bliver født den 8. april 1809 i København, og Ane Kathrine Carstensens dåb er under Den Kongelige Fødselsstiftelse [opslag
335], hvor hun bliver døbt på selve stiftelsen den 9. april 1809. Hendes mor forlader hospitalet med hende den 12. april 1809. Ane Kathrines forældre bliver beskrevet som arbejdsmand Peter Carstensen og hustru Maren Elisabeth, men moren hedder i virkeligheden Marie Elisabeth Jacobsen.
Ane Kathrine Carstensen bliver vel konfirmeret omkring 1823, men der kendes ingen oplysninger om konfirmationen.
Hun er ikke konfirmeret i Holmen kirke.
Da Anne Kathrine Carstensens søster får en uægte søn i 1828, angives det i den forbindelse, at hendes mor er enke efter nattevægter Peder Carstensen, og Anne Kathrine mister
således sin far, før hun bliver 20 år gammel.
Anne Kathrine Carstensens søster, Anne Margrethe Carstensen, dør på Fødselsstiftelsen i København den 19. juli 1828, idet hun dør som følge
af komplikationer i forbindelse med en fødsel som 29-årige. I udsætterprotokollen under sag 360 kan man læse følgende:
Christian Henrich, født
den 12. juli 1828, er den 26. juli 1828 givet til bedstemoderen nattevægter Peder
Carstesens enke i Aabenraae No. 237 paa 2den sal til gaden. Barnet udsat til muursvend
Erdtman Pedersen paa Christianshavn i Lille Torvegade No. 119 i sidestuen.
Moderen død paa Stiftelsen den 18. juli, hun blev navngivet Anne Margrethe Carstesen – var 29 aar, samt født og bestandigt opholdt sig her i staden. Var ugift men levede med underofficer Andreas Conrad
Basebeck ved 1te Livregiment 4de comp. med hvem hun havde flere børn.
Såvel han, som bedstemoderen,
blev gjort opmærksom paa, at de ej behøvede at befatte sig med barnet, men des uagtet vedblev de at anmode om, af faae det til forsørgelse, imod den hielp som moderen ville være tilstaaet, om hun levede, som blev opfyldt.
Det vides ikke, hvad der efterfølgende sker med Christian Henrich Basebeck.
Anne Kathrine Carstensen bliver gift med murermesteren Niels Svendsen før 1834, men det vides ikke, hvor de er blevet gift henne, men der er ikke blevet
viet i Vor Frelsers sogn, Trinitatis eller Holmens sogn.
[Ane Kathrine Carstensens bror, skomagersvend Jens Gideon Carstensen fra gaden Aabenraa 237, bliver gift i Trinitatis kirke den 7. november 1833 eller 7. december
1832.]
Den 20. marts 1834 bliver Anne Cathrine Carstensen mor for første gang far til en datter, som døbes Dorthea Vilhelmine Svendsen i Trinitatis kirke i København på kirkedagen 4. fredag p Trin 1834, som er den
20. juni 1834. Præsten skriver, at forældrene er arbejdsmand Niels Svendsen og hustru Ane Cathrine Carstensen, som bor Aabenraa 237. Der er ingen andre faddere til pigen end forældrene. Dorthea Vilhemine bor hjemme hos forældrene ved
folketællingerne 1840, 1845 og 1850.
Mellem marts 1834 og maj 1835 flytter familien med Ane Cathrine Carstensen fra Aabenraa 237 til Springgade 53 i København.
Anne Cathrine Carstensen bliver igen mor den 21. maj 1835 på Springgade 53, hvor hun får en søn, som bliver døbt med navnet Jens Peter Emil Svendsen. Da drengen er døbt på
kirkedagen 3 p Trin 1835, dvs. den 5. juli 1835, skriver præsten, at forældrene er Arbeidsmand Niels Svendsen og hustru Ane Cathrine Carstensen på Springgade 53. Allerede søndag den 18. oktober 1835 bliver Ane Kathrines første
søn begravet, og drengen bliver således kun knap 5 måneder gammel.
Ane Cathrine Carstensen bliver mor til en datter, der døbes Emma Christine Svendsen, mens
familien bor på Borgergade 103 i København. Emma Christine bliver født den 8. august 1838, og hun bliver døbt i Trinitatis kirke 15 p Trin 1838, som er den 23. september 1838. Præsten skriver, at forældrene er Muursvend Niels Svendsen og hustru Ane Cathrine Carstensen, Borgergade 103.
Mens familien med Ane Kathrine Carstensen bor på Borgergade 103 får hun endnu en datter, som bliver døbt på kirkedagen 13 p Trin
1840, hvilket er den 11. juli 1840. Pigebarnet bliver døbt med navnet Emma Nielsine Svendsen, og hun bliver således opkaldt efter sin afdøde storesøster. Forældrene beskrives som Muursvend Niels Svendsen og hustru Ane Cathrine
Svendsen # født Carstensen, Borgergade 103. Emma Nielsine bor hjemme hos forældrene ved folketællingerne i 1845 og 1850. Efter at Emma Nielsine er konfirmeret, bliver hun tjenestepige forskellige steder, før hun som 19-årig
og ledig bliver indskrevet som offentlig fruentimmer i september og oktober 1860 på Borgergade 70. Politiet skriver, at hun er en datter af murersvend Niels Svendsen og Ane Cathrine Carstensen. Efterfølgende er hun tjenestepige hos
smeden Petersen i Brøndbyøster, for derefter igen i oktober 1862 at blive indskrevet som fruentimmer.
Anne Cathrine Carstensen bliver mor til , som fødes den 12. maj 1842 i København. Carl Theodor Svendsen dør
i 1866 som 24-årig.
Den 19. februar 1844 bliver Anne Cathrine Carstensen mor til en datter, der bliver døbt
med navnet Emilie Severine Jensine Svendsen i Helligåndskirken i København. Emilie Severine bor hjemme hos forældrene ved folketællingerne i 1845 og 1850. I Københavns Politis Journal over indskrevne offentlige fruentimmer
er der i 1860 en indførsel med en Emilie Severine Jensine Svendsen, og selv om hun jo så kun er 16 år gammel, er det nok hende, da hendes 4 år ældre søster også er fruentimmer, selv om forældrene
ikke angives i indførslen.
Ved folketællingen i 1845 bor Anne Cathrine Carstensen med ægtemand og 4 børn på Hellig Geist Stræde 144 i København.
Lørdag den 20. december 1845 bliver Anne
Cathrine Carstensen mor til en søn, mens familien bor på Store Helliggeist Stræde 144. Da drengen døbes Andreas Julius Hannibal Svendsen i Helligåndskirken den 8. marts 1846, skriver præsten, at forældrene er muursvend
Niels Svendsen og hustru Ane Katrine Carstensen.
Den 25. februar 1850 bliver Anne Cathrine Carstensen mor til sin fjerde søn. Han døbes Edvard Vilhelm Svendsen i Trinitatis kirke fredag efter 4. søndag 1850.
I september
1856 bor Ane Cathrine Carstensens bror, Jens Gedion Carstensen, på Rosengade 443, da han får konfirmeret sin søn, Peter Emil Carstensen i Trinitatis kirke, og broren er da skomagermester.
Der vides ikke mere om Anne Cathrine
Carstensen, men hun dør før 1860, hvor hendes mand er enkemand.
Ane Kathrine Carstensen i 1809 fra Den Kongelige Fødselsstiftelse i København.
Nyeste kommentarer
17.11 | 14:53
Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg,...
29.10 | 08:52
Bodil Sørensdatter Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Ch...
29.10 | 08:48
Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71 Søn Niels Sørensen,- død N...
29.10 | 08:15
Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalb...