Toer Jensen (1671 - 1731)

449 af 512 - Thor Jensen

bliver født omkring 1671 og nok i Klæstrup i Jerslev sogn, men der vides ikke mere om Toer Jensens fødsel. Thor Jensen har måske en faster ved navn Anne Thorsdatter, som dør 1710 som 70-årig, dvs. hun er født 1640 og omkring den tid, hvor hans far nok også er født, og det kunne jo tænkes, at hans far hed Jens Thordsen. Desuden er der i begyndelse af 1700-tallet en Malin Thorsdatter i Klæstrup i Jerslev sogn.

Toede Jensen bliver ikke konfirmeret, da konfirmationer endnu ikke var indført i Danmark på tidspunktet, hvor han havde den rette alder.

Toerd Jensen bliver gift med Maren Jensdatter søndag den 8. august 1700 i Jerslev kirke, hvor han er ca. 29 år gammel. Præsten skriver:
Anno 1700 d: 8 Aug: Toer Jensen og Maren Jensdatter i Klestrup

Der er et fæstebrev under Boller Gods, som måske vedrører Toerd Jensen af Klæstrup. Dette lyder i kortform:

14. aug. 1700, Toer Jensen, foruden den halvgård, han bebor, også den anden halvgård, som Niels Jensen fradøde.

Toerd Jensen bliver i stamtræet far til Jens Toerdsen, der bliver døbt i Jerslev kirke torsdag den 24. marts 1701. Faddere er korporal Spürs, Søren Jensen af Jerslev, Anders Knudsen af Klæstrup, Maren Johansdatter af Klæstrup og Anne Jensdatter af Klæstrup. Den 23. april 1701 vender Tord Jensens hustru af Klestrup tilbage til Jerslev kirke. Jens Toerdsen dør midt i oktober 1759, og han bliver begravet fra Jerslev kirke den 23. oktober 1759. Jens Toersen bliver altså kun 58 år gammel.

Søndag den 2. oktober 1701 er Toerd Jensens hustru, Maren Jensdatter af Klæstrup, fadder for Knud Jensen af Klæstrup, der har fået en datter, som bliver døbt Maren Knudsdatter. Knud Jensen er muligvis en bror til hustruen og altså svoger til Thor. Andre faddere er Niels Povelsen af Klæstrup, Søren Jensen Dal af Jerslev, Jens Christensen af Klæstrup og Karen Olesdatter af Klæstrup.

Søndag den 9. oktober 1701 er Toerd Jensen af Klæstrup selv fadder. Pigen bliver døbt Inger Andersdatter, og hendes far hedder Anders Bertelsen af Rimmen i Jerslev sogn. Navnet skrives her: ”Tor Jensøn i Klestrup”. Andre faddere i kirken denne dag er Søren Jensen Dal af Jerslev, Niels Jensen af Østergaard, Maren Johannesdatter af Klæstrup og Mette Jensdatter af Klæstrup.

Den 13. august 1702 er Toerd Jensens hustru, Maren Jensdatter af Klæstrup, fadder i Jerslev kirke. Denne gang er faren Peder Thomsen af Klæstrup [alias Peder Thomisen], og Peders datter bliver døbt Karen Pedersdatter. Dette er interessant, fordi Karen Pedersdatter er en søster til Anders Jørgensens hustru, Birgitte Pedersdatter på Kraghede i Øster Brønderslev sogn, samt til Ingeborg Jensdatters mormor, Johanne Pedersdatter, af Klæstrup i Jerslev sogn.

I anden halvdel af februar 1703 bliver Toerd Jensen far til en datter. Søndag den 25. februar 1703 får Toerd Jensen nemlig en datter døbt i Jerslev kirke. Den lille pige får navnet Johanne Toerdsdatter. Præsten skriver:

Den 25 febr et barn Johanne Toerd Jensöns i Klestrup Fadder Corporal Spürs, Sören Jensöns i Jerslef, Anders Bertelsön [selv om det ser ud som om Berildsøn] i Klestrup, Maren Johansdatter og Anne Jensdatter ibid.
Johanne Toerdsdatter er fadder i Jerslev kirke i 1724. Johanne Thorsdatter bliver viet til Peder Nielsen kort efter, at hendes far er død, i 1731. Peder Nielsen og Johanne Thorsdatter får døbt en søn med navnet Toer Pedersen i Jerslev kirke den 26. oktober 1731, hvor Johannes storebror, Jens Thorsen af Jerslev, muligvis er fadder, men indgangen er utydelig. Den 20. september 1733 får Peder Nielsen og Johanne Thorsdatter af Klæstrup døbt en datter med navnet Johanne Marie Pedersdatter i Jerslev kirke. En af fadderne denne dag er Jens Thorsens hustru, Sophie Sørensdatter af Jerslev. Johanne Thorsdatters ægtemand, Peder Nielsen af Klæstrup, er fadder, da Jens Toerdsen af Jerslev by bliver far til en søn, der bliver døbt Jacob Jensen i Jerslev kirke torsdag den 15. august 1737. Den lille dreng dør som spæd. Den 26. oktober 1738 får Jens Thorsen døbt endnu en søn med navnet Jacob, og Johanne Thorsdatters ægtemand, Peder Nielsen af Klæstrup, er atter fadder.

