15 af 16 - Søren Sørensen

bliver født mandag den 1. april 1839 som en tvilling til Jens i Langthjem under Klæstrup ejerlav i Jerslev sogn. Søren Sørensen er vist nok den sidstfødte af de to. Tvillingebroren Jens dør, inden han bliver 5 år gammel. Drengene bliver døbt den 12. april 1839 i Jerslev kirke. Man kan vel sige, at den nok ”uventede dreng nr. 2” i hast er opkaldt efter sin oldefar, Søfren Jensen, og derigennem efter sin oldefars morfar, Søfren Madsen fra Søndergaard i Vang i Torslev sogn. Forældrene er på tidspunktet for dåben indsiddere i Langthjem og er beskrevet som Søren Bertelsen og Johanne Christensdatter. I modsætning til sin far, er Søren Sørensen næppe født på Langthjem-gård, men et andet sted i Langthjem, da der ingen indikationer er på, at faren Søren Bertelsen overtog gården efter farfaren Bertel Sørensen Langthjem. Gården bliver vist også nedrevet et sted mellem 1832 og 1860 til 1870, da den ikke vises på nyere matrikelkort.

Da Hjørring Amt opdaterer lægd 57 i 1839, som er Jerslev sogn, finder vi følgende om Søren Bertelsens sønner, Søren og Jens Sørensen:
659 532: Far: Søren Bertelsen, søn, Jens Sørensen, født i Langthjem, opholder sig hjemme, fød 1 April 1839, død M 1840
660 533: Far: Søren Bertelsen, søn, Søren Sørensen, født i Langthjem, opholder sig hjemme, fød 1 April 1839

Ved folketællingen den 1. februar 1840 bor Søren Sørensen naturligvis hos sine forældre og sammen med 4 søskende i Langthjem i Jerslev sogn.

Lægd 57 i Hjørring Amt, som er Jerslev sogn, bliver atter opdateret i hovedudgave i 1842, og nu er der følgende om Søren Sørensen af Langthjem:
533 431: Far: Søren Bertelsen, søn, Søren Sørensen, født i Langthjem, 3 år, opholder sig hjemme

Søren Sørensen bliver vaccineret onsdag den 12. oktober 1842, og det foregår nok i Jerslev.

Lægd 57 i Hjørring Amt, som er Jerslev sogn, bliver opdateret to år senere i 1844. Søren Sørensen af Langthjem er repræsenteret med dette:
431 359: Far: Søren Bertelsen, søn, Søren Sørensen, født i Langthjem, 6 år, opholder sig hjemme

Ved folketællingen den 1. februar 1845 bor den 6-årige Søren Sørensen stadig hos forældrene og nu kun 2 søskende i Langthjem i Jerslev sogn, hvor forældrene bor til leje i en del af en gård.

Søren Bertelsens søn, Søren Sørensen i Langthjem, er også på rullen, da lægd 57 over Jerslev sogn dannes i 1847. Han har følgende data:
359 301: Far: Søren Bertelsen, søn, Søren Sørensen, født i Langthjem, 9 år, opholder sig hjemme
Efter 1847 indeholder lægdsrullerne ikke længere børn, og der er derfor ikke mere at finde om Søren Sørensen i rullerne, før han beregnes som voksen i 1853.

Søren Sørensens farmor, Ingeborg Jensdatter, dør i maj 1848, hvor han er 9 år gammel, så han har i det mindste haft muligheden for at kende  hende. Ingeborg Jensdatter bliver nemlig en gammel dame på 83 år.

Et par år senere ved folketællingen den 1. februar 1850 er situationen uændret for familien Søren Bertelsen, men hans far er kommet lidt til penge efter morens død og har fået sig en gård. Den 11-årige Søren Sørensen bor derfor nu hos forældrene og to ældre søskende på en gård i Langthjem. Mellem 1850 og Sørens konfirmation går det dog økonomisk ned ad bakke for familien, og gården skippes igen.

Søren Sørensen bliver konfirmeret 1. søndag efter påske 1853 i Jerslev kirke, som dette år falder den 3. april 1853. Præsten skriver, at den unge Søren er søn af indsidder Søren Bertelsen og hustru Johanne Christensdatter i Langthjem. Indsidder betyder, at de nu kun bor til leje. Præsten skriver endvidere, at Søren er ”temmelig god af kundskab og meget god af opførsel”.

