Mindesiden og små biografier

Den øverste del af denne side er til at mindes dem, som desværre ikke længere er iblandt os, og som er en efterkommer eller en tilgiftet til en efterkommer til fæstegårdmanden Niels Christensen fra Mejlby i Brorstrup sogn.

Alle, som har en af disse, som de vil mindes, er velkommen til at skrive til henrikmejlby@yahoo.com og få indlægget på denne mindeside.

Herefter følger et afsnit med bittesmå biografiske oplysninger på folk, som på den ene eller anden måde er sjove eller interessante pga. deres navn, virke eller hjembyen.

1984 - Karna K. E. Jørgensen

Denne hjemmeside havde slet ikke været det, den er i dag, hvis ikke det var fordi, at min farmor inspirerede mig med sine fortællinger om sine bedsteforældre, mens jeg endnu kun var en stor dreng. Nogle af de oplysningerne, som hun gav mig, skrev jeg ned, og på trods af, at jeg har mistet mange ting i løbet af mit liv, overlevede disse papirer heldigvis og blev startskudet til den videre søgning efter at vide mere om dem. Uden disse papirer ville det næsten være umuligt f.eks. at vide bare den mindste smule om familien Svendsen. Tak farmor!

Karna snakkede også en del om Langthjem-familien, men hvad, hun ikke vidste var, hvorfor navnet var kendt. Jeg håber, at hun smiler oppe i himlen over, at Bertel Langthjem - Karnas mormors farfars far - i dag er blandt de mere kendte urmagere i Danmark.

Hvad, min farmor heller ikke fortalte mig, og det er selvfølgeligt fordi, at hun ikke vidste det, er, at hendes mormors forældre emigrede til USA. At vi ved det i dag, er et utroligt held - hvis ikke, at familien i USA også lavede slægtsforskning og gik op i deres danske fortid, havde de ikke søgt på Bertel Langthjem, og så havde vi ikke lært hinanden at kende. En familie fra Jerslev blev adskildt for 130 år siden, og så genfandt den anden del igen i 2008 og har haft kontakt lige siden.

Min farmor snakkede lige så meget, som min farfar snakkede lidt, og man lærte lidt at svare ja eller nej engang i mellem, selv om man måske ikke altid hørte efter.

Hvad jeg også husker, er min farmors forkærlighed for tysk fjernsyn - det var jo ikke lige noget, som vi Nordsjællændere satte pris på, for vi forstod jo ikke dette sprog. Men det gjorde min farmor vist heller ikke.

Tak for inspirationen, som du videregav, og tak for alt det kreative, som du lavede i dit liv.

Henrik Mejlby

Karna Kristense Emilie Jørgensen

1980 - Anton Mejlby

Anton Mejlby var ikke en mand af mange ord. Og han var ikke en mand, som beklagede sig. Det var ikke før, at jeg var voksen, og jeg fik at vide, at han kun havde et brugbart øje, og da havde han været død i mange år.

Da jeg var dreng, var det altid hyggeligt, når vi besøgte min farmor og farfar på Hestehavevej i Præstø. De ejede ikke meget, men de ejede et stort hjerte for familien - for børnene og børnebørnene. Man følte sig altid velkommen i deres hjem.

Min farfar var ikke en uddannet mand, men det betød bestemt ikke, at han ikke var klog. Han dyrkede hjernegymnastik hver dag med sine kryds og tværs'er.
 
Da Anton sjældent snakkede om sig selv og sit liv, er det desværre ikke meget, som jeg ved om ham personligt - kun hvad jeg får fortalt af andre, som kendte ham bedre. Men man følte altid en utrolig indre balance i ham. En mand, som ikke gjorde mere ud af sig end nødvendigt.

En større begivenhed var, da Antons halvbror, Christen Knudsen, kom til Danmark i 1978. Selv om Anton og Christen ikke kunne snakke direkte med hinanden - for Christen kunne ikke længere et eneste ord på dansk - så må det have været interessant for disse to halv-brødre at møde hinanden efter adskillelse i 66 år.  

Tak til denne prægtige mand, som jeg er stolt af at have som farfar.

Henrik Mejlby

Anton Mejlby

Smeden i Vejle fra 1819 til 1825

I Personalhistorisk Tidsskrift 79 årg. 14. række 1. bind, 1959, kan man læse lidt om smeden i Vejle, og det lille afsnit gengives her, hvor Axel Winge Simonsen i Frederikstad i Norge efterlyser oplysninger:

Oplysninger søges om Peder Simonsen (Hurum), som den 17. august 1819 fik borgerskab som smed i Vejle. Han var indvandret fra Norge. Han blev gift i Vejle den 11. februar 1816 med Susanne Johannesdatter. Han døde i Vejle den 9. februar 1825 og blev begravet der den 12. februar 1825, hvor han var 43 år gammel. I hans ægteskab var følgende børn:
1: Simon Laurentius Pedersen, født i Vejle den 13. oktober 1816
2: Cathrine Pedersdatter, født i Vejle den 13. marts 1819 og død i Vejle den 23. juli 1852. Hun blev gift med smedemester Rasmus Pedersen den 24. juni 1842 i Vejle.
3: Niels Pedersen, født i Vejle den 11. februar 1821. Om ham vides, at han var gift, da der findes i Norge et fotografi af ham og hans kone – sikkert taget i 1870’erne.
4: Johan Jørgen Pedersen, født i Vejle den 23. december 1824 og død i Vejle i 1909. Han var smedemester i Vejle. Han blev gift med Ellen Sørensen i Vejle den 29. december 1854. Hun døde den 29. april 1856, efter de havde fået et barn, der døde 16 dage gammel.
Redaktøren: På tidspunktet omkring 1816 i Vejle omtales en Peder Simonsen Kleinsmed, så det er nok den samme, selv om han kaldes grovsmed, da han dør.

Yderligere kan af Red. tilføjes dette:
Susanne Johansdatter bliver gift igen med smeden Hans Pedersen, og familien består i 1834 af moren, stedfaren, 2 fællesbørn, Simon Laurentius [Petersen] og Johan Jørgen [Petersen] fra første ægteskab. Familien er ikke længere i Vejle ved folketællingen i 1840. I 1845 er Simon Laurentius en 28-årig ugift smedesvend i Tved sogn i Svendborg amt hos smeden Peder Magaard Gotschalk. I 1850 er Simon Laurentius en tjenestekarl i Kirkeby, Dongs Højrup i Svendborg amt hos smeden Peder Nielsen. Efter 1850 forsvinder Simon Laurentius igen fra Svendborg amt.

Da smeden i Vejle dør i 1825.

En enkelt af de Vestindiske jurister i 1771 – født i Sjølund 1731

I Personalhistorisk Tidsskrift 80 årg. 14. række 2. bind, 1960, kan man læse om jurister, der havde deres virke i Dansk Vestindien. En enkelt af disse er ikke præstesøn eller fra de finere kredse, så han skal da nævnes her, idet H. F. Garde har ham under rettelser og tilføjelser:

Sørensen Peter (exam. Jur. 1765), formentlig identisk med den Peter Sørensen, som den 14. maj 1771 af det secrete Raad på St. Croix får meddelt Prokuratorbevilling efter ansøgning, bilagt hans ”Testimonium hiemme at have soutineret Examen juridicum”. Landsdommer Kierulff anfører, at Sørensen som fuldmægtig for prokurator Benedetti ofte har gået i rette for indsigt som fornøden praksis. Peter Sørensen er død på St. Croix den 23. juli 1778. Den 12. januar 1780 fremlægges i skifteretten en attest af 12. april 1779 fra præsten i Hejls-Vejstrup pastorat, hvorefter afdøde er født i Sjølund i Vejstrup sogn, Tyrstrup herred, som søn af Søren Pedersen og Mette ?. Han er døbt den 20. juni 1731. Det fremgår, at han har 5 søskende i live, hvoraf de 4 er gårdmænd eller gift med gårdmænd på hjemegnen, mens en bror, Søren Sørensen, er bud ved det kongelige Økonomi- og Kommerce-kollegium i København. Endvidere siges det, at afdøde rejste til Vestindien i 1766.
[Redaktøren: Han er altså døbt som Peder Sørensen, da han døbes i hjemmet i Sjølund.]

Indgangen fra Sjølund 1731, hvor Peder Sørensen bliver født - han fik et noget anderledes liv.

Skipperen på ”Den modige haj” i Aalborg 1809

I Personalhistorisk Tidsskrift 81 årg. 14. række 3. bind, 1961, kan man læse artiklen Hetting af Knud Bierfreund og E. Juel Hansen. Den omhandler alle kendte personer i fortiden med navnet Hetting i byer som f.eks. Odense, Nyborg, Bækkeskov i Everdrup, Tjørnelunde og Store Heddinge. I afsnittet med de ufundne relationer finder man:
Jørgen Isaksen Hjetting, født ca. i år 1774. Han var skipper 1809 til 1810 på kaper-skonnerten ”Den modige haj” af Aalborg. Han dør den 15. maj 1822 i Aalborg [Vor Frue sogn], hvor han begraves under navnet Jørgen Isachsen Hjetting.
Forfatterne mener, at han er den J. Hetting, der den 16. juli 1813 bliver lodsoldermand for Randers Fjords Lodseri – et job, han efter ansøgning afskediges fra den 1. januar 1816.

Yderligere kan af Red. tilføjes dette:
I Aalborg findes der ved folketællingen i 1834 andre folk med efternavnet Hjetting. Det er: Den 22-årige Frederik Hjetting, som er skomagerlærling hos Lars Engelund, den 24-årige Hanne Hjetting, der er tjenestepige hos Niels Winde Kjellerup, og Hanne Jørgine Hjetting, der er sat i pleje på landet et eller andet sted på fattigvæsenets regning. I 1840 er der i Aalborg Christiane Hjetting på 24 år, som er sypige, samt Jacob Hjetting på 64 år, der skibstømmermand. Den 32-årige Skomagersvend Frederik Hjetting er tilbage i Aalborg i 1845, hvor det angives, at han er født i Aalborg. Hans mor er Ane Kirstine Sørensdatter fra Øland. Desuden er der arbejdsmanden Jacob Hjetting på 69 år, og han er også født i Aalborg. Endeligt er der Mariane Hjetting på 24 år, som også er født i Aalborg, og som er tjenestepige i fattighusets sygestue.

Da skonnerten Den modige haj mister sin gamle skipper i 1822.

Gierløw er født i Øster Tørslev, men ikke indført i kirkebogen

I Personalhistorisk Tidsskrift 82 årg. 14. række 4. bind, 1962, kan man læse artiklen Slægten Lindam af Knud Bierfreund og E. Juel Hansen. Som en bisætning i historien om de mange mennesker med navnet Lindam, finder man en lille historie om en mand, der er født i Øster Tørslev, selv om kirkebogen ikke fortæller det. Forfatterne skriver:

Mette Cathrine Lindam, født 1758 på Bregentved, døbt den 16. januar 1758 i Haslev og død den 23. november 1807 i Roskilde, hvor hun er begravet den 30. november.
Hun er første gang gift den 6. marts 1795 i Osted med provst Andreas Mølleschou, som først var gift med Mette Cathrines faster, Anna Lindam.

Mette Cathrine Lindam er anden gang gift den 5. januar 1798 i huset i Roskilde med rådmand og byfoged Andreas Nicolaj Gierlew, som er født den 12. marts 1745 i Øster Tørslev – ifølge en attest i enkekassen, hvor det angives, at dåben ikke er indført i kirkebogen. Attesten er dateret den 25. november 1775 og afgivet af hans forældre fhv. skoleholder Andreas Gierlew og Karen Haugen, da boende i Sylehuset under Egholm Gods i Sæby sogn, Volborg herred. Han dør den 1. januar 1811 i Roskilde og begraves der den 7. januar 1811 under navnet Andreas Nicolay Gierløw.

Andreas Gierlew var første gang gift den 27. oktober 1772 på Frederiks Hospital i København med Marie Cathrine Mariager – kaldet Kiær. Hendes bror, Johannes Kiær, var nemlig præst på hospitalet. Marie Cathrine var døbt den 23. december 1741 i Nyborg som datter af grovsmed og oldermand Christen Thomsen Mariager. Hun dør i Roskilde den 29. november 1794. Marie Cathrine Mariagers far er begravet i Nyborg den 7. juli 1742, og hendes mor, Anna Cathrine Hansdatter, er begravet i Nyborg den 6. august 1766. Efter Mariagers død bliver Anna Cathrine gift med grovsmed Anders Jacobsen Kiær i Nyborg den 23. december 1744. Han dør i Nyborg den 10. november 1764.

Da Andreas Gierløw er død i Roskilde, indskriver præsten ham med denne tekst.

Og hun døde i Fredericia i 1846

I Personalhistorisk Tidsskrift 82 årg. 14. række 4. bind, 1962, kan man læse artiklen Kommandør Carl Christian Holcks dagbøger som konsul i Tunis skrevet af Harald Holck. Meget af det handler om familiens oplevelser i Tunesien fra 1801 til 1807 – faktisk meget interessant. Men en af personer i beretningen skal nævnes her i en forkortet udgave. Holck skriver:
Hendes fulde navn var Bolette Henriche Margrethe Lund, og hun var den 5. maj 1792 i Sebber kirke blevet gift med daværende Kaptajnløjtnant Carl Christian Holck, der ved kongelig resolotion af 6. januar 1792 havde fået tilladelse til indgåelse af ægteskabet. Hun var født den 31. juli 1776 på Skivehus som datter af over- og underretsprokurator Peder Lund (1736-1791) og Maria Gleerup fra Sebber kloster (1748-1805).
Peder Lund var en bondesøn, der med en utrolig energi havde arbejdet sig frem gennem ridefoged- og fuldmægtigstillinger, til han ved sin tidlige død ejede 3 herregårde og andet jordegods, i alt 950 tønder hartkorn. På hans kisteplade stor der bl.a.: Ved en klog anvendelse af lykkens goder ejer af Skivehuus, Kyøe og Sebberkloster”. Han har sikkert været en stridbar og egenrådig forretningsmand, men tillige en trofast man, er kærlig far, en sjælden ven, som hele tiden er rar (kistepladen).
Maria Gleerup blev i 1793 gift igen med huslæreren Caspar Peter Svindt (1762-1835), fra hvem hun dog blev skilt i 1797. Skivehus blev solgt 1791, Kyø i 1797 og Sebberkloster i 1806 efter Maria Gleerups død.
Henriette Holcks stambog, der tilhører kontorchef H. Holck, har på bladet hendes initialer og årstallet 1793. Det fremgår af den, at hun og hendes mand først havde deres hjem i Aalborg, hvor også deres ældste søn Carl Peter er født (død i 1796), samt at de i efteråret 1793 flyttede til København. Efter vejviseren for 1794 boede de da i Store Kongensgade 27.
…
Den 8. januar 1796 fødte hun i København en søn Martin Ludvig Georg Ferdinand Holck. Han blev under opvæksten svagelig og fik senere  til hendes store sorg en om epilepsi mindende sygdom, der tidligt gav ham anledning til at opgive sin stilling som fuldmægtig i Generaltoldkamrets havnekontor og efter lægens råd flytte fra hende ud på landet. Han døde den 20. januar 1838 i Thorslundemagle.
Hun havde også haft svært ved at komme over sin sorg, da hun i Tunis mistede sin eneste lille pige Maria Lovise Henriette, som var født og er død i januar 1806.
Hendes yngste søn var Peter Carl Christian Holck, som er født i Tunis den 3. januar 1802, er død i Fredericia den 10. december 1865 som herredsfoged og etatsråd. Han blev hendes glæde og støtte.
…
Hendes søn Carl blev boende hos hende, til han i 1829 blev auditør i Aalborg. Han havde da forlovet sig med Adelaide Emilie Caroline Laub, som er født den 2. april 1812 i København og død den 28. november 1889 på Frederiksberg….
Hun blev boende hos sin svigermor til brylluppet, der fandt sted i København den 4. august 1832. Så flyttede Henriette Holck over til de unge folk i Aalborg og senere til Fredericia, da Carl i 1842 blev forflyttet som auditør til denne by, hvor han også boede, da han i 1846 blev udnævnt til herredsfoged i Elbo, Holmans og en del af Brusk herre. Hun så i dette hjem sine 5 børnebørn vokse op og levede i fuldstændig harmoni med alle sin kæreste.
Den 20. december 1846 døde hun i Fredericia og begraves fra Sct. Michaelis kirke, hvor hun var 70 år gammel.  Hun overlevede altså sin mand med 30 år.

En enkelt lille prøve på, hvad du kan læse i dagbøgerne:
1805 D. 9: [januar]: I dag kom Bascha Tobesci eller chefen for artilleriet, der skal prøve de to kanoner, at spise her. Jeg gav ham 30 Ven. Zeq. – bemeldte kanoner er kommet med kaptajn Nicolaysens skib, der har bragt Presenten. Dersom artillerichefen ikke bliver bestukken, så må de springe, som de foregav andre som han lod springe, fordi kommandør K. vægrede sig for at give noget.
1805 D. 27: [januar]: Charles Nyssen kom med et maskeret selskab som dansede i 1 en kvart time. [sådanne besøg af masker var ikke helt sjældne].

Vi må jo nok indrømme, at denne kirkebog fra Fredericia er svær at læse!

Også hun døde i Fredericia men i 1822

I Personalhistorisk Tidsskrift 82. årg. 14. række, 4. bind, 1962, kan man læse artiklen Slægterne Lund fra Orelund af Knud Bierfreund og E. Juel Hansen. I tredje slægtsled er der en interessant dame, som kommer med her, da hun dør i Fredericia. Det er historien om Anna Jacobsdatter Lund. Forfatterparret skriver om hende:
Anna Jacobsdatter Lund er døbt den 30. juli 1751 i Assens og død den 4. december 1822 i Fredericia [St. Michaelis sogn]. Hun bliver første gang gift den 28. januar 1772 i farens hus i Assens med bager og senere købmand i Fredericia Hans Jørgen Ottesen, født ca. 1734 og begravet den 17. juni 1780 i Fredericia [St. Michaelis sogn]. Han var første gang gift den 14. oktober 1761 i sit hus i Fredericia med Maren Madsdatter Jerløw, som var født den 6. april 1698 og død den 5. oktober 1770 i Fredericia. Hun var første gang gift i 1724 med bager Søren Nielsen, født ca. 1699 og begravet den 23. juni 1750 i Fredericia og anden gang gift den 28. november 1751 i Fredericia med bager Jacob Pedersen Lycke.
Anna Jacobsdatter Lund bliver gift anden gang den 5. maj 1784 i huset i Fredericia med købmand Henrik Molrath Mathiesen, som er født den 13. januar i Fredericia. Han dør i Fredericia den 18. maj 1825 i Fredericia og er søn af konsumtionsbetjent Johan Jacob Mathiesen, som er født ca. 1715 og begravet den 19. marts 1763 i Fredericia og Marie Rebecca, der er født ca. 1724 og levede som enke af at bespise folk. Marie Rebecca begraves den 28. april 1801 i Fredericia fra St. Michaelis kirke.

Ja, der var faktisk ikke meget historie om Anna Lund, men vi fik da gennemgået en hel del bagere i Fredericia!

Da købmanden Hans Jørgen Ottesen begraves i Fredericia i 1780, skriver præsten, at han er "begraved under hans egen liigsteen", og det var i Michaelis kirke.

Det er så yndigt at følges ad – og det var i 1855

I Personalhistorisk Tidsskrift 97. årg. 16. række, 5. bind, 1977, skriver P. P. Schroeder artiklen Slægten Manthey i Danmark og Norge, som formodes at stamme fra Neumark i en egn omkring Mantel-søen. Det interessante i historien om denne familie er ikke selve familien men en begivenhed, som vi alle kender i dag – dog kun ud fra den sang, som blev skrevet i forbindelse med begivenheden. Schroeder skriver:
Johan Georg Ludvig Manthey og Anna Pauline von Holtens 7 børn:
Louise Augusta Manthey er født den 21. november 1808 på Brede i Kongens Lyngby og død den 28. oktober 1885. Hun bliver gift den 3. juni 1830 på Falkensten (Gerlev) med sognepræst i Slots Bjergby, senere København (Vor Frelser), Peter Andreas Fenger, som er født den 16. februar 1799 i København (Vor Frelser) og død den 8. februar 1878 i København. Han var søn af sognepræst i København (Vor Frelser) Rasmus Fenger (1761-1825) og hustru Martha Helene Meinert (1775-1856) – til deres sølvbryllup skrev Grundtvig sangen ”Det er så yndigt at følges ad”.

Der er nok ikke mange af os danskere, der normalt tænker over, hvor vores sangskat stammer fra, eller i forbindelse med hvilke begivenheder de er skrevet. Så derfor er det værd at kende historien om netop denne sang, som betyder så meget for så mange. Schroeder skriver endvidere:
Til J. G. L. Manthey og hustrus sølvbryllup i 1833 skrev F. C. Hillerup (1793-1861) ”Man tænder fakkel til bryllupsfest” på en populær melodi ”At slyngler hæves til ærens top”. Da man fandt denne melodi upassende, komponerede Weyse, der ikke sjældent var gæst på Falkensten, på opfordring en ny melodi. Da Mantheys datter, Louise Augusta i 1855 fejrede sit sølvbryllup med P. A. Fenger, skrev Grundtvig ”Det er så yndigt at følges ad” til Weyses melodi fra 1833.

Da Rasmus Christophersen havde besovet sin datter i 1738

I Personalhistorisk Tidsskrift 97. årg. 16. række, 5. bind, 1977, skriver Palle Gravesen artiklen Slægten Plough fra Svanninge sogn. Godt nok berør denne side ikke Svanninge, men har man forfædre derfra, bør man læse artiklen, da den omhandler rigtigt mange folk i Svanninge fra 1680’ern og efterfølgende. Til en af Ploug-slægten hører der dog en mærkværdig historie, og den skal da fortælles her. Gravesen skriver om Hans Pedersen og Maren Jensdatter Plougs datter Karen:
Karen Hansdatter er født ca. 1703 og begravet den 17. december 1775. Hun vies ca. 1738 til Ole Andersen, der er gårdmand i Svanninge, født ca. 1700 og søn af gårdmand Anders Olufsen og Maren Pedersdatter, begravet den 26. december 1780 og 80 år gammel. Karen og Ole fik 6 børn.
Ole Andersen fæstede den 30. april 1738 gården ”Fritsdal” i Svanninge*, som er matrikel 20 i 1688 og på hektar 5-6-2-0 efter Rasmus Christophersen, som ved dom var blevet frakendt sin gård. Årsagen til denne frakendelse fremgår af en notits i Håstrup kirkebog. Ved begravelsen den 15. maj 1757 af Rasmus Christophersens hustru, Maren Jensdatter fra Svanninge, som døde i Håstrup, hvor hun var 69 år gammel, tilføjer præsten følgende kommentar: ”Hun var kommet fra gård og sogn, fordi hendes mand havde besovet hendes datter. Han var bortrømt, og ingen ved, hvor han er.
[*findes i Østrupgård godsskifteprotokol, I,39]

Man må sige, at det dengang havde store konsekvenser for en kvinde, når hendes mand havde sådanne tendenser, som, de fleste af os tror, er et moderne fænomen. Ikke kun måtte hun forlade gården efter hans udåd, men hun kunne ikke engang bo i den by, hvor det skete, og har vel måtte hutle sig gennem resten af sit liv.

Det lille afsnit i Håstrup kirkebog, hvor præsten fortæller om skæbnen for Rasmus Christophersens hustru efter hans udåd.

Thomas Christensen Galskyt fra Vester Brønderslev og svigerfamilien

I Personalhistorisk Tidsskrift 86. årg. 15. række, 1. bind, 1966, skriver C. Klitgaard artiklen En dansk-norsk familie Toft. Den foregår til dels i Vendsyssel og til dels på Kragerø i Norge. Her er kun lidt om Vendsyssel-delen:

Lars Nielsen med tilnavnet Skrædder var selvejer i Blokhus i Hune sogn 1744, men betalte kun halv kopskat. Han var ligeledes selvejer her 1781 og var utvivlsomt skudehandler og skipper; men hverken han eller hans hustru ses døde eller begravede i Hune, så er vel døde andetsteds.
Han blev gift i Hune 1740 med Margrethe Jensdatter Uttrup, som er født i Blokhus i 1710. Hun var datter af selvejer og skudehandler og 1711 privilligeret kroholder i Blokhus, Jens Andersen Uttrup, født omkring 1660 og begravet i Hune den 2. maj 1720, hvor han var 61 år gammel. Jens Uttrup hvis søskendebørn var postmester Hans Jacobsen i Aalborg og farver Jacob Christensen i Aalborg, og som var bror til Niels Andersen Uttrup i Bergen i Norge, ejede foruden handelsgården i Blokhus en del spredt bøndergods. Det var datidens pengeanbringelse for mange skudehandlere. Han var gift med Marie Nielsdatter Børglum, som er født på Borup i Ingstrup sogn 1673 og død efter 1720. Hun er en datter af Niels Poulsen, senere til Overklit i Vennebjerg herred, og hustru Maren Knudsdatter.
Margrethe Uttrup havde blandt andre en søster, Maren Uttrup, født 1707, der i 1729 blev gift i Hune med skipper Thomas Christensen Galskyt i Brønderslev, født 1689 og død i [Vester Brønderslev som 54-årig i februar] 1753, samt en søster Johanne Utrrup, født i 1713, der i 1729 blev gift i Hune med skipper Andres Christensen Wrensted i Blokhus, som er født omkring 1685 og død i 1743. Margrethe døde 1777 hos sin søn, skudehandler Peter Anders Wrensted i Lønstrup.

[Margrethe og Laurs Nielsen har i øvrigt datteren Kirsten Laursdatter, som bliver gift med Bertel Christensen Engesgaard. Deres datter Kirstine Margrethe Engesgaard bliver gift med skudehandler i Lønstrup, Severin Peter Vincentz Segelcke, født Vrensted 1784, og som er søn af nordmanden sognepræst Axel Rosenkrantz Segelcke og Hedevig Brun Lassen.]

Og hvorfor hedder overskriften så Toft… jo, Kirsten Laursdatters lillebror i Kragerø i Norge kaldes nemlig Peder Toft Laursen. Klitgaard gætter på, at Toft-navnet stammer fra, at han er opkaldt efter skudehandler Peder Laursen Toft i Slettestrand i Hjortdal sogn, der stod fadder til ham i Hune kirke.

Da skipper Galskyt fra Vester Brønderslev bliver gift i Hune i 1729.

Frk. Seidelin er døbt i Vester Brønderslev og gift i Jerslev

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1991, 2. bind, kan man finde artiklen Aalborg-købmanden N. K. Strøybergs 32 aner skrevet af Gregers Hansen. Blandt tipoldeforældrene finder man et interessant par, som du får her:

Niels Winde, han er hjemmedøbt den 1. december 1723 i Saltum og begravet den 25. marts 1766 i Mygdal. Han blev den 21. april 1752 gift i Jerslev med Else Johanne Seidelin Pedersdatter Thoustrup (benævntes Else Johanne Seidelin). Hun er døbt den 5. august 1732 i Vester Brønderslev og begravet den 28. februar 1809 i Aalborg, Vor Frue. Hun bliver 2. gang gift i Mygdal med sin fætter Christopher Rougtved, som er søn af forpagter på hovedgården Villerup Thøger Christensen og Elisabeth Andersdatter Thoustrup). Han er døbt den 9. marts 1734 i Skallerup, Vennebjerg herred og begravet 1773 i Mygdal. Han ejede 1764-1770 Skovsgaard i Skellerup sogn, Onsild herred. Hun bliver 3. gang gift den 8. august 1775 i Mygdal med Christopher Rougtveds fætter Pors Hammer Bastholm, kaldet Pors Munch, der er søn af forpagter på hovedgården Hvidstedgaard Niels Bastholm og Sara Kirstine Christensdatter, idet han er døbt den 15. juni 1738 i Taars, Børglum herred og begravet den 19. januar 1807 i Aalborg, Vor Frue.
Niels Winde var ridefoged på hovedgården Knudseje i Skæve sogn, derefter forpagter på hovedgården Tidemandsholm i Taars sogn og senere igen på hovedgården Gudumlund i Gudum sogn. I 1762 købte han hovedgården Odden i Mygdal sogn, som Pors Munch solgte i 1799.

Det var, hvad der var om Seidelin fra Vester Brønderslev, men du kan i artiklen f.eks. også læse om Niels Hannibalsen fra Baagø, Jens Nielsen Kjellerup fra Kjellerup i Hørup sogn og Birgitte Nicoline Breckling født i Espe i 1769.

Illustrationen fra Jerslev, da Niels Hansen Winde fra Knudseje vies til jomfru Johanne Seidelin Pedersdatter Thoustrup på Vester Mellerup i Jerslev sogn.

Hustruen til formanden for Ligbærerlauget i København

I Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 3. bind, 1900, finder man en lille biografi over en dame, hvis mand har en beskæftigelse, som de fleste af os nutidsdanskere vel næppe havde hørt om før – hendes mand er nemlig Formand for Ligbærerlauget i København. Damen hedder Mariane Eilertsen og er datter af skæddermester Jens Eilertsen, der er født 1738 i Faaborg, men blev skrædder i Aarhus. Moren til Mariane er nemlig Ane Cathrine Trap, som er datter af Niels Trap der var degn i Hvidbjerg på Thyholm, og artiklen hedder derfor Et brev fra 1812 samt nogle oplysninger om familien Trap (Thrap) skrevet af D. Thrap. Denne skriver om Mariane:

Mariane Eilertsen er født den 6. september 1779 og gift med Lars Pedersen Sønderbye, som er født den 15. oktober 1775. Han var Formand for Ligbærerlauget i Kjøbenhavn. Mariane Eilertsen dør i 1834 og mand få år efter. De havde 10 børn: 1) Anne Eilertsen født den 15. oktober 1802, 2) Karoline Mathilde Eilertsen født den 3. februar 1805, 3) Niels Eilertsen født den 23. juli 1807, 4) Kristine Eilertsen født den 6. februar 1810, 5) Jens Eilertsen født den 10. november 1812, 6) Peter Eilertsen født den 16. april 1815, 7) Anne Johanne Eilertsen født den 18. auguat 1817, 8) Kathrine Eilertsen født den 12. marts 1820, 9) Lauritz Eilertsen født den 6. november 1822 samt 10) Cort Eilertsen født den 4. juni 1824.

Illustrationen viser dåben af Mariana Eilertsen, da hun døbes i Århus Domkirke den 15. september 1779. Gudmor er Jens Smeds hustru, og del-gudmor er Anna Maria Brendstrup. Faddere er Peder Smidt, Mads Kaae og Christen Eggertsen.

Sørensen Holm blev til Grønvald – når slægtsnavnet arves fra stedfar

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. række, 1. bind, 1880, finder du artiklen Genealogen og hans arbejde skrevet af Imm. Barfod. Et sjovt afsnit af denne artikel er dette:

Det er mærkeligt, at der just i vor travle tid i de forskellige egne af rigerne hos mange enkelte mænd er vågnet en levende interesse for at få kastet lys over de henfarne slægter og det ikke blot over de enkelte menneskers liv og gerning, men over selv slægternes vækst, udvikling og blomstring.

I 2015 kan man jo more sig lidt over, at Barfod i 1880 så tiden som travl. Næppe med vores dages øjne. Men Barfod skriver også om de mange vigtige oplysninger, der findes i skifteprotokollerne og tager udgangspunk i den fra Nakskov, hvilke indeholder 3000 skifter i Nakskov mellem 1618 og 1780. Her er et lille udpluk fra midten af 1700-tallet:

Grønvald, Lavrids, byskriver, gift med Birgitte Johansdatter Roese, død den 5. september 1749. Med sin første mand, Søren Holm, har hun 2 børn. Med Laurits Grøndvald og 2 børn:
1 – Andreas Sørensen Holm, prokurator her i Nakskov
2 – Laurits Christoffer Sørensen Holm, 16 år – skriver sig senere Lavrids Grønvald
3 – Mette Marie Grønvald, 14 år
4 – Mattias Lavridsen Grønvald, 9 år
Weile, Kaj Fredrik, tolder, død den 20. januar 1751 og Margrethe Kristiane Heding, død den 4. august 1751. Hun har siddet i uskiftet bo efter mandens død. Børn:
1 - Kristiane Sofie Magdalene Weile, 4½ år
2 – Susanne Amalie Weile, 1½ år
Afdøde tolder Weiles bror, hr. Laurits Gotfred Weile i Hørby, erklærer i et brev af den 11. september 1751, at det ældste barn skal til fasteren gift med hr. Spleth i Strøby, det andet til ham selv, hvor hun skal blive opdraget uden at hendes arv røres. Til deling: 789. 3. 1 3/8
Villumsen, Lars, død, gift med Agate….. hun død den 10. februar 1753. Børn:
1 – Hartvig Mohr, overbetjent ved Københavns Toldbod, død, gift md Marie Magdalene, datter af Sigfred Cammermejer. Hun gav afkald for sine 2 døtre
2 – Anna Katrine Larsdatter, død, gift med Herman…. Død
Deres søn, Han Christian Hermansen, 10 år, fik hele arvej. 14. 1. 6.

Red: Lige en rettelse til ovenstående: Johan Roeses datter, Birgitte, kan ikke være død den 5. september 1749. Ifølge Nakskov kirkebog bliver hun nemlig begravet den 28. august 1749 på byens kirkegård som ”Byskriver Grønvalds hustru”.

Hvis du søger på Nakskov skifteprotokol på Google, finder du flere uddrag af samme bog.

Da Birgitte Johansdatter Roese er død i Nakskov i 1749.

Den lille pige blev begravet på urtegården

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. række, 1. bind, 1880, finder du artiklen En gammel Stambog, som starter 1694 og er udgivet af Fr. Krarup. Den er skrevet af Anders Clausen i København, som er søn af Claus Hansen, der var sognepræst i Munkebo. Fra hans faders slægt er ingen levende, med undtagelse af farbrorens søn, Jacob Andersen Gamborg, der var søn af præsten i Gamborg, Anders Hansen. Du få her et lille afsnit, fordi der bruges et spøjst udtryk for en kirkegård, nemlig ”urtegård”. Udover dette er det en fortælling over 20 sider:

Anno 1728 den 2. december, som var en torsdag klokke ¾ til 10 slet om formiddagen blef min kiæriste, Anna Catharina, forløst og fik én datter. Den 8. december blev hun døbt i Christianshauns kirke og kaldet Abigael efter min salige mor og Margreta effter min kiæristes salige mor. Til dåben bar hende Madame Capitain Vellings, og huun holt min søster Ingeborg Margreta. Faddere vare: Capitain Niels Velling, Hr. Hans Stenholt, Ost-Indiske præst, og Just Lauritsen borger here udi Kiøbenhaun. Samme år den 20. december, som var en mandag om aften klokken ¼ til 9 døde min liden datter Abigael Margreta, som blef begraven den 23. december udi Christianhauns kirkis urtegaard, som er på højre hånd, når jeg går ind ad kirkedøren, som orgelværket er over.

Anders Clausen dør den 12. marts 1744. Hvis du vil læse mere, må du låne bogen på biblioteket.

Familien Haste fra Fakse stammer fra Horrebow i Løgstør

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. række, 2. bind, 1881, finder du et tillæg af H. F. Grandjean, der hedder slægten Horrebow, som nedstammer fra Peder Horrebow, født den 14. maj 1679 i Løgstør, og Anne Margrethe Rossing, født ca. 1690 og død den 25. oktober 1749 i København.

Her forekommer slægtsnavne som Müller, Fursmann, Homann, Endelave, Münster, Wendelboe, Grüner, Jegind, Rathenburg, Borrebye, Schiødte, Hvalsøe, Withuse, Bjanesen, Gøtzsche, Fraas, Engelstoft, Ørum, Thorsøe, Clausen-Bagge, Both, Gottschalch, Zimmer, Bagger, Wulfsberg, Fenger, Rump, Pætges, Bauditz, Baden, Reimer, Klenow, Burmann-Becker, Bomholt, Geraae, Gross, von Jackhelln, Grandjean, Green, Toxværd, Thidemann, Arp, Blessmann, Syrst, Dierck, Ginderup, Radbruch, Mohrdick, Windekilde, Benn, Neuhausen, Willeminot, Verenfeldt Hansen m.fl. Her får du et lille uddrag fra Haste-familiens del af slægtstræet:

Børn af Sophie Magdalene Horrebow og Esben Haste:
1 – Marthe Haste, døbt den 23. maj 1760, død den 2. maj 1762 i Fakse
2 – Anne Margrete Haste, døbt den 4. august 1761 i Fakse, død den 24. september 1825 i København. Gift med Ole Tønder Olrik + en del efterslægt
3 – Johanne Henriette Haste, døbt den 19. oktober 1762 i Fakse, død den 25. februar 1763 i Fakse
4 – Johan Henrik Haste, døbt den 10. februar 1764 i Fakse, død den 14. maj 1766 i Fakse
5 – Peder Horrebow Haste, født den 12. januar 1765 i Fakse, død den 28. januar 1831 i Svendborg. Student 1782. Oversætter. Told- og consumtionsinspektør, justitsråd, gift den 27. august 1800 med Birgitte Meelbye, født den 6. december 1777 i Assens og død den 12. december 1850. Datter af præst Thor Meelbye og Sophie Dorothea Adrian. Ingen børn
6 – Christiane Haste, født den 2. august 1766 i Fakse og død i 1769 i Fakse
7 – dødfødt datter den 9. september 1769 i Fakse

Ja, det var ikke mange af deres børn, der gav efterslægt, men sådan var det jo fra tid til anden dengang.

Familien Himmerig i Aalborg er fra Læsø

I Personalhistorisk Tidsskrift, 13. række, 5. bind, 1957, finder du under Små meddelelser lidt om to Himmerig-familier i Aalborg. I købmand Himmerigs omtale skal kun nævnes Jens Himmerig, der bliver gift med Elsebe Hansdatter Mumme, født 1652 og død 1686, der var datter af købmand Hans Pedersen og Talke Thomasdatter Mumme. Fru Talke Mumme er født 1622 og død 1688. Hun var datter af sognepræst i Jerslev, Thomas Mumme og Else Holm.

Den anden familie gengives her:
Den anden Himmerig-slægt i Aalborg nedstammede antagelig fra Mads Pedersen i Himmerig på Læsø, der 1682 var kirkeværge i Hals på Læsø, og slægtens første mand i Aalborg var købmand Niels Madsen Himmerig, født 1665 og død den 9. marts 1746 i Budolfi sogn. Han var gift med Maren Holm, som dør den 23. december 1734. Hun var datter af sognepræst i Them sogn i Århus stift, Jakob Nielsen Holm og Ingeborg Pedersdatter Hemmet. Niels Himmerig og Maren Holm havde tre børn:
-    Jens Nielsen Himmerig, døbt den 29. maj 1698 og død den 24. september 1724 ugift. Var købmand i Aalborg.
-    Elisabeth Nielsdatter Himmerig, født den 6. december 1699 og død den 5. juli 1774. Hun blev gift den 6. december 1718 i Budolfi kirke med købmand Peder Nielsen Kynde, der er født 1689 og død den 2. oktober 1740. Ægteparret havde 6 sønner og 2 døtre: Elisabeth Himmerig, der dels skænkede og dels legerede 20.200 til offentlige formål.
-    Jakob Nielsen Himmerig, født den 1. februar 1703 og død den 10. august 1773. Han var ugift købmand i Aalborg og skænkede også den del rigsdalere til offentlige formål.
Der var flere andre Læsø-boere, der var købmænd i Aalborg omkring år 1700, bl.a. Cortsen, Gaarn, Niels Sørensen og flere.

Folk, der havde med familien Flindt at gøre…

I Personalhistorisk Tidsskrift, 13. række, 6. bind, 1958, finder du artiklen Stamtavle over de første syv slægtsled af en borgerlig slægt Flindt skrevet af Alfred Larsen. Flindt-familien stammer fra Nykøbing Falster og omtales ikke her, men det gør nogle af de andre personer, som var gift ind i denne familie:

Anna Hansdatter Bergeshagen, datter af købmand i Nykøbing F, Hans Bergeshagen [død 1729].
Hans Smidt [død 1676], Abraham Olsen From [død 1693] samt Lars Poulsen Vendelboe [død 1719] – alle fra Nykøbing F.
Cathrine Johansdatter Ottendal [død 1707] – var også gift med Peder Laugesen, skomager i Nykøbing F.
Margrethe Pedersdatter Bert [død 1704], datter af købmand Peder Henrichsen Bert i Sakskøbing; hun var også gift med Evert Hincheldey [død 1699], som var født i Lübeck og købmand i Sakskøbing.
Christina Maria Brønstorf [død 1738] – datter af forpagter Rasmus Rasmussen Brønstorf i Nakskov.
Engel Jacobsdatter Lind [død 1730 i Stubbekøbing] – datter af borgmester Jacob Hansen Lind og Engel Fischer i Nykøbing F.
Kirstine Nielsdatter [død 1763 i Nykøbing F] – datter af Farver Niels Jensen og Mette Christiansdatter i Nykøbing F. Hun var anden gang gift med kaptajn i hæren, Johan Bengt Ellermann, og før da forlovet med Jens Wolder.
Christine Caspersdatter Greve [død 1721 i Nysted] – datter af Casper Greve og Anna Jørgensdatter Wiel.
Bodil Birgitte Monrad [død 1747 i Nielstrup] – datter af sognepræst Erich Monrad og Johanne Dorthea Hansdatter Ravn.
Charlotte Sophia Mandix [død 1747] – datter af amtsforvalter Thomas Mandix.
Jacob Dannefer [død 1725] – søn af ritmester Jacob Nielsen Dannefer og Mette Holstein. Han var også gift med Anne Heiche [død 1719], der var datter af sognepræst i Kippinge, Claus Heiche og Margrethe Cathrine Brandt.
Peder Lauridsen Hald [død 1748] – søn af vandmøller ved Nykøbing slot, Laurids Pedersen Hald og Anne Simonsdatter From. Han var anden gang i Tingsted gift med Karen Paaskesdatter [død 1774].
Margrethe Snistorph [død 1776] – datter af sognepræst i Kippinge, Sigvard Christian Snistorph og Cathrine Willumsdatter.
Christian Pontoppidan [død 1765] – søn af provst i Århus, Ludvig Pontoppidan og Else Sophie Spend. Han var også gift med Margrethe Cathrine Vinterberg, født den 9. februar 1695 i Fredericia og død den 9. oktober 1723 i Nykøbing F – hun var datter af Fredericias borgmester, Andreas Vinterberg.
Lars Hansen Staal [død 1770 i Stubbekøbing] – søn af købmand Hans Pedersen Staal og Froe Pittersdatter.
Burchardt Wæbe [død 1733].
Peder Pedersen Staal [død 1785] – søn af Peder Lauridsen Staal og Johanne Andreasdatter, købmand i Vordingborg.
Andreas Schumacher Wolff [død 1768] – søn af sognepræst i Skelby, Hans Ejlersen Wolff og Elisabeth Agnete Schumacher. Han var også gift med Birgitte Cathrine Schrøder [død 1796] – datter af sognepræst Johan Henrik Schrøder og Bodil Larsdatter Hald.
Wilhelmine Charlotte Merckel [død 1802] – datter af tolder i Kerteminde, Christian Carl Merckel og Elisabeth Christophersdatter.
Thomas Christian Rennemann [død 1782]. Han var også gift med Anna Gertrud Rødsten [død 1744] – datter af Peder Rødsten, samt Ane Elisabeth Trojel [død 1748] – datter af sognepræst Hans Trojel og Margrethe Hansdatter Borch. Sidstnævnte havde også været gift med Vilhelm Lindberg og Jacob Tvede.
Johanne Christine Riis, født den 23. september 1719 i Helsingør og død 1755 – hun var datter af skibsskriver og byfoged i Nysted, Peiter Riis og Anna Catrine Normann.
Lars Christensen Høy [død 1737] – søn af skipper i Nykøbing F, Christen Laursen Høy.
Thomas Larsen Reimer [død 1748], søn af købmand i Maribo, Lars Reimer og Inger Thomasdatter.
Mathias Wederkinch [død 1786 i Nibe] – søn af vinhandler i København, Lauritz Wederkinch og Sophie Høpner. Han var også gift med Else Gleerup [død 1786] – datter af assessor Bagge Jørgensen Gleerup og Henrikke Margrethe Holst.
Hans Riegelsen [død 1770] – søn af købmand i Nakskov, Andreas Riegelsen og Karen Holm.
Abel Cathrine Bødtker [død 1712] – datter af borger i Viborg, Hans Christian Bødtker.
Peder Rasmussen Wind [død 1781] – søn af skrædder i Øster Ulslev, Rasmus Wind og Anna Rasmusdatter.
Thor Hansen Wederkinch, født 1732 i Assens, død 1789 i Ringsted – søn af købmand i Assens, Hans Jørgensen Wederkinch og Cathrine Elisabeth Jensdatter.
Adrian Bekker, født 1719 i København, død 1803 i Svendborg – søn af Thønnis Bekker og Anna Kirstine Sørensdatter, regimentskvartermester ved Fynske nat. Infanteriregiment.
Lorentz Eiler Petersen, født den 20. marts 1757 i Assens og død 1838 i Aabenraa – søn af major Ejler Petersen til Tallerup og Anna Augusta Sophia Aabye.

Der er lidt flere personer i artiklen end disse, men resten er knap så interessante, så du må selv læse artiklen, hvis du vil finde dem…