrivningsmandskabet ms:
Peder Rasmussen Skovs nyfødte søn, Niels Pedersen Skov, er naturligvis inkluderet på rullen over Mariager Landsogn i 1801:
Ny 136: Far: Peder Rasmussen Skov, søn, Niels Pedersen Skov, født i Fjelsted, opholder sig hjemme, født den 30. november 1800
Peder Rasmussen Skou bliver altså far til 16 børn, hvoraf måske de 9 bliver voksne.
Peder Rasmussen Skou dør torsdag den 12. november 1801 i Fjelsted i Mariager Landsogn. Peder Skov bliver altså 66 år gammel.
Hovedlægdsrullen over Mariager Landsogn opdateres næste gang i 1804, og Peder Rasmussen Skov er nu repræsenteret med følgende sønner på rullen:
69 55: Far: Peder Rasmussen [Skov], søn, Søren Pedersen Skov, født i Fjelsted, 31 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], opholder sig hjemme
121 93: Far: Peder Rasmussen [Skov], søn, Niels Pedersen Skov, født i Fjelsted, 26 år, 61 tommer høj [1,60 m], opholder sig hjemme
I hovedlægdsrullen over Hem og Sem sogne er nummer 93 fjernet, og Jens Pedersen Skov er ikke at finde.
Den 24. april 1808 bliver Søren Pedersen Skov, der er søn af afdøde gårdmand Peder Rasmussen Skov af Fjelsted, konfirmeret i Mariager kirke.
Den 9. april 1809 får afdøde Peder Rasmussen Skov af Fjelsted konfirmeret sine næste børn i Mariager kirke, dvs. døtrene Giertrud og Maren Pedersdatter Skov, og pigerne er henholdsvis 17 år og 15 år gamle på dette tidspunkt.
Søren Pedersen Skov forlader som 26-årig Fjelsted og er på afgangslisten i Mariager sogn i 1818. Præsten skriver, at han rejser til Asferg som tjenestekarl. Denne Søren Pedersen Skov er dog ikke søn af Peder Rasmussen Skov men derimod af Peder Sørensen Skov i Fjelsted, og er den samme som blev konfirmeret i år 1800.
Relationer:
Anton Mejlby
<-
Nielsine Knudsen
<-
Ane Kirstine Møller
<-
Christen Sørensen Fur
<- Anne Pedersdatter Skov <- Peder Rasmusøn Skov
Peder Rasmussen Skov af Fjelsted som indskrevet i Mariager købstads kirkebog ved dåben i 1735