Søren Bertelsens søn, Søren Sørensen, medtager atter i lægdsrullesystemet, da Hjørring Amt i 1853 danner en tillægslægsrulle over lægd 57, som er Jerslev sogn:
Ny 351: Far: Søren Bertelsen, søn, Søren Sørensen, født i Langthjem, 14 år f. 1/4 39, opholder sig hjemme, Én f. 1853

Den 16. marts 1856 er den 17-årige karl Søren Sørensen fadder i Jerslev kirke til en lille pige, der døbes Jensine Lovise Petersen. Hun er født den 10. maj 1855 i Langthjem som datter af Sørens ugifte søster, Johanne Sørensdatter, og udlagt barnefar Peter Christian Jørgensen af Hvilshøj i Øster Brønderslev sogn. Foruden Søren består fadderlisten af Sørens storesøskende, Ingeborg Sørensdatter og Bertel Sørensen, samt alle børnenes far, Søren Bertelsen af Langthjem.

Da Hjørring Amt i 1856 skriver sin hovedlægsrulle over lægd 57, Jerslev sogn, er Søren Bertelsens søn, Søren Sørensen, inkluderet på rullen:
351 197: Far: Søren Bertelsen, søn, Søren Sørensen, født i Langthjem, 17 år f. 1839, 60¾ tomme høj [1,59 m – overstreget] 61 tommer høj [1,60 m], opholder sig hjemme, Ansees sess 1862, E.K. 5 N195 Sess 1863 11 Bat 1863 8/63
Efter dette år er der kun offentliggjort tilgangslægdsruller, og der er således ikke mere at finde om Søren Sørensen ad denne vej.

Søren Sørensen som indskrevet i Jerslev kirkebog efter dåben i 1839

Søren Sørensen efter 1856

Da Søren Sørensen er 20 år gammel og hjemme i Langthjem, er han fadder i Jerslev kirke den 31. juli 1859, idet barnet er født den 8. januar 1859. Det er Sørens storesøster, Johanne Sørensdatter, der med sin ægtemand, Christen Christensen, har fået en søn, der som sin far døbes Christen Christensen i den lokale kirke. En anden fadder ved dåben er også familie, idet det er fætteren Bertel Jensen af Langthjem. Andre faddere er husmand Anders Christensen af Ålstrup Mark og Christen Albrechtsens kone af Langthjem i Jerslev sogn.

Da Søren Sørensen er 20½ år gammel i 1859 findes han på afgangslisten som nr. 42 fra Jerslev sogn. Præsten skriver, at han skal være tyende i Øster Brønderslev. Søren er opført på tilgangslisten i Øster Brønderslev med flyttedato fredag den 20. maj 1859, hvor det er angivet, at han skal på Linderupgaard. På tilgangslisten er der endvidere oplysninger om, at han er vaccineret den 12. oktober 1842, hvilket identificerer ham 100%. 

Ved folketællingen den 1. februar 1860 er Søren Sørensen stadigvæk i Øster Brønderslev sogn, og han opholder sig på Johan Eriksens gård i Linderup, hvor han møder en sød pige:
Søren Sørensen                  21 år     Ugift       Jerslev      Tjenestefolk

Ane Cathrine Kristensen      21 år      Ugift      Hallund      Tjenestefolk

Da

Søren Sørensen bliver da også gift med drengens mor, Ane Cathrine Christensdatter af Hallund Hede søndag den 29. december 1861 i Hallund kirke. Præsten skriver, at det er ungkarl Søren Sørensen af Linderup, født den 1. april 1839 og konfirmeret den 3. april 1853.

Det gode familieliv bliver forstyrret, for der er krig, og Søren Sørensen bliver indkaldt til at forsvare Danmark.

Under krigen mod Tyskland i 1864 er Søren Sørensen i hæren og indsat i Sønderjylland. Søren Sørensen kæmper bravt og modtager en medalje fra den danske stat efter krigen. Desuden får Søren Sørensen i 1915/16 en krigspension tilsendt fra Danmark lydende på DKK 100.00 per år, som jo sendes til ham i USA. Søren Sørensen er nok registreret som hørende til i Øster Brønderslev under soldatertiden.

