57 af 64 - Bertel Sørensen [Langthiem]

bliver døbt i Jerslev sogn den 23. juli 1758 som søn af Søfren Jensen og Karen Berthelsdatter. Da Bertel Sørensen døbes i Jerslev kirke, opkaldes han efter morfaren Bertel Jensen fra Vestergaard i Jerslev by. Hans far, Søfren Jensen, er kendt som en af urmagerne, der hører til Langthjem-værkstedet. Da Bertels farbror, Thor Jensen, dør, skrives det, at han dør på gården Norge, som han har arvet efter sin far. Idet Bertels far og farfar sammen fæstede en gård i Jerslev by i september 1754, er det højst sandsynligt, at Bertel Sørensen er født på gården Norge i Jerslev by, som også til tider kaldes Noreg og vist nok Norre fra tid til anden. Præsten har skrevet i kirkebogen:

D: 23 Julÿ døbt et ægte barn, Bertel, Søren Jensens og hustru Karen Bertelsdatters i Jerslev bye, Test: Anders i Vestergaard [hvem søren er han?]; Bertel [Laursen] i Aalstrup, Jens Bertelsen i Jerslev [Bertel Langthjems morbror], Johanne Marie Jensdatter [Bertel Langthjems faster] i Jerslev og Ane Jensdatter [næppe i familie med Bertel Langthjem] ibid, dvs. fra Jerslev by

Bertel Sørensen Langthjems mor, Karen Bertelsdatter, dør den 17. oktober 1772 i Jerslev, hvor Bertel kun er 14 år gammel.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 er det angivet, at Bertel Sørensen er ugift, og at han bor som inderste, dvs til leje, hos Ingeborg Jensdatters forældre på boelstedet Langthjem, som hører under Klæstrup ejerlav i Jerslev sogn:

Jens Anderssøn                   71 år              Gift                 Husmand

Johanne Christensdatter       58 år              Gift                 Hans kone

Ingeborg Jensdatter             22 år              Ugift               Deres datter

Berthel Sørensøn                 29 år              Ugift               Uhrmager

Bertel Sørensen bliver trolovet til Ingeborg Jensdatter fra boelstedet Langthjem syd for Jerslev by den 29. maj 1787 og gift med samme den 24. august 1787 i Jerslev kirke, hvorefter præsten skriver:
29 Mai Trol. Bertel Sørensen i Jerslev og Ingeborre Jensdatter i Langthiem    brudviet d. 24 Aug.
Ingeborg og Bertel bosætter sig hos hendes forældre på gården Langthjem.

Kort efter brylluppet bliver den 29-årige Bertel Sørensen far til en søn, der bliver døbt Jens Bertelsen i Jerslev kirke den 10. februar 1788. Præsten skriver i kirkebogen efter dåben:
D. 10 ditto [1788 10 Febr] døbt et ægtebarn Jens Bertel Sørensen og Ingeborg Jensdatter i Langthiem. Test: Jens ~ gaarden, Søren Jensen [altså drengens 61-årige farfar], Jens Sørensen [måske drengens farbror], Knuds hust(tru) i Vestergaard, Karen Olesdatter ibid., alle af Jerslev  
Da Jens Bertelsen er 20 år gammel, bliver han som Jens Bertelsen af Langthjem udlagt som barnefar til en pige, der bliver døbt Helle Jensdatter i Jerslev kirke den 2. november 1808. Moren til barnet hedder Johanne Marie Jensdatter af Klæstrup. Ingen i familien fra Langthjem er fadder til pigebarnet. Jens Bertelsen får senere en søn, der bliver døbt Bertel Jensen, der bliver urmager ligesom sin farfar, Bertel Sørensen. Ved folketællingen den 1. februar 1845 bor Jens Bertelsen hos sin mor i Langthjem. Ved folketællingen i 1850 har Jens Bertelsen et husmandssted i Langthjem, hvor han bor med hustruen. Jens har stadigvæk husmandsstedet i 1855, hvor nu også sønnen, Bertel Jensen på 21 år, bor hos forældrene. Ved folketællingen i 1860 er situationen uændret for familien i Langthjem. Som 82-årig har Jens Bertelsen stadigvæk husmandsstedet ved folketællingen i 1870, hvor sønnen, Bertel Jensens familie, nu også bor med 3 børn. Jens Bertelsen dør den 27. marts 1870, hvor præsten skriver, at han var en gift husmand i Langhtjem på 82 år.
Jens Bertelsens søn, Bertel Jensen, bliver gift i Jerslev kirke den 28. februar 1868 med Kristine Pedersdatter af Jerslev, og hun er født den 11. marts 1839. Bertel Jensen af Langthjem er fadder for pigen Ane Petrea Jensen, da hun bliver døbt i Jerslev kirke den 9. maj 1875. Hendes forældre er Jens Kristian Jensen af Langthjem og hustru Maren Andersen. Bertel Jensen bliver selv far til en søn med navnet Kristian Peter Jensen den 29. december 1878, og Kristian bliver konfirmeret i Jerslev kirke den 9. april 1893. Ved folketællingen i 1880 bor Bertel Jensen og hustruen Kristine Pedersen i Langthjem med 7 børn. Bertel Jensen er fadder til en dreng i maj 1886, hvor han er opført som husmand i Langthjem. Det samme gælder for en piges dåb i juni 1886. Bertel Jensen er også fadder, da hans fætter, Søren Bertelsen, får døbt en pige med navnet Thomine Bertelsen Langthjem den 5. marts 1887. Familien er ikke at finde i folketællingen i 1890, men ved folketællingen i 1901 bor Bertel Jensen med sin hustru og 2 af deres børn i et hus i Langthjem.

I lægsrullen for Børglum, 5. udskrivningskreds, finder man Bertel Sørensen i rullen fra 1789, der er opdateret i perioden derefter, og der kan man se, at Bertel Langthjem var 1,63 meter høj. Der findes følgende oplysninger:
333: Far: Søren Jensen, søn, Bertel Sørensen, født i Jerslev, 33 år, 62 ¼ tomme høj [1,63 m], opholder sig i Langthjem, gaar ud med fri pas gk 23 dec 86 fra Boller.
326: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 5 år, hjemme.

Den 1. januar 1793 er Bertel Sørensen af Langthjem fadder i Jerslev kirke. Pigen døbes vist Inger Jochumsdatter, og hendes forældre hedder vist Jochum Henrichsen og Maren Nielsdatter, som bor ved Langthjem, hvor han er husmand med jord. Præsten skriver om fadderne: ”Bertel, Christen, Christen, Povel Krukks hustru, disse af Langthiem Johanne Hollensted i Klæstrup”, og så kan denne Bertel næppe være andre end Bertel Sørensen.

1793 i Jerslev kirke, skriver præsten følgende i kirkebogen:

D. 1. April døbt et ægtebarn Søren Bertel Sørensøn og Ingeborre Jensdatter i Langthjem. Test Hans i Mølholm, Birthe i Linderup, Thor Sørensøn i Jerslev, Knud Vestergaards hustru og Ane Jacobsdatter i Jerslev
["Hans i Mølholm" må være den Hans Christensen, som Bertels hustru står fadder for i 1790 og 1791. Thor Sørensen er Bertels 10 år yngre lillebror. Knud Vestergaards datter Mette Knudsdatter står også fadder i 1804 til Bertel Sørensens datter Karen.]

Bertel Sørensens hustru i Langthiem vender tilbage i Jerslev kirke den 2. juni 1793. Præsten skriver nogle gange ”i Langthiem” og andre gange ”ved Langthiem” ved disse indførsler, så ”i” må være selv gården, mens ”ved” er huse tæt ved gården.

