Familien Møller fra Hem og Skrødstrup

er en oprindelig møllerfamilie og derfor en familie, som der findes data om tilbage til 1570. Selv om Skrødstrup Mølle er ude af familiens hænder tidligt, bevarer man brugen af Møller-navnet - sikkert med det formål, at familiens drenge så ikke kunne tvinges ind i militæret, da møllersønner var fritaget fra denne dont i modsætning til gårdmandssønner og husmandssønner.

Bemærk, at der findes to forskellige Møller-familier fra byen - den gamle familie, som denne side handler om, og den nye Møller-familie, som får møllen senere hen.

Tidens tand gør, at den gamle Møller-familie lidt efter lidt "synker" ned i gårdmandsstanden og senere i husmandsstanden.

Foruden en tæt tilknytning til Hem sogn igennem århundreder har familien også tilknytning til Mariager, Fjelsted i Mariager Landsogn, Haderup i Vindblæs sogn og senere til Edderup-gårdene i Sem sogn.

Læs bl.a. om:
Læs om Christen Sørensen Fur, der egentligt var en Møller, og som højst sandsynligt har set H. C. Andersen i levende live.
Læs også om skrædderen Jens Mortensen Hassing, der stod for rigtige mange bryllupper i Mariager købstad mellem 1744 og 1767 - så mange, at manden vel stadigvæk i Mariager burde være kendt som byens "Kirsten Giftekniv".

Bemærk, at du højst sandsynligt også kan finde oplysninger om Hem og Skrødstrup under Familien Knudsen, da Hem og Sem sogne i gamle dage hængte tæt sammen.

Kirkebøgerne før 1814 kan være svære at læse, men til gengæld kan de også indeholde de gode historier, afhængigt af præstens luner. Den mest rørende sekvens er vel nok, da præsten i Skibinge på Sydsjælland den 16. december 1718 beskriver, hvilken rædsom dag det var for ham selv, da han stod bi ved halshugningen af Søren Andersen Krog, som var kommet til at slå Hemming Olufsøn ihjel under en slåskamp i fuldskab den 29. september 1717:
Gud bevare os fra onde tancher, druchenskab og andre onde gierninger ved heri H. Aandshielp for jesu skuld; Mig var det en tung og Nöÿsom Dag;

En af de interessante sager i Hem-kirkebøgerne foregår i 1794, og selv om Hem-præsten ikke er lige så følelsesladet som Skibinge-præsten, må begivenheden dog have rystet Skrødstrup-bønderne en hel del, da vejrguderne slog til og slog far og søn ihjel på én gang under et uvejr. Præsten skriver nemlig følgende i kirkebogen:

1794 d 27de Ditto [July] Blev Huusman Niels Jensen Truelsen og hans Søn navnelig Mads af Skrødstrup begravet i Hem kirkager som Torsdagen tilforn d 24de Julÿ blev ihielslagen af Torden og Lÿnild i Skrødstrup by. Hand ude i Alder 50 Aar – Sønnen i fataltes 4 ¾ Aar

Sekvensen fra Hem kirkebogen om den tragiske hændelse med Torden og lynild.

Hem kirke syd for Mariager - så hvid som himmelen.

August F. Schmidt har i 1957 skrevet bogen "Fra hoveriets dage", hvor der fortælles historier fra de første 50 år af 1800-tallet. Bogen indeholder også en historie fra Skrødstrup på side 99, og den del kan du læse herunder:

Der er en Pold i Trudsholm Kær (Øst for Mariager). Den kaldes for Skrødstruppolden. "Det kommer af, at i fordums Tid da gik Folkene fra Skrødstrup (i Hem Sogn) til Gaarden Trudsholm til Hove, og naar de saa skulde slaa Hø eller bære Tørv, lagde de dem altid først paa den Pold og aad deres Meldmad, før de begyndte paa Arbejdet; derfor blev det til et Mundheld: "De tager Hvilen forud ligesom dem i Skrødstrup!" De kunde ellers ogsaa nok have den behov, for de havde ved Lag halvanden Mil til Arbejdspladsen."

Historien er hentet af A. F. Schmidt fra Jysk Almueliv, skrevet af Evald Tang Kristensen.

Andre slægtsforskere kan muligvis også finde interessante historier fra deres hjemsogne i denne bog.

Blandt Evald Tang Kristensens indsamlede sagn og historier er der også historier fra Skrødstrup. De kan findes i 7-bindsværket ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde”. Dette er en af disse historier:

Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende:

”En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tornen. Og der kom så en lille dreng med en rød lue på, og ham dandste hun med over korsvejen. Hendes egen lille lå imens ved tornen og så på, og på børns vis fortalte han det siden til andre. Ved klinegilder vilde han gjærne gå hen og se på, og så spurgte de ham ud, men så snart de begyndte at snakke med drengen om sådant noget, varede det ikke længe, før moderen kom og kaldte ad ham, og til sidst svarede han altid på slige spørgsmål: ”A må ingen ting sæjj, få så foer a så manne hog.”

Så holdt de op med at fritte ham.

Dette er blevet mig meddelt af drengens stifmoder, faderens anden kone Karen Marie Rasmussen.

[Redaktøren: Dette er jo en sød lille historie om en hustru nummer 2, der fortæller sin stedsøn, at hans mor, hustru nummer 1, var en heks. Men hvem er disse mennesker så?

Det er et godt spørgsmål, for umiddelbart ser det ikke ud til, at der har været en Karen Marie Rasmussen i Skrødstrup eller Hem sogn i det hele taget.

Et gæt er dog, at det drejer sig om Karen Marie Nielsen, der oprindeligt er gift med Christen Rasmussen. De er fra Kristrup men bor i Hem ved folketællingen i 1880. De får bl.a. deres første datter Nielsine Rasmussen i Kristrup i 1872. Karen Marie Nielsen ser dog ikke ud til at være gift 2 gange, så det er måske ikke hende?

Er der nogen af denne sides læsere, der har et andet bud på, hvem Karen Marie Rasmussen er?]

Et andet sagn stammer fra Vindblæs sogn og fortælles i afsnittet om Silderaden, dvs. overtroen i forbindelse med fiskeben, og at de skal brækkes itu, når fisken er spist. Historien lyder som følgende:

I Ajstrup, Vindblæs sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap nok, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne har derfor levet meget af fiskeri.

Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen var en heks. Når karlen spiste sildene, lod han altid benraden ligge hel og holden, og så tog heksen af hans eget kjød og satte på den igjen, så den sølle karl spiste sig selv til døde.

[Redaktøren: En moderne læge ville jo nok påstå, at karlen led af kræft, og der var derfor at han blev ved med at tabe sig, selv om han spiste meget. Men hvad ved vi nu om dage om sådanne ting?]

Laurids Mortensen Hassing bliver rektor ved Mariager Latinskole i 1691, og han fungerer der som rektor til sin død den 21. april 1734. I månederne før hans død skænker han en sølvkande til Mariager kirke og stifter nogle legater. Denne godhed fra hans side belønnes af Mariager by med at lægge friske blomster på hans grav – og gravstenen ligger stadigvæk inde i Mariager kirke – og det sker endnu næsten 200 år senere.

De legater, som den gode hr. Hassing stifter, er:

1.    Til Høreren ved Mariager Latinskole for at holde Aftensangsgudstjeneste anden Helligdag paa de tre store Høitider, Renten af 100 Slettedalere (legat fra 1724)
2.    Til Kirkens Alterdegn for at holde Messesærk, Alterdug, Lysestager og Døbefont rene. Renten af 60 Rdl.
3.    Til Bøger til Latinskolens Disciple, Renten af 166 Rdl.
4.    Til Høreren ved Latinskolen for at forestaa Sangen i Kirken. Renten af 100 Rdl.
5.    Til Husleie til Fattige i Mariager, Renten af 400 Rdl.
6.    Til den Kone, som strør Sand på Testators Grav, Renten af 40 Rdl.
7.    Til Klæder til Latinskolens fattige Disciple, Renten af 200 Rdl.

Latinskolen i Mariager lukkes 1739, og nogle af legaterne flyttes derfor til Randers Latinskole og Skoleholderen i Mariager i 1740.

Om Lauritz Mortensøn Hassing er farbror eller farfars bror til Jens Mortensøn Hassing er ikke helt klart. Hans skifte fra 1734 fortæller følgende:

Laurids Mortensen Hassing, rektor i Mariager Latinskole
Den 24. maj 1734
Enkemand efter Maren Christensdatter, der døde for 1½ år siden.
Hans A:
1)    Bror, død
a)    Morten Jensen i Hals i Vendsyssel
b)    Christen Jensen i Hals
c)    Margrethe Jensdatter, gift med Jens Mortensen i København
2)    Halvsøster Bodil Christensdatter i Stenderup i Føvling sogn i Malt herred, død
a)    Morten Lauridsen Kolding i Tobøl i Føvling sogn
b)    Maren Lauridsdatter, gift med Steffen Jensen i Holleskov i Føvling sogn.

Laurids Mortensen Hassings bror, der er død, må hedde Jens Mortensen, da de 3 børn hedder Jensen/Jensdatter som patronym, men om Jens Mortensen boede i Hals vides ikke.

En af de suverænt smukkeste huse i Danmark: Kirkegade 4 i Mariager

Dette afsnit fortæller lidt om de by- og efternavne, der omtales her under denne familie.

På denne side er Hassing og Basballe efternavne, men da Hassing også er en by i Thy, kan man under Thys historie finde materiale om både navnet Hassing og om Basballe alias Basbølle.

Thisted Museum skriver følgende om navnet Hassing:

Hassing (*1421 Hasszingh), som også indgår i herredsnavnet (*1231 Hasingheret), er formodentlig afledt af det gammeldanske tillægsord *has, hvilket betyder grå. (En * foran en gammeldansk ord- eller navneform markerer at formen er (re)konstrueret). Det er muligt, at Hassing, den grålige eller det grå sted, er et andet navn for Ove Sø, hvis beskriverled er det gammeldanske *Ava, den tilbageløbende, på sin side antages at være det oprindelige navn på Hvidbjerg Å. - Sognet har ikke andre bostednavne af ældre type

Thisted Museum skriver følgende om navnet Basbølle/Basballe:
Flertallet af bøl(le) - navnene er sammensat med mandsnavne. Naturnavne med bøl(le) i betydningen dyrebo eller dyrerede er ikke usædvanlige i Norge men sjældne på dansk område. Mulige eksempler er et vendsysselsk Ørnbøl (1638 Ønbøll, 1688 Ørnebølle), dvs. ørnerede, og et himmerlandsk Basbølle (1461 Basbøl), dvs. vildsvinebo (af navneordet basse, der betyder vildsvin). Rotbøl, dvs. rotterede er bl.a. navnet på en tilsandet gård i Lodbjerg sogn (1600 Rottbøll), men hér er der snarest tale om et spottende sammenligningsnavn.