Foto af Christen Sørensen, hans hustru Maren Martine Pedersen og deres ældste fælles barn

Søren Sørensen efter krigen i 1864

I 1866, hvor krigen er forbi, flytter den 27-årige Søren Sørensen til Vester Brønderslev. Han er da på afgangslisten for Øster Brønderslev.

Mellem 1866 og 1867 flytter Søren Sørensen dog tilbage til Langthjem i Jerslev sogn fra Vester Brønderslev for at bo sammen med sin kone, men tidspunktet kendes ikke vha. afgangs- eller tilgangsliste.

Onsdag den 4. december 1867 bliver Søren Sørensen i stamtræet far til en pige, der døbes Maren Martine Sørensen, og han beskrives da som indsidder i Langthjem. Som den eneste i familien kommer Maren Martine ikke med familien til USA, da den emigrerer over 2 omgange.  

Ved folketællingen den 1. februar 1870 er Søren Sørensen ikke hjemme, og den resterende familie, dvs. hustru og 2 børn, bor i Åholm i Hallund sogn. Det vides ikke, hvor Søren opholder sig henne på dette tidspunkt.

Søren Sørensens kone, Ane Cathrine Christensdatter, der er mor til Maren Martine i 1867, dør dog den 20. august 1870 af tyfus, og Søren Sørensen bliver derved enkemand med en lille søn og pige, hvor Søren er 31 år gammel.

Sørens Sørensens far, Søren Bertelsen, dør den 14. januar 1871. Som en del af arven efter Søren Bertelsen indgår et kunst-standur, som hans farfar Bertel Sørensen Langthjem lavede specielt til denne søn. Ved arveskiftet er der dog uenighed om, hvem der måtte arve uret, og uret blev derfor solgt på en auktion for 82 rigsdaler til en Jørgen Knudsen i Hjulskov. Uret var da uden urkasse. Søren Sørensen fik derfor aldrig uret med til sine efterfølgende generationer - hverken i Danmark eller i Illinois. Dette kunst-ur findes stadigvæk i 2010, og Jørgen Knudsens efterkommere har passet rigtigt godt på uret, bl.a. fået fremstillet en flot kasse til uret.

Søren Sørensen bliver udlagt som far igen til Jensine Sørensen lørdag den 31. maj 1873. Moren til pigen er den ugifte Johanne Marie Jørgensen, som er i tjeneste i Langthjem. Søren Sørensen er på dette tidspunkt i tjeneste på Kølskegård i Hallund sogn. Jensine, som i USA bliver kaldt Cena, bliver mor til 1 barn, og Jensine dør i 1937 i USA. Der er ingen efterkommere til Jensine idag.

Mens Søren Sørensen er på Kølskegård i 1873, sker det et mordforsøg, som Søren må have været vidne til.

Søren Sørensen gifter sig da også fredag den 26. maj 1876 med sin anden datters mor, Johanne Marie Jørgensen, i Jerslev kirke, da hun bliver gravid for anden gang. Søren er da stadigvæk i tjeneste på Kølskegård. Hans hustru er født i Dronninglund i 1851, men hun er bosiddende i Langthjem. Trolovere er Sørens bror, Bertel Sørensen, som på dette tidspunkt er murer i Langthjem, samt husmanden Lars Kristian Poulsen. 
 

Søren Sørensen mister sin mor som 37-årig, idet Johanne Christensdatter (skrevet som Kristensdatter) dør tirsdag den 6. juni 1876 i Jerslev.

Søren Sørensens kone, Johanne Marie Jørgensen, føder sønnen Anton Marinus Sørensen mandag den 20. november 1876. Søren er nu blevet husmand i Langthjem. Fadderne til Anton Marinus er Sørens storebror, Bertel Sørensen og dennes hustru. Anton får 3 børn og dør i 1942 i Illinois i USA, hvor han begraves på familiens familiegravsted i Clifton ligesom hustruen Anine. Alle deres tre børn flytter til Californien. Den ene af hans sønner får en søn, og når han dør, er denne gren af familien uddød.

Ved folketællingen den 1. februar 1880 består familien Søren Sørensen således af følgende i Langthjem i Jerslev sogn, hvor Søren henter sin indkomst ved at være kusk:
Søren Sørensen                41 år     Født i sognet        Husfader    Tjener som Kusk
Johanne Marie Jørgensen    28 år    Dronninglund        hans Hustru
Maren Martine Sørensen     12 år    Født i sognet        deres Børn
Jensine Sørensen                6 år    Født i sognet        deres Børn
Anton Marinus Sørensen       3 år    Født i sognet        deres Børn
[Hos familien ”i et hus” bor også en sypige ved navn Jensine Lovise Petersen på 24 år. Hun er født den 10. maj 1855 som datter af ugifte Johanne Sørensdatter og udlagt barnefar Peter Christian Jørgensen i Hvilshøj – må være Øster Brønderslev sogn. Det er altså Sørens niece, som bor hos familien ved folketællingen. Ikke langt væk fra Søren bor fætteren, Bertel Jensen, med hustru og 7 børn – også i et hus, men Søren Sørensen står ikke fadder for nogle af dennes børn – det gør broren Bertel Sørensen derimod. Det siges i øvrigt om Bertel Jensen, at han forsøgte sig ud i urmageriets kunst som sin farfar Bertel Sørensen Langthiem.]

Søndag den 12. september 1880 står husmand Søren Sørensen fadder til broren murer Bertel Sørensens søn. Drengen døbes Jens Bertelsen Langthjem, og han er født den 5. juni 1880. Drengens far angives med navnet Bertel Sørensen Langthjem ligesom Sørens og Bertels farfar, der også hed Bertel Sørensen Langthjem. Søren Sørensen beskrives som værende bosiddende i Langthjem, da han står fadder. Drengens mor er selv gudmor sammen med pigen Johanne Marie Nielsen. Andre faddere er skomager Julius Poulsen af Jerslev samt husmand Jens Kristian Jensen af Jerslev Mark. Jens Bertelsen Langthjem konfirmeres i Jerslev kirke den 21. april 1895.

Mandag den 16. maj 1881 bliver Søren Sørensen selv far igen med sin nye hustru, Johanne Marie Jørgensen af Langthjem i Jerslev sogn. Drengen døbes Thomas Peter Sørensen (selv om præsten fejlagtigt indskriver ham som Mads Peter Sørensen men streger Mads ud og skriver Thomas i stedet), da han døbes søndag den 14. august 1881 i Jerslev kirke:
Gudmødre til Thomas Peter er enken Ane Marie Thomsen af Aalborg sammen med sypige Louise Kristensen af Langthjem. Faddere er broren og muren Bertel Sørensen, husmand Lars Kristian Poulsen samt skomager Julius Poulsen, alle af Jerslev.
Thomas Peter går i USA under navnet Pete Sorensen. Der er ingen efterkommere til Thomas Peter i dag. Thomas Peter Sørensen dør i Chicago i Illinois i 1970.  

Lørdag den 2. juni 1883 får Søren Sørensen endnu en søn, der døbes Søren Martinus Sørensen i Jerslev kirke søndag den 12. august 1883. Faddere er enken Ane Marie Thomsen fra Aalborg, sypige Louise Kristensen fra Langthjem, samt en ungkarl, som kun kaldes Thøger uden efternavn.  Søren Martinus går i USA under navnet Martin. Søren Martinus bliver far til 6 børn og 13 børnebørn. Søren Martinus dør i Chicago i 1973.

Søren Sørensen i USA sammen med barnebarnet Conrad Sorensen, der er søn til Christen Sørensen, som er hel-bror til Maren Martine Sørensen i Danmark.

Søren Sørensens emigration til Illinois

I 1883 flytter nogle bekendte til byen Clifton i Illinois i USA, og de skriver måske til Søren Sørensen, at han også bør flytte til USA med hele sin familie.

Søren Sørensen tager springet i 1886, hvor han rejser af sted. Søren vælger ikke at rejse til USA med et dansk rejsebureau og via de danske emigrationsmyndigheder, men tager via Hamborg, hvilket utvivlsomt har gjort rejsen billigere. De tyske myndigheder beskriver Sørens rejse således: Den 46-årige Søren tager hovedvejen ned til Nørresundby, hvorfra han den 28. marts 1886 tager et skib til Hamborg. Dette skib fragter Søren til Southampton i England og derfra videre til New York. Skibet, som har Søren med, hedder "Wieland". Søren ankommer til New York den 12. april 1886. Han følges med 2 ungersvende, der hedder Martin Carlson og Jørgen Jensen på hhv. 21 og 20 år, og Søren medbringer kun 1 stk. bagage.

Da Søren Sørensen ankommer i New York, kan han let komme videre til Chicago med tog, og fra Chicago var der lige åbnet en jernbaneforbindelse sydpå i Illinois, som stoppede i Clifton.

Dette hus havde Sorensen-familien i Clifton

Søren Sørensens liv i byen Clifton

Søren Sørensen samler penge sammen i Clifton for også at få resten af familien til USA. Mandag den 18. juni 1888 indregistrerer hustruen Johanne Marie sig med deres 4 fælles børn til udrejse til USA fra en dansk havn.  Sørens to børn fra første ægteskab skal ikke med i første omgang.

Onsdag den 14. maj 1890 bliver Søren Sørensen far for første gang i USA. Sønnen døbes John Chris Sorensen. John Chris bliver far til 3 sønner, John, Ralph og Eugene, og 5 børnebørn. John Chris dør i Chicago i 1966. Vores familiekontakter til Sorensen-familien i USA i dag er blandt efterkommerne til John Chris.

I 1891 rejser den ældste søn, Christen Sørensen (broren til Maren Martine Sørensen), med sin kone af sted til USA. Efter et ophold i Lake Village, Indiana, hvor han arbejder som landmand, flytter Christen Sorensen til Clifton, hvor han bosætter sig inde i Clifton by. Christen arbejder dog en del i Chicago som bygningsarbejder i forbindelse med 1893 World's Fair. Hovedbygningen fra denne begivenhed står endnu i Chicago by. I Clifton får Christen Sorensen en farm tæt på farens.

Søren Sørensen bliver far for sidste gang mandag den 7. marts 1892. I Clifton fødes en datter, som døbes Christine Sorensen. Christine får ingen børn, og hun dør i Matteson i Illinois i 1977.

Clifton er en by, hvor flere danskere bosætter sig, og når man læser Cliftons historie, er der 3 familier, som sætter sit præg på byen. De tre familier, er familierne: Sorensen, Jensen og Christensen. Alle familier har mange børn, som både deltager i byens sportsaktiviteter men også i det frivillige brandværn. I år 2010 er det kun Jensens, som stadigvæk har slægtninge bosiddende i Clifton. 

Udsnit fra "Salomons Almanak for 1916: De Forenede Staters Danske Almanak, Haand- og Aarbog" published in 1916, both compiled by Michael Salomon and published in Seattle, Washington, by the Danish Publishing House of the Pacific.

Søren Sørensens alderdommen og afslutningen

I 1909 flytter Søren Sørensen ind til et af sine børn i Chicago, da han ikke længere kan klare sig selv.

Mellem 1913 og 1916 laves der for USA og Canada en liste over 1400 veteraner fra de danske krige 1849 og 1864, som er emigreret til et af de to lande. På listen er naturligvis også Søren Sørensen fra Langthjem med hans daværende adresse: 4761 Langley Avenue i Chicago i Illinois. Oplysningerne fra 1864 er fra 1916 og er i USA udgivet i "Salomons Almanak for 1916: De Forenede Staters Danske Almanak, Haand- og Aarbog" published in 1916, both compiled by Michael Salomon and published in Seattle, Washington, by the Danish Publishing House of the Pacific.

Søren Sørensen dør i Chicago lørdag den 23. december 1916 og vist nok på Langley Ave. Han begraves dog på kirkegården i Clifton, hvilket i dag er familien Sorensens familiegravsted. I dødsannoncen for Søren Sørensen skrives der:

...."and there is another child of Soren's, Maren Martine, in Denmark".

Søren Sørensen overleves af sin hustru, Johanne Marie Jørgensen, der dør i 1924. 

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen  <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Søren Sørensen  

Sørensen-familiens familiegravsted, som det i dag ser ud på kirkegården i Clifton, Illinois. På den ene side af Sorensen-stenen på Clifton kirkegård vist her er det Soren, Marie (hans 2. kone Johanne Marie), Anton og Anine (Anine er Antons hustru). På den anden side er det er det Theodore, Martina og Chris. Dette og alle fotos på siden: Carol Sorensen, Beecher, Illinois, USA