I lægsrullen for Børglum, 5. udskrivningskreds, finder man Bertel Sørensens ældste søn i rullen fra 1793 med følgende oplysninger, hvor 247 er nyt løbenummer, men Bertel er selv udgået af listen som angivet på forrige liste, og hans nyfødte søn er endnu ikke optaget på listen:
326 247: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 6 år, hjemme.
Da der laves tilgangsliste for Jerslev sogn senere i 1793, indskrives den nyfødte søn, Søren Bertelsen, på denne.

Den 4. maj 1794 er Bertel Sørensen igen fadder i Jerslev kirke. Drengebarnet bliver døbt Anders Larsen og er søn af Lars Jensen og Sidsel Nielsdatter af Langthjem. Om fadderne til den lille Anders, skriver præsten: ”Bertel, Christen og Christen Jensen, disse af Langthiem, Christen Olesens hustru og Karen Christensdatter i Klæstrup”, så Bertel må være Bertel Sørensen af Langthjem i Jerslev sogn.

Den 12. november 1795 skrives der en ny hovedrulle for lægdsvæsenet, og der er følgende oplysninger om den ældste af sønnerne:
247 203: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 9 år, hjemme.

I Sejlstrup Gods skifteprotokol er der en indgang, hvor Bertel Sørensen Langthjem er vidne:

15. april 1796 Ingeborg Terkelsdatter, gift med Niels Jensen i Klæstrup. Hendes børn: Johanne Nielsdatter, 30 år, tjener i Vrangbæk, Simon Nielsen, 28 år, tjener Christen Andersen i Klæstrup.

Vidner sognefoged Matthias Baltzersen fra Svennum og Bertel Sørensen fra Langthjem.
[Ingeborg Terkildsdatter viser sig senere hen at være mormor til hans svigerdatter, Johanne Christensdatter]

Bertel Langthiem efter 1796

Den 5. marts 1797 står ”Bertel i Langthiem” fadder i Jerslev kirke, og det må da være Bertel Sørensen. Drengen døbes Peder Thomsen. Hans forældre beskrives vist som Thomases og Maren Pedersdatter i Klæstrup. Thomas må være boelsmanden Thomas Andersen. Andre faddere er Christen Hansbek i Jerslev, Helle Olesdatter og Karen Christensdatter i Klæstrup.

Den 5. august 1798 står ”Bertel i Langthiem” alias Bertel Sørensen fadder i Jerslev kirke til Helle Madsdatter. Hendes far er Mads Madsen ved Jerslev Præstegaards Mølle. Andre faddere til Helle er Hans i Mølholm, Jens i Scharvad, Jens Thomsens hustru i Hellum samt Mette Vestergaard i Jerslev, men sidstnævnte er ikke Mette Knudsdatter.

I september 1798 dør Bertel Sørensens svigerfar, Jens Andersen, på gården i Langthjem, og han blev 82 år gammel. Bertel overtager derefter boelstedet efter svigerfaren, hvorefter han også skifter stedbetegnelsen på sin ure fra Jerslev til Langthjem.

Den 12. november 1798 skrives den næste udgave af hovedlægsrulle over Jerslev sogn i Hjørring amt, hvor Bertel Sørensens ældste søn er repræsenteret med dette:
203 157: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 12 år, opholder sig hjemme

Kort før århundredeskiftet, nemlig den 26. december 1799, er ”Bertel i Langthiem” alias Bertel Sørensen fadder for Thomas Møller og Maren Pedersdatter af Klæstrup. Parret har fået en datter, der døbes med navnet Margrethe Thomsen Møller denne dag. Andre faddere er Christen og Peder Hansbek af Jerslev, Jens Andersens hustru af Terpet i Jerslev sogn samt Karen Christensdatter af Klæstrup.

Under Nibstrup Gods Gods er der i år 1800 dannet et skifte efter gårdmanden Christen Faarbroe, hvor Bertel Langthjem er værge for gårdmandens yngste datter, idet der ikke er familie, som kan være det. Der står følgende:

Opslag 60-64: Den 17. november 1800: Gårdfæster Christen Christensen Faarbroe af Klæstrup i Jerslev sogn er død. Enken er Maren Laursdatter. Børn: Datter, Maren Christensdatter, som var gift med Jens Andersen, der nu tjener i Grindsted i Vester Brønderslev sogn samt hendes søn Christen Jensen, 4 år, der opholder sig i dødsboet, Datter, Anne Christensdatter, 24 år, sm opholder sig hjemme. Lavværge for enken er Jens Andersen af Klæstrup. Vurderingsmænd: Christen Andersen på sognefoged Mathias Baltzersens vegne samt Jens Andersen, begge af Klæstrup. Underskrifter fra Maren Larsdatter, Christen Andersen og Jens Andersen. Fortsætter den 22. december 1800: Jens Andersen af Grindsted i Vester Brønderslev sogn er til stede på vegne af sønnen Christen Jensen. Formynder for datteren Anne er Bertel Sørensen af Langthjem pga. manglende fødselsværge. Vurderingsmænd: Sognefoged Mathias Baltzersen af Stennum og Christen Andersen af Klæstrup. Der er gæld til: Niels Olesen af Klæstrup, enken efter Bertel Smed af Klæstrup, Niels Fiigen af Vester Brønderslev og Niels Eschildsen af Svarrebach. Underskrifter fra Maren Laursdatter, Jens Andersen af Klæstrup, Jens Andersen af Grindsted, Bertel Sørensen, Matthias Baltzersen og Christen Andersen. Fortsætter den 2. februar 1801: Vurderingsmænd: Thomas Andersen og Christen Andersen af Klæstrup, førstnævnte på vegne af sognefogeden. Som arv får barnebarnet en del af Christen Faarbroes gangklæder. Underskrifter fra Maren Laursdatter, Jens Andersen af Klæstrup, Bertel Sørensen, Christen Andersen og Thomas Andersen.

Man kan også finde oplysninger om Bertel Sørensen Langthjem og dennes familie ved folketællingen den 1. februar 1801, hvor familien stadigvæk bor på boelstedet Langthjem. Her står følgende oplysninger:

Langthjem 4. Familie

Bertel Sørensen                   44 år              Mand              Husmand med jord, urmager og snedker

Ingeborg Jensdatter             36 år               Hans kone

Jens Bertelsen                     15 år               Hans børn

Søren Bertelsen                    8 år
Johanne Christensdatter       72 år    Enke    Konens moder

Den 15. marts 1801 står Bertel i Langthiem alias Bertel Sørensen forlover for enkemanden Jens Bertelsen, der skal giftes med Ane Sophie Sørensdatter i Jerslev kirke. Parret bliver viet i kirken den 15. maj 1801. Den anden forlover er Bertel Sørensens far, Søren Jensen. Jens Bertelsen må være Bertel Sørensens gamle morbror, der på dette tidspunkt er en enkemand på 72 år.

Den 20. oktober 1801 er Bertel i Langthiem, som jo er Bertel Sørensen, forlover for det kommende brudepar Christian Jensen af Langthjem og Birgitte Larsdatter af Hjulskov i Jerslev sogn. Den anden forlover er Lars Christensen af Hjulskov, som er pigens far. Parret bliver viet i Jerslev kirke den 21. november 1801.

Bertel Sørensen Langthjems far, Søren Jensen, dør den 15. november 1801 i Jerslev. Søren Jensen bliver 74 år gammel og opnår dermed samme alder som sin berømte søn.

Den 17. oktober 1802 er både Bertel Sørensen Langhiem og hans hustru af Langthjem faddere i Jerslev kirke til en dreng, som bliver døbt Søren Christian Pedersen [Tredholt/Træholt]. Drengens forældre er Peder Christensen Træholt og hustru Karen Sørensdatter, som er Bertels egen søster. Den 12. marts 1804 arver Peder Christensen Træholt og Karen Sørensdatter hendes forældres gård inde i Jerslev by, hvilket vil sige, at det er gården med navnet Norge. Karens stedmor skal leve i aftægt på gården. Bertel Sørensens datter bliver senere gift med Søren Christian, så det har måske altid ligget i kortene, at de to skulle smedes sammen. De andre faddere er fra Jerslev by og er hustruen til Jens Gaarden, Christen Hauslet samt Thomas Mølholm. Sidstnævnte hedder nok ellers Thomas Christensen [med tilnavnet Mølholm]. Søren Christian Pedersen får skøde på gården efter sin far den 3. februar 1831.

Bertel Sørensen af Langthjem er igen fadder i Jerslev kirke den 16. januar 1803. Han er det for Christian Jensen og Birgithe Laursdatter ved Jerslev Fynds Mølle, idet parret får døbt en søn med navnet Lars Christiansen. Andre faddere er Christen Jensen af Langthjem, Christen i Hjulskov, Jens Christiansens hustru af Søeheden samt Mette Vestergaard i Jerslev by. Sidstnævnte er ikke Mette Knudsdatter, idet denne jo er død i 1786.

Den 1. maj 1803 skrives den næste udgave af hovedlægsrulle over Jerslev sogn i Hjørring amt, hvor Bertel Sørensens ældste søn er repræsenteret med dette:
157 109: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 12 år, ingen højdeangivelse, opholder sig hjemme

Bertel Langthjem ur 45, mens det endnu stod på Christianshavn i København.

Bertel Sørensen Langthiem efter 1803

I begyndelsen af maj 1804 bliver Bertel Sørensen Langthjem far til en datter, som bliver døbt Karen Bertelsdatter den 10. maj 1804 i Jerslev kirke. Pigen døbes altså med præcist det samme navn, som Bertels mor, og som dennes farmor, så det er altså over 6 generationer, at dette navn – Karen Bertelsdatter - har været anvendt i familien. Efter dåben skriver præsten i kirkebogen:

D 10 ditto [Maj] døbt et ægtebarn Karen Bertel Sørensen og Ingeborr Jensdatter i Langthiem. Test: Jens Sørensen i Haven, Bertel i Linderup [i Øster Brønderslev sogn], Thoer [Jensen] i Jerslev, dvs. farbroren, Knud Vestergaards datter Mette [Knudsdatter] og Maren Gaarden ibid.

Karen Bertelsdatter bliver gift som 20-årig den 14. august 1824, selv om præsten skriver, at hun er 21. Ægtemanden hedder Søren Christian Pedersen af Jerslev by, og han er 22½ år gammel. Bertel Sørensen er forlover ved brylluppet. Søren Christian Pedersen er søn af gårdmanden Peder Christensen Tredholt og Karen Sørensdatter på gården Norge i Jerslev by, hvor Bertel Sørensen Langthiem jo selv er født. Bertel Sørensen var også fadder til drengen, da han blev døbt i 1802. Søren Christian Pedersen overtager sin fars gård i Jerslev den 3. februar 1831. Ved folketællingen i 1840 bor Karen og Søren Christian på gården med 5 børn, Peder Christian Sørensen på 15 år, Arild Sørensen på 5 år, Jens Sørensen på 1 år, Karen Sørensdatter på 8 år og Anne Sophie Sørensdatter på 6 år på gården i Jerslev by. Desuden bor Søren Christians forældre på gården, hvor de lever i aftægt. Søren Christian dør den 16. oktober 1858 som 56-årig. To år senere, den 24. januar 1861, kommer enken Karen Bertelsdatter til at sidde i uskiftet bo på gården til den 27. februar 1868, hvor hun dør som 64-årig. Den 7. oktober 1869 sælger deres søn, Søren Christian Sørensen, gården på matrikel 13a, efter at han har overtaget den som arv.

Den 16. juni 1805 er Bertel Sørensen fra Langthjem i Jerslev sogn i Hallund kirke. Han er der, fordi han står fadder til drengen Jens Madsen, der er søn af Mads Madsen og Kirsten Christensdatter i Skarvad i Hallund sogn. Mette Pedersdatter, der er datter af Peder Smed i Hallund, er gudmor. Faddere er endvidere Sidsel Thomasdatter, der er datter af Thomas Mortensen i Sønderlunden, Bertel Andersen fra Linderup [i Øster Brønderslev sogn] samt Christen Pedersen af Sønderlunden. Hvordan, Bertel Langthjem kender Kirsten og Mads i Hallund, vides ikke.

Bertel Sørensen i Langthjem står fadder i Jerslev kirke den 9. oktober 1805 for gårdmanden Mads Stephansen og Kirsten Nielsdatter i Jerslev, da parret får døbt sønnen Niels Madsen. Jens Nielsens hustru er gudmor. Niels Madsen konfirmeres i Jerslev kirke i 1820.

Da lægsrullen skrives for Jerslev sogn den 1. maj 1806, er der følgende oplysninger om den ældste af Bertel Sørensens sønner, der er vokset 5 cm mellem 1807 og 1809 – højden har sikkert betydning for, om han udtages til soldat i den igangværende krig i 1808, hvor han er 20 år gammel:
109 90: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 19 år, 60 ¼ tomme i 1807 [1,58 m] og 62 ½ tomme høj i 1809 [1,63 m], døbt den 10. februar 1788   sept 1808.

Den 22. maj 1806 står Bertel Sørensen i Langthiem fadder i Jerslev kirke for Thomas Andersen Møller og Maren Pedersdatter i Klæstrup. Parret får denne dag døbt datteren Maren Thomsdatter [Thomasdatter]. Niels Andersens hustru, Ane Andersdatter, i Klæstrup holdt barnet. Christen Christensen i Klæstrup og Christen [Jensen] Stenbek i Jerslev er også faddere.

Den 7. juni 1807 står Bertel Sørensen Langthjem af Langthjem i Jerslev sogn fadder, da Mads Madsen og Kirsten Christensdatter i Skarvad i Hallund sogn får døbt sønnen Mads Madsen i Hallund kirke. Gudmor er Johanne Jensdatter Hellum sammen med Mette Pedersdatter Aae af Hallund. Andre faddere er Niels Jensen af Kølskegaard og Jens Christensen Lunden, der er søn af Christen Lunden. Den lille Mads var i forvejen hjemmedøbt den 19. april efter at være blevet født den 16. april om formiddagen kl. 8. Det er et interessant møde i Hallund kirke denne dag, da Bertel og Mette Aaes børn jo bliver gift en dag.

Bertel Langthiem i Jerslev sogn er fadder i Øster Brønderslev kirke den 5. juli 1807, hvilket kirkemæssigt er 5 p Trin 1807. Bertel står fadder for parret Bertel Andersen og Maren Christensdatter i Linderup, som får døbt datteren Karen Bertelsdatter. Gudmor er Christen Pedersens hustru fra Løgholt i Dronninglund sogn sammen med Mads Agdrups kone, Karen Olesdatter, af Tårs sogn. Den anden fadder er Christen Svendsen af Hebbelstrup i Hallund sogn.

Dagen efter at Bertel Sørensen Langthjems uægte barnebarn, Helle Jensdatter, døbes i Jerslev kirke, hvor han og resten af familien fra Langtjem ikke står faddere, står han fadder den 3. november 1808. Han gør det for skolemand Thomas Andersen Møller og Maren Pedersdatter i Klæstrup. Parret får døbt sønnen Peder Thomsen Møller. Andre faddere denne dag er jomfru Ane Cathrine Lods af Jerslev præstegård, Karen Jensdatter af Ryllen i Klæstrup, Christen Christensen af Klæstrup samt Christen Hansbek af Jerslev.

Bertel Sørensen Langthjem var boelsmand og en kendt urmager på sin tid – faktisk den mest berømt urmager i Vendsyssel foruden Per Kok i Lyngså, og den, hvor der kendes flest ure, som stammer fra hans hånd. Han kendes under navnet landsbyurmageren Bertel Langthjem, hvilket er en absurd betegnelse, fordi Jerslev dengang faktisk var en temmelig stor by sammenlignet med så mange andre.

Et af Bertel Langthjems ure, nr. 155, stod i 1962 hos gårdejer Poul Nielsen i Rakkeby. Poul Nielsen fortæller, at hans bedstefar Niels Christiansen, der var født i Jerslev i 1816 og døde i 1916, kunne huske Bertel Langthiem og mindedes nogle udtalelser af ham. Niels Christiansen sagde: ”Bertel sagde ofte, når man talte om hans Ure og andet Haandværsarbejdet, at alting skulde gøres saa godt som muligt uden Hensyn til Tid og Bekostning.” Endvidere citerer Niels Christiansen følgende fra Bertels mund: ”Om hundrede Aar er der ingen, som spørger om, hvad en Klokke har kostet; men man vil spørge om, hvem der har lavet den”.

Foruden ure lavede Bertel Langthjem penne- og lommeknive med messingkæber samt æsker, der var dekorerede med skildpadde- og perlemorsskaller. Han skar ud i træ og udførte møbel- og snedkerarbejde, f.eks. borde, skabe og ligkister.

Hovedlægsrullen over Hjørring amt og dermed Jerslev sogn revideres nok engang i 1809. Denne gang finder man følgende om Bertel Sørensens anden søn:
90 70: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 21 år, 62 ¾ tomme [1,64 m], Soldat 1810 3de J:R:  Døbt 10 Febr 1788 

I 1812 laves den næste version af hovedlægsrullen over Jerslev sogn, og denne gang findes der dette om Bertel Sørensens søn:
70 65: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 24 år, 62 ¾ tomme [1,64 m], opholder sig i Reght [regimentet], Soldat 1810 soldat 3 J R  Døbt 10 Febr 1788 
Der er i øvrigt en del Jerslev-drenge, som ikke opholder sig i Jerslev på dette tidspunkt, men er ude hos deres regimenter eller battaljoner.

Hovedlægsrullen skrives for Jerslev sogn igen i 1815, og der er nu følgende oplysninger om den ældste af Bertel Sørensens sønner, Jens Bertelsen:
65 46: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 27 år, 62 ¾ tomme høj [1,64 m], opholder sig hjemme, 1810 Soldat 3 JR tieneste beregn fra 1 May 1810
Overgj af 1818 = 3 JR 3/3

Bertel Sørensens søn, Jens Bertelsen i Langthjem, fjernes stadigvæk ikke fra lægsrullesystemet, da hovedlægsrullen opdateres i 1818:
46 37: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 30 år, 62 ¾ tomme høj [1,64 m], opholder sig hjemme, 1810 Soldat 3 JR tst br fra 1 May 1810 – 1818 0 C 3 JR: 3B

Selv i 1821, da hovedlægsrullen over Jerslev skrives på ny, er Bertel Sørensens søn, Jens Bertelsen, stadigvæk på rullen og fjernes ikke:
37 32: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 33 år, 62 ¾ tomme høj [1,64 m], opholder sig hjemme, 1819 s 37m3B udsendt ved 3 JR

Da hovedlægsrullen over Jerslev opdateres i 1824 er Bertel Sørensens søn, Jens Bertelsen, stadigvæk på rullen med følgende:
32 25: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 36 år, 62 ¾ tomme høj [1,64 m], opholder sig hjemme, 1819 s 3 J:R: 3 Batt, utd ved 3 J:R:-

Den 14. august 1825 er Bertel Sørensen forlover for brylluppet mellem datteren Karen Bertelsdatter og hendes mand, Søren Christian Pedersen, i Jerslev kirke.

