bliver født midt i september 1739 i Hem. Giertrud Christensdatter Bagges forældre indskrives ved dåben som Christen Christensen Bagi og Malin Nielsdatter, som er bosiddende i Hem. Det vides ikke,
hvem Giertrud bliver opkaldt efter. I kirkebogen indskrives familiens navn ofte som Bage eller Bagi, men den mest anvendte version i dag er vel Bagge. Da Giertrud Christensdatter
Bagi er døbt i Hem kirke den 20. september 1739, dvs. kirkedagen 17 p Trinitatis 1739, skriver præsten i kirkebogen:
Dia 17de Post Trinitatis hafde Christen
Christenssøn Bage i Hem et pige barn til daaben kaldet Giertrud som Peder Degns kone bar, fadre Jens Nielsøn, Jens Torssøn, Jørgen Christenssøn af Hem, Olluf Christenssøns kone, Anders Kours kone, Christen Smeds kone,
Niels Vaas Mand [dvs. Niels Sørensen i Vaashuset]
[Olle Christensens kone er Ane Pedersdatter, der er en datter af Peder Andersen og dermed en søster til Karen Pedersdatter på Edderup Skovgaard i Sem sogn]
Efternavnet skrives herefter på denne side Bagge.
Giertrud Bagges
mor, Malin Nielsdatter, dør midt i juli 1743 og begraves den 25. juli 1743 på Hem kirkegård, hvor Giertrud altså endnu ikke er fyldt 4 år. Faren, Christen Bagge, gifter sig dog hurtigt igen, og Giertrud vokser op med stedmoren
Kiersten Toersdatter.
Giertrud Bagges konfirmation er ikke fundet, men da der mangler alle konfirmationer i Mariager kirkebog for året 1757,
må man formode, at Gjertrud Christensdatter Bagge er konfimeret dette år som 18-årig, idet alle omegnens unge blev konfirmeret inde i den prægtige kirke i Mariager.
Giertrud Bagges far, Christen Christensen Bagi, dør den 26. februar 1762, og han bliver altså 58 år gammel. Giertrud er altså 22 år gammel, da hun mister sin far og bliver forældreløs.
Giertrud Bagge bliver som 26-årig gift med enkemanden Peder Rasmussen Skou af Fjelsted i Mariager Landsogn den 18. oktober 1765 ifølge andre slægtsforskere, men det vides ikke, hvor brylluppet foregår henne, da det ikke foregår i hverken Mariager eller hendes
hjemby Hem.
Midt i juni 1766 bliver Giertrud Bagge mor for første gang, idet hun føder sønnen Christen Pedersen
Skov i Fjeldsted, og den lille dreng bliver opkaldt efter hendes far. Drengen fremstilles tirsdag den 24. juni 1766 i Mariager kirke, så han er nok døbt i hjemmet først. Giertruds lille søn, Christen Skov, dør åbenbart som barn, da der er et kryds hen over indgangen i kirkebogen.
Den
18. januar 1768 får Giertrud Christensdatter Bagge hjemmedøbt et barn for svagheds skyld i Fjelsted. Kønnet på barnet kendes ikke, og det dør 2 dage senere.
Den 14. august
1768 er Peder Rasmussen Skovs hustru, dvs. Giertrud Christensdatter Bagge, gudmor i Mariager kirke for Anders Christensen af Fjelsted. Anders får denne dag døbt sin søn for Christen Andersen. Del-gudmor er Johannes Abells tjenestepige i
Fransbjerg. Faddere er Christen Laursen, Søren Skovs søn, Peder Sørensen Skov samt Niels Sørensens søn, alle af Fjelsted.
Giertrud Bage indskrevet i Hem kirkebog i 1739.