115 af 128 - Jens Andersen

bliver født i Langthjem i Jerslev sogn midt i oktober 1716. Hans forældre er Anders Andersen og Ingeborg Jacobsdatter i Langthjem, og fødestedet er boelstedet Langthjem, der ligger lige nord for Langthjem mose. Præsten skriver, da Jens Andersen er blevet døbt i Jerslev kirke søndag den 25. oktober 1716 [opslag 87]:

Eodem Die [af 25 octobris] et Barn /:Jens/: Anders Andersens og Ingeborg Jacobsdatters i Langthiem. Test: Maarten Laursen i Jerslef, Niels Jensen og Christen Thomsen ibid. Niels Christensens hustru i Mølholm og Karen Nielsdatter i Jerslef

Jens Andersen bliver først konfirmeret i Jerslev kirke som 20-årig mandag den 30. september 1737.

Lørdag den 29. september 1742 er Jens Andersen af Langthjem første gang fadder for sin søster, Maren Andersdatter. I Langthjem har hun nemlig fået en datter, hvortil udlagt far er [skrevet Oluf] Ole Christensen af Abildgaard. Da den uægte pige døbes i Jerslev kirke, er de andre faddere Christen Mortensen af Langthjem, Christen Jepsen af Mølholm samt Karen og Maren Nielsdatter af Mølholm.

Den 5. marts 1746 er Jens Andersen af Langthiem fadder i Ørum kirke for sin bror, Anders Andersen og dennes hustru [skrevet Ingeborg] Inger Nielsdatter af Bjørnholm, da parret får døbt en søn med navnet Søren Andersen. Gudmor er Anne Jørgensdatter i Diget. Andre faddere er mons. Laus Lanel af Klausholm, Otte Pedersen af Aagaard i Ørum sogn og Anne Nielsdatter af Ørum by.

Mandag den 1. januar 1753 er Jens Andersen af Langthjem fadder i Jerslev kirke til Else Marie Olufsdatter, der er en datter af søsteren Maren Andersdatter og hendes mand, [skrevet Oluf] Ole Christensen, som på dette tidspunkt bor i Langthjem i Jerslev sogn. Andre faddere er Niels Andersen af Jerslev og Jens Møllers hustru af Klæstrup.

Den 23. juni 1754 er Jens Andersen af Langthjem fadder i Vester Brønderslev kirke. Det er hans søster, Maren Andersdatter, og hendes mand, Oluf Christensen, der har fået en datter, som døbes Engeborre Olufsdatter, og som er født i Bøgen. De andre faddere er Niels Langthiem, Eskild Jacobsen af Grindsted i Vester Brønderslev sogn [Måske er Eskild Jens Andersens morbror, idet han konfirmeres i Jerslev 1740, og han er fadder i 1743 for Mette Jacobsdatter af Klæstrup, som har fået et uægte barn. Igen 1746 er han fadder for Anders Jensen af Klæstrup. Eschild Jacobsen flytter tilbage til Klæstrup efter 1758 og er fadder igen den 23. november 1760. Der er dog også en Eskild Jacobsen af Klæstrup, der i 1731 skriver under på fæstebrevet til Jens Christensen af Klæstrup, og igen i 1738 til Jens Thomasens fæstebrev af Klæstrup, og i 1743 til Jens Jensens fæstebrev af Øster Brønderslev, så hvem er han? Den 10. januar 1744 får han selv et fæstebrev i Klæstrup, hvor det angives, at hans far var Jacob Simonsen af Klæstrup, og at hans far endnu lever men er svag [image 148 under Nibstrup]], sergeant Nandfeldts hustru i Jerslev samt Ingeborg Petersdatter af Grindsted i Vester Brønderslev sogn.

Søndag den 15. december 1754 er Jens i Langthjem, som må være Jens Andersen, fadder i Jerslev kirke for Niels Langthiem og Maren Nielsdatter af Jerslev by. Maren og Niels har fået en datter, der døbes Maren Nielsdatter Langthiem. De andre faddere er Peder Bertelsen af Jerslev, Ole Christensen af Bøgen, Nathanaels hustru i Jerslev og Maren Christensdatter af Jerslev.

Den 22. august 1756 er Jens Andersen af Langthjem i Jerslev sogn endnu engang fadder for en af søsteren Maren Andersdatter og hendes mands pigebørn. Da pigen er døbt Maren Olufsdatter i Vester Brønderslev kirke, indskrives også følgende faddere: Jens Hansen i Skorstensgaard, Niels Holmgaard, Bertel Laursens hustru af Aalstrup i Jerslev sogn og Johanne Nielsdatter.

Den 26. september 1756 er Jens Andersen af Langthjem fadder i Jerslev kirke for Jens Christensen og Maren Nielsdatter af Langthjem. Parret får døbt en søn med navnet Christen Jensen. Andre faddere er Maren Andersdatter af Langthjem [der vel næppe kan være Jens’ søster], Thoer Pedersen af Klæstrup og Christiana Christensdatter i Præstegaarden.

Før den 21. oktober 1758 dør Jens Andersens svoger i Bøgen i Vester Brønderslev, som er et sted Oluf Christensen har overtaget lidt over 4 år tidligere. Jens bliver værge for søsterens børn, hvoraf den ene datter er opkaldt efter hans og søsterens mor:
Den 21. oktober 1758 Oluf Christensen i Bøgen, Vester Brønderslev sogn, gift med Maren Andersdatter, med laugværge Jens Iversen af Hiulschou i Jerslev sogn. Børn: Johanne Olufsdatter, 16 år, Else Marie Olufsdatter, 6 år, Ingeborg Olufsdatter, 5 år, Maren Olufsdatter, 3 år, for hvem deres morbroder Jens Andersen fra Langthjem i Jerslev sogn var værge.
[Oluf Christensen er født i Kvissel i Åsted sogn ifølge skiftet efter ham.]

En Jens Langthiem nævnes som fadder den 8. april 1759, da Niels Langthiem og Maren Nielsdatter i Jerslev by får døbt sønnen Anders Nielsen Langthiem. Spørgsmålet er, om præsten her mener Jens Andersen i Langthiem, men det er mest sandsynligt. Blandt de andre faddere er Knud Mortensen og Anders Andersens hustru af Jerslev by.

Den 21. december 1760 står Jens Andersen i Langthiem fadder i Jerslev kirke for Povel Bierildsen og Anne Kirstine Christensdatter i Hvesen, da parret får døbt sønnen Bierrild Povelsen. Andre faddere er Peder Christensen i Aalstrup, Jakob Jensen i Aalstrup, Bertels hustru i Aalstrup samt Kiersten Pedersdatter, som er stuepige i præstegården.

Jens Andersen af Langthiem bliver konfirmeret i 1737 i Jerslev kirke

Jens Andersen fra 1761

Jens Andersen af Langthiem står fadder i Vester Brønderslev kirke den 2. august 1761. Det gør han for Peder Jensen og søsteren Maren Andersdatter af Bøgen, idet parret får døbt datteren Karen Pedersdatter denne dag. Alle andre faddere er vist fra Vester Brønderslev og er Niels Laursen, Peder Nielsen, Peder Laursens hustru samt Maren Sørensdatter.

Den 23. maj 1763 står Jens Andersen af Langthjem fadder for Christen Knudsen og Anne Nielsdatter, der har til huse hos Niels Langthjems enke i Jerslev by. Andre faddere er Knud Christensen i Klæstrup, Christen Olesen i Sterup, Margrethe Jensdatter i Øster Mellerup samt Maren Andersdatter i Langthjem.

Der går mange år, og man er jo lige ved at tro, at Jens Andersen aldrig har selv tænkt sig at få en familie, men…

Den 48-årige Jens Andersen af Langthjem bliver trolovet med den 15 år yngre Johanne Christensdatter fra Klæstrup tirsdag den 22. november 1763 i Jerslev, og det lykkelige par bliver gift søndag den 8. januar 1764. Ved trolovelsen skriver præsten:

D 22 Nov troel Jens Andersen af Langthiem og Johanne Christensdatter af Klæstrup

Søndag den 4. november 1764 står Jens Andersens hustru, Johanne Christensdatter i Langthiem, fadder til en pige, hvis forældre er Stephen Nielsen og Karen Christensdatter. Pigen døbes denne dag for Anne Marie Stephensdatter i Jerslev kirke. Andre faddere er Jens Nielsen i Klæstrup, Ole Christensen i Sterup, Laurs Nielsen i Jerslev samt Maren Jensdatter i Klæstrup.

Søndag den 18. november 1764 står Jens Andersen selv fadder i Jerslev kirke. Drengen døbes Christian Jensøn, og Christians stolte forældre er Jens Christensøn og Maren Nielsdatter i Langthjem. En af de andre faddere er i øvrigt Thoer Jensen af Klæstrup, som er søn af Jens Toerdsen, der også er i stamtræet (hans datters svigerfars bror). Desuden er fadderne Christen Christensen i Klæstrup, Anne Nielsdatter ? pige i præstegaarden samt Mette Jensdatter? i Klæstrup.

Jens Andersen bliver i stamtræet far til Ingeborg Jensdatter, som fødes mellem den 16. og den 23. juli 1765, i Langthjem. Ingeborg, og i kirkebogen skrevet som Ingeborre, døbes nemlig i Jerslev kirke onsdag den 24. juli 1765 og opkaldes således efter Jens Andersens mor, Ingeborg Jacobsdatter, om vi ellers ikke ved noget om. Jens Andersen får derefter ikke flere børn, så alt sættes nok ind på at give Ingeborg et godt og langt liv.

Søndag den 9. november 1766 er Jens Andersens hustru, Johanne Christensdatter, fadder til en pige, som døbes Helle Olesdatter. Helles forældre er Ole Christensen og Mette Jensdatter af Klæstrup. Andre faddere er Stephen Nielsen af Jerslev, Jens Møller af Klæstrup, Christen Olesen af Klæstrup samt Maren Jensdatter af Klæstrup.

Den 4. oktober 1767 er Jens Andersen i Hallund, hvor han er forlover for et kommende brudepar. Parret, der vil giftes, er Lars Larsen Taars af Hallund by og Maren Larsdatter på Øster Hebbelstrup. Præsten skriver, at forloverne er Jens Andersen af Langthjem i Jerslev sogn og Jens Nielsen af Hallund by. Det vides ikke, om Jens Andersen er i familie med bruden eller brudgommen.

Jens Andersens svigermor, Johanne Pedersdatter, dør midt i februar 1768, og hun begraves på Jerslev kirkegård den 21. februar 1768. Præsten skriver:
D 21 Febr begr Christen Christensens Enke af Klestrup    gl. 68 Aar 3 Maan

Onsdag den 31. august 1768 er Jens Andersens hustru af Langthjem, Johanne Christensdatter, atter fadder for en dreng, som Stephen Nielsen og Karen Christensdatter af Jerslev by får døbt i den lokale kirke. Karen er storesøster til Johanne. Drengen døbes med navnet Mads Stephensen. Andre faddere er Laust Nielsen i Skolen i Jerslev, Christen Olesen af Klæstrup, Christen Larsen ved Bækken samt Ole Møllers hustru af Sterup.

Søndag den 21. maj 1769 har Ole Christensen og Mette Jensdatter i Klæstrup fået en datter, der døbes Johanne Olesdatter i Jerslev kirke. Som fadder til hende er naturligvis Jens Andersens hustru, Johanne Christensdatter, endnu engang, idet hun jo er lillesøster til Oluf Christensen.

Søndag den 13. august 1769 står Jens Andersen selv fadder. Drengen døbes Knud Christensen, og Knuds forældre er Christen Knudsen og Anne Nielsdatter i Klæstrup.

Søndag den 1. september 1771 står Jens Andersens hustru, Johanne Christensdatter, fadder i Jerslev kirke. Drengen døbes Christen Nielsen, og hans forældre er Niels Olesen og Maren Christensdatter i Klæstrup.

Den 23. oktober 1774 står Jens Andersens hustru af Langthjem, Johanne Christensdatter, fadder til en uægte pige, der døbes Anne Cathrine Nielsdatter. Hendes mor hedder Karen Jensdatter i Langthjem, og som udlagt barnefar er Niels Jensen, som tjener hr. Truels Madsens enke i Aalborg.

Den 27. maj 1776 står den 58-årige Jens Andersen i Langthjem fadder i Jerslev kirke. Det er Søren Thomsen og Ane Laursdatter i Mølholm, der har fået en datter, som døbes Maren Sørensdatter. Andre faddere er Bertel Knudsen i Vestergaard, Jens Jensen i Præstegaarden, Jacob Jensens hustru i Jerslev og Else Andersdatter i Præstegaarden. Margrethe Baltzersdatter i Sterup er også fadder sammen med Mariane Nielsdatter i Abildgaard.

Da Jens Andersen fra Langthjem sætter sin underskrift på vegne af sin nevøs umyndige børn ved hans død 1786.

Jens Andersen i Langthjem fra 1777

Den 21. maj 1778 er Jens Andersens hustru af Langthjem, Johanne Christensdatter, endnu engang fadder i Jerslev kirke. Det er nu Christen Christensen og Karen Jensdatter af Langthjem, som har fået en søn, der døbes Jens Christensen. Andre faddere er Christen Hansbech af Jerslev, Jens Stokbroe af Aalstrup, Øster-Christen [Christen Jensen] af Klæstrup samt Ane Kirstine i præstegården i Jerslev.

Den 15. november 1778 er Johanne Christensdatter, der er omtalt som Jens Andersens hustru af Langthjem, atter fadder. Denne gang er det for Knud Bertelsen og Maren Nielsdatter af Jerslev, der har fået en søn, som døbes Bertel Knudsen. Andre faddere er Jens Berthelsen, Knud Othsen af Jerslev, Christen Knudsen af Klæstrup samt Maren Othsdatter i byen, hvilket må være Jerslev.

