|
|
|
|
|
|
|
Hvem er Christen Knudsen?
Christen Knudsen er den uægte søn til
Nielsine Knudsen
og altså ikke den Christen Knudsen, som fødes i Edderup i 1834. Christen Knudsen, hvis breve fra USA ca 1912 til 1931 bliver indføjet her, er altså barnebarn til
Christen Knudsen
i familietræet, og halvbror til Anton, Karl, Marius, Thora og Klara Mejlby.
Unge Christen Knudsen er født den 16. januar 1892 i Trinderup i Mariager Landsogn, og han opkaldes efter sin morfar. Faren til drengen hedder i virkeligheden Anders Poulsen Bach, og han er en gårdmand i Trinderup, som har været uartig (han er gift og har 2 børn med sin hustru).
Man kan sige, at begge to ved navn Christen Knudsen altså får et navn, som ikke vedrører der fædrenes familie eller farens navn. Og begge to får et liv, der er lidt ud over det sædvanlige.
Det er ikke mange af brevene fra Christen, som er påført dato. Brevene er derfor her forsøgt gengivet i den rækkefølge, som de nok er sendt ud fra det kendskab, der er til Christen Knudsens liv.
Christen kom første og eneste gang til Danmark i 1978, efter at han emigrerede til USA i 1910. Tidligere oplysninger om, at han var emigreret i 1912 var forkerte. Christen er i 1978 86 år gammel, da han tog flyveren hjem til det Danmark, som han slet ikke kendte mere. Han var her den 4. juli 1978 til festlighederne i Rebild Bakker.
I den forbindelse eftersøgte han i Randers Amtsavis den 6. juni 1978 efter noget af sin familie. Artiklen i Randers Dagblad (venligst udlånt af Hardy Pedersen, søn af Thora Mejlby), havde følgende tekst: Tilbage i Randers efter 66 års fravær 86-årige Kresten Knudsen fra Asferg, gik ud af Asferg Skole i 1906 efter syv års skolegang. Efterfølgende seks års arbejde på forskellige gårde i Randers-området fandt han ikke særligt spændende. Derfor valgte han at prøve lykken i Amerika, hvortil han tog i 1912. I dag er han tilbage i Randers igen. Efter 66 års fravær. Den meget åndsfriske dansk-amerikaner har glemt næsten hver stavelse af sit danske modersmål efter de mange år på den anden side af "søen" Han slog sig ned i den danske koloi "Viborg" i South Dakota, hvor han arbejdede på en farm i to år. Derefter rejste han til Montana og fik tildelt et såkaldt "Homestead" af den amerikanske stat. Efter seks år i Montana sog han sig ned i staten Washington lidt uden for byen Seattle. Her beskæftigede han sig med forskellig håndværksarbejde, og umiddelbart efter 2. verdenskrig gik han ind i byggebranchen. Han har f.eks. været med til at bygge en by helt op fra bunden. Det er byen nord for Seattle, Mountlake Terrace, som i dag har 26.000 indbyggere. Kresten Knudsen var med til at rydde området for træer inden husene kunne bygges. Og han har selv bygget de 50 af dem. Kresten Knudsen skal være i Randers til den 16. juli og han har slået sig ned på Højskole-hotellet - Min kone, som var englænder, døde fornylig, og det er faktisk det, der fik mig til at tage en tur til Danmark, siger han. - Da jeg næsten har glemt alle danske ord, har jeg svært ved at føre en samtale. Jeg er interesseret i at komme i forbindelse med noget af min familie. Jeg tror, at mine halvbrødre og halvsøstre lever endnu. Jeg ved det ikke med sikkerhed, for jeg var sidst i skriftelig kontakt med dem for 40 år siden, siger Kresten Knudsen. Hvis en læser kan hjælpe Kresten Knudsen med at komme i kontakt med eventuel nulevende familie kan han træffes på Højskolehotellet indtil 16. juli. Som hjælp kan oplyses, at Kresten Knudsens moder hed Nielsine Knudsen, som fødte Kresten, inden hun blev gift. Hun blev senere gift med husmand Niels Christian Mejlby, Asferg pr. Fårup Station, og af de børn, de to senere fik sammen, kan Kresten huske de tre ældste: Johanne, Anton og Marius. Han mener, at der måske har været flere børn i moderens ægteskab.
[Mountlake Terrace ligger på et område, som blev købt i 1862. Frem til 1949 skete der ikke meget, men under 2. verdenskrig blev det benyttet som landingsplads. I 1949 blev området købt af Albert LaPierre og Jack Peterson, som begyndte at bygge huse på området. Navnet Mountlake Terrace fik området, fordi man fra byen kan se både Mount Rainier og Lake Washington.]
Christen Knudsen, som han så ud i 1978, da han blev fotograferet til avisartiklen, hvor han søgte efter sine halvsøskende i Danmark.
Christen Knudsen, som han så ud i 1978, da han blev fotograferet til avisartiklen, hvor han søgte efter sine halvsøskende i Danmark.
Historien om Christen kort fortalt
Christen var først i Hadsund, hvor han havde en god dag med Thora, og han fik kontakt til halvbroren Anton i Præstø, hvor han derefter var et par dage.
Christen kunne selvfølgelig ikke et eneste dansk ord efter ikke at have talt dansk i så mange år, så i de 2-3 dage, han var i Præstø, måtte der tolkes mellem ham og halv-broren Anton.
Historien om Christen Knudsens liv efter emigrationen til Amerika er følgende, som det nogenlunde huskes, og ved hjælp af en folketælling i 1930 fra Seattle:
Christen slog sig først ned i South Dakota, hvor han fik gratis jord, og de 2 første breve ser også ud til at være skrevet i South Dakota. Da landet , som han fik, var opdyrket, og der var en brugbar farm, solgte Christen farmen til en engelsk familie og drog vestpå til Montana. På ny fik han noget gratis uopdyrket land, hvor han atter byggede en farm op fra bunden af.
Han har boet en del år i Montana, hvor han blev gift med en kone fra en engelsk familie, og de fik en datter. En folketælling fra USA i 1930 fortæller, at hans kone hed Mathea fra South Dakota. Det vides ikke, om han havde mødt Mathea, mens han boede i South Dakota eller i Montana. Matheas efternavn kendes p.t. ikke. Allerede efter flytningen til Montana havde han ikke længere kontakt til danskere i USA. På et tidspunkt fik han et godt tilbud, så han solgte også farmen i Montana og drog igen længere vestpå til Seattle i staten Washington D.C. Han får datteren Naomi i Seattle.
Ved folketællingen i 1930 angives det, at Christen Knudsen er amerikansk statsborger, så han har da opgivet sit danske statsborgerskab. Christen Knudsens adresse i 1930 er: 2512 - 19th Avenue N.E (hvor N.E angiver, at det er i den nordøstlige del af Seattle. Christen Knudsens erhverv opgives i 1930 som værende sælger hos en ejendomsmægler.
Christen Knudsen på besøg hos Margit og Hardy Pedersen. Til stede var desuden halv-søsteren Thora, som han skrev et af sine sidste breve til. Fra venstre Thora Mejlby, Christen Knudsen, ?, Hardy Pedersen
Christen Knudsen på besøg hos Margit og Hardy Pedersen. Til stede var desuden halv-søsteren Thora, som han skrev et af sine sidste breve til. Fra venstre Thora Mejlby, Christen Knudsen, ?, Hardy Pedersen
Og hvad blev der af ham ?
Christen Knudsen endte altså sine dage i Washington-staten helt ude på vestkysten af USA. Da han var i Danmark i 1978, ejede han vist en del huse omkring Seattle.
Kontakten til ham forsvandt igen kort efter besøget i 1978, men takket være Carol Sorensen (som er gift med en efterkommer til Søren Sørensen i slægtstræet under Familien Svendsen/Sørensen) i Beecher, Illinois, er der fundet oplysninger om ham efter dette år.
Halvbroren til Niels Christians Mejlby-unger bliver en meget gammel mand. Han er som sagt født den 16. januar 1892. Han bliver således 104 år gammel og dør først den 29. januar 1996.
Det vides ikke, om der er nogle levende efterkommere til ham i dag i USA, men da han havde datteren Naomi, er dette sandsynligt.
Brevene, som han skrev hjem til sin mor og senere søskende, blev fundet på Hestehavevej 72 i Præstø, da Karna Mejlby døde i 1984, og huset, hvor Karna og Anton havde boet i rigtigt mange år, blev ryddet. I bunden af et gammelt skrivebord lå disse breve. Vi havde altså ikke kendskab til disse breve, da Christen Knudsen var i Danmark i 1978, men han ville jo heller ikke selv være i stand til at læse sine egne breve, da han jo ikke længere kunne dansk.
De originale breve blev sendt til emigrantmuseet i Ålborg i 1984, efter at en afskrift var blev lavet. Museet svarede, at de ikke rigtigt kendte noget til Christen Knudsen i forvejen.
Fra folketællingen i 1930 i Seattle. Højreklik på billedet, og vælg "Gem billede som" for at gemme den på din egen computer, hvorved du kan forstørre billedet.
Fra folketællingen i 1930 i Seattle. Højreklik på billedet, og vælg "Gem billede som" for at gemme den på din egen computer, hvorved du kan forstørre billedet.
Viborg Syd Dakota 25/12 1912
25/12 1912 Kris Knudsen hvis i skriver Boks 256 igen saa Viborg Syd Dakota USA kan i Adressere
I maa unskylde mig at jeg ikke har skrevet hjem før men i ved jo nok at det er det værs- ste jeg kan komme til derfor opsætter jeg det saa længe som muligt og jeg har heller ikke haft Stof nok for man skal jo skrive Papiret fuldt maaske helst to Ark men saa vidt dri= ver jeg de vist aldrig. I skrev i jert Brev om Rejsen
var gaaet heldig. Ja det gik godt til Norge men da vi saa kom ud i Atlanterhave og Skibet rigtig begyndte at vippe saa gik jeg til Køjs der holdt jeg mig i otte Dage saa det var jo en fornøjelig Tur men saasnart vi kom til Nev Jork blev det godt igen. Rejsen fra Kjøbenhavn til Nev Jork varede i 13 Dage saa kørte vi med Toget 3 Dage saa var den Rejsen forbi men der er jo to sider tilbage endnu saa jeg faar vel begynde med noget
ande vrøvl. I er vel bleven færdig med Høsten derhjemme. Det er vi foresten ogsaa men det er da ikke mere en 3 uger siden og der er enkelte der ikke er færdig endnu men det er da Majsen vi høste saa sent Hveden og Havren er det næsten to Maaneder siden vi fik tærsket vi bærer os næm lig ikke ad saadan som hjemme maa Hvede eller Havren bliver saa sætter de det sammen og saa [mangler]
Brev uden dato
[mangler] ...er jo Karl og johane maa jo saa være pige hvad jeg skal kalde de andre ved jeg ikke rigtigt men det gør jo ogsaa ligemeget men vil vide gerne om i villde give dem en foræring særlig Ane jeg lider nemlig ikke at sende noget herovre fra for saa skal de jo betale Told af det for at faa det. Det var ellersw meningen at de skulde have været sendt til Jul men jeg kom ikke rundt til det jeg håber at i
har haft en glædelig Jul derhjemme jeg har nem lig ikke mærket stort til den det enneste var at jeg var til juletræ Juledagsaften i Dansk Brodersamfunds Forsamlings hus. DBS en slags læse og sygeforening og er kuns for danske jeg blev indmeldt i den i foraaret vil man læse har de en masse danske bøger man kan faa og
bliver man syg faar man sygehjælp og hvis man dør faar man en pæn begravelse saa jeg er jo godt forsørget nu har i vistnok faaet vrøvl nok dengang nu en venlig hilsen til eder alle fra Christen Knudsen
Radrenser det er jo en let besteling. En venlig hilsen Min adresse er Christen Knudsen Centerville So Dak R3 U.S.A Afs. Frank Olsen
25. december 19??
Jeg sidder og kommer i tanker om at i burde sende mig Peter Adresse jeg burde jo have ham lykonsket i Andledning af Giftermaalt skøndt jeg synnes rigtignok det er noget dumt gjort af ham saa matte han da heller rejst til Amerika saadan synes jeg da ihvertfald men enhver sin lyst. Jeg skal
fortælle jer hvad jeg spek kulerere paa ham snekkeren som jeg rejste sammen med herover vil ud til Montana og tag Friland og saa rejser jeg ogsaa med vi kan tage 320 Akres Land ( Det vil blive imellem 200- 250 Td land) der skal vi saa være i 3 Aar og 30 akres nu mener i maaske at landet ikke
er noget værd men det kommer med tiden jeg ken- der en her fra Viborg som har været herovre i 12 Aar og som var bestemt paa at rejse til Danmark og blive men saa saa i Efteraaret var han en tur ude i Montana (det vilde vest) saa fik han lyst til landet og nu rejser han derud til Foraaret. Hvis i ikke er fornøjet denne gang saa skal male 4 ark vrøvl op til næste gang.
Ja nu har jeg spist Dinner eller Middagsmad det er jo første Juledag om jeg eller ikke tager fejl af tidsregningen Jeg er ene hjemme det er den eneste forandring jeg kan mærke ja jeg var da ogsaa i Kirke i Aftes men jeg forstod jo ikke et muk af det saa de fik jeg ikke megen fornøjelse
Du skrev i dit sidste brev at Anton var bleven Karl jeg blev helt forbavset jeg havde ikke troet han var saa gammel saa kom jeg til at tænke paa hvor gammel jeg selv kunde være, jeg kunde ikke rigtig blive enig med mig selv enten det 29 eller 30 ak ja tiden gaar og man bliver gammel nu har jeg snart været i Amerika i 2 Aar og er ikke bleven rig end- nu jeg burde jo mindst have haft en million nu men jeg har det eller godt jeg har da lagt mig nogle
penge op og til sommer tænker jeg nok jeg gaar vest paa og tar friland saa kommer det an paa hvad man kan lave derude. Nu fortiden er jeg arbejdsløs der er nemlig den fejl ved Landbruget her at der ikke er noget at bestille om vintren Farmerne her rundt har nemlig ikke ret mange Kreaturer man sælger det meste af deres korn og det bliver altid tærsket før der kommer sne Tæskning herovre foregaar nemlig med store maskiner der
kører fra en farmer til en an de er meget større en den i har i Danmark og saa er de saadan indrettet at motoren trækker tærskeværk- ket, jeg sendte et kort til Anton paa det kan i se saadan en motor men det er en lille en den er på 20 hestes kraft de fleste af dem de bruger til Tærskning er imellem 40-50 hestes kraft. Det meste af tærskningen foregaar i September og Oktober saa begynder cornpekning eller majshøsten det varer
til hen i december naar man er færdig med det kan man nog lægge sig til at sove til Marts for før bliver der ikke noget at fortjæne men jeg trætter jer vel med alt min vrøvl, derfor vil jeg slutte med det. Jeg sendte eder 20 Dollar jeg ved ikke om i har modtaget dem men har vilde jeg ønske at i vilde se Ane Kirstine og Peter og de andre smaa rollinger, nej undskyld Anton kommer de med tærskemaskiner og tærsker det med det sammen, Majsen
Kommmer vi ikke saa let fra dem plukker vi af med hænderne men det er Akord arbejde man faar 4 Cent Busselen og en dygtig mand kan tage tæt til en 100 Bussel om Dagen men jeg maatte nøjes med 50, Hvad det angaar med arbejdet nu saa er det sløjt der er 3 maaneder Dec jan Feb er der ikke til at faa et arbejde men man kan gaa paa en farm og faa føden for at gøre tjurs ?? til slut en venlig hilsen til eder alle a Kris Knudsen
Vellivord 9 Januar
Det glæder mig at høre at i alle har det godt der= hjemme. Jeg for har det ogsaa godt jeg har lige begyndt at gaa i Skole, i syntes maaske at jeg er for gammel til det men man skal jo lære hele sit Liv. Jeg har ogsaa begyndt med egen Husholdning og er selv Kok
det gik lidt tvært til at begynde med men nu gaar det temmelig godt jeg kan baade bage Brød og flaa en Hare og gøre næsten alting saa for den tings skyld behøver jeg ingen Fruetimmer. Jeg gaar foresten og har det godt i Vinter naar jeg ikke er i Skole gaar jeg paa Jagt og bestiller ellers ingenting. Til Foraaret skal jeg have 20 eller 30 acres plovet og
saaet med Flaks og Havre men jeg tænker at jeg lejer til at faa det plovet vi plover nemlig mest med Dampplov her i Montana. Kriger mærker vi ikke meget til herovre men vi læser jo en del derom og jeg tænker nok at Tyskerne faar prygl. Det er vist alt jeg har at fortælle jer denne gang Hilsen til eder alle fra Christen Knudsen
Welliver 27 February
Welliver 27 February Kære Broder Du kom temmelig sent med din Lykønskning paa min Fødselsdag jeg har nemlig først faaet det Brev i Dad den 27 Feb og for at du ikke skal blive saa meget bagefter en anden gang vil jeg lade dig vide at jeg fylder Aar den 15 Januar
Det var slemt at du skulde spise din Blyant men jeg haaber at du ikke fik den i den gale Hals. Det glæder mig at du har 5 Kære det var en ting som aldrig kunde passere herovre nu har jeg nemlig været i Mon= tana omtrent et Aar og jeg tror ikke at
jeg i den tid har set 5 Piger når jeg tæller baade Kinesere og Indianere . Negre med saa hvis du kunde skaf fe mig en Husholder ske skal jeg være dig meget forbindtlig. Jeg ser at du skal have 170 Kroner det er jo en farlig stor
Løn det er omtrent lige saa meget som jeg kan tjene i en Maaned forresten haaber jeg at du snart bliver saa fornuftig at du kom mer til Amerika og saa i det mindste tage en af dine kærester med dig for kommer du først herover er det haardt
at tage fat naar en...
hilsen til eder alle derhjemme i det lille Danmark
Welliver Montana d. 25 juni år?
Det er længe siden at i har hørt fra mig men jeg er endnu iblandt de levende. Jeg har begyndt at farme i Aar har ryddet sten af og pløjet 32 acres for mig selv I foraaret og det ser ud til et godt avl, jeg har nu jeg kører med stude men dem der kører med stude kommer
ogsaa med plejer i jo at sige derhjemme i Danmark jeg har desværre ikke noget ny at fortælle den da alt gaar ved det gamle men vil sende de bedste hilsener til eder alle Chisten Knudsen Welliver Montana U.S.A.
Welliver Motana 31-10-15
31-10-15 Welliver Montana Jeg er som sævanlig ved godt Heldbred og godt Humør, vi er lige bleven færdig med Høsten her og har begyndt med Tærskningen vi kører det nemlig ikke i Lader som i gør der= hjemme men lader det staa på Marken,
saa kommer Tærskema- skinerne rundt og tærsker, det er ikke nogle smaa Kaffemøller som de bruger i Danmark men store Maskiner nogle af dem har 60 Hestes Kraft de har 12 Spande Heste til at køre Negene til og sidder de ikke og putter i dem med Haanden men forker de hele neg i tærskemaskinen. Saadan
en maskine kan tærske ævlt paa en 100 Acres en dag. I skrev at i vilde have et rigtig Fotografi af mig og jeg sender eder her nogle, jeg ved ikke om i kan kende mig der, jeg kan nemlig ikke kende mig selv, Vi har haft et god avl herovre
i Aar men det er fal den i me vaadt vejer saa det er vanskligt at få det tæsket. vi havde sne her den 11 September men varede kuns en Dagstid saa det gjorde ikke mere skade end een smule Regn. I Dag har vi Solskindsvejr og i mens tænker jeg Tærskningen begynder igen. nu en venlig hilsen til eder alle
fra Chris knudsen
Welliver 17. Jan. 1917
Welliver 17. Jan. 1917
Det er længe siden at i har hørt fra mig saa jeg vil i dag skrive til eder jeg var i gaar 25 Aar saa jeg bliver snart en gammel Pebersvend jeg farmede lidt sidste Sommer og gik lidt ud paa arbejde men til næste Aar bliver jeg hjem- me og arbejer for mig selv. jeg har for- pagtet min naboes farm saa det bliver about 100 Tdr Land for mig at farme alene og saa skal jeg maa ske enda koge min mad selv men vi kommer
selvfølgelig letterre fra vort arbejde end i gør derhjemme vi kan køre paa næsten alt vort maskineri og saa spænder vi flere Heste for jeg har kørt med 8 Heste for en plov. det er knap saa haardt arbej- de paa en Farm herovre som i det gamle land men en mand skal være rask til at komme rundt naar han skal fodre 8 Heste strigle og pute Seletøjet paa dem og være færdig til at spænde for kl 7 men saa kan man jo ogsaa hvile næsten hele dagen jeg har nu 10 Kreaturer [resten mangler]
Første brev fra Seattle
Kære moder Det er nu saa længe disen at jeg har skrevet til dig saa du har vel glemt mig men jeg er da levende endnu og har det godt. Hvordan har du det i det gode gamle Dan mark det er saa længe siden jeg har hørt derfra jeg lever i Sed[overstreget] Seattle endnu men jeg har flyttet jeg har købt et hus of mit eget og jeg tænker jeg vil bliver her det[overstreget] nub adres us
Kris Knudsen 7512-19 ave N. E. Seattle Wash. U. S. A.
hilsen til eder alle og skriv og lad vide om du faar dit Brev
Seattle Wash 24. Feb. 1925
1. Seattle Wash 24 Feb. 1925 Kære søster det er saa længe imellem at jeg skriver et brev saa jeg forstår næ- sten ikke at skrive men jeg fik dit brev i aften og da det er saa læng imelem at jeg hø rer fra danmark vil jeg svare dig med det samme. Jeg vil sende dig billede af min lille pige der er to paa billedet men det er kuns den lille der er min du ser jeg har kuns den ene.
Saa du er 19 Aar gammel eller skulde jeg sige ung du var jo kuns en lille tot dengang jeg rejste til amerika jeg kan næsten ikke huske dig jeg har været herovre saa længe. Nej jeg kommer ikke hjem i som mer det koster for mang peng og jeg er jo gift, jeg skulde have taget en tur hjem før jeg blev gift. Jeg ved ikke hva jeg skal fortælle dig
[ Flere sider mangler]
5. P.S. hvis du kom- mer herover Thora saa kan du også tage 160 Acres efter du bliver 21 Aar du bl[overstreget] hvis du ikke er gift og vær ikke bekymret for herovre vil du være en ung pige efter du er 25 og ude i en ny land er der mesten alle men du vil maaske være den eneste ung pige for mang mile rundt.
