Andet blandet om hvad som helst

Foruden de almindelige kirkebøger, folketællingslisten og bøger fra Vestindien, er der indlagt andre arkivalier på hjemmesiden af forskellig slags under overskriften Kirkebøger fra oversøiske menigheder mv., og her er et uddrag fra 3. jyske infanteriregiment, hvoraf en del vist er fra Vendsyssel og Himmerland, da der bl.a. er mange fra Jerslev sogn.

Et link angiver, at en ny side starter.

Kommunikerede den 3. januar 1806 i Bordisholm:
Jens Nielsen Sundbye, Jens Mortensen Salling, Jacob Pedersen Adsted, Mads Sørensen Siørup, Jens Christian Madsen Trygdrup, Lars Olsen Fladstrand [dvs. Lars Olesen Lautholm i Frederikshavn], Niels Sørensen Nordtranders [Nørre Tranders], Lars Jensen Tolstrup, Hans Christensen Mallie, Anders Christensen Svendstrup, Hans Olsen Flade, Olle Jensen Hasseriis, Christen Larsen Kiølbye [nok Farstrup sogn], Jens Sørensen Wüle [nok Vile sogn], Peder Jensen Hundelev [Jelstrup sogn], Lars Andersen Skibsted, Jens Nielsen Guldbeck, Niels Nielsen Kielingtand [nok en søn af Niels Jensen og Mette Christensdatter i Gislum sogn], Peder Jensen Rakkerbye, Morten Mikkelsen Thorup, Christen Jensen Jerslev [i 1801 tjenestekarl og soldat hos Christen Pedersen], Niels Poulsen Terndrup [Lyngby sogn i Aalborg amt], Christen Nielsen Torpet, Peder Jensen Søndervraa [søn af Kirsten Olesdatter i Sønder Vrå i Vraa sogn], Niels Nielsen Ørum, Christen Hansen Eistrup, Laurs Jespersen Fygstrup [måske Fogstrup i Them sogn], Jens Christensen Stabeck, Mads Pedersen Odbye, Niels Sørensen Hvam [nok en søn af Søren Jensen og Anna Anna Nielsdatter i Hvam], Jens Christensen Aabye, Lars Pedersen Hasseriis, Peder Christensen Vestbierg, Morten Madsen Nyerup, Lars Andersen Hasseriis, Niels Andersen Hasseriis, Christen Jensen Munksiørup, Jens Jensen Skiøstrup, Jens Christensen Svendstrup, Anders Hansen Klæstrup, Torsten Christensen Tielsted [måske en søn af Christen Jacobsen i Tilsted i Thisted amt], Jens Christian Sørensen Harpsøe, Jens Gundersen Støvring [nok søn af Gunne Pedersen i Buderup i Støvring sogn], Niels Hansen Steenholdt, Axel Jonasen Wisborg [søn af Jonas Christensen og Maren Axelsdatter i Visborg], Michel Jensen Wisborg [søn af Jens Michelsen og Maren Mortensdatter i Visborg], Christopher Christensen Wium [nok en søn af Kristen Thuesen i Vium], Hans Pedersen Skallerup, Friderich Henningsen Aggersholm, Christen Christensen Mammen [måske en søn af Christen Søndergaard i Mammem], Peder Pedersen Blænstrup [måske en søn af Peder Nielsen i Blenstrup], Willads Andersen Uttrup [søn af Anders Willadsen i Uttrup i Nørre Tranders sogn], Christen Skræm, Morten Langtved, Thøger Svennum, Christen Elling, Søren Løth, Peder Tollestrup, Peder Westermark, Jens Skarpsalling, Paul Tolstrup, Jens Steerup, Søren Nybroe, Christen Krustrup, Jacob Freilef, Niels Reesen, Niels Nautrup, Peder Wrensted, Lars Oppelstrup, Johan Friderichshøy, Anders Jeerup, Mads Nørrekongerslev, Niels Schibstedt, Jens Jelstrup, Jørgen Damborg, Christen Jelstrup, Jens Rothuuset, Jens Grønhøj, Jens Westerdons, Anders Hvilshøy, Jens Ørum, Peder Høyslef, Laurs Grindstedt, Christen Broulstrup, Peder Høystedt, Jens Bisphuuset, Christen Bagterp, Jens Hestvang, Niels Wellingshøy, Anders Skiærn, Christen Sahl, Anders Grindsted, Olle Tamholdt, Lars Østerhiulskov, Simon Kaas, Morten Bierbye, Jens Thorup, Lars Høgsted, Jens Sandhuuset, Thomas Dyrheden, Thøger Sønderøxe. Derefter følger grenadér-kompagniet, hvor de kun er angivet med ”efternavn” alias tillægsnavn.
Kommunikerede den 5. januar 1806 i Vestensee:
Niels Odbye, Laurs Barslefmølle, Knud Emb, Jens Kiellerup, Niels Flavlev, Henrich Hørsted, Jens Hørdum, Søren Sønderkroe, Anders Skyum, Anders Broen, Knud Bechmann, Peder Wilstedt, Søren Sønderaabye, Claus Flüstedt, Anders Hindberg, Jens Raanum, Mads Skyum, Søren Nysum, Anders Mammen, Laurs Backen, Jeppe Faartoft, Jørgen Wolstrup, Søren Overtestrup, Søren Kleistrup, Peder Ruberg, Morten Mou, Anders Webbestrup, Peder Heltborg, Jachob Mallie, Søren Barslev, Christen Jestrup, Christen Søndersaltum, Laurs Lyngs, Laurs Wenneberg, Anders Giøttrup, Niels Giettrup, Peder Sønderhou, Christen Allerup, Niels Grandslev, Rasmus Aalborg, Christen Skivum, Peder Giedstedt, Peder Madstedt, Niels Hiortheede, Peder Bierstedt, Charl Schrøder, Søren Nerborg, Thomas Gammelbye, Peder Gillerladen, Anders Sem, Anders Nors, Anders Nibe, Jens Tollestrup, Bertel Nørresundbye, Jens Lillearden, Christen Oplev, Claus Tingbaken, Mathias Guddum, Niels Stade, Lars Aandrup, Niels Broulstrup, Peder Fugstrup, Jens Ugerbye, Jens Torp, Jens Flye, Jens Øe, Thomas Veddum, Paul Naudrup, Niels Høyberg, Anders Rind, Johann Aggersborg, Jonas Seebye, Jens Liørslev, Jens Bagterp, Christen Wistrop, Ole Skindborg, Niels Wensyssel. Derefter følger jæger-kompagniet, hvor de fleste kun er angivet med ”efternavn” alias tillægsnavn.
Kommunikerede den 12. januar 1806 i Nordtoft:
Derefter følger jæger-kompagniet, hvor de fleste kun er angivet med ”efternavn” alias tillægsnavn, hvoraf skal nævnes: Ole Guldbrandsen, Rolf Schultzen, Thomas Frøkjær, Jørgen Solberg, Thor Gulbrandtsen.
Nu følger 6. musketér-kompagni: Hans Nielsen Siørup, Lars Jensen Rold, Anders Andersen Østersvenstrup, Peder Jensen Lendum, Jachob Christensen Thorup, Christen Jensen Skjærup, Anders Westerrørbech, Just Andersen Knolde, Christen Jensen Hiallerup, Niels Larsen Wraae, Thomas Pedersen Hasvøyhuus, Anders Larsen Nørhalne, Hans Christensen Langdahl, Anders Jensen Dvergsted
Kommunikerede den 26. januar 1806 i Westensee:
Nu følger 3. musketér-kompagni:
Jens Pedersen Øsløs, Niels Sørensen Staal, Niels Laursen Nørretranders, Jesper Jensen Heltborg, Niels Christensen Bodum [tjenestekarl hos Deichmann i Boddum sogn i 1801], Gravers Jensen Wuust, Morten Nielsen Jestrup, Peder Jespersen Kaaberøe, Søren Mogensen Skiød, Christen Erichsen Theilgaard, Søren Jensen Jerslev, Lars Nielsen Lundbye, Niels Gothardsen Jestrup, Christen Nielsen Lindum, Hans Pedersen Hammerholdt, Svend Jensen Elling, Erich Pedersen Sinnerup, Jens Mortensen Douer, Niels Andersen Winderslev, Jens Sørensen Løvel, Jens Pedersen Heurup, Anders Thomadsen Børglum, Christen Laursen Tømmerbye [måske søstersøn til Jens Thomasen i Tømmerby], Anders Nielsen Lejsten, Jens Nielsen Hiastemaal, Isaach Christensen Guntoft, Jens Pedersen Holm, Svend Christensen Tostrup, Niels Christensen Aagaard, Thomas Pedersen Gandrup, Gelgers Axelsensen Wuust, Peder Nielsen Østerhundrup, Christen Nielsen Hundborg, Niels Jochumsen Løth, Søren Jensen Wridberg, Peder Mortensen Karbye, Jens Nielsen Allerup, Jens Jensen Biørndahl, Lauritz Olesen Eystrup, Laurs Pedersen Wadskou, Søren Christensen Sønderhoe, Jesper Christensen Bælum, Christen Pedersen Sem, Lars Nielsen Giurup, Søren Pedersen Dørping, Eschild Guldager, Morten Wang, Andreas Rohn, Adam Busch, Christian Walset, Knud Snaarup, Jacob Møldrup, Hans Hørbye, Peter Malmberg, Samuel Lundberg, Lars Junget, Christian Schæffer, Peter Herlund, Søren Tinnerup, Niels Rackebye, Christopher Rønneberg.
Kommunikerede den 12. februar 1806 i Nortoft:
Gustav Hagmann, Heinrich Bekker, Niels Hansen Raanum, Hans Christensen Taars, Niels Christensen Suldrup, Jachob Larsen Østerhvidberg, Hans Stephensen Skarndahl, Christen Petersen Hornum, Friderich Sørensen Mødrup, Niels Marcussen Sønderholm, Poul Jensen Bistedt, Søren Michelsen Sennels, Jens Poulsen Nørholm, Niels Marcussen Sønderholm, Peder Larsen Blegebrønde, Lars Sørensen Glimstedt, Christen Christensen Grønnerup, Christen Christensen Hyllested, Anders Mortensen Ersted, Jens Kieldsen Hellevad [af Katholm i Hellevad sogn i 1801], Jens Nielsen Maastrup, Niels Jensen Hiøring, Christen Larsen Skibsted, Niels Sørensen Ellitzhøy, Hans Sørensen Kiølbye, Christen Henrichsen Bøggild, Niels Westerberg, Mads Jensen Bonnerup, Christen Hansen Søttrup, Laurs Mortensen Molberg, Peder Christensen Widderup, Hans Hansen Wraae, Anders Andersen Aastedbroe, Niels Jensen Rødding, Anders Nielsen Eydrup, Christen Pedersen Tøbring, Anders Nielsen Seierslev.
Kommunikerede den 2. marts 1806 i Westersee:
Conrad Dormann, Lars Hestrup, Casper Martin, Jens Dall, Niels Hiermitzlev, Peter Barmer, Søren Simmested, Claus Hollenstedt, Anders Sønder Tornbye, Jens Seiglflodt, Wilhelm Petrie, Axel Aistrup, Niels Søderhaae, Niels Hvidberg, Christen Boddom, Lars Ørum, Niels Mejbye [nok Mejlby].
Kommunikerede den 7. marts 1806 i Bordisholm:
Peter Adolph Gileen, Niels Bælum, Lars Aistrup, Jens Svendstrup, Anders Skallerup, Niels Hellumlund, Hans Ørsøe, Poul Ørslev, Morten Harridtzlev, Hans Lille-Arden, Heinrich Gunnerup, Lars Rønneberg, Thomas Kruse, Morten Staarup, Jens Staarup, Peder Wilsted.
Kommunikerede den 12. marts 1806 i Nortoft:
Christen Mortensen Raanum, Peder Larsen Lyngaae, Jørgen Mathias Ulsholm, Christen Jensen Grinderslev, Lars Thomsen Holme, Christen Andersen Møgelmose, Just Sørensen Hornum, Peder Larsen Nørøxe, Peder Christensen Bakken, Jens Nielsen Neisborg, Gregers Christensen Thorslev [måske en søn af Maren Jørgensdatter i Torslev i Hjørring amt], Morten Christensen Giødslev, Lars Laursen Giøttrup, Christen Nielsen Thidstedt, Niels Jacobsen Thorslev, Niels Andersen Haundsbek, Jens Pedersen Tulstrup, Niels Hansen Bierstedt, Søren Nielsen Nørholm, Niels Christensen Tiise [måske søn af Else Christensdatter i Tise i Hjørring amt], Christen Thomsen Windblæs [nok Vindblæs sogn i Aalborg amt], Jens Jensen Nørholm, Christen Christensen Westersvenstrup, Christen Nielsen Søndersaltum, Christen Pedersen Engen, Hans Hansen Streengsholt, Peder Sørensen Seistrup, Jens Poulsen Børglum [tjenestekarl hos Christen Andersen i 1801], Christen Jensen Klitten, Jens Nielsen Snævre, Mads Nielsen Heden, Niels Christian Christensen Haubendal, Christen Jensen Haurslev, Christopher Christensen Wibe, Anders Pedersen Løvel, Jens Nielsen Kielstrup, Christen Jachobsen Høyild, Christen Justesen Østerbye, Peder Jensen Aarup, Thomas Christensen Østersvendstrup, Jørgen Larsen Thorup.
Kommunikerede den 19. marts 1806 i Westensee:
Hans Jensen Torp, Christen Christophersen Staubye, Rasmus Pedersen Werlev, Jesper Christensen Qvoring, Anders Jensen Hvidding, Peter Petersen Flade
Kommunikerede den 2. april 1806 i Bordisholm:
Jens Thorup, Søren Grinnerslef, Søren Westerhiermitzlef, Anders Fylholm, Søren Fejborg, Søren Hestbech, Thomas Thorup, Christen Friistrup, Adam Ellitzhøy, Paul Lyngshøy, Christen Manna, Peder Faarup, Jesper Sessing, Niels Tange, Jens Østerhiermitzlef, Jens Ørum, Christen Westerbrønderslef, Jens Faarvang, Søren Nørrebindslef, Willads Ørum, Christen Dorfsgade, Christen Haugaard, Svend Østerhassing, Anders Wandmose, Niels Wraae, Ernst Bagterp, Jens Thise, Thomas Lindeskroe, Jens Nørrewraae, Mads Stade og Christen Flade.
Kommunikerede den 3. april 1806 i Westensee:
Søren Fejersholdt, Niels Odbye, Peder Napstiert, Niels Flade, Christen Ølst, Niels Tvedhøy, Peter Leisten.
Kommunikerede den 4. april 1806 i Nordtoft:
Daniel Krabs, Lucas Mortensen Tømmerbye [søn af Morten Berthelsen og Ane Sunesdatter], Christen Jensen Gaasvedt, Christen Jensen Søndrup, Anders Jensen Klitthuus, Peder Jensen Skielhuus, Laurs Pedersen Schaltz, Erich Larsen Westergaard, Christen Larsen Østerbye, Jacob Christensen Meilbye [søn af Christen Christensen og Helene Jacobsdatter af Mejlby i Brorstrup sogn eller er Jacob Christensen Kieldsen, født i Brorstrup sogn i 1786, hvis far er Christen Kieldsen, og som via Møn ender i Kongens Thisted], Poul Pedersen Giesding, Lars Mousten Børglum [søn af Mourids Lauridsen], Christen Sørensen Drustrup, Søren Christensen Skræm, Søren Nielsen Klitthuus, Erich Jensen Holmsøe, Michel Christensen Tøbring [Tæbring sogn], Lars Larsen Torpet.
Kommunikerede den 11. maj 1806 i Nordtoft:
Sergeant Christian Gyllengahm, korporal Ernst Nølke samt en del jægere kun angivet ved stednavn.
Kommunikerede den 18. maj 1806 i Westersee:
Niels Sønderbye, Peder Heltborg, Olle Giølstrup, Niels Hiortheede, Niels Ulstedt, Jens Holm, Peder Byrstedt, Anders Webbestrup, Anders Sem, Gregers Wuust, Christen Lyngbye, Niels Farsøe, Christian Theylgaard, Peder Karbye, Christen Øls, Søren Skiød, Anders Byrstedt, Jens Ørslew, Peder Storaistrup, Anders Tang, Claus Wisborg, Friedrich Zieger, Jacob Heeden, Niels Bierbye, Milter Egeberg, Jens Skyum, Poul Brushauge, Thomas Nørum, Lars Giedstedt, Jens Tollestrup og Christen Høyrup.
Kommunikerede den 6. juli 1806 i Bordisholm:
Arrild Christensen Treholdt, Poul Staun, Gunder Gunderup, Hans Trangstrup, Christen Krøldrup, Jørgen Wrendsted, Niels Løth, Christen Gundrup, Antonie Skipsted, Niels Nørtranders, Christen Hytten, Anders Skallerup, Jens Hvorup, Peder Høyer Møller, Christen Saxtrup, Christen Holderupsgaard, Jens Andersen Thaarup, Peder Nielsen Bilvas, Mogens Wistrup og feltdegn Peder Lyngbye.
Kommunikerede den 30. juli 1806 i Bordisholm:
Jens Nielsen Buchholdt, Anders Rasmussen Skibsted, Christen Pedersen Lillebrøndum, Niels Christensen Sulsted, Conrad Marqvor Jungs Friderichshøy, Jens Christensen Seederup, Stejner Pedersen, Johan Rottman, Niels Pedersen Adskildrup, Nicolaj Jensen Rahr, Christen Nielsen Tørkilde, Søren Christensen Washuus, Niels Pedersen Øls, Lars Sørensen Beystrup, Christen Larsen Fippenborg, Thomas Jensen Rohbierg, Lars Poulsen Græsdall, Christen Nielsen Wolsted, Jeppe Jepsen Lyndrup, Anders Andersen Støvring, Jens Larsen Hiulskou.
Kommunikerede den 30. juli 1806 i Nordtoft:
Jens Simonsen Westermark, Poul Jensen Wedsted, Mads Nielsen Goederum, Niels Hansen Bøgen, Peder Nielsen Goederum, Niels Jensen Tolstrup, Søren Christensen Faarup, Peder Larsen Manna, Claus Pedersen Nysum, Niels Nielsen Boldrup.
Kommunikerede den 3. september 1806 i Nordtoft:
Niels Pedersen Gudum, Søren Sørensen Sophiendahl, Jens Christensen Borup, Lars Andersen Lovring, Christen Thorsen Lille Brøndum, Jesper Friderichsen Lundøe, Niels Pedersen Biørnlund, Hans Stephansen Skarendahl, Søren Nielsen Thorstedt, Christen Christensen Brønberg.
Kommunikerede den 8. oktober 1806 i Bordisholm:
Jørgen Laursen Qvorup, Anders Mortensen Fiilholm, Søren Nielsen Hestbech, Adam Sørensen Ellitzhøy, Peder Sørensen Tollestrup, Jesper Sørensen Sessing, Christen Pedersen Elling, Christen Pedersen Vester Brønderslev, Christen Borgersen Bronelstrup, Knud Jensen Aasendrup, Johann Larsen Bedsted, Christen Larsen Taurs [Taars], Ole Andersen Thise, Jens Christian Jensen Jerslev.
Kommunikerede den 12. oktober 1806 i Nordtoft:
Lars Jensen Rold, Anders Nielsen Gislum, Søren Olsen Frejlev, Lars Christensen Wegerbye, Jens Pedersen Siørring, Anders Christensen Barmer, Christen Jørgensen Als, Anders Pedersen Kaas, NielsJensen Steenum, Anders Christensen Klestrup, Olle Sørensen Als, Mads Pedersen Høyberg.
Kommunikerede den 3. november 1806 i Westensee:
Friderich Meyer, Balser Olsen Tverstedt, Christen Christensen Lyngsaae, Jens Christensen Soelberg, Jens Andersen Lendum, Ole Jespersen Møllerup, Albert Christensen Janum, Steffen Christensen Spavtofte, Poul Hansen Snorup, Jens Hansen Seylflod.
Kommunikerede den 5. november 1806 i Nordtoft:
Christen Hansen Steenitz, Peder Nielsen Rastbierg, Jens Jensen Trye, Jacob Pedersen Østerhassing, Mikkel Andersen Gandrup, Thomas Mortensen Lillenyegaard, Lars Hansen Skindberg, Lars Jensen Gaaser, Niels Jensen Svennum, Jens Pedersen Klæstrup, Lars Sørensen Østerhassing, Lars Nielsen Grunsted, Christen Christensen Hallund, Anders Jensen Dvergetved.
Kommunikerede den 12. december 1806 i Freja:
Jens Nielsen Nørum, Lars Christian Voxleff, Stephen Pedersen Vabbeshuus, Anders Jensen Blenstrup, Christen Mortensen Bierget, Jesper Thorsen Thorup, Peder Nielsen Vesløs, Mads Nielsen Ullerup, Hans Jensen Arup, Peder Sørensen Ballebye, Jacob Christensen Torsleff, Stephen Pedersen Fasmilie, Christen Jacobsen Flye, Marcus Didrich Schmidt, Lars Jensen Pederstrup, Frantz Michelsen Hørdum, Niels Jensen Oddensøe, Søren Henrichsen Oddensøe, Lars Pedersen Laagen, Peder Nielsen Kirkegaard, Simon Nielsen Tverstedt, Peder Christensen Norge, Christen Abrahamsen Lendumbroe, Niels Mikkelsen Erstedt, Niels Thomasen Bestedt, Anders Madsen Wrangdrup, Bendt Larsen Helberg, Johann Hoffmann.
VIEDE
Den 25. maj 1806 i Bordisholm: Corporal Christian Bøtcher og Ane Desiree Webern.
DØDE
Den 2. marts 1806: Musqueteer Magnus Fuglström, født i Sverige, 34½ år
Den 1. april 1806: Jæger Frantz Snævre, født i Snævre i Hjørring amt, 24½ år [Er Frantz Sørensen, søn af Søren Pedersen og Inger Pedersdatter i Snevre by i Bjergby sogn.]
Den 25. april 1806: Niels Christensen, født i Nørre Saltum i Hjørring amt, 23½ år [Måske en søn af Christen Simonsen og Ane Nielsdatter i Sønder Saltum ved FT 1787?]
Den 29. april 1806: Christen Jensen, født i Gjedsted i Viborg amt, 23 ½ år
Den 31. maj 1806: Jens Mogensen Bælum, født i Bælum i Aalborg amt, 23 år [En søn af Mogens Andersen i Bælum døbt 6 p Trin 1781.]
Den 6. juni 1806: Jæger Johan Zomipier, født i Polen, 36 år
Den 14. juni 1806: Lars Sørensen, født i Glimsholdt i Hjørring amt, 26½ år [En søn af Søren Thomsen og Johanne Laursdatter i Glimsholt i Ugilt sogn.]
Den 2. juli 1806: Niels Christian Hansen Jylland, 21 år
Den 5. juli 1806: Grenadeer Severin Galskiødt, født i Jylland, 49 år
Den 22. juli 1806: Soldaten Laurs Jespersen, født i Thygstrup i Thisted amt, 21 år
Den 16. juli 1806: Løjtnant Reichwein, født i Rensborg
Den 13. august 1806: Willads Olesen, født i Ørum i Hjørring amt, 24 år [Er nok Villads Otthesen, søn af Otthe Villadsen og Karen Nielsdatter i Ørum by og sogn.]
Den 29. august 1806: Soldaten Jens Poulsen, født i Uggerby i Hjørring amt, 25 år [Han er døbt den 17. januar 1779 som søn af Povel Jensen Munk i Broerhuuset.]
Den 29. august 1806: Soldaten Niels Pedersen, født i Horsens i Aalborg amt, 23 år [En søn af Peder Nielsen og Johanne Jensdatter i Tranholm født den 12. juni 1782.]
Den 15. oktober 1806: Korporal Heinrich Dyrst, født i Schweiz
Den 21. oktober 1806: Musqueteer Anders Olesen, født i Gaaser i Aalborg amt, 24 år [En søn af Ole Andersen og Margrethe Nielsdatter i Gåser by født ca. 1780.]
Den 24. november 1806: Christen Nielsen Hunstrup, han var fra Hunstrup by i Thisted amt, 24 år
Den 5. november 1806: Jens Jensen Tollestrup, han var fra Tollestrup by i Hjørring amt, 24 år [En søn af Jens Sørensen og Johanne Jensdatter i Tollestrup i Vrejlev sogn.]

Så er der nok ikke så meget mere interessant i denne bog.

Foruden de almindelige kirkebøger, folketællingslisten og bøger fra Vestindien, er der indlagt andre arkivalier på hjemmesiden af forskellig slags under overskriften Kirkebøger fra oversøiske menigheder mv., og her er et uddrag fra ”Feltpræsten Henrik Schou”.

Der er forskellige links herunder, så du hurtigt kan komme til materialet:

1806 – kommunikerede i Rendsborg:

1-    Musq. Jens Andersen Mollerup, Anders Madsen Mollerup, Anders Sørensen Haarup, Jens Nicolaisen Thaaberg, Mikkel Nielsen Skade, Jens Jeppesen Dahl, Jens Petersen Schioldelev, Christian Nielsen Tinning, Niels Mikkelsen Skade, Mathias Larsen Dalbye, Søren Nielsen Dalbyegaard, Friderich Larsen Sabroe [nok Friderich Lauritzen i 1801 – måske Johan Friderich Laursen, søn af Laus Friderichsen], Hans Jensen Aistrup, Rasmus Nielsen Peterstrup, Lauritz Jensen Bramskou, Peter Christen Søndertang, Christen Jensen Svingstrup, Daniel Larsen Biødstrup, Niels Petersen Gylling, Christen Christensen Gunnerslev, Christen Hansen Aeslev, Niels Sørensen Balle, Niels Andersen Vorum, Jens Christensen Lind, Christen Andersen Janved, Christen Petersen Eriknauer, Simon Nielsen Lundom, Gude Bertelsen Fielde, Simon Thomassen Dugsgaard, Christen Jørgensen Grauenfeld, Christen Madsen Dam, Jens Larsen Fierseborg, Thomas Jensen Hornstrup, Rasmus Fransen Daustrup, Jyrgen Nielsen Gylling, Jens Nielsen Skorum, Christen Madsen Seisten, Peter Nielsen Thauft.

Poul Petersen Hesselballe, Hans Nielsen Lystrup, Peter Christensen Zeusten [Søften], Jørgen Jørgensen Vebel, Simon Sørensen Siørup, Christen Christensen Vang, Jens Andersen Thorup, Johan Poulsen Rye, Lars Poulsen Hammel. Frans Jensen Harlef [Harlev], Peter Christensen Rye, Clement Nielsen Vodhou [sikkert Vodskov], Jens Nielsen Wrannum, Simon Petersen Aarslev, Jacob Nielsen Tinning, Albrecht Andersen Giødvad, Michel Jørgensen Adder, Niels Nielsen Rastved, Christen Nielsen Orslef [Årslev], Rasmus Sørensen Vester-Alling, Jens Michelsen Jerlev, Jens Christian Jacobsen Nør-Veibel.

Niels Hordavum, Povel Sudermark, Willards Molde, Christen Barbesgaard, Hans Heeager, Peter Friesleben, Peder Kieldsen, Niels Tange, Niels Trandum, Hans Ledstedt, David Vinding, Peter Slælde, Peder Leerbek, Christen Kieft, Frantz Jandrup, Jeppe Siøgaard, Villads Ipsgaard, Lauge Kiufling, Niels Kaasberg, Christen Thorup, Henrich Ebberup, Peder Nørrebye, Jørgen Skovbye, Jens Tierbye [Tjærreby], Daniel Sukov, Peder Øllvad, Malten Biesendrup, Niels Snave, Niels Fyrbek, Lars Aabye, Anders Ørsberg, Peter Liunge, Anders Kuqvisthus.

Ole Gietterup, Mathias Christensen Engelundhus, Andreas Jensen Ulborg, Andreas Pedersen Lauerberg [Laurbjerg], Andreas Thomsen Sundstrup, Thøger Sørensen Halling, Michel Rasmussen Høgeschou [Høgeskov], Lars Nielsen Ingerslev, Ezekiel Henrichsen Gunstrup, Søren Jensen Allelef [Allelev], Michel Petersen Østerballe, Søren Petersen Humme, Anders Rasmussen Ahlsøe, Hans Thomsen Mygind, Niels Christensen Hevring, Niels Petersen Nørbilling, Niels Petersen Thorup, Søren Sørensen Sørving [nok Søvind], Jens Petersen Rind, Peter Nielsen Lading, Jens Thomasen Luurtrup, Rasmus Madsen Galten, Anders Nielsen Rude, Lars Jacobsen Rye, Søren Hansen Vammen.

Musq. Mads Reved, Anders Søebye, Isach Ruud, Peder Holberg, Christen Odersee, Knud Heden, Niels Skade, Niels Vanghus, Niels Thoersom, Theodosius Borre, Mads Zein, Anders Bendstrup, Søren Dresler, Anders Varming, Laurs Stor-Davum, Lars Aabye, Anders Vork, Niels Vildslef m.fl.

+ mange flere i 1806 og 1807, f.eks. Thomas Weirup, Jens Rasmussen Greis, Rasmus Andersen True, Jørgen Jensen Windum, Rasmus Rasmussen Adslev, Jacob Jonas Orne, Christen Christensen Hvilsom, Hans Rasmussen Hover, Knud Christensen Sunds, Jens Nielsen Gunderup, Povel Resen, Lars Sahlholt, Ole Svensen Lilja, Jacob Flademose, Christen Bautrup, Jochum og Hans Woldtofte, Jens Adolphsen, Niels Ringstrup, Rasmus West, Gregers Hovmand, Hans Tryberg, Niels Poulsen Sabroe [23-årig Niels Povelsen i FT1801, tjenestekarl i Sabro], Jacob Sørensen Gundfør, Christen Rasmussen Koldt, Ole Ellefsen, Anders Jessen Schumacher, Hans Andersen Skamby, Thomas Swedsted, Anders Nielsen Bindeballe, Niels Jensen Ankiær, Jørgen Gredsted, David Gudberg, Hans Østerbølle, Morten Christophersen, Lauge Malthesen, Henrich Theodor Lauritzen, Jonas Østerberg, Jesper Gambye, Jørgen Hølse, Niels Gullestrup, Jørgen Fauerskov, Niels Almstok, Søren Jensen Hatting, Jens Andersen Ydding, Christen Hansen Hornborg, Rasmus Sørensen Hevring, Anders Andersen Udbyneder [nok soldaten hos Jens Samuelsen i Udbyover i 1801, og tjenestedreng hos Christen Nielsen i Udbyneder i 1787 – næppe født i Udbyneder], Peder Nielsen Staarup, Jep Jensen Bedsted [måske søn af Jens Harboe i Bedsted – FT1787], Christen Nielsen Westerhuus, Iver Iversen Bansbye, Søren Pedersen Woldbye, Anders Nielsen Skiødstrup, Rasmus Jensen Malbye [Mejlby?], Niels Nielsen Jespersen, Niels Nielsen Ølholm, Hans Nielsen Thorup, Mads Andersen Wedtofte, Anders Sørensen Brabrand [soldat i Brabrand FT1787], Peder Jørgensen Linnaae, Peder Nielsen Kloster, Niels Jensen Funder [nok tjenestedreng FT1801 i Funder], Willum Gregersen Gammelgaard, Peter Nielsen Hinnerup, Hans Hermansen Rye, Christen Sørensen Gumismark, Peter Thomsen Bøllund, Niels Andersen Nørbølling, Anders Rasmussen Hummelborg, Hans Iversen Maarup, Claus Michelsen Kastberg, Rasmus Nielsen Woldbye, Erich Petersen Svendsgaard, Jens Jacobsen Høgerup, Jens Jensen Wedsteed [Hvidsten], Jørgen Christophersen Selling, Christen Nielsen Kindstrup, Jacob Barløse, Morten Uggerslef, Michel Grundløse, Clemens Hestlund, Henrich Stubberup, Malthe Andebølle, Christen Tierreborg, Jens Petersen Ringkiøbing, Jens Nielsen Annexgaard, Jens Sørensen Rimsøe, Rasmus Jensen Flemming, Søren Christensen Udbyeneder, Jonas Johansen Løvskall, Peter Petersen Handest, Jeppe Rasmussen Aalstrup, Christen Jacobsen Uldberg, Anders Sørensen Hvimgaard, Søren Nielsen Gellerup, Christen Christensen Wissing, Jens Christensen Grauballe, Mads Petersen Sielsøe, Niels Bertelsen Weirup, Hans Rasmussen Goldstrup, Jacob Christensen Gladved, Hans Christian Nielsen Toldstrup, Jens Jacobsen Reerup, Jens Franzen Vester-Alling, Jens Povelsen Todberg, Peter Mogensen Benstrup, Niels Jensen Hallendrup, Christen Nielsen Hvornum, Michel Petersen Østerballe, Anders Nielsen Rude, Søren Hansen Vammen, Hans Thomsen Mygind, Niels Christensen Kamstrup, Peder Rudsborg, Povel Høllslet, Ole Pedersen Brøndomdam, Hans Pedersen Haverslett [Haverslev], Christen Nielsen Enslev, Jens Pedersen Tørslev, Poul Nielsen Odderhuus, Anders Nielsen Byllerup, Hans Wøflinge [Veflinge], Niels Ederup [nok Edderup i Sem sogn], Edvard Avild, Marcus Biødegaard, Jørgen Ellinge, Jens Bierbye, Joseph Nielsen, Jens Christensen Katbierg, Michel Christensen Aidt, Jørgen Povelsen Ruusgaard, Christen Hansen Kiøng, Peder Jørgensen Kiøng, Lars Christensen Skambye, Niels Pedersen Upperup, Jørgen Andersen Jerslev, Jens Glensberg, Christen Christensen Sedding, Jens H. Blokkemose, Jørgen Kierbye, Niels Boile, Christen Suurkier, Erich Suurkier, Christen Eskildsen Tarm, Hans Hansen Weilbye, Christen Sørensen Bollesager, Michel Sørensen Thestrup, Ole Eskildsen Hvilstedt, Simon Sørensen Horslev, Hans Hansen Meelby [Mejlby eller Melby], Simon Rasmussen Værum, Simon Jespersen Haarbye, Søren Simonsen Strandbye, Niels Nielsen Ullerup, Ole Klinte, Henrich Maderup, Anders Carlebye, Peter Sønderensild [Sønder Onsild nok], Peter Hansen Seest, Peter Heinsvig, Søren Østlund, Mads Ørritslef, Jørgen Harrendrup, Jacob Nagel, Jens Madsen Hiarup, Mathias Hammer, Iver Petersen Saltofte, Jens Nielsen Friderichshavn, Rasmus Hansen Ubberup, Lars Jørgensen Sanderum, Rasmus Jepsen Tømerup [Måske Tommerup], Niels Espersen Andebølle, Peter Assenbølle, Søren Rasmussen Laurberg, Christen Hansen Seest, Nicolai Kokspang, Ole Torstensen, Jens Nielsen Skovbølling, Thomas Petersen Lemming, Thomas Petersen Yding, Niels Jensen Serritzlef [Serritslev], Anders Andersen Michelborg, Jens Hindsig, Peter Haulund, Søren Nielsen Sasild [nok Saksild], Christen Jensen Jennum, Jep Jepsen Hurup, Peder Christensen Fruenlund, Jens Olsen Jeppegaardsmølle, Erich Andersen Dørslund, Mads Erichsen Balle, Søren Christensen Møgelbye, Søren Sørensen Mammen, Jens Pedersen Rackebye, Rasmus Andersen True, Mads Jensen Heimhede, Lars Jensen Qvostedt, Niels Jensen Mousing, Jens Jørgensen Sveistrup, Jacob Christensen Wabbesgaard, Christen Pedersen Enevoldsgaard, Peder Jacobsen Wraae [Vrå], Hans Pedersen Hald, Mads Poulsen Oddis [måske Ødis Bramdrup?], Jens Nielsen Winkel, Niels Christensen Sønderhaae, Niels Nielsen Hassing, Peder Christensen Sahl, Søren Christensen Torup, Peder Jensen Klovborg, Christen Jensen Vester Velling, Peder Jepsen Graakiær, Anders Hermansen Kieldal, Friderich Larsen Sabroe, Hans Jensen Aistrup, Otto Larsen Bierre, Eske Eskesen Sønderborg, Knud Friderichsen Weng, Christen Andersen Møllgaard, Peder Larsen Støvring, Søren Andersen Kompedahl, Hans Ulrich Dahl, Christen Pedersen Over Hornbek, Anders Nielsen Rude, Hans Sigvardsen Hiortsballe, Michel Nielsen Langeskov, Jens Christensen Ramsing, Niels Jensen Sindberg, Simon Frantzen Galten, Mads Jensen Lillering, Anders Madsen Mollerup, Jens Andersen Erslev, Thomas Greis, Lars Elleballe, Bend Olsen Trelde, Rasmus Hatting, Laue Hansen Erritzøe, Anders Michelsen Almind, Jens Gammelbye, Anders Jensen Brakker, Peder Blindekilde, Anders Handberg, Niels Feldborg

Døbte

1-    25-10-1806 – Johan Peder Pedersen, en søn af Thomas Jørgen Hansen Møgeltønder og Anna Catharina Elisabeth Karter – da drengen dør, kaldes han Johan Peder Johansen Møgeltønder, og moren Cathrina Karter.

2-    02-10-1806 – Christina Maria Margaretha Sparre, en datter af Johann Henrich Sparr og Catrina Christiana ?

3-    17-05-1807 – Conrad Christian Holger Gustav ?, en søn af ? og kone Catharina Lange

Viede

1-    02-01-1806 – Joseph Stormhevel, katolik, og Margaretha Pedersdatter fra Fredericia

2-    28-02-1806 – Christian Sigmund Warneke og Cathrina Maria Neupart fra Rendsborg

3-    25-09-1806 – Thomas Jørgens Hansen Møgeltønder og Anna Chatrina Elisabeth Kørter af Rendsborg

4-    25-01-1807 – Daniel Mejer og Johanne Frideriche Siøberg

5-    06-03-1807 – Johan Ernst Micha og Cornelia Cathrina Graven

Dåbsløfte [konfirmation]

1-    Christen Hansen Rønberg, født 1785 i Rønberg by og sogn, Viborg amt. Forældre: Hans Nielsen og Maren Christensdatter i Rønberg

2-    Thomas Christensen Lem, født 1783 i Lem sogn i Århus amt. Forældre: Christen Thomsen og Maren Christensdatter i Lem by og sogn.

3-    Tambour Mathias Olander, født i Stockholm i 1789

Døde

F.eks. Jens Hansen Nørager, Jens Thorup, 22 år, Lambert Pedersen Stor-Darum, 23 år, Jens Olsen Kingstrup, Hans Christensen Lastrup, 20 år, Hans Christensen Lystrup, 23 år, Rasmus Nielsen Eggens, 23 år, Peter Christensen Revild, 23 år, Niels Sørensen Kold, 21 år, Hans Madsen Stoustrup, 21 år, Theodosius Christensen Borre, Niels Hansen Wallund, 21 år, Søren Nielsen Hauerdahl, 25 år, Laurs Nielsen Hinge, 25 år, Ole Hansen Giesegaard, 24 år, Lars Hansen Svendstrup, 24 år, Michel Michelsen Glenstrup, 25 år, Søren Christensen Bøgelund, 25 år, Michel Hierresen Ringe, 21 år, Anders Jensen Sapstrup, 20 år, Hans Jepsen Wein [Vejen?], 22 år, Niels Sørensen Lejrskov, 22 år, Søren Petersen Gierrild, 22 år, Christen Hansen Lange Fredericia, 21 år, Niels Knudsen Hinnum, 20 år, Rasmus Hansen Hesle, 26 år, Peter Nielsen Holbek, 26 år, Thomas Nielsen Morsbølle, 22 år, Hans Hansen Høirup, 22 år, Lars Jeppesen Øster-Kippinge, Christopher Rasmus Katterød, Hans Ihlen, Jens Zachariassen Øllbye, 27 år

Foruden de almindelige kirkebøger, folketællingslister og bøger fra Vestindien, er der indlagt andre arkivalier under Statens Arkiver af forskellig slags under overskriften Kirkebøger fra oversøiske menigheder mv., og her er et uddrag fra bogen fra ”Feltpræsten Janssen”.

Der er forskellige links herunder, så du hurtigt kan komme til materialet:

Feltpræst Janssen (1806-1807) – kirkebog fra Slesvig-Holstein

1806
Døde – det slesvigske rytterregiment
Rytter Niels Nielsen Udbyover, af Udbyovre sogn i Jylland, 28 år [1778]. Død den 1. april 1806, idet han har hængt sig.
Korporal Hans Jørgensen Schjøtz, som er født på Fyn, 46 år [1760]. Død den 25. maj 1806, idet han har hængt sig.
Korporal Christoffer Rasmussen, som er født i Haderslev, 44 år [1762]. Død den 3. juni 1806, idet han er slået ihjel.
Rytter Jens Christensen Iller, som er født i Grønbæk sogn i Viborg amt, 21 år [1785]. Død den 8. august 1806 af ?.
Stabstrompeter Nicolai Schwanberg, som er født i Holstein, 65 år [1741]. Død den 1. oktober 1806.
Regiments-kvartermester Knud Storm Friis, født i Jylland, 46 år [1760]. Død den 30. oktober 1806.

Døde – det jyske regiment lette infanteri
Dragon Peder Larsen Tranget, 24 år [1782]. Død i Jannigen den 4. april 1806.
Dragon Ole Nielsen Sorderhaae, 26 år [1780]. Død i Husum den 10. maj 1806.
Dragon Jens Pedersen Mammen af Viborg Amt, Mammen sogn, 22 år [1784]. Død den 8. august 1806, idet han er slået ihjel i en lergrav.

Døde – det fynske regiment lette infanteri
Dragon Peder Nielsen Herslev, født på Langeland, af Svendborg amt, 22 år [1784]. Død den 8. november 1806.

Konfirmerede
Sara Maria Ahrendt, som er døbt i Vemmetofte den 3. april 1791, konfirmeret i Eckernförde kirke den 28. oktober 1806.

1807
Døde – det holstenske rytterregiment
Vagtmester Hoff, som er født i Haderslev, 45 år [1762]. Død den 7. maj 1807.

Døde – 2. jyske regiment
Musketeer Rasmus Andersen Foldbye, Århus amt, 23 år [1784]. Død den 27. december 1806.
Musketeer Jørgen Petersen Lundum, Aarhus amt, 25 år [1782]. Død den 13. februar 1807.
Jæger Anders Jensen Bedsted [skrevet Bedstedt], Thisted amt i Jylland, 25 år [1782]. Død den 17. januar 1807.
Jæger Christen Jestrup af Thisted amt, 24 år [1783]. Død den 12. december 1806.
Musketeer Jens Sperring af Thisted amt, 22 år [1785]. Død den 8. april 1807.
Musketeer Rasmus Slet [skrevet Sleet] af Århus amt, 25 år [1782]. Død den 23. april 1807.
Musketeer Christen Wills af Thisted amt, 23 år [1784]. Død den 6. juni 1807.
Musketeer Jens Christen Knudsen af Viborg amt, 21 år [1786]. Død den 29. juni 1807.
Musketeer Jens Christensen Søndergaard af Ringkøbing amt, 23 år [1784]. Død den 30. juli 1807.
Musketeer Jens Pedersen Laasbye af Skanderborg amt, 20 år [1787]. Død den 2. august 1807.
Musqueteer Hedegaard, som var nogle og tyve år gammel. Død den 13. september 1807.

Døde – det jyske regiment lette dragonere
Dragon Ole Christensen Waas, 26 år [1781]. Død den 19. december 1806.
Dragon Niels Christensen Skinnerup [skrevet Schinderup], 24 år [1783]. Død den 9. februar 1807.

Døde – det fynske regiment infanteri
Peder Jacobsen Vonsild [skrevet Vondschild], Vejle amt, 20 år [1787]. Død den 5. december 1806.
Musketeer Jørgen Nielsen Seem, Ribe amt, 22 år [1785]. Død den 14. januar 1807.
Musketeer Jens Nielsen Abild, Ribe amt, 23 år [1784]. Død den 19. januar 1807.
Korporal Christen Christensen Ribe, Ribe amt, 24 år [1783]. Død den 19. februar 1807.
Musketeer Henrich Nielsen Uggerslev [skrevet Hendrik Nielsen Uggerslef], Odense amt, 23 år [1784]. Død den 19. februar 1807.
Jæger Christen Hansen Vester-Tørslev, Randers amt, 24 år [1783]. Død den 27. februar 1807.
Musketeer Bertel Laustsen Rugsted af Vejle amt, 24 år [1783]. Død den 10. marts 1807.
Musketeer Jes Nielsen Skærbæk [skrevet Schierbeck] af Vejle amt, 24 år [1783]. Død den 1. april 1807.
Stykkusk Stabrundt, 20 år [1787]. Død den 2. april 1807.
Musketeer Niels Aunildsen Tange af Ribe amt, 23 år [1784]. Død den 3. april 1807.
Musketeer Jens Henrichsen Lerkeholt [skrevet Hendriksen] af Ribe amt, 21 år [1786]. Død den 4. maj 1807.
Musketeer [skrevet Fredrik] Frederich Pedersen Hekkebølle, Hindsgavl amt, 26 år [1781]. Død den 10. maj 1807.
Musketeer Rasmus Rasmussen Attrup af Randers amt, nogle og tyve år gammel. Død den 23. maj 1807.
Våbenmester Christian Moritz Dynau, 38 år [1769]. Død den 26. juni 1807.
Musketeer Hans Larsen Ørsted [skrevet Ørstedt], 26 år [1781]. Død den 25. august 1807.
Musketter Peder Nielsen Hedegaard, 28 år [1779]. Død den 24. august 1807.
Musketeer Rasmus Hansen Østerbye, 25 år [1782]. Død den 17. september 1807.
Musketeer Joachim Schultz, 32 år [1775]. Død den 8. oktober 1807.
Musketeer Jens Sørensen Skuring, 28 år [1779]. Død den 12. oktober 1807.
+ 2 ægteskaber af højtstående folk, dvs.
1 – fra Hannover: Friedrich Otto von Reden til Friederica Elisabeth von Düring. Forlovere er generalløjtnant von Düring og oberstløjtnant von Hobe.
2 – Premierløjtnant Christian Vilhelm Carl von Müller til Anna Henriette Magdalena Streckeberg af Eckernförde. Forlovere er objerstløjtnant von Castonier og købmand Kruse af Eckernförde.

Fødte
Brigitte Charlotte Kielberg, datter af musketeer Johann Kielberg og Kristine Jørgensdatter, født den 6. september 1807 i Eckenførde. Faddere: Jægerkone Margrethe Dorothea Hemmingsen, Musketeerkone Anna Hølting, korporal Falkstrøm af fynske regiment.
+ 2 børn af højstående folk

Konfirmerede
Christen Pedersen Kreiberg, 20 år [1787], som bliver konfirmeret i Eckernförde kirke den 8. maj 1807.

Og så er der ikke så meget mere at sige om Feltpræst Janssens optegnelser fra marken i 1806 og 1807.

Da Rasmus Andersen Foldbye og Jørgen Petersen Lundum er blevet begravet i Schleswig.

I Rigsarkivet opbevares den kendte genealog J.C.L. Lengnicks uddrag af en meget stor del af landets kirkebøger. Samlingen er på 79 bind. I landsognene kun for personer uden for bondestanden, og normalt kun personer, der bærer et slægtsnavn. Nogle af kirkebøgerne, som Lengnicks tog uddrag af er senere forsvundet, da der forsvandt mange kirkebøger mellem 1850 og 1890. Du vil derfor kunne finde oplysninger i Lengnicks uddrag fra kirkebøger, der er ældre end dem, der findes i dag på nettet. Her er et uddrag i en oversigt over, hvad du kan finde for Jylland blandt kirkebøger, som efterfølgende forsvandt, efter at Lengnick havde lavet et uddrag:

Aggersborg: Døde 1612-1703
Bjerregrav i Rinds herred: Døde 1647-1686
Borup: Viede i 1730
Brovst: Døde år 1689 og 1693
Dollerup: Fødte 1754-1763
Egvad (Ringkøbing amt): Viede 1714-1816, Fødte 1714-1812 og Døde 1713-1813
Sønder Felding: Døde 1724
Finderup: Fødte 1754-1763
Grinderslev: Viede 1779-1808, Fødte 1773-1812 og Døde 1777-1812
Grundfør: Viede 1687-1813, Fødte 1678-1813 og Døde 1680 1813
Gunderup: Fødte 1638-1648
Hasle: Viede 1676-1682, Fødte 1730-1757 og Døde 1676-1755
Hedensted: Fødte 1769-1772
Hersom: Døde 1647-1686
Hjørring: Begravede i kirken 1630-1693
Hvam: Viede 1647-1803 og Døde 1747-1814
Hvidbjerg i Refs herrede: Døde 1691-1707
Hæstrup: Fødte 1650-1664 og Døde 1673
Jelstrup: Fødte 1722-1785 og Døde 1602-1803
Kleistrup: Døde 1647-1686
Lisbjerg: Fødte 1662 og Døde 1646-1662
Lild: Døde 1673-1721
Lodbjerg: Døde 1691-1707
Lyngby i Børglum herred: Døde 1781
Lønborg: Viede 1714-1816, Fødte 1714-1812 og Døde 1713-1813
Nim: Viede 1656-1702, Fødte 1657-1742 og Døde 1658-1734
Skelum: Viede 1707-1816, Fødte 1694-1813 og Døde 1696-1813
Snedsted: Døde 1637-1758 (1739-1749 fra degnens kopibog)
Spørring: Viede 1687-1813, Fødte 1678-1813 og Døde 1680-1813
Tise i Salling: Viede 1714-1774, Fødte 1696-1800 og Døde 1710-1807
Torrild: Fødte 1670-1683
Tømmerby: Døde 1673-1721
Uldbjerg: Fødte 1754-1760
Underup: Viede 1703-1730, Fødte 1718-1727 og Døde 1725-1743
Vedersø: Viede 1747-1801, Fødte 1748-1808 og Døde 1749-1810
Venø: Fødte 1752-1769 og Døde 1764-1810
Visborg: Viede 1707-1816, Fødte 1694-1813 og Døde 1696-1813
Vrejlev: Fødte 1650-1664 og Døde 1673
Ørum i Hassing herred: Døde 1691-1707

Der er også lidt uddrag fra Fyn/Langeland, bl.a. Sønder Broby, Fuglsbølle, Snøde og Tullebølle. Og der er rigtigt mange uddrag fra Sjælland, bl.a. fra Aageby, Allerslev, Bromme, Fanefjord, Gilleleje, Lille Hedinge, Himmelev, Høve, Mern [fødte 1770-1800], Osted, Sorterup, Sorø, Valby og Vemmetofte. Hvis du vil læse hele listen over sogne med kirkebøger før kirkebøger, finder du den i Personalhistorisk Tidsskrift, 77. årgang, 13. række, 5 bind fra 1957 side 25-28.

I bogen Gamle kildevæld af Evald Tang Kristensen, Peter Olsen m.fl. gives der portrætter af ukendte danske eventyrfortællere og visesangere, men måske er en af disse kendte for dit i dit stamtræ.  Derfor er der en liste her over, hvilke mennesker der portræteres i bogen med foto:

Lind i Rind sogn: Iver Pedersen, født den 17. august 1798 i Nørre Vejen, Rind sogn, søn af gårdmand Peder Iversen og Else Lauridsdatter.
Fastrup: Kristine Andersen, født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn, datter af Anders Kristian Kristensen og Maren Kristensdatter, gift med Lars Kristian Kristensen.
Hammerum: Mette Kristensen, født den 19. februar 1860 vest for Lind Mølle i Lind, Rind sogn, datter af husmand Christen Iversen og Margrethe Hansen.
Gjellerup: Ane Nielsen, født den 19. januar 1830 i Stenrøgel, Torning sogn, datter af colonibonde Niels Pedersen Skov og Mette Kristine Christensdatter, døbt Ane Johanne Nielsdatter.
Skovby, Gjellerup sogn: Mette Johanne Jensdatter, født den 27. marts 1808 i Sønder Os, Sunds sogn, datter af Jens Knudsen og Sidsel Kirstine Iversdatter, gift med Kristen Andersen Hus.
Lund hede, Gjellerup sogn: Ane Jensdatter, født den 12. maj 1830 i Sønderbjerg, Gjellerup sogn, datter af husmand Jens Jensen og Maren Povlsdatter, gift med Kristen Svendsen.
Moselund, Engesvang sogn: Ane Johanne Jensdatter, født den 19. maj 1827 i Sønderbjerg, Gjellerup sogn, datter af husmand Jens Jensen og Maren Povlsdatter, gift med husmand Niels Larsen i Moselund.
Hallundbæk hede, Hosager sogn: Jens Jensen Talund, født den 27. august 1819 i Sønderbjerg, Gjellerup sogn, søn af Jens Jensen og Maren Povlsdatter, blev kaldt Jens Talund eller Jens Krog.
Busk, Gjellerup sogn: Jørgen Jacobsen, født den 21. oktober 1839 i Lind, Rind sogn, søn af gårmand Jacob Christian Jørgensen og Mariane Christensdatter, død i Herning.
Torsted: Jens Andersen Trøstrup, født den 28. september 1830 i Birkmose, Timring sogn, søn af gårdmand Anders Trøstrup Jensen, grundlagde Herning Museum.
Tjørring hede, Tjørring sogn: Maren Pedersdatter Najbjærg, født den 5. oktober 1809 i Najbjerg, Timring sogn, datter af husmand Peder Mortensen og Mette Hansdatter + 2 sønner: Karl Kristian Hansen, født uægte den 29. oktober 1833 på Egbæk Mark i Nøvling sogn, udlagt far er Hansen Jensen, der i virkeligheden hedder Hans Simonsen fra Brande, og Morten Sørensen, født uægte den 5. august 1844 på Egbæk Mark i Nøvling sogn, uægte søn af daglejer Søren Pedersen Bjerregaard (eller Bjærggård).
Gullestrup: Niels Frederiksen Skov, født den 13. marts 1820 i Vådde, Ikast sogn, søn af gårdmand Frederik Christian Jensen Schou og Susanne Knudsdatter, gift med Mette Johanne Jensen, død i Gjellerup sogn.
Søagre, Snebjerg sogn: Lavst Johansen, født den 9. februar 1823 i Nyby, Sinding sogn, af mor fra Skærk i Avlum sogn, gift med Mette Kristensen fra Sunds, druknet i en bæk.
Sønder Os, Sunds sogn: Niels Andersen Uglsø, født den 2. juni 1817 i Birk, Gjellerup sogn, søn af boelsmand Anders Nielsen og Maren Kirstine Jensdatter, gift med Karen Jørgensdatter Mølgaard.
Gullestrup: Vilhelm Frederik Lind, født den 1. november 1830 i Lemvig, søn af købmand og møller Christian Lind og Caroline Frederikke Wilhelmine Øllgaard, gift med Torunn Eylofsdatter.
Tranflod, Ulfborg sogn: Erik Larsen Andersen, født den 14. januar 1844 i Sønderkær, Ulfborg, søn af gårdmand Anders Christensen Ulfkjær (Uglkjær), gift med Marie Katrine Elise Andersen.  Kaldes også for Erik Lassen Andersen.
Over Klem, Ulfborg sogn: Lavrids Nielsen, født den 5. marts 1807 i Gliddihus i Møborg sogn, gift med Karen Marie Christensdatter og 2. gang med Ane Margrethe Risum, blev kaldt Lavst Klem.
Sammelsted, Ørre sogn: Jesper Pedersen Talund, født den 7. oktober 1823 i Nørre Talund, Ørre sogn, søn af Jesper Talunds enke Ane Kirstine Frandsdatter og udlagt barnefar Peder fra Holsten-
Hallundbæk, Hodsager sogn: Johanne Kirstine Pedersdatter, født den 7. marts 1821 i Nygård, Ørre sogn, datter af Peder Pedersen og Maren Pedersdatter, gift med Niels Pedersen Damgård.
Halkærhuse, Hallundbæk, Hodsager sogn: Helene Johansdatter, født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Them sogn, gift med postbuddet Jens Jensen.
Sneptrup Hede, Simmelkær sogn: Tyge Pedersen, født den 10. februar 1848 i Stubkær, Bording sogn, søn af husmand Peder Tygesen Faarbæk. Oprindeligt døbt Tygge Pedersen.
Brejnholt hede, Tvis sogn: Mads Thomsen Bæk, født den 3. juni 1834 i Agerbæk, Mejrup sogn, uægte søn af Karen Christensatter og Thomas Pedersen fra Kjærgårde i Mejrup sogn. Gift med Johanne Benjaminsdatter. Kaldes også for Mads Thommesen.
Skadekærhus, Feldborg hede, Haderup sogn: Erik Jensen, født den 25. september 1813 i Søndergård, Volling sogn som søn af gårdmand Jens Erich go Else Sørensdatter.
Skadekærhus, Feldborg hede, Haderup sogn: Maren Jensdatter, født den 2. september 1812 i Spegebjerg, Avlum sogn, datter af Jens Christensen og Kirstine Andersdatter.
Over Feldborg Mark, Haderup sogn: Ane Kristine Jakobsdatter, født ca. 1817 i Långeland sogn ved Göteborg, gift med Søren Eskesen.
Tyrre hedehus, Borbjerg sogn: Ole Melchiorsen Uglkjær, født den 19. december 1822 i Vester Skovlund, Sahl sogn, søn af gårdmand Melchior Pedersen og Anne Christensdatter, kaldet Ole Uglkjær.
Fabjerg, Gudum sogn: Kjeld Rasmussen, født den 9. april 1821 i Skodborggårdhus i Gudum, søn af Rasmus Boelsesen og Karen Pedersdatter. Udlært til smed i Kolding.
Plethuse, Hygum sogn: Maren Olesdatter, født den 30. november 1821 i Plethuse, datter af Ole Peter Mogensen og Sara Chrestense Kristensdatter, gift med Mads Kristensen.
Hjerm: Mariane Jensdatter, født den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved, Gimsing sogn, datter af gårdmand fra Gimsing og mor fra Søndbjerg, gift med Peder Kristian Madsen.
Albæk, Snejbjerg sogn: Jens Kristian Jensen, født den 6. december 1844 i Sunds, søn af Jens Pallesen og Ellen Kirstine Olesdatter, gift med Abelone Marie Pedersen Vangm, blev kaldet Jens Christian Pallesen.
Timring: Jakob Dahl, født den 11. november 1857 i Vinding, også skrevet Jacob Dahl.
Sundby [Mors]: Mette Marie Jensdatter, født den 28. november 1809 i Årup, Snedsted sogn, datter af fisker Jens Christian Andersen og Ane Olesdatter.
Øster Vandet: Laust Nikolaj Bertelsen, født den 22. november 1830 i Tranekær, Vestervig sogn, død i Hjørring.
Hundborg: Mads Møller, født den 14. april i Todbøl stampemølle, Hundborg sogn, søn af møller Kristian Karlsen Møller, gift med Kirsten Pedersdatter.
Nørre Bindslev, Bindslev sogn: Mette Sofie Larsdatter, født den 7. april 1838 i Uggerby, datter af kirkesanger Lars Kristian Pedersen, gift med Justus Jensen.
Bedsted: Ane Marie Jensdatter, født den 31. august 1829 i Ydby, datter af husmand Jens Christian Pedersen Ledgaard og Anna Maria Povelsdatter, gift med Peder Christensen.
Dover, Ydby sogn: Lovise Hansen, født i Klæstrup i Jerslev sogn, datter af spillemand Hans Povlsen.
Vester Brønderslev: Maren Nielsdatter, født den 23. juni 1820 i Tise, datter af gårdmand Niels Hendriksen og Ane Mogensdatter, død i Agdrup.
Øster Brønderslev: Lovise Sørensdatter, født den 29. september 1829 i Hømborg bro, Ørsø, Dronninglund sogn, gift med Jens Kristian Kristiansen Mosen.
Øster Brønderslev: Jens Kristian Kristiansen Mosen, født den 2. februar 1825 i Lille Mosen, Hellevad sogn.
Søheden, Jerslev sogn: Johanne Marie Kristensdatter, født den 18. oktober 1838 i Snævre Rams i Bjergby sogn, datter af Inger Marie Kristensdatter og far fra Salling.
Ugilt: Kristen Pedersen, født den 19. eller 20. november 1814 i Øster Sigtenborg, Ugilt sogn, mor fra Flade ved Frederikshavn, far fra Fjelsted i Sindal sogn, gift med Thomine Pedersen.
Tårs: Anders Kristian Nielsen Hovstrup, født den 15. marts 1828 i Sønder Hovstrup, Tårs sogn, søn af gårdmand Niels Jensen, gift med Marie Nielsen.
Lørslev, Ugilt sogn: Anders Kristian Rasmussen, født den 3. maj 1828 i Linderum, Ugilt sogn, søn af husmand Rasmus Andreas Olesen, sømand fra Bergen, og Anne Christensdatter. Gift med Ane Marie Mikkelsen fra Uggerby.
Ilbjerge, Ugilt sogn: Jens Peter Pedersen, født den 1. maj 1836 på Borup mark, Tårs sogn, far fra Tranum, gift med Mariane Christensen fra Ugilt.
Ugilt: Johanne Marie Kristensdatter, født den 30. december 1822 i Skulsmark, Ingstrup sogn.
Slotved, Sindal sogn: Roland Peder Andresen, født den 22. februar 1819 i Nibe, søn af natmandsfolk.
Kvissel, Åsted sogn: Larsine Nielsine Jens-Kristiansdatter, født den 2. september 1819 i Neder Hejselt, Ugilt sogn, datter af indsidder Jens Christian Laursen og Karen Sørensdatter, gift med Olavus Andreas Pedersen fra Norge, havde Kalmargård i Kvissel.
Skovhus, Øster Bording, Balle sogn: Ane Sofie Lavridsdatter, født 1805 i Krog, Dalsgård, Hørup sogn, mor fra Havbakke i Vinderslev sogn, gift med Kristen Degn fra Refshale, Kragelund sogn.
Hestbæk mark, Alstrup sogn: Inger Catrine Pedersdatter, født den 9. juli 1825, datter af gårdmand Peder Pedersen, Torp, Lovns sogn, gift med Søren Christian Christensen.
Risgårde, Strandby sogn: Niels Kristensen Josef, født den 3. juli 1813 i Lovns, søn af Kristen Josef fra Lille Øre i Harboøre sogn, hustru fra Morum i Vognsild sogn.
Ersted, Årestrup sogn: Jens Kristensen, født den 3. juni 1825 i Ersted, søn af husmand Kristen Pedersen Tved og Maren Jensdatter, gift med Ane Sørensdatter og Maren Andersdatter.
Ravnkilde: Christen Sørensen Brøgger, født den 5. marts 1817 i Valsted kro, Sebber sogn, søn af Christen Andersen Brøgger og Ane Nielsdatter, gift med Else Petronelle Borregaard.
Grindsted, Hammer sogn: Else Mikaelsdatter, født den 4. april 1832 i Møgelmose, Hammer sogn, far fra Horsens.
Sømosehuse ved Madum sø, Astrup sogn: Jensine Hansen, født den 13. februar 1859 i Sømosehus, datter af Hans Kristensen Lund og Juliane Jensen, gift med Peder Andersen Stærk.
Sømosehuse ved Madum sø, Astrup sogn: Hans Kristensen Lund, født den 25. november 1817 i Store Brøndum, far fra Skindbjerglund, Skørping sogn, og mor fra Volsted.
Siem: Jens Gudisen, født den 6. maj 1819 i Kjelstrup, Ove sogn, søn af indsidder Guddi Sørensen og Bodil Jensdatter, også kaldet Jens Gudesen.
Mejlby: Margrete Jensdatter, født den 22. september 1813 i Skødstrup, uægte datter af Jens Hansen og Bodil Nielsdatter, gift med Kristen Jensen Ottosen i Mejlby.
Villendrup, Halling sogn: Rasmus Kjær Pedersen, født den 24. oktober 1833 i Nielstrup, Rud sogn, søn af boelsmand Peder Andersen og Ane Rasmusdatter.
Hornslet Mark, Hornslet sogn: Kirsten Marie Pedersdatter, født den 27. oktober 1827 i Nielstrup, Rud sogn, søster til ovenstående, gift med Christen Møller.
Rostved, Thorsager sogn: Anders Jørgensen Sams, født den 8. januar 1820 i Rostved, søn af husmand Jørgen Andersen og Maren Lavrsdatter, hans far kom fra Samsø.
Todbjerg: Peder Jensen, født den 30. marts 1820 i Todbjerg.
Fårup, Vindum sogn: Jens Jensen Møller, født den 27. oktober 1840 i Tind, Gerning sogn, søn af gårdmand Jens Jensen Møller og Maren Larsdatter.
Brandstrup, Vindum sogn: Søren Peter Povlsen Duelund, født den 23. juli 1833 i Brandrup, søn af snedker Povl Pedersen Duelund og Else Pedersdatter, gift med Ane Marie Jensen fra Bregninge.
Brandstrup, Vindum sogn: Peder Andersen Bjerregaard, født den 22. september 1823 i Vissing, søn af husmand Anders Nielsen Bjerregaard og Karen Kirstine Sørensdatter, gift med Karen Marie Nielsdatter far Hvorslev.
Aidt: Karen Kirstien Pedersdatter, født den 19. september 1846 i Hvorslev,uægte datter af Karen Marie Nielsdatter og Peder Andersen Bjerregaard, gift med Martinus Anders Nielsen i Tange, Højbjerg sogn.
Sønder Rind: Lavrine Dorthea Jensine Sørensdatter, født den 1. oktober 1827 i Bøgild, Torning sogn, datter af Ane Jensdatter fra Mavsing i Vinderslev sogn, gift med Filip Mikkelsen Kramer.
Viborg: Vilhelm Christensen, født den 13. marts 1841 i Viborg, købmand i Sall, død i Vinderup.
Durup: Jacob Petersen, født den 10. september 1817 i Dueled, Breum, Grinderslev sogn.
Tindbæk, Skjern sogn: Christine Frederiche Schneevoight, født den 23. juni 1827 i Løvskal, Skjern sogn, datter af Johan Henrich Schneevoight, efternavnet skrives også Schnevoigt.
Rejstrup, Sønderbæk sogn: Birte Marie Nielsdatter, født den 26. juni 1808 i Nørre True, Vebbestrup sogn, datter af daglejer Niels Marcussen og Maren Povlsdatter, boede i 50 år i Albæk.
Hulbæk, Ørum sogn: Ole Nielsen Mønsted, født den 13. november 1812 i Mønsted, gift med Inger Nielsdatter fra Viskum, kaldtes normalt for Ole Mønsted.
Stevnstrup, Grensten sogn: Mads Jensen Filtenborg, født den 17. januar 1805 i Filtenborg, Solbjerg sogn, søn af gårdmand Jens Madsen Kjellergaaard og Anne Margrethe Madsdatter, gift med Ane Pedersen fra Langå.
Havbjerg, Thise sogn: Ane Dorotea Jensdatter, født den 26. marts 1821 i Grettrup, Junget sogn, datter af smed Jens Larsen og Else Pedersdatter, gift med Iver Kristensen Bundgaard aliad Iver Skade.
Lundø: Kristen Nielsen, født den 10. februar 1822 på Lundø, søn af gårdmand Niels Nielsen, gift med Dorte marie Nielsen fra Lovns.
Lundø: Ane Dorothea og Else Kirstine Pedersdatter, født hhv. 29. december 1833 og 4. marts 1847 som døtre af Peder Pedersen og Mette Kirstine Jensdatter, gift med hhv. Hans Burchardt og Peder Christian Skov.
Viborg Vestermark, Viborg: Johanne Rasmusdatter, født den 9. januar 1835 i Bildsø mose, Kirke Stillinge sogn, datter af gårdmand Rasmus Larsen og Maren Jensdatter.
Hårup, Linå sogn: Søren Hansen, født den 3. november 1809 i Hårup.
Lille Tåning mark, Tåning sogn: Jens Nielsen Bæk, født den 18. april 1821 på Lille Tåning mark.
Lille Tåning mark, Tåning sogn: Mikkel Hansen, født den 20. marts 1841 på Lille Tåning mark.
Fuldbro mølle, Skanderup sogn: Peder Johansen Sørensen, født den 15. april 1855 i Svejstrup, Dover sogn, søn af møller og spillemand ved navn Kat-Søren.
Nørre Vissing mark, Veng sogn: Marie Pedersen, født den 17. maj 1849 i Lille Vissenbjerg, Them sogn, datter af husmand Peder Rasmussen og Maren Nielsdatter, gift med Kristen Povlsen.
Rask mølle, Hvirring sogn: Mariane Kristoffersdatter, født den 28. november 1809 i Hylke.
Voel mark, Voel sogn: Jens Bertelsen, født den 28. oktober 1812 på Mollerup hede, Linå sogn, søn af husmand Bertel Jensen og Mette Jensdatter, gift med Ane Jørgensdatter, døde hos sønnen Hans Jørgen Jensen.
Tåstrup, Harlev sogn: Peder Nielsen Hjulmand, født den 26. juli 1812 i Forlev, Skanderup sogn, søn af Niels Lavrsen og Ane Marie Rasmusdatter.
Egendal gård, Them sogn: Kristen Rasmussen Egendal, født den 29. oktober 1825 på Egendal, søn af gårdmand Rasmus Mikkelsen og Sidsel Marie Jensdatter, blev kaldt Kræn Rask.
Rønslunde ved Rørbæk sø, Ejstrup sogn: Kirsten Marie Jensdatter, født den 17. juni 1830 i Nørre Snede, datter af Jens Lavrsen og Marie Kirstine Nielsdatter.
Mundelstrup: Niels Nielsen Rask, født den 7. juni 1831 i Mundelstrup.
Jeksen mark, Adslev sogn: Rasmine Rasmussen Kirkegaard, født den 4. oktober 1838 i Skårup, Fruering sogn, datter af møllebygger Rasmus Jensen og Ane Marie Rasmusdatter, gift med Anders Andersen Kirkegaard.
Jeksen mark, Adslev sogn: Jens Jensen Murer, født den 15. januar 1819 i Mesing, søn af Jens Olesen og Maren Jensdatter.
Stenderup: Jensine Sofie Magdalene Schøler, født den 3. maj 1816 i Hammel, datter af Nikolaj Peter Schøler og Margrethe Sommer, gift med Sindal Larsen.
Gedsø mark, Them sogn: Ane Jensen, født den 10. juni 1865 i Anelund, Them sogn, datter af gårdmand Jens Hansen og Johanne Kirstine Pedersdatter, gift med Jens Nielsen Post.
Anelund, Gedsø mark, Them sogn: Ane Jensdatter og Hans Jensen, født hhv. den 27. december 1794 i Salten, Them sogn, og den 20. maj 1791 i Ry, Dover sogn, børn af Jens Jensen Molbo og Anne Andreasdatter.
Gadbjerg: Povl Madsen, født den 9. februar 1818 i Gadbjerg, søn af gårdmand Mads Jensen.
Hedeby, Ringive sogn: Christen Hansen Møller, født den 20. december 1838 i Breinhoved, Give sogn.
Hornum: Peder Kvist Svane, født den 24. marts 1823 i Hornum, søn af Jens Kristian Svane.
Egtved: Kristen Ebbesen, født den 6. maj 1826 i Egtved.
Egsgård mark, Ringive sogn: Ane Marie Nielsen, født den 27. marts 1836 i Førstballe, Nørup sogn, uægte datter af Maren Hansdatter og og Peder Pedersen i Førstbølle.
Mølholm, Vinding sogn: Klaus Andreas Pedersen, født den 12. november 1833 på Vinding mark, Vinding sogn, søn af Peder Olesen og Ellen Maria Hansdatter, gift med Marie Frederiksen fra Vinding.
Ørnstrup, Torsted sogn: Niels Rasmussen Hjerrild, født den 21. marts 1846 i Neder Ustrup, Uth sogn, søn af Rasmus Nielsen Hjerrilg og Ane Marie Hansdatter, gift med Hansine Terkildsen.
Tegelhøj, Vejle: Hans Peter Asmussen, født den 5. november 1846 i Sandholm, Kliplev sogn.
Vejen mose, Vejen sogn: Niels Hansen Li, født den 27. september 1816 på Damsgård, Læborg sogn, søn af gårdmand Hans Jacobsen Lie og Kirsten Iversdatter.
Vejen: Hans Jokum Lauridsen, født den 21. april 1816 i Vejen, søn af gårdmand Lauritz Pedersen og Mette Andersdatter.
Havlund, Ølgod sogn: Ane Margrete Hansen, født den 3. januar 1854 i Mosebøl, Strellev sogn, datter af husmand Hans Peder Larsen og Maren Catrine Lauritsdatter, gift med Anders Højbjerg.
Åbenrå: Christian Christiansen Havgaard, født den 12. december 1838 i Nørre Hjarup, Øster Løgum sogn.
Øster Lindet: Ellen Kirstine Kristensen Bech, født den 3. februar 1831 i Nørre Stenderup, Øster Lindet sogn.
Roost, Arrild sogn: Karen Marie Hansdatter, født den 28. januar 1817 i Roost, gift med Peder Mathisen Rossen.
Vejleby: Karen Marie Jensdatter, født den 29. oktober 1814 i Serritslev, Hørve sogn, gift med Niels Pedersen.
Sillestrup, Idestrup sogn: Rasmus og Karen Toxværd, børn af Severin Toxværd.
Edslev: Mikkel Sørensen, født den 15. november 1865 i Edslev, Kolt sogn, flyttede til USA.

I Fra Himmerland og Kjær Herred, 2013, finder du artiklen af Jakob Ørnbjerg, der hedder Tolderen, heksen og borgmester – Om gravminder og godtfolk i Aalborg Vor Frue kirke. Det er nogle fantastiske historier, som Jakob har gravet frem, men her får du kun lidt af en af dem – nemlig historien om Danmarks rigeste heks.