Hovedlægsrullen over Jerslev opdateres næste gang i 1827, hvor Bertel Sørensens søn, Jens Bertelsen, stadigvæk er på rullen med følgende:
25 19: Far: Bertel Sørensen, søn, Jens Bertelsen, født i Langthjem, 39 år, 62 ¾ tomme høj [1,64 m], opholder sig hjemme, 1819 S3JR3B, indtient ved 3JR, I res Cp 1828

Bertel Sørensen med kunstnernavnet Bertel Sørensen Langthjem eller Bertel Langthjem bliver altså far til 2 drenge og 1 pige.

Bertel Sørensen Langthjem dør den 20. juli 1832 i Langthjem, hvor han er 74 år gammel, og han begraves på Jerslev kirkegård 10 dage senere, nemlig den 30. juli 1832. Han er på daværende tidspunkt boelsmand. Præsten skriver efterfølgende i kirkebogen:
20. juli 30. juli  Bertel Sørensen    boelsmand i Langthjem    74 Aar

Bertel Sørensen Langthiem overleves af lillesøsteren, Karen Sørensdatter, med 23 år, idet hun dør den 9. maj 1855 i Jerslev.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martin Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Søren Sørensen <- Søren Bertelsen <- Bertel Sørensen Langthjem

Da Bertel Sørensen Langthjem har underskrevet et skifte i år 1800.

Bertel Langthjem i Vendsyssel Tidende 1932

Nogle dage efter hans død, er der i ”Jyske Efterretninger” en nekrolog over Bertel Sørensen Langthjem, hvilken citeres af P. M. Rørsig i Vendsyssel Tidende i 1932. Den lyder således:

Den af Naturens Haand og ved egen stadig Flid dannede ypperlige Kunstner, Bertel Sørensen Langthjem, er ved Døden afgaaet, 74 Aar gammel.

Aldrig havde han lært noget Haandværk, men arbejdede i alle Metaller saavel som i Træ, og det med udmærket Kunstfærdighed. Især udmærkede han sig i at forfærdige alle Slags Stueure, med hvilke han har sat sig et værdigt Minde i mange Huse her i Vendsyssel. Disse Ure er af Kendere ansete som udmærkede, da de skønnes nøjagtige og uopslidelige.

Han sagde selv: Om hundrede Aar skal intet Slid være kendt paa dem!

Saadan Haardhed kunde han give Metallet. Man har af ham et Ur, der med udmærket Akkuratesse ogsaa viser Maanens Afvekslinger. Antallet af de af ham forfædigede Stueure er il bor 200.

Ogsaa Urfutteraler (d. e. Urkasser) og Ligkister gjorde han, som bærer Præg af hans Mesterhaand. Enkelte Penne- og Lommeknive med Messingkæber. Æsker med Skildpadde- og Perlemorsskaller, prydede med Sølvnøgler og graverede Navne skinnende gennem Skallerne forfædigede han til Venner.

Lige saa dygtig var han i at støbe alt i Metal.

Kunstneren, der ogsaa var en sand Dannemand, en ypperlig Ægtefælle, en huld Fader, en sand Ven, blev hædret med en ham værdig Ligtale af den ædle og brave Præst [Den ædle præst var Hans Riber, der sad i embedet i Jerslev fra 1816 til 1859].

Hvis du vil se et Bertel Langthjem-ur, kan du besøge Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring, der har et ikke-nummeret væg-ur, samt standuret 45, der oprindeligt stod på herregården Burholt i Øster Brønderslev sogn.

Du kan også besøge Den Gamle By i Århus, der har et væg-ur med nummeret 108. Uret i Den Gamle By er dog et mærkeligt ur, og jeg er ikke sikker på, at det er et ægte Bertel Langthjem-ur. Måske har det engang været et standur, men er blevet pillet ud af kassen og sat på en ny plade, fordi en ejer på et tidspunkt har syntes, at den gamle urkasse var umoderne?

Bertel Sørensen Langthjem som indskrevet i Jerslev kirkebog ved dåben i 1758