Seattle d. 8. marts 1925
Send dette brev til Seattle Wash anton, Karl og Marius march 8, 1925
Fortæl Anton eller var det Karl der vilde vide hva a conden- sery var, at det er en plads hvor de koger mælk til omtrent halt af vandet er kogt væk saa fylder de et i blekkammer og lukker dem lufttæte og den vej det kan holdes frisk flere Aar men jeg arbejder ikke der længere de betalte ikke stor nok dagløn saa jeg reste til Se- attle for at prøve lykken og nu arbej- der jeg for en contrack- ter i Seattle. Ja jeg
2 har arbejdet ved næs- ten althing siden jeg rejste fra farmen, og tro mig jeg ønsker man- ge gange at jeg var tilbag og havde en farm igen, men land herude er for dyrt det coster fra 200 til 1000 dollars en acre saa det er da ikke for en fattig man at købe. Jeg har tænkt paa at gaa til Caba= da og tage et Home- stead du ser Canada giver 160 ac[overstreget] acres til enhver der wil tage det. Landet er afmaalt i firkanter
3 ligesom det der er 160 acres i hver firkant og alt a man har at gør er at fin- de det stykke han vil have og fylde ud som papirer og sende dem in til Øvrig- heden saa kan han bygge hans hus og hjem. Naar han har levet der 5 Aar saa faar han papirer paa landet og saa kan han sælge det og gøre ved det hvad han vil. Dette land er vild land der har aldrig været plov- et somme pladser
4 er der gras og som- mepladser er der skov men for at faa godt land saa skal man da gaa langt fra Jernbanen. United Stats giver ogsaa land væk den vej men alt det gode land der er taget. Jeg tog et homestead i Montana det var da mest backker men jeg fik da 2000 Dollars for det dengang jeg sol- gte det. Jeg begyndte i Montana med 150 Dollars jeg byggede først et lille hus saa gik jeg ud at
5 arbejde for resten af Sommeren. Næste Vin- ter købte jeg 4 Stude og om foraaret begyndte jeg at plove, jeg brugte studene 2 Aar saa byttede jeg og fik Heste og saa køb- te jeg ogsaa nogle Køer og dengangang jeg havde været der 5 Aar saa havde jeg 6 arbejdsheste og en ridehest og 20 kreaturer Du ser vejen vi laver penge ude i et ny land, er vi plover landet p[overstreget] op saa saar vi det in med Hvede eller Flax og naar
6 det bliver moden saa høster vi det og tærsker og saa kører vi det til byen og sælger det. Det er haardt at plove landet første gang det tager 4 eller 5 heste eller Stude til at trække en plov eller nogle gaar in til et stort køber store Gasoline eller Dampmaskiner til at [overstreget] der vil trække mange plove. Det tager jo tid til at faa landet plovet op men det fjerde Aar jeg farmede da solgte jeg da hve- de og Flax for 2000- dollars det var jo
7 da ikke saa daarligt næste aar solgte jeg omtrent det samme og[overstreget] saa købte jeg en Automobie og saa tog det jo ikke læng inden jeg blev gift det var jo godt nok saa langt men det første sommer jeg var gift min kones morbroder kom ud[overstreget] til at se us han var fra Seattle Wash. og han pralede om hvor fin et clima de havde der. Saa min kone hun var ked af at være paa farmen du ser hun var bragt op i byen saa vi
8 solgte hvad vi havde og rejste til Washington Climaet out here[overstreget] herude er da fint men at leve i byen er ikke altid saa dejligt som det synes det koster for meget naar man skal købe alting og det er haart at gaa ud paa arbejde og tage orders[overstreget] befaling fra andre efter at jeg har været min egen man, og landet herude er for dyrt for mig at købe saa jeg har tænkt paa maske i ung karle Anton Marius og Karl kunde have lyst
9 til at gaa med ud til Canada og tage hom stead vi kunde hjælpe hverandre til at begyn de med i har velsag- tens ikke mange penge lagt op men det har jeg heller ikke, da jeg har brugt alle jeg lavede paa far- men alt jeg har tilba- ge er min Automobil og møbler for huset. Grunden til at jeg ikke lider at gaa ud der alene er at jeg skal gaa ud saa langt fra byen og maaske ingen naboer tæt ved saa min kone vilde være bang for at
10 være ene hjeme og den vej kunde jeg aldrig gaa fra hjemmet men hvis vi gaar ud der sammen saa kunde vi da byttes til at gaa til byen og ud at arbejde hvis vi manglede penge og vi kunde bruge det samme machinery til at begynde med saa det vilde ikke koste saa meget til at begynde med og naar vi først faar begyndt saa kunde vi da snart lave peng nok saa vi kunde købe en flyvema- skine saa vilde det
11 ikke tage lange med at gaa til byen even om det er en lang vej nu haaber jeg at i alle skriver snart og lader mig vide hvad i tænker om min plan og hvis der er nogle spørgsmaal i vilde ønske besvaret, skriv og jeg vil svare dem, mange hilsener fra eders bror Kris
P.S. hvis alle tre af jer kommer herovre saa kunde vi jo tage 640 tilsammen og maaske købe en Damp maskine til at plove med
Min adresse er Kris Knudsen 316-21 Avenu South Seattle Wash. U.S.A.