Historien handler om Dorthe Jensdatter Kjærulff, som var ud af Kjærulff-slægten, der i gamle dage var en stor og indflydelsesrig slægt i Vendsyssel. Dorthe var dog bosiddende i Aalborg Slotsgade, hvor hun var gift med tolderen Jens Hansen.

Dorthe Kjærulff kommer i uheldige omstændigheder i 1611. Hun er nemlig veninde med Christence Axelsdatter Kruckow, der egentlig er fynbo, men som flytter til Aalborg, fordi hun på Fyn blev anklaget for heksekunster.

Sct. Lucia-nat i 1611 kommer fiskeren Peder Poulsen forbi et hus i Kattevad, hvor han ser en gruppe kvinder foretage en rituel fødsel af en voksdukke, som de når at døbe Maren. Dette skulle bruges til at skade rådmand Hans Felthuus’ hustru, der hed Maren. To af kvinderne bliver pågrebet kort efter og brændt på bålet i 1612. Heldigvis for de andre kvinder, angiver de ikke deres medsøstre.

I 1617 dukker heksefrygten op i Aalborg igen. Borgmesteren Niels Iversen Skriver er død, og årsagen er jo nok, at hekse har forrettet deres nødtørft foran borgmesterens gadedør. Samtidigt var Dorthe Kjærulff og Christence Kruckow i strid med præsten ved Vor Frue kirke, David Jensen Klyne, og striden handlede om udskiftningen af kirkens stole.

Ørnbjerg skriver:
I vore dage findes der ingen faste pladser i kirken, men i 1600-tallet afspejlede ens sociale position og økonomiske status den placering man havde på stolerækkerne ved de kirkelige handlinger. Man sad efter rang og stand, og jo tættere man kunne komme på alteret og prædikestolen, desto fornemmere var det. Ganske som kirkens gravsteder blev sidepladserne handlet, købt og solgt, ligesom kirkegængerne kunne udkæmpe drabelige slagsmål om, hvem der skulle side hvor.

David Klynes hustru, Lisbeth Nielsdater, er en nervøs gemyt, og hun får et sammenbrud ved tanken om, at Dorthe og Christence vil hende ondt. Rygterne cirkulerer i Aalborg, og nu også om, at det, der foregik i 1611, var Dorthe og Christences værk.

Dorthe Kjærulff arresteres i vinteren 1620, og trods hendes rigdom og juridiske kyndige svigersønner, bliver hun dømt som heks, hvorefter hun kort efter dør på bålet i bakkerne syd for Aalborg. Christence dømmes også skyldig, men i modsætning til Dorthe, er hun af ædel byrd, og dømmes derfor ”kun” til døden ved sværdet.

Du kan læse hele Ørnbjergs underholdende beretning i årbogen, men ligeså interessant vil det være at besøge kirken, når du er i Aalborg, for Dorthe Kjærulff fik nemlig opsat et epitafium i kirken, før Klynes kone fik et sammenbrud, og det kan du se den dag i dag. Et udsnit af epitafiet findes her, hvor selve Dorthe Kjærulff ses.

I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, finder du artiklen Om slægten Brüghmann udgivet af Emilie Bernhoft.  En stor del af den er skrevet af Ulrich Brüghmannn, som var født i 1636, og historien foregår i Trondhjem i Norge fra 1646 til slutningen af 1700-tallet i Norge. Den interessante indgang i familiens biografi, som starter med Trondhjems borgmester Alexander Sampson Humfred, født i London i England, foregår i 1682, da Ulrich Brüghmanns kæreste, dvs. kone, døde:

Anno 1682 den 23. julius, som var den 6te Trinit klocken 5 slet døde min kjeriste, salige Gidschen Michelsdatter Pristrophia af en meget streng landfarsot, som hun udi 11 dages tid udstod med dødens angst, udi hendes alders 42 år, 6 måneder og 3 dage gammel, og nedsattes hos hendes tvende forhen salige børn udi Næsne kircke: liigprædicken forklaret af hr. Lars Pettersen Falch. Liigtexten efter hendis begjering: Ps. 73, V. 25-26 ” Når jeg ickun hafuer”. Udi denne min kjeristes dødelige afgang beskue vi dagligen voris egen hengang til døden; og hvad se vi på al kjøds vey, der løber lige hen til grafven? Andet end voris egen fremskridelse til grafven, this det er som Christus siger: De døde jorde deris døde, de som bestændige andre til grafvene er og selv snart færdige til grafven; O bittre død, som borttager vore øyens lyst, vore venners yndelige omgjængelse, at vi ikke må se dem mere hos os, som bor i verden. Nu, hvad ville vi bekymre os derom, om en liden stund adskiller, siden i fryd og evig glæde samlede hos Herren.

I dag er døden en svær ting at håndtere for mange, men vi tror ofte, at man i gamle dage havde meget lettere ved at se sine børn, sine ægtefæller eller sine forældre dø, fordi døden jo dengang trods alt altid var tættere på end i dag – og i perioder med epidemier var det hele og halve familier, som forsvandt på én gang. Men selv om folk i perioder døde som fluer omkring en i både 1600-, 1700- og 1800-tallet, betød det ikke, at det var let at acceptere for folk. Det er dog sjældent at se en som Ulrich Brüghmann, der beskriver dette så inderligt og ærligt og smuk, så hermed vores tanker til ham og hans sørgelige 23. juli 1682.

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere om Ulrich Brüghmannn.

I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, finder du artiklen Biographiske meddelelser om geheime-stats- og justitsminister Poul Christian Stemann, meddelt ved G. L. Grove fra et foredrag af M. Rosenørn. Der er meget interessant at læse, men toppen af poppen får du her, og det handler om sne – ikke følelsen af sne, men bestemmelserne om den. Grove skriver:

Da vinteren 1798-1799 var usædvanlig snefuld, og bestemmelserne om snekastning i vejforordningen af den 13. december 1793 vist sig utilstrækkelige, udarbejde Stemann et reglement for snekastningen, der gav anledning til det gennem canceliet efter general-vejkommisionens forslag udfærdigede reglement af den 20. december 1799, der har været gældende, indtil det i de seneste år er blevet afløst ved en ny lovgivning.

Noget andet, som Grove kommer ind på, er krigen 1813 mod Sverige. Om krigens afslutning skriver Grove:

Den 3. januar [1814] var kongen afgået fra København til Hindsgavl, idet tropperne efter Bülows råd fra Jylland droges over til Fyn. Den 4. januar kom Foulon fra det store allierede hovedkvarter til Kiel, og Østrig opgav, ifølge tryk af Rusland, Danmark. Den 7. januar gav Frederik VI fra Hindsgavl af samtykke til Norges afståelse mod svensk Pommern. Den 13. januar kom Englands ordre, hvorefter Walmoden og svenskerne skulle repassere Elben, men holdtes tilbage til freden var undertegnet den 14. januar. Den 18. og 19. januar afvæbnedes, men kongen måtte ifølge isvinteren blive måneden ud i Nyborg og tilbringe de første dage af februar på Sprogø. Det kongelige åbne brev om Norges afståelse er dog udfærdiget i Middelfart den 18. januar [1814] tillige med et manifest af samme dato, begge optagne i Coll. Tid. Den 12. februar, mens fredstraktaten allerede begynder sammesteds den 5. februar, og deklarationen af den 17. januar står i Collegial Tidende den 29. januar.
Således var udfaldet af toget til Hindsgavl.

Hvis du vil læse mere om Stemann og tiden, må du låne bogen på biblioteket.

I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 5. bind, 1896, finder du artiklen Om nogle af søetatens kongelige tjenere under Frederik den tredje og deres økonomiske vilkår udgivet af sognepræst H. D. Lind. Og det er jo ganske sjovt at tænke over, hvor mange jobbetegnelser der fandtes i gamle dage, men som ikke findes mere. Tænk bare over, hvor mange som hedder Hjulmand i dag – dem var der jo en del af langt op i 1800-tallet, men nu til dags er der kun navnet tilbage. I de gamle Kolding kirkebøger finder man også de skarpt opdelte jobbetegnelser rugbrødsbager og hvedebrødsbager. Ja, dengang kunne en bager skam ikke bage af begge slags mel – og endda uden påvirkning af fagforeninger, som nu om dage kun tænker på sig selv og ikke deres medlemmer. Men Lind kommer så ind på nogle endnu mere mærkelige jobbetegnelser, som man end ikke kan forestille sig, f.eks. en undertøjmester i søværnet. En sådan findes vel for så vidt stadigvæk i dag, men jobtitlen er nok nærmere: Senior Dress Code Supplier Coordinator eller hvad? Tilbage til Linds sjove jobtitler, idet han skriver:

En slags foreløbig udsigt over den relative formuestilstand hos nogle af marinens embedsmænd gives os i en ”rulla” over de kongelige tjenere, som under Københavns belejring ydede forstrækning til garnisionens underhold 1659-60. Mens det højeste månedsbidrag på hele listen (Kristoffer Gabel) lyder på 45 Daler, har af søetatens folk:
Kommisarius Jens Lassen tegnet sig for …….…. 40 Dlr.
Admiralitetsråd Henrik Møller ……………………...  30 Dlr.
Proviantskriver Hans Hansen …………………..…..  27 Dlr.
Videadmiral på Bremerholm Jørgen Bjørnsen …. 18 Dlr.
Bager i Nyboder Povl Mejer ………………………….  10 Dlr.
Fiskal Peter Knudsen Skaaning …………………….    9 Dlr.
Admiralitetsskriver Movrits Eskildsen …………….    9 Dlr.
Kvæsthusforstander Gabriel Jakobsen ………….    9 Dlr.
Klædekammerskriver Baltasar Sekman ………..     8 Dlr.
Materialskriver Knud Valter …………………………     6 Dlr
Kompasmager (Kaperejer) Kornelius Kruse …..     6 Dlr.
Underskriver på Klædekamret Lorens Holmer .     5 Dlr.
Mestersmed Hans Ulriksen Svitser ………………      4 Dlr.
Grynmaler Hans Thorsen Tesk ……………………      3 Dlr.
Bryggersskriver Johan Vulf …………………………      3 Dlr.
Undertøjmester Mikkel Andersen Bille ………….      3 Dlr.
Mønstreskriver Lorens Jakobsen …………………       2 Dlr.
Rebslager Lavrits Hansen …………………………..       2 Dlr.
Snedker Adolf Eriksen ………………………………..       1 Dlr.

Lind skriver også men udførligt om andre mænd, f.eks. Peter Jensen Bredal, David Urbanus Dannel, Søren Nielsen Fjelderup, Kristoffer Højer, Laurits Bertelsen, Evert Karstensen, Iver Hansen Kolding, Jan Kornelisen de Lange, Jørgen Jensen Samsing, Rejer Akselsen, Peter Petersen Dal, Kristoffer Bejer og Laurits Rolandsen.

I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 5. bind, 1896, finder du artiklen Udsigt over en del af brevstoffet i Jens Bircherods dagbøger, udgivet ved Carl S. Christiansen. Mange sjove ting, men mest om præster og deslige. Her får du et lille uddrag om slagsmålet om erstatningen for den afbrændte præstegård i Hjørring, men lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere:

Aalborg den 25. april 1703: Christopher Bartholins og Jens Bircherods skrivelse til forvalter Friis på Lindenborg i anledning af, at denne på sit herskabs vegne nægtede at betale for Sønder- og Nørre Tranders kirker de penge, som efter forordning af den 14. august 1702 skulle betale af Aalborgs stifts kirker til genopbyggelse af den afbrændte præstegård i Hjørring, idet han skød sig hen under, at kirkerne hørte til Viborg stift.
Aarhus den 1. maj 1703: Peter Fogh giver Jens Bircherod oplysninger om Anne Marie Bredal, mener ikke, at der i hans egn bliver stort udbytte for Rostgaard [af Anders Bordings vers], og omtaler rådmand Hans Bendictsens søn, Anders Harding, på det bedste.
København den 12. maj 1703: Professor Otto Sperling undrer sig over, at han så længe ikke har hørt fra Jens Bircherod, og anbefaler lægen dr. Chemnitz, som skulle til Aalborg, til ham.
Odense den 22. maj 1703: Jacob Gotfried Becker anbefaler lægen dr. Michael Friderich Chemnitz de Stromberg, en fætter af dr. Franchenau fra Straszburg, til Jens Bircherod og meddeler ham, at dr. Reenberg fra Viborg for 3 dage siden har trolovet sig med Karen Luia, dr. Luias datter, enke efter Hane.
Bodum bispegård den 22. maj 1703: O. Tott takker på sin mors vegne Jens Bircherod for, at han anbefalede Henrich Thomessen Bech til medtjener ved Bodum og dets anneks, og anbefaler ham til bispens gunst, såfremt herr Jacob i Helligsøe formedelst hans ulovlige forholdt imod hans hustru skulle blive dømt fra sit kald.

Så får du ikke mere men kan se, hvad du kan få fra Birkerods dagbøger.

Stormen den 28. oktober 2013 var en storm kørende ind over det meste af Danmark med undtagelse af Nordjylland. Der blev målt de højeste vinde nogensinde, men var der nu også nogen, som var værre før 1872, hvor man begyndte at måle? Hvad ved vi om stormene i gamle dage? Der må jo have været masser af storme i Danmark, og dengang kunne man jo ikke forudsige dem som i dag. Man havde heller ikke diger langs vestkysten, der beskyttede mod vandet, som trængte ind fra vest. Desuden var huse, veje og viden jo ikke på det niveau som i dag, så det må have været hårde tider ind imellem. Og det var det!

M. K. Sørensen skriver i artiklen Bidrag til en beskrivelse af Farup sogn i Samlinger til Jydsk historie og topografi, VIII bind, 1880 om Farup sogn, der i øvrigt er det sogn, der indeholder den Sønderjyske version af Mejlby.  Om nogle af de storme, der ramte Danmark, og hvilke tragedier de førte med sig, skriver Sørensen:

Historien har opbevaret mindet om en hel mængde skadelige vandfloder. Her skal nævnes  nogle af de vigtigste.

I år 1362 omkom her på vestkysten mange mennesker. Man kalder denne flod den store folkedrukning (”de grote Mandranck”).

I år 1513 var Kong Hans med sit følge i flere dage indflydt i Ribe.

I år 1615 druknede her på vestkysten mindst 600 mennesker.

I årene 1624 og 1625 havde vi i 4 måneder 4 høje floder.

Ved floden i år 1634, som var den største, der vides om, druknede der på vestkysten over 12.000 mennesker. I Farup sogn drunknede alle beboerne på nær 30. Det fortælles endnu, at på Tanderup var kun et eneste menneske i live, dvs. gamle Palle, som boede på den gård, som kaldtes Lille Tanderup, og som havde frelst sig på en hanebjælke i laden. Da han kom ned og hørte, at han var det eneste levende menneske på Tanderup, skulle han have sagt: ”Åh, gid det aller vaer go!”, som betyder, ”Gid det aldrig må gå værre”. Og dette er endnu en stående talemåde i Farup.

Julenat år 1717 satter atter flere tusinde livet, og der vidnes, aat ingen flod havde været så hård siden 1634.

I årene 1720, 1751, 1756 og 1757 meldes atter om store floder.

I kirkebogen i Farup står anmærket, at ”Søndag den 11. november 1764 var det en sådan storm, at man ikke kunne komme i kirke fra Blæsbjerg, da der nemlig den dag var barnedåb i Mejlby, og Niels Munks hustru fra Blæsbjerg skulle bære barnet, måtte det på grund af vandfloden udsættes til onsdagen efter.

Et sagn melder, at en brudeskare blev overrasket af floden på vejen fra Mejlby til kirken, og at både brudgom og brud druknede i hinandens arme ved ”Stormhusene”, et par småhuse omtrent midtvejs mellem Mejlby og kirken, men det meldes ikke, i hvilken flod det skete.

Årene 1792, 1794, 1825, 1839, 1852, den 23. august 1869, den 16. december 1873 og den 4. januar 1874 er alle i frisk minde tilligemed mange flere.

I år 1825 var vandet inde i kirken.

Præsten ved Budolfi kirke i Ålborg, som skrev dagbog, skrev i øvrigt også om den store storm i 1634. Du kan læse mere af dagbogen i artiklen Årbog skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi kirke i Ålborg i det 16de århundrede af V. A. Secher i Samlinger til Jydsk historie og topografi, V bind, 1874. Staphensen skrev om stormen:

Imellom den 11 oc 12 Octobris om Natten haffuer Vandfloden giortt en gansche stor Skade i Friisland, Dytmersshen, Tynder oc Riibe oc alle Vegne der vester vid Vesterhaff, att mange tusind Mennisker er omkommen, disligeste queg, oc huse bortskøldt.

DMI skriver om samme storm på deres hjemmeside:
Men efterhånden flyttede folk alligevel ud i marsken igen, indtil næste katastrofe indtraf den 11. oktober 1634 ('Den Anden Manddrukning'). Vandstanden nåede denne gang op på 19 fod (6,3 meter) over normalen, og vandet stod højt op på gulvet i Ribe domkirke. Man kan stadig se højvandet markeret på en af domkirkens mure.

En lille notits, hvor Svend Sørensen Kold efterlyses....

I gamle dage var aviser jo tekstprægede, og i modsætning til i dag, indeholdt de nyheder. Det kunne være udlejning af værelser, salg af gårde, modtagelse af høveder til græsning, efterlysning af arvinger eller f.eks. en efterlysning af desertører.  Dette er et eksempel på sidstnævnte fra Jydske Efterretninger, februar 1788, hvor Svend Sørensen Kold efterlyses:

I Anledning af Deserteur Svend Sørensen Kolds Skrivelse til mig, dateret Vester Han=Herred i November Maaned sidst, forsikkrer jeg hermed benævnte Svend Sørensen Kold, der sorterer under Dronninglunds Fødestavn, at idet han frivillig inden 6 Uger fra Dato mælder sig personlig paa Dronninglund hos mig som hans Huusbonde, og efterkommer det han har tilskreven mig, skal han i Henseende til sine Forseelser og Desertion blive befriet for al Straf være sig Civile eller Militair, samt nyde al lovlig Protection og Medhold, som saaledes hermed i de Jydske Efterretninger tilsiges ham 3 Gange efter hinanden.
Dronninglund den 22. Februarii 1788
W. Halling

Svend Sørensen Kold er nok født i Assens i Falslev sogn i 1760 som søn af Søren Nielsen Bay, som jo ikke er den samme som Søren Albertsøn Bay, der er far til Anne Sørensdatter i slægtstræet. Efter at have været hjemme i Assens, flytter Svend Sørensen Kold til Kongens Tisted, hvor han bliver husmand i 1801.