Søndag den 20. januar 1709 er Toerd Jensen fadder til en pige, som bliver døbt Maren Christensdatter. Hendes far er Christen Kieldsen af Klæstrup i Jerslev sogn. Samme dag står hans hustru, Maren Jensdatter, fadder til et andet barn Maren Pedersdatter. Hendes far er også fra Klestrup, og han hedder Peder Christensen.

Toer Jensen af Klæstrup er fadder i Jerslev kirke igen den 11. januar 1711. Han er det denne gang for Søren Nielsen af Klæstrup, da denne får døbt sin søn ved navn Niels Sørensen. Andre faddere er Søren Jensen Dahl af Jerslev, Knud Jensen Dahl af Klæstrup, Anne Sørensdatter af Sterup og Maren Nielsdatter af Jerslev.

Toerd Jensøn som indskrevet i Jerslev kirkebog

Thor Jensen af Klæstrup efter 1712

Den 10. november 1714 er ”Thoer Skreders hustru” af Klæstrup i Jerslev sogn fadder for Thomas Andersen og Johanne Jensdatter, men spørgsmålet er, om Toerd Jensen og Thoer Skrædder er den samme person. Thoer Skrædders hustru af Klæstrup har også en fødsel i 1713, idet hun vender tilbage til kirken den 21. januar 1714.

Den 3. marts 1717 er hustruen til Thor Jensen af Klæstrup fadder i Jerslev kirke for Christen Nielsen og Kirsten Andersdatter af Klæstrup. Parret får denne dag døbt en søn med navnet Anders Christensen. De andre faddere er Thomas Steffensen af Klæstrup, Niels Andersen af Klæstrup, Jens Andersen af Klæstrup og Maren Mortensdatter af Klæstrup i Jerslev sogn.


Den 24. oktober 1717 er hustruen til Thor Jensen af Klæstrup fadder i Jerslev kirke for Niels Jensen og Anne Knudsdatter af Klæstrup. Parret får denne dag døbt en datter med navnet Anne Nielsdatter. Andre faddere er Christen Knudsen, Christen Christensen, Anders Pedersen og Birgithe Pedersdatter, som alle er fra Klæstrup. Birgithe Pedersdatter er jo en datter af Peder Thomissen, og hun bliver gift med Anders Jørgensen af Øster Brønderslev sogn og kommer således i familie med Thor Jensen ud i fremtiden. Christen Christensen af Klæstrup er allerede i 1717 gift med en anden datter til Peder Thomissen, nemlig Johanne Pedersdatter.

Den 26. december 1724 er Johanne Thoersdatter, som er datter af Toerd Jensen af Klæstrup i Jerslev sogn, fadder for Peder Tommesen og Karen Jensdatter, der får døbt tvillingerne Anne og Karen Pedersdatter. Blandt fadderne finder man også Christen Christensen, som er gift med Peder Thomisens datter, Johanne Pedersdatter, og som er svoger til Anders Jørgensen på Kraghede i Øster Brønderslev sogn gennem dennes kone, Birgithe Pedersdatter.

Toerd Jensen bliver altså kun far til 2 kendte børn.

Toerd Jensen dør i Klæstrup i Jerslev sogn midt i marts 1731, idet han bliver begravet torsdag den 22. marts 1731 på Jerslev kirkegård, og han bliver således ca. 60 år gammel. Præsten skriver efterfølgende i kirkebogen:

Anno 1731 d 22 dito [Mart:] Begravet Toer Jensen i Klæstrup - - - - - 59 aar
Desværre for Toerd Jensen går han glip af sin datters bryllup, som finder sted nogle måneder senere.

Den 9. april 1731 får afdøde Toerd Jensen af Klæstrup trolovet sin 28-årige datter Johanne Toerdsdatter til Peder Nielsen. Johanne og Peder bliver gift i Jerslev kirke den 1. juli 1731.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Søren Sørensen <- Søren Bertelsen <- Bertel Sørensen Langthjem <- Søren Jensen <- Jens Toerdsen <- Toerd Jensen

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg,...

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Ch...

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71 Søn Niels Sørensen,- død N...

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalb...