Anne Kirstine Sørensdatter (1803 - 1879)
6 af 16 - Anne Kirstine Sørensdatter

bliver født på den sydlige Edderup Skovgård mandag den 12. december 1803. Den præcise dato har en stor blækklat over sig, men Anne Kirstine Sørensdatter bliver hjemmedøbt søndag den 18. december 1803 i Edderup. Den præcise fødselsdato angives dog ved hendes konfirmation i 1818.

 

Anne Kirstine Sørensdatter døbes af den residerende capella (hjælpepræst) fra Mariager, da der ikke er nogen præst i Hem og Sem sogne på dette tidspunkt, men da både farmor og mormor hedder Anne, kan hun være opkaldt efter begge. Forældrene hedder Søren Pedersen og Karen Sørensdatter, der begge selv er født på gårde i Edderup, og som er familiemæssigt relaterede, idet de er fætter og kusine. Præsten skriver ellers følgende:

 

Anno 180XXXXXXXX blev i Ederup = Bye Selveier gaardmand Søren Pedersens hustru Karen Sørens=Datter forløst med af Daatter, som den 18de hujus blev hiemmedøbt Anne Kirstine. Hendes Daab blev bekræftet den 8de Januarii 1804 da fadderne vare: Dorthe Pedersdaatter og Johanne Christensdatter samt gaardmændene Jens Sørensen, Niels Pedersen og Niels Sommer; Alle fem af Ederup= Bye

 

Anne Kirstine Sørensdatters farmor, Anne Sørensdatter , dør søndag den 29. september 1811 på skovgården i Edderup, hvor Anne Kirstine altså har været 8 år gammel.


Anne Kirstine Sørensdatter bliver konfirmeret i Sem kirke i 1818. Præsten skriver, at Anne Kirstine Sørensdatter af Edderup bye er datter af Gaardmand Søren Pedersen og hustru Karen Sørensdatter. Der står endvidere, at Anne Kirstine er født den 12. december 1803. For kundskaber og opførsel får Anne Kirstine følgende karakter af præsten: Særdeles God. Til sidst skriver præsten, at Anne Kirstine har haft de naturlige kopper – hun er derfor ikke vaccineret. Ved hendes bryllup angives det dog, at hun er vaccineret som 20-årig den 2. august 1823.

 

Anne Kirstine Sørensdatters farfar, Peder Nielsen, dør på sin gård i Edderup søndag den 19. marts 1820 , hvor hun altså er 17 år gammel. Da farfarens og farens gårde begge lå omkring ”Edderup Torv”, har hun sikkert kendt sin farfar særdeles godt.


At hun ender i Dalbyover vides, men dette er et sogn, hvor præsterne var dovne og ikke gad lave tilgangs- og afgangslister som foreskrevet af staten, så hvornår hun kom til byen vides ikke.

 

Anne Kirstine Sørensdatter forlader Edderup i 1823, hvor hun er på afgangslisten. Præsten skriver, at hun er 20 år og hjemme hidtil i Edderup (altså ikke tjenestepige). Anne Kirstine tager til Kragelund i Vindblæs sogn. Med sig har hun et skudsmål af 1. november 1823.

 

Præsten i Vindblæs indskriver da også Anne Kirstine Sørensdatter på tilgangslisten i 1823. Han skriver, at Anne Kirstine skal være tjenestepige på Kragelund, som er en stor gård, og at hun er 20 år og kommer fra Sem.

 

Anne Kirstine Sørensdatter forlader Kragelund efter 5 år, dvs. i 1828, hvor hun er på afgangslisten i Vindblæs sogn. Præsten skriver, at Anne Kirstine nu er 25 år gammel og fra at være tjenestepige i Hadsund skal hun til Kastbjerg den 1. november 1828.

 

Anne Kirstine Sørensdatter forlader Kastbjerg igen i 1830, hvor hun er på afgangslisten. Præsten skriver, at Ane Kirstine Sørensdatter på 27 år drager til Edderup. Hvad der sker mellem 1830 og 1833 vides ikke.

 

At Anne Kirstine Sørensdatter ender i Dalbyover vides, men dette er et sogn, hvor præsterne var dovne og ikke gad lave tilgangs- og afgangslister som foreskrevet af staten. Anne Kirstine er i tjeneste i Dalbyover i 1833, hvorfra hun kommer hjem til Edderup og er gravid i november 1833.


Ved folketællingen den 18. februar 1834 opholder den højgravide Anne Kirstine Sørensdatter sig hjemme på Edderup Skovgaard i Sem sogn.


Som 31-årig bliver Anne Kirstine Sørensdatter mor til den uægte Christen Knudsen, der fødes den 29. marts 1834 og sikkert også på Edderup Skovgård. Til sine forældre og ved dåben i Sem kirke nægter Anne Kirstine at udlevere navnet på faren, og det er årsagen til, at præsten Niels Andreas Bergmann vælger at døbe drengen Christen Knudsen, hvor Knudsen bliver efternavnet. Drengens biologiske farbror er fadder, da han bliver døbt, og han har eventuelt hjulpet præsten med at finde på et navn, idet han selv har en farmors farfar foruden farens morbror i Asferg, der hedder Christen Knudsen, så sandsynligvis er navnet efter disse Asferg-mænd og derfor ikke helt tilfældigt.

 

Efter barnedåben sladrer en Søren Andersen til præsten om faren til Anne Kristine Sørensdatters dreng, og præsten skriver derefter navnet på den udlagte barnefar ind i kirkebogen som Jesper Christensen, samt at denne er tjenestekarl i Gjerlev. Denne Jesper Christensen er i øvrigt en fætter til Anne Kirstine Sørensdatter, idet hendes far og hans mor er søskende. Dette er nok en del af årsagen til hemmeligholdelsen af farens navn ved dåben, da det er anden gang i to generationer, at det samme blod blandes, og selv med en kongelig tilladelse var det nok ikke tilladt. Anne Kirstines forældre er nemlig også selv fætter og kusine.

 

Da sønnen Christen Knudsen er ca. 8 måneder gammel i slutningen af 1834, forlader Anne Kirstine Sørensdatter faderen i Edderup og flytter til Stangerum sogn. Hun er da på afgangslisten, hvor præsten skriver, at det er ”Ane Kirstine Sørensdatter og barn Christen Knudsen”.


På et eller andet tidspunkt kort efter hentes sønnen Christen Knudsen dog tilbage til Edderup, hvorefter Anne Kirstine Sørensdatters far, Søren Pedersen, nok sørger for, at Christen vokser op på et husmandssted i Edderup hos sin søster og dennes mand. Christen når ikke at komme på lægsrullen over Stangerum sogn.

 

Anne Kirstine Sørensdatter mister sin mor som 35-årig. Karen Sørensdatter dør nemlig 76 år gammel torsdag den 8. november 1838 i Edderup.

Anne Kirstine Sørensdatter som indskrevet i Sem kirkebog ved dåben i december 1803
Anne Kirstine Sørensdatter efter 1838

Anne Kirstine Sørensdatter bliver gift med Niels Pedersen Finnesen af Sem by lørdag den 23. november 1839 i Sem kirke, hvor hun er 36 år gammel, og han er 27. Niels er født den 12. juli 1812 som søn af husmand Peder Finnesen og Inger Nielsdatter af Sem. Forloverne til brylluppet er gårdmændene Peder Axelsen og Anders Olesen af Sem. Niels Finnesen overtager nok Edderup Skovgård efter Anne Kirstines far, og måske kort efter brylluppet. Det kunne tænkes at være et fornuftsægteskab, som Anne Kirstines far har arrangeret. Ved folketællingen i 1834 har familien Finnesen en gård i Sem by.


Ved folketællingen den 1. februar 1840 viser følgende, hvem der bor på skovgården i Edderup:
Niels Pedersen                    28 år      Gift              Gaardmand
Ane Kirstine Sørensdatter     36 år      Gift              Hans Kone
Søren Pedersen                   71 år     Enkemand     Aftægtsmand
Søren Christensen               46 år      Ugift            Hans børn
Ane Christensdatter             50 år      Ugift            Hans børn
Karen Andersdatter              20 år     Ugift            Hendes datter
Christian Pedersen Aalborg    18 år    Ugift            Tjenestefolk
Else Poulsdatter                    19 år    Ugift            Tjenestefolk
[Karen Andersdatter er ikke en datter af Ane Kirstine Sørensdatter, selv om det er angivet. Hun er derimod en uægte datter af Ane Kirstines halv-storesøster, Johanne Christensdatter med udlagt barnefar Anders Larsen Cicilieborg.]

Anne Kirstine Sørensdatters far, Søren Pedersen, har stadigvæk Edderup Skovgård, hvor Anne Kirstine og Niels bor, så da Anne Kirstine får sit første barn med Niels den 11. august 1840, skriver præsten, at forældrene er indsidder Niels Pedersen og hustru Anne Kirstine Sørensdatter. Drengen får navnet Christen Nielsen, da han bliver døbt den 23. august 1840 i hjemmet. Den 27. september 1840 bliver lille Christen så fremstillet i Sem kirke. Anne Kirstines to første børn bliver altså begge døbt Christen til fornavn. Om gudmor og faddere skriver præsten:
Pigerne Ane Pedersdatter af Norup og Karen Jensdatter af Kierbye, mændene Peder Axelsen af Sem, Rasmus Sørensen og Christen Pedersen af Edderup
I bemærkningskolonnen har præsten skrevet: ”Barnet var meget sygt, af hvilken Aarsag hiemmedaab fandt sted”
Ved folketællingerne 1845 til 1870 bor Christen Nielsen hjemme hos sine forældre på gården i Edderup. Det vides ikke, hvor Christen Nielsen Finnesen bliver konfirmeret. Christen Nielsen Finnesen bliver far til en datter, som bliver døbt Ane Kirstine Christensen den 13. februar 1872. Peder Finnesen af Sem er blandt fadderne. Ved folketællingen i 1880 har sønnen Christen Nielsen gården med hustruen Karen Marie Pedersen og tre børn foruden tre tjenestefolk. De 3 børn er 2 piger og 1 søn: Niels Finnesen Christensen. Ved folketællingen i 1890 ejer Christen Nielsen Edderup Skovgård. Foruden hustruen og de 3 børn, er der kommet endnu en søn til: Peder Rasmussen Christensen. Ved folketællingen i 1901 bor Christen Nielsen Finnesen stadigvæk på gården, men hustruen er død i 1895. Foruden Christen er der børnene Ane Kirstine og Peder Rasmussen Christensen samt tre tjenestefolk. Christen Nielsen tager navneforandring 30. december 1905, hvorefter han hedder Christen Nielsen Finnesen. Igen i 1906 har Christen Nielsen Finnesen gården på matrikel 3 i Edderup by. Hos ham bor stadigvæk Ane Kirstine og Peder foruden 3 tjenestefolk. I 1911 har sønnen Peder Rasmussen Christensen Finnesen overtaget gården. Han er gift med Ane Jensen Johnsen, og de har en søn ved navn Charles Finnesen født i august 1910. Gamle Christen Nielsen Finnesen lever endnu. Samme år dør Christen Nielsen Finnesens halv-storebror Christen Knudsen Jespersen i Udbyhøj i Sødring sogn.
Christen Nielsen Finnesen dør den 6. april 1913 i Hald by og sogn, men han begraves på Sem kirkegård. Hans hustru er død den 10. oktober 1895. Præsten skriver, at han var aftægtsmand, og at hans forældre var indsiddere samt at han blev 72 år gammel. Han begraves af sognepræst Bloch fra Falslev.
Christen Nielsen Finnesens søn, Peder Rasmussen Christensen Finnesen, har gården frem til 1940, hvor sønnen, Charles Finnesen, overtager den. Charles Finnesen har gården frem til 1970, hvorefter den er ude af familiens hænder efter 167 år, idet familiens oprindelige gård jo var den østlige Østergård i Edderup. Den nuværende Edderup Skovgård er bygget i 1916 af Peder Rasmussen Christensen Finnesen.

 

Anne Kirstine Sørensdatters far, Søren Pedersen, dør lørdag den 15. januar 1842 i Edderup. Hendes far bliver 72 år gammel, og hun er altså 38 år gammel, da hun mister ham.

 

Anne Kirstine Sørensdatter bliver mor til Inger Nielsdatter, som fødes mandag den 2. januar 1843. Da Inger er døbt i Sem kirke den 12. februar 1843, skriver præsten følgende om forældre og faddere:
Forældrene er gårdmand Niels Pedersen og hustru Ane Kirstine Sørensdatter i Edderup. Faddere: Ane Pedersdatter af Sem, Nicoline Sørensdatter af Kastbjerg, Peder Sørensen af Kastbjerg, Hans Christian Madsen af Edderup samt ungkarl Jens Pedersen af Sem.
Forældrene, Anne Kirstine og Niels, har altså overtaget Edderup Skovgård, da hendes far er død. Inger Nielsen bliver først gift med Thor Nielsen, og da han er død, med Mads Sørensen Edderup. Sammen med Thor får Inger to døtre. Sammen med Mads får Inger to drenge og to døtre.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1845 bor familien Anne Kirstine Sørensdatter stadigvæk på gården i Edderup, og familien består nu af:

Niels Pedersen                   33 år      Gift        Gaardmand     Sem sogn

Ane Kirstine Sørensdatter     42 år      Gift        Hans Kone      Sem sogn

Christen Nielsen                   5 år      Ugift       Hans søn        Sem sogn

Inger Nielsen                       3 år     Ugift       Hans datter     Sem sogn

[Desuden bor en krøbling på aftægt, en plejedatter og 2 tjenestefolk på gården.]

 

Efter farens Søren Pedersens død hentes Anne Kirstine Sørensdatters uægte søn, Christen Knudsen, også tilbage til Edderup Skovgård, hvor han således opholder frem til sit ægteskab.

 

Anne Kirstine Sørensdatters søn, Christen Knudsen, bliver  konfirmeret i 1849 i Hem kirke. Da angives det, at faren til Christen Knudsen er Jesper Christensen, som er en gut fra Sem i hendes hjemsogn, og som hun er vokset op sammen med. Jesper Christensen er søn af Christen Laursen, som har den store gård lige syd for Havndalvej på den nuværende vej mellem Edderup og Sem. Christen Laursens hustru, Karen Pedersdatter, er en søster til Anne Kirstine Sørensdatters far. At Christen Laursen vist havde fjernet en del af Grovevej, der førte fra Edderup til Sem, så beboerne fra Edderup måtte en omvej, når de skulle i kirke, og Laursens derfor nok ikke var vellidte i Edderup, er nok en biting i denne forbindelse.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1850 bor familien Niels Pedersen med Anne Kirstine Sørensdatter stadigvæk på Edderup Skovgaard:
Niels Pedersen                    38 år     Gift       Gaardmand       Sem sogn
Ane Kirstine Sørensdatter    47 år     Gift       Hans Kone         Sem sogn
Christen Nielsen                 10 år      Ugift     Deres børn        Sem sogn
Inger Nielsen                       8 år     Ugift      Deres børn        Sem sogn
Christen Knudsen               16 år      Ugift     Deres børn        Sem sogn
Ane Marta Andersen          21 år     Ugift      Tienestepige      Vive sogn
Anne Kirstine Sørensdatter fra 1852 til enden

Den 5. juni 1854 er Anne Kirstine Sørensdatters ægtemand, Niels Pedersen af Edderup, fadder i Sem kirke for husmand og snedker Jacob Pedersen Molberg og Ane Dorthe Christensdatter af Edderup, da parret får døbt sønnen Rasmus Pedersen Molberg. Gudmødre er hustruerne til Hans Madsen og Rasmus Sørensen af Edderup. Andre faddere er Jens Hammer af Sem og Anders Sørensen af Edderup.


Ved folketællingen den 1. februar 1860 bor familien Niels Pedersen med Anne Kirstine Sørensdatter stadigvæk på Edderup Skovgaard:

Niels Pedersen                  48 år    Gift     Gaardmand, sognefoged     Sem
Ane Kirstine Sørensdatter  57 år    Gift     Hans Kone                         Sem
Christen Nielsen               20 år    Ugift    Hans søn                          Sem
Inger Nielsen                   18 år    Ugift    Hans datter                       Sem
Peder Olesen                   12 år    Ugift    Tieneste dreng                 Katberg

Anne Kirstine Sørensdatters datter, Inger Nielsen, bliver gift i Sem kirke den 24. maj 1866, hvor Inger altså er 23 år gammel. Ægtemanden er gårdmand Thor Nielsen i Hem, som er 6 år ældre end Inger. Forloverne til brylluppet er brudeparrets fædre Niels Pedersen og Thor Jensen. Ved folketællingen i 1870 er Thor Nielsen selvejergårdmand i Hem, og de har fået datteren Karen Thorsen Nielsen den 8. november 1869 (hendes alder er 5 år i folketællingen, men dette er forkert), og hun opkaldes altså efter mormoren Karen Sørensdatter. Den 8. januar 1872 får Thor og Inger datteren Eline Thorsen Nielsen. Den 17. september 1874 får de datteren Ane Kirstine Thorsen Nielsen. Ingers ægtemand Thor Nielsen dør dog den 27. juni 1876, så han bliver kun 39 år gammel. Inger bliver derefter gift med Mads Sørensen Edderup hjemme fra Edderup, som overtager gården i Hem. Mads Sørensen Edderup er født den 14. november 1832 i Edderup som søn af fæstegårdmand Søren Andersen og hustru Ane Kirstine Madsdatter. Den 12. december 1877 får Inger og Mads en datter, der naturligvis opkaldes efter hendes første mand: Thora Sørensen. Den 12. oktober 1880 får Inger sin første dreng. Han døbes Søren Andersen Sørensen efter farfaren. Gudmor til drengen er Ingers tidligere svigermor – altså Thor Jensens kone. Den 15. februar 1883 får Inger og Mads datteren Ane Margrethe Sørensen. Ægtemanden er da sognefoged i Hem. Den 3. september 1884 får Mads og Inger en søn, som døbes Thor Nielsen Sørensen, og han opkaldes altså også efter Ingers første mand, som de har gården efter. Ved folketællingen over Hem i 1890 bor sognefogden Mads og hustruen på gården i Hem, og det er faktisk Mads selv, der laver optællingen.

Folketællingen den 1. februar 1870 viser, at familien Niels Pedersen Finnesen stadigvæk bor på Edderup Skovgaard:
Niels Pedersen                  57 år      Gift        Gaardmand           Sem
Ane Kirstine Sørensdatter    66 år     Gift        Hans Kone             Edderup
Christen Nielsen                 29 år     Gift        Gaard bestyrer       Edderup
Karen Marie Pedersen         25 år     Gift        Sønnens kone        Vindblæs
Karen Christensen               1 år      Ugift      Barn                    Edderup
Ane Kirstine Knudsen           9 år      Ugift      Pleiebarn               Edderup (13/2 72)

Der er desuden en tjenestekarl og en tjenestepige på gården. Ane Kirstine er datter af Christen Knudsen og således et barnebarn til Anne Kirstine Sørensdatter.

Anne Kirstine Sørensdatter mister sin halv-storesøster, Johanne Christensdatter, der dør som 82-årig i Edderup den 6. november 1871.


Den 26. marts 1875 bliver Anne Kirstine Sørensdatter enke. Ægtemanden Niels Pedersen Finnesen dør 62 år gammel. Præsten skriver, at han var aftægtsmand i Edderup.

Jesper Christensen, som er far til Anne Kirstine Sørensdatters første uægte søn, Christen Knudsen Jespersen, dør den 18. april 1875 i Blenstrup i Gerlev sogn, så Anne Kirstines to mænd i livet dør inden for 1 måned.

Anne Kirstine Sørensdatter dør i Edderup fredag den 8. august 1879. Hun begraves fra Sem kirke fredag den 15. august 1879 af pastor Ole Christian Kahrs. Der står, at Anne Kirstine er enke efter gårdmand Niels Pedersen af Edderup. Anne Kirstine bliver således 76 år gammel.

Relationer: Anton Mejlby <- Nielsine Knudsen <- Christen Knudsen <- Anne Kirstine Sørensdatter

Blækklatten i Sem kirkebog i 1803.

Ole Finnesen 12.06.2017 22:29

Hej, Nogen som ved hvorfor Charles Finnesen mister gården ?

Jeg er den sidste Finnesen- Er der mon andre end mig ??

Mads Overgaard Svendsen 04.10.2013 22:43

Hvor sjovt. Inger Nielsen er min tiptipoldemor. Jeg er opkaldt efter hendes mand, Mads. Vi har stadig et chartol fra gården som har tilhørt Søren Pedersen.

Gert Gavik 11.01.2011 23:59

Ane Kirstine Sørensdatter er født 12.12.1803 i følge hende konfirmation. Edderup, Sem sogn. Nr. 14, år 1818.

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie