Spanske soldater ankommer, og slottet brænder

Dagen før – den 12. marts 1808 – nåede de første franske soldater til Kolding. De rykkede hurtigt videre, da de spanske soldater ankom nogle få dage senere. De spanske officerer kom til at bo på slottet, mens de fleste andre soldater kom til at bo i byen hos private, fordi slottet ikke var stort nok til at kunne huse dem alle. De spanske soldater var vellidte, fordi de tilpassede sig situationen og spiste dansk mad uden at kny modsat de franske soldater. De spanske soldater var godmodige og omgængelige, og de viste klart alle, at de holdte meget af børn. I modsætning til, hvad nogle slægtsforskere hævder, kom der vist ingen blandede dansk/spanske børn til verdenen i perioden, men en del af soldaterne havde også deres egne familier med fra Toscana i Italien, hvorfra de ankom – og Kolding kirkebog indeholder da heller ingen ”sjove konstellationer” i perioden.

Spanierne kunne dog ikke klare den danske kulde. Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 opkom på slottet ild, som lagde slottet i aske. ”Man kender ikke den endelige årsag, men det formodes, at den på slottet ved prinsen ansatte spanske vagt ved uforsigtighed har afstedkommet denne ulykke”. Dette er dog en myte, som ikke holder vand. Senere forskning viser: ”At ilden opstod i det tomme rum mellem vagtstuens loft og gulvet i den ovenover liggende værelse er sikker nok, og den kan dårligt være kommet andre steder fra end skorstenen. Det er også sikkert, at man den pågældende aften havde fyret kraftigt op i vagtstuen – ikke i en kamin, som det ofte angives, men i en kakkelovn. Det er derfor sandsynligt, at skorstenen har været utæt, eller den er blevet overophedet, så den har antændt træværk, der var i berøring med den.”

Familien Evald i Låsbygade har haft et spektakulær syn, da slottet brændte.

Efterspil til branden

Man vidste udmærket, at mange mennesker i en bygning betød øget brandfare, så man havde tilknyttet seks af byens håndværksmestre, som også havde ansvaret for brandslukningsudstyret. De skulle hver nat, to og to på skift, gå brandvagt fra solnedgang til solopgang, og havde de passet arbejdet, som de blev betalt for, var branden måske opdaget i tide, så slottet kunne reddes.

Natten mellem den 29. marts og den 30. marts 1808 havde der dog slet ikke været nogen brandvagt på det tidspunkt, hvor ilden opstod. Den ene vagt, snedkermester Becker, var slet ikke mødt op, fordi han var blevet ramt af pludselig sygdom, men han havde glemt at sende afbud. Murermester Weile havde godt nok været på arbejde, men han var gået hjem ved 2-tiden for at få noget mad, og så blev han hjemme derefter, indtil han som de andre 5 brandvagter blev alarmeret af slottets portner om, at slottet var i brand. Det viste sig, at de 6 brandvagter havde en intern aftale om, at én brandvagt var nok, og at denne kunne gå hjem, når alle på slottet og i byen sov.

De seks brandvagter blev dog ikke straffet for svindlen. De seks håndværkere var solide borgere i Kolding, og derfor gav man spanierne skylden. Spanierne gjorde i øvrigt deres yderste for at redde, hvad reddes kunne, men ilden havde for godt fat, da man opdagede branden. De seks håndværkere var:

Snedkermester Niels Becher
Murmester Søren Jørgensen Weile
Maler Chr. O. Dyring
Kleinsmedemester Lars Knudsen
Glarmester Thomsen
Blytækker Frisch
samt Slotsportner Peder Meier

Johan Christian Evald var altså ikke en af de håndværkere, der var ansat på slottet, og han har derfor heller ikke været brandvagt.

Der har været teser om, at branden var påsat for at slå Bernadotte ihjel, som var inde i slottet. Disse har absolut ingen logisk grundlag, da Bernadottes værelse var i den modsatte fløj af, hvor branden opstod. Derfor er og vil den officielle holdingen være, at branden var tilfældig, fordi der ikke var noget politisk motiv bag branden. Og alle vidneudsagn og tekniske undersøgelser i 1808 (omend de nok var langt bagefter sammenlignet med metoderne i 2010) førte da også til, at branden var et uheld og lidt tilfældigt.

Hvis branden alligevel ikke var tilfældig men påsat, vil Johan Christian Evald nok være den første mistænkte. Der er tre grundlag for dette:

1. grundlag
Johan Christian Evalds mor dør 24 timer før branden. Det fremgår ikke af kirkebøgerne, hvorfor hun dør, men hun afgår ved døden på hospitalet i Hospitalsgade. Hun var selvfølgelig en gammel dame, dvs. 69 år gammel, så hun kan naturligvis bare være død en naturlig død. Johan Christian har vist en søster, men hun fremgår ikke direkte af Kolding kirkebøger, og han er muligvis opvokset som enebarn.

De fleste mennesker forestiller sig, at Spanierne alle boede på slottet. Det gjorde de ikke. Der boede kun officerer på slottet, mens de almindelige soldater blev indlogeret hos byens borgere. Familien Evald har altså også været tvunget til at have en eller flere spanske soldater boende og måske med medfølgende familier (en del af dem havde både kone og børn med til Danmark). De koldingensiske familier fik godt nok kompensation for at lægge husly til nogle fremmede soldater, men det har næppe været en god forretning.

Johan Christians mor, Marie Jochumsdatter, er måske død som følge af en batalje mellem familien og den indlogeret spanske soldat i bedste tante Møge-stil. Hun kunne f.eks. også tilfældigt være ramt af en spansk hest, der har sparket bagud, men dette har været for meget for den gamle dame. At moren afgår ved døden kunne være et muligt motiv for Johan Christian. De spanske soldater skulle måske bare smides ud af hans hjem og hele Kolding som en hævn. Dette ville automatisk ske og skete også, hvis slottet var væk.

2. grundlag
Johan Christian Evald var murermester, og det var hans far, Jochum Wichmann også, og det var hans farfar Ewalt Wichmann såmen også - foruden at Ewalt sad i Kolding Ting (altså datiden byråd). Et murermesterdynasti i byen fra 1730 til 1808 må naturligvis betyde, at familien Wichmann/Evald har haft deres gang på Koldinghus. Småting skulle laves fra tid til anden, og forskellige håndværkere blev tilkaldt igennem de mange år. De ville således både kende de store rum, men var også inde bag ved, hvis det var der, at slottet skulle repareres.  

Johan Christian kunne altså godt have en historisk viden om slottets indretning i alle kringelkroge og derved også om slottets svage sider. Johan Christian ville derfor måske vide, hvor det ville være mest logisk at antænde en brand, hvis der virkeligt skulle ske så megen skade, at soldaterne ville være nødt til at forlade Kolding. Branden blev ikke påsat i nærheden af Bernadotte, for ham kendte Johan Christian ikke det mindste til, og havde intet udestående med.

"Det er derfor sandsynligt, at skorstenen har været utæt, eller den er blevet overophedet, så den har antændt træværk, der var i berøring med den.”, siger beretningen. Vender man denne tese om, er træværket blevet antændt ved skorstenen, men skorstenen ville også tage stor skade under branden.

3. grundlag
Som håndværker har Johan Christian Evald uden tvivl kendt de andre håndværkere, der var ansat som brandvagter på slottet, bl.a. murermester Weile. Johan Christian har derfor nok også haft kendskab til, at brandvagten (den ene, der overhovedet mødte på arbejde) gik hjem, når der blev stille på slottet, og at man derfor, hvis man ventede til lidt ud på natten, kunne komme ind på slottet med sit slette forsæt. Med sit kendskab til slottet under 2. grundlag, har Johan Christian muligvis også vidst, hvordan man ubemærket kom ind og ud af slottet.

Johan Christian har altså et muligt personligt motiv til branden - de spanske soldater skulle forlade byen. Johan Christian har muligvis også haft kendskab til, hvor på slottet en sådan handling ville gøre mest skade. Og endeligt har Johan Christian helt sikkert haft viden om, at der normalt ingen brandvagter ville være til stede efter klokken 2 om natten.

Johan Christian kunne altså komme ind på slottet ved 3-tiden, sætte ild i træværket ved skorstenen, løbe hjem igen til Låsbygade, og vente på, at brandalarmen lød. Derefter ville han være nødt til at løbe tilbage til slottet og hjælpe med brandslukningen. Dette var nemlig borgerskabets pligt, og han var som murermester en del af borgerskabet.

Der er ingen, der siger, at Johan Christian Evald satte ild til Koldinghus. Dette her siger kun, at hvis branden alligevel ikke var tilfældig, ville Johan Christian baseret på ovennævnte 3 grundlag have været i stand til at påsætte branden, og hans motiv ville være - i sorg over hans mors død - der teoretisk set kunne være forårsaget af en spansk soldat - at tvinge de spanske soldater til at forlade byen.

Såfremt ovenstående ikke kun var en mulig tese men også virkeligheden, skød Johan Christian dog sig selv i foden. Det gik kraftigt ned ad bakke for Kolding efter 1808. Københavnerne (kongen og staten) ville ikke ofre penge på at genopbygge slottet - Kolding var blevet udkants-Danmark i 1808. Derfor blev den pengestrøm, der var i Kolding, også mindre og mindre. Johan Christians murermester-forretning var ikke længere i stand til at overleve, og da Johan Christian dør 5 år efter branden, er han da også kun stadstambour i Kolding ifølge den ene kirkebog, og trommeslager ifølge den anden - egentligt betød dette kun, at han gik rundt i byen og slog på en tromme for at gøre opmærksom på kongens nye love og desuden lave reklame for byens forretninger - måske kan man kalde ham Danmarks første reklameavis. 

Murermesterdynastiet i Kolding havde set sin ende, og resten af familien forlader da også byen året efter hans død - i 1815 - hvilket mange andre velhavende Kolding-familier gjorde som følge af nedgangstiderne.  

I modsætning til, hvordan man i dag ser Koldinghus, var slottet før branden kalket hvidt.

Royale besøg i Kolding 1743 til 1808

De sidste to finere besøg af den kongelige familie fandt sted på Koldinghus i henholdsvis 1743 og 1807, men slottet blev ofte benyttet af kongen tidligere.

I 1743 skal prinsesse Louise af England giftes med den danske kronprins – den senere kong Frederik den 5. På vej til brylluppet stopper prinsessen op med sit følge på Koldinghus. Indtoget i Kolding var en prægtig begivenhed. Anført af et kompagni fra borgerbevæbningen i Haderslev ankom kronprinsessen til Kolding klokken 4 om eftermiddagen den 1. december 1743. Hun mødes uden for byen af byretsstyret, embedsmænd, garnisonens officerer og 15 ”lygtere”, som holdt to tændte vokslys i hænderne. Hele byen var illumineret. Der var tre lys i alle vinduer i alle husene, og inde i stuerne var alle lysekroner og olielamper tændt. Der var march med faner og fuld musik på torvet. Da prinsessen dagen efter drager videre mod Fyn, gentager hele sceneriet sig – dog i modsat rækkefølge. Prinsessen blev fulgt det meste af vejen til Fredericia, indtil de blev afløst af delegationen fra Fredericia.

I 1766 fulgte en anden engelsk prinsesse – den 15-årige Caroline Mathilde. Hun blev gift med den senere kong Christian den 7. Som viste sig at være uhelbredelig sindssyg. Hun fik først et barn med kongen, men senere fik hun også et barn med livlægen Struensee. Hun blev derefter forvist fra landet efter skandalen.

Koldinghus får sit sidste og mest heftige besøg i 1807 – nogle få uger i august og september. København er belejret af englænderne, så kronprinsen henter sin far – den sindssyge kong Christian den 7. i København og får ham smuglet til Kolding, hvortil de ankommer den 15. august 1807. Dette er den eneste gang i historien, hvor Kolding fungerer som Danmarks hovedstad med kongefamilie og regering, som også er flygtet dertil. Der var ikke plads på det gamle slot til alle embedsmænd, så en del af dem blev indlogeret rundt omkring hos private i deres huse i byen. Forholdene på slottet var særdeles ringe. Slottet var støvet og kraftigt forsømt, og det var koldt, fugtigt og utæt, så regeringen blev mere eller mindre syge til glæde for byens apoteker. Som følge af slottets utidssvarende stand forlod kongen slottet igen den 12. september 1807, hvor residensen blev flyttet til Rendsburg. Den sindssyge konge fik derefter en rolig periode i Rendsburg, indtil de spanske soldater ankom til byen. Kongen blev forskrækket og fik et slagtilfælde, hvorefter han døde få dage senere, nemlig den 13. marts 1808.

Indsamling i Skt. Nikolaj kirke i Kolding. Man kan tydeligt se, at den har stået der siden 1793.

Mordet på Maren Sørensdatter i 1753

Tidligt på morgenen den 13. februar 1753 kommer en staldknægt ind i stalden, som ligger på bakken over for Koldinghus, og der finder han et kvindelig. Pigen er blevet stranguleret, og der er et hul i hendes tinding. Myndighederne bliver straks sat i sving, og man finder hurtigt ud af, at det drejer sig om en Maren Sørensdatter på 30 år. Maren er ansat som tjenestepige hos slagteren Jensen. Hun var kendt som en god og ærlig pige, som enhver kunne stole på ifølge hendes venner og veninder.

Maren havde et stykke tid kissemisset med Niels Kusk, fortalte veninderne, og nu var hun blevet gravid med ham. Niels Kusk havde dog hverken lyst til at blive far eller gifte sig med Maren, så hun var i en gnibepine. Niels havde spurgt Maren, om hun havde nogle penge. Hun havde sparet en del penge sammen men var nødt til at låne 2 rigsdaler af en kollega hos slagteren for at have nok penge til ham.

Da slagter Jensen bliver afhørt, fortæller han, at Maren gik ud om aftenen den 12. februar, og at hun ikke kom tilbage, før han gik til køjs.

Myndighederne tager hen til det sted, hvor Niels Kusk bor. De ville hente ham ind til afhøring foruden at undersøge hans bolig. I boligen finder de en masse blod på dynen og væggene.

Den 17. februar 1753 finder en dreng en metaldåse gemt ved huset, hvor Niels Kusk bor. Den indeholder 54 rigsdaler. Den har tilhørt Maren, fortæller folk, som kendte hende.

Niels Kusk, der er født i Egtved i 1729, kryber til bekendelse men bedyrer konstant, at han ikke slog hende ihjel for pengenes skyld. Hvis man dengang slog ihjel for penges skyld, ville domme nemlig blive mere grusom, end hvis man slog ihjel af anden årsag. Han indrømmer, at de var kærester, men at han ikke ville giftes med Maren.

Da Niels bliver dømt af det juridiske råd, hvor Ewalt Wichmann måske endnu sidder, kommer dommen til at lyde på:

Niels Kusk dømmes til at skulle knibes med gloende tænder 5 gange på 5 forskellige steder i Kolding, bl.a. i hans hjem, foran Kolding rådhus og i stalden, hvor liget af Maren blev fundet. Derefter skulle han føres ud til henrettelsespladsen, som lå uden for byporten [det er højst sandsynligt lige ude for Låsbygade, som var hovedvejen til Kolding dengang].

Niels Kusk søger ikke om benådning, og derfor bliver hans sidste ønske opfyldt – hans køres fra sted til sted, hvor han skal knibes, og derfra til henrettelsespladsen.

Den 10. april 1753 bliver Niels Kusk halshugget uden for Koldings byport. Mon ikke, at den unge Jochum (Wichmann) Evaldt også har været ude og se det?

På pladsen neden for Koldinghus ligger dette smukke hus stadigvæk til turisternes beundring

Lidt Kolding-folk fra slutningen af 1600-tallet

I Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 3. bind, 1900, kan du finde artiklen Familien Beenfeldt skrevet af C. E. A. Schøller. Her skal nævnes et lille uddrag, som kan være interessant for denne sides læsere:

I-b. Anne Margrete Pedersdatter Beenfeldt, død før 1688, gift i Kolding den 11. juli 1665 med borgmester i Horsens Peder Jensen Hammel, død før 1672, der fra den 1. januar 1665 til den 1. juli 1668 var inspektør over Stjernholm Amt og ejede en del af Aarupgaard. En søn, Paul Henrik Hammel, giver 1688 afkald på 1000 slettedaler efter moren.
I-e. Margrete Pedersdatter Beenfeldt, født ca. 1655, begravet i Fredericia Trinitatis den 23. marts 1698, 44 år gammel. Gift i Kolding den 15. august 1676 med Mathias Lauritzen Lihme, begravet i Fredericia den 23. marts 1698, dvs. samme dag som hustruen, 54 år gammel. Mathias blev den 28. februar 1667 opvarter i Kongens Forgemak, den 16. april 1670 toldskriver på Toldboden, den 19. august 1671 amtsskriver i Koldinghus Amt, afskediget den 28. april 1677, i december 1678 proviantsforvalter i Fredericia. De havde kun 2 døtre, Margrete og Christine Sybille Mathiasdatter Lihme.
II. Joachim Beenfeldt, efter stamtavlen født 1612 og 1646 gift med Magdalena Reventlow, denne må være død før 1662, this den 23. januar 1662 blev Joachim i broderens hus i Kolding gift med Christina Ütrig, enke efter lieutnant Hartvig Ütrig. Den 15. februar 1657 er Joachim capitain i Niels Krabbes dragoner og kaldes ved sin vielse 1662 forhenværende kaptajn, lige som også sønnen [broren] Paul 1647. Han har derfor næppe været hollandsk oberst, som stamtavlen beretter.
IIb. Christoffer Paul Beenfeldt, født ca. 1680. død i Fredericia 1759 og begravet den 13. december 1759. Han var 1705 lakaj hos kongen, blev den 27. maj 1707 hoffourer, 1721 Præsident i Fredericia, den 3. juli 1733 cancelliråd. Gift den 5. maj 1722 (Hundborg-Jannerup kirkebog) med Anne Christine Selle, død på Ulstrup den 27. maj 1723, datter af Peter Mortensen Selle.

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse om de mange andre Beenfeldt’er frem til midten af 1700-tallet.

Bagermester Hans Severin Kleist i Kolding i slutningen af 1700-tallet

I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, kan du finde artiklen Slægten von Kleist i Danmark ved kaptajn H. W. Harbou. Det meste af artiklen handler om den adelige von Kleist-familie, men sidste side er en Kleist-famile, som måske er sammenhørende med den adelige, og her er lidt om et par af børnene. Harbou skriver:

Lorents Petersen Kleist (søn af dansk løjtnant Peter Kleist, død 1676). Han dør ca. 1735 og er gift med Anne Christine Anderløv. Deres 6 sønner og 3 døtre er døbt i Roskilde St. Jørgens kirke.

2. Peter Nicolai Kleist, født den 1. januar 1718, døbt den 6. januar 1718, sognepræst i [Sønder] Bjert, da i Thyrstrup herred. Magister, død i Kolding den 3. april 1795. Gift 1. gang ca. 1744 med Anne Marie Krahe, datter af den forrige præst. Gift 2. gang med hendes søsterdatter, Anna Sophie Müller, død i Kolding den 26. maj 1795, 67 år gammel, datter af Godske Müller, sognepræst til Vonsild og Dalby, og Catherine Magdalene Krahe. En søn:
Hans Severin Kleist, født 1760, student 1780 fra Kolding, siden bagermester i Kolding, død der den 18. januar 1798. Gift i Kolding den 14. september 1792 med Anna Kirstine Hjelm, død i Kolding den 14. juni 1814, 68 år gammel. Hun er 2. gang gift med Anders Anker Wulfsberg, død den 4. december 1809, 56 år gammel.
4. Johannes Meller Kleist, døbt den 3. juni 1721, komsumptionsforpagter i Roskilde, 1748 ejer af Øvre Værebro Mølle i Ølstykke sogn, 1753 af Sværupgaard i Vigerslev sogn på Fyn samt af et sted i Odense, hvor han dør den 12. maj 1759. Gift 1. gang den 5. december 1748 i Roskilde med Bodil Lange, død 1751, en kræmmerdatter fra København, gift 2. gang med en vognmandsenke, Anne Marie Petersdatter Møller, død den 17. maj 1759 i Odense. 2 børn men vist ingen børnebørn.
7. Bodil Sophie Kleist, døbt den 30. marts 1728, død 1761, gift 1743 med Johannes Harder, død 1761, 1742 Sorenskriver over Lofoten og 1760 tillige over Versteraalen.
8. Søren Peter Kleist, født den 3. juli 1732, rektor ved Trondhjems kathedralskole, magister, død natten til den 13. februar 1781, ugift, legatstifter [Metropolitanskolens indbydelsesskrift 1873, s. 131]

Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse om den adelige von Kleist-familie, der ikke har noget med Kolding at gøre.

Kolding omkring år 1800 til 1815

Ved overgangen fra det 18. til det 19. århundrede var Kolding en lille by med kun 1672 indbyggere. Fra 1730 og til 1800 blev der kun bygget 50 huse i Kolding, hvorefter der ved århundredeskiftet var 272 huse. Fattighjælp blev givet til 40 personer i byen. Byens vigtigste erhverv er brændevinsbrænderi, og der var hele 72 borgere, som levede af at brænde og udskænke brændevin, hvor det ville have været nok med kun 20. Byen anvendte mere korn til brændevins- og ølbrygning end til mel. Af forretninger i Kolding var der 34, og da havnen manglede som følge af den tilsandede fjord, var der kun ringe skibstrafik med små både. På byjord i Kolding by, som endnu ikke var udstykket, gik køer, og postmester Limschou havde f.eks. 12.

I 1808 var der stadigvæk ikke mangel på værtshuse, idet der var 53 sådanne, inklusive købmændenes og vognmændenes skænkestuer. På posthuset, som lå på den nuværende Søndergade 5, var der naturligvis gæstgivergård, og det var på posthuset, at folk kom for at få nyheder udefra.

Den ulykkelige krig 1807 til 1814 medførte stor forarmelse i Kolding. Det gik især ud over de fastlønnede, der for den kontante del af lønnen måtte tage imod sedler, hvis værdi dalede meget stærk. Priserne steg kraftigt, da der også var en dårlig høst i 1813. Zoffmann skriver om denne sag:
Blandt borgerne drøftede man muligheden af at fastsætte maksimalpriser på sådanne nødvendigheder som brød, salt og kød samt brændevin. Da de to eligerede borgere skrædder M. Ohlsen og sadelmager M.P. Lund gik til Magistraten herom, fik de afslag. De erklærede da, at så ville de eligerede og borgerne bede kancelliet og Kongen om at få en ny Magistrat udnævnt, fordi den nuværende ikke ville efterkomme sine pligter. Borgmesteren lod da Trommen gå for at sammenkalde borgerne til rådstuemøde.
[Red: Hvis selve denne optakt foregår i 1813 og ikke i 1814, er trommeslageren Johan Christian Evald. Han dør juleaftensdag 1813, så trommeslageren er en anden, hvis det foregår i 1814.]
På borgermødet får Ohlsen og Lund ikke tilslutning fra borgerne, og borgmesteren og hans mænd overlever denne gang det mistillidsvotum, der var stillet dem i sigte. Borgmesteren suspenderes dog i 1819 på grund af en anden sag.

I Låsbygade står der den dag i dag to huse, som har stået der siden 1700-tallet. Det ene er fra 1601 og er beliggende i det, der i dag hedder Låsbygade 56.

Det andet hus er bygget i 1758 og kan udmærket være muret af murermesteren Jochum Evaldt alias Jochum Wichmann. Det er i dag beliggende på den adresse, der i dag hedder Låsbygade 61 til 65.

Litteratur: Vejle Amts Årbøger 1945 - ”Nogle gamle Kolding-stridigheder” ved P. Zoffmann.

Låsbygade 61 til 65, som i teorien kan være muret af Jochum Wichmann.

Kolding-familien, der endte på Læsø

I Personalhistorisk Tidsskrift, 96. årgang, 16. række, 4. bind, 1976, kan man læse om en Kolding-familie, som fik forgreninger til Læsø. Det er Finn H. Blædel, der har skrevet artiklen ”2 slægter Find”. I det 5. slægtsled finder man historien om Rebeche Find og Hans Christopher Neuchs. Og det er sidstnævnte, der er interessant her. Blædel skriver:

16. Rebeche Find. Hun døbes den 24. oktober 1763 i Hellested og dør den 8. august 1806 i Byrum på Læsø. Hun bliver gift første gang den 6. juli 1787 i Hellested med Hans Christopher Neuchs, som er søn af slagter i Kolding Christopher Neychs og Giertrud Hansdatter Bruun. Hans Christopher døbes den 1. juni 1752 i Kolding og dør den 29. september 1804 i Byrum på Læsø. Han er student fra København i 1771 og exam. jur. i 1785. Han bliver tolder på Læsø i 1787. Den 23. januar 1799 får han jobbet som told- og konsumtionskasserer i Præstø, men han synes ikke at have tiltrådt.

Da Hans Christopher er død i 1804, gifter Rebeche sig derefter med Peder Bech, som er søn af kromand i Vrangbæk Gregers Pedersen og Giertrud Pedersdatter, som døbes den 8. november 1778 i Vester Brønderslev og dør den 26. oktober 1864 i Byrum. Han var styrmand, kst. tolder på Læsø og senere ejer af Brarumgaard.

Du må låne tidsskriftet på biblioteket, hvis du vil læse om de andre af Find-slægterne.

Redaktøren: Forældrene til Hans Christopher Neuchs er i øvrigt blevet gift i Skt. Nicolaj kirke i Kolding den 18. januar 1752. Forloverne til brylluppet var Niels Smid og Grovsvend Peder Mortensen.

Livet i Låsbygade i Kolding 1847 til 1850

Selv om Wichmann-familien var flyttet fra Kolding, et stykke tid før denne fortælling foregår, viser historien her lidt om, hvordan livet var i Låsbygade midt i 1800-tallet, og det var såmen nok ikke ret meget anderledes 35 år tidligere, med undtagelse af krigen.

Selve navnet Låsbygade skriver August F. Schmidt om i bogen Fra Koldingegnen I, hvor han skriver:
Låsbygade har navn efter en tidligere landsby ved navn Lusby. Den 22. september 1484 skrives bynavnet Luseby. Den 21. januar 1500 er det Lwsby Gadhe. Den 2. marts 1513 er det Lusby. I 1683 ses Lusebye Tofft. Senere igen ses det som Losbye. Forleddet i navnet synes at være insektnavnet Lus.

Denne historie om livet i Låsbygade er et udpluk af artiklen En adjunktkones erindringer fra Kolding 1847 til 1849, der findes i Vejle Amts Aarbøger, 1946, og som skrevet af Kjeld Galster. Adjunktkonen er Chrestence Gudme, som er født i Tved præstegaard, der er gift med adjunkt H.J.J. Schmith.

Om turen til Kolding slutningen af august 1847 skriver fru Gudme:
Fra Snoghøj kørte vi da videre med pakkeposten. Jeg var træt af rejsen og faldt i søvn. Men da vi nåede Gudsø, vækkede min mand mig og sagde: ”Nu må du ikke sove længere, nu skal du se!”. Og da jeg ret fik øjnene op, følte jeg heller ikke trang til at sove. Hvor var det en vidunderlig dejlig morgen. Solen var lige ved at stå op; hele vejen herfra og til Kolding frembød de yndigste afvekslinger af bakke, dal, mark, skov, og hvert øjeblik kom en åbning mellem træerne, hvor havet kom spejlblankt og klart til syne. Hvor var jeg henrykt og glad over alt dette; jeg havde ingenlunde forestiller mig, at der var så smukt.

Om gadebelysning og nyheder skriver Gudme:
Kolding var den tid en meget stilfærdig by, og da særlig i den del af byen, hvor vi boede (Låsbygade). Belysningen på gaderne var der ikke; alle mennesker havde svage håndlygter, som de gik med om aftenen. Vi brugte ikke lygte, men ravede hjem i mørke, så godt vi kunne. Da København fik Gasbelysning, købte Kolding nogle hundrede af de kasserede tranlygter til at oplyse gaderne med.
Byen havde, i de første år vi var der, ingen avis. Skulle noget bekendtgøres, f.eks. auktioner, eller om nogen havde tabt noget, eller om der kom kød, flæsk, ørred osv. på torvet, så gik udråberen byen igennem, slog på tromme og oplæste bekendtgørelserne.

Om årsagen til, at man spiste tidligt i Kolding:
Ved bordet blev holdt mange taler, både alvorlige og gemytlige. Man spiste med god appetit, thi middagen holdtes meget tidligt i alle huse i byen. Heri havde rektor C. F. Ingerslev [1803-1868] del, thi han ville på ingen måde have samlet skoletid, hvilken han anså skadede drengene. Skoletiden var fra 8 til 12 og fra 2 til 6. Efter latinskolen rettede de andre skoler sig, da så mange familier havde skolesøgende børn, indrettede man måltiderne derefter. [Gudme fortæller herefter en masse of rektorens måde at være på samt omdømme blandt lærerne]

Om jyder og deres sprog:
Således at man hellere skulle købe det smør, der kom ind ad Sønderport end det ad Nørreport. Den første markedsdag, jeg var i Kolding, gik min pige ud for at købe smør til os. Hun bragte en vestjydsk bondekone hjem med. Denne havde en høj, sort mandfolkehat på hovedet og talte et for mig aldeles uforståeligt jydsk. Min pige forstod hende imidlertid og havde købt smørret af hende. Dette var meget dårligt, og da vi brugte deraf, fandt vi stykker af kartofler æltede ind deri.

Gudme fortæller derefter om Koldings 3 klubber og vinterens 3 assembler. Hun fortsætter med latinerballerne:
Latinerballerne forekom mig morsomme. Hver dreng kunne tage en dame med; ellers var kun disciplenes forældre eller værger og skolens lærere med deres familier tilstede. Byens præster og borgmester blev vel indbuden. Dansen med alle de små kavalerer gik meget livligt. Når der skulle spises, bør rektoren sin kone armen, og de gik i spidsen for toget til bords. Man sad her ved sluttet bord; men beværtningen var kun smørrebrød og kage, dertil en halv flaske rødvin til hver herre. Ved bordet holdtes mange taler; rektorens var særdeles livlige, disciplenes lidt generte.

Historien fortsætter med kongens død og om sørgeforordningen i forbindelse med denne. Og så starter krigsforberedelserne 1848:
Da det Slesvig-holstenske oprør udbrød, blev der selvfølgelig stor uro i Kolding. Vi lå jo der lige ved grænsen, først for hånden, og kunne ikke undgå stærk berøring med krigen. Den første forberedelse, man tog i Kolding, tror jeg nok var, at de forældre, der kunne gøre det, sendte deres voksne døtre bort, over til Fyen og Sjælland.
…
Man var meget utålmodige efter, at der skulle blive sendt danske krigsfolk til vor beskyttelse. Formodentlig for at berolige gemytterne noget, blev der sendt en Lieutenant Løvenhjelm med nogle hundrede mand. Vi hilste dette med glæde, som et tegn på, at man gjorde alvor af at holde os fjenden fra livet. Senere kom der da flere krigsfolk. Frederik VII drog igennem Kolding; en æresgarde af 200 slesvigske bønder fulgte ham til hest.
…
Vor nuværende Kong Christian IX, dengang en ung prinds, var chef for den særdeles smukke hestegarde – af hvilken grund disse var kommet til Kolding ved jeg ikke; men de var indkvarteret på Staldgården. Da rygtet opstod [et slag var tabt i Slesvig, og danskerne var på flugt], mente de at burde bringe sig i sikkerhed skyndsomst muligt; og det så ikke synderligt oplivende ud for os andre, at se dem styrte af sted gennem gaderne, ud af byen, med våben og kyrads i hænderne, uden at give sig tid til at trække det på.

Om den 20. april 1849:
Det var en overmåde uhyggelig dag for os. Vel var vi ikke selv udsatte for fare; men det var første dag, vi havde kampen med alle sine rædsler i vor nærhed; og vi vidste vel nok, at angrebet ikke kunne tilbageslås.
Under kampen kom toldkasserer Ehnhus ind til os med alle pengene fra Toldkassen og bad os om at gemme dem. Vi tænkte ikke på at værge os derved…
…
Dette skete nu under begyndelsen af kampen, da vi endnu ikke i Låsbygade mærkede synderligt andet dertil, end at vi kunne høre skydningen. Dog havde vi det ikke længere så roligt. Lazarettet lå i nærheden af vor bolig, og de sårede blev transporterede forbi vore vinduer; vi boede i stueetagen. Jeg sad ikke ved vinduet, men kunne ikke undgå at se vore sårede jægere blive båret forbi i bårer af hvidt lærred, der var syet fast på 2 stænger. Den lille Johannes Boesen, som vi havde i kost, stod ved vinduet og så derpå.

Adjuktens kone fortæller meget mere om Kolding, livet i Låsbygade og krigens rædsler, men du må låne årbogen på biblioteket, hvis du vil læse resten.

Lidt fakta: Den 20. april 1849 trækker danskerne sig tilbage nordpå og opholder sig derefter omkring Almind og Viuf. De danske generaler beslutter dog at gå til modangreb, og de angriber igen den 23. april 1849. Der blev angrebet fra to flanker: Tavlov på den ene side og Harte op mod Almind på den anden. Danskerne taber slaget. Der er tab blandt danskerne, og en af de unge mænd, der sætter livet til for Danmarks skyld denne dag, er nok Christen Andersen Tydsk alias Christen Andersen Meilbye fra Mejlby i Himmerland, som vist nok begraves i Kæmpekrigergraven i Fredericia, selv om han er en af de ukendte på begravelsestidspunktet. I selve Kolding bliver begravet 16 danske soldater.

Bliver der så født børn på det pågældende tidspunkt i Kolding? Faktisk bliver der kun født to børn i byen i løbet af de 3 værste krigsdage og faktisk resten af måneden:
Den ene er rebslagermester Jørgen Hansen Ludvigsen og hustru Gunder Marie Ankersen, som får sønnen Johan Peter Ludvigsen den 20. april 1849 i Låsbygade nr. 90, mens kriger raser. Ved folketællingen året efter bor familien stadigvæk i Kolding med 4 børn, hvoraf lille Johan Peter stadigvæk lever.
Den anden er tømmerkarl Peder Madsen og forlovede Mette Marie Hansdatter i Låsbygade no. 83, der får datteren Mette Marie Madsen. Lille Mette Marie Madsen overlever også krigen, og hun bor hos forældrene ved folketællingen 1850.
Der er ingen børn, som bliver døbt i Sct. Nicolaj kirke, mens krigshandlingerne står på i selve byen. Den første dåb efterfølgende finder sted den 3. maj 1849.

Og er der almindelige Koldingensere, der dør under krigshandlingerne? I hvert fald ikke kvinderne: Den 23. april 1849 dør husmand Knud Jensens datter, Caroline Cecilie 7 uger gammel, så det er næppe på grund af slaget. Den 24. april 1849 dør Peder Pedersens enke, Bodil Johanne Pedersdatter, og hun bliver 83 år gammel. Det vides ikke, hvem hun var, men hun ville muligvis være død med eller uden krig på grund af alderdom.

Når man kigger på mandesiderne, bliver det mere interessant. Den 23. april 1849 skriver præsten:
16 danske og 11 slesvig holst soldater falden i slaget ved Kolding
von Schindel    Major, Commandeur for 5te Lin. Batal. falden i slaget ved Kolding ved Sønderbro
Igen uden dødsdato men med begravelsesdato den 26. april 1849 skriver præsten:
2 danske soldater
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 27. april 1849:
Ole Henriksen         Karl for Mads Limschous Enke    
Truffen af en kugle, som han kiørte med et læs saarede Slesvig holstener
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 28. april 1849:
9 danske soldater
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 28. april 1849:
Barn    Slesvig holsteners frivillig Kiøbmand    Haart saaret i slaget ved Kolding den 20. april
Dødsdato den 26. april med begravelsesdato den 30. april 1849:
Hans Erichsen        Tømmermand, gift    Død af alderdom  70 år
Dødsdato den 1. maj med begravelsesdato den 3. maj 1849:
Thomsen        Sergeant ved 1. Lin. Batal., gift    24 år
Død efter et saar, han havde fået i slaget ved Haderslev
Dødsdato ? med begravelsesdato den 3. maj 1849:
En slesvig holstensk menig
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 8. maj 1849:
11 menige fra den slesvig holstenske Armee        2 officerer, navnlig Lieut. von Ulrich
Falden i slaget ved Gudsø den 7. Mai
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 9. maj 1849:
7 menige, hvoriblandt efter sigende vare 2 danske
Falden i slaget ved Gudsø den 7. Mai
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 10. maj 1849:
Emil von Schliffen – og Grabner, Berliner    
Schliffen faldt efter den gieve ? mellem Viuf og Veile, Grabner i slaget ved Gudsøe
[Indbetales til kirken 25 rigsdaler for gravsted]
Dødsdato den 11. maj med begravelsesdato den 15. maj 1849:
Jacob Møller    Skomager Jens Møllers søn     5 ¾ år    ? (Rosenstand) efter skudsaar
[skomagermester Jens Møller og Frederikke Tvede i Reberbanen, søndre side 6, har i 1845 en søn med navnet Jacob, der da er 2 år gammel. Det er deres eneste barn på tidspunktet, og han dør som sagt som et offer for krigen 1849. I 1850 har de dog fået en datter, der hedder Maria Elisabeth Møller, og hustruen kaldes da Maria Frederikke født Frede. Det stemmer med, at hun er døbt som Marie Frederikke Frede den 28. januar 1816 som datter af begedreier? Johan Christopher Frede og Marie Elisabeth Hansdatter i Kolding.]

Listen fortsætter herefter i kirkebogen med især slesvig-holstenske soldater frem til begravelsesdatoen den 23. juli 1849, deraf flere af disse soldater, der blev såret i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Endelig er der til allersidst en sidste sådan begravelse den 8. august 1849 af en slesvig-holstensk soldat.

I Koldingbogen 1979 skriver P. Martin Møller også lidt om livet i Kolding fra den 20. april til den 23. april 1849. Møller skriver bl.a. om den 20. april:
Lieutnant Holbeck, som anførte dem, ville se, hvor fjenden var placeret, trådte op på Glarmester Thomas Thomsens trappe [på matrikel 360 og 147], hvor han blev ramt af en kugle i underlivet. Han blev bragt in til Thomsens, og doktor Ferber blev tilkaldt, men denne ville ikke følge med. Holbeck blev ført til Fredericia, hvor han døde nogle få dage senere. Matrikel 352 Helligkorsgade 20: Under (efter) gadekampen ville skomager Møllers søster gå ind i denne ejendoms forstue, men gik tilbage, da der var en stor plask blod på gulvet.

Endvidere skriver Møller:
Kampen, som var begyndt kl. 7 om morgenen, blev ved med at rase, og der blev båret flere sårede bort, det var farligt at komme i Søndergade, thi kuglerne hvinede langs ad gaden. Dette sås bedst på gæstgiver Madsens port, dvs. nuværende matrikel 314, hvori der sad mange kugler. Tre civile, som fra hjørnet af Søndergade og Rendebanen Helligkorsgade ville følge kampens gang, blev ramt i nærheden af knæet, som de må have rakt frem. Laurits Schouerlig blev ved med at bringe meldinger til og fra kaptajn Caroc, og han udførte det med raskhed og uforsagt. Både han og hesten kom uskadt derfra.

Møller fortsætter om den 23. april:
Vi blev overrasket om morgenen, da Slesvig-holstenere blæste alarm og rykkede ud for at besætte skansen nord for byen. Min yngste bror, Frederik, kom hjem og sagde, nu sprang der en granat i den gård, der nu beboes af boghandler Løding, matrikel 312 i Helligkorsgade. Han havde hørt knaldet og set en sort sky, men den gjorde ingen skade. Ligeledes kom en 6 pundig kanonkugle og traf 2. etage af boghandler Grauballes gård i Vestergade, matrikel 259.

[Red. om personerne:
Løjtnant Holbæk bliver begravet i Fredericia, hvorefter der skrives den 1. maj 1849 i H. G. Bønnelyckes dagbog: ”I Dag begravedes Lt. Holbæk og 3 Menige med stor militær Honnør”.
Ved folketællingen i 1850 er Thomas Thomasen en glarmester på 63 år med adresse i Østergade 147. Hans tjenestepige, Marie Madsdatter, er en datter af Mads Madsen og Mette Marie Larsdatter i Viuf.
Doktor Ferber er den 60-årige Carl Frederik Ferber, som ved folketællingen i 1850 bor i Torvegade 216 med sin hustru. Foruden at være læge, er han også toldbetjent.
Gæstgiver Madsen er Mads Madsen, som ved folketællingen i 1850 bor i Korsgade 241 med hustru, 4 børn og 9 tjenestefolk – de fleste fra Eltang og Taulov, men også Niels Jacobsen, født i Lem i Ringkøbing amt ca. 1818.
Boghandler Løding: hvem han er vides ikke, da den eneste lignende er Jochum Lødding, men han er stenhugger og ikke boghandler.
Boghandler Grauballe er Mads Pedersen Grauballe, der i 1850 bor i Vestergade 17. Han er født i Svostrup i Viborg amt ca. 1790 og bor sammen med en plejedatter, Johanne Kirstine Jacobsen, født ca. 1830 i Randers.]

Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere fra Møllers minder i Kolding under krigen i 1849.

Præsten bruger meget Bemærkningskolonnen til at fortælle om dem, der blev dræbt i krigen ved Kolding 1849, deriblandt altså 2 børn.

Et ældgammelt sagn fra Koldinghus

M. Lorensen skriver i artiklen Folkesagn og folketro for største del samlet i Nørreherred ved Grenå en masse sjove sagn. Midt iblandt disse historier fra Mols er der en enkelt, som har interesse for Kolding – nemlig historien om spøgeriet på Kolding Slot, som jo må være ældre end 1808. Lorensen skriver:

Der er mange af dem, der i tidligere tid har været soldater, som fortæller meget om spøgeriet på Kolding Slot. Der går en hertuginde eller sådan en fornem en i sine daglige klæder med et stort nøgleknippe i hånden; når skilvagten bare lod, som om han ikke så hende, gik hun ganske roligt forbi, men så han efter hende, vendte hun sig mod ham og så forfærdelig ud; men hun gjorde nok eller ingen noget.

Thuras bidrag til Kolding Latinskole

I Vejle Amts Aarbøger 1946 skriver C. Tang Petersen om Magister Albert Thura og dennes indflydelse på Kolding i artiklen En Koldingrektor fra Holberg-tiden. Her er nogle små uddrag, som handler om Kolding.

Tang Petersen skriver om Thura, efter at denne er ankommet til Kolding Latinskole fra København:

Han fordybede sig straks i det emne, han ved sin tiltrædelse allerede havde været inde på, nemlig skolens historie. Han har efterladt sig et smukt minde i en anselig foliant, som findes i skolens arkiv: Skolebog for dend Kongelige Skole udi Colding, begyndt 1724. Han fortæller om denne i skolebygningen. Den var opført midt i det 16de århundrede på Christian den IIIs Dronning Dorotheas bud. Grundstenen var lagt 1566, og var en for sin tid ret anselig bygning.
…
Under svenskekrigen havde den lidt meget. Kirken søgte at reparere den, men efterhånden blev det umuligt at gøre den i stand, og Thura siger om den, at den indvendige ”så ligere ud til et af fjenden ødelagt og forstyrret hus end en kongelig skole, efterdi katedre, borde og bænke i skolen enten savnedes aldeles eller var formultrede (hensmuldrede), oprådnede og i en elendig tilstand”. Da Hoffet i anledning af Pesten 1711 boede på Koldinghus, forærede Frederik den IVs søster, Prinsesse Sophie Hedevig, skolen en sum penge til nyt inventar, men få år efter var skolen så faldefærdig, at man var nødt til at flytte det nye inventar over i kirken.
…
Thura fortæller også i et brev, at en af de på skolen boende lærere engang under en storm i største hast måtte forlade skolen midt om natten og søge tilflugt hos en ven i nærheden. I årene 1725 til 1728 stod skolen helt forladt. Så tog bispen, sognepræst Laurits Lehe og borgmesteren Jens Riis affære, fik den gamle bygning nedrevet og en ny opført. Men man havde ingen penge og måtte bygge på kredit.
…
Et andet spørgsmål, som også interesserede Thura meget, var skolens bibliotek. I 1586 havde en mand ved navn Onsild Mejer begået et mord i Kolding. Han flygtede. Efter loven tilfaldt hans ejendele kongen; blandt disse var en bogsamling på ikke mindre end 253 bøger, som kongen skænkede til skolen. Det var et efter den tids forhold et meget anseligt bibliotek. Ribe Latinskoles bibliotek havde f.eks. kun 46 bøger. Da Thura tiltræder sin stilling ved latinskolen er den kun EN bog tilbage af den store samling!

Hvis du vil læse mere om Albert Thura og hans virke før, under og efter Kolding, må du læse resten i årbogen.

Konfirmerede i Kolding fra landsbyerne omkring og andre byer

Der blev i gamle dage i Kolding Sct. Nikolaj kirke konfirmeret en del unge fra landsbyerne omkring Kolding, fordi de var i lære eller i tjeneste i byen allerede på det tidspunkt, hvor de skulle konfirmeres, men der kom også unge til byen på grund af latinskolen. Præsterne var dog i perioder så venlige at fortælle, hvem de er. Så her er en liste fra opslag 347-352+ 466-484 i bogen 1751 til 1815:

Qvasimo 1752: Casten [Christensen], Christen Rasmussens søn i Almind
15 p Trin 1753: Jacob Buch, provst Jens Buchs søn i Hiarup, Henrich [Nielsen], søn af Niels Sørensen i Gudsø
17 p Trin 1754: Christen [Christensen], søn af Christen Hansen i Bramdrup, tienende Niels Hattermagers enke
Qvasimo 1755: Jens [Mortensen], søn af Morten Jensen i Vissing, Johan Daniel [Christensen], søn af Christen Rasmussen i Almind, Peder Hansen, søn af Hans Nielsen i Skærup
Qvaismo 1756: Bertel [Jensen], søn af Jens Thomsen i Skærbæk i Taulov sogn, Daniel [Marcussen], søn af Marcus Jensen i Lejrskov sogn, Anders [Sørensen], søn af afg. Søren Hansen i Sønder Vilstrup, Peder [Jacobsen], søn af afg. Jacob Simonsen i Limskov, Jep [Andersen], søn af Anders Clausen i Eltang, Karen [Nicolaysdatter], hvis far Nicolay er bonde i Seest
16 p Trin 1756: Christen [Sørensen], søn af degnen Søren Rasmussen i Thistrup, Niels [Rasmussen], søn af Rasmus Nielsen, bonde i Højrup i Stepping sogn, Haderslev amt, Christian [Larsen], søn af afg. Lars Matthiesen i Middelfart
Qvasimo 1757: Nicolaj [Hansen], søn af Hans Matsen [Madsen] i Tved, Jacob [Nielsen], søn af Niels Knudsen i Nørre Biert, Sara [Terchildsdatter], datter af afg. Terchild i Gudsø Mølle
17 p Trin 1757: Rasmus [Andersen], søn af Anders Rasmussen i Vamdrup, Ingeborg, datter af Anne Margrethe på Tugthuset i Viborg.
Qvasimo 1758: Niels [Lauritzen], søn af Lauritz Nielsen i Seest, Morten [Olesen], søn af Ole Hansen i Eltang, Hans [Pedersen], søn af Peder Nielsen i Eltang
19 p Trin 1758: Johannes [Andersen], søn af Anders Pedersen i Seest, tiener hos tolder Skyberg,
Qvasimo 1759: Jens [Poulsen], søn af Poul Nissen i Ødis Bramdrup, Jens [Jensen], søn af Jens Jensen i Sønder Vissing
16 p Trin 1759: Andreas [Thomsen Ørbech], søn af Thomas Jensen Ørbech i Nyborg [i Øster Starup sogn], hos Junghans, Anna [Poulsdatter], datter af Poul Hansen i Bølling, i Slotsmøllen
Qvasimo 1760: Friderich Christian [Friderichsen ?], søn af Anna Friderichs i Eltang, Peder [Christensen], søn af Christen Christensen i Bramdrup
18 p Trin 1760: Jacob [Hansen], søn af degnen i Veerst, Hans Lauritzen, fra latinskolen
Qvasimo 1762: Morten [Termansen], søn af degnen i Vejen, Terman Mortensen, fra latinskolen
Qvasimo 1763: Niels [Lavesen], søn af Lave [Lauge] Nielsen i Pjedsted
18 p Trin 1763: Inger [Thomasdatter], datter af Thomas Sørensen i Pjedsted
Qvasimo 1765: Christen [Hansen Brøndfeld], søn af Hans Brønfeld, bonde i Gudsø
[Derefter en del år, hvor præsten sjusker!]
Den 6. oktober 1805: Karen Hansdatter af Egtved sogn
Den 24. april 1808: Jep Hansen og Søren Hansen af Seest, Inger Pedersdatter af Tved
Den 30. september 1810: Søren Pedersen født i Bække sogn
Den 1. april 1812: Mads [Andersen], Anders Nielsens søn i Jordrup tienende ?
16 p Trin 1813: Lærde skole: Otto Voigt født på Als, 16 år, Peder Høxbroe født i Vejle, 16 år, Anton Christian Høxbroe født i Rødding, 15 år, Gordinnus Wernecke født i Kiøbenhavn, 15 år, Christopher Andreas Høst, søn af provst Høst i Smidstrup
Den 17. april 1814: Hans Hansen, søn af husmand Hans Christensen i Harte, 15 år, Gorritz Jørgensen, søn af Jørgen Jørgensen på Schouskourup i Brenderup sogn på Fyn, tienende ?, 14 år, Anne Hansine Thomsen, datter af afg. ? Thomsen, født i Grønning i ? stift, 15 år, Anne Hansdatter, datter af tømmermand Hans Jensen, født i Haderslev, 15 år, Engel Pedersdatter, datter af Peder Kieldsen, født i Heinsvig sogn, 15 år
Den 2. oktober 1814: Hans Larsen, søn af Lars Pedersen i Tved, født i Strandhuse, 15 år, Hans Christian Schou, uægte søn af Anne Hansdatter og Hans Nielsen i Flensborg, født i Sandager sogn, 17 år, Sabine Frederikke Magdalene Voigt, født i Nordborg på Als, 15 år, Elisabeth Nielsen, født på Straarup i Dalby sogn, 15 år
Fra 1815 og efterfølgende er der følgende udvalg:
Den 1. oktober 1815: Mette Regine Theillade, datter af Peder Theillade i Aarhus, 13Å6M, Anne Margrethe Kiær, datter af hr. Kiær på Ørumgaard, 15Å3M, Anne Sophie Lund, datter af Christian Frederik Lund, snedker i Ferup, 14Å5M, Peder Thuesen, søn af Thue Pedersen i Borlev, 15Å9M, Christen Jensen, stedfar er David Laas og Barbara Christensdatter ved Eltang kirke, 14Å2M, Lauritz Jensen, søn af husmand Jens Christensen af Damhuset i Bramdrup,14Å6M, Lars Buch, søn af vertshusmand Peter Koed og Mette Jensdatter i Kolding men født i Norup, 17Å
Den 21. april 1816: Carl Christian Schouboe, født i København den 18. april 1800, August Albrech Heim, født i Hjemtofte på Sjælland den 13. oktober 1801, Jens Pedersen Gaardmand, født i Horsens den 8. september 1800, Jens Andresen Hornbech, født i Haderslev den 22. januar 1802, Hans Jensen, søn af Jens Thronsen Taher og Ingeborg Svendsdatter i Nyekirke, Berthel Henningsen, født i Vester Nebel den 19. oktober 1794, søn af afdøde Henning Henningsen
Den 21. april 1816: Mette Marie Søeballe, datter af Jens Sørensen Søeballe, født i Horsens, Marie Christine Eleonora Jochumsen, datter af Johan Caspar Jochumsen, født i Haderslev, Anne Marie Rasmusdatter, datter af Rasmus Hansen og Inger Cathrine Sørensdatter, født i Haderslev, Lovise August Sønnichsen, datter af Sønnich Marcussen, født i Gravensteen, Henrich Christian Høyer, født i København den 17. september 1799, Peder Madsen, søn af Mads Jensen og Birthe Cathrine Jepsdatter, født i Vejle den 24. oktober 1802
Den 13. april 1817: Petrine Jørgensen, datter af købmand Christian Jürgensen og hustru Marie Christiane Harborg, født i Odense den 2. august 1801, Cathrine Magdalene Blanch, datter af Henrich David og Ane Sophia Blanch, født i Aarhus den 3. juni 1802, Karen Christensdatter, datter af husmand Christen Hansen og Ane Pedersdatter i Almind, født den 29. maj 1803, Etler Jørgensen Møller Lund, født i København den 12. december 1802, Christoffer Henningsen, søn af Henning Bertelsen, døbt i [Vester] Nebel den 14. marts 1801, Rasmus Pedersen, søn af Nis Pedersen og Ane Magd. Nielsen, født i Dalby Mølle den 2. september 1801
Den 29. marts 1818: Ane Rasmusdatter Haderup, 1803, datter af Rasmus Jørgensen og Maren Sørensdatter af Haderup, Christopher Sølling Høxbroe, den 10. juni 1803, søn af Hans Høxbroe og Claudiana Sabine Sølling i Rødding, Mads Qvistgaard Høst, den 1. december 1803 i Gjellerup sogn, søn af provst Høst og Inger Marie i Smidstrup
Den 4. oktober 1818: Peder Nissen Pedersen, den 29. november 1802, søn af Nis Pedersen Møller og Ane Magdalene [Nielsen] i Dalbye Mølle, Jacob Nielsen Haugaard, den 7. august 1803, søn af Niels Cleson og Birthe Jacobsdatter i Rødding, Ane Barbara Belt, den 16. februar 1803, datter af Evald Belt og Ane Lucie af Sønder Stenderup

Matrikelfortegnelser over Kolding by 1761 til 1791

På Kolding arkiv har de i hardcopy udgaver af matrikuleringerne 1761, 1771, 1781 og 1791. Man får lidt oplysninger om, hvilke bygninger der ligger på den enkelte matrikel, og hvor meget de anses at være værd. Dette bruges til de brandforsikringer, som ejere var tvunget til at have, så de ikke mistede alt, hvis byen brændte.

Herunder er nogle eksempler på ejendomstakseringer:
                                                         Vurderingstakst
Låsbygade 57: Rådmand Mads Paaby           670
Låsbygade 81: Jacob Satterup                     160
Østergade 126: Hans Laugesen                   110
Hellig Korsgade 140: Peder Hielm                  710
Slotsgade 183: Peder Hielm                         250
Rendebanen 179: Hans Basse                      410
Klostergade 194: Hans Poulsen Basse            190
Klostergade 210: Peder Meier                        90
Vestergade 230: Maren salige Lars Paabyes    120
Vestergade 232: Christian Risum                   570

Du må gå til kilden, dvs. de oprindelige matrikuleringer, hvis du vil vide mere om, hvad der var af bygninger på de forskellige matrikler.

Trolovelser, vielser og andre sjove navne i Sct. Nicolaj kirke i Kolding

Den 11. august 1646: Mads Jespersen af Sønder Stenderup bliver trolovet til Margrethe Pedersdatter af Kolding.
12. november 1646: Niels Nielsen Wilstrup skolemester af Kolding bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter af Fanget sogn på Fyn.
Den 17. november 1646: Johann Vegott af Hamburg bliver trolovet til Lisbeth Docke.
Den 26. november 1646: Peder Mortensen af København bliver trolovet til Maren Knudsdatter.
Den 13. december 1646: Hosekræmmer Søren Pedersen af Kolding får døbt datteren Else Sørensdatter. Kobbersmed Niels Danielsen af Kolding er fadder.
Fest Epiph 1647: Mourits Jensen Schiffar af Kolding bliver trolovet til Karen Nielsdatter.
Den 25. marts 1647: Christen Nielsen af Skanderup sogn bliver trolovet til Kirsten Hansdatter af Kolding.
Den 8. april 1647: Knud Pedersen Redebeck af Kolding bliver trolovet til Maren Pedersdatter.
Den 22. april 1647: Korporal Frantz Normand under Niels Lycke bliver trolovet til Anne Michelsdatter.
Den 20. maj 1647: Iver Nielsen Torsted af Kolding, der er enkemand efter Magrethe Iversdatter, bliver trolovet til Maren Hansdatter, der er enke efter Søren Jensen.
6 p Trin 1647: Iver Christensen Wondsyld af Kolding bliver trolovet til Maren Jørgensdatter, der er enke efter Anders Povelsen.
Den 5. august 1647: Sognepræst Lambert Povelsen Barfod af Thorstrup i Ribe Amt bliver trolovet til Inger Jensdatter af Kolding.
Den 16. september 1647: Oluf Jepsen Buck af Nagbøl i Skanderup sogn bliver trolovet til Maren Eriksdatter af Kolding.
Den 24. september 1647: Anker Ibsen af Kolding [Anker Jepsen] bliver trolovet til Maren Jensdatter, der er enke efter byskriver Frederich Hansen.
Den 21. oktober 1647: Anders Andersen af Asperup Sogn på Fyn bliver trolovet til Maren Simonsdatter, der er enke efter Hans Bølling.
Den 21. december 1647: David Johansen Schrøder af Kolding bliver trolovet til Karen Michelsdatter.
Den 3. februar 1648: Ladefoged Hans Christensen af Kolding bliver trolovet til Karen Nielsdatter, som er enke efter Jep Mortensen.
Oculi 1648: Spormager Oluf Bertelsen af Kolding bliver trolovet til Anne Hansdatter.
Fest Michael 1648: Møllersvend Jes Pedersen af Kolding bliver trolovet til Giertrud Christensdatter, der er enke efter Lars Nielsen.
1. advent 1648: Knivsmed Peder Povelsen af Kolding bliver trolovet til Kirsten Laursdatter.
Den 7. december 1648: Wilhelm Nielsen af Kolding bliver trolovet til Anne Nielsdatter.
Den 1. februar 1649: Hans Hansen Tydsk af Kolding bliver trolovet til Kirsten Hansdatter, som er enke efter Rasmus Andersen.
Den 15. marts 1649: Mads Nielsen af Skanderup sogn bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter af Kolding.
Den 21. marts 1649: Peder Torstensen Marstrand af Kolding bliver trolovet til Anne Michelsdatter.
Den 8. april 1649: Hans Nielsen Eystrup af Kolding bliver trolovet til Kirsten Steffensdatter.
Trinitatis 1649: Anders Christensen af Nordbæk i Egtved sogn bliver trolovet til Maren Nielsdatter af Kolding.
Johannes Bapt 1649: Hans Jensen af Ødsted sogn bliver trolovet til Kirsten Olufsdatter af Kolding.
Den 13. november 1649: Jens Jensen Schofmager fra Bramdrup troloves til Kirsten Simonsdatter
Den 1. marts 1650: Rytteren Claus Tønder troloves til Kirsten Pedersdatter
Den 1. marts 1650: Niels Madtzen Rosendall troloves til Anne Otthe Sørensensdatter
Den 13. marts 1650: Terkell Ebbesen troloves til Anne Nielsdatter
Den 17. juli 1650: Jens Jensen Raffn fra Willstrup bye troloves til Karen Pedersdatter
X Trin 1650: Nis Jensen Wistorps troloves til Dorthe Jensdatter salige Laurids Jørgensens
Den 12. marts 1651: Hans Christensen Enøe shomager troloves til Mette Miekelsdatter
Den 22. marts 1651: Søren Staffensen troloves til Birgitte Madtzdatter
24 p Trin 1651: Madtz Jensen Geising troloves til Woldborg Nielsdatter
Den 13. november 1651: Niels Povelsen Øhr troloves til Mette Udesdatter
Marts 1652: Laris Bertelsen Bugge troloves til Maren Pofvelsdatter
Den 29. april 1652: Hans Madtsen Nottke troloves til Anne Pedersdatter
4 p Trin 1652: Werner Teche von Mulefinder Mechelberg troloves til Lisbett Johansdatter
Den 6. August 1652: Madtz Madtzen Wiborg troloves til Tyre Bendtzdatter
Den 17. november 1652: Baltzar Nielsen Østrup troloves til Bodill Pedersdatter
Den 12. januar 1653: Poffvel Thomsen Selstrup troloves til Anne Andersdatter
Den 20. april 1653: Oluff Andersen Sadler troloves til Anne Mortensdatter
Den 16. september 1653: Peder Sørensen Ødis troloves til Maren salige Michel Adsersens
Den 1. december 1653: Hans Hansen Bøgsted troloves til Anne Ottsdatter
Qvat. 1654: Anders Oluffsen Smid i Almind troloves til Kirsten Jensdatter
Den 31. marts 1654: Hans Kosilis sadelmager troloves til Tinsile Poulsdatter
Den 3. januar 1655: Jens Pedersen Melbech troloves til Maren Sørensdatter salige Morten Thomsens
Den 13. februar 1655: Søren Jacobsen Medelfard [Middelfart] bliver trolovet til Maren Niels Danielsens [datter eller enke]
Den 2. maj 1655: Morten Nielsen Sherbech [Skærbæk] bliver trolovet til Mette Pedersdatter Wedsteds
Maj 1655: Niels Hansen Vinter på slottet bliver trolovet til Anne Nielsdatter salige Jørgen Hansens
21 p Trin 1655: Iver Christensen Wondsÿld [Vonsyld] bliver trolovet til Karen Jensdatter
Trin 1656: Hans Thomsen Bierte [Bjert] bliver trolovet til Karen Andersdatter
Den 22. august 1656: Hans Hansen Broch bliver trolovet til Anne Jensdatter
Den 18. september 1656: Thomas Christensen Wandel bliver trolovet til Dorthe Hansdatter
Natal 1656: Povel Hansen Viuf af Kolding [skrevet Wiff] bliver trolovet til Karen Madsdatter.
Den 14. januar 1657: Borger Iver Hansen af Frederichsodde, dvs. Fredericia, bliver trolovet til Gye Hansdatter.
Den 12. juli 1657: Niels Madsen Nebel af Kolding bliver trolovet til Karen Olesdatter Kattrup.
17 p Trin 1657: Mouritz Christensen Wiberg af Kolding bliver trolovet til Mette Jørgensdatter.
…
Den 23. januar 1662: Kaptajn Joachim Bentholt af Kolding bliver trolovet til Christina, som er enke efter Hartvig Adsig.
Fer 2 pasch 1662: Feldbereder Thomas Reebs af Kolding bliver trolovet til Cidzel Pedersdatter.
Jubilate 1662: Skomager Jens Gregersen af Kolding bliver trolovet til Johanne Marcusdatter.
Trinit 1662: Skoleholder Erich Jørgensen af Kolding bliver trolovet til Cidzel Jesdatter.
21 p Trin 1662: Christen Hansen Møller af Kolding bliver trolovet til Ester Jacobsdatter, som er enke efter Peder Glarmester.
22 p Trin 1662: Jens Sørensen Stensgaard af Kolding bliver trolovet til Maren Jepsdatter, som er enke efter Povel Jensen Bagge.
Exaudi 1663: Løjtnant Johan Dalboe af Kolding bliver trolovet til Kirsten Laursdatter Kyed.
14 p Trin 1663: Jens Jørgensen Svenborg af Kolding bliver trolovet til Anna Cathrine Nielsdatter.
17 p Trin 1663: Hans Nielsen Eltang af Kolding bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter.
2 p Epiph 1664: Jep Pedersen Sested af Kolding bliver trolovet til Karen Laursdatter.
…
Den 23. juni 1685: Rektor Malthe Junghans af Kolding får døbt sønnen Jørgen Malthesen Junghans. Rådmand Jens Chronius er fadder.
Den 5. juli 1685: Diderich Skomager af Kolding får døbt sønnen Hans Diderichsen. Mette, som er gift med Lorentz Skomager, er fadder.
Den 6. juli 1685: Rådmand Morten Pedersen af Kolding får døbt datteren Martha Maria Mortensdatter. Studiosus Lauridtz Brorsen er fadder, og Brorsens mor er gudmor.
Den 26. juli 1685: Peder Krejberg af Kolding får døbt sønnen Søren Pedersen Krejberg. Knud Bertelsen og Anders Brorsen er faddere.
Den 30. juli 1685: Rådmand Jens Chrone af Kolding får døbt sønnen Niels Jensen Chrone. Malthe Junghans er fadder.
Den 30. august 1685: Da Anders Skomager får døbt datteren Karen Andersdatter, er faddere bl.a. postmester Hans Lund, Peder Christensen Tran og Maren Pedersdatter Helt af Kolding.
Den 21. januar 1687: Hans Thomesen af Vejle bliver viet til Karen Hansdatter af Kolding.
Den 11. april 1689: Hans Loft af Kolding [skrevet Lofft] bliver viet til Christense Melchior.
Den 8. juli 1690: Apoteker Michael Gynter af Kolding bliver viet til sin fæstemø, Salome.
Den 29. august 1693: Regimentskriver Søren Blansted af Kolding bliver viet til Magrethe Catarina.
Den 31. august 1693: Magister Johan Dorseeus af Kolding bliver viet til Doretea Anchersdatter.
Den 7. marts 1695: Lauridtz Klemendsen bliver viet Kiersten Christensdatter
Den 9. februar 1696: Berent Glarmester får døbt datteren Anna Maria Berentsdatter.
Den 15. februar 1696: Giefge Matthisen Skomager får døbt datteren Margrethe Giefgesdatter. Hustruen til Jep Rye er fadder.
Den 16. februar 1696: Thomas Matthiesen får døbt datteren Dorethe Thomasdatter. Maren, som er gift med Jens Lind, er gudmor. Anna, som er gift med Bunde Marcussen, er fadder.
Den 19. februar 1696: Da Jørgen Handskemager får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter, er fadderne Jeppe Smed, Jep Lassens hustru og en datter til Jens Basse.
Den 15. marts 1696: Et barn til regimentsskriver Johan Hollænder bliver begravet.
Den 28. april 1696: Jacob Danielsen får døbt sønnen Johan Jacobsen. Gudmor er Dorethe Anchersdatter. Faddere er Johan Beier, Niels Baldsersen, Tidemand Pedersen samt hustruen til Peder Barred og Gunne Sophia Hansdatter.
Den 17. maj 1796: Erich Hummerføre får døbt sønnen Ancher Erichsen. Faddere er Niels Høyvad, Bertel Nielsen og rektor Anchers hustru.
Den 24. maj 1796: Organist Johan Peiter får døbt sønnen Martinus Johansen. Faddere er Oluf Bydfor, Claus Adolph, Helstig på slottet, og Hendrich Hansens hustru.
Den 1. juni 1796: Johannes Dorseus får døbt datteren Anna Catarina Dorseus. Anna Margrethe Anchersdatter er fadder.
Den 27. august 1796: Et barn af Søren Blomsted bliver begravet.
Den 10. november 1696: En steddatter til Mads Philip bliver begravet.
Den 15. december 17??: Niels Lomholt vies til Johanne Lucia Lund
Den 11. august 1707: Christen Mortensen Schuster af Andst vies til Anna Marlene Stridersdatter Holst.
Den 12. juli 1708: Juchum Jacobsen Snedker vies til Anna Rasmusdatter
Den 10. januar 1709: Silas Johansen vies til Ane Andersdatter
Den 11. maj 1709: Anders Troelsen vies til Mette Christensdatter
Den 13. oktober 1712: Christian Rödicher vies til Karen Larsdatter
1710-1712 mangler
Den 9. august 1713: Dideric Didericsen Busch troloves til Karen Nielsdatter.
Den 19. september 1714: Maximillian Emmanuel von Blauenfeld troloves til Maren Davidsdatter.
Den 8. januar 1715: Jens Madsen, degn i Seest, troloves til Maren Søfrensdatter.
Den 21. april 1716: Hans Christensen Kielbech troloves til Kiersten Jensdatter. Sponsor: Søfren Christensen Kielbach.
Den 28. oktober 1718: Christen Thomesen Aalstrup troloves til Johanne Tomsdatter.
Den 23. november 1719: Jochum Mejer troloves til Maren Povelsdatter.
Den 16. januar 1721: Peder Poulsen Schlumstrup troloves til Inger Pedersdatter.
Den 24. juni 1722: Johan Daniel Sadelkob troloves til Kiersten Jensdatter.
Den 19. maj 1724: Johan Johansen Chortover troloves til Anne Sørensdatter.
Den 16. september 1724: Murmester Johan Behns troloves til Mette Madsdatter.
Den 13. december 1725: Christian Schvallenberg af Kolding bliver trolovet til Marie Jensdatter.
Den 7. januar 1726: Lorentz Manicke af Kolding bliver trolovet til Hedwig Langen.
Den 7. april 1726: Christian Svallenberg, madame Lindenqvist og Malene Haar af Kolding er faddere, da Hans Jensen får døbt sønnen Rasmus Hansen.
Den 12. april 1726: Madame von der Hartz, forvalter Folsach og tolder Rachlow af Kolding er faddere, da byfoged Christian Grundahl får døbt datteren Sophia Charlotta Grundahl.
Den 15. april 1726: Hustruen til Jochum Skiermer af Kolding er gudmor, da Jesper Blegmand får døbt datteren Karen Jespersdatter Blegmand.
Den 20. april 1726: Ritmester Lützow, borgmester Riis og Jens Damgaard af Kolding er faddere, da regimentskriver Kasberg [skrevet Kasberig] får døbt datteren Inger Marie Kasberg.
Den 10. maj 1726: Da Peder Basballe af Kolding får døbt sønnen Michel Pedersen Basballe, er byfoged Grundahl og Poul Libbe faddere.
Den 19. maj 1726: Hustruen til apoteker von der Hartz, borgmester Riis og Morten Hansen Juhl af Kolding er faddere, da Paul Lauridzen får døbt sønnen Ancher Paulsen.
Den 23. maj 1726: Hustruen til Jochum Skiermer af Kolding er gudmor, Johan Ditmer får døbt datteren Mette Johansdatter Ditmer.
Den 24. maj 1726: Fru oberstløjtnant Hiorth, Daniel Michelsen og madame von der Hartz af Kolding er faddere, da birkedommer Ebbesen får døbt datteren Malene Sabele Ebbesen.
Den 16. august 1727: Curassier [soldat] Georg Conrad Rüge af Kolding bliver trolovet til Christine Margrethe Bechmans.
Den 3. Februar 1728: Ludvig Samuel Schultz af Kolding bliver trolovet til Christine Nielsdatter.
Den 14. december 1728: Jørgen Haar af Kolding bliver trolovet til Maren Lasdatter.
Den 7. marts 1729: Peder Basballe af Kolding er forlover, da Christen Pedersen Roed bliver trolovet til Maren Jensdatter.
Den 9. oktober 1730: Trompeter Georg Nusman af Kolding bliver trolovet til Anne Cathrine Gotfriedsdatter. Forlovere er Gotfried Feldbereder og Jep Lübkær.
Den 1. marts 1731: Lorentz Nielsen Tydsk af Kolding bliver trolovet til Kirsten Andersdatter. Den ene forlover er Niels Tydsk.
Den 30. januar 1733: Hustruen til Erich Hansen Juhl af Kolding samt Jørgen Haar er blandt fadderne, da Hans Henrich Ferdig af Kolding får døbt sønnen Jens Henrich Ferdig.
Den 2. februar 1733: Ritmester Pharo af Kolding og løjtnant Brøgman er blandt fadderne, da Samuel Møller af Kolding får døbt 2 børn [navn og køn angives ikke].
Den 20. februar 1733: Byskriver Bahnsen af Kolding og Henrich Rafn er blandt fadderne, da Niels Holgersen af Kolding får døbt datteren Maren Nielsdatter. De opholder sig hos natmanden i Kolding.
Den 21. februar 1733: Peder Andersen Høyer af Kolding bliver trolovet til Anne Hinrichsdatter. Han må være soldat, da han medbringer tilladelse fra ritmester Waltersdorff.
Den 4. marts 1733: Hustruen til Søren Kieldsen Beck af Kolding samt Niels Pedersen Griis er blandt fadderne, da Palle Skomager af Kolding får døbt sønnen Johan Christian Pallesen.
Den 8. marts 1733: Hustruen til trompeter Fuch af Kolding samt vagtmester Zahrtmann er blandt fadderne, da vagtmester Recksen af Kolding får døbt sønnen Henrich Friderich Recksen.
Den 21. marts 1734: Niels Nielsen Tydsk af Kolding bliver trolovet til Anne Kirstine ?. Forlover er hans far Niels Tydsk samt Jep Jensen Lÿbker alias Jep Lybecker af Kolding.
Den 12. januar 1736: Christian Schneider af Kolding [skrevet Snejder] bliver trolovet til Mette Anchersdatter. Forlovere er Johan Rammel og Johan Rix af Kolding.
Den 21. maj 1737: Johan Ketler af Kolding er forlover, da Niels Jensen og Maren Friderichsdatter bliver trolovet.
Den 16. marts 1738: Jochum Jacobsen Handorph af Kolding bliver trolovet til Anne Hansdatter. Forlovere er Anders Thomesen og Jens Hansen.
Den 7. juni 1739: Peder Hansen Utendahl af Kolding bliver trolovet til Anne Tindel?
Den 20. december 1740: Hans Christensen Hvid af Kolding bliver trolovet til Kirsten Andersdatter. Forlovere er Christian Svalenberg og Henrich Pottemager af Kolding.
Den 23. april 1741: Peder Halwertsen Søborg af Kolding bliver trolovet til Anne Clausdatter. Forlovere er Lorentz Bodemand og Michel Snedker af Kolding.
Den 24. februar 1742: Anders Hansen af Kolding bliver trolovet til Marie Christine Blauenfeldt.
Den 16. november 1742: Peder Jensen Hielm troloves til Anne Nielsdatter. Forlovere er Johan Adolph Møller og Hr. Flye.
Den 3. september 1743: Hans Pedersen og Andreas Torn er forlovere, da Niels Jensen troloves til Woldborg Hansdatter.
Den 9. august 1744: Andreas Lehmejer troloves til Leene Nielsdatter. Forlover: Peder Nielsen Sølling.
Den 16. september 1745: Ebbe Jensen troloves til Karen Hansdatter Lund. Forlovere er curasier [lejesoldater]: Henning Zivertz og Niels Berg.
Den 20. december 1746: Christian Johan Monradus troloves til Mette Pedersdatter. Forlovere er Hans Hansen Skomager og Stephan Worbasse.
Den 26. maj 1747: Rytter Niels Michelsen Wisch troloves til Anne Margrethe Johannsdatter. Forlovere er trompeter Gundelwein og rytter Johan Wisch.
Den 6. juli 1747: Couras. Johan Henrich Rix troloves til Anna Gabriels[datter] Kruse. Forlovere er curasier [lejesoldater]: Peter Gabrielsen og Christian Rix.
Den 27. juli 1747: Jørgen Jørgensen Binderup troloves til Else Lorentzdatter.
Den 24. oktober 1748: Courasier Valentin Mörgen troloves til Johanne Andersdatter. Forlovere er Anders Sadelmager og Johan Christian Kobbersmed.
Den 11. december 1749: [Skipper Poul Basses søn], Anders Poulsen Basse, troloves til Marie Christine Sørensdatter. Forlovere er Henning Hansen og [skipper] Mads Thomæsen.
Den 22. oktober 1750: Uhrmager Nicolaj Möhl troloves til Maren Hansdatter. Forlovere er bedemand Hans Jepsen og skiørtæcker Agaard.
Den 3. februar 1751: Jens Christensen Dyrborg, som er rytter ved Holsteins kompagni, udlægges til barnefar, da Maren Nielsdatter får døbt sin uægte datter for Anne Kirstine Jensdatter Dyrborg. Maren, som er hustru til Carl Roxman, er del-gudmor.
Den 4. februar 1751: Bager Peder Hielm er forlover sammen med feltbereder Thomas Gottfredsen, da feltbereder Peder Sørensen troloves til Anna Larsdatter.
Den 10. juni 1751: Korporal Hans Poulsen Felding troloves til Dorothea Jensdatter. Vagtmester Møller og Raun er forlovere.
Den 25. juni 1751: Skomager Stephan Waarbasse [Vorbasse] er forlover sammen med Anders Christensen, da Thomas Nielsen og Maren Nielsdatter troloves.
Den 8. juli 1751: Peder Christensen Felding er forlover sammen med købmand Jørgen Haar, da Jens Jacobsen og Else Jepsdatter troloves.
Den 14. september 1751: Hattemager Joen Rasmussen troloves til Anna Barbara Meyer. Forlovere er Hans Henrich Fertig og hattemager Niels Jensen.
Den 30. september 1751: Christian Sørensen Hiort troloves til Anne Malene Diderichsdatter. Forlovere er slagter Ancher Nielsen og hattemager Niels Jensen.
Den 8. oktober 1751: Rytter Hans Friderich Hendrichsen troloves til Anna Maria Hendrichsdatter. Forlovere er rytter Hendrich Diderichsen og rytter Hans Nielsen.
Den 19. november 1751: Rytter Johannes Johansen Korthaus troloves til Inger Cathrine Jonasdatter. Forlovere er vagtmester Møllertz og Sørensen.
Den 3. december 1751: Glarmester Nicolaj Primon er forlover sammen med snedker Michel Nielsen, da smeden Lars Johansen troloves til Maren Pedersdatter.
Den 18. januar 1752: Hans Castensen, som er rytter ved Prüs’ kompagni, udlægges til barnefar, da Cathrine Margrethe Schrøder får døbt sin uægte søn for Peder Hansen Castensen.
Den 20. januar 1752: Rytter Johan Christian Kruse udlægges til barnefar, da Karen Lauritzdatter får døbt sin uægte datter for Else Cathrine Johansdatter Kruse. Hustruen til korporal Bøye er gudmor.
Den 10. februar 1752: Rytterne Christian Rix og Valentin Mörgen er forlovere, da rytteren Peder Kruse troloves til Zidsel Christine Pedersdatter.
Den 9. marts 1752: Rytter Jens Christensen Lancken troloves til Johanne Christensdatter. Forlovere er kvartermester Bertelsen og vagtmester Sørensen.
Den 5. maj 1752: Maleren Carl Merzroth er forlover sammen med Niels Nielsen Smid, da Key Pedersen og Maren Bertelsdatter troloves.
Den 28. september 1752: Trompeter Hans Bugislaus troloves til Margrethe Cathrine Bøgvad. Forlovere er skomagerne Niels og Anders Bøgvad.
Den 23. november 1752: Lorentz Hansen Bruun troloves til Giertrud Johannesdatter. Forlovere er bager Jens Bruun og skomager Rasmus Hansen Bruun.
Den 30. november 1752: Skipper Poul Basse og Mads Thomsen er forlovere, da Christian Jørgensen troloves til Maren Jensdatter – efter dom fra Ribe Tamberret den 20. september 1752.

Andet af interessant materiale:
Den 11. oktober 1723: Maximillians Magdalene Margrethe bliver døbt. Kan næsten kun være tale om Maximillian Blauenfeldt. Blandt fadderne er Bartelomæus Jacobsen.

Åbenbare skriftemål i Kolding
1768: Hans Basse, Anne Sørensdatter og Bodil Pedersdatter for forsømmelse af altergang, 1769: Carl Mezerath, hustru og søn Christopher [Mezerath] for samme, 1776: Karen Tønnesdatter for samme, 1785: Hans Poulsen tømmermand, hustru Maren Hansdatter, og Andreas Pedersen for samme, 1786: Mette Sophie Pedersdatter for samme, 1787: Frantz Joseph Knebbeli [Knep], parykmagersvend hos Gregorius Gørtz [Giørtz] for samme, 1789: Margrethe Roeland for samme foruden Anna [Blauenfeldt], afgangen Blauenfeldts enke, og Marie Kathrine Johan Wolfs datter, 1790: Bente Andersdatter for samme, 1791: Daniel Hirt for ?.

Lidt folk fra Lavsbøgerne fra Kolding

Hvis du blandt dine forfædre har en smed, der har tilknytning til Kolding, kan du under statens arkiver finde gode lavsbøger fra Kolding Smedelav. På www.sa.dk, vælg Øvrige samlinger, og tryk på Søg. Rul ned i listen til emnet Lavsarkiver. Rul ned i listen til Kolding, hvor der ligger lavsbøger for smedelavet, bagerlavet, handskemagerlavet og skrædderlavet blandet for årene 1684 til 1865. Herunder er nogle eksempler fra Smede-, bager-, handskemager- og skrædderlavet med links til stederne i bøgerne:

SMEDELAVET - midterbog

Den 5. oktober 1731: Hele smedelavet er forsamlet i oldermand Jens Lambertsens hus. Jep Michelsen grovsmed løsgives, og Rasmus Rasmussen har udstået sin læretid. Jeronimus Lauritsen Bødker møder i lavet med hustru og børn og får noget betalt.
1732: Johan Daniel kleinsmed får optaget sin læredreng med navnet Christen Nielsen, som er født i Vrå i Lejrskov sogn. Han skal i lære i 4 år fra 1732 til 1736. Hans far, Niels Christensen, betaler for hans læretid med rette kærlighed til sin søn. Dette bekræftes af Christopher Pedersen og Niels Hansen. Samme dag betaler skomager Laust til lavet, hvilket bevidnes af Bertel Frederichsen og Hans Hansen Skomager.
Den 25. juni 1732: Jens Sørensen Spormager betaler til smedelavet.
Den 7. oktober 1732: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Jens Spormager lover at betale. Bertel Povelsen Spormager betaler de penge, som han skylder.
Den 14. februar 1733: I oldermandens hus, dvs. hos Jens Lambertsen, indskriver Johan Jepsen grovsmed sig. Johan Daniel Kleinsmed indløser sin læredreng Søren Christensen, der har været i lære i 6 år.
Den 8. april 1733: Jens Sørensen Spormager betaler i oldermandens hus, hvad han skylder.
Den 23. november 1733: I oldermandens hus, dvs. hos Johan Jepsen, er lavet forsamlet, men der er ikke noget at berette.
Den 28. april 1734: I oldermandens hus bliver Jep Michelsens læredreng indskrevet, og denne hedder Oluf Pedersen. Jep Michelsen indskriver endvidere en dreng på 3¼ år, hvis far er Jens Lauritsen. Dette bevidnes af Anders Michelsen og Lauritz Jensen.
Den 31. september 1734: Lavet er forsamlet i oldermand Johan Jepsens hus. Johan Jepsen indskriver læredrengen Frederich Jepsen, som er født i Vamdrup sogn, der skal være i lære i 3 år fra dato 1734 til 1737. Som vidner for denne kontrakt står Niels Jensen Kleinsmed og Lars Paabye.
Samme dag har grovsmed Jep Michelsen taget en dreng i lære, som hedder Niels Svendsen, og som er født i Vendsyssel i Horsens by. Han skal være i lære i 4 år fra 1735 til 1739. Som vidner for denne kontrakt står Anders Michelsen og Lauritz Jensen.
Samme dag har Jens Sørensen Spormager har antaget en læredreng ved navn Mads Christensen, som skal stå i klejnsmedelære i 4 år fra 1735 til 1739.
Samme dag har Jens Sørensen Spormager antaget en læredreng ved navn Søren Knudsen, som skal stå i spormagerlære i 4 år fra 1735 til 1739.
Den 6. december 1735: Hos oldermand for lavet, Jens Lambertsen, antages en sag mellem grovsmed Jep Michelsen og klejnsmed Johan Seldker. Jep Michelsen står frem og siger, at Johan Klejnsmed skal have lavet noget grovsmedearbejde. Johan Seldker kommer med sin forklaring, og sagen bliver afsluttet.
Den 26. januar 1736: I oldermand Jens Lambertsens hus bliver Johan Daniel Klejnsmed spurgt, om han vil ophøre med sit grovsmedearbejde, og han svarer, at som det står, vil han give op. Jep Smed spørger, om han ikke vil følge magistratens ordre, og Johan Daniel svarer, at det kun skete denne ene gang. Niels Jensen Klejnsmed siger, at de kan underskrive, hvad de vil. Underskrives af Jens Lambertsen, Jep Michelsen, Johan Knurborg og Jens Spormager.

Den 21. februar 1746: [skrevet Andres] Andreas Crensen lader sin dreng, Andres Mogensen [skrevet Monsen], indskrive i Kolding Smedelav på 4 år fra 1746 til 1750. Andreas Mogensen er søn af Mogens Kieldsen [skrevet Kilsen], som bor på Eltrup gods i Jylland. Underskrevet af Hans Kidsen, som nok er Kieldsen.
Den 2. marts 1746: [skrevet Andres] Andreas Johansen, der er udlært som grovsmed, indmeldes i Kolding Smedelav. Han er udlært hos sin far, som er Johan Jepsen Knurborg [skrevet Knurbore].
Den 1. juli 1746: Johan Friderichsen, der er udlært som grovsmed, indmeldes i Kolding Smedelav. Han er udlært hos grovsmed Peder Halvorsen.
Den 1. juli 1746: Svend Madsen Aagaard betaler de penge, han var Kolding Smedelav skyldig.
Den 6. juli 1746: Lavet er forsamlet i oldermand Peder Halvorsens hus, hvor Peder Mortensen indskriver sin læredreng, Peder Jørgensen i Kolding Smedelav. Lavet bevilliger nemlig, at Peder Jørgensen udskrives før den tid, der var sat af til sin læretid.
Den 6. juli 1746: Christopher Møller bliver indskrevet i Kolding Smedelav.
Den 24. oktober 1746: Lavet er forsamlet, da der er en uoverensstemmelse med klejnsmed Svend Aagaard og grovsmed Peder Mortensen. Oldermand Peder Halvorsen og byfoged Baltzer Bahnsen styrer begivenhederne. Svend Aagaard mener, at Peder Mortensen skal betale ham for et eller andet. Underskrifter fra Baltzer Bahnsen, Peder Halvorsen og Peder Mortensen.
Den 29. oktober 1746: Claus Jeppesen er udlært hos Peder Halvorsen efter 4 år.
Den 26. juni 1747: Jens Sørensen Spormager bliver indskrevet i Kolding Smedelav i oldermand Peder Halvorsens hus.
Den 4. oktober 1747: Peder Mortensen udskriver sin læredreng fra Kolding Smedelav ved navn Christen Madsen, som er født ved Borsten kirke i Koldinghus Amt af ægte forældre, da han har været i lære i 4 år.
Den 27. januar 1748: Christian Bugmand får sit lærebrev fra Kolding Smedelav, da han betaler for det.
Den 29. september 1747: Der oprettes lærekontrakt mellem Jep Johansen Knurborg og drengen Niels Staffensen af Øster Starup, som er født i Brakker af ægte forældre. Drengens læretid er på 5 år. Underskrifter fra J. Harm kleinsmit og Johan Knurborg.
Den 26. juni 1748: Lavet er forsamlet i Jens Sørensen Spormagers hus, hvor Peder Halvorsen Søeborg indskriver en dreng ved navn Peder Pedersen, som er født i Bramdrup. Samtidigt indskriver Peder Mortensen en dreng ved navn Niels Christensen i lære som grovsmed på 3½ år.
Den 16. februar 1749: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus indskriver Johan Knorborg sin søn, Lars Johansen Knorborg.
Den 16. februar 1749: Jens Sørensen Spormager lader sin søn, Lars Jensen, indskrive i Kolding Smedelav.
Den 25. februar 1749: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus betales indmeldelsen af Lars Knorborg, som har været til konfirmation. Underskrives af Jens Sørensen Spormager, Peder Halvorsen og Baltzer Bahnsen.
Den 16. april 1749: Peter Mortensen indfinder sig i oldermand Jens Sørensen Spormagers hus i Kolding for at udskrive drengen Anders Mogensen [skrevet Monsen], da denne har været i smedelære siden 1746.
Den 26. juni 1749: I oldermandens hus i Kolding Smedelav indfinder Peder Halvorsen sig for at udskrive drengen Rasmus Jepsen som grovsmed, idet denne har været i lære i 5 år.
Den 28. juni 1749: Johan Knorborg udskriver sin søn, Lars Knorborg, da denne nu er udlært som grovsmed.
Den 8. oktober 1749: Jens Sørensen Spormager indskriver en dreng ved navn Hans Thomesen, som skal være i lære fra 1749 til 1754.
Den 27. januar 1750: I oldermandens hus er lavet forsamlet, idet der er en sag mod Wolf, som har lavet noget kleinsmedearbejde ulovligt og får en bøde. Underskrives af Andres Spormager.
Den 9. februar 1750: Borgmester Jens Riis indfinder sig i oldermandens hus sammen med byskriver Mads Paabye i forbindelse med sagen om Wolf, der skulle have arbejdet for Andreas Spormager. Der er en lang historie på 2 sider. Underskrifter fra Jens Sørensen Spormager, Johan Knarborg, Anders Erentz Spormager, Svend Aagaard, Peder Mortensen, Mads Paaby og Johan Kleinsmit.
Den 8. juli 1750: En sag om Jacob Mathiesen og et eller andet, der er brændt, men som han lover at skaffe igen.
Den 15. juli 1750: Jacob Mathiesen bliver smedemester. Samme dag bliver Jacob Mathiesen antaget i Smedelavet, hvilket der er betalt for den 26. juni 1750.
Den 6. august 1750: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus i Kolding indskriver Peder Halvorsen en læredreng ved navn Claus Nielsen Mørch, som skal stå i grovsmedelære i 4 år.
Den 14. april 1751: I oldermandens hus indskriver Peder Mortensen en læredreng ved navn Peder Jensen af Egebjerg, som skal stå i grovsmedelære i 4 år.
Den 14. april 1751: I oldermandens hus udskriver Peder Mortensen en læredreng ved navn Niels Christensen
Den 22. juni 1751: Peder Halvorsen kommer og indskriver en læredreng ved navn Hans Julertsen, som er født i Jelling, og som skal stå i lære i 4 år i Kolding.
Den 23. november 1751: Lavet er forsamlet i oldermandens hus på begæring af Lauritz Johansen Knurborg, som vil gøre sit mesterstykke tirsdag den 30. november.
Den 9. december 1751: Lauritz Johansen Knorborg viser sit mesterstykke frem.

Den 25. juni 1761: I oldermand Peder Halvorsen Søeborgs hus i Kolding udskriver klejnsmed Johan Mathiesen et lærebrev på Hans Andresen, der var indskrevet i 1755. Samtidigt indskriver Claus Jepsen en dreng ved navn Johan Andresen, som er født i Eltang, og hvis læretid går til 1764. Underskrifter fra Thomas Thyt, Anders Clausen, Peder Halvorsen og Svend Aagaard.
Den 15. marts 1762: Grovsmed Claus Jepsen kommer til oldermand Svend Aagaards hus i Kolding Smedelav for at udskrive drengen Peder Hansen, som nu er udlært til grovsmed.
Den 14. april 1762: Peder Halvorsen indskriver drengen Niels Andersen i Kolding Smedelav, som er søn af Anders Clausen i Eltang. Drengens læretid er fra januar 1762 til slutningen 1766. Vidner for indskrivning er Hans Jepsen og Mads Jepsen. Samme dag kommer Peder Mortensen og indskriver drengen Mads Hansen fra Erritsø. Drengens læretid er fra Mikkelsdag 1761 til Mikkelsdag 1764.
Den 14. november 1762: Lavet er forsamlet i oldermandens hus i Kolding Smedelav, dvs. hos Svend Aagaard, hvor man udskriver Peder Mortensens søn, Hans Pedersen, idet begge forældre er døde.
Den 8. april 1763: Claus Jeppesen indskriver drengen Jep Christensen i Kolding Smedelav, som er født af en enlig forældre i ”Losbiergfang i Siig by”?. Hans far var Christen Jepsen, og hans læretid er fra 1. januar 1763 til Skt. Hans 1766.
Den 23. juni 1763: Peder Halvorsen Søeborg indskriver drengen Niels Jensen Wulf i Kolding Smedelav, som er født i Vejen af uægte forældre, og hans læretid er fra påske 1763 til slutningen af 1767. Svend Aagaard indskriver samme dag sin søn, drengen Mathies Lorensen Aagaard, i Kolding Smedelav, som skal være i lære som klejnsmed med start St. Hans 1763 og slut St. Hans 1767. Samme dag udvælges Claus Jeppesens hus til at være oldermand og tillige at være approprieret af magistraten.
Den 5. marts 1764: I Claus Jeppesens hus bliver Morten Hansen erklæret udlært, idet han har lært det lovlige grovsmedehåndværk os Peder Halvorsen Søeborg, hvorefter han dimitteres.
Den 18. maj 1765: Peder Halvorsen Søeborg indskriver læredrengen Niels Lorensen i Kolding Smedelav, idet drengen skal være i lære som grovsmed fra nytåret 1765 til nytåret 1769.
Den 24. december 1765: Peder Halvorsen Søeborg udskriver sin læredreng, Niels Andersen, fra Kolding Smedelav.  Drengen er færdigudlært og løsgives derfor.
Den 11. oktober 1766: Grovsmed Claus Jeppesen indskriver en læredreng i Kolding Smedelav ved navn Morten Sørensen, der skal være i lære til St. Hans 1769, men Morten Sørensen var egentlig startet i 1764, så læretiden er 5 fulde år. Samme dag udskriver Svend Aagaard fra Kolding Smedelav sin søn, Mathis Aagaard, der har været i lære i 3¼ år.
Den 24. oktober 1766: Christian Hiort møder op i Kolding Smedelav og viser sin lovformelig beviselighed og rigtighed af sit lærebrev til samtlige smede i Kolding Smedelav. Han optages derefter i lavet.

Den 30. juni 1772: Jep Andersen Baalt er i oldermand Knud Sørensens hus for at udskrive læredrengen Ole Nielsen som grovsmedesvend fra Kolding Smedelav.
Den 8. februar 1773: Oldermand Knud Sørensen udskriver sin egen læredreng Jokum Quaskeniche som kleinsmed fra Kolding Smedelav. Underskrift fra Knud Sørensen.
Den 26. november 1773: Peder Halvorsen udskriver sin læredreng Jens Hansen fra Kolding Smedelav, som er født i Torup ved Bilet.
Den 26. april 1774: Jep Andersen kommer for at indskrive en læredreng Peder Nissen i Kolding Smedelav, som er født i Vester Nebel. Han skal stå i lære til påsken 1775.
Den 9. august 1775: Søren Jensen Møller er mødt op i oldermand Peder Halvorsens hus for at indskrive sig i Kolding Smedelav. Hans mesterbrev er fra Fredericia Smedelav. Underskrevet af S. Müller
Den 9. august 1775: Jep Andersen Balt grovsmed udskriver sin læredreng Peder Nielsen fra Kolding Smedelav.
Den 16. november 1775: Jep Andersen Bolt indskriver sin læredreng i Kolding Smedelav, Johan Jepsen, der skal stå i lære i 2 år.

Den 1. oktober 1783: Casper Hansen Wolmor betaler 24 skilling for indskrivning af drengen Anders Jepsen Knorborg, som er 12 år gammel. Læretiden går til den 16. maj 1785. Drengen loves med forsvarligt øl og mad. Underskrives af Casper Wolmer og drengens far, Jep Johansen Knurborg.
Den 11. oktober 1783: Overkleinsmed Kasper Wolmor klager over smeden Lars Knudsen. Underskrifter fra Jep Andersen Jost og oldermand Peder Halvorsen Søborg.
Den 13. april 1784: Peder Halvorsen Søborg udskriver drengen Jep Clausen, som er udlært grovsmed.
Den 4. november 1784: Christen Sørensen Radnis [Radner] er kommet til Kolding for at nedsætte sig som grovsmed. Hans lærebrev er fra den 8. oktober 1784. Brevet bekræftes af Jep Bolt og Casper Wolmor, begge lavsmestre i Kolding. Underskrift fra Christen Sørensen Radner.
Den 21. oktober 1784: Kleinsmed Knud Sørensen indskriver drengen Hans Larsen Bone, som er født i Casse ? i Aabenraa Amt. Læretiden er 1½ år fra 27. oktober 1784 til slutningen af 1786.
Den 1. januar 1785: Peder Halvorsen Søeborg indskriver drengen [Magnus eller] Mogens Christian Pedersen Lund, som er søn af Peder Fransen Lund. Læretiden er på 4 år. Underskrifter fra drengens lærere, Gabriel Walt og Joseph Salman, samt drengens far, Peter Frandsen Lund.
Den 7. april 1785: Knud Sørensen indskriver en læredreng ved navn Johan Christian, som skal være klejnsmed. Det tager 8 år fra den 16. februar 1782 til den 16. februar 1789. Kontrakten er underskrevet for drengen af Niels Christensen Riisgaard. Desuden er der en underskrift fra Knud Sørensen.
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi grovsmeden Christen Sørensen Radner skal betale sin opstået gæld til smedelavet fra den 8. november 1784. Underskrifter fra P. H. Søborg, Knud Sørrensen, Jep Andersen Bolt, Kasper Vollemer
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi Caspar Volmers dreng Anders Jepsen Knorboe er udlært.
Den 11. juni 1785: Knud Sørensen ind- og udskriver sin læredreng [uden navn], som har udstået sin læretid som klejnsmed på 5 år.
Den 21. juli 1785: Peder Halvorsen Søborg ind- og udskriver sin søn, Thomas Pedersen Søborg, som er udlært grovsmed efter 5 år.
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand Peder Søborgs hus, fordi klejnsmeden Knud Sørensen udskriver sin læredreng Hans Laursen.
Den 26. april 1786: Samtlige smede er forsamlet i oldermand Peder Søborgs hus, fordi grovsmeden Christen Sørensen [Radner] indskriver en læredreng ved navn Mads Christensen, der er født i Fredericia. Mads skal stå i lære i 5½ år med begyndelse den 1. januar 1786. Underskrevet af Christen Sørensen [Radner].
Den 18. april 1788: Smedelavet er forsamlet i oldermandens hus, fordi klejnsmeden Casper Wolmer har en stridighed med smedesvenden hos Knud Sørensens enke. Der skal betales til fattigkasssen. Underskrifter fra Casper Wolmer, Lars Knudsen, Lars Alsterlev og Niels Hendrichsen.
Den 6. august 1788: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi smedesvende Lars Knudsen skal have sig mesterskøde den 11. august 1788, hvilket skal hentes i afgangen Knud Sørensens enkes hus.
Den 11. august 1788: Lars Knudsen får sit mesterskøde. Underskrives af PH Søborg, Casper Jensen Wollemer og Christen Sørensen Radner.
Den 14. august 1788: Hele Kolding smedelav er på Kolding Rådstue for at få indskrevet Lars Knudsens mesterskøde. Grovsmed Christen Sørensen overtager rollen som oldermand fra Peder Halvorsen. Underskrives af Christen Sørensen, Kasper Volmer og Lars Knudsen.
Den 1. januar 1789: I Christen Sørensens hus udskriver Peder Halvorsen sin læredreng, Christian Fransen Lund, der har stået i lære i 4 år.
1789: I Christen Sørensen Radners hus indskriver Peder Halvorsen en læredreng ved navn Ole Andersen.
1790: Oldermand Christen Sørensen Radner [skrevet Rodnes] indskriver en læredreng ved navn Hans Jensen, der skal være grovsmed. Læretiden starter den 1. april 1790 og slutter den 1. april 1794. Underskrives af hattemager Jens Hansen og hattemager Christen Christensen.
1790: Laurids Sørensen Klejnsmed indskriver en dreng uden angivelse af navn, der skal være i lære fra 1790 til 1798.
1790: Christen Sørensen Radner udskriver læredrengen Mads Christensen, der har været i lære som grovsmed siden 1786.
1790: ?. Underskrift fra Lars Hansen.
Den 23. april 1791: Knud Sørensens enke af Kolding Smedelav udskriver læredrengen Johan Christensen, som har været i lære som klejnsmed i sine fulde 8 år. Underskrives af klejnsmed Lars Knudsen.
Den 26. april 1791: Grovsmed Christen Sørensen udskriver læredrengen Mads Christensen, der har været i lære i sin fulde tid på 5 år. Underskrives af Lars Knudsen.
Den 22. juni 1791: Mester Lars Knudsen indskriver en læredreng ved navn Johan Peter Wolf, der skal være i lære som klejnsmed i 5 år og 10 måneder. Underskrives af Lars Knudsen som oldermand.
Den 1. maj 1793: Mester Lars Knudsen af Kolding Smedelav indskriver en læredreng ved navn Jep Larsen. Drengen skal være i lære som klejnsmed i 6½ år. Underskrifter fra Lars Knudsen og Lars Pedersen.
Den 1. januar 1793: Grovsmed Peder Halvorsen Søborg af Kolding indgår en kontrakt med enken efter Andreas Jørgensen, at hendes stedsøn, Jørgen Andersen, skal i smedelære i fulde 5 år. I kontrakten er angivet, at hvis Peder Søborg dør, inden drengen er udlært, skal Søborgs søn, Mathias Søborg, viderefører drengens uddannelse. Underskrifter fra P. H. Søborg og Hans Rasmussen Abelgaard.
Den 22. april 1794: Casper Hansen Wolmer af Kolding laver en kontrakt for sin søn, Vallentin Wolmer [skrevet Fallentin], og at denne skal i lære som klejnsmed. Underskrift fra L. Knudsen.
[Slettet] Den 4. november 1793: Enken efter Knud Sørensen indskriver en læredreng ved navn Jens Jensen, som er født i Ødis Bramdrup [skrevet Odders Bramdrup] i Ødis sogn. Drengen skal være i lære i 4 år indtil 1797. Underskrevet den 6. januar 1794 af L. Knudsen.
Den 24. juni 1794: Grovsmed Peder Halvorsen Søeborg udskriver sin læredreng, Ole Andresen, der er færdigudlært som smed. Underskrevet af oldermand Lars Knudsen.
Den 20. marts 1795: Mathias Søeborg kommer med et kongeligt frihedsbrev, at han er uddannet som grovsmed. Uægte underskrifter fra Knud Sørensens enke, oldermand L. Knudsen, Chasper Volmer, Christen Radner og Mathias Søeborg.
Den 8. februar 1796: Klejnsmedemester Lars Knudsen udskriver sin læredreng, Johan Peter Wulf, som er barnefødt i Nyborg, da drengen er udlært efter 6 års læretid. Underskrevet af Lars Knudsen.

Den 16. november 1834: Lærekontrakt mellem grovsmedemester Conrad Mikkelsen og læredrengen Niels Jessen Kragh, der skal være i lære i 3 år fra 1834 til 1837. Underskrives af Hans Lausen Gamst.
Den 23. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester C. Rasmussen og den 15-årige læredreng Carl Sørensen, der skal være i lære fra Skt. Hans 1835 til Skt. Hans 1840. Underskrives af P. Sørensen, G. Hirth og drengens far, tømmermand Søren Jensen af Kolding by.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem smedemester Christian G. Møller og læredrengen Peter Lund, der skal være i lære fra den 24. juni 1835 til den 24. juni 1838. Underskrives af A. Madsen og Clemen Nielsen.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester Niels Sørensen og den 15-årige læredreng Christian Kramer, der er søn af Rasmus Kramer, og som skal være i lære fra den 24. juni 1835 til den 24. juni 1840. Underskrives af klejnsmed Christopher Rasmussen, grovsmed Christian G. Møller og drengens far, Rasmus Cramer.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester Knud Knudsen og læredrengen Hans Laursen, der er stedsøn til J. Tallerup, og som skal være i lære fra Mikkelsdag 1834 til Mikkelsdag 1839. Underskrives af skomagermester Andreas Mortensen, korporal Weiler og drengens far, J. Tallerup.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester Christian Wolmar [eller Christian Wolmer] og læredrengen Caspar Christian Wolmar, der skal være i lære fra Mikkelsdag 1835 til påske 1837. Underskrives af klejnsmed Niels Sørensen.

BAGERLAVET

Bagerlavet er oprettet den 14. oktober 1707. I marts 1727 er følgende medlemmer af Bagerlavet i Kolding:
1 – Maren, enke efter sal. Erich Bagger, 2 – Sara, enke efter sal. Lars Brech, 3 – Ancher Michelsen, 4 – Niels Jensen, 5 – Christian Jensen, 6 – Niels Sørensen.
Stiftelsen er lavet af konferenceråd Heinrich Ernst von Kalnein [skrevet Calnein].
Lavet er stiftet under den kongelige artikel af den 23. juni 1683. Ancher Michelsen bliver bagerlavets første oldermand. Nedskrevet på Kolding rådstue den 6. marts 1727 og underskrevet af Jens Riis, Ebbe Bech og Peder Clausen Bruun.

Den 11. marts 1727: Borgmester Riis er i forrige oldermand Claus Lorentzens hus, hvor hans søn, Lorentz Clausen, som er udlært under sin mor, Sara Terkelsdatter, efter 7 år fra den 3. marts 1720. Underskrevet af oldermand Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bagger og Maren Bagers og Sara sl. Lars Bors.

Den 12. maj 1727: Christian Jensen Bager underskrifter et notat. Den 5. august 1727 underskriver Ancher Michelsen et notat.

[Uden dato mellem 1727 og 1733]: Der underskrives et notat af Lorentz Clausen Torbrygge.

Den 30. april 1733: Niels Sørensen bliver ny oldermand for Kolding Bagerlav, hvilket underskrives af Niels Sørensen, Ancher Michelsen og Niels Jensen.

Den 30. april 1733: Niels Jensen Bager bliver ny oldermand i stedet for Ancher Michelsen.

Den 22. april 1749, hvor der ikke har været aktiviteter siden den 14. maj 1733: Der kommer tre mesterbagere, Niels Jensen Finger, Niels Sørensen og Friderich Otto Møller. Desuden møder de privilegerede hvedebrødsbagere i Kolding, Peder Jepsen Hielm på vegne af sin hustru, Anna Nielsdatter, Johan Schultz og Jens Andersen Bruun. Peder Hielms hustru, Anna Nielsdatter, har sit privilegium fra den 4. januar 1743 og den 16. juni 1747. Johan Schultz har sit privilegium fra den 28. juni 1743 og den 24. marts 1747. Jens Andersen Bruun har sit privilegium fra den 19. august 1746. I maj og juni 1750 gives bevilling til 6 grovbrødsbagere, som er:
1 – Jørgen Jensen Brøger, 2 – Christen Jensen Brøger, 3 – Kirsten Kudsk, 4 – Anders Christensen, 5 – Staffen Worbasse, 6 – Jens Jensen.

Privilegierne for de tre hvedebrødsbagere, Anna Nielsdatter, Johan Schultz og Jens Andersen Bruun er nu indskrevet i Bogen for Bagerlavet i Kolding. Johan Schultz, der ikke stammer fra Kolding, har forhandlet sig til en hvedebrødsbagning indrettet gård i Kolding.

Jens Andersen Bruun og hustru overtager privilegiet efter Christian Jensen Bager, idet Jens Bruun er søstersøn til Christian Jensen. Christian Jensen har haft privilegiet i 28 år, dvs. siden 1718, og har opfostret Jens Bruun i sit hjem mht. klæder føde som følge af søsterens armod og fattigdom. Jens Andersen Bruuns overtagelse er læst for retten i Kolding torsdag den 8. december 1746. Atter læst på Kolding rådstue torsdag den 6. februar 1749. Reglerne for bagning inklusive at det er forbudt med rugbrødsbagning underskrives i Ribe den 3. juni 1750 af H. Scheel.

Den 30. juli 1750: Oldermand for bagerlavet er Niels Jensen Finger, og det er for to år. Underskrives af [ikke læsbar], D. Michelsen, H. Danielsen og P. C. Paaby.

Den 5. november 1750: Noget lægges i lodden på rådstuen. Underskrives af Niels Jensen Finger,  Niels Sørensen og Friderich Otte.

Den 13. februar 1751: Claus Lorentzen Torbrøger, der er stedsøn til Peder Hielm, indskrives for 1 år hos oldermand Niels Jensen borger og bager. Underskrives af Niels Sørensen, Niels Jensen, J. Schmidt, JA Bruun og P Hielm.

Den 14. april 1751: Kolding Bagerlav er forsamlet i Niels Jensens hus. Underskrives af Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

Den 1. oktober 1751: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

Den 7. april 1752: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

Den 3. juni 1752: Laver er forsamlet i huset hos oldermand Niels Jensen Finger. Peder Hielm fremstår og ønsker sin stedsøn, Claus Lorentzen Torbrøgger, udskrevet af sine læreår, hvilket oldermand Niels Jensen tillader. Underskrives af Niels Jensen Finger, Niels Sørensen bagger, P. Hielm, J. Schultz, J. A. Bruun og Friderich Otte bagger.

Den 30. september 1752: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen Finger, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bager.

Den 28. december 1752: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen Finger, Niels Sørensen bager og Friderich Otte bager.

Den 25. juni 1753: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 2. oktober 1753: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.
 
Den 17. april 1754: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 3. december 1754: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bager og Friderich Otte bagger.

Den 2. april 1755: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 29. december 1755: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.
 
Den 25. juni 1756: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 25. juni 1757: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 24. juni 1758: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bagger, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte Møller.

Den 15. januar 1759: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bagger, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte Møller.

Den 9. juli 1761: Friderich Otte Møller udnævnes til oldermand i Kolding Bagerlav udi i afdøde Niels Jensens sted.

Den 23. juli 1761: Claus Lorensen Torbrygger kommer for at indmelde sig i Kolding Bagerlav og er derefter skyldig til lavet.
 

KOLDING PELSNER OG HANDSKEMAGERLAV – 1684-1857

Indførslerne i Handskemagerlavet er mikset hen over siderne i forhold til tidslinje, så du er nød til at kigge en større del af bogen igennem, hvis du søger efter en bestemt person. Herunder er fra opslag 8 til 14 sat kronologisk og med link til den specifikke side.

1714 . Jørgen Pedersen Hanskemager af Middelfart indskriver en dreng i Kolding Handskemager lav.

Efter 1718. Jørgen Pedersen af Middelfart har ikke mere med Kolding Handskemagerlav at bestille, da han ikke har betalt siden 1718.

Den 2. juli 1735. Hos oldermand Jep Hansen bliver Jørgen Iversen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 18. januar 1739. Hos oldermand Jep Hansen bliver Jørgen Jensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 3. februar 1739. Hos oldermand Jep Hansen bliver Hans Jepsen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. februar 1741. Oldermand er Jep Hansen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Jørgen Iversen [skrevet Ifversen].

Den 22. marts 1742. Mads Jepsen er udlært som handskemager hos Jep hansen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 25. februar 1743. Oldermand er Jørgen Iversen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Jørgen Jensen.

Den 24. april 1743. Hos oldermand Jep Hansen bliver Peder Hansen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 1. januar 1744. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Lars Paulsen. Læretiden er på 6 år.

Den 1. marts 1745. Oldermand er Jørgen Jensen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Hans Jepsen.

Den 10. maj 1749. Johan Peder Becher er udlært som handskemager hos Jørgen Ifversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 2. januar 1750. Lars Paulsen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 25. juni 1751: Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Iver Jørgensen. Læretiden er på 4 år. Underskrifter fra Jørgen Iversen, Hans Jepsen og Peder Hansen.

Den 25. juni 1755. Iver Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 19. februar 1756. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Niels Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 26. februar 1759. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Johannes Pettersen. Læretiden er på 1 år.

Den 18. februar 1760. Johannes Pettersen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 18. februar 1760. Niels Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 25. juni 1760. Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Jens Pedersen men kaldes derefter for Jens Pettersen. Læretiden er på 2 år. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 25. juni 1762. Jens Pedersen er udlært som handskemager hos Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 28. december 1762. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Hans Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 28. december 1763. Hans Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 22. april 1767. Hos oldermand Hans Jepsen bliver Niels Jørgensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 12. maj 1768. Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Terkil Matisen [Terkel Mathiesen]. Læretiden er på 2 år. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 5. oktober 1768. Hos oldermand Hans Jepsen bliver Hans Jørgensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. april 1769: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Hendrich Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og som oldermand Niels Jørgensen.

Den 12. maj 1769: Terkild Mathisen er udlært som handskemager hos Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 2. april 1771: Oldermand er Hans Jepsen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Niels Jørgensen.

Den 29. juli 1771: Afdøde handskemager Jørgen Iversens enke af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Casper Johansen. Læretiden er på 6 år.

Den 2. januar 1772: Hans Jørgensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Peder Jensen. Læretiden er på 6 år.

Den 23. november 1772: Hos oldermand Niels Jørgensen bliver Jens Pedersen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 18. december 1772: Hos oldermand Niels Jørgensen bliver Jens Steffensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. april 1773: Hendrich Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og oldermand Niels Jørgensen.

KOLDING KØBMANDSLAV

Der findes også en bog fra Kolding Købmandslav, men denne dækker kun over årene 1673 til 1687. Nogle af de navne, som nævnes i lavbogen, er følgende:

1675: Oldermand er Mads Thomsen Berg. Bisiddere er Hans Hansen Mouridtz og Conradt Smidt. Værge er Peder Ibsen Lübcher. Lavets ligklæde er leveret den 18. april 1665 af Just Mortensen til Søren Lauridsen Danske efter bestilling fra den 8. januar 1661.
Klædet har da været brugt af:
Peder Hansen Helt, Jens Saur, rådmand Jens Nielsen og hans hustru, Anne Plisensdatter, Maren Friderichs, Anders Jørgensen ridefoged, Søren Bødker, Jens Povelsen, Peder Kiøbmand, Hans Jørgensen ridemester, Jens Pedersens bror, Peder Pedersen, Simon Tviver, Just Mortensen rådmand, Maren Peder Naters, Casper Høysig, Mads Tomesens hustru, Johan Bader Haupte og Jens Jepsen.
Udgifter til:
Mads Thomsen, Hans Hansen, Conradt Smidt, Henrich Reiman tolder, Johan Adolph Apotecher, Staffen Christensen, Hans Michelsen, Las Borum, Søren Lund, Jacob Hansen, Ifver Pedersen Sihre, Frandz Tarm, Mads Bager, Hartvig Kreecher, Niels Madsen og Bøsie Jørgensen.

Fra december 1673 nævnes:
Vide Bertelsen, Ifver Schild, Hans Lassen, Hans Andersen, Peder Bertelsen, bagermester Rudolph Hansen, Laver Nielsen, Jørgen Valuer, Søren Hofkremmer, Hans Bech Guldsmed, bagermester Henrich Fyrre, Baltzer Nielsen rådmand, Thomas Mortensen rådmand, Niels Andersen Falchenbjerg, Matthis Pedersen, Lauridz Koch og Lisbeth Rasmusdatter.

Den 13. marts 1674: Margrethe Henrichsdatter for liget efter sin salige mand, Hans Lange, og Maren Jensdatter. Desuden Laurs Koch og borgmester Henrich Finsen. Den 5. juni 1674: Peder Ibsen Lybchers barn, Lisbeth, Henrich Rafn, samt Bertel Michelsen. Den 29. august 1674: Frantz Tarm. Den 18. februar 1674: Hans moder og broder [vel til Frantz Tarm].

1675: Medlemmer er rådmand Jens Pedersen, rådmand Søren Laursen, rådmand Boe Pedersen, byfoged Niels Olufsen, Daniel Kreisen, Martinus Orgreist, Bertel Michelsen, Jens Troelsen, Hans Bertelsen, Knud Bertelsen Reebech, Niels Hansen Brønn, Niels Andersen Bøgevad, Niels Nielsen Bøgevad, Peder Reedal, Hans Nielsen From, David Fretz, Johan Rafn, Peder Kierbierg, Bertel Joensen, Jens Hansen Corfrafeye, Hans Soree.

Den 16. februar 1675: Forrige byskriver, Henrich Laursen, Mads Nielsen Dalby og Peder Christensen Vorbasse. Desuden Peder Jepsen Lybcher.

Betalinger:
Den 12. december 1674: Snedker Niels Michelsen.
Den 4. marts 1675: Hans Rask, Niels Hallandser, Hans Andersen, Hans Bech m.fl.

Således fortsætter det i de følgende år, men du må selv læse resten.

KOLDING SKRÆDDERLAV
 
Endvidere er der publiceret en lavsbog fra Kolding Skrædderlav, der dækker over årene 1704 til 1861. Dette er et mindre uddrag af denne bog:

Da lavsbogen starter er listen over alle medlemmer af lavet:
Frands Sørensen, som er indtrådt i 1690 i Kolding Skrædderlav
Thomas Christensen, som er indtrådt i 1692 i Kolding Skrædderlav
Niels Nielsen, som er indtrådt i 1693 i Kolding Skrædderlav
Mads Berendsen, som er indtrådt i 1697 i Kolding Skrædderlav
Hans Knudsen, som er indtrådt i 1693 i Kolding Skrædderlav
Jørgen Christensen, som er indtrådt i 1701 i Kolding Skrædderlav
Rasmus Nielsen, som er indtrådt i 1703 i Kolding Skrædderlav
Diderich Buch, som er indtrådt i 1713 i Kolding Skrædderlav
Hans Jørgen Wilner, som er indtrådt i 1714 i Kolding Skrædderlav
Peder Hansen, som er indtrådt i 1715 i Kolding Skrædderlav
Anders Andersen, som er indtrådt i 1717 i Kolding Skrædderlav
Søren Pedersen, som er indtrådt i 1718 i Kolding Skrædderlav
Niels Hansen, som er indtrådt i 1719 i Kolding Skrædderlav
Christen Larsen, som er indtrådt i 1722 i Kolding Skrædderlav
Iver Frantzen, som er indtrådt i 1724 i Kolding Skrædderlav
Michel Hansen, som er indtrådt i 1725 i Kolding Skrædderlav
Jep Christensen, som er indtrådt i 1725 i Kolding Skrædderlav
Johan Pedersen, som er indtrådt i 1728 i Kolding Skrædderlav
Jens Jensen, som er indtrådt i 1733 i Kolding Skrædderlav
Rasmus Nielsen, som er indtrådt i 1739 i Kolding Skrædderlav
Friderich Wolff, som er indtrådt i 1739 i Kolding Skrædderlav
Gabriel Pedersen, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Anders Anchersen, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Oluf Nielsen Krag, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Anders Madsen, som er indtrådt i 1743 i Kolding Skrædderlav
Carl Christian Tredop, som er indtrådt i 1743 i Kolding Skrædderlav
Elias Hindrichsen Møller, som er indtrådt i 1748 i Kolding Skrædderlav
Lorentz Dastrop, som er indtrådt i 1754 i Kolding Skrædderlav

Og lidt om indholdet ellers….

Den 21. april 1745: Johan Petersen får indskrevet sin læredreng ved navn Christian Julius i Kolding Skrædderlav. Christian er er født i Kolding af ægtefolk. Hans læretid er fra påske 1745 til slutningen af 1751. Der siges god for kontrakten af Christopher Neuss og Nis Jørgensen af Kolding.
Den 21. april 1745: Poul Utæyt får indskrevet sin læredreng ved navn Christian Hindrichsen i Kolding Skrædderlav. Christian er født i Kolding af ægtefolk. Hans læretid er fra påske 1745 til påske 1748. Der siges god for kontrakten af Christoffer Neusk og Hans Neusk.
Den 25. juni 1745: Rasmus Nielsen får indskrevet sin læredreng ved navn Jens Nielsen Fayerup i Kolding Skrædderlav. Samme dato indskriver Poul Udteyt sin læredreng ved navn ved navn Hans Rasmussen Felleballe. Samme dato indskriver Michel Hansen i Kolding Skrædderlav sin læredreng ved navn Jørgen Michelsen Rask. Læretiden er fra 1745 til 1750.
Den 21. juli 1745: Gabriel Pedersen afgår som oldermand, og i stedet overtager Anders Ankersen jobbet som oldermand for Kolding Skrædderlav.
Den 8. september 1745: Søren Pedersen kommer og får skudsmål og lærebrev på sin søns vegne i Kolding Skrædderlav, idet hans søn er Hans Sørensen.
Den 11. september 1745: Rasmus Nielsen kommer efter mødet den 11. september og vil donere en smule penge til de fattige og til selve selve Kolding Skrædderlav. Underskrifter fra Anders Ankersen, Hans Knudsen, Søren Pedersen, Niels Madsen Krabbe [skrevet Krabe], Michel Hansen, Jep Christensen, Gabriel Pedersen, Rasmus Nielsen, Anders Madsen, Poul Uteyt og C. Christian Tredub.
Den 21. september 1745: Skræddermester Rasmus Nielsen kommer med et skriftlig forlig til Kolding Skrædderlav mellem ham selv og Johan Petersen.
Den 30. september 1745: Christoffer Neüsk og Niels Jørgensen af Kolding Skrædderlav godkender forliget mellem Johan Petersen og Christian Julius Hindrichsen i forhold til kontrakten fra den 17. april 1745.
Den 28. oktober 1745: Rasmus Nielsen indskriver en læredreng ved navn Niels Iversen i Kolding Skrædderlav. Niels er en søn af Iver Frandsen [skrevet Ifver Frandtzen]. Niels skal være i lære i 4 år fra den 28. december 1745 til slutningen af 1749. Drengens forlovere [godkendere?] er Michel Nielsen Snedker og Rasmus Nielsen Tydsk. Samme dag kommer Carl Tredop og udskriver sin læredreng, Johan Bruk, der har overstået sin læretid.
Den 13. april 1746: Anders Ankersen kommer og indskriver en dreng i Kolding Skrædderlav, som hedder Friderich Vilhelm. Friderich skal være i lære fra påsken 1746 til påsken 1750. Drengens forlovere [godkendere?] er Anders Thomsen og Christian Hams af Kolding.
Den 3. maj 1746: Michel Hansen kommer til Kolding Skrædderlav på vegne af sin søstersøn, Hans Zachariasen, da denne skal have skudsmål og lærebrev fra lavet. Dette bliver udstedt af lavet samme dag.
Den 25. juni 1746: Anders Anckersen kommer til Kolding Skrædderlav for at udskrive Niels Jensen, der har overstået sin læretid. Samtidigt kommer Carl Christian Tredrup og indskriver en læredreng ved navn Henrich Hansen, der er født i Kolding. Han skal være i lære i 7 år til 1753. Drengens forlovere [godkendere?] er Lorentz Tysk og Simon Andersen af Kolding. [Red: Læredrengen er døbt den 7. marts 1731 som søn af tobaksspinder Hans Henrichsen.]
Den 30. september 1746: Gabriel Pedersen kommer for at indskrive en læredreng, der skal være i lære til 1750. Drengens navn er Christian Julius Henrichsen. Drengens forlovere [godkendere?] er Christopher Neuchs og Hans Henrich Neuchs, der fremviser en lovlig kontrakt. [Red: Læredrengen er døbt den 16. juli 1730 som søn af vagtmester Jochum Henrich Otte.]
Den 15. december 1746: Der udskrives et lærebrev til Christen Lauritzen Linde per dags dato fra Kolding Skrædderlav.
Den 28. december 1746: Niels Madsen Knabe kommer til Kolding Skrædderlav for at indskrive en læredreng ved navn Johan Henrich Mein, der er født i Kolding. Hans læretid går frem til 1752. Drengens forlovere [godkendere?] er Peder Mortensen Smed og Niels Nielsen Smed af Kolding, der fremviser en lovlig kontrakt. [Red: Læredrengen er døbt den 18. februar 1734 som søn af korporal Baltzer Mein.]
Samtidigt vil Poul Udtægt fra Kolding Skrædderlav have udskrevet sin læredreng ved navn Frantz Iversen, der har overstået sine læreår.
Den 16. februar 1747: Der er indkommet et skriftligt indlæg fra løjtnant Christian Ludvig von Walterstorff til Kolding Skrædderlav. I dette indlæg beder han oldermand Anders Andersen og at indkalde lavet i forbindelse med nogle sorte klæder, som han har til gode. Lavet fortæller Carl Dredop, at han skal stille løjtnanten tilfreds på lavets bekostning inden næste morgen klokken 9.
Den 5. april 1747: Lavet er forsamlet, men der er intet at forrette.
Den 15. april 1747: Kolding Skrædderlav er forsamlet sammen med rådmand Baltzer Bahnsen i sagen mellem Carl Dredup og Johan Brohman. Der bliver indgået et forlig. Ægte underskrifter fra Baltzer Bahnsen, Anders Andersen, Lars Knudsen, Niels Madsen Knabe og C. Tredup.

Den 30. september 1762: Elias Hendrichsen får udskrevet sin læredreng ved navn Søren Hageberg i Kolding Skrædderlav. Underskrives af Peter Frantzen og Lorentz Dastrup.

Den 29. september 1785: Kolding Skrædderlav er forsamlet i oldermandens hus, dvs. hos Niels Iversen Orm. Der er intet at forrette. Underskrifter fra Nels Ivesen Orm, Petter Frantzen og G. Walter.

Den 27. december 1785: Kolding Skrædderlav er forsamlet i huset hos oldermand, Niels Iversen Orm. Frantz Iversen Orm fremstår og udskriver sin læredreng, nemlig Hans Rasmussen Tved. Desuden fremstår Morten Ollesen og udskriver sin læredreng, den 19-årige Frederich Christian. Begge bliver indskrevet i Svendeprotokollen. Morten Olesen lader også sin forbonter udskrive, dvs. Zacharias Carl Bechshøft [skrevet Sackarias Carl Bechshoft], der har udstået sin læretid. Morten Olesen fremstår og indskriver en ny læredreng ved navn Lars Christian Lauritsen, hvis læretid er fra 1785 til 1792, dvs. 7 år [Ved FT1787 kaldes han Lars Christiansen og er nok en søn af Christian Lauritsen]. Underskrifter fra Nels Iversen Orm og Peter Frantzen Lund.

Den 18. april 1786: Kolding Skrædderlav er forsamlet i huset hos oldermanden, Niels Iversen Orm. Gabriel Walter [skrevet Valter] indskriver sin læredreng med navnet [skrevet Hendrich] Henrich Bosse. Henrich Bosse indskrives samtidigt som skræddersvend. Samtidigt lader Gabriel Walter sin forbonter, Jens Jørgensen, udskrive efter at have overstået sin tid. Jens Jørgensen indskrives også i svendeprotokollen. Underskrifter fra Niels Iversen Orm, Michel Christensen og Peter Frantzen Lund [Ved FT1787 kaldes han for Peder Frandsen].

Den 24. juni 1786: Kolding Skrædderlav er mødt i oldermandens hus, men der er intet at forrette. Underskrifter fra Nels Iversen Orm, Peter Frantzen Lund, Michel Chrestesen og G. Walter.

Den 9. september 1786: Kolding Skrædderlav er mødt i oldermandens hus, men der er intet at forrette. Underskrifter fra Nels Iversen Orm, Peter Frantzen Lund, Mickel Chrsen og G. Walter.

Den 24. juni 1789: Som ny oldermand vælges Hans Anchersen for 7 år i Kolding Skrædderlav, hvilken efterfølgende kaldes Hans Andersen. Der er underskrifter fra A. Olsen og Michel Christensen.

Den 29. september 1789: Kolding Skrædderlav er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Peder Toft indskriver sin læredreng med navnet Hans Olander for 8 års læretid. Underskrifter fra Hans Andersen, Peter Frantzen Lund og N. Orm.

Den 29. september 1790: Kolding Skrædderlav er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Gabriel Walther indskriver sin læredreng med navnet Jep Nielsen for 6 års læretid. Underskrifter fra Peter Frantzen Lund, Frans Jensen og Hans Anchersen.

Den 24. juni 1791: Kolding Skrædderlav er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Gabriel Walther indskriver sin søn med navnet Gabriel Walther for 2 års læretid. Underskrifter fra Hans Andersen, Michel Christensen og Frans Orm. Samtidigt overtager Michel Christensen erhvervet som oldermand.

Den 27. december 1791: Gabriel Walter kommer og indskriver Rasmus Knud Surballe i Kolding Skrædderlav for 1¾ år. Rasmus er født i København. Rasmus Surballe har hidtidigt været i lære i København. Underskrifter fra Michel Christensen og Hans Anchersen.

Forskellige folk, der var i Taulov kirke + 1 skifte

Folk fra Skærbæk i Taulov sogn
1702: Da Knud Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Peder Knudsen, er faddere: Niels Polach af Skærbæk, Hans Skach af Strandhuse og Stephan Nielsen af Studsdal.
1704: Søren Nielsen Dragon af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Jens Sørensen. Mads Iversen af Skærbæk er fadder sammen med Niels Jørgensen søn, Lauge Nielsen af Børup.

1704: Hustruen til Niels Rodberg i Ladegaardshuset er gudmor, da Hans Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Hansen.
1704: Niels Espensens hustru af Skærbæk i Taulov sogn er gudmor, da Peder Andersen af Studsdal får døbt datteren [skrevet Abollone] Apollone Pedersdatter.
Midfastesøndag 1704: Da Christopher Hob af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Margrethe Christophersdatter Hob, er fadderne Anders Strand, Bent Pedersen, Mads Maus søn, Jens Madsen Mau, og Anne Augusta Ibsdatter af Skærbæk.
1 p Trin 1704: Anders Andersen Strand af Skærbæk i Taulov sogn er fadder, da Thomas Nielsen af Skærbæk får døbt datteren Karen Thomasdatter. Hustruen til Mads Iversen af Skærbæk er gudmor.
Den 15. december 1712: Jep Henning og Anders Bierg af Skærbæk i Taulov sogn er fadder, da Hans Hansen i Skærbæk får døbt datteren Anne Hansdatter.
2 p H3K 1713: Ude Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Udesen. Faddere er Niels Juul, Anders Bierg og Jep Henning af Skærbæk.
1 p H3K 1720: Niels Juul af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Jørgen Nielsen Juul. Lars Nielsen af Børup, Niels Madsen af Børup og Ude Hansen i Skærbæk er faddere.
2 p Trin 1720: Da Oluf Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Olufsen, er Hendrich Hansen og Mads Iversens kone af Skærbæk blandt fadderne.
Maria Besøgelsesdag 1720: Da Hans Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Rasmus Hansen, er Hans Basse, Mads Imming og dennes kone, Mette, blandt fadderne.
7 p Trin 1720: Da Jens Qvist af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anne Marie Jensdatter Qvist, er Hans Basse og Lauge Pedersen af Skærbæk blandt fadderne.
1731: Da Niels Basse af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Nielsen Basse, er Jep Basse af Tårup og Niels Skov af Taulov Nebel faddere.
1731: Baltzer Thomsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Baltzersen. Niels Hoppe af Skærbæk er fadder.
5 p pasch 1733: Jens Lydum af Skærbæk i Taulov sogn samt Gertrud, der er søsterdatter til Niels Madsen af Skærbæk, er faddere, da Niels Nielsen af Skærbæk får døbt sønnen Hans Nielsen.
1740: Bertel Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Engel Bertelsdatter. Maren Andersdatter af Skærbæk er gudmor.
1740: Baltzer Thomæsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Margrethe Baltzersdatter.
1740: Niels Lagaard af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anna Nielsdatter Lagaard. Jens Nau og Hans Basse er faddere.
1740: Hans Høst af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Hansen Høst. Hans Nissens hustru er gudmor.
1740: Jep Henning af Skærbæk i Taulov sogn datteren Maren Jepsdatter Henning. Hustruen til Anders Bierg er gudmor, mens Jens Stephansen og Niels Thomæsens hustru er faddere.
6 p pasch 1742: Hans Brynsel af Skærbæk i Taulov sogn får døbt en søn, hvor navnet ikke angives. Faddere er Hans Jensen, Hans Høst, Niels Udsens hustru samt en datter af Christen Fisker.
1755: Christen Jensen af Skærbæk i Taulov sogn bliver trolovet til Hans Udzens datter af Gudsø.
1756: Forrige soldat Niels Thrane af Skærbæk i Taulov sogn bliver trolovet til Giertrud Pedersdatter.
1760: Jørgen Lyng og Lauge Nielsen af Skærbæk er faddere, da Peder Madsen af Skærbæk får døbt sønnen Anders Pedersen.
1770:Viet Mads Nielsen af Snoghøj og Inger Nielsdatter af Skærbæk.

Folk fra Gudsø i Taulov sogn
1704: Hans Villadsen og hans hustru af Gudsø er gudmor og fadder, da Niels Andersen Kiær af Taulov Nebel får døbt sønnen Lauridz Nielsen Kiær.
1704: Wulf Jørgensen Møller af Gudsø er fadder, da Christen Hansen af Oddersted får døbt datteren Karen Christensdatter.
1720: Conrad Dahl af Gudsø får døbt sønnen Christian Conradsen Dahl. Hans Jørgensen Møller, Jens Povelsen og Anders Kier af Gudsø er faddere.
1724: Hans Møller og Anders Jørgensen af Gudsø er blandt fadderne, da Hans Jepsen af Gudsø får døbt sønnen Jep Hansen.
1740:Terkel Hansens hustru af Gudsø Mølle er gudmor, da Hans Nielsen af Gudsø får døbt datteren Karen Hansdatter.
1740: Hans Udsen af Gudsø er fadder, da Hans Christensen af Studsdal får døbt sønnen Hans Hansen.
1745: Hans Lyng og Ane Jacobsdatter af Gudsø bliver viet.
1746: Niels Andersen og Giertrud Michelsdatter af Gudsø bliver viet.
1756: Claus Jacobsen af Gudsø bliver trolovet til Mette Christensdatter af Skærbæk.

1757: Peder Basse af Gudsø bliver trolovet til Kirsten Hansdatter.
Den 29. april 1804: Zidsel Mortensdatter, som tjener hos Hans Basse af Gudsø, er gudmor, da Niels Povelsen og Anna Marie Nielsdatter af Gudsø får døbt datteren Karen Nielsdatter.

Folk fra Oddersted i Taulov sogn
3 p Trin 1704: Hustruen til Niels Bierg af Oddersted er gudmor, da Niels Christensen af Oddersted får døbt datteren Giertrud Nielsdatter.
5 p Epiph 1713: Anders Bierg af Oddersted får døbt sønnen Christen Andersen Bierg. Anders Hansen af Skærbæk og Anders Hansen af Børup er faddere.

1715: Anders Nielsen Bierg af Oddersted får døbt datteren Maren Andersdatter Bierg. Gudmor er Povel Jensens kone af Taulov Nebel. Hans Krims af Holme er fadder.
Trin 1720: Da Laurs Nielsen af Oddersted får døbt sønnen Michel Laursen, er Jørgen Lauritzen og Anne Michelsdatter af Oddersted blandt fadderne.
1735:Lebolth Nielsens datter, Maren Lebolthsdatter af Oddersted, dør 8 måneder gammel.
2. juledag 1741: Hans Lildballe af Oddersted får døbt datteren Kirsten Hansdatter Lildballe. Faddere er degnens hustru, Jens Clausens hustru af Oddersted, Jens Lydum og Niels Thuesen af Oddersted.
1760: Laurs Krag af Oddersted er fadder, da Karen Bertelsdatter af Oddersted får døbt sin uægte søn for Bertel ?. Drengens far angives ikke i kirkebogen.

Folk fra Hagenør i Taulov sogn
6 p pasch 1733: Maria Ottemandsdatter af Hagenør er gudmor, da Jens Jacobsen af Børup får døbt datteren Mette Jensdatter.
16 p Trin 1741: Niels Herk af Hagenør er fadder, da Lars Nielsen af Tårup får døbt sønnen Knud Larsen.

Folk fra Tårup i Taulov sogn
6 p pasch 1733: Christen Udsen af Tårup er fadder, da Hans Udsen af Gudsø får døbt datteren Maren Hansdatter.
16 p Trin 1741: Lars Nielsen af Tårup får døbt sønnen Knud Larsen. Faddere er Christen Udsen og søn, Peder Christensen af Tårup samt Peder Lassens hustru og Christen Udsens datter, Karen Christensdatter.

Den 11. februar 1753: Hustruen til Jep Basse af Tårup er fadder, da Peder Madsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Else Pedersdatter.
Sexagesima 1753: Hustruen til Jep Basse af Tårup er gudmor, da Ude Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Povel Udesen.

1764: Hendrich Marcussen af Skibstrup Mølle bliver trolovet til Anne Marie Jensdatter af Tårup i Taulov sogn.

Folk fra Børup i Taulov sogn
1702: Rytter Jens Bertelsen får døbt sønnen Johan Wilhelm Jensen. Faddere er Christopher Møller, Johan Meier af Skærbæk [skrevet Johan Meyer] og Hans Neubauer af Børup [skrevet [Hans Neyebaur]. Gudmor er Mette Madsdatter Maur.

20 p Trin 1704: Jens Pedersen Korremand af Børup får døbt datteren Anne Jensdatter Korremand. Faddere er bl.a. korporal Jens Kleis under landfolket samt Niels Jørgensens søn, Lauge Nielsen af Børup.
Midfastesøndag 1720: Lauge Nielsen af Børup får døbt datteren Gidzel Laugesdatter. Niels Ibsen og Dorthe Povelsdatter af Børup er blandt fadderne.
Den 13. marts 1720: Niels Jepsen af Børup får døbt sønnen Hans Nielsen. Sophie Muncheberg af præstegården er en af fadderne.
5. søndag i fasten 1720: Da Anders Hansen af Børup får døbt datteren Maren Andersdatter, er Kristoffer Jepsens kone af Børup en af fadderne.
2. søndag i fasten 1728: Rasmus Nielsens datter af Børup er gudmor, da Jens Thomsen af Skærbæk får døbt sønnen Peder Jensen. Niels Nielsen af Børup og Baltzer Thomsens hustru af Skærbæk er faddere. 
Midfastesøndag 1728: Hustruen til Søren Griis af Børup er gudmor, da Niels Lauridtzen Hyrde af Børup får døbt sønnen Lauridtz Nielsen. Friderich Andersen og Niels Madsen af Børup er faddere.
1732: Jens Pedersen Bieverschov og Maria Nielsdatter af Børup bliver viet.

1760: Niels Lauritsen af Børup får døbt sønnen Jochum Nielsen. Fadderne er Oluf Nielsen, unge Hans Nielsen, Anders Pedersen og Anna Carlsdatter af Børup.

1760: Jacob Hansen af Børup får døbt datteren Margrethe Jacobsdatter. Fadderne er Jens Eylertsen, Jep Jepsen, Hans Carlsen, Anne Olufsdatter og Laurits Nielsens hustru, alle af Børup.
1760: [skrevet Willadz] Villads Lauritsen af Børup får døbt datteren Dorothea Villadsdatter. Anna Carlsdatter af Børup er gudmor. Fadder er bl.a. Mette Hansdatter og Jens Tygesens hustru af Børup.

1778: Christen Jensen af Hønneberg bliver trolovet til Sophia Olufsdatter af Børup.

Folk fra Studsdal i Taulov sogn
Den 3. uge i fasten 1720: Staffen Nielsen af Studsdal får døbt sønnen Peder Staffensen. Niels Nielsen og Kathrine Eilersdatter af Skærbæk i Taulov sogn er blandt fadderne.
Septuagesima 1728: Hustruen til Anders Bierg er gudmor, da Claus Olufsen af Studsdal får døbt sønnen Niels Clausen. Faddere er bl.a. Niels Nielsen og Staffan Nielsen af Skærbæk.
Den 19. juni 1744: Niels Stephensen af Studsdal og Anne Andersdatter af Børup bliver viet.

1755: Anna Gregersdatter af [Taulov] Nebel troloves til Thue Jensen af Studsdal.

1773: Viet Bertel Jensen af Eltang og Ole Clausens enke af Studsdal.

Folk fra Nebel i Taulov sogn
1702: Korporal Lauridtz Seiersen af Taulov Nebel får døbt sønnen Leopold Lauridtzen. Faddere er Hans Adam Rutenkrantz, David Lorenzen af Taulov Nebel og Johan von Nidtzon af Oddersted.
2. pinsedag 1733: Søren Koed af Taulov Nebel er fadder, da Peder Basse af Taulov Nebel får døbt sønnen Johannes Pedersen Basse.

5. søndag i fasten 1742: Hustruen til Søren Koed er fadder, da Carl Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Jens Carlsen.
1760: Lambert Mortensen af Taulov Nebel får sønnen Johan Severin Lambertsen. Anna Cappel af Taulov Nebel er gudmor, mens Dorothea Iversdatter af Holm er en af fadderne.

Folk fra Nørre Bjert i Eltang sogn
1702: Peder Kyed [skrevet Kyd] af Nørre Bjert er fadder, da Hans Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Jens Hansen.
1702: Anders Madsen af Nørre Bjert er fadder, da Kield Madsen af Gudsø får døbt sønnen Michel Kieldsen.
1704: Peder Kyds hustru af Nørre Bjert er gudmor, da Hans Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Maren Hansdatter.
1710: Mette Nielsdatter af Nørre Bjert er fadder, da Jørgen Michelsen af Studsdal får døbt sønnen Hans Jørgensen.
1746: Peder Iversen af Nørre Bjert bliver viet til Anne Marie Jensdatter af Skærbæk.
1762: Christian Pedersen af Nørre Bjert bliver trolovet til Apollone Pedersdatter af Skærbæk i Taulov sogn. Ved vielsen kaldes han for Christian Hansen.
1772: Enkemand Jens Nielsen Rafn af Nørre Bjert bliver trolovet til Mette Lauritzdatter af Børup.
1777: Hendrich Jørgensen af Nørre Bjert bliver trolovet til Lisbeth Andersdatter af Skærbæk.
1777: Søren Jensens hustru af Nørre Bjert er gudmor, da Hans Nielsen Basse og Kiersten Hansdatter får døbt sønnen Hans Christian Hansen Basse.
1778: Jakob Jensens kiæreste af Nørre Bjert er gudmor, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Birgitha Pedersdatter.

1780: Bertel Madsens hustru af Lundgaard ved Nørre Bjert i Eltang sogn er gudmor, da Jep Olufsen og Maren Madsdatter får døbt datteren Karen Jepsdatter.
Den 25. marts 1804: Else, som er gift med Jørgen Nielsen af Nørre Bjert, er gudmor, da Jens Nielsen og Karen Nielsdatter af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Maren Jensdatter.
Den 1. juli 1804: Else Marie Jensdatter, som er datter af Jens Jørgensen af Nørre Bjert, er gudmor, da Jørgen Lund og Anna Cathrina Madsdatter af Taulov Nebel får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter Lund.

Folk fra Nørre Stenderup i Eltang sogn
1733: Niels Hansen af Nørre Stenderup bliver viet til Karen Christensdatter af Studsdal.
1761: Med tilladelse fra Nørre Stenderup er viet Hendrich Ulrichsen og Maren Lauesdatter.
1775: Iver Hansen af Nørre Stenderup bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter af Gudsø. Forlovere er justitsråd Seidelin og kaptajn Bording.
1777: Mette Hansdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Iver Hansen og Kirsten Pedersdatter af Gudsø får døbt datteren Karen Anna Maria Iversdatter.
1780: Oluf Hansen af Nørre Stenderup er fadder, da Iver Hansen Damkiær og Kirsten Pedersdatter af Gudsø får døbt sønnen Peder Iversen Damkiær.

Folk fra Lilballe og Eltang sogn
1736: Hans Andersen af Lilballe vies til Ane Dorthe Christiansdatter af Børup.
1759: Vilhelm Brochmann af Eltang troloves til Sophia Nielsdatter Basse af Tårup
1763: Søren alias Søfren Nielsen af Lilballe troloves til Marie Michelsdatter af Børup
1776: Hr. Brockmands kæreste af Eltang er fadder, da Peder Jensen Skou i Taarup får døbt datteren Johanna Pedersdatter Skou.
1778: Peder Pedersens hustru af Lilballe i Eltang sogn er gudmor, da Bertel Jensen og Cathrine Pedersdatter i Skærbæk får døbt sønnen Peder Bertelsen.

Folk fra Erritsø
1731: Hr. Ballum af Erritsø er fadder, da degnen Jens Hærup af Taulov får døbt datteren Ingeborg Jensdatter Hærup.
1731: Hustruen til Søren Kier af Erritsø er gudmor, da Søren Nielsen af Børup får døbt sønnen Thomas Sørensen.
1735: Mathea Frost af Erritsø bliver viet til Jens Hansen af Høtte.
1736: Niels Pedersen af Erritsø bliver viet til Hans Jacobsens enke af Skærbæk.
1736: Margrethe Christensdatter af Erritsø bliver viet til Lars Nielsen af Taarup i Taulov sogn.
1742: Maren Mortensdatter af Erritsø bliver viet til Jep Pedersen af Gudsø.
1757: Peder Hansen Høy af Erritsø bliver trolovet til Anne Jensdatter af Taulov Nebel.
1760: Ude Hansen af Erritsø er fadder, da Christen Jensen i Gudsø får døbt sønnen Jens Christensen.
1770: Trolovet enkemand Christen Christensen af Erritsø og Peder Madsens enke [Maren Christensdatter] af Skærbæk.
1772: Trolovet enkemanden Hans Ditlefsen af Erritsø troloves til Anna Michelsdatter af Børup.
1777: Niels Nielsen af Børup, som nu tjener i Erritsø, udlægges til barnefar af Maria Mikkelsdatter på Bjerregaard, da hun får døbt sønnen Niels Nielsen.
1778: Jens Rasmussens hustru af Erritsø er gudmor, da Hans Jørgensen og Apellone Andersdatter får døbt datteren Else Hansdatter.
1778: Peder Ivantsen af Erritsø er fadder, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Birgitha Pedersdatter.

1780: Hustruen til Hans Ditlefsen [Hans Ditlevsen] af Erritsø er gudmor, da Niels Hansen og Margrethe Benedicta Jensdatter af Børup får døbt datteren Maren Nielsdatter.

Folk fra Nebbegaard og Gårslev sogn
1715: Karen Laursdatter af Nebbegaard er fadder, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
3 p Trin 1742: Lars Bolvig af Nebbegaard er fadder, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.

Folk fra Andkær, Brejning og Gauerslund sogn
3 p pasch 1704: Anders Sørensen Slot af Brejning er fadder, da Jens Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Appelone Jensdatter. Jens Vognsen af Holme er fadder.
3 p Trin 1742: Hustruen til kammerråd Mule af Andkær [skrevet Muele] er gudmor, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.

Folk fra Egeskov, Egum, Stallerup, Stoustrup, Trelde og Fredericia
1702: Hustruen til Hans Jørgensen i Fredericia Vandmølle er gudmor, da Niels Hansen af Taulov får døbt datteren Catharina Sophia Nielsdatter.
1702: Hustruen til Jørgen Hincheler af Egeskov er fadder, da rytter Johan Meier af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Marie Elsebeth Johansdatter Meier.

1 p Trin 1704: Hustruen til Frans Gross af Fredericia er gudmor, og Christian Mathiasens hustru af Fredericia er fadder, da Povel Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Maren Povelsdatter. Jens Vognsen Holm er også fadder.
Nytårsdag 1713: Lauritz Lyderichsens datter, Maren Lauritzdatter af Fredericia, er gudmor, da Lauritz Nielsen af Oddersted får døbt datteren Mette Lauritzdatter.
1715: Peder Michelsen af Stallerup er fadder, da Christen Udsen af Tårup i Taulov sogn får døbt datteren Giertrud Christensdatter.
1715: Mag. Hendrich Pontoppidan og Anne Borch af Fredericia er faddere, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
1724: Lauritz Bertelsens kone af Fredericia er fadder, da Morten Degn af Taulov får døbt datteren Berethe Mortensdatter. Præstekonen Susanna Muncheberg er gudmor. Andre faddere er Friderich Bredal af Holme, Povel Jensen og Hans Jensen af Taulov Nebel og Sophie Muncheberg af Taulov præstegård.
1731: Kæresten til Peder Pedersen af Fredericia er gudmor, da Søren Thomæsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Thomas Sørensen.
1731: En datter af Broder Hansen af Fredericia er gudmor, da Bertel Nielsen af ? får døbt sønnen Niels Bertelsen.
1732: Søren Hansen Kiær, der er søn af Hans Kiær i Fredericia, er død.
1733: Christian Sejbech af Fredericia bliver viet til Maria Christiane Olthemandsdatter af Hakkenør.
1733: Jørgen Schultz af Fredericia bliver viet til Maria Elisabeth af Tårup.
1736: Niels Hosted af Stoustrup bliver viet til Helvig Mortensdatter af Børup.
1741: Niels Pedersen af Stallerup bliver viet til Elisabeth Andersdatter af Børup.
26 p Trin 1741: En søn af Jørgen Bang af Stoustrup og en datter af Mons. Lindeman af Fredericia er faddere, da Peder Andersen af Børup får døbt datteren Giertrud Pedersdatter.
1742: Frandts Emanuelsen af Fredericia bliver viet til Karen Basse af Skærbæk i Taulov sogn.
1744: Lauridz Jensen af Egum bliver viet til Anne Andersdatter af Oddersted.
1746: Hendrich Juul af Fredericia bliver viet til Karen Christensdatter af Skærbæk.
1756: Niels Lassen af Fredericia bliver trolovet til Maren Sørensdatter af Oddersted.
1757: En søn af Søren Madsen i Trelde vies til Maren Lund her af Nebel by
1759: Peder Nielsen af Fredericia troloves til Else Nielsdatter af Børup
1768: Viet skomagersvend Zacharias Jensen af Fredericia og Dorthe Jepsdatter af Børup.
1770: Trolovet enkemand Jens Pedersen Møller af Fredericia og Catharina Søfrensdatter Koed af Taulov præstegård.
1775: Trolovet Christian Zeebach af Fredericia og Anna Cathrine Madsdatter af Taarup. Forlovere er Valentin Seebach af Fredericia og Mads Jepsen [af Taarup].
1775: Viet Hendrich Bang af Stoustrup Til Cathrine Nielsdatter Basse af Taarup. Forlovere: Købmand Henningsen i Fredericia og provst Bang.
1776: Niels Tærkelsens hustru af Fredericia er gudmor, og Niels Jørgensen af Fredericia er fadder, da Søfren Jørgensen og Margrethe Thomædatter [Thomasdatter] af Taulov Nebel får døbt datteren Karen Søfrensdatter.
1777: Viet Peder Basse af Fredericia til Kirstine Nielsdatter Basse af Taarup.
1777: Kiøbmand Peter Basses kæreste af Fredericia er gudmor, da Peder Jensen Skou og Karen Nielsdatter i Taarup får døbt sønnen Jens Pedersen Skou. Der er hustruen til Jep Griis i Børup også.
1777: Da Hendrich Bang og Trine [Cathrine] Nielsdatter Basse af Tårup får døbt datteren Maren Hendrichsen Bang, er gudmødre hustruerne til Niels Hansen og Niels Bang i Stoustrup. Fadderne er fra Fredericia og er: Sr. Peter Bang, Kiøbmand mons. Henningsen samt mons. H. Buhl.
1777: Hans Gregersens hustru af Fredericia er gudmor, da Hans Thomsen og Mette Gregersdatter får døbt sønnen Gregers Hansen.
1777: Skipper Christian Møller af Fredericia er fadder, da Anders Jensen og Maren Christensdatter på Holt i Taulov sogn får døbt datteren Mette Andersdatter.
1778: Da Hendrich Bang i Taarup får døbt sønnen Hans Peter Hendrichsen Bang, er følgende faddere: Sr. Peter Basse af Fredericia, Niels Basse af Taarup og Niels Bangs datter af Stoustrup. Gudmødre er Peter Basses kæreste og Madam Basse, begge af Fredericia.
1779: Hans Olufsens hustru af Fredericia er fadder, da Peder Jørgensen og Dorothea Christensdatter af Taulov får døbt datteren Maren Pedersdatter.
1779: Mons. S. Buhl og jomfru Dinnesen af Fredericia er faddere, da Mads Nielsen og Maren Pedersdatter i Holmehauge får døbt sønnen Niels Madsen.
1779: Villads Nielsens datter af Stallerupggard er gudmor, og Hans Hansen af Bramdrup er fadder, da Hans Jensen Aitrup og Mette Søfrensdatter får døbt sønnen Jens Hansen Aitrup.

1780: Da Hendrich Bang og Anne Cathrine Basse i Taarup får døbt sønnen Jørgen Hendrichsen Bang, er alle faddere fra Fredericia: Mons. S. Buhl, Mons. Jens Bruun, Mons. Peter Clod og jomfru Basse, men borgmester Thomsens jomfrudatter er gudmor.
1780: Tobaks fabriqveur Sr. Hans Andersen af Fredericia, Mons. Winding af Gudsø Mølle samt Jendrich Hansens hustru af Assens på Fyn er faddere, da [skipper] Johan Hendrich Rann [Rans] får datteren Anna Dorthea Johansdatter Rans.
1780: [Sadelmager] Hans Jørgensens hustru af Fredericia, [Johanne Christensdatter], er gudmor, da Povel Mikkelsen og Johanne Jensdatter i Skærbæk får døbt datteren Johanne Povelsdatter.
1780: Karen Lorentzdatter, som tjener i Stoustrup, er gudmor, da Simon Hansen og Anna Lorentzdatter i Børup får døbt tvillingerne Hans Simonsen og Maren Simonsdatter.
Den 6. maj 1804: Else, som er gift med Carl Lauritzen af Fredericia, er gudmor, da Niels Lauritzen og Anna Povelsdatter af Børup får døbt sønnen Søren Nielsen.
Den 3. juni 1804: Hans Biereskou af Trelde og Peder Biereskou [Bjerreskov] af Egum er faddere, da Hans Hansen og Ane Thomasdatter af Oddersted får døbt datteren Ane Hansdatter.

Folk fra Sønder Vilstrup
1732: Jens Clausen af Sønder Vilstrup bliver viet til Maren Jensdatter af Oddersted.
1733: Stephen Jensen af Sønder Vilstrup bliver viet til Appellone Nielsdatter af Børup.
1736: Marcus Bertelsen af Sønder Vilstrup bliver viet til Karen Christensdatter af Oddersted.
1739: Christen Jensen af Sønder Vilstrup bliver viet til Elsebeth Hansdatter af Skærbæk.
1744: Sidsel Jepsdatter af Sønder Vilstrup bliver viet til Lauridz Jepsen af Kierhus i Taulov.
1756: Jens Nielsen af Sønder Vilstrup troloves til Johanne Nisdatter af Oddersted
1758: Hans Andersen af Børup troloves til Maren Lauritzdatter af Sønder Vilstrup

1776: Las Hansen af [Sønder] Vilstrup er fadder, da Jørgen Hansen og Maren Hansdatter i Studsdal får døbt sønnen Peder Jørgensen.
1776: Hustruen til Michel Hansen af Sønder Vilstrup er gudmor, og Las Hansen af Sønder Vilstrup er fadder, da Jørgen Hansen af Studsdal og Maren Hansdatter får døbt sønnen Peder Jørgensen.
1779: Jens Jepsens datter af Sønder Vilstrup er gudmor, da Hans Eriksen og Lene Lauritzdatter af Skærbæk får døbt sønnen Hendrich Hansen.
1780: Jep Olufsen af Sønder Vilstrup troloves til Maren Madsdatter af Nebel i Taulov sogn.
1780: Søren Damkiærs hustru af Sønder Vilstrup er fadder, da Ifver Hansen Damkiær og Kiersten Pedersdatter af Gudsø får døbt sønnen Peder Iversen Damkiær.

Folk fra Kongsted og Bredstrup sogn
1710: Ude Hansen og hustruen til Jep Udsen af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udsen i Tårup får døbt datteren Margrethe Christensdatter.
1715: Jep Udsen og hans kone samt Ude Udsen af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udsen af Tårup i Taulov sogn får døbt datteren Giertrud Christensdatter.
1. søndag i fasten 1720: Jep Udesen og hustruen til Niels Gade af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udesen af Tårup får døbt datteren Karen Christensdatter. Jørgen Thomesens hustru af Oddersted er gudmor.
19 p Trin 1741: Jens Lauridsen af Kongsted i Bredstrup sogn er fadder, da Peder Lassen af Tårup får døbt sønnen Anders Pedersen. Peder Andersens hustru af Børup er gudmor.
3 p Trin 1742: Hr. Lunde af Bredstrup er fadder, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.
1756: Christopher Pettersen af Bredstrup bliver trolovet til Ide Sophia Hansdatter af Tårup i Taulov sogn.
1757: Thomas Madsen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver trolovet til Maren Jensdatter af Skærbæk i Taulov Sogn.
1774: Hans Jørgensen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver trolovet til Apollone Andersdatter af Taulov Nebel.
1777: Jep Mikkelsen af Kongsted i Bredstrup sogn er fadder, da Christian Nielsen Stærk og Birthe Mikkelsdatter får døbt datteren Margrethe Christiansdatter Stærk.
1780: Søren Tyggesens hustru af Kongsted i Bredstrup sogn er gudmor, da Povel Hansen og Anna Maria Hansdatter på Lindgaard ved Skærbæk får døbt sønnen Hans Povelsen.

Folk fra Pjedsted

1780: Rasmus Pedersen Møllers hustru af Pjedsted er fadder, da Peder Andersen og hans enke, Anna Pedersdatter af Børup, får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Follerup, Højrup, Tolstrup og Herslev sogn
1715: Niels Gudum af Herslev er fadder, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
Septuagesima 1720: Mads Dahl og Anders Nielsen af Herslev er faddere, da Ude Hansen af Skærbæk får døbt sønnen Jens Udesen. Præstekonen er gudmor.
1723: Mads Dahl af Herslev er fadder, da Ude Hansen af Skærbæk får døbt sønnen Jesper Udesen. Anders Bierg og Niels Juul af Skærbæk er også faddere.
1731: Mads Dahl af Herslev er fadder, da Niels Juhl af Skærbæk får døbt datteren Maren eller Karen Nielsdatter Juhl. Hans hustru er også fadder.
1732: Anders Marthoriensen og kæreste fra Herslev bliver viet.
1733: Jens Mortensen af Herslev bliver viet til Kirsten Jensdatter, der er en datter af Jens Hansen af Tårup i Taulov sogn.
1741: Niels Christensen af Herslev bliver viet til Maren Lauridtzdatter af Oddersted.
1744: Anders Madsen af Herslev bliver viet til Margrethe Christensdatter af Tårup i Taulov sogn.
1744: Peder Hansen Brems af Herslev bliver viet til Maren Andersdatter af Gudsø.
1746: Kirsten Pedersdatter af Herslev bliver viet til Otte Hansen af Skærbæk i Taulov sogn.
1753: Hans Brems af Herslev er fadder, da Hans Udzen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Christen Hansen.
1753: Hustruen til Jep Bertelsen af Tolstrup i Herslev sogn er gudmor, da Mads Bertelsen af ? i Taulov sogn får døbt sønnen Bertel Madsen.
1758: Palle Hansen af Højrup bliver trolovet til Maren Christensdatter af Oddersted.
1760: Søren Andersen af Højrup bliver trolovet til Anna Lauritzdatter af Gudsø.
1763: Hans Thomsen af Højrup bliver trolovet til enken Mette Thyges [kone] af Børup. Ved brylluppet kaldes hun for Mette Gregersdatter.
1771: Simon Hendrichsen af Herslev bliver trolovet til Maren Olufsdatter af Børup. Forlovere er Niels Quist og Niels Ifversen, gårdmænd i Herslev.
1774: Trolovet Laue Christensen af Herslev med Karen Jørgensdatter af Skærbæk.
1775: Trolovet Jens Hansen af Tolstrup i Herslev sogn og Ellen Hansdatter af Nebel i Taulov sogn.
1775: Christen Pedersen af Højrup i Herslev sogn er fadder, da Laurs Andersen af Tårup får døbt sønnen Anders Laursen.
1776: 4. søndag efter H3K: Hans Juul af Herslev er fadder, da Niels Ralk væver af Skærbæk får døbt sønnen Laue Nielsen Ralk.
1777: Enkemand Povel Sørensen Heim af Herslev bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter.
1777: Jeppe Jensen af Follerup Mølle er fadder, da Peder Andersen og Mette Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Peder Pedersen.

1778: Søren Christensens hustru af Herslev er gudmor, og hustruen til Hans Juul af Herslev er fadder, da Lave Christensen og Karen Jørgensdatter af Skærbæk får døbt datteren Anna Lavesdatter. Niels Juul af Oddersted er også fadder.

1779: Trolovet Peder Christensen af Follerup til Maren Nielsdatter af Børup.

1780: Hans Nielsens hustru af Højrup er fadder, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Karen Pedersdatter.
1780: Jens Smeds hustru af Herslev Højrup er gudmor, da Christen Jensen og Maren Hansdatter i Oddersted får døbt datteren Karen Christensdatter.
1780: Jep Møller af Follerup er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
Den 3. juni 1804: Hans Christensens hustru af Højrup er gudmor, da Hans Hansen og Ane Thomasdatter af Oddersted får døbt datteren Ane Hansdatter.

Folk fra Viuf
Den 22. juni 1743: Johanne Steensdatter af Viuf bliver viet til Lauridtz Jepsen af Kiækhus i Taulov.

Folk fra Vinding

1777: Claus Davidsens hustru af Vinding er gudmor, da Peder Andersen og Mette Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Peder Pedersen.

1780: Claus Davidsens hustru af Vinding er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Kolding
1714: Tolder Peder Hansens kone af Kolding er gudmor, da Hans Jørgensen i Gudsø Mølle får døbt datteren Anne Katrine Hansdatter. Jørgen Jørgensen af Gudsø Mølle er fadder.
1731: Da Hr. Bredal på Holmegaard får døbt datteren Anna Margrethe Sophia Bredal, er følgende faddere fra Kolding: Hr. Torbryggen, Madame Michelsen og Karen Terchelsdatters datter, hvor sidstnævnte er gudmor.
1740: To sønner til Hans Degn af Kolding er faddere, da Terkel Hansen af Gudsø Mølle får døbt datteren Sara Terkelsdatter.
1741: Iver Hansen af Kolding vies til Bredals enke på Holme.
1760: Peder Friederichsen af Kolding troloves til Petronella Lucht af Gudsø Mølle. Hendes far er degnen i Taulov.
1762: Enken Lene Jensdatter af Kolding vies til Hans Nielsen Bunde i Børup
1762: Enkemand Niels Olufsen af Kolding troloves til Marie Hansdatter af [Taulov] Nebel.
1766: Trolovet Niels Andersen af Kolding og Margrethe Baltzersdatter af Børup.
1771: Anna Justsdatter af Kolding troloves til enkemand Mads Sørensen af Nebel [i Taulov sogn].
1773: Skræddersvenden Niels Jensen fra Kolding udlægges til barnefar, da Maren Christensdatter i Oddersted får døbt sin uægte datter for Karen Nielsdatter.
1776: Trolovet skomagersvend Hans Hansen af Kolding og Mette Paasche af Børup.
1777: Trolovet skomagersvend Johan Carl Arvesen af Kolding til Dorthe Marie Pedersdatter af Taarup.
1777: Datteren til Rasmus Hansen Bruun i Kolding er gudmor, da Lorentz Bruun og Giertrud Johansdatter i Taarup får døbt sønnen Hans Lorentzen Bruun.
1778: Hr. general adjunt Waltersdorff og hospitalspræsten hr. Volqvartz af Kolding er faddere, da hr. capitain Ebell i [Taulov] Nebel får døbt sønnen Adolph Friderich Ebell.
1780: Hans Jørgen Christophersens hustru af Kolding er gudmor, da Christen Markussen og Mette Cathrine Christophersdatter i Oddersted får døbt datteren Inger Christensdatter.

1780: Maren Jørgensdatter, som tjener i Kolding, er gudmor, da Mette Jørgensdatter af Studsdal får døbt sin uægte datter for Ellen Olufsdatter. Udlagt barnefar er Oluf Sørensen, som tjener hos Mons. Welling i Kolding.

Folk fra Rådvad og Harte sogn
1733: Mads Jørgensen Buch fra Rådvad og Mette Hansdatter af Taulov Nebel bliver viet.

Folk fra Seest
1746: Peder Madsen af Seest bliver viet til Anne Sophie af Gudsø.

Folk fra Almind

1763: Christopher Staal af Almind troloves til Catharina Michelsdatter af Skærbæk.