Så Hassing betyder altså ”det grå sted”, og Basballe betyder ”vildsvineboet”. Foruden byen Basballe i Agri sogn på Mors, ligger der også nord for Mariager fjord et mindre område, som oprindeligt kaldtes Basbølle, og man må formode, at det er derfra, at Kirstine Basballe har sit navn.

John Kousgård Sørensen skriver i bogen Danske bebyggelsesnavne på –sted om alle byer, som ender på ordet sted, og der som regel er ældre end vikingetiden. En af byerne under Familien Møller er jo Fjelsted, så hvad betyder mon dette ord? Umiddelbart gætter man måske på, at ordet Fjel er fjeld og svarer til bakke eller bjerg. Men i så tilfælde er man forkert på den.

Kousgård fortæller, at Fjelsted ved Mariager nævnes første gang i år 1259 under navnet Fealstade. I 1455 kaldes byen Fieldsted, I 1464 for Fielsted og i 1479 for Fiælsted eller Fyælsted.

Efter at have diskuteret ordet Fiel på Vestfynsk, hvor det ofte optræder, fortæller Kousgård, at det betyder ”en skovbevoksning”. Om Fjelsted ved Mariager skriver Kousgård:

Af samme oprindelse er sandsynligvis de to jyske landsbyer Fjelsted. De topografiske forhold taler i begge tilfælde til gunst for tolkningen, idet byerne ligger ved eller er omkranset af skov.

Så Fjelsted betyder altså på nudansk ”Et skovbevokset sted”.

H. Morell Jørgensen skriver i artiklen Skjellerup-kryptogrammet om Hubæk og andre forsvundne landsbyer. Artiklen kan læses i bogen Himmerlands rids sammen med mange andre interessante artikler.

Morell Jørgensen skriver:

For 40 år siden fandt arkitekt Z.K. Zachariassen en kirketomt i Kirkedal syd for Hobro, og efter langvarige undersøgelser fandt man ud af, at det ikke, som man først troede, var Hobros første stenkirke, men en kirke, som var samtidig med Hobros ældste stenkirke.  Kirken har ligget i en landsby, der siden er forsvundet, og som hed Hubæk. Den er antagelig blevet affolket i den ”sorte død”, pestens tid, hvorefter de få bygninger i landsbyen er faldet sammen.  Kirken er simpelthen brudt ned, således at man, som det var almindeligt i den tid, kunne anvende bygningsmaterialet på ny.

I lang tid mente man, at Hubæk var nævnt i gamle dokumenter, første gang i 1259, men i bind 3 af ”Danmarks Riges Breve”, som omfatter tiden fra 1170 til 1199, er gengivet et paveligt brev skrevet af pave Alexander den Tredje i Tusculum i Italien 2. december, sandsynligvis 1170, 1171 eller 1172.

Morell Jørgensen gengiver hele brevet men her gengives det kun delvist:
… giver vi vort samtykke til Eders berettigede forlangeder og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev…. Besiddelsen af tre bol i Handest, et bol i Homtofh (forsvundet landsby i Hørhald Herred), to tredjedele af jorden, skoven og kirken i Als med den tilliggender, fremdeles bispetiender af det halve Hindsted herred, i Skortorp (forsvundet landsby i Glenstrup sogn), to bol, i Sønder Onsild, halvandet i Karlby, et bol, i Hubæk, et halvt bol, i Skjellerup, et halvt bol, Rold, et halvt bol, i Fælmyng (forsvundet landsby i Mou sogn), en fjerding jord og skov …

I et pavebrev fra 1259 står rækkefølgen: Hobro, Hubæk, Skjellerup, Mariager.  Man må gå ud fra, at Hubæk har ligget mellem Hobro og Skjellerup.
I året 1493 har man en optegnelse om, at fru Gyde Laugesdatter skødede en fjerding jord over al Høebechs mark, der sikkert er det samme som Hubæk.
I 1498 lod Mariager Kloster sandemænd sværge ret skel mellem Skjellerup og Hoffbro marker, hvoraf fremgår, at Høebech ikke alene betegner kirkegårdene, en at disse træder frem som en del af Hobros jorder. Hubæks beliggenhed turde derefter være kendt.

Det er konstanteret, at der alene i Ommersyssel har ligget omkring 40 kirker, som er blevet ødekirker, antagelig i pestens tid, og nu ikke eksisterer længere.

Når man ser på statistikken over, hvor mange mennesker der boede i Danmark (på forsiden af Familien Mejlby), og som fortæller, at befolkningstallet mellem 1348 og 1350 er blevet halveret fra mellem 800.000 og en million til det halve deraf, er det forståeligt at tænke sig, at en masse landsbyer og derved landsbynavne i samme periode er forsvundet.

Bemærk, at Hem kirkebog mangler alt mellem den 27. april 1788 og den 27. februar 1789. Underskrifter for Hem i forbindelse med trolovelse: Niels Klit i Skrødstrup [1791], Jens Nielsen i Skrødstrup [1791], Mads Sørensen Møller [1791], Søren Klith [1791], Peder Nielsen og Niels Jensen af Hem [1791 - næppe ægte]

Folk fra Edderup og Sem sogn
Kristi Himmelfartsdag 1721: Jens Svendsen af Sem er fadder, da Niels Meilby af Hem sogn [skrevet Meylbye] får døbt datteren Anne Nielsdatter Meilby. Hustruen til Christen Krog er gudmor. Christen Krog og Jens Truelsen af Hem sogn er faddere.
6 p pasch 1721: Laust Olesens kone af Sem er gudmor, da Jesper Møller får døbt sønnen Søren Jespersen Møller. Faddere er Søren Smed, Jens Klit og Mads Bunde.
2 p Epiph 1723: Laurs Pedersen af Sem er fadder, da Mads Bunde af Skrødstrup får døbt datteren Bodil Madsdatter Bunde. Hustruen til Jens Klit af Skrødstrup er gudmor.
3. pinsedag 1723: Anders Kræmmer og Christen Joensen af Edderup er faddere, da Peder Johansen Degn i Skrødstrup får døbt datteren Maren Pedersdatter.
Palmarum 1728: Laust Pedersen af Sem bliver trolovet til Inger Hansdatter af Skrødstrup.
3. advent 1729: Jens Truelsens kone af Sem er fadder, da Niels Andersen Skrædder af Hem får døbt datteren Else Nielsdatter.
Den 30. juli 1730: Hustruen til Jens Troelsen af Sem er gudmor til den ene søn, da Peder Pedersen af Hem får døbt tvillingerne Peder og Niels Pedersen.
Midfaste søndag 1732: Niels Sørensen af Edderup er fadder, da Olle Christensen af Hem får døbt sønnen Christen Ollesen.
3 p Påske 1732: Niels Møller af Sem er fadder, da Hans Espersen af Skrødstrup skoven får døbt sønnen Esper Hansen.
12 p Trin 1735: Olufs kone, dvs. Olle Smid af Sem, er gudmor, da Christen Reystrup af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Christensen Reystrup. Faddere er Christen Espersen, Anders Krag, Mads Jensen soldat, Peder Michelsen, Jens Troelsens kone og Mads Jensens kone.
5. søndag i fasten 1736: Olle Smid af Sem er fadder, da husmand Peder Michelsen af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Pedersen.
Kyndelmisse 1737: Jens Troelsen af Sem bliver trolovet til Beret Christensdatter af Skrødstrup.
1 søndag i fasten 1737: Jens Pedersen og Niels Povelsen af Sem er faddere, da Povel Andersen af Hem får døbt datteren Maren Povelsdatter.
Sankt Hans 1737: Jens Christensen Troelsen af Sem bliver viet til [skrevet Birgete] Beret Christensdatter af Skrødstrup.
15 p Trin 1738: Niels Povelsen, Troels Povelsen i Siem og Karen Povelsdatter i Siem er faddere, da Povel Andersen i Hem præstegård får døbt sønnen Anders Povelsen. Måske er Maren Povelsdatter også fra Sem.
12 p Trin 1739: Hustruen til Olle Smid i Siem er gudmor, og Jep Michelsen i Siem er fadder, da Peder Michelsen i Skrødstrup får døbt datteren Maren Pedersdatter.
2. søndag i fasten 1740: Christen Bach af Siem er fadder, da Niels Sørensen Piilman får døbt sønnen Mads Nielsen Piilman. En søster til hans kone, fra Blenstrup, er gudmor.
Den 5. december 1742: Anders Nielsen Kræmmer af Sem bliver trolovet til Kirsten Jensdatter Lundkier, som er datter af Jens Lundkier. Parret bliver viet den 28. juni 1743 i Hem kirke.
2 p Epiphan 1743: Christen Bach af Sem er fadder, da Niels Sørensen Piilmand får døbt datteren Anne Nielsdatter Piilmand.
Judica 1743: Da Niels Dorgen [Degn?] af Hem får døbt datteren Maren Nielsdatter, er hans søster Maren gudmor. To af fadderne er hans 2 søstre af Sem.
2. pinsedag 1744: Svend Laursen af Sem er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup i Hem sogn får døbt datteren Elne Nielsdatter.
11 p Trin 1744: Søren Kræmmer af Sem er fadder, da Peder Hansen Snedker af Hem får døbt sønnen Christen Pedersen.
8 p Trin 1745: Christen Bach af Sem og Niels Ollesens kone af Sem er faddere, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand.
7 p Trin 1746: Hustruen til Søren Kræmmer af Sem er fadder, da Peder Hansen Snedker af Hem får døbt datteren Maren Pedersdatter.
8 p Trin 1746: Hustruen til Anders Nielsen Kræmmer af Sem er gudmor, da Christen Pedersen Hiuler af Skrødstrup får døbt datteren Maren Christensdatter Hiuler. Faddere er Jens Lundkier, Niels Piilmand, Christen Kour, Anders Ibsen, Albret Madsens hustru af Skrødstrup samt Erich Pedersens hustru.
5 p Pasch 1747: Laust Svendsens hustru af Sem er gudmor, da Niels Laursen Qvotrup får døbt datteren Anne Nielsdatter Qvotrup.
15 p Trin 1747: Søren Kræmmer af Sem er fadder, da Niels Møller af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter. Christen Thorsen er også fadder.
Den 18. november 1764: Niels Jensen Rytter af Sem er fadder, da Christen Jensen Bieremand af Skrødstrup får døbt sønnen Erich Christensen Bieremand. Gudmor er Niels Sørensens datter, Kiersten Nielsdatter af Waashuset i Hem sogn.
Den 27. maj 1776: Christen Pedersen af Edderup bliver trolovet til Anne Christensdatter, der er enke efter Anders Smed af Skrødstrup. Forlovere er Christen Jensen af Edderup og Jens Nielsen af Dalhuset i Hem sogn.
Den 18. juni 1785: Jens Nørgaards kone af Siem er del-gudmor, da Mads Smed får døbt sønnen Søren Madsen. Lokale faddere er Christen Danielsen og Jens Mortensen + ulæselig linje.
Den 4. marts 1787: Michel Andersen af Sem bliver trolovet til Maren Nielsdatter, der tjener Søren Klith af Skrødstrup.
Den 2. december 1787: Hans Jensen af Sem er fadder, da Christen Pedersen Baggi af Hem får døbt sønnen Niels Christensen Baggi.
Den 13. januar 1788: Hustruen til Niels Refsbech af Sem er del-gudmor, og Christen Andersen og Anders Jepsens karl Jens er faddere, da Niels Andersen af Skrødstrup får døbt sønnen Mads Nielsen.
Den 10. januar 1790: Christen Jensen Smed af Edderup er fadder, da Anders Andersen i provstens skovhus i Hem sogn får døbt datteren Johanne Andersdatter. De andre faddere er Jens Christensen Smed af Assens i Falslev sogn og Peder Andersen af Dyrskovhuset i Hem sogn.
Den 1. august 1790: Hans Jensen fra Sem er fadder, da Christen Pedersen Baggi får døbt datteren Maren Christensdatter Baggi.
Den 20. september 1790: Tjenestekarlen Niels hos Mads Rasmussen af Sem er fadder, da Maren Christensdatter, som er datter af Christen Povelsen af Hem, får døbt sin uægte datter for Ane Nielsdatter. Udlagt barnefar er Niels Pedersen Skovxx? af Harridslev. Gudmor er Marens søster, Johanne Christensdatter, fulgt af Giertrud Jensdatter, som er datter af Jens Marcussen.
Den 15. juni 1791: Jens Andersen af Sem er forlover, da Peder Nielsen Refsbech af Assens i Falslev sogn bliver trolovet til Berthe Rasmusdatter af Skrødstrup.
Den 24. marts 1793: Hans Jensen af Sem er fadder, og hans tjenestepige, Maren, er gudmor, da Christen Bagge af Hem får døbt datteren Maren Christensdatter Bagge.
Den 22. maj 1802: Christen Christensen Smed af Edderup er fadder, da skovfoged Anders Andersen [eller Andreas Andersen] og Karen Christensdatter af Hem får døbt sønnen Anders Andreasen [eller Andreas Andersen].
Den 23. maj 1803: Jens Lundkier af Sem er fadder, da Peder Jensen Skrædder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 29. november 1807: Niels Christensen af Sem er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter af Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.
Den 1. januar 1838: Hustruen til gårdmand Anders Olesen af Sem er gudmor, og ungkarl Hans Christian Madsen af Sem er fadder, da smeden Jens Nielsen af Hem og hustru Kirstine Pedersdatter får døbt datteren Zidsel Marie Jensen Smidt.
Den 21. januar 1838: Ungkarl Niels Nielsen Bødker af Sem er fadder, da husmand Jens Nielsen Bødker af Skrødstrup får døbt datteren Bodil Marie Jensen.
Den 16. juni 1839: Niels Sommer af Sem er fadder, da kludesamler Jens Sørensen Sommer af Skrødstrup skov får døbt datteren Christiane Jensen Sommer.

Folk fra Haderup, Nebstrup, Hadsund og Vindblæs sogn
5 p pasch 1721: Jens Christensen af Haderup i Vindblæs sogn bliver trolovet til en datter af Jesper Møller af Skrødstrup.
3 p pasch 1732: ? Espersdatter af Haderup i Vindblæs sogn er gudmor, da Hans Espersen af Skrødstrup-skoven får døbt sønnen Esper Hansen. Blandt fadderne er Niels Pedersen af Dalhuset og Laust Christensen af Odderhuset i Skrødstrup skov.
2. søndag i fasten 1736: Hustruen til Jens Christensen af Haderup i Vindblæs sogn, som er en datter fra Skrødstrup Mølle, er gudmor, da Niels Sørensen og Giedsche Jespersdatter af Vaashuuset får døbt datteren Anne Nielsdatter. Samme dag som dåben bliver Niels Sørensens søster, Anne Sørensdatter, trolovet til Christen Jespersen af Skrødstrup.
19 p Trin 1737: Jens Christensen af Haderup i Vindblæs sogn er fadder, da Niels Sørensen af Vaashuset i Skrødstrup får døbt datteren Kiersten Nielsdatter.
Jubilate 1742: Jens Christensen Bach af Haderup i Vindblæs sogn er fadder, da Niels Sørensen af Vaashuset i Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen. Efter 12 dage begraves den lille dreng igen.
2 p Trin 1742: Jens Michelsen fra et hus ved Hadsund bliver trolovet til Anne Povelsdatter af Skrødstrup.
Den 14. juli 1776: Maren Jensdatter, der er tjenestepige hos kontrollør Koetrup af Hadsund, er gudmor, da Envold Andersen af Hem får døbt sønnen Jens Envoldsen.
Den 27. april 1788: Hustruen til Christen Jensen af Haderup i Vindblæs sogn er gudmor, da Thor Christensen af Hem får døbt sønnen Jens Thorsen.
Den 5. februar 1804: Karen Pedersdatter, som er gift med Niels Skrædder af Nebstrup, og Maren Christensdatter, som er steddatter til Povl Bak [menes nok Poul Christensen Bay] af Nebstrup, er faddere, da husmand Christen Christensen og Maren Jensdatter af Hem by får døbt datteren Dorthe Christensdatter. Niels Skrædder er nok Niels Christensen af Nebstrup.

Folk fra Lystrup og Norup i Vindblæs sogn
Den 26. februar 1785: Christen Jensen af Lystrup i Norup sogn bliver trolovet til Mette Jensdatter, som er datter af Jens Smed af Hem. Underskrives af Christen Jensen og Christen Nielsen af Lystrup i Vindblæs sogn.
Den 14. juni 1801: Mette Jensdatter, som er gift med Christen Dannemark af Lystrup i Vindblæs sogn, er del-gudmor, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter af Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter. Christen Jensen af Lystrup er fadder.
Den 29. november 1807: Berthe Andersdatter af Norup i Vindblæs sogn er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter af Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.

Folk fra Assens og Falslev sogn
6 p Trin 1721: Christen Degn af Falslev er fadder, da Peder Johansen af Hem får døbt sønnen Johan Pedersen. Else Pedersdatter er gudmor.
Septuagesima 1733: Anders Christensen af Falslev bliver trolovet til Ane Christensdatter af Hem.
14 p Trin 1734: Da Anders Kour af Hem får døbt sønnen Peder Andersen Kour, er gudmor til drengen, Anders Kours søster, Anne af Falslev.
Den 2. juni 1776: Mette Sørensdatter Thorsen af Assens i Falslev sogn er gudmor, da Søren Sørensen Thorsen af Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter Thorsen.
Den 2. april 1785: Christen Nielsens hustru af Falslev er gudmor, da Søren Nielsen i Vaashuuset får døbt datteren Maren Sørensdatter. Christen Nielsen af Falslev står selv fadder.
Den 18. juni 1786: Peder Ipsen af Assens i Falslev sogn er fadder, da [skrevet Thue] Thor Christensen af Hem får døbt datteren Ane Thorsdatter [skrevet Thuesdatter].
Den 10. januar 1790: Hustruen til Jens Christensen Smed af Assens i Falslev sogn er gudmor, da Anders Andersen i provstens skovhus får døbt datteren Johanne Andersdatter. Del-gudmor er Anders Andersens søster af Lykkemarck.
Den 8. august 1790: Peder Ipsen af Assens i Falslev sogn er fadder, da Thor Christensen af Hem får døbt datteren Kirsten Thorsdatter.
Den 15. juni 1791: Jens Christensen af Assens i Falslev sogn er forlover, da Peder Nielsen Refsbech af Assens bliver trolovet til Berthe Rasmusdatter af Skrødstrup.
Den 4. marts 1792: Peder Nielsen Refsbech af Assens i Falslev sogn er fadder, da degnen Michel Aabye af Hem får døbt datteren Karen Michelsdatter Aabye.
Den 28. juni 1795: Christen Hansen af Falslev er fadder, da Søren Nielsen af Waashuset i Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter.
Den 26. januar 1800: Ungkarl Christen Christensen af Assens i Falslev sogn er fadder, da Anders Andersen og Karen Christensdatter af Hem præstegaards skovhus får døbt sønnen Christen Andersen.
Den 22. maj 1802: Gårdmand og Smed Jens fra Assens er fadder, da skovfoged [Andreas] Anders Andersen og Karen Christensdatter får sønnen, der døbes Anders Andreasen [eller Andersen]. Jens er nok Jens Christensen eller Jens Pedersen i Assens i Falslev sogn.
Den 26. juli 1807: Birthe Justsdatter, som er gift med Peder Ibsen af Assens i Falslev sogn, er fadder, da husmand Søren Jensens steddatter, Maren Nielsdatter, får døbt sin uægte søn for Niels Pedersen. Udlagt far er nemlig Peder Sørensen, der tjener hos gårdmand Peder Danielsen af Skrødstrup.
Den 13. september 1807: Anne Sørensdatter, som er gift med Jens Christensen af Assens i Falslev sogn, er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter af Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].
Den 8. juli 1815: Selvejergårdmand, ungkarl Jens Christensen af Falslev sogn bliver trolovet til Anne Thorsdatter af Hem.
Den 11. august 1839: Søren Nielsen af Falslev er fadder, da husmand Søren Pedersen Hastrup af Hem og hustruen Ane Sørensdatter får døbt datteren Dorthea Sørensen Hastrup.

Folk fra Dyrby og Gassum sogn
2 p Trin 1723: Anders Lausen af Dyrby i Gassum sogn er fadder, da Las Jacobsen af Kvottrup i Hem sogn får døbt sønnen Jacob Lassen.
2. juledag 1732: Anders Laursens hustru af Dyrby er gudmor, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Søren Lassen.
Fastelavn 1736: Anders Laursens kone af Dyrby er gudmor, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt datteren Karen Lasdatter. Anders Larsen af Dyrby er selv fadder. Andre faddere er Niels og Søren Laursen af Kvottrup foruden Niels Møller af Hem.
4 p Trin 1742: Anders Laursen Qvotrup af Dyrby er fadder, da Niels Lausen af Kvottrup i Hem sogn får døbt datteren Karen Nielsdatter. Gudmor er Jens Mortensens kone.
2. pinsedag 1744: Anders Laursen af Dyrby i Gassum sogn er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 4. december 1785: Da Søren Hougaard af Brask Cilien får døbt sønnen Niels Sørensen Hougaard, er hans 2 brødre fra [Hougaard i?] Dyrby faddere.
Den 7. oktober 1792: Hustruerne til Mogens Nielsen af Dyrby og Christen Hougaard af Dyrby er gudmødre til den ene, og Mette Sørensdatter, som er datter af Søren Sørensen af Dyrby samt hustruen til Rasmus Brix af Dyrby er gudmødre til den anden, da Søren Hougaard og Anne Jørgensdatter af Braskcilien i Hem sogn får døbt tvillingerne Søren Sørensen Hougaard og Karen Sørensdatter Hougaard. Mogens Nielsen af Dyrby [skrevet Mons Nielsen] er selv fadder.
Den 14. december 1792: Ungkarl Christen Sørensen af Gassum bliver trolovet til Maren Jensdatter af Hem. Underskrives af Søren Lauritzen og Albret Marcussen.
Den 26. marts 1793: Ungkarl Christen Sørensen af Gassum bliver viet til Maren Jensdatter af Hem.
Den 14. juni 1795: Rasmus Brix af Dyrby i Gassum sogn, som er bror til Peder Brix, der tjener i Nymølle i Skrødstrup, er fadder, da Peder Brix og Bodil Christensdatter får døbt sønnen Christen Pedersen Brix.
Den 3. november 1799: Hustruen til Rasmus Christensen af Gassum er gudmor, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter af Hem får døbt datteren Ingeborg Jensdatter. Rasmus Christensen er selv fadder.
Den 13. september 1807: Anne Pedersdatter af Dyrby er fadder, da gårdmand Søren Christensen og Maren Christensdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Johanne Margrethe Sørensdatter.
Den 16. oktober 1808: Den gifte gårdmand Morten Nielsen af Gassum udlægges til barnefar, da Ane Marie Bodsdatter i Hem får døbt sin uægte søn, Niels Mortensen. Moren er på fattigvæsenets regning indlogeret hos husmand Søren Andersen af Hem.
Den 20. september 1813: Anne Christensdatter af Gassum sogn og Christen Nielsen Hougaard ligeledes er faddere, da Anders Olesen og Maren Christensdatter af Fruerlund i Hem sogn får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Den 31. oktober 1818: Enkemand Christen Nielsen Randrup af Gassum sogn bliver viet til enken Karen Jensdatter Højer af Hem sogn.

Folk fra Gjerlev sogn
19 p Trin 1735: Anders Christensen af Gjerlev bliver trolovet til Karen Andersdatter af Skrødstrup. Parret bliver viet 3. advent 1735.
10 p Trin 1736: Niels Jørgensen af Gjerlev er fadder, da Peder Andersen af Skrødstrup får døbt datteren Karen Pedersdatter.
23 p Trin 1737: Karen Andersdatter af Gjerlev er fadder, da Peder Andersen af Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter.
6 p Trin 1740: Da Peder Andersen af Skrødstrup får døbt sønnen Anders Pedersen, er gudmor til drengen Peders søster af Gjerlev, som vist er Karen Andersdatter.
Alle Helgens dag 1744: Hustruen til Anders Baridz i Gjerlev er gudmor, da Christen Andersen i Skrødstrup får døbt datteren Ane Christensdatter.
Den 29. november 1807: Pigen Maren Nielsdatter af Gjerlev er fadder, da husmand Niels Nielsen og Anne Andersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Kirstine Marie Nielsdatter.
Den 21. august 1814: Inger Christensdatter af Gjerlev sogn er gudmor, da gårdmand Jens Nielsen og Inger Jensdatter i Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen.
Den 31. august 1817: Gårdmand Andreas Michelsens kone af Gjerlev, Mette Marie Andersdatter, er gudmor, og hendes mand fadder, da Margrethe Andersdatter i Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Udlagt barnefar er Niels Pedersen i Kærby Mølle.

Folk fra Stouby i Gjerlev sogn
Maria Bebudelse 1739: Christen Christensen af Stoubye udlægges til barnefar af Elin Pedersdatter. Præsten skriver ikke, hvad køn barnet er, eller hvilket navn det døbes. Barnet begraves 1 p Trin 1739.

Folk fra Blenstrup i Gjerlev sogn
2. søndag i fasten 1740: Niels’ søster fra Blenstrup er gudmor, da Niels Sørensen Piilman får døbt sønnen Mads Nielsen Piilman. De lokale faddere er Niels Vaasmand [Niels Sørensen i Vaashuset], Søren Find, hustruen til Jens [Pedersen] Am samt datteren til Jens Lundkier.
2 p Epiphan 1743: Niels’ søster, ? Madsdatter, fra Blenstrup er gudmor, da Niels Sørensen [Piilmand] får døbt datteren Anne Nielsdatter Piilmand. Andre faddere er konens brødre Christen Madsen og Jørgen Madsen foruden Jens Espersen og Jens Povelsens kone. Den lille pige bliver begravet efter 14 dage.
Den 18. juni 1785: Giertrud Jensdatter, som tjener i Blenstrup og er søster til den forbemelte afdøde kone, er gudmor, da Mads Smed får døbt sønnen Søren Madsen. Den afdøde hustru, Maren Jensdatter, er samme dag begravet på Hem kirkegård 36 år gammel i barselseng.
Den 15. januar 1792: Hustruen til Anders Jensen af Blenstrup er gudmor, da Christen Christensen af Hem får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
Den 22. november 1792: Enkemand Ove Jensen af Blenstrup bliver trolovet til Kirsten Madsdatter, der er enke efter Niels Andersen af Skrødstrup. Underskrives af Peder Rasmussen og Jens Nielsen.

Folk fra Asferg sogn
2 p Trin 1723: Da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Jacob Lassen, er hans far fra Asferg fadder for drengen.
Midfaste søndag 1732: Giertrud Pedersdatter af Asferg er gudmor, da Olle Christensen af Hem får døbt sønnen Christen Ollesen.
Den 19. september 1799: Mads Jacobsen [skrevet Jachopsen] og Maren Nielsdatter bliver trolovet i Asferg. Forlovere er Jacob Jensen og Christen Nielsen, begge af Asferg. Endvidere skriver præsten, at parret bliver viet i Asferg kirke. Det vides ikke, hvorfor denne indgang er i Hem-Sem kirkebog. 

Folk fra Ørrild og Fårup sogn
Septuagesima 1741: Niels Jensen af Ørrild i Fårup sogn bliver trolovet til Dorethe Pedersdatter af Kvottrup Mølle. Parret bliver viet i Hem den 22. juni 1742.
19 p Trin 1747: Niels Jensen af Ørrild er fadder, da Anders Pedersen af Kvottrup Mølle i Hem sogn får døbt datteren Mette Andersdatter.

Folk fra Kousted
Den 11. marts 1801: Hustruen til selvejer Christen Steensgaard i Kousted er fadder, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke – hjemmedøbt den 16. januar 1801.

Folk fra Kondrup og Råsted sogn
19 p Trin 1747: Da Anders Pedersen af Kvottrup Mølle i Hem sogn får døbt datteren Mette Andersdatter, er gudmoren hans svigermor fra Kondrup i Råsted sogn.
Den 29. april 1814: Enkemand Christen Sørensen af Kondrup bliver trolovet til Anne Christensdatter af Hem. Forlovere er gårdmændene Jørgen Christensen og Christen Christensen.

Folk fra Kastbjerg sogn/Katbjerg i Mariager sogn [kan være svært om den ene eller anden – derfor samlet]
Septuagesima 1737: Peder Jespersen af Kasbierg står fadder, da Christen Jespersen får døbt datteren Anne Christensdatter. Andre faddere er Jørgen, Jens og Hans Jespersen.
20 p Trin 1737: Hermand Johansens hustru af Katbjerg er fadder, da Niels Christensen af Bødkerhuset i Hem sogn får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Sankt Hans 1739: Peder Lage af Katbierg er fadder, da Jens Povelsen af Skrødstrup får døbt sønnen Povel Jensen. Jens Povelsens søster, Anne Povelsdatter er gudmor.
19 p Trin 1747: Christen Laursen af Katbjerg i Mariager Landsogn er fadder, da Anders Pedersen af Kvottrup Mølle i Hem sogn får døbt datteren Mette Andersdatter.
Anden juledag 1764: Christen Pedersen af Kastbjerg er fadder, da Søren Pedersen Danielsen i Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter. Gudmor er Søren Michelsens tjenestepige Kiersten Laursdatter af Skrødstrup.
Den 1. august 1790: Hustruerne til Michel Bagi og Christen Christensen af Kastbjerg er gudmødre, da Christen Pedersen Baggi af Hem får døbt datteren Maren Christensdatter Baggi. Michel Baggi af Kastbjerg er selv fadder.
Den 24. marts 1793: Michel Bagge af Kastbjerg er fadder, da Christen Bagge af Hem får døbt datteren Maren Christensdatter Bagge.
Den 4. december 1802: Niels Nielsen af Kastbjerg sogn bliver trolovet til Anne Andersdatter af Hem. Underskrives af Jørgen Christensen og ?. Parret bliver viet den 17. december 1802.
Den 6. januar 1803: Karen Christensdatter, som er gift med Daniel Nielsen af Kastbjerg, er gudmor, da Thomas Pedersen og hustruen Karen får døbt datteren Anne Thomasdatter.
Den 12. april 1804: Gårdmand Anders Christensens datter, Anne Andersdatter, af Kastbjerg er gudmor, da fæster af Fedelhuset i Hem, Christen Andersen og hustru Dorthe Christensdatter, får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 21. oktober 1804: Ungkarl Peder Jespersen af Kastbjerg er fadder, da møller Peder Jespersen Bagi og Bodil Sørensdatter af Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter Bagi.

Da Søren Møller af Kærby Mølle i 1721 er fadder for Peder Johansen af Hem.

Folk fra Kærby sogn
6 p Trin 1721: Søren Møller af Kærby Mølle er fadder, da Peder Johansen af Hem får døbt sønnen Johan Pedersen. Else Pedersdatter er gudmor.
Epiphan 1724: Peder Madsen af Kærby er fadder, da Niels Andersen får døbt sønnen Mads Nielsen. Peder Ranch er også fadder.
2. juledag 1732: Christen Laursen af Kærby er fadder, da Las Jacobsen af Kvottrup får døbt sønnen Søren Lassen.
23 p Trin 1737: Christen Pedersen af Kærby er fadder, da Peder Andersen af Skrødstrup får døbt datteren Anne Pedersdatter.
20 p Trin 1740: Maren Jensdatter af Kærby er gudmor, da Niels Møller af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Nielsen Møller. Faddere er lokale: Anders Kour, Niels Furboes karl, Peder Snecher og Peder Degns kone. Den lille Jens dør 3 måneder gammel.
Den 3. april 1741: Christen Laustsens hustru af Kærby er gudmor, da Niels Laustsen af Kvottrup får døbt sønnen Laust Nielsen.
2. pinsedag 1744: Christen Laursen af Kærby er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
8 p Trin 1745: Christen Madsen af Kærby er fadder, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand. En anden fadder er Albret Madsen af Skrødstrup.
5 p pasch 1747: Christen Laursen Qvotrup af Kærby er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Anne Nielsdatter.
Den 9. december [præsten skriver november] 1787: Da Peder Andersen Kour af Hem får døbt tvillingerne Maren og Giertrud Pedersdatter Kour, er følgende med: Hustruerne til Niels Svendsen, Jens Møller og Peder Ray af Kærby er gudmødre sammen med Niels Snedkers kone af Hem. Faddere er Niels Svendsen af Kærby, Christen Svendsen af Hem, Jens Møller af Kærby, Jens Lassen af Kærby samt Peder Raj af Kærby.
Den 13. april 1788: Christen Johnsen [Joensen]og Niels Svendsen af Kærby er faddere, da Søren Nielsen i Vasehuset får døbt datteren Giedse [Giedske] Sørensdatter.
Den 3. januar 1790: Mads Posts hustru af Kærby er gudmor, og Mads Post selv fadder, da Niels Truelsen får døbt sønnen Mads Nielsen [Truelsen]. Del-gudmor er Mette Nielsdatter Klith. De andre faddere er Michel Klith og Michel Pedersen af Skrødstrup.
Den 4. maj 1792: Ungkarl Anders Jensen af Kærby bliver trolovet til Anne Christensdatter af Hem. Forlovere er Niels Jensen og Esper Nielsen. De bliver viet den 10. juni 1792.
Den 29. oktober 1799: Johanne Christensdatter af Kærby er del-gudmor, da Thor Sørensen af Hem får døbt sønnen Niels Thorsen. Gudmor er Christen Winters tjenestepige, Anne Sørensdatter. Faddere er Peder Kour, Anders Olesen og Thoer Christensen, gårdmænd af Hem.
Den 15. december 1799: Esper Andersens hustru, Lene Jørgensdatter, af Kærby er gudmor, da Jens Jacobsen og hustru Anne Nielsdatter af Skrødstrup får døbt datteren Anne Kirstine Jensdatter. Søren Krogs hustru, Karen, af Skrødstrup er del-gudmor.
Den 23. februar 1800: Rasmus Winters kone, [Karen Andersdatter], i Kierbye er gudmor, da Søren Nielsen og Anne Sørensdatter i Was-huuset får døbt sønnen Søren Sørensen. Andre faddere er Niels Smeds kone, Niels Jensen selv, boelsmand Søren Nielsen samt gårdmanden Christen Madsen [Møller], alle af Hem.
Den 3. august 1800: Peder [Christensen] Willasens hustru, Maren Jensdatter, i Kierbye Mølle er gudmor sammen med Kirsten Pedersdatter i Kærby, som er hustru til Christen Jensen, da Søren Sørensen Thorsen og Maren Christensdatter i Skrødstrup får døbt datteren Margrethe Sørensdatter [Thorsen]. Faddere er Thor Sørensen i Hem præstegaard, Jens Kow og Peder Kow [Kour] i Skrødstrup.
Den 12. december 1802: Morten Pedersen af Kærby er fadder, da Jens Pedersen og Johanne Pedersdatter af Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Jensdatter.
Den 29. januar 1804: Peder Rasmussen, Peder Nielsen og Peder Andersen af Kærby er faddere, da Christen Rasmussen Skrædder og Mette Nielsdatter af Hem får døbt datteren Anne Marie Christensdatter.
Den 27. september 1807: Maren Pedersdatter, som er tjenestepige hos Rasmus Vinter af Kærby, er fadder, da skrædder Christen Jensen og Mette Povelsdatter af Skrødstrup bødkerhus får døbt datteren Anne Dorthe Christensdatter.
Den 10. april 1808: Karen Nielsdatter, som er gift med gårdmand Christen Møller af Kærby, er gudmor, da gårdmand Jens Nielsen Wase og Inger Jensdatter af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen Wase.
Den 21. august 1814: Gårdmand Christen Jensen af Kærby sogn er fadder, da gårdmand Jens Nielsen og Inger Jensdatter af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Jensen.
Den 29. august 1814: Niels Sørensen af Kærby sogn er fadder, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter af Hem får døbt sønnen Jørgen Jensen.
Den 19. oktober 1817: Niels Pedersen af Kærby Mølle i Kærby sogn udlægges til barnefar, da Margrethe Andersdatter af Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Gudmor er møller Peder Willadsens kone, Maren Jensdatter af Kærby, da drengen bliver døbt i Hem kirke.
Den 26. oktober 1817: Husmand Niels Andersen af Kærby sogn er fadder, da husmand Søren Hansen og Maren Nielsdatter af Hem by får døbt sønnen Hans Sørensen.
Den 23. november 1821: Husmand Niels Sørensen af Kærby, som er bror til bruden, er forlover, da Else Sørensdatter, som tjener i Hem, bliver viet til Christen Christensen af Hou i Mariager sogn.
Den 1. juni 1822: Gårdmand Svend Nielsen af Kærby og husmand Christen Nielsen af Kærby er forlovere, da enkemand Christen Andersen af Kærby bliver viet til Ane Christensdatter, som tjener i Hem.
Den 25. marts 1838: Gårdmand Anders Rai af Kærby er fadder, da indsidder Niels Jensen Rai af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsen Rai.

Folk fra Enslev sogn
18 p Trin 1736: Broren fra Enslev til hustruen til Anders Krag er fadder, da denne får døbt datteren Karen Andersdatter Krag.

Folk fra Nørre eller Sønder Onsild
4 p Trin 1722: Jens Jensen af Onsild bliver trolovet til Else Laustdatter af Kvottrup.
2. pinsedag 1744: Peder Laursen af Onsild er fadder, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 23. juni 1786: Anders Lassen Møller af Sønder Onsild bliver trolovet til Anne Andersdatter af Kvottrup Mølle. Forlovere er Mads Qvotrup og Niels Mortensen af Mariager hedehus. Da parret bliver viet den 11. august 1786, skriver præsten, at bruden er fra Nye Mølle.
Den 7. maj 1799: Lambret Jensen og Jens Marcussen af Sønder Onsild er forlovere, da enkemanden Christen Sørensen af Hem bliver trolovet til Maren Marcusdatter. Parret bliver viet i Sønder Onsild kirke.

Folk fra Spentrup sogn
15 p Trin 1738: Povel Andersens søster af Spentrup er gudmor, da Povel Andersen af Hem præstegård får døbt sønnen Anders Povelsen.
Den 18. september 1808: Maren Poulsdatter, som er gift med Christen Poulsen af Spentrup, er gudmor, da husmand Christen Christensen af Hem får døbt datteren Ane Marie Christensdatter.

Folk fra Svenstrup sogn, Kjellerup, Aunsbjerg og True
13 p Trin 1722: Hustruen i Kjellerup Mølle er gudmor, da Thor Christensen af Hem får døbt datteren Anne Thorsdatter. Christen Møller er fadder.
1. søndag i fasten 1740: Christen Møller af Kjellerup Mølle er fadder, da Jens Nielsen af Hem får døbt sønnen Niels Jensen. Gudmor er Dorethe Pedersdatter af Kvottrup Mølle.
8 p Trin 1745: Anders Pedersens hustru af Søhuset [velsagtens det i Svenstrup, da der ikke er et sådan i Hem sogn] er gudmor, da Niels Piilmand af Skrødstrup får døbt sønnen Søren Nielsen Piilmand.
Den 5. maj 1776: Søren Sørensens hustru af Lykkemark i Svenstrup sogn er gudmor, og Giertrud Christensdatter af True i Svenstrup sogn er fadder, da Søren Andersen Piilmand af Hem får døbt sønnen Anders Sørensen Piilmand.
Den 29. juni 1786: Hustruen til Jens Brask af Svenstrup er gudmor, da Niels Truelsen af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Den 21. april 1787: Thomas Jørgensen fra Kieldrup er fadder, da Christen [Christensen Bagi] i Hem får døbt sønnen Jørgen Christensen [Bagge]. Gudmor er Christen Poulsens hustru af Ballegaard Skovhus, mens Søren Hougaards kone er del-gudmor.
Den 27. april 1788: Thomas Jørgensens kone af Kiellerup er del-gudmor, da Thor Christensen i Hem får døbt sønnen Jens Thorsen.
Den 15. maj 1791: Thomas Jørgensens kone fra Aunsbjerg er gudmor, og Thomas Jørgensen selv fadder, da Søren Hougaard og Ane Jørgensdatter i Brask Cilien får døbt sønnen Christen Sørensen Hougaard. Drengen begraves 10 uger gammel.
Den 15. januar 1792: En datter til Jørgen Thomassen i Aunsberg er del-gudmor, og Thomas Jørgensen fra Aunsberg er fadder, da Christen Christensen i Hem får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
Den 15. december 1799: Husmand Jens Marcussen, som dør på Kiellerup Gods, begraves på Hem kirkegaard, 59 år gammel.
Den 11. marts 1801: Kirstine Marie Michelsdatter, som er datter af Michel Christensen af Svenstrup, er del-gudmor, da møller Jens Andersen og Giertrud af Nye Mølle i Hem sogn får døbt sønnen Michel Christian Jensen.
Den 1. februar 1802: Husmand Peder Ollesens datter, Anne Pedersdatter af Svenstrup, er gudmor, da Christen Giedde af Skrødstrup får døbt sønnen Peder Christensen Giedde.
Den 19. juni 1803: Mette Marie Pedersdatter fra Kiellerup Mølle er gudmor, da Jens Andersen og Giertrud Michelsdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Peder Jensen.
Den 12. august 1804: Søren Sørensens kone, Sophie Jørgensdatter fra Søehøj [nok i Svenstrup, da hun er i Skovhusene i 1801 hos sin bror Thomas Jørgensen] er fadder, da husmand i Brask-Cecilieborg, Søren Hougaards ugifte datter, Kirstine Marie Sørensdatter Hougaard får døbt sin uægte søn for Søren Jensen. Udlagt barnefar er Jens Christensen, som tjener hos gårdmand Espen Nielsen af Hem, men udåden skete mens forældrene var på Kjellerup Gods.
Den 19. juli 1807: Christen Christensen på Kjellerup gods og by bliver trolovet til Maren Povelsdatter hos husmand Anders Greve af Kjellerup. Underskrives i Hem af Thor Christensen og Jørgen Christensen.
Den 27. september 1807: Anne Jensdatter og Maren Jensdatter, som er døtre af gårdmand Jens Lykkemark af True i Svenstrup sogn, er gudmødre, da gårdmand Christen Nørgaard og Helene Christensdatter på Skrødstrup Mark får døbt sønnen Christen Christensen Nørgaard.
Den 13. september 1807: Søren Sørensen af Søhøj [nok i Svenstrup, da hustruen er i Skovhusene i 1801 hos sin bror Thomas Jørgensen], er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter af Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersdatter Bentzen.
Den 11. januar 1808: Kjellerup møller Peder Christian er fadder, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter af Nye Mølle i Hem sogn får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 15. april 1808: Peder Ch. Møller af Kjellerup Mølle er fadder, da Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter af Kvottrup i Hem sogn får døbt sønnen Niels Kirkegaard.
Den 2. oktober 1808: Ane Nielsdatter af Smedehuset i Svenstrup sogn er gudmor, da boelsmand Anders Olesen af skovhuset Fruerlund i Hem sogn får døbt datteren Else Andersdatter.
Den 11. juli 1813: Niels Pedersen Skov af Svenstrup, men som stammer fra Fjelsted, er fadder, da Ane Pedersdatter Skov og Morten Pedersen får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter.
Den 20. september 1813: Jens Nielsen af Smedehuset i Svendstrup sogn er fadder, da Anders Olesen og Maren Christensdatter af Tollelund? i Hem sogn får døbt datteren Kirsten Andersdatter.
Den 14. maj 1815: Forvalter Clausen på Kjellerup er fadder, da sognepræst Hans Christian Warberg af Hem får døbt sønnen Andreas Ludvig Friderich Warberg.
Den 16. juli 1815: Jens Sørensen af Borrehuset i Svenstrup sogn er fadder, da Niels Christensen og Kirsten Christensdatter af Hem får døbt sønnen Niels Nielsen. Gudmor er Søren Sørensens kone, Maren Christensdatter af Skrødstrup.
Den 15. maj 1817: Gårdmand Niels Pedersens kone, Maren Christensdatter af Svenstrup sogn, er gudmor, da husmand Morten Wogensen og Marie Larsdatter af Hem Skov får døbt sønnen Lars Mortensen. Niels Pedersen af Svenstrup er selv fadder.
Den 31. august 1817: Ungkarl Laurs Pedersen af Svenstrup sogn er fadder, da Margrethe Andersdatter af Hem får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen. Faren til drengen er Niels Pedersen af Kærby Mølle.

Folk fra Mariager købstad, yderkanter eller ikke specifikt
3 p påske 1742: Christen Vognsen og Christen Haastrup [Lostrup] af Mariager by er i Hem og underskriver med egne underskrifter, da Greis Andersen [af Mariager eller Hem] bliver trolovet til Maren Frederichsdatter af Hem. Greis [Gregers] Andersen sætter selv sine initialer.
Den 21. januar 1743: Christen Andersen og Maren Friderichsdatter af Mariager bliver viet i Hem kirke.
Den 16. april 1790: Peder Christensen af Havnehuset i Mariager sogn bliver trolovet til Maren Pedersdatter af Odders Bæck i Hem sogn. Underskrives af Søren Jespersen og Jens Nielsen Dahl.
Den 9. april 1792: Hustruen til Rasmus Rommelund af Mariager er gudmor, da Niels Truelsen af Hem får døbt datteren Kirsten Nielsdatter.
Den 10. april 1800: Hustruen til Gregers Bager af Mariager er del-gudmor, da lægdsmand Anders Olesen og hustru Kirsten Jensdatter af Hem får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.
Den 3. januar 1801: Erick Lange bedemand af Mariager er forlover, da Ole Andersen og Methe Christensdatter af Skrødstrup bliver trolovet i Mariager. Den anden forlover er Christen Giede af Skrødstrup. Begge med egne underskrifter.
Den 15. januar 1801: Erick Lange af Mariager er forlover, da [kusken] Søren Madsen, som tjener hos inspecteur Weisenberg i Mariager [dvs. Ernst Wessenberg], og Anne Marie Jensdatter, som har til huuse hos Mads Finds enke i Hem sogn, troloves. Den anden forlover er Lars Skov i Alstrup i Mariager landsogn.
Den 5. marts 1802: Jens Jonsen og Rasmus Christensen fra Mariager er forlovere, da ungkarl Søren Pedersen troloves til enken Mette Jensdatter i Vogterhuset i Skrødstrup by. Jens Jonsen er muligvis lig med Jens Jensen Norup, og Rasmus Christensen er en pensioneret underbetjent. Begge mænd sætter deres underskrift i Hem kirkebog.
Den 19. juni 1803: Da Jens Andersen og Giertrud Michelsdatter i Nye Mølle får døbt sønnen Peder Jensen, er følgende fra Mariager: Niels Mortensens enke, Mette Andersdatter fra Mariager købstads hedehus, feldbereder Niels Pedersen Smidt og Christen Nielsen fra Mariager by samt ungkarl Peder Nielsen fra Mariager Købstads hedehus.
Den 23. maj 1803: Niels Mortensens enke, Mette Andersdatter fra Sommerhuset ved Mariager er gudmor, og Peder Nielsen fra Sommerhuset er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 30. juli 1807: Jens Rasmussen Snedker i Mariager er forlover, da ungkarl Niels Jensen og enke Anne Marie Nielsdatter i Skrødstrup bliver trolovet.
Den 30. oktober 1808: Maren Sørensdatter, som tjener i Sorvad i Mariager, er del-gudmor, da Bodil Marie Sørensdatter af Dalbyover, som var i huset hos Christen Madsen af Hem, får døbt sin uægte søn for Søren Andersen. Udlagt barnefar er Anders Laursen af Stangerum.
Den 24. december 1808: Maren Sørensdatter af Mariager er del-gudmor, da snedker og husmand Christen Sørensen af Hem samt hustruen Dorthe Samuelsdatter får døbt en søn med navnet Søren Christensen.
Den 22. marts 1817: Gårdmand Christen Sørensen og husmand Christen Madsen af Mariager sogn er forlovere, da ungkarl Anders Christensen af Randers bliver viet til Kirsten Madsdatter Find af Hem sogn.
Den 7. maj 1817: Gårdmand Christen Christensen af Mariager sogn er forlover, da husmand Søren Nielsen af Skrødstrup Skovhus bliver viet til huspigen Else Cathrine Sørensdatter af skovhuset.
Den 17. juli 1819: Enkemand og smed Svend Rasmussen af Mariager bliver viet til Else Laursdatter af Skrødstrup.
Den 28. juni 1822: Feldbereder Christen Nielsen af Mariager er forlover, da enkemand Peder Jensen af Skrødstrup udflytter bliver viet til pigen Karen Jensdatter af Skrødstrup.
Den 25. marts 1838: Gertrud Sørensdatter af Sommerhuset ved Mariager er gudmor sammen med Gertrud Sørensdatter af Skrødstrup, da indsidder Niels Jensen Rai af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsen Rai.

Folk fra Trinderup, Hou, Alstrup og Fjelsted i Mariager landsogn
19 p Trin 1735: Christen Pedersen af Fjelsted bliver viet til Maren Sørensdatter af Hem. De er blevet trolovet 3 p Trin 1735.
16 p Trin 1736: Erich Pedersens hustru af Trinderup er fadder, da Niels Pedersen af Dalhuset i Hem sogn får døbt datteren Dorethe Nielsdatter. Niels Pedersen kaldes også for Niels Dal
5 p Paascha 1737: Mads Laursens hustru af Trinderup er gudmor, da Niels Pedersen af Skrødstrup får døbt datteren Ane Nielsdatter.
1. advent 1740: Jens Sørensens hustru af Trinderup er gudmor, da Niels Pedersen af Dalhuset i Hem sogn får døbt datteren Mette Nielsdatter. Blandt fadderne er hustruerne til Anders Pedersen af Skrødstrup samt Erich Pedersen af Skovhuset.
Exaude 1741: Anders Skræders kone af Hou er gudmor, da Erich Pedersen i Skouhuuset får døbt sønnen Peder Erichsen. Jens Sørensen af Trinderup og Rasmus Pedersen af Fielsted er fadder.
2 p påske 1742: Anders Skræders datter af Hou er gudmor, da Erich Pedersen i Skouhuuset får døbt sønnen Sørren Andersen. Fadder er Jens Sørensen af Trinderup. De lokale faddere er Hans Espersen, Laust Christensen i Odderhuset samt hustruerne til Niels Dalmand og Peder Hiulmand.
Søndagen mellem jul og nytår 1743: Jens Sørensen af Trinderup er fadder, da Erich Pedersen i Skovhuset får døbt sønnen Peder Erichsen. Gudmor er Hans Espersens datter. Andre faddere er Niels Pedersens kone i Dalhuset og Christen Jespersens hustru af Skrødstrup Mølle.
6 p pasch 1747: Jens Sørensen af Trinderup er fadder, da Erich Pedersen af Skovhuset i Hem sogn får døbt en søn, hvis navn ikke angives. Andre faddere er Søren Sørensen Vaasmand og Christen Espersen.
Den 17. december 1775: Jens Laursens hustru af Alstrup er gudmor, da Christen Nielsen Kour af Skrødstrup får døbt en søn med navnet Christen Christensen Kour. Faddere er Jens Lundkiær, Anders Sørensen Møller, Søren Pedersen Koch, Jesper Christensen Møller og Søren Nielsen Piilmand, alle af Skrødstrup. Drengen bliver begravet, da han er 5 uger gammel.
Den 5. maj 1776: Niels Rasmussen af Alstrup i Mariager Landsogn er fadder, da Søren Andersen Piilmand af Hem får døbt sønnen Anders Sørensen Piilmand.
Den 7. april 1785: Søren Jensen Hammer af Alstrup bliver trolovet til Kirsten Sørensdatter af Fedelhuset. Forlovere er Niels Ollesen af Alstrup og Søren Jespersen Møller af Fedelhuset.
Den 22. juni 1786: Søren Jensen Hammer af Alstrup bliver viet til Kirsten Sørensdatter af Fedelhuset.
Den 8. oktober 1786: Niels Rasmussen af Alstrup i Mariager Landsogn er fadder, og hans datter er del-gudmor, da Anders Andersen i sognepræstens skovhus får døbt datteren Berthe Marie Andersdatter.
Den 17. juni 1791: Peder Svendsen af Hou i Mariager sogn er forlover, da Bold Pedersen Skræder af Hou bliver trolovet til Maren Christensdatter af Skrødstrup. Den anden forlover er Søren Krog af Skrødstrup.
Den 28. marts 1796: Niels Rasmussens datter af Alstrup i Mariager Landsogn er gudmor, da Søren Christensen Trinderup får døbt tvillingerne Niels Sørensen Trinderup og Christen Sørensen Trinderup.
Den 27. oktober 1799: Rasmus Pedersen fra Trinderup er fadder, da Søren Madsen Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen Møller.
Den 26. januar 1800: Rasmus Pedersens kone, Karen, af Trinderup er gudmor, da Anders Andersen og Karen Christensdatter i Hem præstegaards skovhus får døbt sønnen Christen Andersen. Anders Nielsen af Alstrup er fadder.
Den 14. april 1800: Sinne Nielsdatter fra Alstrup er sammen med pigen Maren Christensdatter fra Trinnerup gudmor, da Søren [Christensen] Trinnerup og Maren Nielsdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Sørensdatter Trinnerup. Fadderne er gårdmand Mads Klidt, husmand Christen Odder og ungkarl Christen Pedersen, alle fra Skrødstrup.
Den 22. maj 1802: Rasmus Pedersen fra Trinnerup er fadder, da skovfoged Anders Andersen og Karen Christensdatter får sønnen, der døbes Anders. Jens er nok Jens Christensen eller Jens Pedersen i Assens [i Falslev sogn]. Gudmor er Søren Løkkemarks datter, Anne Sørensdatter sammen med Birthe Marie Andersdatter fra Hem præstegårds skovhus. Da drengen konfirmeres i 1817, kaldes han Anders Andreasen født den 21. april 1802, og faren kaldes for Andreas Andersen.
Den 12. december 1802: Rasmus Pedersens kone, Karen Andersdatter, fra Trinnerup er gudmor, da Jens Pedersen og Johanne Pedersdatter i Skrødstrup får døbt datteren Giertrud Jensdatter.
Den 5. juni 1803: Fæstegårdmanden Rasmus Pedersen af Trinderup er fadder, da Søren Madsen Møller i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen Fur.
Den 18. september 1803: Gårdmand Søren Jensen af Alstrup skriver under, da ungkarl og sognefoged Peder Pedersen i Hem bliver trolovet til enken Kierstine Jensdatter i Hem. Hans underskrift er typisk Omsysselsk: Sørren Jensen med dobbelt-r.
Den 12. april 1804: Gårdmand Søren Hammer fra Alstrup, og smed Niels Jensen fra Hou samt Christen Bierregaards datter, Bodil Christensdatter Bierregaard, fra Hou er faddere, da fæster af Fedelhuset i Hem, Christen Andersen og hustru Dorthe Christensdatter, får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 16. august 1804: Da fæstehusmand Søren Trinnerup og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Anders Sørensen Trinnerup er fadderne: Gårdmand Jens Christensens hustru Bodil Jørgensdatter fra Trinnerup, samt gårdmændene Rasmus Pedersen og Jens Christensen fra Trinnerup foruden ungkarl Anders Nielsen fra Alstrup.
Den 30. juli 1807: Gårdmand Christen Bierge af Alstrup er forlover, da ungkarl Niels Jensen og enke Anne Marie Nielsdatter af Skrødstrup bliver trolovet.
Den 11. juli 1813: Giertrud Pedersdatter Skov og Maren Pedersdatter Skov af Fjelsted i Mariager sogn er gudmødre, da Ane Pedersdatter Skov og ægtemanden Morten Pedersen får døbt datteren Anne Kirstine Mortensdatter.
Den 23. november 1821: Ungkarl Christen Christensen af Hou i Mariager sogn bliver viet til pigen Else Sørensdatter af Hem.

Folk fra Fladbjerg i Mariager sogn
16 p Trin 1721: Niels Lærcke af Fladbjerg bliver trolovet til Kirsten Hansdatter af Skrødstrup.
20 p Trin 1739: Hustruen til Niels Lærche af Fladbjerg er gudmor, da Niels Reystrup af Skrødstrup får døbt datteren Maren Nielsdatter Reystrup. Fadderne er Christen Reystrup, Hans Albertsen, Simon Nielsen samt hustruerne til Niels Piilmand og Jens Am, alle af Skrødstrup.

Folk fra Gettrup og Skjellerup sogn
Den 26. december 1804: Peder Nielsens hustru af Gettrup er gudmor, og Peder Nielsen af Gettrup er selv fadder, da sognefoged Mads Rasmussen af Hem får døbt sønnen Rasmus Madsen.
Den 31. august 1817: Pigen Inger Hansdatter af Skjellerup sogn er gudmor, da husmand Søren Hansen og Maren Nielsdatter af Hem by får døbt sønnen Hans Sørensen.

Folk fra Randers
20 p Trin 1736: Kirsten Rasmusdatter af Randers får døbt sin datter for Anne Jensdatter, idet Jens Rasmussen af Randers udlægges til barnefar.
Den 11. januar 1808: Birthe Madsdatter, som er gift med Søren Søegaard af Randers, er gudmor, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter af Nye Mølle i Hem sogn får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 15. april 1808: Maren Elisabeth Anhutt af Randers, som er datter af købmand Andreas Anhutt, er gudmor, og Else Kirkegaard, som er datter af købmand Kirkegaard, er del-gudmor, da Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter af Kvottrup får døbt sønnen Niels Kirkegaard. Blandt fadderne er købmand N. Kirkegaard og ? Winding af Randers.
Den 23. oktober 1814: Da gårdmand Søren Christensen og Mette Marie Pedersdatter af Hem får døbt sønnen Christian Sørensen er følgende 4 til stede fra Randers: Købmand Jens Sørensens kone, Friderikka Esmarck, jomfru Else Maria Sørensen, Anders Daniel Winding og Jens Sørensen selv.
Den 14. maj 1815: Jomfru Else Marie Andersdatter af Randers er gudmor, og Peter Tavesler af Randers er fadder, da sognepræst Hans Christian Warberg af Hem får døbt sønnen Andreas Ludvig Friderich Warberg.
Den 10. september 1815: Købmand Julius Georg Nicolai Warberg af Randers bliver trolovet til Anne Magdalene Nielsen af Hem præstegård.

Folk fra Oue sogn
5 p Pasch 1722: Jens Tuesen af Oue bliver trolovet til Maren Sørensdatter af Hem. Parret bliver viet 2 p Trin 1722.

Folk fra Harridslev
Den 12. september 1790: Niels Pedersen ? i Albæk i Harridslev sogn ved Randers udlægges til barnefar, da Christen Povelsens datter i Hem, Maren Christensdatter, får døbt sin uægte datter for Ane Nielsdatter.

Folk fra Gunderup
Den 8. juni 1746: Christen Pedersen af Gunderup troloves til Anne Thomisdatter af Qvotrup.
Den 14. juni 1801: Christen Jensen fra Gunderup er fadder, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter i Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter. Christen Jensen fra Lystrup er fadder.
Den 18. september 1803: Gårdmand Peder Nielsen af Gunderup skriver under, da ungkarl og sognefoged Peder Pedersen [Sparre] i Hem bliver trolovet til enken Kierstine Jensdatter i Hem.

Folk fra Jemmin (skal måske være Jennum i Spentrup sogn)
2 p Trin 1741: Hans Nielsen af Jemmin troloves til Maren Jonsdatter af Hem

Folk fra Bjergby og Borup sogn
2. pinsedag 1744: Hustruen til Christen Rousing af Bjergby i Borup sogn i Randers Amt er gudmor, da Niels Laursen af Kvottrup får døbt datteren Elne Nielsdatter.
Den 11. marts 1801: Karen Andersdatter, datter af mølleren i Borup, er gudmor, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.
Den 18. september 1808: Birthe Samuelsdatter, som er datter af Samuel Nielsen af Bjergby i Borup sogn, er del-gudmor, da husmand Christen Christensen af Hem får døbt datteren Ane Marie Christensdatter.
Den 24. december 1808: Birthe Sørensdatter af Bjergby i Borup sogn er del-gudmor, da snedker og husmand Christen Sørensen af Hem samt hustruen Dorthe Samuelsdatter får døbt en søn med navnet Søren Christensen.

Folk fra Råby sogn
Den 13. september 1807: Kirstine Bendtsdatter, som er gift med Jens Lauritsen af Råby, er fadder, da Ejler Bentzen og Karen Christensdatter i Hem præstegårds skovhus får døbt datteren Anne Kirstine Ejlersen [Bentzen].

Folk fra Udbyneder og Udbyover
Den 15. juli 1765: Jens Mortensen af Udbyover er fadder, da Peder Morthensen af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Pedersen. Gudmor er Christen Jespersens datter af Skrødstrup Mølle, og en af de andre faddere er hustruen til Jørgen Fuhr [alias Jørgen Christensen Furboe].
Den 16. februar 1776: Søren Pedersen af Udbyover bliver viet til Anne Thomasdatter af Skrødstrup.
Den 4. marts 1787: Skomager Peder Jacobsen af Udbyneder er forlover, da Michel Andersen af Sem bliver trolovet til Maren Nielsdatter, der tjener hos Søren Klith af Skrødstrup. Han underskriver sig med navnet Petter Jachobsen, men underskriften er nok ikke ægte.
Den 11. januar 1808: Tjenestepigen hos Jacob Kromand af Udbyneder er fadder, da Jens Nielsen og Mette Andersdatter af Nymølle i Hem sogn får døbt sønnen Niels Christian Jensen.
Den 16. december 1816: Selvejergårdmand Christen Jensen af Udbyover i Udbyneder sogn bliver trolovet til Maren Jensdatter af Skrødstrup.

Folk fra Dalbyneder, Stangerum, Vinstrup og Dalbyover sogn
3. advent 1729: Berthe Christensdatter af Vinstrup i Dalbyover sogn er gudmor, da Niels Andersen Skrædder af Hem får døbt datteren Else Nielsdatter.
Den 11. februar 1736: Karlen Niels Jensen af Stangerum udlægges til barnefar, da Beret Christensdatter af Hem får døbt sit uægte barn, som ikke navngives i kirkebogen. Hun bliver senere gift med Jens Troelsen af Sem under navnet Birgithe Christensdatter.
Den 19. august 1764: Hustruen til Niels Gudfahr af Dalbyover er gudmor, da Anders Jensen Skyt af Hem får døbt sønnen Anders Andersen Skyt.
Den 6. juni 1785: Giertrud Madsdatter Krog af Dalbyneder er gudmor, da Søren Madsen Krog af Skrødstrup får døbt sønnen Rasmus Sørensen Krog. Faddere er Christen Danielsen, Peder Sørensen Daniel. Søren Sørensen Thiesen, alle 4 af Skrødstrup.
Den 13. januar 1788: Hustruen til Mads Pedersen af Dalbyover er gudmor, da Niels Andersen af Skrødstrup får døbt sønnen Mads Nielsen. Jens Andersen af Stangerum er fadder.
Den 8. maj 1795: Christen Bendtzen af Vinstrup i Dalbyover sogn bliver viet til enken Eva Nielsdatter af Skrødstrup.
Den 10. april 1800: Jomfru Karen Volchersen af Dalbyneder præstegård er gudmor, da lægdsmand Anders Olesen og hustru Kirsten Jensdatter af Hem får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.
Den 4. september 1803: Gårdmand Jens Andersen og hustru Maren Nielsdatter af Stangerum er begge faddere, da husmand Christen Andersen af Skrødstrup får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 30. oktober 1808: Gårdmand Anders Laursen af Stangerum udlægges til barnefar, da Bodil Marie Sørensdatter af Dalbyover, som var i huset hos Christen Madsen af Hem, får døbt sin uægte søn for Søren Andersen. Bodil Marie Sørensdatter dør 2 timer efter fødslen, hvor hun er 33¾ år gammel. Da drengen fremstilles i Hem kirke den 2. november 1808, er Ane Marie Sørensdatter, som tjener i Dalbyover, gudmor.
Den 27. oktober 1816: Anne Christensdatter, som er gift med gårdmand Anders Nielsen af Dalbyover, er gudmor, og Anders Nielsen er selv fadder, da gårdmand Jens Nielsen og Ane Pedersdatter af Skrødstrup får døbt sønnen Peder Jensen.

Folk fra Vester Tørslev
Den 3. juli 1743: Niels Samuelsen af Vester Tørslev bliver viet til Maren Sørensdatter Møller af Hem.
Den 20. januar 1788: Hustruen til Niels Pedersen Hjulmand af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Kour Hjulmand af Hem får døbt sønnen Samuel Nielsen Kour.
Den 23. april 1791: Søren Nielsens datter af Vester Tørslev er gudmor, da Niels Pedersen Hiulman i Hem får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 23. maj 1803: Christen Lykkemarks datter, Maren Christensdatter Lykkemark fra Vester Tørslev, er fadder, da Peder Jensen Skræder og Kirsten Nielsdatter på Skrødstrup Mark får døbt datteren Anne Kirstine Pedersdatter.
Den 29. oktober 1813: Anne Marie Christensdatter af Vester Tørslev er fadder, da Peder Jensen og hustru, ? ?, får døbt datteren Mette Pedersdatter. Et stort kryds hen over indgang siger nok, at pigen døde kort derefter.
Den 29. august 1814: Anne Christensdatter af Vester Tørslev er gudmor, da Jens Albretsen og Maren Sørensdatter af Hem får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Folk fra Øster Tørslev
17 p Trin 1732: Christen Pedersen af Øster Tørslev bliver trolovet til Karen Pedersdatter af Kvottrup Mølle. Parret bliver viet i Hem på 21 p Trin 1732.
Den 23. september 1792: Hustruen til Jens Welling af Ilshøj i Øster Tørslev sogn er gudmor, da Søren Nielsen og Anne Nielsdatter af Waashuset i Skrødstrup får døbt sønnen Christen Sørensen.
Den 28. juni 1795: Hustruen til Jens Welling af Ilshøj i Øster Tørslev sogn er gudmor, da Søren Nielsen af Waashuset i Skrødstrup får døbt datteren Anne Sørensdatter. Jens Welling er selv fadder foruden Christen Møller af Hem.

Folk fra Randrup i ? sogn
3 p påske 1721: Carl Madsen af Randrup udlægges til barnefar, da Anne Sørensdatter i Skrødstrup får døbt sin uægte søn for Søren Carlsen.

Folk fra Døstrup
Den 14. juni 1801: Jens Christensen af Døstrup er fadder, og hans kone Anne Jensdatter af Døstrup er gudmor, da Niels Jensen Smed og Christiane Madsdatter af Hem får døbt datteren Birthe Marie Nielsdatter.

Folk fra Hornum
Den 17. august 1743: Karlen Peder Hansen af Hornum, som tjener hos Niels Reystrup af Skrødstrup, bliver trolovet til Anne Christensdatter, som er enke efter Niels Krag. Anne og Peder bliver gift i Hem kirke den 22. juni 1744. 11 p Trin får parret så døbt sønnen Christen Pedersen.

Folk fra Kongsted Mølle i ? sogn
Den 11. marts 1801: Christen Andersen møllersvend fra Kongsted mølle er fadder, da møller Jens Andersen og Giertrud i Nye Mølle får døbt sønnen Michel Christian Jensen i Hem kirke.

Folk fra Høndrup
Den 25. maj 1795: Hustruen til Jens Christensen af Høndrup er gudmor, og Jens Christensen er selv fadder, da Niels Jensen Smed af Hem får døbt sønnen Jens Nielsen. Del-gudmor er hustruen til smeden i Kastbjerg.

Folk fra Mårup i Nødager sogn på Djursland
Den 9. april 1785: En fattig mand og betler, Christen Andersen Wendelboe fra Nødagger sogn – Maarup by, begraves på Hem kirkegård. Hans alder var 80 [hvordan præsten så end kan vide det?]

Folk fra Als i Viborg stift – Aalborg Amt
Den 22. januar 1801: En gift mand, Christen Pedersen, som nu tjener i Als Præstegaard i Viborg stift [Aalborg Amt], udlægges til barnefar af Mette Andersdatter, hyrden i Skrødstrups datter. Pigebarnet døbes Anne Marie Christensdatter, men dør kort efter. Folketællingen 1801 over Als præstegård viser, at Christen Pedersen er 56 år gammel, tjenestekarl og ikke gift!

Folk fra Rise i Aabenraa Amt
19 p Trin 1727: Et fattigt par med pas fra Risøe [nok Rise] dateret den 16. juni 1722 slår sig ned hos Peder Kour i Hem, hvor de får en datter. Forældrene hedder Jens Christensen og Anne Margrethe Jensdatter. Pigen døbes for Marie Christine Jensdatter. Peder Johansen Degns hustru er gudmor. Faddere er Niels Nielsen, Niels Møllers kone, Peder Kours datter samt præstens tjenestepige.

Folk fra København
Den 10. september 1815: Carsten Peter Casse af København og Johan Friderich Palmer af København er forlovere, da købmand Julius Georg Nicolai Warberg af Randers bliver trolovet til Anne Magdalene Nielsen af Hem præstegård.

Andet i Hem:
1 - Den 24. juli 1813: Sognefoged Peder Pedersen Sparre og gårdmand Esben Nielsen i Hem by sætter deres underskrifter for, at Ole Christensen og Karen Pedersdatter må troloves.
2 – Opslag 36 i 1807-kirkebogen fortæller denne historie:
? ? ? ? jordemoder Peder Jensens enke Dorthe Sørensdatter, ? ? Maren Albretsdatter og Jørgen Christensens kone Margreta Sørensdatter, forklaret som forelig ? det fornødne angaadende hvorledes huusmand Jens Friderichsen kone, Dorthe Pedersdatter har i dag efter en besværlig barnts nød fød en dødfødt drengebarn til Verden fuld baaren som efter moders ? ? ? ? død i 3 dage, hvortil ingen aarsag vidste barnet kom naturligt til verden, intet blev brugt og intet kunne skaffe ? Hem præstegaard den 1. November 1813
Dorte Sørensdatter! Maren Albert Datter, Magrete Søren datter
Med ? holden pen
--- og derefter på samme side ---
Anno 1817
Niels Hansen Albrecht og hustrue Johanne
Christensdatter søn Niels Christian
Fød i Randers den 12. April 1803
Naturlige kopper