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 2. række, III. Bind, 1891-93, skriver lærer J. V. Nissen i Ramten artiklen: Bidrag til Skildringer af Forhold i Nørre og Sønder Herred, Randers Amt fra 1850 og derefter.

Nissen skriver bl.a. om konfirmationen:

Ved Konfirmationen gjaldt det om at komme øverst paa Kirkegulvet, og var det lidt svagt med Lærdommen, prøvede man paa, hvad Foræringer kunne virke. Præsterne af den gamle Skole kom i Regelen godt over alle de Vanskeligheder, der beredtes dem paa den Maade; men de unge Præster, der vilde være strængt retfærdige og vare ukjendte med Forholdene, kom ofte galt af sted. Valgte Præsten nu at sætte Konfirmanderne efter Alder, kom han ikke alene galt af sted med Forældrene, men ogsaa med de gamle Lærere. Nu tages der ikke saa meget Hensyn til Opstillingen og Overhøringen som før, og desuden er Offeret nu ikke saa uensartet, at dette tillæges nogen Betydning i den Retning, hverken af Yderen eller Modtageren.

Efter Konfirmationen regnedes Drenge og Piger til de Unges Lag, og allerede den første Valborgaften derefter vare de med til at bytte Gadelam. Den Pige, der blev tildelt en Karl som hans Balpige hele Aaret om, kaldtes hans Gadelam. Til denne Udbytning, der foregik Valborgaften, samledes Karle og Drenge.

Nissen skriver derefter omforskellige baller som skovballer og gammelmandsballer, før han kommer til forlovelsen:

De Forældre, der havde giftefærdige Børn, glemte ikke ved nogen Lejlighed at se sig om efter et passende Parti, og saadan ere Forholdene endnu. At de Unge gik og endnu gaa deres egne Veje i dette Ærinde, er en Selvfølge. Det gjaldt da kun om, at Valget af de Gamle erklæredes for passende.

Var Pigen en Gaardmandsdatter, da fik hun et ungt Øg eller en ung Hest i Medgift, ligesom hun ogsaa fik en Ko eller et Par Faar. Forlovelserne holdtes hemmelige, i det mindste indtil Medgiftssagen var ordnet, og man satte pris paa ikke at lade alle og enhver vide noget derom. Forholdet blev som oftest en Hemmelighed, som alle vidste nøje Besked om. Lykønskning fandt ikke sted, før Parterne vare indskrevne. Forlovelsesringe brugtes ikke.

I Anledning af Indskrivningen begav Brudgommen og de to Forlovere; en af hver Familie, sig til Præstegaarden en Lørdag Eftermiddag, hvor de da hos Præsten begjærede Tillysning den efterfølgende Søndag. Derfra gik man til Degnen og traf Aftale med ham om Kirkebogsførelsen.
Ved Hjemkomsten til Brudens Hjem fandtes en lille Forsamling, og her drak man da ”Jagild”. Gjæsterne beværtedes med Sigtebrød, Smør, Ost og Tilmad (Rullepølse, Kjødpølse, Faarelaar osv.) Det er Selvfølge, at Øl og Brændevin ogsaa fandtes paa Bordet.

Forhen begyndte de Unges Samliv som Mand og Kone fra den Dag, og det blev betragtet som passende. Nu ser man dog jævnlig, at det undgaas, eller om det finder Sted, misbilliges det.

Ved Jagilderne forhen søgte en eller anden Spillopmager som oftest at liste sig til den Seng, der var bestemt for de unge Folk, og han gjorde da enten Endestykket løst eller tog Bunden ud, så Følgen maatte blive, at Parret kom til at ligge paa Gulvet den Nat. Da saadant ventedes, passedes der meget nøje paa; især af Pigens Moder; men ofte var hun skjælmsk nok til at gaa i Ledtog med Spøgefuglen. Udøvere af og Medvider i Gavtyvestregen indfandt sig næste Dag ved Frokosttid, og under megen Deltagelse, men med et listigt Grin, spurgtes der om Velbefindendet, og under Latter og Morskab førtes Samtale herom.

Under Skatten i Viuf kan du læse om de frygtelige år omkring 1659, hvor en stor del af befolkningen mellem Horsens og grænsen på østkysten blev udryddet, til dels af krig og til dels af pest. Hele landsbyer var tømt for indbyggere og stod spøgelsestomme efterfølgende. Dengang løste kongen problemet ved at flytte overskudsbefolkningen fra Vendsyssel og Thy til Sydøstjylland, som han tidligere har løst pestens resultat på Sjælland ved at flytte Østjyder til Sjælland.

En anden frygtelig pestperiode var 1602. I Aarhus Stifts Aarbøger 1908 kommer Christian Axel Jensen lidt ind på denne pestperiode i artiklen Thestrup Epitafiet i Maarslet Kirke. Christian Axel Jensen skriver:

[om epitafier] Ikke altid er den Lære, de giver, lige hyggelige. Den, der med Opmærksomhed har gennemlæst Thestrup Epitafiets Indskrift, vil sikkert have lagt Mærke til, at Rasmus Pedersen mistede Fader, Moder og alle sine fem Sødskende i eet og samme Aar.

Det var et Pestaar; efter at en pestagtig Sygdom i de foregaaende Aar var naaet til Danmark østenfra og havde hærget de østdanske Provinser, angreb den 1602 og 1603 Jylland, og Dødeligheden maa have været betydelig; af Indskrifter i Kirkerne vides, at det f.eks. at der i Stauning Sogn ved Ringkøbing alene i Aaret 1602 døde 150 Mennesker og i Snejbjerg sogn 209 Mennesker. I Stambogen skriver Rasmus Thestrup, at hans Slægt død ”udi en forgiftige Pestilents 1603, mig alene undtagen, som da var udenlands og lever, saa længe Gud vil”. Min s. [saglige] Fader døde den 9. Maj, min s. Moder døde den 16. April. Desligeste mine salige Sødskende: s. Niels Pedersen Fog døde den 13. Maj; s. Niels Pedersen Krekjer den 29. Maj; s. Clemmend Pedersen døde den 16. April; s. Maren Pedersdaatter den 12. April; s. Anne Pedersdaatter den 29. April. Hvilke alle ligger begravne paa Morslett Kirkegaard, ret lige uden for Vaabensdøren, hos min s. Modersøster, som jeg have ladet lægge Ligtræer paa alle deres Grave.
”Og døde der til hobe, af denne ene Gaard, af samme forgiftige Pestilens hen ved 17 Mennesker”.

Den korte og tørre Opramsning af Dødsdagene giver i al sin Knaphed et forfærdende Billed af, hvorledes det gik til i Pesttider, og hvor værgeløse Datidens Mennesker stod mod Sygdommens Angreb, som de ikke forstod og ikke kendte Midler mod.

Set fra denne Side Bliver Maarslet-Epitafiet da et Mindesmærke om en af de mørkeste Sider i Fortidens Samfundsforhold, et moment til os om, hvor godt og trygt vi trods al moderne Nervøsitet kan leve i vore Dage; det maa blot læses mellem Linjerne, Indskriften selv undgaar at nævne det uhyggelige Ord: Pest.

Hvor frygteligt pesten var for vores forfædre, fortælles også i et af de gamle sagn fra datidens Danmark. I Flovtrup i Selde sogn findes der en høj, som hedder Drengshøj. Sagnet fortæller, at højen har fået dette navn, fordi man spærrede en levende dreng inde i højen på den tid, hvor pesten hærgede. Det gjorde man, fordi man mente, at det at ofre en levende dreng ville milde gud og derigennem skærme byen for den frygtelige sygdom. Sagnet er blandt de mange sagn, som Thiele, Jens Kamp og Evald Tang Kristensen indsamlede fra Viborg Amt. Sagnet kan sagtens være sandt, da byens gårdmænd sikkert let har fundet en kvinde med en uægte født søn i omegnen, og som var villig til at sælge ham for penge. Sagnet er gengivet i Hjemstavnsbog for Viborg Amt, 1938.

Hvis der sidder en eller to af denne hjemmesides læsere, der hører til dem, der tænker: Hvor sender man Margrethe Vestager hen, når hun engang er færdig som Statsminister? Og hvis du så tænker, at hun da bliver sendt til Bloksbjerg, er det kun fordi, du ikke kender danskernes (jydernes) historie godt nok. Det afhænger nemlig af, hvor man bor i Danmark (Jylland), om der historisk set blev afbrændt bål på Sankt Hans aften (Bloksbjerg i Tyskland) eller Valborg aften (Troms i Norge).

Evald Tang Kristensen fortæller en masse af de heksehistorier, han hørte rundt omkring i især Jylland i 7-binds værket: Danske Sagn som de har lydt i folkemunde. Nogle få af disse heksehistorier kan du finde på denne hjemmeside, når de vedrører de sogne og egne, hvor vores forfædre levede.

Som man kan læse i heksehistorien fra Skrødstrup i Hem sogn drager heksene, som lever i og omkring Mariager slet ikke til Bloksbjerg i Tyskland, men derimod til Troms i Norge. Og afrejsen finder ikke sted Sankt Hans-aften men derimod på Valborg aften.

Baseret på alt sit materiale laver Tang Kristensen en opsummering af, hvor heksene sendes hen, og skriver:

På øerne brændes der udelukkende blus Sankt Hans aften. Men det må dog bemærkes, at i det nordvestlige Sjælland rider heksene til Troms kirke aftenen før Skjærtorsdag, og dette peger sandsynligvis på, at der i disse egne har været brændt blus den aften, hvilket imidlertid i tidens løb er gået af brug.

Der brændes også blus Sankt Hans aften over hele Vendsyssel, Thy og Mors, og den allerstørste del af Salling samt i den overvejende del af Himmerland. Fremdeles i Sønderjylland og på Als, og skikken strækker sig helt op til Vejle for det østlige Jyllands vedkommende, og endnu meget længere op i Vestjylland, nemlig op til Stadil nord for Ringkjøbing. Det er altså den langt overvejende del af Danmark, der har blusbrænding Sankt Hans aften.

Det må dog mærkes, at nogle sogne omkring Varde, særlig øst og syd for denne by, ikke lader til at have nogen som helst blusbrænding. Heller ikke Bornholm og Lolland.

I det midterste Østjylland, altså fra Vejle fjord til Mariager fjord, brændes blus Valborg aften, hvilket er ulige interessantere end Sankt Hans aften. Valborg aftens blus strækker sig over den sydligste Himmerland helt ind forbi Viborg og så syd på helt ned til Vejle-dalen, over hedestrøget vest for Silkeborg og ad Sønder Omme.

I det vestlige Jylland, nord for Stadil helt op til Limfjorden op mod øst forbi Holstebro, Herning samt mod syd til Skjern-å-dalen op i en skrå regning til Tim, dernæst Sydvest-Salling, brændes blus Pindse aften, det såkaldte Pindse-vækild, der sikkert ikke, lige så lidt som noget af de andre blus, har nogen kristelig oprindelse.

Fortegnelse over en del steder, hvor der brændes blus Valborg aften:
I Himmerland: Als, Astrup, Hellum
I Fjends Herred: Smollerup, Haderup, Karup
I hedeegnen: Sønder Omme, Brande, Thyregod, Ejstrup, Nørre Snede, Vester Nykirke, Kollemorten
I Vejle-egnen: Grejs, Vindelev, Kollerup, Jelling, Lindeballe, Gadbjerg
Fremdeles i Uldum og Tørring, Hvirring og Hornborg, Lundum.
Dernæst Samsø og Tunø

Grænsedistrikt for Valborg aften mod Sankt Hans aften:
Mod nord: Sønder Onsild søndenfjords (her dog mest Valborg aften), Vive, Ove, Valsgård nordenfjords, Hørby, Stenild, Øls, Ravnkilde, Brorstrup, Døstrup. Hvam, Simested og Hvilsom (i disse tre sogne mest Sankt Hans), Farsø og Gjedsted.
Mod syd: Hornstrup ved Vejle, Jelling, Gadbjerg, Lindeballe (disse 3 sogne har dog forhen udelukkende haft Valborg), Hover ved Vejle.

Så hvor sender man heksene hen og på hvilken dag? Bloksbjerg Sankt Hans aften eller Troms på Valborg aften? Historisk set afhænger det altså af din bopæl, hvad du bør mene.

Denne tradition med at afbrænde hekse bygger dog på de oprindelige tragedier, hvor kvinder og mænd i virkeligheden blev brændt levende på bål, som følge af beskyldninger fra andre mennesker, som havde set sig onde på dem. En af disse historier berører Grynderup, og du kan derfor læse om den på siden Mejlby – Himmerland.

I Aarhus Stift Aarbøger 1908 skriver Martin Kristensen i artiklen Nogle Træk af Aarhus Stifts Tilblivelse og Bebyggelses Historie. En lille del af denne fortælling handler om Sødring-området, hvor Christen Knudsen blev gårdejer sent i livet. Martin Kristensen skriver:

Straks efter Istidens Ophør har den nordligste Del af Jylland haft omtrent samme Højde som nu; men mod Syd har Landet hævet sig, saa det ved Aarhus har ligget 15 og ved Kolding muligvis endog over 30 Alen højere end nu.

Jylland var paa denne Tid landfast med Skaane; Bælterne og Øresund var kun Render, hvorigennem der var Afløb fra Østersøen, dengang sandsynligvis en Ferskvandssø, til Kattegat.
Derefter er der foregaaet en almindelig Landsænkning, der paa sine Steder har beløbet sig til over en Snes Alen. Hele den nordlige Del af Jylland har, da Sænkningen var størst, ligget saa meget lavere end nu, at Vandet har dækket store Strækninger af Vendsyssel.

Ogsaa længere mod Syd var Kysten en anden end nu. Et Sund forbandt Mariager og Randers Fjord, saa Sødring var en Ø. En del af Djursland var ved Sunde skilt i flere Øer. Fra Aarhus-bugten gik en Fjord ind mellem byerne Vejlby og Egaa til Lisbjerg, og hvor Brabrand Sø nu findes, strakte en Fjord sig 7 Fjerdingvej ind i Landet, forbi Constantinborg helt ind til Skiby.
…
Den gamle havbund i Vendsyssel ligger højt over den nuværende strandlinie.

Udklip fra Ørum, Galten herred 1788

Hvad er definitionen på at have en dårlig dag? Selv om der var epidemier i gamle dage helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og selv om alle byer mere eller mindre har oplevet det, - i hvert fald i de store pest-epidemier såsom dem i 1602 og 1659 -, og de større byer især, kan man stadigvæk blive forbløffet over forholdene, som vores forfædre levede under – nærmest et under, at vi er her i dag!

Hvor må det have været svært at være til i gamle dage. Selv om vi i dag kan føle os utrygge, er det jo ingenting i forhold til tidligere, hvor sygdomsepidemier, krig og ulykke, kongens samt elitens magt- og nydelsessyge beslutninger samt mangel på nok og god mad og varme om vinteren uden for hovedstadens elite holdte den jævne befolkning nede i stor udstrækning.
En dårlig dag? Tænk bare på 4. advent 1788 i Ørum i Galten herred, som er den 21. december 1788, når du synes, at du har en dårlig dag næste gang. Den 21. december 1788 må da kunne betragtes som en rigtig dårlig dag for denne lille by.

På en og samme dag må 4 forskellige familier lægge et af deres børn på 10 år eller derunder i graven, foruden en ældre kone, der dog nok ikke kunne forlange mere. Havde denne illustration været fra 2013, havde Margrethe Pedersdatter Løy, Jens Nielsen, Peder Pedersen Kok og Christen Nielsen Ulf jo været sprællevende børn, der render rundt og leger.

Der var stor børnedødelighed i gamle dage, men den 21. december 1788 må alligevel have været en frygtelig dag for Ørum. Er der nogen andre slægtsforskere, som kan trække et værre eksempel ud på, hvad det vil sige at have en dårlig dag?

Der findes sagn og historier fra andre Mejlbyer end lige midtvejsbyen i Himmerland, og de skal da også fortælles. De findes i Danske sagn som de har lydt i folkemunde af Evald Tang Kristensen. Den første handler om bjergfolk:

Dagen før juleaften, da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende. Hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup Høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjørterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandigt front mod hende. Hun sagde gid dag til hende, men fik intet svar. Hun lignede bestemt en afdød ældre fruentimmer fra Mejlby ved navn Mariane Krympes.
Rasmus Peter Mortensen, Mejlby
[Redaktøren: Det vides ikke, hvem Rasmus Peter Mortensen er. Men Bygballe ligger i Mejlby sogn, som er midtvejsbyen mellem Randers og Århus. Der er dog en Peter Mortensen, som lever i Bygballe i Mejlby sogn i 1880 som ugift. Han er døbt som Peder Morthensen 2. juledag 1854 som søn af husmand Morthen Sørensen og Karen Jensdatter fra Meilby Mark. Så det er måske ham, som fortæller historien om bjergfolkene i Bygballe?]

Den næste historie handler om at lære at hekse. Man kan dog ikke se, hvilken Mejlby historien stammer fra; hverken ud fra teksten eller ud fra stedregisteret til samlingen af sagn. Men historien lyder:

Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det in ad nøglehullet i kirkedøren ved mindnatstid, så vilde der komme én og sige: ”Hvad begjærer min herre?”. De skulde da sige, hvad de tykte, de vilde have, og så skulde de få det.
Margrethe Jensdatter, Mejlby
[Redaktøren: Der er dog nok tale om Margrethe Jensdatter fra Mejlby sogn mellem Randers og Århus, der lever i byen ved folketællingen i 1860. Hun er gift med daglejeren Christen Jensen og er selv født i Skjødstrup i 1813.]

Der findes også flere sagn fra Grynderup, men der er ikke tale om Grynderup i Himmerland. De skal dog alligevel fortælles:

En heks sagde til sin pige, en dag før hun gik i by: ”Når du kommer med fløden i kjærnen, skal du sige: En skefuld fra hver gård og to fra æ præstegård.”
Men pigen sagde: ”En potfuld fra hver og to fra æ præstegård”. Så blev der for mange, og da konen kom hjem, stod hun i fløde til knæerne.
Heksene red Sankt Hans nat på en limstage. De kan også ride på en sort kat, der ikke er et hvidt hår på. Ovntræer kan også bruges. Men mennesker kan de også ride på, når disse ikke slår kors for dem, når de lægger dem, for ellers kan de ikke bruges.
En dreng vilde gjærne med på den færd. Konen havde lært ham, hvordan han skulde sige. Den gang han sad så op, sagde han: ”Nu i Jesu Kristi navn!” Så faldt han ned af skorstenen og brækkede begge hans ben og kom ikke med.
Dorte Johanne Kristensdatter, Grynderup
[Redaktøren: Dorte Johanne Kristensdatter fra Grynderup findes ikke i Grynderup sogn i Himmerland, så hun er nok fra Grynderup i Sæby sogn i Salling.]

I Fra Randers Amt 1910 skriver M. Michaelsen og købmandsstanden i Randers og hans oplevelser i forbindelse med, at bønderne handlede ind i Randers. Dette er uddrag af denne lange beretning. Fotoet viser et af de ældre huse i Randers, og datidens bønder fra Asferg, Fårup og Kousted kendte altså nok huset, som det så ud dengang.
 
M. Michaelsens far, Mads Isager Michaelsen, ejede en købmandsgård på Nørregade i Randers, hvor forfatteren altså er født i 1827. Efter datidens forhold var det en stor forretning, som inkluderede et brænderi, et bryggeri og et ”maltgjøreri”. M. Michaelsens erindringer handler altså om forholdene fra ca. 1840 og derefter.
 
Følgende er fra M. Michaelsens hånd:
 
Om Randers bys udseende
”Gaderne var brolagte med smaa, runde Steen, og Fortougene havde i Regelen en Række Fliser; store, dybe Rendestene løb langs Fortougene, og over disse var lagt Planker ved Indkjørsel til Gaarde, ved Gadeskjæringer og undertiden ogsaa ind til Gadedøre. Om Sommeren, naar der faldt meget voldsom Skylregn, kunde Vandfloden blive saa stærk, at den tog Rendestensbrædterne med, og det var da et Arbejde atter at finde dem nede i Byen og faa dem paa Plads….

Belysningen bestod i Tranlamper, der hængte enten paa Hushjørner eller i Kjæder tversover Gaden; der var et lille Skab, hvor Kjæden gik ned, for at Lygten kunde heises ned til Pudsning… Det var en meget tarvelig Belysning, især da der var langt mellem Lygterne…. Hvilket Aar vi fik Gas, mindes jeg ikke; men det var vist i Slutningen af Halvtredserne….

Paa Gaderne var der rundt om i Byen anbragt Pumper, dels for at tage Vand i Ildebrandstilfælde, del til Husbrug; Pumperne ved … Kirkegade var saaledes anseet for at levere noget af det bedste Drikkevand, og ligesaa de to Pumper paa Pladsen udfor Svaneapotheket.
 
Om handlen med omegnens bønder
Kjøbmændene havde dengang en meget sammenblandet Forretning; ofte var der baade Manufacturvarer sammen med Colonial, Jern og Kul, Hør og Hamp, Brænderi og Bryggeri, medens Jernkram blev holdt mere særskilt; samtidigt kjøbte de Bøndernes Korn, Smør, Uld, Skind etc…

Bønderne havde dengang saa nogenlunde faste Søgningssteder, saaledes at Beboerne i een eller flere Byer i Regelen fulgtes ad til samme Kjøbmand. Min Fader havde overveiende Bønderne fra Asferg, Faarup, Kousted, Gassum, Hvidsten, Vestervelling, Tinbæk, Udbyover, Kastbjerg og Udbyneder, samt leilighedsvis fra Tjele Gods. Lørdag var naturligvis den vigtigste Dag, men enkelte kom ogsaa om Onsdagen. Deres Kjøretøier var lange og i Bunden meget smalle Fjælevogne; Bunden var oftere ikke bredere end 12-15 Tommer; Bagsmækken var forsiret med Figurer af Jern eller Træ og hang i Jernkroge paa Kanten af Vognsiderne, til Rygstød var der Bøjler af Træ, og Sæderne var belagt med Hynder og Dækkener, og det var under alle Omstændigheder et meget ubekvemt Sæde. Manden var saa godt som altid selv Kusk, og var Konen med, sad hun i Regelen i Agestolen bagved med et Dækken om Fødderne og maaske lidt Halm i Bunden af Vognen. Ofte ”fælledes” der med Naboen, som saa ogsaa havde sin Kone med. Bag i Vognen laa der Korn eller Smør, der skulde ud til Kjøbmanden, samt Ankere eller Dunke og Flasker til Brændevin, Eddike, Mjød etc., Kurve med Æg, eller hvad der ellers skulde til Byen… Karlen maatte saa spænde Hestene fra, faa dem i Stald og fodre dem af det medbragte Foder, hvorefter Vognene kjørtes sammen i en Række; men naar der ikke var mere Plads i Stalden, blev Hestene bundne til Vognen og fik da Foderet dér….

…at Madammerne fik deres Kaffe, hvorimod Mændene gik til Butikken og fik deres Snaps til den medbragte Mellemmad, der hovedsagentligt bestod af en stor tyk Skive Rugbrød med salt Kjød, Rullepølse eller Ost, og endvidere noget Rug-Sigtebrød….

Forholdet til Bønderne var i Regelen godt, og der vistes altid lidt særlig Opmærksomhed gjensidigt mod de Bønder, der stod særligt høit anskrevet. Ved ankomsten bragte de Ankere, Dunke etc. ind i Butikken, hvor der paaskreves Navn, og hvad der skulde deri af Brændevin, Rom, Sirup etc., og naar de skulde til at gjøre sig færdig, kom de til Disken og forlangte, hvad de skulde have…

Kaffe, Kandis – sjælden hvidt Sukker – Cikorie, tilligemed Ris, Puddersukker, Svedsker, Rosiner, Krydderier etc., hvilket pakkedes i de medbragte Kurve, i Smørbøtter eller i Papir, hvorefter Regnskabet opgjordes med Kridt paa Disken eller paa et Ark graat Papir.”
 
Foruden ovenstående korte uddrag, som mest handler om bøndernes indtog i Randers fra Asferg, Fårup og Kousted, kan det anbefales at læse artiklen i fulde uddrag for slægtsforskere, der har aner i Randers by midt i det 18. århundrede.

Hans Hansen Møller af Stoustrup har sat sin underskrift i Gauerslund kirkebog

Gård 1: (Var før 1688 sammen med gård 2) - Fæstegård
1634, 1653/1664: Søfren Thomsen
1688: Jørgen Pedersen Krage
1733: Jørgen Mortensen Krage
1765: Thomas Jørgensen Krag

Gård 2: Fæstegård
1688: Hans Pedersen
1733: Povl Thomsen
1739: Enken efter Povl Thomsen ægter Peder Madsen fra Sellerupgaard
1765 til 1790: Thomas Povlsen (må være søn til Povl Thomsen)

Gård 3: : (Var før 1688 sammen med gård 4) – Fæstegård
1634 til 1664: Hans Pedersen
1688: Peder Jensen Smed
1733: Hans Thomsen
1765: Anders Hansen
1770: Niels Hansen

Gård 4: Fæstegård
1688: Niels Stephansen
1733: Peder Nielsen Dahl
1799: Peder Nielsen Dahl ejer nu gården
?: Sognefoged Jørgen Iversen
?: Peder Madsen
?: Nikolaj Sørensen
?: Thomas Kring
1918: Enken efter Thomas Kring ejer gården

Gård 5:
1634: Peder Terkildsen
1653: Peders enke Kirsten
1664/1688: Hans Pedersen Skrædder
1733: Poul Knudsen
1738: På grund af armod afstås gården til Kammeråd Folsack
1742: Major Dunckan fra Nyborg (mindetavle findes i Gauerslund kirke)
1752: I Eltang vies Niels Hansen af Børcop med Kirsten Nielsdatter af Vilstrup
1765: Niels Hansen er fæster af gården
1770: Anders Sørensen Rymann ejer nu gården
?: Jørgen Thomsen
1918: Ejes af Jørgens døtre

Gård 6: Fæstegård
1634: Anders Søfrensen
1653/1664: Peder Andersen Hviid
1688: Rasmus Lauritsen Smed og Matz Nielsen
1765: Hans Pedersen og Jes Pedersen
1770: Hans Pedersen Hviid og Morten Pedersen
1796: Hans Pedersen Hviid ejer sin del af gården
1918: Anton Clausen

Gård 7:
1634: Søfren Christensen
1653: Jørgen Jensen
1664/1688: Hans Mortensen
1733: Gyde Andersen
1765: Henrik Jørgensen
1770: Lars Jakobsen

Gård 8: Børkopgaard
1634: Thor Søfrensen
1653/1688: Niels Jensen Buck
1733: Niels Olufsen
1746: Hans Jørgensen
1765: Hans Jørgensen fra Brøndsted overtager gården ved at gifte sig med Niels Olufsens datter
1770: Gården ejes af Anders Hansen (søn af Hans Jørgensen)
1918: Niels Pedersen

Gård 9: Selvejergård
1634: Jørgen Thomsen
1653: Jørgen Nielsen
1664: Tyge Nielsen
1688: Peder Thygesen Rafn
1725: Jens Knudsen fra Sellerup overtager halvdelen ved at ægte Steffen Nielsens enke, der vist er datter af Peder Rafn
1731: Overtages den anden halvdel af Peders søn Thyge Pedersen Rafn
1733: Jens Knudsen og Thyge Pedersen Rafn
1762: Rasmus Jensen fra Herslev får halvdelen ved at ægte Thyge Rafns datter
1765: Jens Knudsens enke og Rasmus Jensen
1770: Rasmus Jensen og Ebbe Hansen
1790: Ebbe Hansen og Povl Pedersen Ravn ejer hver en halvdel af gården
?: Søren Pallesen og Thomas Mortensen
Søren Pallesens del flyttes ud sydøst for byen
Thomas Mortensens del ligger i 1918 endnu inde i Børkop by og er solgt til Karensdal.

Gård 10:
Omtales ikke

Gård 11: Var oprindeligt en del af gård 11
1688: Jens Christensen
1733: Peder Laugesen
1765/1770: Peder Sørensen
Der vides ikke noget efterfølgende om denne gård

Gård 12:
1688: Søren Sørensen
1733: En ukendt svoger til Søren Sørensen
1765/1770: Hans Lauersen eller Hans Lassen
Der vides ikke noget efterfølgende om denne gård

Gård 13
1634: Peder Søfrensen
1653/1664: Søfren Pedersen Basse
1688: Niels Jensen
1710: Niels afstår gården til svigersønnen Iver Thomsen
?: Niels Iversen
1769: Hans Hansen Ostesen overtager gården og er gift med Niels’ datter Else
1795: Else og Hans sælger gården til udparcellering. Det meste gik til gård 20.
Gården lå tæt på det sted, hvor højskolen lå i 1918

Gård 14 og 15: Selvejergård
Indtil 1688 én gård ejet af Hans Hansen i Skærup.
Gården blev afbrændt og lagt øde i Svenskekrigen. Andre beboere på gårdene end nedenstående kendes ikke

Gård 14:
1688: Søfren Nielsen
1733: Christen Sørensen
1765/1770: Iver Andersen

Gård 15:
1688: Søren Nielsen
?: Jakob Nielsen
1733: Jens Jørgensens enke
1765/1770: Jørgen Pedersen

Gård 16: Fæstegård under Nebbegaard: Rødbækgaard i 1790
1634/1664: Povl Espensen
1688: Jens Søfrensen
1730: Hans Skovsen
1770: Gården ejes af Henrik Jørgensen
1790: Povl Rødbæk
1918: Anders Ebbesen

En nabogård på samme jord:
?: Anders Pallesen
?: Palle Henriksen
1918: Anders Henriksen

Gård 17: Selvejergård og under Nebbegaard efter krigen
1634/1662: Henrik Jensen Rafn (afbrændt i Svenskekrigen)
1688: Peder Jensen
1733: Oste Hansens enke
1765/1770: Hans Ostesen
1790: Peder Hansen Ostesen
Blev udparcelleret i slutningen af 1800-tallet

Gård 18:
1688: Peder Ifversen
1770: Jens Jensen
Andet vides ikke om den

Bol 19: Lagt under Nebbegaard i 1670:
1664: Anders Pedersen
1688: Jens Christensen Skomager
Nedlagt før 1770

Gård 20:
1664: Niels Hansen
1688: Hans Hansen
1765: Jørgen Christensen
1770: Morten Pedersen
Senere ejere kendes ikke

Børkop Mølle
1722: Møllerens kone i Børkop Mølle står gudmor i Gaarslev kirke til Søren Nielsen Krag, Niels Nielsen Krags søn
1744: Peder Hansen af Børkop Mølle får døbt sønnen Hans Hansen Møller – denne bliver far til biskop Rasmus Møller og farfar til Poul Martin Møller.
1747: Peder Hansen Møllers hustru i Børkop Mølle står fadder for Tygge Pedersen Ravn i Børkop, der har fået sønnen Niels Tyggesen Ravn.
1747: Peder Hansen Møller i Børkop Mølle er forlover for parret Jørgen Henriksen, søn af Henrik Jørgensen, og Karen Hansdatter, datter af Hans Skousen.
1748: Peder Hansen Møller i Børkop Mølle er forlover for parret Caspar Jensen, tjendende Brandts i Gaverslund, og Anna Stephansdatter af Børkop.
1750: Peder Hansens hustru i Børkop Mølle står gudmor for Caspar Jensen i Børkop, der har fået sønnen Jens Casparsen.
1771: Hans Hansen Møller af Stoustrup sætter sin underskrift i Gauerslund kirkebog i forbindelse med et bryllup [opslag 295]
1771: Mette Cathrine Christophersdatter af Børkop Mølle troloves med Søren Pedersen fra Andkær i møllen.
1777: Niels Pedersen af Børkop Mølle troloves med Giertrud Nielsdatter af Børkop.
1777: Niels Pedersen Møller køber gård 19 i Velling
1810-1831: Sønnen Niels Nielsen Møller har gård 19 efter faren

Andre fra Børkop
1757: Hans Sørensen af Børkop vies til Marie Hansdatter af Biert
_______________________________

Arne Sundbo skriver i artiklen Peder Buch i Hvejsel og hans samtid i Vejle Amts Aarbog 1954 en smule om Børkop Mølle:

Jens Buch måtte 1692 gå fra gården i Børkop, og mølleren på Børkop mølle Peder Olsen [Olufsen] fæstede den, men lod stadigvæk Jens Buch forestå driften, hvad påny viste sig urentabelt, og 1700 mistede mølleren derfor til straf ikke blot gården, men også møllen, som i øvrigt hørte under amtsforvalteren, medens gården stadig var ryttergods.

Det var så heldigt, at Peder Olsens svigersøn, Hans Hansen, gift 1695 med datteren Kirsten, fik lov til at overtage møllen. Peder Olsen, der havde fået den allerede 1660, var født i Haraldskær mølle og gift med Elsebeth Thomasdatter, som levede endnu 1708. De havde foruden datteren en søn, Oluf Pedersen, der var rytterbonde i Andkær, født ca. 1662.

…
Hans Hansen var dog ikke, som af Ravn antaget, fra Børkop mølle, men født i Brøndsted mølle, hvor hans moder Maren Pedersdatter først fra 1658 var gift med Hans Nielsen og derefter fra 1674 med Peder Jensen. Af det første ægteskab var foruden Hans Hansen også sønnerne Peder Hansen, rytterbonde i Brøndsted, født 1662, og Niels Hansen, gårdfæster i Brejning, født 1666, samt Gertrud Hansdatter (død 1701), gift med Jørgen Andersen i Mørkholt.

Af Maren Pedersdatters andet ægteskab var bl.a. Jens Pedersen, der først som gift i 3 år boede på fødestedet Brøndsted mølle og derefter som enkemand 1700 ægtede Karen Nielsdatter, enken efter Hans Madsen i Gammelby mølle.

Karen Nielsdatter havde også været gift med Hans Madsens forgænger Markus Bertelsen, der 1673 kom dertil fra Follerup mølle. Hun døde 1724, og hendes to sønner, afdøde Niels Markussen, der 1705 fik fæste på Brøndsted mølle af sin stiffader Jens Pedersen, og rytterbonden Hans Markussen i Ankjær var hendes arvinger. Året efter hendes død afstod Jens Pedersen Gammelby mølle til snedkermester Rasmus Sørensen fra Århus, der havde opsagt sit borgerskab der.

Karen Nielsdatter var formentligt født i Brøndsted mølle, hvor der før Hans Madsen nævnes Niels Møller, som antageligt har været hendes fader. Man ser, at møllerfamilierne holdt sammen. De dannede overalt i landet en særlig mellemstand, hvis medlemmer giftede sig med hinanden, således at møllerne kunne beholdes i familien.

…
På skiftet efter Jens Lauridsen Risom på Nebbegård 1694 har sønnen Laurids Risom, præst i Smidstrup, fået møllen. Thi 9. januar 1699 købte Jens Pedersen den af ham, men solgte den atter 28. juli 1706 til den senere borgmester i Fredericia Hans Marcussen. Jens Pedersen havde dog, som foran fortalt, omtænksomt nok forinden fæstet den til sin stifsøn Niels Markussen. Efter dennes død i 1722 blev den overtaget af Jes Simonsen af den kendte familie i Dons.

Resten af Sundbos artikel handler jo om Peder Buch i Hvejsel, som ikke er interessant for denne hjemmeside, men låner du bogen på biblioteket, kan du jo selv læse videre.

______________

I bogen Gauerslund fra Børkop lokalhistoriske arkiv offentliggøres vide- og vedtægtsbrevet fra Børkop 1723. Det er underskrevet af 16 mænd, som er:
Hr. retmester Brun, Jørgen Mortensen Kroge, Povel Thomsen, Niels Ollesen, Peder Nielsen Dahl, Peder Nielsen, Hans Thomsen, Peder Tygesen Raun, sl. Stephen Dahls enke, Osted Hansens enke, Jens Jørgensen, Søren Christensen, Peder Hvid, Laurits Hvid, Peder Larsen, Søren Svoger, Jense Semonsen Møller, Ifver Thomsen, Hans Skousen og Gyde Andersen.
[Du kan læse mere om disse mænd og mange andre gårdmænd og gårdhistorier i bogen, der kan lånes på biblioteket for f.eks. Gauerslund, Børkop, Andkær mv.]

J.J. Ravn skriver i En Historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder om navnet Børkop:

”Byen Børkop bør hedder Birkerup eller Birketorp; thi et Dokument fra den 28. januar 1329 nævner en Gaard i Byrktorp i Gaverslund Sogn”….. At Byen Børkop burde hedde Birkerup er sikkert rigtig; this saaledes skreves Navnet i gamle Dage. Navnet hidrører altsaa fra, at Stedet, hvor Byen opførtes, var bevokset med Birketræer. I 1499 skrives navnet Byrcop. Den 15. august 1531 skrives navnet Byrckop. Den 2. maj 1576 skrives det Børckop. Navnet skrives første gang Børkop i 1688. I Vejle Amts Stednavne skrives også, at navnet betyder: De(n) udflyttede gård(e) til stedet med birketræer.

I Tingbogen er der følgende fra februar 1665:
1665 d. 18/2 faar Theodorus Lente, tysk Kansler, i Holmans Herred i Gafverslund Sogn i Børkop 2 jordegne Gaard, 7 Fæstegaarde med Skov, 1 Halvfæstegaard, 2 Bol, 1 Hus og en Afgift af en Aa, samt Børkop Mølle, i Andkær 11 Fæstegaarde, hvoraf 10 med Skov, den 11te er Kirketjener, 5 Bol, hvoraf de 2 bruges under et og 2 Huse, i Brejning 6 Fæstegaarde med Skov, 5 Bol, en Afgift af Jord, som har ligget til et Bol, Sellerup Møllested og 1 Bol i Hvilsbjærg.

I Herredsbogen skriver Anders Jespersen Wejle, som da er præst i Gauerslund, den 23. juli 1670:
Børkop har 10 Gaarde, nogle er Fæstegaarde, og nogle er Selvejergaarde. Der er ogsaa nogle Bol, nogle af disse yder en ringe Tiende, andre gør en Dags Arbejde. Børkop Mølle giver Tiende som et Bol.

Der er endnu en sag fra Tingbogen i 1730:
Peder Møller af Børkop mølle for moderen Kirsten Pedersdatter ctr. samtlige Børkop mænd om græsningsret. Udsat til 4/7, men ikke set igen.

J.J. Ravn skriver i En Historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder om ulve på egnen:
Ulvene var i gamle Dage ofte slemme Gæster paa Egnen. De gjorde tit stor Skade paa Faarene. Saa sent som 1740 fangedes 5 Ulveunger i Tyvkær, 1741 fangedes 3 og 1744 2 i Andkær. I en kongelig Forordning af 23. juni 1688 hedder det: ”Hvo som kan fange eller døde nogen Ulv, skal næste Tingdag efter henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulvene skal aftages (flaaes) og Raden paa en Plads ved Tinget ophænges. Bønderne i Birket eller Herredet skal yde 4 Rdl. for hver gammel Ulv og 1 Rdl for hver ung Ulv, og Jægeren skal selv have Love at behold Bælgen.

Om Brøndsted Mølle:
Dette findes på siden om Peder Jensen på Brøndsted mølle, som ligger i Gauerslund sogn, og som er far til Rasmus Pedersen Møller, der købte Møllersminde, nuværende Pjedstedgaard.

Det vides ikke, hvornår Peder Olufsen Møller er født, men mon ikke, at han er født omkring 1630 til 1638. Peder er født i Haraldskær Mølle.
 
Omkring 1660 bliver Peder Olufsen Møller gift med Elisabeth Thomasdatter. Hun er vist nok født omkring 1633 i Gauerslund sogn.
 
Peder Olufsen Møller bliver møller på Børkop Mølle (vandmølle) et eller andet sted mellem februar 1665 og sommeren 1667.
 
J. J. Ravn skriver i En Historisk-topografisk Beskivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder fra 1918 følgende om Børkop Mølle:
Børkop Mølle er en af Egnens gamle Vandmøller, den nævnes bl.a. 1546, da Peder Ebbesen Galt skøder den og andet Gods paa Egnen til Kronen. Beboere: 1634 Peder Hansen, 1653 og 1664 Ifuer Simonsen, men ganske faa Aar efter kommer Peder Olufsen til Møllen, som han ogsaa paabor 1688. Hans Eftermand var Sønnen Hans Pedersen Møller, hvis Enke, Kirsten Pedersdatter, omkring 1724 ægter Bertel Jensen. Han dør efter faa Aars Forløb, og Enken sidder saa med Møllen, til hun 1739 afstaar den til Sønnen Peder Hansen [Redaktøren: Dette er ikke korrekt: Peder Hansens far hedder Hans Hansen Møller, og han er halv-bror til Jens og Rasmus Pedersen Møller fra Brøndsted Mølle]. Der er da 16 Fag Hus i god Stand paa Møllen. Ved Mølleværket er 2 Kværne med 4 Stene, af disse er de 2 opslidte. Møllen drives ved overfaldende Vand. Besætningen bestaar af 2 Bæster, 6 Køer og 6 Faar. Peder Hansen har sagtens i flere Aar bestyret Møllen for Moderen, this 30te April 1730 fik han, Ifølge en Skødeprotokol paa Elbo m.fl. Herreders Kontor i Fredericia, Skøde paa Jord til 4 Hoveders Græsning. Peder Hansen, der var Broder til Biskop Rasmus Møllers Fader, Gdm. Niels Hansen Møller i Stovstrup, døde 1751 i en Alder af 50½ Aar gl. Han begraves 8de Søndag efter Trinit., hans Hustru Maren Stephansdatter, døde samme Aar 43 Aar gl. Møllen sælges saa, da de afdødes Børn er umyndige, til Tømrermester Kristoffer Møller fra Kolding for 900 Rdl.
 
J.J. Ravn skriver endvidere om en klage over mølleren fra 1667, så Peder Olufsen Møller har fået vandmøllen før dette år:
 
1667 d. 18/11 føres der paa Herredstinget klage over Mølleren i Børkop. Han har nemlig købt en Brændevinspande, som han har taget i Brug, uden at den paa Herredstinget er bleven stemplet med kongelig Majestæts Segl. Mølleren anklages derfor for Øvrigheden for Ulydighed og Overhørighed; han bør straffes som Lovens Overtræder og Foragter, hedder det, og desuden have sin Brændevinspande forbrudt. Mølleren, Peder Olufsen, mødte paa Tinget og svarede paa Anklagen, at han havde købt Brændevinskedlen sidste St. Olufsdag, og den havde Herredsfogden udgivet. Og da derfor Christoffer Lange og hans Medfølger, Jens Nielsen, kom til Møllen og spurgte om Brændevinskedlen, svarede han dem ikke paa deres Spørgsmaal, thi de tilkendegav ikke, hvem de var, men kom ind i hans Hus med en blottet Degen (Kaarde) og en Bøsse. Peder Andersen i Børkop Mølle vidnede og bestod ved Ed og med oprakte Fingre, at forleden Torsdag kom Christoffer Lange og Jens Nielsen, som staar for Retten, til Børkop Mølle og spurgte om en Brændevinskedel, men de fremviste ikke nogen Ordre eller Brev til Underretning om, hvad de var for Folk; men den ene af dem, som lod sig kalde Jens Nielsen, tog Bøssen i Vejret og truede Peder Møller med den, og Christoffer Lange stod udenfor Døren med en blottet Degen, og Peder Møller saavelsom hans Hustru tilbød, at de vilde følge med Kedlen til Herredsfogden, og han saa ikke, at Peder Møller gjorde ham nogen uførm, men den anden jog ham ud af Døren med en blottet Degen og gjorde ham stor Overlast i hans Hus. Niels Sørensen, der ogsaa var i Børkop Mølle, aflagde samme Vidnesbyrd som Peder Andersen, og han fremlagde desuden en Erklæring, der lød saaledes: ”Kjendes jeg, Berendt Osterman, Borger og Kedelfører i Fredericia, og hermed vitterliggør, at Peder Olufsen, Møller i Børkop, haver købt og hos mig bekommer i forleden Sommer noget efter St. Olufsdag en Brændevinskedel med Tilbehør, som han mig til Kasse haver betalt. Det bekræfter jeg med min egen Haand. Aktum, Fredericia, d. 15de November 1667. Berendt Osterman.” For Retten begærede nu, hedder det i Tingbogen, Peder Møller, at man vilde stemple hans Brændevinskedel. Efterdi han forfarer, at de er de Personer, som det skulle forrette.
 
Peder Olufsen Møller har stadigvæk møllen i 1688 og måske til omkring år 1700, hvor svigersønnen Hans Hansen Møller overtager Møllen.
 
I 1692 er Peder Olufsen Møller opført som fæster af Børkopgård.
 
Der vides ikke mere om Peder Olufsen Møller, men han dør mellem år 1700 og 1707.
 
Børkop vandmølle findes stadigvæk med bygninger fra 1827 og er et museum og spisested, som man kan besøge. 

Foruden de mange gode skifter fra Nørlund gods fra Mejlby, Ravnkilde, Haverslev samt Store og Lille Binderup, har Nørlund gods også en bog over fæste- og hoverivæsen, hvoraf følgende er et uddrag derfra i forhold til andre sogne:

Den 6. marts 1786: Mads Pedersen Rousing fra Madstrup i Borup sogn i Randers Amt fæster det hus i Helsted by i Borup sogn, som Friderich Henrichsen og hustru Anne Jensdatter havde i fæste. Huset er på 5 fag. Underskrift fra Mads Rousing.
Den 31. august 1802: Christen Sørensen Smed, som er født i Rebild, fæster den gård i Aarestrup, som er udflyttet fra byen i 1802, og som hans farbror, Christen Jensen Smed har afstået pga. alderdom og skrøbelighed. Gården ligger i nærheden af Torstedlunds skov. Underskrevet af Christen Sørensen Smed og til vitterlighed af Søren Theil og Peder Christian Nissen på Torstedlund. Fornyet den 6. maj 1812. Hartkornberegning den 1. november 1841. Underskrives den 20. marts 1846 af Søren Christensen på vegne af sin far. Fortsætter den 25. november 1802: Overværes af Niels Aarestrup, Niels Didrichsen, Jens Mogensen og Hans Christensen, alle indbyggere i Nibe, samt vurderingsmænd: Sognefoged Christen Gregersen og selvejer Lars Freilev, begge af Gjelstrup. Der laves en liste over, hvad Christen Sørensen får med i forbindelse med fæstet.
Den 30. december 1803: Ungkarl Niels Christensen, som er født i Klitgaard, fæster det hus med tilliggende toft i Klitgaard, som hans far, Christen Ingvardsen, havde i fæste men godvilligt afstår. Den 11. december 1848 nævnes i siden af siden. Nedenunder nævnes den 6. maj 1814 i et tillæg.

På www.sa.dk finder du under på forsiden under Øvrige samlinger under arkivalieronline, klik på Søg, dødsanmeldelser fra Viborg amt ved at vælge Amter, derefter Amt=Viborg amt og derefter Viborg Stiftamt. Hvad du finder af dødsanmeldelser i denne bog er f.eks. for:

[Første tal er opslag]
9: Jens Poulsen for sin far, Poul Jensen i Wüle sogn og by [Vile sogn], 60 år, den 13. december 1795. Nævnes Laurs Erichsen i ?. Hustruen er Else Christensdatter.
10: P. Christensen, Sognefoged i Ørum sogn, for ? den 9. januar 1795. Nævnes Peder Christensen i Sønder Ørum.
11: Laurits Nielsen for Peder Jepsens enke, Karen [Jacobsdatter?], den 17. februar 1795 i Nautrup sogn. Vidne: sognefoged Jens Sørensen Schyldahl [Skyldahl]. Er måske Tangelev-familien i Nautrup?
12: Indsidder Søren Jensen er død hos bonde Laurits Aaris i Sønder Ørum. Underskrevet i Strandet den 21. februar 1795 af [underskrift nok: A. S. Jensen]
13: Forpagter Rasmus Lyngbye af Testrupgaard i Testrup sogn er død den 25. marts 1795. Underskrives af Anne Munk og Hans Lyngbye.
14: Peder Kiergaard er død. Jørgen Nielsen Lynderup skriver under den 23. april 1795 i Hvorslev.
15: Fra Ramsing sogn den 11. juli 1795 – kan ikke læses, men er nok fra Lille Alling.
16: Sognefoged Christen Christensen i Bygom for selvejer Søren Christensen Snedker i Østerbølle. Nævnes: Søren Christensens bror, Christen Christensen, samt Hans Christensen Pors i Uldberg. Den 15. august 1795.
16: Jep Poulsen i Hjerk sogn er død [måske = Jeppe Bondesen?] den 18. august 1795. Underskrives i Bailum den 18. august 1795 af N. Tang.
17: Jeppe Jensen i Harre sogn underskriver for Kiersten Christensdatter, sin kones mor. Nævnes: Peder Jensen i Krejberg, Boel Andersdatter og Johanne Andersdatter.
18: Peder Nielsen er død, hos selvejer Jens Karup i Ingstrup den 5. september 1795. Maren Andersdatter nævnes, men resten kan næsten ikke læses. Jens Karup er nok lig med Jens Pedersen.
19: I Vium by [i Hjerk sogn] underskriver Mette Madsdatter for Jens Pedersen den 19. oktober 1795. Medunderskriver er bror sognefoged Søren S?, men er vel en Søren Madsen eller Søren Pedersen?
20: Søren Westergaard i Oddense underskriver for Jep Bertelsen i Frammerslev den 13. marts 1796.
21: Søren Westergaard i Oddense skriver et eller andet den 14. juli 1796.
21: Jeppe Nielsen i Bajlumgaard underskriver for Jens Knudsen af Hjerk sogn, Vium by, den 10. september 1796, fordi dennes kone Kiersten Pedersdatter er død, og efterlader 3 drenge og 3 piger, som alle er hjemme hos faren. Endnu en søn tjener i Bajlum sogn. Nævnes: Mads Jepsen i Piildam.
22: Niels Mogensen af Hindberg [Hindborg] og Ole Andersen Skræder af Otting for hustruen Maren Mogensdatter underskriver for Karen Jepsdatter i Otting sogn – den 4. december 1796.

139: Mads Justesen [Justsen] underskriver for Niels Jepsen i Ramsing den 1. december 1802. Der nævnes også en Chresten Deich.
140: Sognefoged Hans Knudsen i Nautrup underskriver for Jacob Johansen i Kier [Bysted] i Nautrup sogn, som er død den 23. december 1802. Nævnes: Niels Knudsen i Øster Vodbek.
141: Sognefoged Hans Knudsen i Nautrup underskriver den 29. december 1803 for Willads Mortensen. Hustruen er Pedernille [Pernille] Christensdatter. Yderligere 2 underskrifter: Bodil Sørensen [faktisk Sørrensen] og Christen Amdrup Sem
142: Husmanden Søren Nielsen i Breum underskriver for Lauge Pedersen den 28. januar 1803 – er fra Grinderslev sogn.
143: I Aalbæk i Lihme sogn sætter husmanden Peder Sørensen sin underskrift for hustruen Karen Christensdatter den 28. januar 1803.
144: Hans Pedersen i Lundø sogn sætter sin underskrift den 10. februar 1803 for Christen Erichsen Lundøe.
145: Indsidder Jeppe Svenningsen fra Krejbjerg sogn er død i Hjerk sogn hos sin datter [Benned] Jepsdatter, hvilket bevidnes af Esper Jepsen fra Nørre Andrup i Krejbjerg sogn, som er gift med Mette Jepsdatter, Niels Jensen, som er gift med Benned Jepsdatter, og Povel Steengaard [alias Povel Pedersen] i Hjerk sogn, som er gift med Else Jepsdatter.
146: Elisabeth Christensdatter i Baunsgaard i Lihme sogn sætter sin underskrift for sin mand, Niels Jensen Baunsgaard.
147: Mads Justesen i Ramsing sætter sin underskrift for husmand Thomads Sørrensen [Thomas Søfrensen] i Ramsing by den 13. februar 1803.
147: E. Haaning fra Kiergaardsholm sætter sin underskrift for indsidder Thomas Sørensen i Rettrup [i Brøndum sogn]. En sønnesøn Thomas Sørensen på ca. 2 år nævnes, som opholdt sig i sønnens enkes hus, dvs. Søren Thomassens søn.
148: Jens Kieldsen i Grinderslev underskriver for Johanne Christensdatter den 1. april 1803.
148: Sognefoged Christen Jensen Løygers underskriver i Hejlschou for Olle Jensens hustru [Sørine Hansdatter] i Ørslevkloster sogn og Hald by den 14. april 1806.
149: Sognefoged Niels Andersen i Vammen underskriver for Niels Jensen den 15. maj 1803.
149: Der underskrives på Lynderupgaard af ? for ? den 25. maj 1803. Der nævnes en hr. Lottrup, som vel er Mogens Lottrup.
150: Tom
151: Kan næsten ikke læses men vedr. Mogens Lottrup på Lynderupgaard i Lynderup sogn. Nok en underskrift af Mette Marie Lotterup = Mette Marie Friis.
152: Sognefoged Mads Justesen i Ramsing underskriver for Christen Nielsen Bønding? den 18. august 1803.
153: Sognefoged Christen Christensen på Fur underskriver for Niels Christensen i Debel på Fur den 22. september 1803.
154. Jacob [Jensen Feldingberg] og Jens Feldingberg underskriver for bror Peder Møller i Trevad Mølle [i Vridsted sogn] den 3. oktober 1803.
155: Sognefoged Søren Westergaard i Oddense underskriver for Karen Lauridsdatter [Laustdatter] den 17. oktober 1803. Nævnes Peder Knudsen og Lauritz [= Laust Knudsen].
156: Sognefoged P. Christensen i Durup underskriver for Peder Willadsen i Toustrup i Durup sogn den 25. november 1803.
157: Mette Hendrichsdatter underskriver for sin mand Peder Christensen Kudsk i Sjørup i Vroue sogn. Lavværge er Throels Pedersen i Sjørup. Nævnes: Margrethe Pedersdatter, som er gift med Christen Nielsen Danberg. Der er yderligere 2 underskrifter: Hans Simonsen og Thomas Madsen, begge af Sjørup i Vroue sogn].
158: Sognefoged Jens Nielsen Kudsk fra ? sogn underskriver for Christen Christensen Dam den 3. december 1803 i Hørregaard [Lundø sogn?].
159: A. Swendsen [forvalter Anders Swendsen] underskriver i Skjern på Skjerngaard for Michel Laursen [Lauritsen] i Sønder Vinge sogn = [om] Christen Sørensen Hiermind den 1. december 1804. Han var en ugift tjenestekarl.
160: I Lundgaard underskriver Laurs Wandborg Tang for Christen Jensen Heilsum den 30. marts 1804. Kender ikke sognet.
161: Bendit Christensdatter underskriver i Skringstrup i Skals sogn for sin mand Peder Jensen den 1. oktober 1804.
162: Johannes Tolstrup i Viborg underskriver for sin stedsøn Christen Bierbye i Hvam sogn. Moren er Karen Boller.
163: Jens Jensen Brunsgaard underskriver for Niels Madsen. Derefter underskriver sognefoged Peter Christensen i Lihme samt selvejergårdmand Jens Andersen. Er vist fra Øster Hærup. Nævnes Kirstine Pedersdatter [Kirsten], som er Niels Madsens hustru.