Den 16. februar 1780 er ”Jens i Langthjem”, som er Jens Andersen på boelstedet Langthjem, fadder i Jerslev kirke til Anne Christensdatter, der er en datter af Christen Knudsen og Ane Nielsdatter af Klæstrup. Andre faddere er Christen Christensen hos Ole Christensen af Klæstrup, Knud Vestergaards hustru i Jerslev samt Maren Olesdatter af Klæstrup.

Den 24. september 1780 er Jens Andersens hustru, Johanne Christensdatter af Langthjem, fadder i Jerslev kirke for Knud Bertelsen og Maren Nielsdatter af Jerslev by. Parret får denne dag døbt datteren Maren Knudsdatter. Andre faddere er Jens Bertelsen, Knud Othsen, Peder Bertelsen og Karen Knudsdatter af Jerslev.  

Jens Andersens storebror, Anders Andersen, har en søn ved navn Anders Andersen i Ørum, der er gift med Ingeborg Nielsdatter. Unge Anders dør i april/maj 1786. I skiftet for Anders Andersen [den tredje under Nørre Ravnstrup opslag 14] står, at værgen for boet er hans farbror, Jens Andersen i Langthjem.
Opslag 14: Den 20. maj 1786: Anders Andersen i Ørum by. Vurderingsmænd: Morten Svendsen og Jens Christensen Barkholt i Ørum. Enken er Ingeborg Nielsdatter. Børn: Anders Andersen boende på Knudseje Gods i Skæve sogn, 40 år, Søren Andersen Bilde, boende i Løjt på Bodum mark ved Aabenrå, 38 år, Niels Andersen i Ørum, 34 år, Jens Andersen i Roslund i Hellevad sogn, 30 år, Birgithe Andersdatter, som er gift med Jens Blok i Horsens by på Langholt gods [Vendsyssel], Maren Andersdatter gift med undveget mand Christen Grønborg, der er rytter i Hans kgl. Majestæts tjeneste eller er død, Mette Andersdatter og Inger Andersdatter, ugifte hjemme. Formynder for 2 umyndige piger er deres farbror Jens Andersen i Langthjem. Nævnes: Laurs Pedersen Holst af Steenhuset, Peder Smed fra Hallund. Fortsættes den 14. juli 1786: Lavværge: Christen Nielsen af Ørum for enken, og farbror Jens Andersen fra Langthjem for umyndige børn. Jens [Jensen] Blok i Horsens møder op på hustruens vegne. Anders Andersen på Smaaegården i Skæve sogn møder op på egne vegne. Ligeledes gør Jens Andersen fra Roeslund, Niels Andersen i Krogdahl og capellaen på Søren Andersen Bildes vegne. Vurderingsmænd: Poul Jacobsen og Christen Nielsen af Ørum. Antagen lavværge: Peder Vestergaard af Ørum.  Fortsættes den 14. april 1787: Vurderingsmænd: Poul Jacobsen og Niels Pedersen af Ørum. Lavværge: Gregers Sørensen. Fortsættes den 8. juni 1787: Vurderingsmænd: Christen Nielsen og Søren Jensen af Ørum.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor familien Jens Andersen på boelstedet Langthjem, som ligger syd for Jerslev men hører til Klæstrup ejerlav, og manden, der senere bliver deres svigersøn og en berømt urmager, Bertel Langthjem, bor hos dem:

Jens Anderssøn                     71 år              Gift                Husmand
Johanne Christensdatter         58 år              Gift                Hans kone
Ingeborg Jensdatter              22 år              Ugift               Deres datter
Berthel Sørensøn                  29 år              Ugift               Uhrmager

Jens Andersen bliver altså kun far til et barn, og det er datteren Ingeborg Jensdatter, som bliver voksen og selv får børn.

Jens Andersen dør midt i september 1798, og da han er begravet fra Jerslev kirke, skriver præsten:

1798 d 23 sept . begr Jens Andersen i Langthiem  - - - - - - - gl 82 - - -

Svigersønnen, Bertel Sørensen, overtager boelstedet Langthjem og tager kunstnernavn efter gården på kanten af mosen. Bertels værktøj til ure, som førhen var produceret på farens gård, Norge, i Jerslev by og indikeret dermed med ur 32 som det sidste, flyttes ud på Langthjem, og ur 33 bliver det første ur, som får inskriptionen Langthjem på navnepladen. Jens Andersen bliver altså 82 år gammel.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen  <- Kaja Martin Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Søren Sørensen <- Søren Bertelsen <- Ingeborre Jensdatter <- Jens Andersen 

Anders Andersens søn, Jens Andersen, som indskrevet i Jerslev kirkebog i 1718.