Seattle 10. maj 1925
10 maj 1925 Seattle Wash. Kære Broder. Modtog dit Brev for nogle Dage siden og da det er Søndag idag vil jeg prøve paa at besvare nogle af dine spørgsmaal. Den bedste Tid at komme herover er om Foraaret da der er altid mest arbejde om Sommeren men du kan da komme hvad tid du bliver færdig til det hvis du vil tage hvad slags arbejde du kan faa og du behøver ikke at bekymre dig om at have penge paa lom- men efter du kommer her for jeg skal da nok føde dig til du faar arbejde. Du vilde vel ogsaa vide hvad slags arbejde du kan faa her- ovre og hvad de betaler for det. Hvis du gaar ud paa landet og arbejder der de betaler 40 til 50 Dollars om maaneden og kost og logi og hvis du kan malke -----
25 køer saa kan du tjene op til 80 Dollars om maaneden, men du ser de malker kuns 2 gan- ge om dagen. Jeg tænker ogsaa at jeg kan faa arbejde for dig hvor jeg arbejder der de betaler 4 ½ Dollar om dagen men saa skal du da føde dig selv det vil koste dig omkring 40 Dollars om maaneden men saa arbej- der jo kuns 8 timer om dagen paa landet skal du jo arbejde tidligt og sent. Du vilde ogsaa have at vide hvad der vilde betale sig at købe i danmark jeg ved jo priserne herovre men jeg ved dem ikke i danmark men hvis jeg skulde rejse herover fra danmark saa vilde jeg ikke købe en thing for Klæderne herovre er jo lidt foskellig fra hvad i bruger i danmark og saa længe du bruger gamle landet klæder saa tænker de jo at du er grøn. Dyner bruger vi ikke meget herovre men hvis du ---
jo bring med men jeg vil ikke advise dig til at købe nogle jeg tænker den bedste vej at kom- me herover er at tage en bilet til Vancouver British Columbia Canada. Du ser U. S. har en Lou saa der kan kun kom- me saa mange fra hvert land in i U. S. jeg tæn- ker det er knap et hundred fra danmark der kan komme in om Aaret. Du kan finde althing om det før du køber den bilet. Men hvis du[overstreget] det vil vilde være lettere at komme in i Canada for de har ikke saadan en Lov og de lider danskerne og saa kun jeg da smugle dig over grænsen da jeg ikke lever langt derfra. Lad mig vide omtrent hvad ---
saa kan jeg jo komme derop og smugle dig over. Jeg begyndte dette brev i may og jeg har prø- vet paa at finde mere at skrive men da jeg ikke kan ssa tænker jeg at jeg vil sende det nu hvis der er mere i vil have at vide kan i jo skrive igen mange hilsener til eder alle Kris Knudsen 316 21 avn. So Seattle Wash. U.S.A
Allersidste Brev 1931
Kære Moder Det er nu en lang tid siden du hørte fra mig, saa jeg vil sende dig nogle linier fra din fortabte søn. Jeg kom da ikke hjem Banken som jeg havde mine penge i gik da bankerot men jeg er[overstreget] har det da godt og har da nok at ---
leve med. Jeg hermed sender dig 20 dollars, og min kone siger du skal købe dig a ny silke kjole med dem jeg[overstreget] kærlige hilsener til eder alle fra min kone og lille datter og migself and a gladelig Jul and et godt Ny Aar. P.S. skriv og fortæl mig ---
hvordan i alle har det og jeg vil sende jer et lang brev næste gang
Chris Knudsen 12032 - 1st ave N.W. Seattle Washington
[Bagpå brevet] Allersidste Brev 1931
|
|
|
|
|
|
|