bliver nok født omkring 1707 i Hem sogn. Malin Nielsdatter er en datter af Niels Jensen, som der ellers ikke kendes mange oplysninger om. Malins søster Sophie Nielsdatter bliver gift med Niels Tøgersen i Hem efter trolovelsen 6 p påske 1723, og de får et barn i 1723 og 1732, som Malin Nielsdatter står gudmor til. Der er også
en anden søster, som er gift med Thor Christensen, hvor hun står fadder i 1725. Malin Nielsdatter har en farbror, der hedder Anders Jensen.
Malin Nielsdatter bliver ikke konfirmeret, da konfirmationer endnu ikke er indført i Danmark.
Malin Nielsdatter står gudmor
første gang på kirkedagen dom Oculi 1724, som er den 19. marts 1724, og hun gør det for sin søsters søn Niels Nielsen, der jo er søn af Niels Tøgersen. Niels Thøgersen får i 1734 en ny søn,
der døbes Niels, så denne dreng dør nok. Faddere til den lille dreng er Christen Møller, Thor Christensen, Michel Nørgaard og Søren Sørensen i Vaashuset, mens kvindefaddere er hustruerne til Peder Degn af Hem
og Laust Andersen af Kvottrup.
Søndag den 28. februar 1725 står Malin Nielsdatter igen gudmor og nu til Niels Kroers [Krogs] søn,
der døbes Anders Nielsen [Krog]. Præsten skriver nemlig, at gudmor er ”Niels Jensens datter Malin”. Mandsfaddere er Jens Klit og Søren Find, mens kvindefaddere er Christen Hansens kone og Niels Bugis datter.
Niels Jensens datter, Malin Nielsdatter, står igen gudmor i Hem kirke på kirkedagen 1 p Trin 1727, som er den 15. juni 1727. Malin gør
det for Anders Nielsen i Hem, der får døbt en søn for Jørgen Andersen. Niels Jensens søn, som jo er en bror til Malin, står fadder ved samme lejlighed sammen med Laust Qvotrup, Niels Madsens hustru, Anne Møller
af Hem og Peder Møllers datter. Lille Jørgen dør dog knap 2 måneder gammel og begraves på Hem kirkegård 7 p Trin 1727.
På kirkedagen 22 p Trin 1727, som er den 9. november 1727, er Malin Nielsdatters mor død, og hun begraves fra Hem kirke. Navnet på Malins mor angives ikke, idet hun kun beskrives som Niels Jensens hustru af Hem, og der angives
heller ingen alder.
På Skærtorsdag 1729 står Niels Jensens datter, Malin Nielsdatter, gudmor i Hem kirke for Niels Andersen i
Skrødstrup. Niels har fået en søn, der døbes Mads Nielsen i Hem kirke denne dag. Faddere ved dåbsfadet er Michel Sørensen, Christen Bødker, Christen Rejstrup samt hustruerne til Jens Koch og Christen Christophersen.
Malin Nielsdatter af Hem bliver forlovet i Hem sogn med Christen Christensen Bagi i 1729. Præsten skriver:
Samme dag [Fjerde Trinita=?] hafde og Christen Christensøn af Lystrup og Malin Nielsdatter trolofves
Malin Nielsdatter og Christen Christensen Bagi bliver da også gift i Hem kirke den 25. september 1729.
Malin Nielsdatter bliver første gang mor til en søn, der døbes Christen Christensen Bagi lige som sin far den 13. august 1730.
Septuagesima 1731 står Christen Christensen [Bagi]s kone, som må være Malin Nielsdatter, fadder i Hem kirke for Christen Reystrup, da denne får døbt sønnen
Christen Christensen Reystrup. Gudmor er Mads Jensens kone. Andre faddere er Christen Reystrups bror, Niels, Niels Meylbyes søn, Niels Nielsen Meylbye samt Peder Eskesens kone og Søren Smeds datter.
Christen
Christensen Bagis kone, altså Malin Nielsdatter, står fadder tredje advent i 1731 for Søren Christensen Møller i Hem, der denne dag har en søn til dåben i Hem kirke, og som døbes for Christen Sørensen Møller.
Gudmor er Søren [Sørensen] Waasmands datter. Andre faddere er Søren Sørensen i Waashuset selv, Peder Laursen i Qvotrup, Christen Thorsen samt hustruerne til Peder Pedersen og Christen Ollesen.
Malin Nielsdatter får sit andet barn, Anne Christensdatter Bagi, midt i februar 1732, og pige døbes i Hem kirke den 24. februar 1732. Den ene af fadderne ved dåben af denne
datter er Søren Christensen Møller af Hem, som Malin jo kommer i familie med mange år senere.
På Maria Bebudelsesdag
1732, dvs. den 25. marts 1732, står Christen Bagis hustru, altså Malin Nielsdatter, fadder i Hem kirke. Det gør hun for sin svoger Niels Tøgersen, som har fået datteren Giertrud Nielsdatter. Gudmor til den lille pige er datteren
til Søren Sørensen Vaasmand. Andre faddere er Søren Vaasmands to sønner, Niels Møller samt hustruen til Søren Christensen Møller af Hem.
Malin Nielsdatter mister sin far, Niels Jensen, som dør i Hem og begraves på almindelig bededag i 1732 på Hem kirkegård, dvs. den 9. maj 1732. Præsten
angiver ikke, hvor gammel Malins far blev, men Malin er kun 25 år gammel, da hun mister sin far. Præsten skriver i kirkebogen:
Paa den almindelig Bede Dag blef Niels Jensen jordet i fyr kiste
På kirkedagen 20 p Trin 1732, som er den 26. oktober 1732, står Malin Nielsdatter som hustruen til Christen Bagi atter fadder i Hem kirke. Hun gør det nu for Peder Pedersen i Hem, som har fået datteren Anne Pedersdatter.
Gudmor er Søren Møllers hustru i Hem. Andre faddere er Peder Pedersens to brødre, Knud og Niels Pedersen, Christen Thorsen i Skrødstrup samt Niels Møllers hustru.
Christen Bagis hustru, Malin Nielsdatter, står igen fadder i Hem kirke 2. juledag 1732, altså den 26. december 1732. Malin gør det for Las Jacobsen i Kvottrup, som får døbt en søn med
navnet Søren Lassen. Anders Laursens hustru i Dyrby er gudmor. Andre faddere er Niels Møller Anders kone i Hem, Christen Laursen i Kærby og hustruerne til Peder Degn og Niels Tøgersen af Hem.
Femte søndag efter påske 1733 står Christen Bagis kone atter gudmor i Hem kirke. Denne gang gør Malin Nielsdatter det for Niels Nielsen i Hem, der får døbt
sønnen Christen Nielsen. Niels Nielsen er jo hendes nevø.
På kirkedagen 8 p Trinitatis 1733 står Malin Nielsdatter som
Christen Bagis hustru nok engang fadder i Hem. Det er Mads Laursen i Hem, som har fået sønnen Anders Madsen. Gudmor til drengen er hans moster fra Randers.