bliver født i begyndelsen af juli 1724 under Hvolhøj i Øster Brønderslev sogn, og Peder Jensen Hvolhøy
bliver døbt søndag den 16. juli 1724, som er kirkedagen 5 p Trin 1724. Peders forældre er Jens Nielsen Hvolhøy og Kirsten Pedersdatter af Hvolhøj under Øster Brønderslev sogn [Bemærk, at der
er også en del af Hvolhøj, der ligger i Hallund sogn]. Peder Jensen Hvolhøy bliver således opkaldt efter sin morfar, som vi ikke kender, da han bliver døbt i den lokale kirke, hvorefter præsten skriver:
Dn. V p Trin. Jens Nielsøns oc Kirsten Pedersdaatters barn Hiul? [Hvolhøy?] noe Peder
Testes
Anne Pedersdaatter
Peder J Graf [Graven] Anne Pedersdaatter
Anders Christensen Buold Jensdaatter
Peder Jensen Hvolhøys mor, Kirsten Pedersdatter, dør kort før 2. søndag efter H3K i 1737, og hun bliver begravet fra Øster Brønderslev kirke. Peder Jensen Hvolhøy er altså kun
13 år gammel, da han mister sin mor, mens hun kun blev 41 år gammel.
Peder Jensen Hvolhøy bliver nok konfirmeret
omkring 1740, men det ser ikke ud til, at konfirmationen er foregået i Øster Brønderslev. Hvis Peder Hvolhøys far allerede på dette tidspunkt er flyttet til Vester Brønderslev, er Peder måske blevet konfirmeret
der, og der er da også en Peder Jensen, som bliver konfirmeret i Vester Brønderslev i 1740.
Mellem 1750 og 1759 flytter Peder Jensen
Hvolhøy fra Vester Brønderslev til Hvilshøj i Øster Brønderslev sogn.
Peder Jensen Hvolhøy
bliver første gang som 36-årig trolovet i Øster Brønderslev den 10. juni 1759 til en enke ved navn Anna Christensdatter af Hvilshøj. Præsten skriver følgende:
Ao 1759 d: 10de Junii,
Trinitatis Søndag, en Ung Karl Peder Jensen, og en Enke-Kone Anna Christensdaatter, begge af Hvilshøy. Forlovere: Jens Nielsen Hvolhøy af Vester Brøndersløv bye, og Søren Andersen Hiøring af Hvilshøy
bye.
Tillægsnavnet Hjørring hentyder nok til Hjørringgaarden i Øster Brønderslev. Det er sandsynligt, at Peder gennem ægteskabet med enken har fået adgang til en gård i Hvilshøj. Jens
Nielsen Hvolhøy af Vester Brønderslev er Peders far.
”Peder Jensen Hvolhøy”, som præsten skriver
navnet, bliver da også gift med enken Anna Christensdatter i Øster Brønderslev kirke den 1. november 1759. Hun er 47 år gammel på bryllupstidspunktet og derfor ikke i stand til at føde nogle børn til sin nye ægtemand.
Søndag den 15. august 1762, som kirkemæssigt er 10 p Trin 1762, er Peder Jensen Hvolhøy af Hvilshøj fadder i Øster Brønderslev
kirke. Den lille pige bliver døbt Kirsten Sørensdatter Kupf, og hendes forældre er Søren Andersen Kupf og Lisbeth Olesdatter af Burholt. Gudmor er Karen Larsdatter fulgt af Karen Knudsdatter af Burholt. Andre faddere er Niels Andersen
og Lars Jensen.
Søndag den 15. maj 1763 er Peder Jensen Hvolhøy igen fadder i Øster Brønderslev kirke. Denne gang
er det en uægte dreng, som bliver døbt med navnet Søren Christian Jensen Møller. Søren Christians far hedder Jens Christian Møller og er en student fra Aalborg. Moren hedder Anna Kirstine Andersdatter. Andre faddere
er Christen Larsen og Niels Ovesen, mens gudmødre er Johanne Jensdatter og Mette Mathisdatter.
Mandag den
11. juni 1770 bliver Peder Jensen Hvolhøys hustru af Hvilshøj, Anna Christensdatter, begravet, og hun blev 58 år gammel. Præsten
skriver:
D 11 Junii Trefoldigheds Søndag Peder Jensens hustrue i Hvilshøy Anna Christensdaatter gl:
58 Aar
Peder Jensen Hvolhøy af Hvilshøj bliver igen gift den 20. december 1770. Hans nye hustru hedder Maren
Jensdatter, der stammer fra Linderup i Øster Brønderslev sogn. Præsten skriver efter vielsen:
Ao 1770 d 20de Decembr en Torsdag Enke Mand Peder Jensen i Hvilshøy og Pigen Maren Jensdatter Linderup
Forlovere
Søren Hiøring i Hvilshøy
Jens Jensen i Linderup
Søren Hiøring er lig med den Søren Andersen Hiøring af Hvilshøj, der også var forlover for Peder
Hvolhøy, da han blev gift første gang.
Den 7. november 1771 er Peder Jensen af Hvilshøj forlover for et brudepar, hvor trolovelsen finder sted i Øster Brønderslev. Det er en enkemand ved navn Mads Jensen Hiermislef
af Vester Brønderslev, der bliver trolovet til pigen Maren Jensdatter af Øster Brønderslev, som kunne være en svigerinde til Peder, eller som teoretisk set kunne være hans egen søster, der er født i 1728. Den
anden forlover er Christen Andersen af [kirkebogsafsnit mangler].
Den 8. august 1773, som er kirkedagen 9 p Trin 1773, er Peder
Jensen af Hvilshøj fadder i Øster Brønderslev kirke for Peder Albertsen og Anne Larsdatter af Hvilshøj. Parret har fået en søn, der bliver døbt Albert Pedersen denne dag i Øster Brønderslev kirke.
Andre faddere, der alle er fra Hvilshøj, er Niels Albertsen, Jens Nielsen, Else Bodelsdatter og Anne Nielsdatter.
Den 17. juli 1774 er Peder Jensen af Hvilshøj nok engang fadder i Øster Brønderslev kirke. Denne gang er det for Rasmus Pedersen og Johanne Marie Larsdatter, der får døbt datteren Johanne Rasmusdatter. Lars
Rasmussen og Rasmus Bodelsen fra Hvilshøj er også faddere.
Peder Jensen Hvolhøy bliver nok gik med Maren Jensdatter på et
eller andet tidspunkt mellem 1771 og 1779, men der vides ikke mere om det andet ægteskab. Det forekommer mærkeligt, at Peder Jensen Hvolhøy har giftet sig med en sådan gammel kone på mindst 50 år, og som ikke kunne give
ham børn, men sådan er det. Der må have været en anden form for bonus med ved ægteskabets indgåelse.
Søndag
den 12. december 1779 får Peder Jensen Hvolhøy begravet sin anden hustru, Maren Jensdatter. Præsten skriver, at hun også blev 58 år gammel.
Det er meget sandsynligt, at Peder Jensen Hvolhøy ikke har fået børn med sine første to hustruer, og i hvert fald ikke drenge, idet den første fødte dreng med Maren Andersdatter bliver opkaldt
efter sin farfar.