Spanske soldater ankommer, og slottet brænder

Dagen før – den 12. marts 1808 – nåede de første franske soldater til Kolding. De rykkede hurtigt videre, da de spanske soldater ankom nogle få dage senere. De spanske officerer kom til at bo på slottet, mens de fleste andre soldater kom til at bo i byen hos private, fordi slottet ikke var stort nok til at kunne huse dem alle. De spanske soldater var vellidte, fordi de tilpassede sig situationen og spiste dansk mad uden at kny modsat de franske soldater. De spanske soldater var godmodige og omgængelige, og de viste klart alle, at de holdte meget af børn. I modsætning til, hvad nogle slægtsforskere hævder, kom der vist ingen blandede dansk/spanske børn til verdenen i perioden, men en del af soldaterne havde også deres egne familier med fra Toscana i Italien, hvorfra de ankom – og Kolding kirkebog indeholder da heller ingen ”sjove konstellationer” i perioden.

Spanierne kunne dog ikke klare den danske kulde. Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 opkom på slottet ild, som lagde slottet i aske. ”Man kender ikke den endelige årsag, men det formodes, at den på slottet ved prinsen ansatte spanske vagt ved uforsigtighed har afstedkommet denne ulykke”. Dette er dog en myte, som ikke holder vand. Senere forskning viser: ”At ilden opstod i det tomme rum mellem vagtstuens loft og gulvet i den ovenover liggende værelse er sikker nok, og den kan dårligt være kommet andre steder fra end skorstenen. Det er også sikkert, at man den pågældende aften havde fyret kraftigt op i vagtstuen – ikke i en kamin, som det ofte angives, men i en kakkelovn. Det er derfor sandsynligt, at skorstenen har været utæt, eller den er blevet overophedet, så den har antændt træværk, der var i berøring med den.”

Familien Evald i Låsbygade har haft et spektakulær syn, da slottet brændte.

Efterspil til branden

Man vidste udmærket, at mange mennesker i en bygning betød øget brandfare, så man havde tilknyttet seks af byens håndværksmestre, som også havde ansvaret for brandslukningsudstyret. De skulle hver nat, to og to på skift, gå brandvagt fra solnedgang til solopgang, og havde de passet arbejdet, som de blev betalt for, var branden måske opdaget i tide, så slottet kunne reddes.

Natten mellem den 29. marts og den 30. marts 1808 havde der dog slet ikke været nogen brandvagt på det tidspunkt, hvor ilden opstod. Den ene vagt, snedkermester Becker, var slet ikke mødt op, fordi han var blevet ramt af pludselig sygdom, men han havde glemt at sende afbud. Murermester Weile havde godt nok været på arbejde, men han var gået hjem ved 2-tiden for at få noget mad, og så blev han hjemme derefter, indtil han som de andre 5 brandvagter blev alarmeret af slottets portner om, at slottet var i brand. Det viste sig, at de 6 brandvagter havde en intern aftale om, at én brandvagt var nok, og at denne kunne gå hjem, når alle på slottet og i byen sov.

De seks brandvagter blev dog ikke straffet for svindlen. De seks håndværkere var solide borgere i Kolding, og derfor gav man spanierne skylden. Spanierne gjorde i øvrigt deres yderste for at redde, hvad reddes kunne, men ilden havde for godt fat, da man opdagede branden. De seks håndværkere var:

Snedkermester Niels Becher
Murmester Søren Jørgensen Weile
Maler Chr. O. Dyring
Kleinsmedemester Lars Knudsen
Glarmester Thomsen
Blytækker Frisch
samt Slotsportner Peder Meier

Johan Christian Evald var altså ikke en af de håndværkere, der var ansat på slottet, og han har derfor heller ikke været brandvagt.

Der har været teser om, at branden var påsat for at slå Bernadotte ihjel, som var inde i slottet. Disse har absolut ingen logisk grundlag, da Bernadottes værelse var i den modsatte fløj af, hvor branden opstod. Derfor er og vil den officielle holdingen være, at branden var tilfældig, fordi der ikke var noget politisk motiv bag branden. Og alle vidneudsagn og tekniske undersøgelser i 1808 (omend de nok var langt bagefter sammenlignet med metoderne i 2010) førte da også til, at branden var et uheld og lidt tilfældigt.

Hvis branden alligevel ikke var tilfældig men påsat, vil Johan Christian Evald nok være den første mistænkte. Der er tre grundlag for dette:

1. grundlag
Johan Christian Evalds mor dør 24 timer før branden. Det fremgår ikke af kirkebøgerne, hvorfor hun dør, men hun afgår ved døden på hospitalet i Hospitalsgade. Hun var selvfølgelig en gammel dame, dvs. 69 år gammel, så hun kan naturligvis bare være død en naturlig død. Johan Christian har vist en søster, men hun fremgår ikke direkte af Kolding kirkebøger, og han er muligvis opvokset som enebarn.

De fleste mennesker forestiller sig, at Spanierne alle boede på slottet. Det gjorde de ikke. Der boede kun officerer på slottet, mens de almindelige soldater blev indlogeret hos byens borgere. Familien Evald har altså også været tvunget til at have en eller flere spanske soldater boende og måske med medfølgende familier (en del af dem havde både kone og børn med til Danmark). De koldingensiske familier fik godt nok kompensation for at lægge husly til nogle fremmede soldater, men det har næppe været en god forretning.

Johan Christians mor, Marie Jochumsdatter, er måske død som følge af en batalje mellem familien og den indlogeret spanske soldat i bedste tante Møge-stil. Hun kunne f.eks. også tilfældigt være ramt af en spansk hest, der har sparket bagud, men dette har været for meget for den gamle dame. At moren afgår ved døden kunne være et muligt motiv for Johan Christian. De spanske soldater skulle måske bare smides ud af hans hjem og hele Kolding som en hævn. Dette ville automatisk ske og skete også, hvis slottet var væk.

2. grundlag
Johan Christian Evald var murermester, og det var hans far, Jochum Wichmann også, og det var hans farfar Ewalt Wichmann såmen også - foruden at Ewalt sad i Kolding Ting (altså datiden byråd). Et murermesterdynasti i byen fra 1730 til 1808 må naturligvis betyde, at familien Wichmann/Evald har haft deres gang på Koldinghus. Småting skulle laves fra tid til anden, og forskellige håndværkere blev tilkaldt igennem de mange år. De ville således både kende de store rum, men var også inde bag ved, hvis det var der, at slottet skulle repareres.  

Johan Christian kunne altså godt have en historisk viden om slottets indretning i alle kringelkroge og derved også om slottets svage sider. Johan Christian ville derfor måske vide, hvor det ville være mest logisk at antænde en brand, hvis der virkeligt skulle ske så megen skade, at soldaterne ville være nødt til at forlade Kolding. Branden blev ikke påsat i nærheden af Bernadotte, for ham kendte Johan Christian ikke det mindste til, og havde intet udestående med.

"Det er derfor sandsynligt, at skorstenen har været utæt, eller den er blevet overophedet, så den har antændt træværk, der var i berøring med den.”, siger beretningen. Vender man denne tese om, er træværket blevet antændt ved skorstenen, men skorstenen ville også tage stor skade under branden.

3. grundlag
Som håndværker har Johan Christian Evald uden tvivl kendt de andre håndværkere, der var ansat som brandvagter på slottet, bl.a. murermester Weile. Johan Christian har derfor nok også haft kendskab til, at brandvagten (den ene, der overhovedet mødte på arbejde) gik hjem, når der blev stille på slottet, og at man derfor, hvis man ventede til lidt ud på natten, kunne komme ind på slottet med sit slette forsæt. Med sit kendskab til slottet under 2. grundlag, har Johan Christian muligvis også vidst, hvordan man ubemærket kom ind og ud af slottet.

Johan Christian har altså et muligt personligt motiv til branden - de spanske soldater skulle forlade byen. Johan Christian har muligvis også haft kendskab til, hvor på slottet en sådan handling ville gøre mest skade. Og endeligt har Johan Christian helt sikkert haft viden om, at der normalt ingen brandvagter ville være til stede efter klokken 2 om natten.

Johan Christian kunne altså komme ind på slottet ved 3-tiden, sætte ild i træværket ved skorstenen, løbe hjem igen til Låsbygade, og vente på, at brandalarmen lød. Derefter ville han være nødt til at løbe tilbage til slottet og hjælpe med brandslukningen. Dette var nemlig borgerskabets pligt, og han var som murermester en del af borgerskabet.

Der er ingen, der siger, at Johan Christian Evald satte ild til Koldinghus. Dette her siger kun, at hvis branden alligevel ikke var tilfældig, ville Johan Christian baseret på ovennævnte 3 grundlag have været i stand til at påsætte branden, og hans motiv ville være - i sorg over hans mors død - der teoretisk set kunne være forårsaget af en spansk soldat - at tvinge de spanske soldater til at forlade byen.

Såfremt ovenstående ikke kun var en mulig tese men også virkeligheden, skød Johan Christian dog sig selv i foden. Det gik kraftigt ned ad bakke for Kolding efter 1808. Københavnerne (kongen og staten) ville ikke ofre penge på at genopbygge slottet - Kolding var blevet udkants-Danmark i 1808. Derfor blev den pengestrøm, der var i Kolding, også mindre og mindre. Johan Christians murermester-forretning var ikke længere i stand til at overleve, og da Johan Christian dør 5 år efter branden, er han da også kun stadstambour i Kolding ifølge den ene kirkebog, og trommeslager ifølge den anden - egentligt betød dette kun, at han gik rundt i byen og slog på en tromme for at gøre opmærksom på kongens nye love og desuden lave reklame for byens forretninger - måske kan man kalde ham Danmarks første reklameavis. 

Murermesterdynastiet i Kolding havde set sin ende, og resten af familien forlader da også byen året efter hans død - i 1815 - hvilket mange andre velhavende Kolding-familier gjorde som følge af nedgangstiderne.  

I modsætning til, hvordan man i dag ser Koldinghus, var slottet før branden kalket hvidt.

Royale besøg i Kolding 1743 til 1808

De sidste to finere besøg af den kongelige familie fandt sted på Koldinghus i henholdsvis 1743 og 1807, men slottet blev ofte benyttet af kongen tidligere.

I 1743 skal prinsesse Louise af England giftes med den danske kronprins – den senere kong Frederik den 5. På vej til brylluppet stopper prinsessen op med sit følge på Koldinghus. Indtoget i Kolding var en prægtig begivenhed. Anført af et kompagni fra borgerbevæbningen i Haderslev ankom kronprinsessen til Kolding klokken 4 om eftermiddagen den 1. december 1743. Hun mødes uden for byen af byretsstyret, embedsmænd, garnisonens officerer og 15 ”lygtere”, som holdt to tændte vokslys i hænderne. Hele byen var illumineret. Der var tre lys i alle vinduer i alle husene, og inde i stuerne var alle lysekroner og olielamper tændt. Der var march med faner og fuld musik på torvet. Da prinsessen dagen efter drager videre mod Fyn, gentager hele sceneriet sig – dog i modsat rækkefølge. Prinsessen blev fulgt det meste af vejen til Fredericia, indtil de blev afløst af delegationen fra Fredericia.

I 1766 fulgte en anden engelsk prinsesse – den 15-årige Caroline Mathilde. Hun blev gift med den senere kong Christian den 7. Som viste sig at være uhelbredelig sindssyg. Hun fik først et barn med kongen, men senere fik hun også et barn med livlægen Struensee. Hun blev derefter forvist fra landet efter skandalen.

Koldinghus får sit sidste og mest heftige besøg i 1807 – nogle få uger i august og september. København er belejret af englænderne, så kronprinsen henter sin far – den sindssyge kong Christian den 7. i København og får ham smuglet til Kolding, hvortil de ankommer den 15. august 1807. Dette er den eneste gang i historien, hvor Kolding fungerer som Danmarks hovedstad med kongefamilie og regering, som også er flygtet dertil. Der var ikke plads på det gamle slot til alle embedsmænd, så en del af dem blev indlogeret rundt omkring hos private i deres huse i byen. Forholdene på slottet var særdeles ringe. Slottet var støvet og kraftigt forsømt, og det var koldt, fugtigt og utæt, så regeringen blev mere eller mindre syge til glæde for byens apoteker. Som følge af slottets utidssvarende stand forlod kongen slottet igen den 12. september 1807, hvor residensen blev flyttet til Rendsburg. Den sindssyge konge fik derefter en rolig periode i Rendsburg, indtil de spanske soldater ankom til byen. Kongen blev forskrækket og fik et slagtilfælde, hvorefter han døde få dage senere, nemlig den 13. marts 1808.

Indsamling i Skt. Nikolaj kirke i Kolding. Man kan tydeligt se, at den har stået der siden 1793.

Mordet på Maren Sørensdatter i 1753

Tidligt på morgenen den 13. februar 1753 kommer en staldknægt ind i stalden, som ligger på bakken over for Koldinghus, og der finder han et kvindelig. Pigen er blevet stranguleret, og der er et hul i hendes tinding. Myndighederne bliver straks sat i sving, og man finder hurtigt ud af, at det drejer sig om en Maren Sørensdatter på 30 år. Maren er ansat som tjenestepige hos slagteren Jensen. Hun var kendt som en god og ærlig pige, som enhver kunne stole på ifølge hendes venner og veninder.

Maren havde et stykke tid kissemisset med Niels Kusk, fortalte veninderne, og nu var hun blevet gravid med ham. Niels Kusk havde dog hverken lyst til at blive far eller gifte sig med Maren, så hun var i en gnibepine. Niels havde spurgt Maren, om hun havde nogle penge. Hun havde sparet en del penge sammen men var nødt til at låne 2 rigsdaler af en kollega hos slagteren for at have nok penge til ham.

Da slagter Jensen bliver afhørt, fortæller han, at Maren gik ud om aftenen den 12. februar, og at hun ikke kom tilbage, før han gik til køjs.

Myndighederne tager hen til det sted, hvor Niels Kusk bor. De ville hente ham ind til afhøring foruden at undersøge hans bolig. I boligen finder de en masse blod på dynen og væggene.

Den 17. februar 1753 finder en dreng en metaldåse gemt ved huset, hvor Niels Kusk bor. Den indeholder 54 rigsdaler. Den har tilhørt Maren, fortæller folk, som kendte hende.

Niels Kusk, der er født i Egtved i 1729, kryber til bekendelse men bedyrer konstant, at han ikke slog hende ihjel for pengenes skyld. Hvis man dengang slog ihjel for penges skyld, ville domme nemlig blive mere grusom, end hvis man slog ihjel af anden årsag. Han indrømmer, at de var kærester, men at han ikke ville giftes med Maren.

Da Niels bliver dømt af det juridiske råd, hvor Ewalt Wichmann måske endnu sidder, kommer dommen til at lyde på:

Niels Kusk dømmes til at skulle knibes med gloende tænder 5 gange på 5 forskellige steder i Kolding, bl.a. i hans hjem, foran Kolding rådhus og i stalden, hvor liget af Maren blev fundet. Derefter skulle han føres ud til henrettelsespladsen, som lå uden for byporten [det er højst sandsynligt lige ude for Låsbygade, som var hovedvejen til Kolding dengang].

Niels Kusk søger ikke om benådning, og derfor bliver hans sidste ønske opfyldt – hans køres fra sted til sted, hvor han skal knibes, og derfra til henrettelsespladsen.

Den 10. april 1753 bliver Niels Kusk halshugget uden for Koldings byport. Mon ikke, at den unge Jochum (Wichmann) Evaldt også har været ude og se det?

På pladsen neden for Koldinghus ligger dette smukke hus stadigvæk til turisternes beundring

Lidt Kolding-folk fra slutningen af 1600-tallet

I Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 3. bind, 1900, kan du finde artiklen Familien Beenfeldt skrevet af C. E. A. Schøller. Her skal nævnes et lille uddrag, som kan være interessant for denne sides læsere:

I-b. Anne Margrete Pedersdatter Beenfeldt, død før 1688, gift i Kolding den 11. juli 1665 med borgmester i Horsens Peder Jensen Hammel, død før 1672, der fra den 1. januar 1665 til den 1. juli 1668 var inspektør over Stjernholm Amt og ejede en del af Aarupgaard. En søn, Paul Henrik Hammel, giver 1688 afkald på 1000 slettedaler efter moren.
I-e. Margrete Pedersdatter Beenfeldt, født ca. 1655, begravet i Fredericia Trinitatis den 23. marts 1698, 44 år gammel. Gift i Kolding den 15. august 1676 med Mathias Lauritzen Lihme, begravet i Fredericia den 23. marts 1698, dvs. samme dag som hustruen, 54 år gammel. Mathias blev den 28. februar 1667 opvarter i Kongens Forgemak, den 16. april 1670 toldskriver på Toldboden, den 19. august 1671 amtsskriver i Koldinghus Amt, afskediget den 28. april 1677, i december 1678 proviantsforvalter i Fredericia. De havde kun 2 døtre, Margrete og Christine Sybille Mathiasdatter Lihme.
II. Joachim Beenfeldt, efter stamtavlen født 1612 og 1646 gift med Magdalena Reventlow, denne må være død før 1662, this den 23. januar 1662 blev Joachim i broderens hus i Kolding gift med Christina Ütrig, enke efter lieutnant Hartvig Ütrig. Den 15. februar 1657 er Joachim capitain i Niels Krabbes dragoner og kaldes ved sin vielse 1662 forhenværende kaptajn, lige som også sønnen [broren] Paul 1647. Han har derfor næppe været hollandsk oberst, som stamtavlen beretter.
IIb. Christoffer Paul Beenfeldt, født ca. 1680. død i Fredericia 1759 og begravet den 13. december 1759. Han var 1705 lakaj hos kongen, blev den 27. maj 1707 hoffourer, 1721 Præsident i Fredericia, den 3. juli 1733 cancelliråd. Gift den 5. maj 1722 (Hundborg-Jannerup kirkebog) med Anne Christine Selle, død på Ulstrup den 27. maj 1723, datter af Peter Mortensen Selle.

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse om de mange andre Beenfeldt’er frem til midten af 1700-tallet.

Bagermester Hans Severin Kleist i Kolding i slutningen af 1700-tallet

I Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 6. bind, 1897, kan du finde artiklen Slægten von Kleist i Danmark ved kaptajn H. W. Harbou. Det meste af artiklen handler om den adelige von Kleist-familie, men sidste side er en Kleist-famile, som måske er sammenhørende med den adelige, og her er lidt om et par af børnene. Harbou skriver:

Lorents Petersen Kleist (søn af dansk løjtnant Peter Kleist, død 1676). Han dør ca. 1735 og er gift med Anne Christine Anderløv. Deres 6 sønner og 3 døtre er døbt i Roskilde St. Jørgens kirke.

2. Peter Nicolai Kleist, født den 1. januar 1718, døbt den 6. januar 1718, sognepræst i [Sønder] Bjert, da i Thyrstrup herred. Magister, død i Kolding den 3. april 1795. Gift 1. gang ca. 1744 med Anne Marie Krahe, datter af den forrige præst. Gift 2. gang med hendes søsterdatter, Anna Sophie Müller, død i Kolding den 26. maj 1795, 67 år gammel, datter af Godske Müller, sognepræst til Vonsild og Dalby, og Catherine Magdalene Krahe. En søn:
Hans Severin Kleist, født 1760, student 1780 fra Kolding, siden bagermester i Kolding, død der den 18. januar 1798. Gift i Kolding den 14. september 1792 med Anna Kirstine Hjelm, død i Kolding den 14. juni 1814, 68 år gammel. Hun er 2. gang gift med Anders Anker Wulfsberg, død den 4. december 1809, 56 år gammel.
4. Johannes Meller Kleist, døbt den 3. juni 1721, komsumptionsforpagter i Roskilde, 1748 ejer af Øvre Værebro Mølle i Ølstykke sogn, 1753 af Sværupgaard i Vigerslev sogn på Fyn samt af et sted i Odense, hvor han dør den 12. maj 1759. Gift 1. gang den 5. december 1748 i Roskilde med Bodil Lange, død 1751, en kræmmerdatter fra København, gift 2. gang med en vognmandsenke, Anne Marie Petersdatter Møller, død den 17. maj 1759 i Odense. 2 børn men vist ingen børnebørn.
7. Bodil Sophie Kleist, døbt den 30. marts 1728, død 1761, gift 1743 med Johannes Harder, død 1761, 1742 Sorenskriver over Lofoten og 1760 tillige over Versteraalen.
8. Søren Peter Kleist, født den 3. juli 1732, rektor ved Trondhjems kathedralskole, magister, død natten til den 13. februar 1781, ugift, legatstifter [Metropolitanskolens indbydelsesskrift 1873, s. 131]

Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse om den adelige von Kleist-familie, der ikke har noget med Kolding at gøre.

Kolding omkring år 1800 til 1815

Ved overgangen fra det 18. til det 19. århundrede var Kolding en lille by med kun 1672 indbyggere. Fra 1730 og til 1800 blev der kun bygget 50 huse i Kolding, hvorefter der ved århundredeskiftet var 272 huse. Fattighjælp blev givet til 40 personer i byen. Byens vigtigste erhverv er brændevinsbrænderi, og der var hele 72 borgere, som levede af at brænde og udskænke brændevin, hvor det ville have været nok med kun 20. Byen anvendte mere korn til brændevins- og ølbrygning end til mel. Af forretninger i Kolding var der 34, og da havnen manglede som følge af den tilsandede fjord, var der kun ringe skibstrafik med små både. På byjord i Kolding by, som endnu ikke var udstykket, gik køer, og postmester Limschou havde f.eks. 12.

I 1808 var der stadigvæk ikke mangel på værtshuse, idet der var 53 sådanne, inklusive købmændenes og vognmændenes skænkestuer. På posthuset, som lå på den nuværende Søndergade 5, var der naturligvis gæstgivergård, og det var på posthuset, at folk kom for at få nyheder udefra.

Den ulykkelige krig 1807 til 1814 medførte stor forarmelse i Kolding. Det gik især ud over de fastlønnede, der for den kontante del af lønnen måtte tage imod sedler, hvis værdi dalede meget stærk. Priserne steg kraftigt, da der også var en dårlig høst i 1813. Zoffmann skriver om denne sag:
Blandt borgerne drøftede man muligheden af at fastsætte maksimalpriser på sådanne nødvendigheder som brød, salt og kød samt brændevin. Da de to eligerede borgere skrædder M. Ohlsen og sadelmager M.P. Lund gik til Magistraten herom, fik de afslag. De erklærede da, at så ville de eligerede og borgerne bede kancelliet og Kongen om at få en ny Magistrat udnævnt, fordi den nuværende ikke ville efterkomme sine pligter. Borgmesteren lod da Trommen gå for at sammenkalde borgerne til rådstuemøde.
[Red: Hvis selve denne optakt foregår i 1813 og ikke i 1814, er trommeslageren Johan Christian Evald. Han dør juleaftensdag 1813, så trommeslageren er en anden, hvis det foregår i 1814.]
På borgermødet får Ohlsen og Lund ikke tilslutning fra borgerne, og borgmesteren og hans mænd overlever denne gang det mistillidsvotum, der var stillet dem i sigte. Borgmesteren suspenderes dog i 1819 på grund af en anden sag.

I Låsbygade står der den dag i dag to huse, som har stået der siden 1700-tallet. Det ene er fra 1601 og er beliggende i det, der i dag hedder Låsbygade 56.

Det andet hus er bygget i 1758 og kan udmærket være muret af murermesteren Jochum Evaldt alias Jochum Wichmann. Det er i dag beliggende på den adresse, der i dag hedder Låsbygade 61 til 65.

Litteratur: Vejle Amts Årbøger 1945 - ”Nogle gamle Kolding-stridigheder” ved P. Zoffmann.

Låsbygade 61 til 65, som i teorien kan være muret af Jochum Wichmann.

Kolding-familien, der endte på Læsø

I Personalhistorisk Tidsskrift, 96. årgang, 16. række, 4. bind, 1976, kan man læse om en Kolding-familie, som fik forgreninger til Læsø. Det er Finn H. Blædel, der har skrevet artiklen ”2 slægter Find”. I det 5. slægtsled finder man historien om Rebeche Find og Hans Christopher Neuchs. Og det er sidstnævnte, der er interessant her. Blædel skriver:

16. Rebeche Find. Hun døbes den 24. oktober 1763 i Hellested og dør den 8. august 1806 i Byrum på Læsø. Hun bliver gift første gang den 6. juli 1787 i Hellested med Hans Christopher Neuchs, som er søn af slagter i Kolding Christopher Neychs og Giertrud Hansdatter Bruun. Hans Christopher døbes den 1. juni 1752 i Kolding og dør den 29. september 1804 i Byrum på Læsø. Han er student fra København i 1771 og exam. jur. i 1785. Han bliver tolder på Læsø i 1787. Den 23. januar 1799 får han jobbet som told- og konsumtionskasserer i Præstø, men han synes ikke at have tiltrådt.

Da Hans Christopher er død i 1804, gifter Rebeche sig derefter med Peder Bech, som er søn af kromand i Vrangbæk Gregers Pedersen og Giertrud Pedersdatter, som døbes den 8. november 1778 i Vester Brønderslev og dør den 26. oktober 1864 i Byrum. Han var styrmand, kst. tolder på Læsø og senere ejer af Brarumgaard.

Du må låne tidsskriftet på biblioteket, hvis du vil læse om de andre af Find-slægterne.

Redaktøren: Forældrene til Hans Christopher Neuchs er i øvrigt blevet gift i Skt. Nicolaj kirke i Kolding den 18. januar 1752. Forloverne til brylluppet var Niels Smid og Grovsvend Peder Mortensen.

Livet i Låsbygade i Kolding 1847 til 1850

Selv om Wichmann-familien var flyttet fra Kolding, et stykke tid før denne fortælling foregår, viser historien her lidt om, hvordan livet var i Låsbygade midt i 1800-tallet, og det var såmen nok ikke ret meget anderledes 35 år tidligere, med undtagelse af krigen.

Selve navnet Låsbygade skriver August F. Schmidt om i bogen Fra Koldingegnen I, hvor han skriver:
Låsbygade har navn efter en tidligere landsby ved navn Lusby. Den 22. september 1484 skrives bynavnet Luseby. Den 21. januar 1500 er det Lwsby Gadhe. Den 2. marts 1513 er det Lusby. I 1683 ses Lusebye Tofft. Senere igen ses det som Losbye. Forleddet i navnet synes at være insektnavnet Lus.

Denne historie om livet i Låsbygade er et udpluk af artiklen En adjunktkones erindringer fra Kolding 1847 til 1849, der findes i Vejle Amts Aarbøger, 1946, og som skrevet af Kjeld Galster. Adjunktkonen er Chrestence Gudme, som er født i Tved præstegaard, der er gift med adjunkt H.J.J. Schmith.

Om turen til Kolding slutningen af august 1847 skriver fru Gudme:
Fra Snoghøj kørte vi da videre med pakkeposten. Jeg var træt af rejsen og faldt i søvn. Men da vi nåede Gudsø, vækkede min mand mig og sagde: ”Nu må du ikke sove længere, nu skal du se!”. Og da jeg ret fik øjnene op, følte jeg heller ikke trang til at sove. Hvor var det en vidunderlig dejlig morgen. Solen var lige ved at stå op; hele vejen herfra og til Kolding frembød de yndigste afvekslinger af bakke, dal, mark, skov, og hvert øjeblik kom en åbning mellem træerne, hvor havet kom spejlblankt og klart til syne. Hvor var jeg henrykt og glad over alt dette; jeg havde ingenlunde forestiller mig, at der var så smukt.

Om gadebelysning og nyheder skriver Gudme:
Kolding var den tid en meget stilfærdig by, og da særlig i den del af byen, hvor vi boede (Låsbygade). Belysningen på gaderne var der ikke; alle mennesker havde svage håndlygter, som de gik med om aftenen. Vi brugte ikke lygte, men ravede hjem i mørke, så godt vi kunne. Da København fik Gasbelysning, købte Kolding nogle hundrede af de kasserede tranlygter til at oplyse gaderne med.
Byen havde, i de første år vi var der, ingen avis. Skulle noget bekendtgøres, f.eks. auktioner, eller om nogen havde tabt noget, eller om der kom kød, flæsk, ørred osv. på torvet, så gik udråberen byen igennem, slog på tromme og oplæste bekendtgørelserne.

Om årsagen til, at man spiste tidligt i Kolding:
Ved bordet blev holdt mange taler, både alvorlige og gemytlige. Man spiste med god appetit, thi middagen holdtes meget tidligt i alle huse i byen. Heri havde rektor C. F. Ingerslev [1803-1868] del, thi han ville på ingen måde have samlet skoletid, hvilken han anså skadede drengene. Skoletiden var fra 8 til 12 og fra 2 til 6. Efter latinskolen rettede de andre skoler sig, da så mange familier havde skolesøgende børn, indrettede man måltiderne derefter. [Gudme fortæller herefter en masse of rektorens måde at være på samt omdømme blandt lærerne]

Om jyder og deres sprog:
Således at man hellere skulle købe det smør, der kom ind ad Sønderport end det ad Nørreport. Den første markedsdag, jeg var i Kolding, gik min pige ud for at købe smør til os. Hun bragte en vestjydsk bondekone hjem med. Denne havde en høj, sort mandfolkehat på hovedet og talte et for mig aldeles uforståeligt jydsk. Min pige forstod hende imidlertid og havde købt smørret af hende. Dette var meget dårligt, og da vi brugte deraf, fandt vi stykker af kartofler æltede ind deri.

Gudme fortæller derefter om Koldings 3 klubber og vinterens 3 assembler. Hun fortsætter med latinerballerne:
Latinerballerne forekom mig morsomme. Hver dreng kunne tage en dame med; ellers var kun disciplenes forældre eller værger og skolens lærere med deres familier tilstede. Byens præster og borgmester blev vel indbuden. Dansen med alle de små kavalerer gik meget livligt. Når der skulle spises, bør rektoren sin kone armen, og de gik i spidsen for toget til bords. Man sad her ved sluttet bord; men beværtningen var kun smørrebrød og kage, dertil en halv flaske rødvin til hver herre. Ved bordet holdtes mange taler; rektorens var særdeles livlige, disciplenes lidt generte.

Historien fortsætter med kongens død og om sørgeforordningen i forbindelse med denne. Og så starter krigsforberedelserne 1848:
Da det Slesvig-holstenske oprør udbrød, blev der selvfølgelig stor uro i Kolding. Vi lå jo der lige ved grænsen, først for hånden, og kunne ikke undgå stærk berøring med krigen. Den første forberedelse, man tog i Kolding, tror jeg nok var, at de forældre, der kunne gøre det, sendte deres voksne døtre bort, over til Fyen og Sjælland.
…
Man var meget utålmodige efter, at der skulle blive sendt danske krigsfolk til vor beskyttelse. Formodentlig for at berolige gemytterne noget, blev der sendt en Lieutenant Løvenhjelm med nogle hundrede mand. Vi hilste dette med glæde, som et tegn på, at man gjorde alvor af at holde os fjenden fra livet. Senere kom der da flere krigsfolk. Frederik VII drog igennem Kolding; en æresgarde af 200 slesvigske bønder fulgte ham til hest.
…
Vor nuværende Kong Christian IX, dengang en ung prinds, var chef for den særdeles smukke hestegarde – af hvilken grund disse var kommet til Kolding ved jeg ikke; men de var indkvarteret på Staldgården. Da rygtet opstod [et slag var tabt i Slesvig, og danskerne var på flugt], mente de at burde bringe sig i sikkerhed skyndsomst muligt; og det så ikke synderligt oplivende ud for os andre, at se dem styrte af sted gennem gaderne, ud af byen, med våben og kyrads i hænderne, uden at give sig tid til at trække det på.

Om den 20. april 1849:
Det var en overmåde uhyggelig dag for os. Vel var vi ikke selv udsatte for fare; men det var første dag, vi havde kampen med alle sine rædsler i vor nærhed; og vi vidste vel nok, at angrebet ikke kunne tilbageslås.
Under kampen kom toldkasserer Ehnhus ind til os med alle pengene fra Toldkassen og bad os om at gemme dem. Vi tænkte ikke på at værge os derved…
…
Dette skete nu under begyndelsen af kampen, da vi endnu ikke i Låsbygade mærkede synderligt andet dertil, end at vi kunne høre skydningen. Dog havde vi det ikke længere så roligt. Lazarettet lå i nærheden af vor bolig, og de sårede blev transporterede forbi vore vinduer; vi boede i stueetagen. Jeg sad ikke ved vinduet, men kunne ikke undgå at se vore sårede jægere blive båret forbi i bårer af hvidt lærred, der var syet fast på 2 stænger. Den lille Johannes Boesen, som vi havde i kost, stod ved vinduet og så derpå.

Adjuktens kone fortæller meget mere om Kolding, livet i Låsbygade og krigens rædsler, men du må låne årbogen på biblioteket, hvis du vil læse resten.

Lidt fakta: Den 20. april 1849 trækker danskerne sig tilbage nordpå og opholder sig derefter omkring Almind og Viuf. De danske generaler beslutter dog at gå til modangreb, og de angriber igen den 23. april 1849. Der blev angrebet fra to flanker: Tavlov på den ene side og Harte op mod Almind på den anden. Danskerne taber slaget. Der er tab blandt danskerne, og en af de unge mænd, der sætter livet til for Danmarks skyld denne dag, er nok Christen Andersen Tydsk alias Christen Andersen Meilbye fra Mejlby i Himmerland, som vist nok begraves i Kæmpekrigergraven i Fredericia, selv om han er en af de ukendte på begravelsestidspunktet. I selve Kolding bliver begravet 16 danske soldater.

Bliver der så født børn på det pågældende tidspunkt i Kolding? Faktisk bliver der kun født to børn i byen i løbet af de 3 værste krigsdage og faktisk resten af måneden:
Den ene er rebslagermester Jørgen Hansen Ludvigsen og hustru Gunder Marie Ankersen, som får sønnen Johan Peter Ludvigsen den 20. april 1849 i Låsbygade nr. 90, mens kriger raser. Ved folketællingen året efter bor familien stadigvæk i Kolding med 4 børn, hvoraf lille Johan Peter stadigvæk lever.
Den anden er tømmerkarl Peder Madsen og forlovede Mette Marie Hansdatter i Låsbygade no. 83, der får datteren Mette Marie Madsen. Lille Mette Marie Madsen overlever også krigen, og hun bor hos forældrene ved folketællingen 1850.
Der er ingen børn, som bliver døbt i Sct. Nicolaj kirke, mens krigshandlingerne står på i selve byen. Den første dåb efterfølgende finder sted den 3. maj 1849.

Og er der almindelige Koldingensere, der dør under krigshandlingerne? I hvert fald ikke kvinderne: Den 23. april 1849 dør husmand Knud Jensens datter, Caroline Cecilie 7 uger gammel, så det er næppe på grund af slaget. Den 24. april 1849 dør Peder Pedersens enke, Bodil Johanne Pedersdatter, og hun bliver 83 år gammel. Det vides ikke, hvem hun var, men hun ville muligvis være død med eller uden krig på grund af alderdom.

Når man kigger på mandesiderne, bliver det mere interessant. Den 23. april 1849 skriver præsten:
16 danske og 11 slesvig holst soldater falden i slaget ved Kolding
von Schindel    Major, Commandeur for 5te Lin. Batal. falden i slaget ved Kolding ved Sønderbro
Igen uden dødsdato men med begravelsesdato den 26. april 1849 skriver præsten:
2 danske soldater
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 27. april 1849:
Ole Henriksen         Karl for Mads Limschous Enke    
Truffen af en kugle, som han kiørte med et læs saarede Slesvig holstener
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 28. april 1849:
9 danske soldater
Dødsdato den 23. april med begravelsesdato den 28. april 1849:
Barn    Slesvig holsteners frivillig Kiøbmand    Haart saaret i slaget ved Kolding den 20. april
Dødsdato den 26. april med begravelsesdato den 30. april 1849:
Hans Erichsen        Tømmermand, gift    Død af alderdom  70 år
Dødsdato den 1. maj med begravelsesdato den 3. maj 1849:
Thomsen        Sergeant ved 1. Lin. Batal., gift    24 år
Død efter et saar, han havde fået i slaget ved Haderslev
Dødsdato ? med begravelsesdato den 3. maj 1849:
En slesvig holstensk menig
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 8. maj 1849:
11 menige fra den slesvig holstenske Armee        2 officerer, navnlig Lieut. von Ulrich
Falden i slaget ved Gudsø den 7. Mai
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 9. maj 1849:
7 menige, hvoriblandt efter sigende vare 2 danske
Falden i slaget ved Gudsø den 7. Mai
Dødsdato den 7. maj med begravelsesdato den 10. maj 1849:
Emil von Schliffen – og Grabner, Berliner    
Schliffen faldt efter den gieve ? mellem Viuf og Veile, Grabner i slaget ved Gudsøe
[Indbetales til kirken 25 rigsdaler for gravsted]
Dødsdato den 11. maj med begravelsesdato den 15. maj 1849:
Jacob Møller    Skomager Jens Møllers søn     5 ¾ år    ? (Rosenstand) efter skudsaar
[skomagermester Jens Møller og Frederikke Tvede i Reberbanen, søndre side 6, har i 1845 en søn med navnet Jacob, der da er 2 år gammel. Det er deres eneste barn på tidspunktet, og han dør som sagt som et offer for krigen 1849. I 1850 har de dog fået en datter, der hedder Maria Elisabeth Møller, og hustruen kaldes da Maria Frederikke født Frede. Det stemmer med, at hun er døbt som Marie Frederikke Frede den 28. januar 1816 som datter af begedreier? Johan Christopher Frede og Marie Elisabeth Hansdatter i Kolding.]

Listen fortsætter herefter i kirkebogen med især slesvig-holstenske soldater frem til begravelsesdatoen den 23. juli 1849, deraf flere af disse soldater, der blev såret i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Endelig er der til allersidst en sidste sådan begravelse den 8. august 1849 af en slesvig-holstensk soldat.

I Koldingbogen 1979 skriver P. Martin Møller også lidt om livet i Kolding fra den 20. april til den 23. april 1849. Møller skriver bl.a. om den 20. april:
Lieutnant Holbeck, som anførte dem, ville se, hvor fjenden var placeret, trådte op på Glarmester Thomas Thomsens trappe [på matrikel 360 og 147], hvor han blev ramt af en kugle i underlivet. Han blev bragt in til Thomsens, og doktor Ferber blev tilkaldt, men denne ville ikke følge med. Holbeck blev ført til Fredericia, hvor han døde nogle få dage senere. Matrikel 352 Helligkorsgade 20: Under (efter) gadekampen ville skomager Møllers søster gå ind i denne ejendoms forstue, men gik tilbage, da der var en stor plask blod på gulvet.

Endvidere skriver Møller:
Kampen, som var begyndt kl. 7 om morgenen, blev ved med at rase, og der blev båret flere sårede bort, det var farligt at komme i Søndergade, thi kuglerne hvinede langs ad gaden. Dette sås bedst på gæstgiver Madsens port, dvs. nuværende matrikel 314, hvori der sad mange kugler. Tre civile, som fra hjørnet af Søndergade og Rendebanen Helligkorsgade ville følge kampens gang, blev ramt i nærheden af knæet, som de må have rakt frem. Laurits Schouerlig blev ved med at bringe meldinger til og fra kaptajn Caroc, og han udførte det med raskhed og uforsagt. Både han og hesten kom uskadt derfra.

Møller fortsætter om den 23. april:
Vi blev overrasket om morgenen, da Slesvig-holstenere blæste alarm og rykkede ud for at besætte skansen nord for byen. Min yngste bror, Frederik, kom hjem og sagde, nu sprang der en granat i den gård, der nu beboes af boghandler Løding, matrikel 312 i Helligkorsgade. Han havde hørt knaldet og set en sort sky, men den gjorde ingen skade. Ligeledes kom en 6 pundig kanonkugle og traf 2. etage af boghandler Grauballes gård i Vestergade, matrikel 259.

[Red. om personerne:
Løjtnant Holbæk bliver begravet i Fredericia, hvorefter der skrives den 1. maj 1849 i H. G. Bønnelyckes dagbog: ”I Dag begravedes Lt. Holbæk og 3 Menige med stor militær Honnør”.
Ved folketællingen i 1850 er Thomas Thomasen en glarmester på 63 år med adresse i Østergade 147. Hans tjenestepige, Marie Madsdatter, er en datter af Mads Madsen og Mette Marie Larsdatter i Viuf.
Doktor Ferber er den 60-årige Carl Frederik Ferber, som ved folketællingen i 1850 bor i Torvegade 216 med sin hustru. Foruden at være læge, er han også toldbetjent.
Gæstgiver Madsen er Mads Madsen, som ved folketællingen i 1850 bor i Korsgade 241 med hustru, 4 børn og 9 tjenestefolk – de fleste fra Eltang og Taulov, men også Niels Jacobsen, født i Lem i Ringkøbing amt ca. 1818.
Boghandler Løding: hvem han er vides ikke, da den eneste lignende er Jochum Lødding, men han er stenhugger og ikke boghandler.
Boghandler Grauballe er Mads Pedersen Grauballe, der i 1850 bor i Vestergade 17. Han er født i Svostrup i Viborg amt ca. 1790 og bor sammen med en plejedatter, Johanne Kirstine Jacobsen, født ca. 1830 i Randers.]

Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere fra Møllers minder i Kolding under krigen i 1849.

Præsten bruger meget Bemærkningskolonnen til at fortælle om dem, der blev dræbt i krigen ved Kolding 1849, deriblandt altså 2 børn.

Et ældgammelt sagn fra Koldinghus

M. Lorensen skriver i artiklen Folkesagn og folketro for største del samlet i Nørreherred ved Grenå en masse sjove sagn. Midt iblandt disse historier fra Mols er der en enkelt, som har interesse for Kolding – nemlig historien om spøgeriet på Kolding Slot, som jo må være ældre end 1808. Lorensen skriver:

Der er mange af dem, der i tidligere tid har været soldater, som fortæller meget om spøgeriet på Kolding Slot. Der går en hertuginde eller sådan en fornem en i sine daglige klæder med et stort nøgleknippe i hånden; når skilvagten bare lod, som om han ikke så hende, gik hun ganske roligt forbi, men så han efter hende, vendte hun sig mod ham og så forfærdelig ud; men hun gjorde nok eller ingen noget.

Thuras bidrag til Kolding Latinskole

I Vejle Amts Aarbøger 1946 skriver C. Tang Petersen om Magister Albert Thura og dennes indflydelse på Kolding i artiklen En Koldingrektor fra Holberg-tiden. Her er nogle små uddrag, som handler om Kolding.

Tang Petersen skriver om Thura, efter at denne er ankommet til Kolding Latinskole fra København:

Han fordybede sig straks i det emne, han ved sin tiltrædelse allerede havde været inde på, nemlig skolens historie. Han har efterladt sig et smukt minde i en anselig foliant, som findes i skolens arkiv: Skolebog for dend Kongelige Skole udi Colding, begyndt 1724. Han fortæller om denne i skolebygningen. Den var opført midt i det 16de århundrede på Christian den IIIs Dronning Dorotheas bud. Grundstenen var lagt 1566, og var en for sin tid ret anselig bygning.
…
Under svenskekrigen havde den lidt meget. Kirken søgte at reparere den, men efterhånden blev det umuligt at gøre den i stand, og Thura siger om den, at den indvendige ”så ligere ud til et af fjenden ødelagt og forstyrret hus end en kongelig skole, efterdi katedre, borde og bænke i skolen enten savnedes aldeles eller var formultrede (hensmuldrede), oprådnede og i en elendig tilstand”. Da Hoffet i anledning af Pesten 1711 boede på Koldinghus, forærede Frederik den IVs søster, Prinsesse Sophie Hedevig, skolen en sum penge til nyt inventar, men få år efter var skolen så faldefærdig, at man var nødt til at flytte det nye inventar over i kirken.
…
Thura fortæller også i et brev, at en af de på skolen boende lærere engang under en storm i største hast måtte forlade skolen midt om natten og søge tilflugt hos en ven i nærheden. I årene 1725 til 1728 stod skolen helt forladt. Så tog bispen, sognepræst Laurits Lehe og borgmesteren Jens Riis affære, fik den gamle bygning nedrevet og en ny opført. Men man havde ingen penge og måtte bygge på kredit.
…
Et andet spørgsmål, som også interesserede Thura meget, var skolens bibliotek. I 1586 havde en mand ved navn Onsild Mejer begået et mord i Kolding. Han flygtede. Efter loven tilfaldt hans ejendele kongen; blandt disse var en bogsamling på ikke mindre end 253 bøger, som kongen skænkede til skolen. Det var et efter den tids forhold et meget anseligt bibliotek. Ribe Latinskoles bibliotek havde f.eks. kun 46 bøger. Da Thura tiltræder sin stilling ved latinskolen er den kun EN bog tilbage af den store samling!

Hvis du vil læse mere om Albert Thura og hans virke før, under og efter Kolding, må du læse resten i årbogen.

Konfirmerede i Kolding fra landsbyerne omkring og andre byer

Der blev i gamle dage i Kolding Sct. Nikolaj kirke konfirmeret en del unge fra landsbyerne omkring Kolding, fordi de var i lære eller i tjeneste i byen allerede på det tidspunkt, hvor de skulle konfirmeres, men der kom også unge til byen på grund af latinskolen. Præsterne var dog i perioder så venlige at fortælle, hvem de er. Så her er en liste fra opslag 347-352+ 466-484 i bogen 1751 til 1815:

Qvasimo 1752: Casten [Christensen], Christen Rasmussens søn i Almind
15 p Trin 1753: Jacob Buch, provst Jens Buchs søn i Hiarup, Henrich [Nielsen], søn af Niels Sørensen i Gudsø
17 p Trin 1754: Christen [Christensen], søn af Christen Hansen i Bramdrup, tienende Niels Hattermagers enke
Qvasimo 1755: Jens [Mortensen], søn af Morten Jensen i Vissing, Johan Daniel [Christensen], søn af Christen Rasmussen i Almind, Peder Hansen, søn af Hans Nielsen i Skærup
Qvaismo 1756: Bertel [Jensen], søn af Jens Thomsen i Skærbæk i Taulov sogn, Daniel [Marcussen], søn af Marcus Jensen i Lejrskov sogn, Anders [Sørensen], søn af afg. Søren Hansen i Sønder Vilstrup, Peder [Jacobsen], søn af afg. Jacob Simonsen i Limskov, Jep [Andersen], søn af Anders Clausen i Eltang, Karen [Nicolaysdatter], hvis far Nicolay er bonde i Seest
16 p Trin 1756: Christen [Sørensen], søn af degnen Søren Rasmussen i Thistrup, Niels [Rasmussen], søn af Rasmus Nielsen, bonde i Højrup i Stepping sogn, Haderslev amt, Christian [Larsen], søn af afg. Lars Matthiesen i Middelfart
Qvasimo 1757: Nicolaj [Hansen], søn af Hans Matsen [Madsen] i Tved, Jacob [Nielsen], søn af Niels Knudsen i Nørre Biert, Sara [Terchildsdatter], datter af afg. Terchild i Gudsø Mølle
17 p Trin 1757: Rasmus [Andersen], søn af Anders Rasmussen i Vamdrup, Ingeborg, datter af Anne Margrethe på Tugthuset i Viborg.
Qvasimo 1758: Niels [Lauritzen], søn af Lauritz Nielsen i Seest, Morten [Olesen], søn af Ole Hansen i Eltang, Hans [Pedersen], søn af Peder Nielsen i Eltang
19 p Trin 1758: Johannes [Andersen], søn af Anders Pedersen i Seest, tiener hos tolder Skyberg,
Qvasimo 1759: Jens [Poulsen], søn af Poul Nissen i Ødis Bramdrup, Jens [Jensen], søn af Jens Jensen i Sønder Vissing
16 p Trin 1759: Andreas [Thomsen Ørbech], søn af Thomas Jensen Ørbech i Nyborg [i Øster Starup sogn], hos Junghans, Anna [Poulsdatter], datter af Poul Hansen i Bølling, i Slotsmøllen
Qvasimo 1760: Friderich Christian [Friderichsen ?], søn af Anna Friderichs i Eltang, Peder [Christensen], søn af Christen Christensen i Bramdrup
18 p Trin 1760: Jacob [Hansen], søn af degnen i Veerst, Hans Lauritzen, fra latinskolen
Qvasimo 1762: Morten [Termansen], søn af degnen i Vejen, Terman Mortensen, fra latinskolen
Qvasimo 1763: Niels [Lavesen], søn af Lave [Lauge] Nielsen i Pjedsted
18 p Trin 1763: Inger [Thomasdatter], datter af Thomas Sørensen i Pjedsted
Qvasimo 1765: Christen [Hansen Brøndfeld], søn af Hans Brønfeld, bonde i Gudsø
[Derefter en del år, hvor præsten sjusker!]
Den 6. oktober 1805: Karen Hansdatter af Egtved sogn
Den 24. april 1808: Jep Hansen og Søren Hansen af Seest, Inger Pedersdatter af Tved
Den 30. september 1810: Søren Pedersen født i Bække sogn
Den 1. april 1812: Mads [Andersen], Anders Nielsens søn i Jordrup tienende ?
16 p Trin 1813: Lærde skole: Otto Voigt født på Als, 16 år, Peder Høxbroe født i Vejle, 16 år, Anton Christian Høxbroe født i Rødding, 15 år, Gordinnus Wernecke født i Kiøbenhavn, 15 år, Christopher Andreas Høst, søn af provst Høst i Smidstrup
Den 17. april 1814: Hans Hansen, søn af husmand Hans Christensen i Harte, 15 år, Gorritz Jørgensen, søn af Jørgen Jørgensen på Schouskourup i Brenderup sogn på Fyn, tienende ?, 14 år, Anne Hansine Thomsen, datter af afg. ? Thomsen, født i Grønning i ? stift, 15 år, Anne Hansdatter, datter af tømmermand Hans Jensen, født i Haderslev, 15 år, Engel Pedersdatter, datter af Peder Kieldsen, født i Heinsvig sogn, 15 år
Den 2. oktober 1814: Hans Larsen, søn af Lars Pedersen i Tved, født i Strandhuse, 15 år, Hans Christian Schou, uægte søn af Anne Hansdatter og Hans Nielsen i Flensborg, født i Sandager sogn, 17 år, Sabine Frederikke Magdalene Voigt, født i Nordborg på Als, 15 år, Elisabeth Nielsen, født på Straarup i Dalby sogn, 15 år
Fra 1815 og efterfølgende er der følgende udvalg:
Den 1. oktober 1815: Mette Regine Theillade, datter af Peder Theillade i Aarhus, 13Å6M, Anne Margrethe Kiær, datter af hr. Kiær på Ørumgaard, 15Å3M, Anne Sophie Lund, datter af Christian Frederik Lund, snedker i Ferup, 14Å5M, Peder Thuesen, søn af Thue Pedersen i Borlev, 15Å9M, Christen Jensen, stedfar er David Laas og Barbara Christensdatter ved Eltang kirke, 14Å2M, Lauritz Jensen, søn af husmand Jens Christensen af Damhuset i Bramdrup,14Å6M, Lars Buch, søn af vertshusmand Peter Koed og Mette Jensdatter i Kolding men født i Norup, 17Å
Den 21. april 1816: Carl Christian Schouboe, født i København den 18. april 1800, August Albrech Heim, født i Hjemtofte på Sjælland den 13. oktober 1801, Jens Pedersen Gaardmand, født i Horsens den 8. september 1800, Jens Andresen Hornbech, født i Haderslev den 22. januar 1802, Hans Jensen, søn af Jens Thronsen Taher og Ingeborg Svendsdatter i Nyekirke, Berthel Henningsen, født i Vester Nebel den 19. oktober 1794, søn af afdøde Henning Henningsen
Den 21. april 1816: Mette Marie Søeballe, datter af Jens Sørensen Søeballe, født i Horsens, Marie Christine Eleonora Jochumsen, datter af Johan Caspar Jochumsen, født i Haderslev, Anne Marie Rasmusdatter, datter af Rasmus Hansen og Inger Cathrine Sørensdatter, født i Haderslev, Lovise August Sønnichsen, datter af Sønnich Marcussen, født i Gravensteen, Henrich Christian Høyer, født i København den 17. september 1799, Peder Madsen, søn af Mads Jensen og Birthe Cathrine Jepsdatter, født i Vejle den 24. oktober 1802
Den 13. april 1817: Petrine Jørgensen, datter af købmand Christian Jürgensen og hustru Marie Christiane Harborg, født i Odense den 2. august 1801, Cathrine Magdalene Blanch, datter af Henrich David og Ane Sophia Blanch, født i Aarhus den 3. juni 1802, Karen Christensdatter, datter af husmand Christen Hansen og Ane Pedersdatter i Almind, født den 29. maj 1803, Etler Jørgensen Møller Lund, født i København den 12. december 1802, Christoffer Henningsen, søn af Henning Bertelsen, døbt i [Vester] Nebel den 14. marts 1801, Rasmus Pedersen, søn af Nis Pedersen og Ane Magd. Nielsen, født i Dalby Mølle den 2. september 1801
Den 29. marts 1818: Ane Rasmusdatter Haderup, 1803, datter af Rasmus Jørgensen og Maren Sørensdatter af Haderup, Christopher Sølling Høxbroe, den 10. juni 1803, søn af Hans Høxbroe og Claudiana Sabine Sølling i Rødding, Mads Qvistgaard Høst, den 1. december 1803 i Gjellerup sogn, søn af provst Høst og Inger Marie i Smidstrup
Den 4. oktober 1818: Peder Nissen Pedersen, den 29. november 1802, søn af Nis Pedersen Møller og Ane Magdalene [Nielsen] i Dalbye Mølle, Jacob Nielsen Haugaard, den 7. august 1803, søn af Niels Cleson og Birthe Jacobsdatter i Rødding, Ane Barbara Belt, den 16. februar 1803, datter af Evald Belt og Ane Lucie af Sønder Stenderup

Matrikelfortegnelser over Kolding by 1761 til 1791

På Kolding arkiv har de i hardcopy udgaver af matrikuleringerne 1761, 1771, 1781 og 1791. Man får lidt oplysninger om, hvilke bygninger der ligger på den enkelte matrikel, og hvor meget de anses at være værd. Dette bruges til de brandforsikringer, som ejere var tvunget til at have, så de ikke mistede alt, hvis byen brændte.

Herunder er nogle eksempler på ejendomstakseringer:
                                                         Vurderingstakst
Låsbygade 57: Rådmand Mads Paaby           670
Låsbygade 81: Jacob Satterup                     160
Østergade 126: Hans Laugesen                   110
Hellig Korsgade 140: Peder Hielm                  710
Slotsgade 183: Peder Hielm                         250
Rendebanen 179: Hans Basse                      410
Klostergade 194: Hans Poulsen Basse            190
Klostergade 210: Peder Meier                        90
Vestergade 230: Maren salige Lars Paabyes    120
Vestergade 232: Christian Risum                   570

Du må gå til kilden, dvs. de oprindelige matrikuleringer, hvis du vil vide mere om, hvad der var af bygninger på de forskellige matrikler.

Trolovelser, vielser og andre sjove navne i Sct. Nicolaj kirke i Kolding

Den 11. august 1646: Mads Jespersen af Sønder Stenderup bliver trolovet til Margrethe Pedersdatter af Kolding.
12. november 1646: Niels Nielsen Wilstrup skolemester af Kolding bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter af Fanget sogn på Fyn.
Den 17. november 1646: Johann Vegott af Hamburg bliver trolovet til Lisbeth Docke.
Den 26. november 1646: Peder Mortensen af København bliver trolovet til Maren Knudsdatter.
Den 13. december 1646: Hosekræmmer Søren Pedersen af Kolding får døbt datteren Else Sørensdatter. Kobbersmed Niels Danielsen af Kolding er fadder.
Fest Epiph 1647: Mourits Jensen Schiffar af Kolding bliver trolovet til Karen Nielsdatter.
Den 25. marts 1647: Christen Nielsen af Skanderup sogn bliver trolovet til Kirsten Hansdatter af Kolding.
Den 8. april 1647: Knud Pedersen Redebeck af Kolding bliver trolovet til Maren Pedersdatter.
Den 22. april 1647: Korporal Frantz Normand under Niels Lycke bliver trolovet til Anne Michelsdatter.
Den 20. maj 1647: Iver Nielsen Torsted af Kolding, der er enkemand efter Magrethe Iversdatter, bliver trolovet til Maren Hansdatter, der er enke efter Søren Jensen.
6 p Trin 1647: Iver Christensen Wondsyld af Kolding bliver trolovet til Maren Jørgensdatter, der er enke efter Anders Povelsen.
Den 5. august 1647: Sognepræst Lambert Povelsen Barfod af Thorstrup i Ribe Amt bliver trolovet til Inger Jensdatter af Kolding.
Den 16. september 1647: Oluf Jepsen Buck af Nagbøl i Skanderup sogn bliver trolovet til Maren Eriksdatter af Kolding.
Den 24. september 1647: Anker Ibsen af Kolding [Anker Jepsen] bliver trolovet til Maren Jensdatter, der er enke efter byskriver Frederich Hansen.
Den 21. oktober 1647: Anders Andersen af Asperup Sogn på Fyn bliver trolovet til Maren Simonsdatter, der er enke efter Hans Bølling.
Den 21. december 1647: David Johansen Schrøder af Kolding bliver trolovet til Karen Michelsdatter.
Den 3. februar 1648: Ladefoged Hans Christensen af Kolding bliver trolovet til Karen Nielsdatter, som er enke efter Jep Mortensen.
Oculi 1648: Spormager Oluf Bertelsen af Kolding bliver trolovet til Anne Hansdatter.
Fest Michael 1648: Møllersvend Jes Pedersen af Kolding bliver trolovet til Giertrud Christensdatter, der er enke efter Lars Nielsen.
1. advent 1648: Knivsmed Peder Povelsen af Kolding bliver trolovet til Kirsten Laursdatter.
Den 7. december 1648: Wilhelm Nielsen af Kolding bliver trolovet til Anne Nielsdatter.
Den 1. februar 1649: Hans Hansen Tydsk af Kolding bliver trolovet til Kirsten Hansdatter, som er enke efter Rasmus Andersen.
Den 15. marts 1649: Mads Nielsen af Skanderup sogn bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter af Kolding.
Den 21. marts 1649: Peder Torstensen Marstrand af Kolding bliver trolovet til Anne Michelsdatter.
Den 8. april 1649: Hans Nielsen Eystrup af Kolding bliver trolovet til Kirsten Steffensdatter.
Trinitatis 1649: Anders Christensen af Nordbæk i Egtved sogn bliver trolovet til Maren Nielsdatter af Kolding.
Johannes Bapt 1649: Hans Jensen af Ødsted sogn bliver trolovet til Kirsten Olufsdatter af Kolding.
Den 13. november 1649: Jens Jensen Schofmager fra Bramdrup troloves til Kirsten Simonsdatter
Den 1. marts 1650: Rytteren Claus Tønder troloves til Kirsten Pedersdatter
Den 1. marts 1650: Niels Madtzen Rosendall troloves til Anne Otthe Sørensensdatter
Den 13. marts 1650: Terkell Ebbesen troloves til Anne Nielsdatter
Den 17. juli 1650: Jens Jensen Raffn fra Willstrup bye troloves til Karen Pedersdatter
X Trin 1650: Nis Jensen Wistorps troloves til Dorthe Jensdatter salige Laurids Jørgensens
Den 12. marts 1651: Hans Christensen Enøe shomager troloves til Mette Miekelsdatter
Den 22. marts 1651: Søren Staffensen troloves til Birgitte Madtzdatter
24 p Trin 1651: Madtz Jensen Geising troloves til Woldborg Nielsdatter
Den 13. november 1651: Niels Povelsen Øhr troloves til Mette Udesdatter
Marts 1652: Laris Bertelsen Bugge troloves til Maren Pofvelsdatter
Den 29. april 1652: Hans Madtsen Nottke troloves til Anne Pedersdatter
4 p Trin 1652: Werner Teche von Mulefinder Mechelberg troloves til Lisbett Johansdatter
Den 6. August 1652: Madtz Madtzen Wiborg troloves til Tyre Bendtzdatter
Den 17. november 1652: Baltzar Nielsen Østrup troloves til Bodill Pedersdatter
Den 12. januar 1653: Poffvel Thomsen Selstrup troloves til Anne Andersdatter
Den 20. april 1653: Oluff Andersen Sadler troloves til Anne Mortensdatter
Den 16. september 1653: Peder Sørensen Ødis troloves til Maren salige Michel Adsersens
Den 1. december 1653: Hans Hansen Bøgsted troloves til Anne Ottsdatter
Qvat. 1654: Anders Oluffsen Smid i Almind troloves til Kirsten Jensdatter
Den 31. marts 1654: Hans Kosilis sadelmager troloves til Tinsile Poulsdatter
Den 3. januar 1655: Jens Pedersen Melbech troloves til Maren Sørensdatter salige Morten Thomsens
Den 13. februar 1655: Søren Jacobsen Medelfard [Middelfart] bliver trolovet til Maren Niels Danielsens [datter eller enke]
Den 2. maj 1655: Morten Nielsen Sherbech [Skærbæk] bliver trolovet til Mette Pedersdatter Wedsteds
Maj 1655: Niels Hansen Vinter på slottet bliver trolovet til Anne Nielsdatter salige Jørgen Hansens
21 p Trin 1655: Iver Christensen Wondsÿld [Vonsyld] bliver trolovet til Karen Jensdatter
Trin 1656: Hans Thomsen Bierte [Bjert] bliver trolovet til Karen Andersdatter
Den 22. august 1656: Hans Hansen Broch bliver trolovet til Anne Jensdatter
Den 18. september 1656: Thomas Christensen Wandel bliver trolovet til Dorthe Hansdatter
Natal 1656: Povel Hansen Viuf af Kolding [skrevet Wiff] bliver trolovet til Karen Madsdatter.
Den 14. januar 1657: Borger Iver Hansen af Frederichsodde, dvs. Fredericia, bliver trolovet til Gye Hansdatter.
Den 12. juli 1657: Niels Madsen Nebel af Kolding bliver trolovet til Karen Olesdatter Kattrup.
17 p Trin 1657: Mouritz Christensen Wiberg af Kolding bliver trolovet til Mette Jørgensdatter.
…
Den 23. januar 1662: Kaptajn Joachim Bentholt af Kolding bliver trolovet til Christina, som er enke efter Hartvig Adsig.
Fer 2 pasch 1662: Feldbereder Thomas Reebs af Kolding bliver trolovet til Cidzel Pedersdatter.
Jubilate 1662: Skomager Jens Gregersen af Kolding bliver trolovet til Johanne Marcusdatter.
Trinit 1662: Skoleholder Erich Jørgensen af Kolding bliver trolovet til Cidzel Jesdatter.
21 p Trin 1662: Christen Hansen Møller af Kolding bliver trolovet til Ester Jacobsdatter, som er enke efter Peder Glarmester.
22 p Trin 1662: Jens Sørensen Stensgaard af Kolding bliver trolovet til Maren Jepsdatter, som er enke efter Povel Jensen Bagge.
Exaudi 1663: Løjtnant Johan Dalboe af Kolding bliver trolovet til Kirsten Laursdatter Kyed.
14 p Trin 1663: Jens Jørgensen Svenborg af Kolding bliver trolovet til Anna Cathrine Nielsdatter.
17 p Trin 1663: Hans Nielsen Eltang af Kolding bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter.
2 p Epiph 1664: Jep Pedersen Sested af Kolding bliver trolovet til Karen Laursdatter.
…
Den 23. juni 1685: Rektor Malthe Junghans af Kolding får døbt sønnen Jørgen Malthesen Junghans. Rådmand Jens Chronius er fadder.
Den 5. juli 1685: Diderich Skomager af Kolding får døbt sønnen Hans Diderichsen. Mette, som er gift med Lorentz Skomager, er fadder.
Den 6. juli 1685: Rådmand Morten Pedersen af Kolding får døbt datteren Martha Maria Mortensdatter. Studiosus Lauridtz Brorsen er fadder, og Brorsens mor er gudmor.
Den 26. juli 1685: Peder Krejberg af Kolding får døbt sønnen Søren Pedersen Krejberg. Knud Bertelsen og Anders Brorsen er faddere.
Den 30. juli 1685: Rådmand Jens Chrone af Kolding får døbt sønnen Niels Jensen Chrone. Malthe Junghans er fadder.
Den 30. august 1685: Da Anders Skomager får døbt datteren Karen Andersdatter, er faddere bl.a. postmester Hans Lund, Peder Christensen Tran og Maren Pedersdatter Helt af Kolding.
Den 21. januar 1687: Hans Thomesen af Vejle bliver viet til Karen Hansdatter af Kolding.
Den 11. april 1689: Hans Loft af Kolding [skrevet Lofft] bliver viet til Christense Melchior.
Den 8. juli 1690: Apoteker Michael Gynter af Kolding bliver viet til sin fæstemø, Salome.
Den 29. august 1693: Regimentskriver Søren Blansted af Kolding bliver viet til Magrethe Catarina.
Den 31. august 1693: Magister Johan Dorseeus af Kolding bliver viet til Doretea Anchersdatter.
Den 7. marts 1695: Lauridtz Klemendsen bliver viet Kiersten Christensdatter
Den 9. februar 1696: Berent Glarmester får døbt datteren Anna Maria Berentsdatter.
Den 15. februar 1696: Giefge Matthisen Skomager får døbt datteren Margrethe Giefgesdatter. Hustruen til Jep Rye er fadder.
Den 16. februar 1696: Thomas Matthiesen får døbt datteren Dorethe Thomasdatter. Maren, som er gift med Jens Lind, er gudmor. Anna, som er gift med Bunde Marcussen, er fadder.
Den 19. februar 1696: Da Jørgen Handskemager får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter, er fadderne Jeppe Smed, Jep Lassens hustru og en datter til Jens Basse.
Den 15. marts 1696: Et barn til regimentsskriver Johan Hollænder bliver begravet.
Den 28. april 1696: Jacob Danielsen får døbt sønnen Johan Jacobsen. Gudmor er Dorethe Anchersdatter. Faddere er Johan Beier, Niels Baldsersen, Tidemand Pedersen samt hustruen til Peder Barred og Gunne Sophia Hansdatter.
Den 17. maj 1796: Erich Hummerføre får døbt sønnen Ancher Erichsen. Faddere er Niels Høyvad, Bertel Nielsen og rektor Anchers hustru.
Den 24. maj 1796: Organist Johan Peiter får døbt sønnen Martinus Johansen. Faddere er Oluf Bydfor, Claus Adolph, Helstig på slottet, og Hendrich Hansens hustru.
Den 1. juni 1796: Johannes Dorseus får døbt datteren Anna Catarina Dorseus. Anna Margrethe Anchersdatter er fadder.
Den 27. august 1796: Et barn af Søren Blomsted bliver begravet.
Den 10. november 1696: En steddatter til Mads Philip bliver begravet.
Den 15. december 17??: Niels Lomholt vies til Johanne Lucia Lund
Den 11. august 1707: Christen Mortensen Schuster af Andst vies til Anna Marlene Stridersdatter Holst.
Den 12. juli 1708: Juchum Jacobsen Snedker vies til Anna Rasmusdatter
Den 10. januar 1709: Silas Johansen vies til Ane Andersdatter
Den 11. maj 1709: Anders Troelsen vies til Mette Christensdatter
Den 13. oktober 1712: Christian Rödicher vies til Karen Larsdatter
1710-1712 mangler
Den 9. august 1713: Dideric Didericsen Busch troloves til Karen Nielsdatter.
Den 19. september 1714: Maximillian Emmanuel von Blauenfeld troloves til Maren Davidsdatter.
Den 8. januar 1715: Jens Madsen, degn i Seest, troloves til Maren Søfrensdatter.
Den 21. april 1716: Hans Christensen Kielbech troloves til Kiersten Jensdatter. Sponsor: Søfren Christensen Kielbach.
Den 28. oktober 1718: Christen Thomesen Aalstrup troloves til Johanne Tomsdatter.
Den 23. november 1719: Jochum Mejer troloves til Maren Povelsdatter.
Den 16. januar 1721: Peder Poulsen Schlumstrup troloves til Inger Pedersdatter.
Den 24. juni 1722: Johan Daniel Sadelkob troloves til Kiersten Jensdatter.
Den 19. maj 1724: Johan Johansen Chortover troloves til Anne Sørensdatter.
Den 16. september 1724: Murmester Johan Behns troloves til Mette Madsdatter.
Den 13. december 1725: Christian Schvallenberg af Kolding bliver trolovet til Marie Jensdatter.
Den 7. januar 1726: Lorentz Manicke af Kolding bliver trolovet til Hedwig Langen.
Den 7. april 1726: Christian Svallenberg, madame Lindenqvist og Malene Haar af Kolding er faddere, da Hans Jensen får døbt sønnen Rasmus Hansen.
Den 12. april 1726: Madame von der Hartz, forvalter Folsach og tolder Rachlow af Kolding er faddere, da byfoged Christian Grundahl får døbt datteren Sophia Charlotta Grundahl.
Den 15. april 1726: Hustruen til Jochum Skiermer af Kolding er gudmor, da Jesper Blegmand får døbt datteren Karen Jespersdatter Blegmand.
Den 20. april 1726: Ritmester Lützow, borgmester Riis og Jens Damgaard af Kolding er faddere, da regimentskriver Kasberg [skrevet Kasberig] får døbt datteren Inger Marie Kasberg.
Den 10. maj 1726: Da Peder Basballe af Kolding får døbt sønnen Michel Pedersen Basballe, er byfoged Grundahl og Poul Libbe faddere.
Den 19. maj 1726: Hustruen til apoteker von der Hartz, borgmester Riis og Morten Hansen Juhl af Kolding er faddere, da Paul Lauridzen får døbt sønnen Ancher Paulsen.
Den 23. maj 1726: Hustruen til Jochum Skiermer af Kolding er gudmor, Johan Ditmer får døbt datteren Mette Johansdatter Ditmer.
Den 24. maj 1726: Fru oberstløjtnant Hiorth, Daniel Michelsen og madame von der Hartz af Kolding er faddere, da birkedommer Ebbesen får døbt datteren Malene Sabele Ebbesen.
Den 16. august 1727: Curassier [soldat] Georg Conrad Rüge af Kolding bliver trolovet til Christine Margrethe Bechmans.
Den 3. Februar 1728: Ludvig Samuel Schultz af Kolding bliver trolovet til Christine Nielsdatter.
Den 14. december 1728: Jørgen Haar af Kolding bliver trolovet til Maren Lasdatter.
Den 7. marts 1729: Peder Basballe af Kolding er forlover, da Christen Pedersen Roed bliver trolovet til Maren Jensdatter.
Den 9. oktober 1730: Trompeter Georg Nusman af Kolding bliver trolovet til Anne Cathrine Gotfriedsdatter. Forlovere er Gotfried Feldbereder og Jep Lübkær.
Den 1. marts 1731: Lorentz Nielsen Tydsk af Kolding bliver trolovet til Kirsten Andersdatter. Den ene forlover er Niels Tydsk.
Den 30. januar 1733: Hustruen til Erich Hansen Juhl af Kolding samt Jørgen Haar er blandt fadderne, da Hans Henrich Ferdig af Kolding får døbt sønnen Jens Henrich Ferdig.
Den 2. februar 1733: Ritmester Pharo af Kolding og løjtnant Brøgman er blandt fadderne, da Samuel Møller af Kolding får døbt 2 børn [navn og køn angives ikke].
Den 20. februar 1733: Byskriver Bahnsen af Kolding og Henrich Rafn er blandt fadderne, da Niels Holgersen af Kolding får døbt datteren Maren Nielsdatter. De opholder sig hos natmanden i Kolding.
Den 21. februar 1733: Peder Andersen Høyer af Kolding bliver trolovet til Anne Hinrichsdatter. Han må være soldat, da han medbringer tilladelse fra ritmester Waltersdorff.
Den 4. marts 1733: Hustruen til Søren Kieldsen Beck af Kolding samt Niels Pedersen Griis er blandt fadderne, da Palle Skomager af Kolding får døbt sønnen Johan Christian Pallesen.
Den 8. marts 1733: Hustruen til trompeter Fuch af Kolding samt vagtmester Zahrtmann er blandt fadderne, da vagtmester Recksen af Kolding får døbt sønnen Henrich Friderich Recksen.
Den 21. marts 1734: Niels Nielsen Tydsk af Kolding bliver trolovet til Anne Kirstine ?. Forlover er hans far Niels Tydsk samt Jep Jensen Lÿbker alias Jep Lybecker af Kolding.
Den 12. januar 1736: Christian Schneider af Kolding [skrevet Snejder] bliver trolovet til Mette Anchersdatter. Forlovere er Johan Rammel og Johan Rix af Kolding.
Den 21. maj 1737: Johan Ketler af Kolding er forlover, da Niels Jensen og Maren Friderichsdatter bliver trolovet.
Den 16. marts 1738: Jochum Jacobsen Handorph af Kolding bliver trolovet til Anne Hansdatter. Forlovere er Anders Thomesen og Jens Hansen.
Den 7. juni 1739: Peder Hansen Utendahl af Kolding bliver trolovet til Anne Tindel?
Den 20. december 1740: Hans Christensen Hvid af Kolding bliver trolovet til Kirsten Andersdatter. Forlovere er Christian Svalenberg og Henrich Pottemager af Kolding.
Den 23. april 1741: Peder Halwertsen Søborg af Kolding bliver trolovet til Anne Clausdatter. Forlovere er Lorentz Bodemand og Michel Snedker af Kolding.
Den 24. februar 1742: Anders Hansen af Kolding bliver trolovet til Marie Christine Blauenfeldt.
Den 16. november 1742: Peder Jensen Hielm troloves til Anne Nielsdatter. Forlovere er Johan Adolph Møller og Hr. Flye.
Den 3. september 1743: Hans Pedersen og Andreas Torn er forlovere, da Niels Jensen troloves til Woldborg Hansdatter.
Den 9. august 1744: Andreas Lehmejer troloves til Leene Nielsdatter. Forlover: Peder Nielsen Sølling.
Den 16. september 1745: Ebbe Jensen troloves til Karen Hansdatter Lund. Forlovere er curasier [lejesoldater]: Henning Zivertz og Niels Berg.
Den 20. december 1746: Christian Johan Monradus troloves til Mette Pedersdatter. Forlovere er Hans Hansen Skomager og Stephan Worbasse.
Den 26. maj 1747: Rytter Niels Michelsen Wisch troloves til Anne Margrethe Johannsdatter. Forlovere er trompeter Gundelwein og rytter Johan Wisch.
Den 6. juli 1747: Couras. Johan Henrich Rix troloves til Anna Gabriels[datter] Kruse. Forlovere er curasier [lejesoldater]: Peter Gabrielsen og Christian Rix.
Den 27. juli 1747: Jørgen Jørgensen Binderup troloves til Else Lorentzdatter.
Den 24. oktober 1748: Courasier Valentin Mörgen troloves til Johanne Andersdatter. Forlovere er Anders Sadelmager og Johan Christian Kobbersmed.
Den 11. december 1749: [Skipper Poul Basses søn], Anders Poulsen Basse, troloves til Marie Christine Sørensdatter. Forlovere er Henning Hansen og [skipper] Mads Thomæsen.
Den 22. oktober 1750: Uhrmager Nicolaj Möhl troloves til Maren Hansdatter. Forlovere er bedemand Hans Jepsen og skiørtæcker Agaard.
Den 3. februar 1751: Jens Christensen Dyrborg, som er rytter ved Holsteins kompagni, udlægges til barnefar, da Maren Nielsdatter får døbt sin uægte datter for Anne Kirstine Jensdatter Dyrborg. Maren, som er hustru til Carl Roxman, er del-gudmor.
Den 4. februar 1751: Bager Peder Hielm er forlover sammen med feltbereder Thomas Gottfredsen, da feltbereder Peder Sørensen troloves til Anna Larsdatter.
Den 10. juni 1751: Korporal Hans Poulsen Felding troloves til Dorothea Jensdatter. Vagtmester Møller og Raun er forlovere.
Den 25. juni 1751: Skomager Stephan Waarbasse [Vorbasse] er forlover sammen med Anders Christensen, da Thomas Nielsen og Maren Nielsdatter troloves.
Den 8. juli 1751: Peder Christensen Felding er forlover sammen med købmand Jørgen Haar, da Jens Jacobsen og Else Jepsdatter troloves.
Den 14. september 1751: Hattemager Joen Rasmussen troloves til Anna Barbara Meyer. Forlovere er Hans Henrich Fertig og hattemager Niels Jensen.
Den 30. september 1751: Christian Sørensen Hiort troloves til Anne Malene Diderichsdatter. Forlovere er slagter Ancher Nielsen og hattemager Niels Jensen.
Den 8. oktober 1751: Rytter Hans Friderich Hendrichsen troloves til Anna Maria Hendrichsdatter. Forlovere er rytter Hendrich Diderichsen og rytter Hans Nielsen.
Den 19. november 1751: Rytter Johannes Johansen Korthaus troloves til Inger Cathrine Jonasdatter. Forlovere er vagtmester Møllertz og Sørensen.
Den 3. december 1751: Glarmester Nicolaj Primon er forlover sammen med snedker Michel Nielsen, da smeden Lars Johansen troloves til Maren Pedersdatter.
Den 18. januar 1752: Hans Castensen, som er rytter ved Prüs’ kompagni, udlægges til barnefar, da Cathrine Margrethe Schrøder får døbt sin uægte søn for Peder Hansen Castensen.
Den 20. januar 1752: Rytter Johan Christian Kruse udlægges til barnefar, da Karen Lauritzdatter får døbt sin uægte datter for Else Cathrine Johansdatter Kruse. Hustruen til korporal Bøye er gudmor.
Den 10. februar 1752: Rytterne Christian Rix og Valentin Mörgen er forlovere, da rytteren Peder Kruse troloves til Zidsel Christine Pedersdatter.
Den 9. marts 1752: Rytter Jens Christensen Lancken troloves til Johanne Christensdatter. Forlovere er kvartermester Bertelsen og vagtmester Sørensen.
Den 5. maj 1752: Maleren Carl Merzroth er forlover sammen med Niels Nielsen Smid, da Key Pedersen og Maren Bertelsdatter troloves.
Den 28. september 1752: Trompeter Hans Bugislaus troloves til Margrethe Cathrine Bøgvad. Forlovere er skomagerne Niels og Anders Bøgvad.
Den 23. november 1752: Lorentz Hansen Bruun troloves til Giertrud Johannesdatter. Forlovere er bager Jens Bruun og skomager Rasmus Hansen Bruun.
Den 30. november 1752: Skipper Poul Basse og Mads Thomsen er forlovere, da Christian Jørgensen troloves til Maren Jensdatter – efter dom fra Ribe Tamberret den 20. september 1752.

Andet af interessant materiale:
Den 11. oktober 1723: Maximillians Magdalene Margrethe bliver døbt. Kan næsten kun være tale om Maximillian Blauenfeldt. Blandt fadderne er Bartelomæus Jacobsen.

Åbenbare skriftemål i Kolding
1768: Hans Basse, Anne Sørensdatter og Bodil Pedersdatter for forsømmelse af altergang, 1769: Carl Mezerath, hustru og søn Christopher [Mezerath] for samme, 1776: Karen Tønnesdatter for samme, 1785: Hans Poulsen tømmermand, hustru Maren Hansdatter, og Andreas Pedersen for samme, 1786: Mette Sophie Pedersdatter for samme, 1787: Frantz Joseph Knebbeli [Knep], parykmagersvend hos Gregorius Gørtz [Giørtz] for samme, 1789: Margrethe Roeland for samme foruden Anna [Blauenfeldt], afgangen Blauenfeldts enke, og Marie Kathrine Johan Wolfs datter, 1790: Bente Andersdatter for samme, 1791: Daniel Hirt for ?.

Lidt folk fra Lavsbøgerne fra Kolding

Hvis du blandt dine forfædre har en smed, der har tilknytning til Kolding, kan du under statens arkiver finde gode lavsbøger fra Kolding Smedelav. På www.sa.dk, vælg Øvrige samlinger, og tryk på Søg. Rul ned i listen til emnet Lavsarkiver. Rul ned i listen til Kolding, hvor der ligger lavsbøger for smedelavet, bagerlavet, handskemagerlavet og skrædderlavet blandet for årene 1684 til 1865. Herunder er nogle eksempler fra Smede-, bager-, handskemager- og skrædderlavet med links til stederne i bøgerne:

SMEDELAVET - midterbog

Den 5. oktober 1731: Hele smedelavet er forsamlet i oldermand Jens Lambertsens hus. Jep Michelsen grovsmed løsgives, og Rasmus Rasmussen har udstået sin læretid. Jeronimus Lauritsen Bødker møder i lavet med hustru og børn og får noget betalt.
1732: Johan Daniel kleinsmed får optaget sin læredreng med navnet Christen Nielsen, som er født i Vrå i Lejrskov sogn. Han skal i lære i 4 år fra 1732 til 1736. Hans far, Niels Christensen, betaler for hans læretid med rette kærlighed til sin søn. Dette bekræftes af Christopher Pedersen og Niels Hansen. Samme dag betaler skomager Laust til lavet, hvilket bevidnes af Bertel Frederichsen og Hans Hansen Skomager.
Den 25. juni 1732: Jens Sørensen Spormager betaler til smedelavet.
Den 7. oktober 1732: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Jens Spormager lover at betale. Bertel Povelsen Spormager betaler de penge, som han skylder.
Den 14. februar 1733: I oldermandens hus, dvs. hos Jens Lambertsen, indskriver Johan Jepsen grovsmed sig. Johan Daniel Kleinsmed indløser sin læredreng Søren Christensen, der har været i lære i 6 år.
Den 8. april 1733: Jens Sørensen Spormager betaler i oldermandens hus, hvad han skylder.
Den 23. november 1733: I oldermandens hus, dvs. hos Johan Jepsen, er lavet forsamlet, men der er ikke noget at berette.
Den 28. april 1734: I oldermandens hus bliver Jep Michelsens læredreng indskrevet, og denne hedder Oluf Pedersen. Jep Michelsen indskriver endvidere en dreng på 3¼ år, hvis far er Jens Lauritsen. Dette bevidnes af Anders Michelsen og Lauritz Jensen.
Den 31. september 1734: Lavet er forsamlet i oldermand Johan Jepsens hus. Johan Jepsen indskriver læredrengen Frederich Jepsen, som er født i Vamdrup sogn, der skal være i lære i 3 år fra dato 1734 til 1737. Som vidner for denne kontrakt står Niels Jensen Kleinsmed og Lars Paabye.
Samme dag har grovsmed Jep Michelsen taget en dreng i lære, som hedder Niels Svendsen, og som er født i Vendsyssel i Horsens by. Han skal være i lære i 4 år fra 1735 til 1739. Som vidner for denne kontrakt står Anders Michelsen og Lauritz Jensen.
Samme dag har Jens Sørensen Spormager har antaget en læredreng ved navn Mads Christensen, som skal stå i klejnsmedelære i 4 år fra 1735 til 1739.
Samme dag har Jens Sørensen Spormager antaget en læredreng ved navn Søren Knudsen, som skal stå i spormagerlære i 4 år fra 1735 til 1739.
Den 6. december 1735: Hos oldermand for lavet, Jens Lambertsen, antages en sag mellem grovsmed Jep Michelsen og klejnsmed Johan Seldker. Jep Michelsen står frem og siger, at Johan Klejnsmed skal have lavet noget grovsmedearbejde. Johan Seldker kommer med sin forklaring, og sagen bliver afsluttet.
Den 26. januar 1736: I oldermand Jens Lambertsens hus bliver Johan Daniel Klejnsmed spurgt, om han vil ophøre med sit grovsmedearbejde, og han svarer, at som det står, vil han give op. Jep Smed spørger, om han ikke vil følge magistratens ordre, og Johan Daniel svarer, at det kun skete denne ene gang. Niels Jensen Klejnsmed siger, at de kan underskrive, hvad de vil. Underskrives af Jens Lambertsen, Jep Michelsen, Johan Knurborg og Jens Spormager.

Den 21. februar 1746: [skrevet Andres] Andreas Crensen lader sin dreng, Andres Mogensen [skrevet Monsen], indskrive i Kolding Smedelav på 4 år fra 1746 til 1750. Andreas Mogensen er søn af Mogens Kieldsen [skrevet Kilsen], som bor på Eltrup gods i Jylland. Underskrevet af Hans Kidsen, som nok er Kieldsen.
Den 2. marts 1746: [skrevet Andres] Andreas Johansen, der er udlært som grovsmed, indmeldes i Kolding Smedelav. Han er udlært hos sin far, som er Johan Jepsen Knurborg [skrevet Knurbore].
Den 1. juli 1746: Johan Friderichsen, der er udlært som grovsmed, indmeldes i Kolding Smedelav. Han er udlært hos grovsmed Peder Halvorsen.
Den 1. juli 1746: Svend Madsen Aagaard betaler de penge, han var Kolding Smedelav skyldig.
Den 6. juli 1746: Lavet er forsamlet i oldermand Peder Halvorsens hus, hvor Peder Mortensen indskriver sin læredreng, Peder Jørgensen i Kolding Smedelav. Lavet bevilliger nemlig, at Peder Jørgensen udskrives før den tid, der var sat af til sin læretid.
Den 6. juli 1746: Christopher Møller bliver indskrevet i Kolding Smedelav.
Den 24. oktober 1746: Lavet er forsamlet, da der er en uoverensstemmelse med klejnsmed Svend Aagaard og grovsmed Peder Mortensen. Oldermand Peder Halvorsen og byfoged Baltzer Bahnsen styrer begivenhederne. Svend Aagaard mener, at Peder Mortensen skal betale ham for et eller andet. Underskrifter fra Baltzer Bahnsen, Peder Halvorsen og Peder Mortensen.
Den 29. oktober 1746: Claus Jeppesen er udlært hos Peder Halvorsen efter 4 år.
Den 26. juni 1747: Jens Sørensen Spormager bliver indskrevet i Kolding Smedelav i oldermand Peder Halvorsens hus.
Den 4. oktober 1747: Peder Mortensen udskriver sin læredreng fra Kolding Smedelav ved navn Christen Madsen, som er født ved Borsten kirke i Koldinghus Amt af ægte forældre, da han har været i lære i 4 år.
Den 27. januar 1748: Christian Bugmand får sit lærebrev fra Kolding Smedelav, da han betaler for det.
Den 29. september 1747: Der oprettes lærekontrakt mellem Jep Johansen Knurborg og drengen Niels Staffensen af Øster Starup, som er født i Brakker af ægte forældre. Drengens læretid er på 5 år. Underskrifter fra J. Harm kleinsmit og Johan Knurborg.
Den 26. juni 1748: Lavet er forsamlet i Jens Sørensen Spormagers hus, hvor Peder Halvorsen Søeborg indskriver en dreng ved navn Peder Pedersen, som er født i Bramdrup. Samtidigt indskriver Peder Mortensen en dreng ved navn Niels Christensen i lære som grovsmed på 3½ år.
Den 16. februar 1749: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus indskriver Johan Knorborg sin søn, Lars Johansen Knorborg.
Den 16. februar 1749: Jens Sørensen Spormager lader sin søn, Lars Jensen, indskrive i Kolding Smedelav.
Den 25. februar 1749: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus betales indmeldelsen af Lars Knorborg, som har været til konfirmation. Underskrives af Jens Sørensen Spormager, Peder Halvorsen og Baltzer Bahnsen.
Den 16. april 1749: Peter Mortensen indfinder sig i oldermand Jens Sørensen Spormagers hus i Kolding for at udskrive drengen Anders Mogensen [skrevet Monsen], da denne har været i smedelære siden 1746.
Den 26. juni 1749: I oldermandens hus i Kolding Smedelav indfinder Peder Halvorsen sig for at udskrive drengen Rasmus Jepsen som grovsmed, idet denne har været i lære i 5 år.
Den 28. juni 1749: Johan Knorborg udskriver sin søn, Lars Knorborg, da denne nu er udlært som grovsmed.
Den 8. oktober 1749: Jens Sørensen Spormager indskriver en dreng ved navn Hans Thomesen, som skal være i lære fra 1749 til 1754.
Den 27. januar 1750: I oldermandens hus er lavet forsamlet, idet der er en sag mod Wolf, som har lavet noget kleinsmedearbejde ulovligt og får en bøde. Underskrives af Andres Spormager.
Den 9. februar 1750: Borgmester Jens Riis indfinder sig i oldermandens hus sammen med byskriver Mads Paabye i forbindelse med sagen om Wolf, der skulle have arbejdet for Andreas Spormager. Der er en lang historie på 2 sider. Underskrifter fra Jens Sørensen Spormager, Johan Knarborg, Anders Erentz Spormager, Svend Aagaard, Peder Mortensen, Mads Paaby og Johan Kleinsmit.
Den 8. juli 1750: En sag om Jacob Mathiesen og et eller andet, der er brændt, men som han lover at skaffe igen.
Den 15. juli 1750: Jacob Mathiesen bliver smedemester. Samme dag bliver Jacob Mathiesen antaget i Smedelavet, hvilket der er betalt for den 26. juni 1750.
Den 6. august 1750: I oldermand Jens Sørensen Spormagers hus i Kolding indskriver Peder Halvorsen en læredreng ved navn Claus Nielsen Mørch, som skal stå i grovsmedelære i 4 år.
Den 14. april 1751: I oldermandens hus indskriver Peder Mortensen en læredreng ved navn Peder Jensen af Egebjerg, som skal stå i grovsmedelære i 4 år.
Den 14. april 1751: I oldermandens hus udskriver Peder Mortensen en læredreng ved navn Niels Christensen
Den 22. juni 1751: Peder Halvorsen kommer og indskriver en læredreng ved navn Hans Julertsen, som er født i Jelling, og som skal stå i lære i 4 år i Kolding.
Den 23. november 1751: Lavet er forsamlet i oldermandens hus på begæring af Lauritz Johansen Knurborg, som vil gøre sit mesterstykke tirsdag den 30. november.
Den 9. december 1751: Lauritz Johansen Knorborg viser sit mesterstykke frem.

Den 25. juni 1761: I oldermand Peder Halvorsen Søeborgs hus i Kolding udskriver klejnsmed Johan Mathiesen et lærebrev på Hans Andresen, der var indskrevet i 1755. Samtidigt indskriver Claus Jepsen en dreng ved navn Johan Andresen, som er født i Eltang, og hvis læretid går til 1764. Underskrifter fra Thomas Thyt, Anders Clausen, Peder Halvorsen og Svend Aagaard.
Den 15. marts 1762: Grovsmed Claus Jepsen kommer til oldermand Svend Aagaards hus i Kolding Smedelav for at udskrive drengen Peder Hansen, som nu er udlært til grovsmed.
Den 14. april 1762: Peder Halvorsen indskriver drengen Niels Andersen i Kolding Smedelav, som er søn af Anders Clausen i Eltang. Drengens læretid er fra januar 1762 til slutningen 1766. Vidner for indskrivning er Hans Jepsen og Mads Jepsen. Samme dag kommer Peder Mortensen og indskriver drengen Mads Hansen fra Erritsø. Drengens læretid er fra Mikkelsdag 1761 til Mikkelsdag 1764.
Den 14. november 1762: Lavet er forsamlet i oldermandens hus i Kolding Smedelav, dvs. hos Svend Aagaard, hvor man udskriver Peder Mortensens søn, Hans Pedersen, idet begge forældre er døde.
Den 8. april 1763: Claus Jeppesen indskriver drengen Jep Christensen i Kolding Smedelav, som er født af en enlig forældre i ”Losbiergfang i Siig by”?. Hans far var Christen Jepsen, og hans læretid er fra 1. januar 1763 til Skt. Hans 1766.
Den 23. juni 1763: Peder Halvorsen Søeborg indskriver drengen Niels Jensen Wulf i Kolding Smedelav, som er født i Vejen af uægte forældre, og hans læretid er fra påske 1763 til slutningen af 1767. Svend Aagaard indskriver samme dag sin søn, drengen Mathies Lorensen Aagaard, i Kolding Smedelav, som skal være i lære som klejnsmed med start St. Hans 1763 og slut St. Hans 1767. Samme dag udvælges Claus Jeppesens hus til at være oldermand og tillige at være approprieret af magistraten.
Den 5. marts 1764: I Claus Jeppesens hus bliver Morten Hansen erklæret udlært, idet han har lært det lovlige grovsmedehåndværk os Peder Halvorsen Søeborg, hvorefter han dimitteres.
Den 18. maj 1765: Peder Halvorsen Søeborg indskriver læredrengen Niels Lorensen i Kolding Smedelav, idet drengen skal være i lære som grovsmed fra nytåret 1765 til nytåret 1769.
Den 24. december 1765: Peder Halvorsen Søeborg udskriver sin læredreng, Niels Andersen, fra Kolding Smedelav.  Drengen er færdigudlært og løsgives derfor.
Den 11. oktober 1766: Grovsmed Claus Jeppesen indskriver en læredreng i Kolding Smedelav ved navn Morten Sørensen, der skal være i lære til St. Hans 1769, men Morten Sørensen var egentlig startet i 1764, så læretiden er 5 fulde år. Samme dag udskriver Svend Aagaard fra Kolding Smedelav sin søn, Mathis Aagaard, der har været i lære i 3¼ år.
Den 24. oktober 1766: Christian Hiort møder op i Kolding Smedelav og viser sin lovformelig beviselighed og rigtighed af sit lærebrev til samtlige smede i Kolding Smedelav. Han optages derefter i lavet.

Den 30. juni 1772: Jep Andersen Baalt er i oldermand Knud Sørensens hus for at udskrive læredrengen Ole Nielsen som grovsmedesvend fra Kolding Smedelav.
Den 8. februar 1773: Oldermand Knud Sørensen udskriver sin egen læredreng Jokum Quaskeniche som kleinsmed fra Kolding Smedelav. Underskrift fra Knud Sørensen.
Den 26. november 1773: Peder Halvorsen udskriver sin læredreng Jens Hansen fra Kolding Smedelav, som er født i Torup ved Bilet.
Den 26. april 1774: Jep Andersen kommer for at indskrive en læredreng Peder Nissen i Kolding Smedelav, som er født i Vester Nebel. Han skal stå i lære til påsken 1775.
Den 9. august 1775: Søren Jensen Møller er mødt op i oldermand Peder Halvorsens hus for at indskrive sig i Kolding Smedelav. Hans mesterbrev er fra Fredericia Smedelav. Underskrevet af S. Müller
Den 9. august 1775: Jep Andersen Balt grovsmed udskriver sin læredreng Peder Nielsen fra Kolding Smedelav.
Den 16. november 1775: Jep Andersen Bolt indskriver sin læredreng i Kolding Smedelav, Johan Jepsen, der skal stå i lære i 2 år.

Den 1. oktober 1783: Casper Hansen Wolmor betaler 24 skilling for indskrivning af drengen Anders Jepsen Knorborg, som er 12 år gammel. Læretiden går til den 16. maj 1785. Drengen loves med forsvarligt øl og mad. Underskrives af Casper Wolmer og drengens far, Jep Johansen Knurborg.
Den 11. oktober 1783: Overkleinsmed Kasper Wolmor klager over smeden Lars Knudsen. Underskrifter fra Jep Andersen Jost og oldermand Peder Halvorsen Søborg.
Den 13. april 1784: Peder Halvorsen Søborg udskriver drengen Jep Clausen, som er udlært grovsmed.
Den 4. november 1784: Christen Sørensen Radnis [Radner] er kommet til Kolding for at nedsætte sig som grovsmed. Hans lærebrev er fra den 8. oktober 1784. Brevet bekræftes af Jep Bolt og Casper Wolmor, begge lavsmestre i Kolding. Underskrift fra Christen Sørensen Radner.
Den 21. oktober 1784: Kleinsmed Knud Sørensen indskriver drengen Hans Larsen Bone, som er født i Casse ? i Aabenraa Amt. Læretiden er 1½ år fra 27. oktober 1784 til slutningen af 1786.
Den 1. januar 1785: Peder Halvorsen Søeborg indskriver drengen [Magnus eller] Mogens Christian Pedersen Lund, som er søn af Peder Fransen Lund. Læretiden er på 4 år. Underskrifter fra drengens lærere, Gabriel Walt og Joseph Salman, samt drengens far, Peter Frandsen Lund.
Den 7. april 1785: Knud Sørensen indskriver en læredreng ved navn Johan Christian, som skal være klejnsmed. Det tager 8 år fra den 16. februar 1782 til den 16. februar 1789. Kontrakten er underskrevet for drengen af Niels Christensen Riisgaard. Desuden er der en underskrift fra Knud Sørensen.
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi grovsmeden Christen Sørensen Radner skal betale sin opstået gæld til smedelavet fra den 8. november 1784. Underskrifter fra P. H. Søborg, Knud Sørrensen, Jep Andersen Bolt, Kasper Vollemer
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi Caspar Volmers dreng Anders Jepsen Knorboe er udlært.
Den 11. juni 1785: Knud Sørensen ind- og udskriver sin læredreng [uden navn], som har udstået sin læretid som klejnsmed på 5 år.
Den 21. juli 1785: Peder Halvorsen Søborg ind- og udskriver sin søn, Thomas Pedersen Søborg, som er udlært grovsmed efter 5 år.
1785: Samtlige smede er forsamlet i oldermand Peder Søborgs hus, fordi klejnsmeden Knud Sørensen udskriver sin læredreng Hans Laursen.
Den 26. april 1786: Samtlige smede er forsamlet i oldermand Peder Søborgs hus, fordi grovsmeden Christen Sørensen [Radner] indskriver en læredreng ved navn Mads Christensen, der er født i Fredericia. Mads skal stå i lære i 5½ år med begyndelse den 1. januar 1786. Underskrevet af Christen Sørensen [Radner].
Den 18. april 1788: Smedelavet er forsamlet i oldermandens hus, fordi klejnsmeden Casper Wolmer har en stridighed med smedesvenden hos Knud Sørensens enke. Der skal betales til fattigkasssen. Underskrifter fra Casper Wolmer, Lars Knudsen, Lars Alsterlev og Niels Hendrichsen.
Den 6. august 1788: Samtlige smede er forsamlet i oldermand, Peder Halvorsens hus, fordi smedesvende Lars Knudsen skal have sig mesterskøde den 11. august 1788, hvilket skal hentes i afgangen Knud Sørensens enkes hus.
Den 11. august 1788: Lars Knudsen får sit mesterskøde. Underskrives af PH Søborg, Casper Jensen Wollemer og Christen Sørensen Radner.
Den 14. august 1788: Hele Kolding smedelav er på Kolding Rådstue for at få indskrevet Lars Knudsens mesterskøde. Grovsmed Christen Sørensen overtager rollen som oldermand fra Peder Halvorsen. Underskrives af Christen Sørensen, Kasper Volmer og Lars Knudsen.
Den 1. januar 1789: I Christen Sørensens hus udskriver Peder Halvorsen sin læredreng, Christian Fransen Lund, der har stået i lære i 4 år.
1789: I Christen Sørensen Radners hus indskriver Peder Halvorsen en læredreng ved navn Ole Andersen.
1790: Oldermand Christen Sørensen Radner [skrevet Rodnes] indskriver en læredreng ved navn Hans Jensen, der skal være grovsmed. Læretiden starter den 1. april 1790 og slutter den 1. april 1794. Underskrives af hattemager Jens Hansen og hattemager Christen Christensen.
1790: Laurids Sørensen Klejnsmed indskriver en dreng uden angivelse af navn, der skal være i lære fra 1790 til 1798.
1790: Christen Sørensen Radner udskriver læredrengen Mads Christensen, der har været i lære som grovsmed siden 1786.
1790: ?. Underskrift fra Lars Hansen.
Den 23. april 1791: Knud Sørensens enke af Kolding Smedelav udskriver læredrengen Johan Christensen, som har været i lære som klejnsmed i sine fulde 8 år. Underskrives af klejnsmed Lars Knudsen.
Den 26. april 1791: Grovsmed Christen Sørensen udskriver læredrengen Mads Christensen, der har været i lære i sin fulde tid på 5 år. Underskrives af Lars Knudsen.
Den 22. juni 1791: Mester Lars Knudsen indskriver en læredreng ved navn Johan Peter Wolf, der skal være i lære som klejnsmed i 5 år og 10 måneder. Underskrives af Lars Knudsen som oldermand.
Den 1. maj 1793: Mester Lars Knudsen af Kolding Smedelav indskriver en læredreng ved navn Jep Larsen. Drengen skal være i lære som klejnsmed i 6½ år. Underskrifter fra Lars Knudsen og Lars Pedersen.
Den 1. januar 1793: Grovsmed Peder Halvorsen Søborg af Kolding indgår en kontrakt med enken efter Andreas Jørgensen, at hendes stedsøn, Jørgen Andersen, skal i smedelære i fulde 5 år. I kontrakten er angivet, at hvis Peder Søborg dør, inden drengen er udlært, skal Søborgs søn, Mathias Søborg, viderefører drengens uddannelse. Underskrifter fra P. H. Søborg og Hans Rasmussen Abelgaard.
Den 22. april 1794: Casper Hansen Wolmer af Kolding laver en kontrakt for sin søn, Vallentin Wolmer [skrevet Fallentin], og at denne skal i lære som klejnsmed. Underskrift fra L. Knudsen.
[Slettet] Den 4. november 1793: Enken efter Knud Sørensen indskriver en læredreng ved navn Jens Jensen, som er født i Ødis Bramdrup [skrevet Odders Bramdrup] i Ødis sogn. Drengen skal være i lære i 4 år indtil 1797. Underskrevet den 6. januar 1794 af L. Knudsen.
Den 24. juni 1794: Grovsmed Peder Halvorsen Søeborg udskriver sin læredreng, Ole Andresen, der er færdigudlært som smed. Underskrevet af oldermand Lars Knudsen.
Den 20. marts 1795: Mathias Søeborg kommer med et kongeligt frihedsbrev, at han er uddannet som grovsmed. Uægte underskrifter fra Knud Sørensens enke, oldermand L. Knudsen, Chasper Volmer, Christen Radner og Mathias Søeborg.
Den 8. februar 1796: Klejnsmedemester Lars Knudsen udskriver sin læredreng, Johan Peter Wulf, som er barnefødt i Nyborg, da drengen er udlært efter 6 års læretid. Underskrevet af Lars Knudsen.

Den 16. november 1834: Lærekontrakt mellem grovsmedemester Conrad Mikkelsen og læredrengen Niels Jessen Kragh, der skal være i lære i 3 år fra 1834 til 1837. Underskrives af Hans Lausen Gamst.
Den 23. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester C. Rasmussen og den 15-årige læredreng Carl Sørensen, der skal være i lære fra Skt. Hans 1835 til Skt. Hans 1840. Underskrives af P. Sørensen, G. Hirth og drengens far, tømmermand Søren Jensen af Kolding by.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem smedemester Christian G. Møller og læredrengen Peter Lund, der skal være i lære fra den 24. juni 1835 til den 24. juni 1838. Underskrives af A. Madsen og Clemen Nielsen.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester Niels Sørensen og den 15-årige læredreng Christian Kramer, der er søn af Rasmus Kramer, og som skal være i lære fra den 24. juni 1835 til den 24. juni 1840. Underskrives af klejnsmed Christopher Rasmussen, grovsmed Christian G. Møller og drengens far, Rasmus Cramer.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester Knud Knudsen og læredrengen Hans Laursen, der er stedsøn til J. Tallerup, og som skal være i lære fra Mikkelsdag 1834 til Mikkelsdag 1839. Underskrives af skomagermester Andreas Mortensen, korporal Weiler og drengens far, J. Tallerup.
Den 24. juni 1835: Lærekontrakt mellem klejnsmedemester Christian Wolmar [eller Christian Wolmer] og læredrengen Caspar Christian Wolmar, der skal være i lære fra Mikkelsdag 1835 til påske 1837. Underskrives af klejnsmed Niels Sørensen.

BAGERLAVET

Bagerlavet er oprettet den 14. oktober 1707. I marts 1727 er følgende medlemmer af Bagerlavet i Kolding:
1 – Maren, enke efter sal. Erich Bagger, 2 – Sara, enke efter sal. Lars Brech, 3 – Ancher Michelsen, 4 – Niels Jensen, 5 – Christian Jensen, 6 – Niels Sørensen.
Stiftelsen er lavet af konferenceråd Heinrich Ernst von Kalnein [skrevet Calnein].
Lavet er stiftet under den kongelige artikel af den 23. juni 1683. Ancher Michelsen bliver bagerlavets første oldermand. Nedskrevet på Kolding rådstue den 6. marts 1727 og underskrevet af Jens Riis, Ebbe Bech og Peder Clausen Bruun.

Den 11. marts 1727: Borgmester Riis er i forrige oldermand Claus Lorentzens hus, hvor hans søn, Lorentz Clausen, som er udlært under sin mor, Sara Terkelsdatter, efter 7 år fra den 3. marts 1720. Underskrevet af oldermand Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bagger og Maren Bagers og Sara sl. Lars Bors.

Den 12. maj 1727: Christian Jensen Bager underskrifter et notat. Den 5. august 1727 underskriver Ancher Michelsen et notat.

[Uden dato mellem 1727 og 1733]: Der underskrives et notat af Lorentz Clausen Torbrygge.

Den 30. april 1733: Niels Sørensen bliver ny oldermand for Kolding Bagerlav, hvilket underskrives af Niels Sørensen, Ancher Michelsen og Niels Jensen.

Den 30. april 1733: Niels Jensen Bager bliver ny oldermand i stedet for Ancher Michelsen.

Den 22. april 1749, hvor der ikke har været aktiviteter siden den 14. maj 1733: Der kommer tre mesterbagere, Niels Jensen Finger, Niels Sørensen og Friderich Otto Møller. Desuden møder de privilegerede hvedebrødsbagere i Kolding, Peder Jepsen Hielm på vegne af sin hustru, Anna Nielsdatter, Johan Schultz og Jens Andersen Bruun. Peder Hielms hustru, Anna Nielsdatter, har sit privilegium fra den 4. januar 1743 og den 16. juni 1747. Johan Schultz har sit privilegium fra den 28. juni 1743 og den 24. marts 1747. Jens Andersen Bruun har sit privilegium fra den 19. august 1746. I maj og juni 1750 gives bevilling til 6 grovbrødsbagere, som er:
1 – Jørgen Jensen Brøger, 2 – Christen Jensen Brøger, 3 – Kirsten Kudsk, 4 – Anders Christensen, 5 – Staffen Worbasse, 6 – Jens Jensen.

Privilegierne for de tre hvedebrødsbagere, Anna Nielsdatter, Johan Schultz og Jens Andersen Bruun er nu indskrevet i Bogen for Bagerlavet i Kolding. Johan Schultz, der ikke stammer fra Kolding, har forhandlet sig til en hvedebrødsbagning indrettet gård i Kolding.

Jens Andersen Bruun og hustru overtager privilegiet efter Christian Jensen Bager, idet Jens Bruun er søstersøn til Christian Jensen. Christian Jensen har haft privilegiet i 28 år, dvs. siden 1718, og har opfostret Jens Bruun i sit hjem mht. klæder føde som følge af søsterens armod og fattigdom. Jens Andersen Bruuns overtagelse er læst for retten i Kolding torsdag den 8. december 1746. Atter læst på Kolding rådstue torsdag den 6. februar 1749. Reglerne for bagning inklusive at det er forbudt med rugbrødsbagning underskrives i Ribe den 3. juni 1750 af H. Scheel.

Den 30. juli 1750: Oldermand for bagerlavet er Niels Jensen Finger, og det er for to år. Underskrives af [ikke læsbar], D. Michelsen, H. Danielsen og P. C. Paaby.

Den 5. november 1750: Noget lægges i lodden på rådstuen. Underskrives af Niels Jensen Finger,  Niels Sørensen og Friderich Otte.

Den 13. februar 1751: Claus Lorentzen Torbrøger, der er stedsøn til Peder Hielm, indskrives for 1 år hos oldermand Niels Jensen borger og bager. Underskrives af Niels Sørensen, Niels Jensen, J. Schmidt, JA Bruun og P Hielm.

Den 14. april 1751: Kolding Bagerlav er forsamlet i Niels Jensens hus. Underskrives af Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

Den 1. oktober 1751: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

Den 7. april 1752: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen Bager, Niels Sørensen Bager og Friderich Otte Bager.

Den 3. juni 1752: Laver er forsamlet i huset hos oldermand Niels Jensen Finger. Peder Hielm fremstår og ønsker sin stedsøn, Claus Lorentzen Torbrøgger, udskrevet af sine læreår, hvilket oldermand Niels Jensen tillader. Underskrives af Niels Jensen Finger, Niels Sørensen bagger, P. Hielm, J. Schultz, J. A. Bruun og Friderich Otte bagger.

Den 30. september 1752: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen Finger, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bager.

Den 28. december 1752: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen Finger, Niels Sørensen bager og Friderich Otte bager.

Den 25. juni 1753: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 2. oktober 1753: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.
 
Den 17. april 1754: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 3. december 1754: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bager og Friderich Otte bagger.

Den 2. april 1755: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 29. december 1755: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.
 
Den 25. juni 1756: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 25. juni 1757: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bager, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte bagger.

Den 24. juni 1758: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bagger, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte Møller.

Den 15. januar 1759: Lavet er forsamlet i oldermandens hus. Underskrives af Niels Jensen bagger, Niels Sørensen bagger og Friderich Otte Møller.

Den 9. juli 1761: Friderich Otte Møller udnævnes til oldermand i Kolding Bagerlav udi i afdøde Niels Jensens sted.

Den 23. juli 1761: Claus Lorensen Torbrygger kommer for at indmelde sig i Kolding Bagerlav og er derefter skyldig til lavet.
 

KOLDING PELSNER OG HANDSKEMAGERLAV – 1684-1857

Indførslerne i Handskemagerlavet er mikset hen over siderne i forhold til tidslinje, så du er nød til at kigge en større del af bogen igennem, hvis du søger efter en bestemt person. Herunder er fra opslag 8 til 14 sat kronologisk og med link til den specifikke side.

1714 . Jørgen Pedersen Hanskemager af Middelfart indskriver en dreng i Kolding Handskemager lav.

Efter 1718. Jørgen Pedersen af Middelfart har ikke mere med Kolding Handskemagerlav at bestille, da han ikke har betalt siden 1718.

Den 2. juli 1735. Hos oldermand Jep Hansen bliver Jørgen Iversen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 18. januar 1739. Hos oldermand Jep Hansen bliver Jørgen Jensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 3. februar 1739. Hos oldermand Jep Hansen bliver Hans Jepsen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. februar 1741. Oldermand er Jep Hansen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Jørgen Iversen [skrevet Ifversen].

Den 22. marts 1742. Mads Jepsen er udlært som handskemager hos Jep hansen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 25. februar 1743. Oldermand er Jørgen Iversen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Jørgen Jensen.

Den 24. april 1743. Hos oldermand Jep Hansen bliver Peder Hansen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 1. januar 1744. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Lars Paulsen. Læretiden er på 6 år.

Den 1. marts 1745. Oldermand er Jørgen Jensen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Hans Jepsen.

Den 10. maj 1749. Johan Peder Becher er udlært som handskemager hos Jørgen Ifversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 2. januar 1750. Lars Paulsen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 25. juni 1751: Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Iver Jørgensen. Læretiden er på 4 år. Underskrifter fra Jørgen Iversen, Hans Jepsen og Peder Hansen.

Den 25. juni 1755. Iver Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl.

Den 19. februar 1756. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Niels Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 26. februar 1759. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Johannes Pettersen. Læretiden er på 1 år.

Den 18. februar 1760. Johannes Pettersen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 18. februar 1760. Niels Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 25. juni 1760. Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Jens Pedersen men kaldes derefter for Jens Pettersen. Læretiden er på 2 år. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 25. juni 1762. Jens Pedersen er udlært som handskemager hos Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 28. december 1762. Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Hans Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 28. december 1763. Hans Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 22. april 1767. Hos oldermand Hans Jepsen bliver Niels Jørgensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 12. maj 1768. Handskemager Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Terkil Matisen [Terkel Mathiesen]. Læretiden er på 2 år. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 5. oktober 1768. Hos oldermand Hans Jepsen bliver Hans Jørgensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. april 1769: Handskemager Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav tager sin søn i lære ved navn Hendrich Jørgensen. Læretiden er ikke angivet. Underskrifter fra Jørgen Jensen og som oldermand Niels Jørgensen.

Den 12. maj 1769: Terkild Mathisen er udlært som handskemager hos Jørgen Iversen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og Hans Jepsen.

Den 2. april 1771: Oldermand er Hans Jepsen, men går af med beskeden om, at alt, hvad der har været i hans hænder i den tid, han har været oldermand, er lavet. Til ny oldermand for Kolding Handskemagerlav vælges Niels Jørgensen.

Den 29. juli 1771: Afdøde handskemager Jørgen Iversens enke af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Casper Johansen. Læretiden er på 6 år.

Den 2. januar 1772: Hans Jørgensen af Kolding Handskemagerlav tager en dreng i lære ved navn Peder Jensen. Læretiden er på 6 år.

Den 23. november 1772: Hos oldermand Niels Jørgensen bliver Jens Pedersen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 18. december 1772: Hos oldermand Niels Jørgensen bliver Jens Steffensen indskrevet i Kolding Handskemagerlav.

Den 13. april 1773: Hendrich Jørgensen er udlært som handskemager hos Jørgen Jensen af Kolding Handskemagerlav. Han har været en lydig dreng og er nu en ærlig karl. Underskrifter fra Jørgen Jensen og oldermand Niels Jørgensen.

KOLDING KØBMANDSLAV

Der findes også en bog fra Kolding Købmandslav, men denne dækker kun over årene 1673 til 1687. Nogle af de navne, som nævnes i lavbogen, er følgende:

1675: Oldermand er Mads Thomsen Berg. Bisiddere er Hans Hansen Mouridtz og Conradt Smidt. Værge er Peder Ibsen Lübcher. Lavets ligklæde er leveret den 18. april 1665 af Just Mortensen til Søren Lauridsen Danske efter bestilling fra den 8. januar 1661.
Klædet har da været brugt af:
Peder Hansen Helt, Jens Saur, rådmand Jens Nielsen og hans hustru, Anne Plisensdatter, Maren Friderichs, Anders Jørgensen ridefoged, Søren Bødker, Jens Povelsen, Peder Kiøbmand, Hans Jørgensen ridemester, Jens Pedersens bror, Peder Pedersen, Simon Tviver, Just Mortensen rådmand, Maren Peder Naters, Casper Høysig, Mads Tomesens hustru, Johan Bader Haupte og Jens Jepsen.
Udgifter til:
Mads Thomsen, Hans Hansen, Conradt Smidt, Henrich Reiman tolder, Johan Adolph Apotecher, Staffen Christensen, Hans Michelsen, Las Borum, Søren Lund, Jacob Hansen, Ifver Pedersen Sihre, Frandz Tarm, Mads Bager, Hartvig Kreecher, Niels Madsen og Bøsie Jørgensen.

Fra december 1673 nævnes:
Vide Bertelsen, Ifver Schild, Hans Lassen, Hans Andersen, Peder Bertelsen, bagermester Rudolph Hansen, Laver Nielsen, Jørgen Valuer, Søren Hofkremmer, Hans Bech Guldsmed, bagermester Henrich Fyrre, Baltzer Nielsen rådmand, Thomas Mortensen rådmand, Niels Andersen Falchenbjerg, Matthis Pedersen, Lauridz Koch og Lisbeth Rasmusdatter.

Den 13. marts 1674: Margrethe Henrichsdatter for liget efter sin salige mand, Hans Lange, og Maren Jensdatter. Desuden Laurs Koch og borgmester Henrich Finsen. Den 5. juni 1674: Peder Ibsen Lybchers barn, Lisbeth, Henrich Rafn, samt Bertel Michelsen. Den 29. august 1674: Frantz Tarm. Den 18. februar 1674: Hans moder og broder [vel til Frantz Tarm].

1675: Medlemmer er rådmand Jens Pedersen, rådmand Søren Laursen, rådmand Boe Pedersen, byfoged Niels Olufsen, Daniel Kreisen, Martinus Orgreist, Bertel Michelsen, Jens Troelsen, Hans Bertelsen, Knud Bertelsen Reebech, Niels Hansen Brønn, Niels Andersen Bøgevad, Niels Nielsen Bøgevad, Peder Reedal, Hans Nielsen From, David Fretz, Johan Rafn, Peder Kierbierg, Bertel Joensen, Jens Hansen Corfrafeye, Hans Soree.

Den 16. februar 1675: Forrige byskriver, Henrich Laursen, Mads Nielsen Dalby og Peder Christensen Vorbasse. Desuden Peder Jepsen Lybcher.

Betalinger:
Den 12. december 1674: Snedker Niels Michelsen.
Den 4. marts 1675: Hans Rask, Niels Hallandser, Hans Andersen, Hans Bech m.fl.

Således fortsætter det i de følgende år, men du må selv læse resten.

KOLDING SKRÆDDERLAV
 
Endvidere er der publiceret en lavsbog fra Kolding Skrædderlav, der dækker over årene 1704 til 1861. Dette er et mindre uddrag af denne bog:

Da lavsbogen starter er listen over alle medlemmer af lavet:
Frands Sørensen, som er indtrådt i 1690 i Kolding Skrædderlav
Thomas Christensen, som er indtrådt i 1692 i Kolding Skrædderlav
Niels Nielsen, som er indtrådt i 1693 i Kolding Skrædderlav
Mads Berendsen, som er indtrådt i 1697 i Kolding Skrædderlav
Hans Knudsen, som er indtrådt i 1693 i Kolding Skrædderlav
Jørgen Christensen, som er indtrådt i 1701 i Kolding Skrædderlav
Rasmus Nielsen, som er indtrådt i 1703 i Kolding Skrædderlav
Diderich Buch, som er indtrådt i 1713 i Kolding Skrædderlav
Hans Jørgen Wilner, som er indtrådt i 1714 i Kolding Skrædderlav
Peder Hansen, som er indtrådt i 1715 i Kolding Skrædderlav
Anders Andersen, som er indtrådt i 1717 i Kolding Skrædderlav
Søren Pedersen, som er indtrådt i 1718 i Kolding Skrædderlav
Niels Hansen, som er indtrådt i 1719 i Kolding Skrædderlav
Christen Larsen, som er indtrådt i 1722 i Kolding Skrædderlav
Iver Frantzen, som er indtrådt i 1724 i Kolding Skrædderlav
Michel Hansen, som er indtrådt i 1725 i Kolding Skrædderlav
Jep Christensen, som er indtrådt i 1725 i Kolding Skrædderlav
Johan Pedersen, som er indtrådt i 1728 i Kolding Skrædderlav
Jens Jensen, som er indtrådt i 1733 i Kolding Skrædderlav
Rasmus Nielsen, som er indtrådt i 1739 i Kolding Skrædderlav
Friderich Wolff, som er indtrådt i 1739 i Kolding Skrædderlav
Gabriel Pedersen, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Anders Anchersen, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Oluf Nielsen Krag, som er indtrådt i 1742 i Kolding Skrædderlav
Anders Madsen, som er indtrådt i 1743 i Kolding Skrædderlav
Carl Christian Tredop, som er indtrådt i 1743 i Kolding Skrædderlav
Elias Hindrichsen Møller, som er indtrådt i 1748 i Kolding Skrædderlav
Lorentz Dastrop, som er indtrådt i 1754 i Kolding Skrædderlav

Og lidt om indholdet ellers….

Den 21. april 1745: Johan Petersen får indskrevet sin læredreng ved navn Christian Julius i Kolding Skrædderlav. Christian er er født i Kolding af ægtefolk. Hans læretid er fra påske 1745 til slutningen af 1751. Der siges god for kontrakten af Christopher Neuss og Nis Jørgensen af Kolding.
Den 21. april 1745: Poul Utæyt får indskrevet sin læredreng ved navn Christian Hindrichsen i Kolding Skrædderlav. Christian er født i Kolding af ægtefolk. Hans læretid er fra påske 1745 til påske 1748. Der siges god for kontrakten af Christoffer Neusk og Hans Neusk.
Den 25. juni 1745: Rasmus Nielsen får indskrevet sin læredreng ved navn Jens Nielsen Fayerup i Kolding Skrædderlav. Samme dato indskriver Poul Udteyt sin læredreng ved navn ved navn Hans Rasmussen Felleballe. Samme dato indskriver Michel Hansen i Kolding Skrædderlav sin læredreng ved navn Jørgen Michelsen Rask. Læretiden er fra 1745 til 1750.
Den 21. juli 1745: Gabriel Pedersen afgår som oldermand, og i stedet overtager Anders Ankersen jobbet som oldermand for Kolding Skrædderlav.
Den 8. september 1745: Søren Pedersen kommer og får skudsmål og lærebrev på sin søns vegne i Kolding Skrædderlav, idet hans søn er Hans Sørensen.
Den 11. september 1745: Rasmus Nielsen kommer efter mødet den 11. september og vil donere en smule penge til de fattige og til selve selve Kolding Skrædderlav. Underskrifter fra Anders Ankersen, Hans Knudsen, Søren Pedersen, Niels Madsen Krabbe [skrevet Krabe], Michel Hansen, Jep Christensen, Gabriel Pedersen, Rasmus Nielsen, Anders Madsen, Poul Uteyt og C. Christian Tredub.
Den 21. september 1745: Skræddermester Rasmus Nielsen kommer med et skriftlig forlig til Kolding Skrædderlav mellem ham selv og Johan Petersen.
Den 30. september 1745: Christoffer Neüsk og Niels Jørgensen af Kolding Skrædderlav godkender forliget mellem Johan Petersen og Christian Julius Hindrichsen i forhold til kontrakten fra den 17. april 1745.
Den 28. oktober 1745: Rasmus Nielsen indskriver en læredreng ved navn Niels Iversen i Kolding Skrædderlav. Niels er en søn af Iver Frandsen [skrevet Ifver Frandtzen]. Niels skal være i lære i 4 år fra den 28. december 1745 til slutningen af 1749. Drengens forlovere [godkendere?] er Michel Nielsen Snedker og Rasmus Nielsen Tydsk. Samme dag kommer Carl Tredop og udskriver sin læredreng, Johan Bruk, der har overstået sin læretid.
Den 13. april 1746: Anders Ankersen kommer og indskriver en dreng i Kolding Skrædderlav, som hedder Friderich Vilhelm. Friderich skal være i lære fra påsken 1746 til påsken 1750. Drengens forlovere [godkendere?] er Anders Thomsen og Christian Hams af Kolding.
Den 3. maj 1746: Michel Hansen kommer til Kolding Skrædderlav på vegne af sin søstersøn, Hans Zachariasen, da denne skal have skudsmål og lærebrev fra lavet. Dette bliver udstedt af lavet samme dag.
Den 25. juni 1746: Anders Anckersen kommer til Kolding Skrædderlav for at udskrive Niels Jensen, der har overstået sin læretid. Samtidigt kommer Carl Christian Tredrup og indskriver en læredreng ved navn Henrich Hansen, der er født i Kolding. Han skal være i lære i 7 år til 1753. Drengens forlovere [godkendere?] er Lorentz Tysk og Simon Andersen af Kolding. [Red: Læredrengen er døbt den 7. marts 1731 som søn af tobaksspinder Hans Henrichsen.]
Den 30. september 1746: Gabriel Pedersen kommer for at indskrive en læredreng, der skal være i lære til 1750. Drengens navn er Christian Julius Henrichsen. Drengens forlovere [godkendere?] er Christopher Neuchs og Hans Henrich Neuchs, der fremviser en lovlig kontrakt. [Red: Læredrengen er døbt den 16. juli 1730 som søn af vagtmester Jochum Henrich Otte.]
Den 15. december 1746: Der udskrives et lærebrev til Christen Lauritzen Linde per dags dato fra Kolding Skrædderlav.
Den 28. december 1746: Niels Madsen Knabe kommer til Kolding Skrædderlav for at indskrive en læredreng ved navn Johan Henrich Mein, der er født i Kolding. Hans læretid går frem til 1752. Drengens forlovere [godkendere?] er Peder Mortensen Smed og Niels Nielsen Smed af Kolding, der fremviser en lovlig kontrakt. [Red: Læredrengen er døbt den 18. februar 1734 som søn af korporal Baltzer Mein.]
Samtidigt vil Poul Udtægt fra Kolding Skrædderlav have udskrevet sin læredreng ved navn Frantz Iversen, der har overstået sine læreår.
Den 16. februar 1747: Der er indkommet et skriftligt indlæg fra løjtnant Christian Ludvig von Walterstorff til Kolding Skrædderlav. I dette indlæg beder han oldermand Anders Andersen og at indkalde lavet i forbindelse med nogle sorte klæder, som han har til gode. Lavet fortæller Carl Dredop, at han skal stille løjtnanten tilfreds på lavets bekostning inden næste morgen klokken 9.
Den 5. april 1747: Lavet er forsamlet, men der er intet at forrette.
Den 15. april 1747: Kolding Skrædderlav er forsamlet sammen med rådmand Baltzer Bahnsen i sagen mellem Carl Dredup og Johan Brohman. Der bliver indgået et forlig. Ægte underskrifter fra Baltzer Bahnsen, Anders Andersen, Lars Knudsen, Niels Madsen Knabe og C. Tredup.

Den 30. september 1762: Elias Hendrichsen får udskrevet sin læredreng ved navn Søren Hageberg i Kolding Skrædderlav. Underskrives af Peter Frantzen og Lorentz Dastrup.

Den 29. september 1785: Kolding Skrædderlav er forsamlet i oldermandens hus, dvs. hos Niels Iversen Orm. Der er intet at forrette. Underskrifter fra Nels Ivesen Orm, Petter Frantzen og G. Walter.

Den 27. december 1785: Kolding Skrædderlav er forsamlet i huset hos oldermand, Niels Iversen Orm. Frantz Iversen Orm fremstår og udskriver sin læredreng, nemlig Hans Rasmussen Tved. Desuden fremstår Morten Ollesen og udskriver sin læredreng, den 19-årige Frederich Christian. Begge bliver indskrevet i Svendeprotokollen. Morten Olesen lader også sin forbonter udskrive, dvs. Zacharias Carl Bechshøft [skrevet Sackarias Carl Bechshoft], der har udstået sin læretid. Morten Olesen fremstår og indskriver en ny læredreng ved navn Lars Christian Lauritsen, hvis læretid er fra 1785 til 1792, dvs. 7 år [Ved FT1787 kaldes han Lars Christiansen og er nok en søn af Christian Lauritsen]. Underskrifter fra Nels Iversen Orm og Peter Frantzen Lund.

Den 18. april 1786: Kolding Skrædderlav er forsamlet i huset hos oldermanden, Niels Iversen Orm. Gabriel Walter [skrevet Valter] indskriver sin læredreng med navnet [skrevet Hendrich] Henrich Bosse. Henrich Bosse indskrives samtidigt som skræddersvend. Samtidigt lader Gabriel Walter sin forbonter, Jens Jørgensen, udskrive efter at have overstået sin tid. Jens Jørgensen indskrives også i svendeprotokollen. Underskrifter fra Niels Iversen Orm, Michel Christensen og Peter Frantzen Lund [Ved FT1787 kaldes han for Peder Frandsen].

Den 24. juni 1786: Kolding Skrædderlav er mødt i oldermandens hus, men der er intet at forrette. Underskrifter fra Nels Iversen Orm, Peter Frantzen Lund, Michel Chrestesen og G. Walter.

Den 9. september 1786: Kolding Skrædderlav er mødt i oldermandens hus, men der er intet at forrette. Underskrifter fra Nels Iversen Orm, Peter Frantzen Lund, Mickel Chrsen og G. Walter.

Den 24. juni 1789: Som ny oldermand vælges Hans Anchersen for 7 år i Kolding Skrædderlav, hvilken efterfølgende kaldes Hans Andersen. Der er underskrifter fra A. Olsen og Michel Christensen.

Den 29. september 1789: Kolding Skrædderlav er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Peder Toft indskriver sin læredreng med navnet Hans Olander for 8 års læretid. Underskrifter fra Hans Andersen, Peter Frantzen Lund og N. Orm.

Den 29. september 1790: Kolding Skrædderlav er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Gabriel Walther indskriver sin læredreng med navnet Jep Nielsen for 6 års læretid. Underskrifter fra Peter Frantzen Lund, Frans Jensen og Hans Anchersen.

Den 24. juni 1791: Kolding Skrædderlav er forsamlet hos oldermanden, Hans Ankersen. Gabriel Walther indskriver sin søn med navnet Gabriel Walther for 2 års læretid. Underskrifter fra Hans Andersen, Michel Christensen og Frans Orm. Samtidigt overtager Michel Christensen erhvervet som oldermand.

Den 27. december 1791: Gabriel Walter kommer og indskriver Rasmus Knud Surballe i Kolding Skrædderlav for 1¾ år. Rasmus er født i København. Rasmus Surballe har hidtidigt været i lære i København. Underskrifter fra Michel Christensen og Hans Anchersen.

Forskellige folk, der var i Taulov kirke + 1 skifte

Folk fra Skærbæk i Taulov sogn
1702: Da Knud Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Peder Knudsen, er faddere: Niels Polach af Skærbæk, Hans Skach af Strandhuse og Stephan Nielsen af Studsdal.
1704: Søren Nielsen Dragon af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Jens Sørensen. Mads Iversen af Skærbæk er fadder sammen med Niels Jørgensen søn, Lauge Nielsen af Børup.

1704: Hustruen til Niels Rodberg i Ladegaardshuset er gudmor, da Hans Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Hansen.
1704: Niels Espensens hustru af Skærbæk i Taulov sogn er gudmor, da Peder Andersen af Studsdal får døbt datteren [skrevet Abollone] Apollone Pedersdatter.
Midfastesøndag 1704: Da Christopher Hob af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Margrethe Christophersdatter Hob, er fadderne Anders Strand, Bent Pedersen, Mads Maus søn, Jens Madsen Mau, og Anne Augusta Ibsdatter af Skærbæk.
1 p Trin 1704: Anders Andersen Strand af Skærbæk i Taulov sogn er fadder, da Thomas Nielsen af Skærbæk får døbt datteren Karen Thomasdatter. Hustruen til Mads Iversen af Skærbæk er gudmor.
Den 15. december 1712: Jep Henning og Anders Bierg af Skærbæk i Taulov sogn er fadder, da Hans Hansen i Skærbæk får døbt datteren Anne Hansdatter.
2 p H3K 1713: Ude Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Udesen. Faddere er Niels Juul, Anders Bierg og Jep Henning af Skærbæk.
1 p H3K 1720: Niels Juul af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Jørgen Nielsen Juul. Lars Nielsen af Børup, Niels Madsen af Børup og Ude Hansen i Skærbæk er faddere.
2 p Trin 1720: Da Oluf Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Olufsen, er Hendrich Hansen og Mads Iversens kone af Skærbæk blandt fadderne.
Maria Besøgelsesdag 1720: Da Hans Hansen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Rasmus Hansen, er Hans Basse, Mads Imming og dennes kone, Mette, blandt fadderne.
7 p Trin 1720: Da Jens Qvist af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anne Marie Jensdatter Qvist, er Hans Basse og Lauge Pedersen af Skærbæk blandt fadderne.
1731: Da Niels Basse af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Nielsen Basse, er Jep Basse af Tårup og Niels Skov af Taulov Nebel faddere.
1731: Baltzer Thomsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Baltzersen. Niels Hoppe af Skærbæk er fadder.
5 p pasch 1733: Jens Lydum af Skærbæk i Taulov sogn samt Gertrud, der er søsterdatter til Niels Madsen af Skærbæk, er faddere, da Niels Nielsen af Skærbæk får døbt sønnen Hans Nielsen.
1740: Bertel Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Engel Bertelsdatter. Maren Andersdatter af Skærbæk er gudmor.
1740: Baltzer Thomæsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Margrethe Baltzersdatter.
1740: Niels Lagaard af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anna Nielsdatter Lagaard. Jens Nau og Hans Basse er faddere.
1740: Hans Høst af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Niels Hansen Høst. Hans Nissens hustru er gudmor.
1740: Jep Henning af Skærbæk i Taulov sogn datteren Maren Jepsdatter Henning. Hustruen til Anders Bierg er gudmor, mens Jens Stephansen og Niels Thomæsens hustru er faddere.
6 p pasch 1742: Hans Brynsel af Skærbæk i Taulov sogn får døbt en søn, hvor navnet ikke angives. Faddere er Hans Jensen, Hans Høst, Niels Udsens hustru samt en datter af Christen Fisker.
1755: Christen Jensen af Skærbæk i Taulov sogn bliver trolovet til Hans Udzens datter af Gudsø.
1756: Forrige soldat Niels Thrane af Skærbæk i Taulov sogn bliver trolovet til Giertrud Pedersdatter.
1760: Jørgen Lyng og Lauge Nielsen af Skærbæk er faddere, da Peder Madsen af Skærbæk får døbt sønnen Anders Pedersen.
1770:Viet Mads Nielsen af Snoghøj og Inger Nielsdatter af Skærbæk.

Folk fra Gudsø i Taulov sogn
1704: Hans Villadsen og hans hustru af Gudsø er gudmor og fadder, da Niels Andersen Kiær af Taulov Nebel får døbt sønnen Lauridz Nielsen Kiær.
1704: Wulf Jørgensen Møller af Gudsø er fadder, da Christen Hansen af Oddersted får døbt datteren Karen Christensdatter.
1720: Conrad Dahl af Gudsø får døbt sønnen Christian Conradsen Dahl. Hans Jørgensen Møller, Jens Povelsen og Anders Kier af Gudsø er faddere.
1724: Hans Møller og Anders Jørgensen af Gudsø er blandt fadderne, da Hans Jepsen af Gudsø får døbt sønnen Jep Hansen.
1740:Terkel Hansens hustru af Gudsø Mølle er gudmor, da Hans Nielsen af Gudsø får døbt datteren Karen Hansdatter.
1740: Hans Udsen af Gudsø er fadder, da Hans Christensen af Studsdal får døbt sønnen Hans Hansen.
1745: Hans Lyng og Ane Jacobsdatter af Gudsø bliver viet.
1746: Niels Andersen og Giertrud Michelsdatter af Gudsø bliver viet.
1756: Claus Jacobsen af Gudsø bliver trolovet til Mette Christensdatter af Skærbæk.

1757: Peder Basse af Gudsø bliver trolovet til Kirsten Hansdatter.
Den 29. april 1804: Zidsel Mortensdatter, som tjener hos Hans Basse af Gudsø, er gudmor, da Niels Povelsen og Anna Marie Nielsdatter af Gudsø får døbt datteren Karen Nielsdatter.

Folk fra Oddersted i Taulov sogn
3 p Trin 1704: Hustruen til Niels Bierg af Oddersted er gudmor, da Niels Christensen af Oddersted får døbt datteren Giertrud Nielsdatter.
5 p Epiph 1713: Anders Bierg af Oddersted får døbt sønnen Christen Andersen Bierg. Anders Hansen af Skærbæk og Anders Hansen af Børup er faddere.

1715: Anders Nielsen Bierg af Oddersted får døbt datteren Maren Andersdatter Bierg. Gudmor er Povel Jensens kone af Taulov Nebel. Hans Krims af Holme er fadder.
Trin 1720: Da Laurs Nielsen af Oddersted får døbt sønnen Michel Laursen, er Jørgen Lauritzen og Anne Michelsdatter af Oddersted blandt fadderne.
1735:Lebolth Nielsens datter, Maren Lebolthsdatter af Oddersted, dør 8 måneder gammel.
2. juledag 1741: Hans Lildballe af Oddersted får døbt datteren Kirsten Hansdatter Lildballe. Faddere er degnens hustru, Jens Clausens hustru af Oddersted, Jens Lydum og Niels Thuesen af Oddersted.
1760: Laurs Krag af Oddersted er fadder, da Karen Bertelsdatter af Oddersted får døbt sin uægte søn for Bertel ?. Drengens far angives ikke i kirkebogen.

Folk fra Hagenør i Taulov sogn
6 p pasch 1733: Maria Ottemandsdatter af Hagenør er gudmor, da Jens Jacobsen af Børup får døbt datteren Mette Jensdatter.
16 p Trin 1741: Niels Herk af Hagenør er fadder, da Lars Nielsen af Tårup får døbt sønnen Knud Larsen.

Folk fra Tårup i Taulov sogn
6 p pasch 1733: Christen Udsen af Tårup er fadder, da Hans Udsen af Gudsø får døbt datteren Maren Hansdatter.
16 p Trin 1741: Lars Nielsen af Tårup får døbt sønnen Knud Larsen. Faddere er Christen Udsen og søn, Peder Christensen af Tårup samt Peder Lassens hustru og Christen Udsens datter, Karen Christensdatter.

Den 11. februar 1753: Hustruen til Jep Basse af Tårup er fadder, da Peder Madsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Else Pedersdatter.
Sexagesima 1753: Hustruen til Jep Basse af Tårup er gudmor, da Ude Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Povel Udesen.

1764: Hendrich Marcussen af Skibstrup Mølle bliver trolovet til Anne Marie Jensdatter af Tårup i Taulov sogn.

Folk fra Børup i Taulov sogn
1702: Rytter Jens Bertelsen får døbt sønnen Johan Wilhelm Jensen. Faddere er Christopher Møller, Johan Meier af Skærbæk [skrevet Johan Meyer] og Hans Neubauer af Børup [skrevet [Hans Neyebaur]. Gudmor er Mette Madsdatter Maur.

20 p Trin 1704: Jens Pedersen Korremand af Børup får døbt datteren Anne Jensdatter Korremand. Faddere er bl.a. korporal Jens Kleis under landfolket samt Niels Jørgensens søn, Lauge Nielsen af Børup.
Midfastesøndag 1720: Lauge Nielsen af Børup får døbt datteren Gidzel Laugesdatter. Niels Ibsen og Dorthe Povelsdatter af Børup er blandt fadderne.
Den 13. marts 1720: Niels Jepsen af Børup får døbt sønnen Hans Nielsen. Sophie Muncheberg af præstegården er en af fadderne.
5. søndag i fasten 1720: Da Anders Hansen af Børup får døbt datteren Maren Andersdatter, er Kristoffer Jepsens kone af Børup en af fadderne.
2. søndag i fasten 1728: Rasmus Nielsens datter af Børup er gudmor, da Jens Thomsen af Skærbæk får døbt sønnen Peder Jensen. Niels Nielsen af Børup og Baltzer Thomsens hustru af Skærbæk er faddere. 
Midfastesøndag 1728: Hustruen til Søren Griis af Børup er gudmor, da Niels Lauridtzen Hyrde af Børup får døbt sønnen Lauridtz Nielsen. Friderich Andersen og Niels Madsen af Børup er faddere.
1732: Jens Pedersen Bieverschov og Maria Nielsdatter af Børup bliver viet.

1760: Niels Lauritsen af Børup får døbt sønnen Jochum Nielsen. Fadderne er Oluf Nielsen, unge Hans Nielsen, Anders Pedersen og Anna Carlsdatter af Børup.

1760: Jacob Hansen af Børup får døbt datteren Margrethe Jacobsdatter. Fadderne er Jens Eylertsen, Jep Jepsen, Hans Carlsen, Anne Olufsdatter og Laurits Nielsens hustru, alle af Børup.
1760: [skrevet Willadz] Villads Lauritsen af Børup får døbt datteren Dorothea Villadsdatter. Anna Carlsdatter af Børup er gudmor. Fadder er bl.a. Mette Hansdatter og Jens Tygesens hustru af Børup.

1778: Christen Jensen af Hønneberg bliver trolovet til Sophia Olufsdatter af Børup.

Folk fra Studsdal i Taulov sogn
Den 3. uge i fasten 1720: Staffen Nielsen af Studsdal får døbt sønnen Peder Staffensen. Niels Nielsen og Kathrine Eilersdatter af Skærbæk i Taulov sogn er blandt fadderne.
Septuagesima 1728: Hustruen til Anders Bierg er gudmor, da Claus Olufsen af Studsdal får døbt sønnen Niels Clausen. Faddere er bl.a. Niels Nielsen og Staffan Nielsen af Skærbæk.
Den 19. juni 1744: Niels Stephensen af Studsdal og Anne Andersdatter af Børup bliver viet.

1755: Anna Gregersdatter af [Taulov] Nebel troloves til Thue Jensen af Studsdal.

1773: Viet Bertel Jensen af Eltang og Ole Clausens enke af Studsdal.

Folk fra Nebel i Taulov sogn
1702: Korporal Lauridtz Seiersen af Taulov Nebel får døbt sønnen Leopold Lauridtzen. Faddere er Hans Adam Rutenkrantz, David Lorenzen af Taulov Nebel og Johan von Nidtzon af Oddersted.
2. pinsedag 1733: Søren Koed af Taulov Nebel er fadder, da Peder Basse af Taulov Nebel får døbt sønnen Johannes Pedersen Basse.

5. søndag i fasten 1742: Hustruen til Søren Koed er fadder, da Carl Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Jens Carlsen.
1760: Lambert Mortensen af Taulov Nebel får sønnen Johan Severin Lambertsen. Anna Cappel af Taulov Nebel er gudmor, mens Dorothea Iversdatter af Holm er en af fadderne.

Folk fra Nørre Bjert i Eltang sogn
1702: Peder Kyed [skrevet Kyd] af Nørre Bjert er fadder, da Hans Jensen af Taulov Nebel får døbt sønnen Jens Hansen.
1702: Anders Madsen af Nørre Bjert er fadder, da Kield Madsen af Gudsø får døbt sønnen Michel Kieldsen.
1704: Peder Kyds hustru af Nørre Bjert er gudmor, da Hans Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Maren Hansdatter.
1710: Mette Nielsdatter af Nørre Bjert er fadder, da Jørgen Michelsen af Studsdal får døbt sønnen Hans Jørgensen.
1746: Peder Iversen af Nørre Bjert bliver viet til Anne Marie Jensdatter af Skærbæk.
1762: Christian Pedersen af Nørre Bjert bliver trolovet til Apollone Pedersdatter af Skærbæk i Taulov sogn. Ved vielsen kaldes han for Christian Hansen.
1772: Enkemand Jens Nielsen Rafn af Nørre Bjert bliver trolovet til Mette Lauritzdatter af Børup.
1777: Hendrich Jørgensen af Nørre Bjert bliver trolovet til Lisbeth Andersdatter af Skærbæk.
1777: Søren Jensens hustru af Nørre Bjert er gudmor, da Hans Nielsen Basse og Kiersten Hansdatter får døbt sønnen Hans Christian Hansen Basse.
1778: Jakob Jensens kiæreste af Nørre Bjert er gudmor, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Birgitha Pedersdatter.

1780: Bertel Madsens hustru af Lundgaard ved Nørre Bjert i Eltang sogn er gudmor, da Jep Olufsen og Maren Madsdatter får døbt datteren Karen Jepsdatter.
Den 25. marts 1804: Else, som er gift med Jørgen Nielsen af Nørre Bjert, er gudmor, da Jens Nielsen og Karen Nielsdatter af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Maren Jensdatter.
Den 1. juli 1804: Else Marie Jensdatter, som er datter af Jens Jørgensen af Nørre Bjert, er gudmor, da Jørgen Lund og Anna Cathrina Madsdatter af Taulov Nebel får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter Lund.

Folk fra Nørre Stenderup i Eltang sogn
1733: Niels Hansen af Nørre Stenderup bliver viet til Karen Christensdatter af Studsdal.
1761: Med tilladelse fra Nørre Stenderup er viet Hendrich Ulrichsen og Maren Lauesdatter.
1775: Iver Hansen af Nørre Stenderup bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter af Gudsø. Forlovere er justitsråd Seidelin og kaptajn Bording.
1777: Mette Hansdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Iver Hansen og Kirsten Pedersdatter af Gudsø får døbt datteren Karen Anna Maria Iversdatter.
1780: Oluf Hansen af Nørre Stenderup er fadder, da Iver Hansen Damkiær og Kirsten Pedersdatter af Gudsø får døbt sønnen Peder Iversen Damkiær.

Folk fra Lilballe og Eltang sogn
1736: Hans Andersen af Lilballe vies til Ane Dorthe Christiansdatter af Børup.
1759: Vilhelm Brochmann af Eltang troloves til Sophia Nielsdatter Basse af Tårup
1763: Søren alias Søfren Nielsen af Lilballe troloves til Marie Michelsdatter af Børup
1776: Hr. Brockmands kæreste af Eltang er fadder, da Peder Jensen Skou i Taarup får døbt datteren Johanna Pedersdatter Skou.
1778: Peder Pedersens hustru af Lilballe i Eltang sogn er gudmor, da Bertel Jensen og Cathrine Pedersdatter i Skærbæk får døbt sønnen Peder Bertelsen.

Folk fra Erritsø
1731: Hr. Ballum af Erritsø er fadder, da degnen Jens Hærup af Taulov får døbt datteren Ingeborg Jensdatter Hærup.
1731: Hustruen til Søren Kier af Erritsø er gudmor, da Søren Nielsen af Børup får døbt sønnen Thomas Sørensen.
1735: Mathea Frost af Erritsø bliver viet til Jens Hansen af Høtte.
1736: Niels Pedersen af Erritsø bliver viet til Hans Jacobsens enke af Skærbæk.
1736: Margrethe Christensdatter af Erritsø bliver viet til Lars Nielsen af Taarup i Taulov sogn.
1742: Maren Mortensdatter af Erritsø bliver viet til Jep Pedersen af Gudsø.
1757: Peder Hansen Høy af Erritsø bliver trolovet til Anne Jensdatter af Taulov Nebel.
1760: Ude Hansen af Erritsø er fadder, da Christen Jensen i Gudsø får døbt sønnen Jens Christensen.
1770: Trolovet enkemand Christen Christensen af Erritsø og Peder Madsens enke [Maren Christensdatter] af Skærbæk.
1772: Trolovet enkemanden Hans Ditlefsen af Erritsø troloves til Anna Michelsdatter af Børup.
1777: Niels Nielsen af Børup, som nu tjener i Erritsø, udlægges til barnefar af Maria Mikkelsdatter på Bjerregaard, da hun får døbt sønnen Niels Nielsen.
1778: Jens Rasmussens hustru af Erritsø er gudmor, da Hans Jørgensen og Apellone Andersdatter får døbt datteren Else Hansdatter.
1778: Peder Ivantsen af Erritsø er fadder, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Birgitha Pedersdatter.

1780: Hustruen til Hans Ditlefsen [Hans Ditlevsen] af Erritsø er gudmor, da Niels Hansen og Margrethe Benedicta Jensdatter af Børup får døbt datteren Maren Nielsdatter.

Folk fra Nebbegaard og Gårslev sogn
1715: Karen Laursdatter af Nebbegaard er fadder, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
3 p Trin 1742: Lars Bolvig af Nebbegaard er fadder, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.

Folk fra Andkær, Brejning og Gauerslund sogn
3 p pasch 1704: Anders Sørensen Slot af Brejning er fadder, da Jens Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Appelone Jensdatter. Jens Vognsen af Holme er fadder.
3 p Trin 1742: Hustruen til kammerråd Mule af Andkær [skrevet Muele] er gudmor, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.

Folk fra Egeskov, Egum, Stallerup, Stoustrup, Trelde og Fredericia
1702: Hustruen til Hans Jørgensen i Fredericia Vandmølle er gudmor, da Niels Hansen af Taulov får døbt datteren Catharina Sophia Nielsdatter.
1702: Hustruen til Jørgen Hincheler af Egeskov er fadder, da rytter Johan Meier af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Marie Elsebeth Johansdatter Meier.

1 p Trin 1704: Hustruen til Frans Gross af Fredericia er gudmor, og Christian Mathiasens hustru af Fredericia er fadder, da Povel Jensen af Taulov Nebel får døbt datteren Maren Povelsdatter. Jens Vognsen Holm er også fadder.
Nytårsdag 1713: Lauritz Lyderichsens datter, Maren Lauritzdatter af Fredericia, er gudmor, da Lauritz Nielsen af Oddersted får døbt datteren Mette Lauritzdatter.
1715: Peder Michelsen af Stallerup er fadder, da Christen Udsen af Tårup i Taulov sogn får døbt datteren Giertrud Christensdatter.
1715: Mag. Hendrich Pontoppidan og Anne Borch af Fredericia er faddere, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
1724: Lauritz Bertelsens kone af Fredericia er fadder, da Morten Degn af Taulov får døbt datteren Berethe Mortensdatter. Præstekonen Susanna Muncheberg er gudmor. Andre faddere er Friderich Bredal af Holme, Povel Jensen og Hans Jensen af Taulov Nebel og Sophie Muncheberg af Taulov præstegård.
1731: Kæresten til Peder Pedersen af Fredericia er gudmor, da Søren Thomæsen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Thomas Sørensen.
1731: En datter af Broder Hansen af Fredericia er gudmor, da Bertel Nielsen af ? får døbt sønnen Niels Bertelsen.
1732: Søren Hansen Kiær, der er søn af Hans Kiær i Fredericia, er død.
1733: Christian Sejbech af Fredericia bliver viet til Maria Christiane Olthemandsdatter af Hakkenør.
1733: Jørgen Schultz af Fredericia bliver viet til Maria Elisabeth af Tårup.
1736: Niels Hosted af Stoustrup bliver viet til Helvig Mortensdatter af Børup.
1741: Niels Pedersen af Stallerup bliver viet til Elisabeth Andersdatter af Børup.
26 p Trin 1741: En søn af Jørgen Bang af Stoustrup og en datter af Mons. Lindeman af Fredericia er faddere, da Peder Andersen af Børup får døbt datteren Giertrud Pedersdatter.
1742: Frandts Emanuelsen af Fredericia bliver viet til Karen Basse af Skærbæk i Taulov sogn.
1744: Lauridz Jensen af Egum bliver viet til Anne Andersdatter af Oddersted.
1746: Hendrich Juul af Fredericia bliver viet til Karen Christensdatter af Skærbæk.
1756: Niels Lassen af Fredericia bliver trolovet til Maren Sørensdatter af Oddersted.
1757: En søn af Søren Madsen i Trelde vies til Maren Lund her af Nebel by
1759: Peder Nielsen af Fredericia troloves til Else Nielsdatter af Børup
1768: Viet skomagersvend Zacharias Jensen af Fredericia og Dorthe Jepsdatter af Børup.
1770: Trolovet enkemand Jens Pedersen Møller af Fredericia og Catharina Søfrensdatter Koed af Taulov præstegård.
1775: Trolovet Christian Zeebach af Fredericia og Anna Cathrine Madsdatter af Taarup. Forlovere er Valentin Seebach af Fredericia og Mads Jepsen [af Taarup].
1775: Viet Hendrich Bang af Stoustrup Til Cathrine Nielsdatter Basse af Taarup. Forlovere: Købmand Henningsen i Fredericia og provst Bang.
1776: Niels Tærkelsens hustru af Fredericia er gudmor, og Niels Jørgensen af Fredericia er fadder, da Søfren Jørgensen og Margrethe Thomædatter [Thomasdatter] af Taulov Nebel får døbt datteren Karen Søfrensdatter.
1777: Viet Peder Basse af Fredericia til Kirstine Nielsdatter Basse af Taarup.
1777: Kiøbmand Peter Basses kæreste af Fredericia er gudmor, da Peder Jensen Skou og Karen Nielsdatter i Taarup får døbt sønnen Jens Pedersen Skou. Der er hustruen til Jep Griis i Børup også.
1777: Da Hendrich Bang og Trine [Cathrine] Nielsdatter Basse af Tårup får døbt datteren Maren Hendrichsen Bang, er gudmødre hustruerne til Niels Hansen og Niels Bang i Stoustrup. Fadderne er fra Fredericia og er: Sr. Peter Bang, Kiøbmand mons. Henningsen samt mons. H. Buhl.
1777: Hans Gregersens hustru af Fredericia er gudmor, da Hans Thomsen og Mette Gregersdatter får døbt sønnen Gregers Hansen.
1777: Skipper Christian Møller af Fredericia er fadder, da Anders Jensen og Maren Christensdatter på Holt i Taulov sogn får døbt datteren Mette Andersdatter.
1778: Da Hendrich Bang i Taarup får døbt sønnen Hans Peter Hendrichsen Bang, er følgende faddere: Sr. Peter Basse af Fredericia, Niels Basse af Taarup og Niels Bangs datter af Stoustrup. Gudmødre er Peter Basses kæreste og Madam Basse, begge af Fredericia.
1779: Hans Olufsens hustru af Fredericia er fadder, da Peder Jørgensen og Dorothea Christensdatter af Taulov får døbt datteren Maren Pedersdatter.
1779: Mons. S. Buhl og jomfru Dinnesen af Fredericia er faddere, da Mads Nielsen og Maren Pedersdatter i Holmehauge får døbt sønnen Niels Madsen.
1779: Villads Nielsens datter af Stallerupggard er gudmor, og Hans Hansen af Bramdrup er fadder, da Hans Jensen Aitrup og Mette Søfrensdatter får døbt sønnen Jens Hansen Aitrup.

1780: Da Hendrich Bang og Anne Cathrine Basse i Taarup får døbt sønnen Jørgen Hendrichsen Bang, er alle faddere fra Fredericia: Mons. S. Buhl, Mons. Jens Bruun, Mons. Peter Clod og jomfru Basse, men borgmester Thomsens jomfrudatter er gudmor.
1780: Tobaks fabriqveur Sr. Hans Andersen af Fredericia, Mons. Winding af Gudsø Mølle samt Jendrich Hansens hustru af Assens på Fyn er faddere, da [skipper] Johan Hendrich Rann [Rans] får datteren Anna Dorthea Johansdatter Rans.
1780: [Sadelmager] Hans Jørgensens hustru af Fredericia, [Johanne Christensdatter], er gudmor, da Povel Mikkelsen og Johanne Jensdatter i Skærbæk får døbt datteren Johanne Povelsdatter.
1780: Karen Lorentzdatter, som tjener i Stoustrup, er gudmor, da Simon Hansen og Anna Lorentzdatter i Børup får døbt tvillingerne Hans Simonsen og Maren Simonsdatter.
Den 6. maj 1804: Else, som er gift med Carl Lauritzen af Fredericia, er gudmor, da Niels Lauritzen og Anna Povelsdatter af Børup får døbt sønnen Søren Nielsen.
Den 3. juni 1804: Hans Biereskou af Trelde og Peder Biereskou [Bjerreskov] af Egum er faddere, da Hans Hansen og Ane Thomasdatter af Oddersted får døbt datteren Ane Hansdatter.

Folk fra Sønder Vilstrup
1732: Jens Clausen af Sønder Vilstrup bliver viet til Maren Jensdatter af Oddersted.
1733: Stephen Jensen af Sønder Vilstrup bliver viet til Appellone Nielsdatter af Børup.
1736: Marcus Bertelsen af Sønder Vilstrup bliver viet til Karen Christensdatter af Oddersted.
1739: Christen Jensen af Sønder Vilstrup bliver viet til Elsebeth Hansdatter af Skærbæk.
1744: Sidsel Jepsdatter af Sønder Vilstrup bliver viet til Lauridz Jepsen af Kierhus i Taulov.
1756: Jens Nielsen af Sønder Vilstrup troloves til Johanne Nisdatter af Oddersted
1758: Hans Andersen af Børup troloves til Maren Lauritzdatter af Sønder Vilstrup

1776: Las Hansen af [Sønder] Vilstrup er fadder, da Jørgen Hansen og Maren Hansdatter i Studsdal får døbt sønnen Peder Jørgensen.
1776: Hustruen til Michel Hansen af Sønder Vilstrup er gudmor, og Las Hansen af Sønder Vilstrup er fadder, da Jørgen Hansen af Studsdal og Maren Hansdatter får døbt sønnen Peder Jørgensen.
1779: Jens Jepsens datter af Sønder Vilstrup er gudmor, da Hans Eriksen og Lene Lauritzdatter af Skærbæk får døbt sønnen Hendrich Hansen.
1780: Jep Olufsen af Sønder Vilstrup troloves til Maren Madsdatter af Nebel i Taulov sogn.
1780: Søren Damkiærs hustru af Sønder Vilstrup er fadder, da Ifver Hansen Damkiær og Kiersten Pedersdatter af Gudsø får døbt sønnen Peder Iversen Damkiær.

Folk fra Kongsted og Bredstrup sogn
1710: Ude Hansen og hustruen til Jep Udsen af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udsen i Tårup får døbt datteren Margrethe Christensdatter.
1715: Jep Udsen og hans kone samt Ude Udsen af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udsen af Tårup i Taulov sogn får døbt datteren Giertrud Christensdatter.
1. søndag i fasten 1720: Jep Udesen og hustruen til Niels Gade af Kongsted i Bredstrup sogn er faddere, da Christen Udesen af Tårup får døbt datteren Karen Christensdatter. Jørgen Thomesens hustru af Oddersted er gudmor.
19 p Trin 1741: Jens Lauridsen af Kongsted i Bredstrup sogn er fadder, da Peder Lassen af Tårup får døbt sønnen Anders Pedersen. Peder Andersens hustru af Børup er gudmor.
3 p Trin 1742: Hr. Lunde af Bredstrup er fadder, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.
1756: Christopher Pettersen af Bredstrup bliver trolovet til Ide Sophia Hansdatter af Tårup i Taulov sogn.
1757: Thomas Madsen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver trolovet til Maren Jensdatter af Skærbæk i Taulov Sogn.
1774: Hans Jørgensen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver trolovet til Apollone Andersdatter af Taulov Nebel.
1777: Jep Mikkelsen af Kongsted i Bredstrup sogn er fadder, da Christian Nielsen Stærk og Birthe Mikkelsdatter får døbt datteren Margrethe Christiansdatter Stærk.
1780: Søren Tyggesens hustru af Kongsted i Bredstrup sogn er gudmor, da Povel Hansen og Anna Maria Hansdatter på Lindgaard ved Skærbæk får døbt sønnen Hans Povelsen.

Folk fra Pjedsted

1780: Rasmus Pedersen Møllers hustru af Pjedsted er fadder, da Peder Andersen og hans enke, Anna Pedersdatter af Børup, får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Follerup, Højrup, Tolstrup og Herslev sogn
1715: Niels Gudum af Herslev er fadder, da hr. Niels Muncheberg får døbt datteren Eleonora Nielsdatter Muncheberg.
Septuagesima 1720: Mads Dahl og Anders Nielsen af Herslev er faddere, da Ude Hansen af Skærbæk får døbt sønnen Jens Udesen. Præstekonen er gudmor.
1723: Mads Dahl af Herslev er fadder, da Ude Hansen af Skærbæk får døbt sønnen Jesper Udesen. Anders Bierg og Niels Juul af Skærbæk er også faddere.
1731: Mads Dahl af Herslev er fadder, da Niels Juhl af Skærbæk får døbt datteren Maren eller Karen Nielsdatter Juhl. Hans hustru er også fadder.
1732: Anders Marthoriensen og kæreste fra Herslev bliver viet.
1733: Jens Mortensen af Herslev bliver viet til Kirsten Jensdatter, der er en datter af Jens Hansen af Tårup i Taulov sogn.
1741: Niels Christensen af Herslev bliver viet til Maren Lauridtzdatter af Oddersted.
1744: Anders Madsen af Herslev bliver viet til Margrethe Christensdatter af Tårup i Taulov sogn.
1744: Peder Hansen Brems af Herslev bliver viet til Maren Andersdatter af Gudsø.
1746: Kirsten Pedersdatter af Herslev bliver viet til Otte Hansen af Skærbæk i Taulov sogn.
1753: Hans Brems af Herslev er fadder, da Hans Udzen af Skærbæk i Taulov sogn får døbt sønnen Christen Hansen.
1753: Hustruen til Jep Bertelsen af Tolstrup i Herslev sogn er gudmor, da Mads Bertelsen af ? i Taulov sogn får døbt sønnen Bertel Madsen.
1758: Palle Hansen af Højrup bliver trolovet til Maren Christensdatter af Oddersted.
1760: Søren Andersen af Højrup bliver trolovet til Anna Lauritzdatter af Gudsø.
1763: Hans Thomsen af Højrup bliver trolovet til enken Mette Thyges [kone] af Børup. Ved brylluppet kaldes hun for Mette Gregersdatter.
1771: Simon Hendrichsen af Herslev bliver trolovet til Maren Olufsdatter af Børup. Forlovere er Niels Quist og Niels Ifversen, gårdmænd i Herslev.
1774: Trolovet Laue Christensen af Herslev med Karen Jørgensdatter af Skærbæk.
1775: Trolovet Jens Hansen af Tolstrup i Herslev sogn og Ellen Hansdatter af Nebel i Taulov sogn.
1775: Christen Pedersen af Højrup i Herslev sogn er fadder, da Laurs Andersen af Tårup får døbt sønnen Anders Laursen.
1776: 4. søndag efter H3K: Hans Juul af Herslev er fadder, da Niels Ralk væver af Skærbæk får døbt sønnen Laue Nielsen Ralk.
1777: Enkemand Povel Sørensen Heim af Herslev bliver trolovet til Kirsten Pedersdatter.
1777: Jeppe Jensen af Follerup Mølle er fadder, da Peder Andersen og Mette Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Peder Pedersen.

1778: Søren Christensens hustru af Herslev er gudmor, og hustruen til Hans Juul af Herslev er fadder, da Lave Christensen og Karen Jørgensdatter af Skærbæk får døbt datteren Anna Lavesdatter. Niels Juul af Oddersted er også fadder.

1779: Trolovet Peder Christensen af Follerup til Maren Nielsdatter af Børup.

1780: Hans Nielsens hustru af Højrup er fadder, da Peder Jensen og Zidsel Madsdatter i Skærbæk får døbt datteren Karen Pedersdatter.
1780: Jens Smeds hustru af Herslev Højrup er gudmor, da Christen Jensen og Maren Hansdatter i Oddersted får døbt datteren Karen Christensdatter.
1780: Jep Møller af Follerup er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.
Den 3. juni 1804: Hans Christensens hustru af Højrup er gudmor, da Hans Hansen og Ane Thomasdatter af Oddersted får døbt datteren Ane Hansdatter.

Folk fra Viuf
Den 22. juni 1743: Johanne Steensdatter af Viuf bliver viet til Lauridtz Jepsen af Kiækhus i Taulov.

Folk fra Vinding

1777: Claus Davidsens hustru af Vinding er gudmor, da Peder Andersen og Mette Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Peder Pedersen.

1780: Claus Davidsens hustru af Vinding er fadder, da Peder Andersen og hans enke Anna Pedersdatter af Børup får døbt sønnen Rasmus Pedersen.

Folk fra Kolding
1714: Tolder Peder Hansens kone af Kolding er gudmor, da Hans Jørgensen i Gudsø Mølle får døbt datteren Anne Katrine Hansdatter. Jørgen Jørgensen af Gudsø Mølle er fadder.
1731: Da Hr. Bredal på Holmegaard får døbt datteren Anna Margrethe Sophia Bredal, er følgende faddere fra Kolding: Hr. Torbryggen, Madame Michelsen og Karen Terchelsdatters datter, hvor sidstnævnte er gudmor.
1740: To sønner til Hans Degn af Kolding er faddere, da Terkel Hansen af Gudsø Mølle får døbt datteren Sara Terkelsdatter.
1741: Iver Hansen af Kolding vies til Bredals enke på Holme.
1760: Peder Friederichsen af Kolding troloves til Petronella Lucht af Gudsø Mølle. Hendes far er degnen i Taulov.
1762: Enken Lene Jensdatter af Kolding vies til Hans Nielsen Bunde i Børup
1762: Enkemand Niels Olufsen af Kolding troloves til Marie Hansdatter af [Taulov] Nebel.
1766: Trolovet Niels Andersen af Kolding og Margrethe Baltzersdatter af Børup.
1771: Anna Justsdatter af Kolding troloves til enkemand Mads Sørensen af Nebel [i Taulov sogn].
1773: Skræddersvenden Niels Jensen fra Kolding udlægges til barnefar, da Maren Christensdatter i Oddersted får døbt sin uægte datter for Karen Nielsdatter.
1776: Trolovet skomagersvend Hans Hansen af Kolding og Mette Paasche af Børup.
1777: Trolovet skomagersvend Johan Carl Arvesen af Kolding til Dorthe Marie Pedersdatter af Taarup.
1777: Datteren til Rasmus Hansen Bruun i Kolding er gudmor, da Lorentz Bruun og Giertrud Johansdatter i Taarup får døbt sønnen Hans Lorentzen Bruun.
1778: Hr. general adjunt Waltersdorff og hospitalspræsten hr. Volqvartz af Kolding er faddere, da hr. capitain Ebell i [Taulov] Nebel får døbt sønnen Adolph Friderich Ebell.
1780: Hans Jørgen Christophersens hustru af Kolding er gudmor, da Christen Markussen og Mette Cathrine Christophersdatter i Oddersted får døbt datteren Inger Christensdatter.

1780: Maren Jørgensdatter, som tjener i Kolding, er gudmor, da Mette Jørgensdatter af Studsdal får døbt sin uægte datter for Ellen Olufsdatter. Udlagt barnefar er Oluf Sørensen, som tjener hos Mons. Welling i Kolding.

Folk fra Rådvad og Harte sogn
1733: Mads Jørgensen Buch fra Rådvad og Mette Hansdatter af Taulov Nebel bliver viet.

Folk fra Seest
1746: Peder Madsen af Seest bliver viet til Anne Sophie af Gudsø.

Folk fra Almind

1763: Christopher Staal af Almind troloves til Catharina Michelsdatter af Skærbæk.

1766: Viet Knud Rasmussen af Almind og Maren Jespersdatter af Tårup.

Folk fra Bovballe Mølle, Lille Velling, Store Velling og Smidstrup sogn
1704: Da Las Pedersen af Tårup får døbt sønnen Peder Lassen, er følgende fra Smidstrup sogn: Jens Michelsen af Bouballe Mølle og hans hustru samt Peder Jensens datter, Bodil Pedersdatter.
3. påskedag 1704: Jens Michelsen og hans hustru af Bovballe Mølle er faddere, da Anders Lauridzen af Børup får døbt datteren Else Andersdatter.
1741: Hans Hendrichsens datter af Velling er fadder, da Terkel Hansen af Gudsø Mølle får døbt datteren Sara Terkelsdatter.

Folk fra Skærup sogn
1732: Peder Christensen Qvist af Skærup bliver viet til Else Andersdatter af Børup.
1732: Peder Qvist af Skærup bliver viet til afdøde Morten Hansens datter af Taulov Nebel.

1776: Hustruen til Niels Madsen af Skærup er gudmor, da Anders Lauritsen og Johanne Hansdatter af Skærbæk i Taulov sogn får døbt datteren Anna Andersdatter.

Folk fra Ammitsbøl og Ødsted sogn

1766: Niels Nielsen af Ammitsbøl bliver trolovet til Susanne Cathrine Hansdatter af Taulov Nebel.

Folk fra Møsvrå
1760: Niels Nielsen af Møsvrå er fadder, da Christen Jensen af Gudsø får døbt sønnen Jens Christensen.

1779: Rasmus Hansen af Møsvrå er fadder, da Christen Jensen og Susanna Catharina Lorentzdatter af Gudsø får døbt datteren Ellen Christensdatter.

Folk fra Egholt og Lejrskov sogn
1735: Carl Jensen af Lejrskov bliver viet til Maren Hansdatter af Taulov Nebel.

1745: Joen Sørensen af Egholt bliver viet til Maren Andersdatter af Lilballe.

Folk fra Skanderup sogn

1764: Jep Iversen af Skanderup bliver trolovet til enken efter Anders Thomsen af Holmehauge.

Folk fra Egtved

1764: Peder Paasche af Egtved sogn [skrevet Peder Paaske] bliver trolovet til Anne Marie Nielsdatter af Børup.

Folk fra Vester Gesten og Gesten sogn

1779: Trolovet Jørgen Hansen af Vester Gesten til Margrethe Pedersdatter af Taulov Nebel.

Folk fra Vonsild

1758: Niels Larsen af Børup bliver trolovet til Anne Marie Olufsdatter af Vonsild

Folk fra Agtrup og Sønder Bjert sogn
Den 23. november 1743: Hans Jørgensen af Agtrup i Sønder Bjert sogn bliver viet til Anne Kierstine Mortensdatter af Taulov Nebel.

Folk fra Middelfart

1762: Rasmus Hansen af Middelfart bliver trolovet til Susanne Nielsdatter af Hackeneur [Hagenør]

1766: Jens Hansen og Mette Cathrine Rasmusdatter hos Tønne Bloch i Middelfart.

1770: Peder Nielsen Gyde af Middelfart bliver trolovet til Margrethe Lauritzdatter af Tårup.

Folk fra Vejle
1731: Mads Hansen og hans hustru af Vejle er faddere, da Michel Hansen af Børup får døbt sønnen Hans Michelsen. Andre faddere er Peder Hansen Welling, Jep Basse af Tårup, Ditlev Andersen og Mag. Munchebergs datter, Lenora Muncheberg.

Folk fra Odense

1764: Kleinsmed Knud Hansen fra Odense troloves til Helena Nielsdatter Basse af Tårup.

Folk fra Møgelkær og Rårup sogn
3 p Trin 1742: Ulrich Kruse af Møgelkær og Jacob Kruse af Hvolgaard er faddere, da Jep Basse af Tårup i Taulov sogn får døbt sønnen Hans Lime Basse.

Folk fra Skanderborg og omegn

1777: Sidsel Hansdatter får døbt tvillingerne Karen og Birthe Jensdatter. Hun er gift med en bonde fra Skanderborg-egnen og er på vej til Tønder, hvor hun er i tjeneste men uden pas!

Andre folk i Taulov
1728: Sophie Muncheberg af Taulov præstegård er fadder, da Jens Hansen får døbt datteren Anne Jensdatter. Niels Madsen af Børup og Knud Madsen af Taulov Nebel er også faddere.
1728: Præstens hustru, Susanna Muncheberg af Taulov præstegård, er gudmor, da Søren Kordsen af Taulov Nebel får døbt sønnen Iver Sørensen. Jens Viuf, Hans Jensen og Jens Povelsen af Taulov Nebel er faddere.
1735: Jacob Buch, som er søn af hr. Sandorff af Taulov, dør 5 måneder gammel.
1735: Enken til Thomas Braad af Viborg Stift dør 68 år gammel.
22 p Trin 1741: Jens Holt af Taulov får døbt sønnen Christian Jensen Holt. Faddere er Peder Lassen, Christen Udsens søn, Troels Christensen, hustruerne til Jens Schou og Jens Knudsen, alle af Tårup i Taulov sogn.

Soldaterbørn, der er født i Taulov sogn
1702: Rytter Hans Rosenkrantz af Taulov Nebel får døbt sønnen Joachim Hansen Rosenkrantz.
1702: Curasier Johan Arnholt af Taulov får døbt sønnen Johan Peter Johansen Arnholt. Faddere: Hendrich Skriber, Michel Schultz og Jacob Skramer af Børup.
1710: Korporal Krib af Taulov under ritmester Donebs kompagni får døbt sønnen Johan Friderich Krib. Blandt fadderne er Jesper Povelsen og Niels Jepsen af Børup
1710: Curasier Christen Thomesen af Taulov under løjtnant Lisbergs kompagni får døbt datteren Voldborg Christensdatter. Christen Hansen og Anders Bierg af Oddersted er blandt fadderne.
1710: Kornet Friderich Deutsker af Taulov under ritmester Donebs kompagni får døbt sønnen Matthias Friderichsen Deutsker. Hustruen til Jens Mau er gudmor, mens Mads Mau af Skærbæk er fadder foruden Hendrich Lydersen.
1710: Landsoldat Niels Rasmussen i Tårup får døbt datteren Anne Dorthe Nielsdatter. Christen Pedersen i Studsdal er fadder sammen med f.eks. Søren Andersen Kiær i Gudsø.
1713: Korporal Johan Simonsen af Taulov under Dedens kompagni i Lepsons regiment får døbt datteren Giertrud Johansdatter. Niels Madsen og Niels Storgaard af Skærbæk er faddere.
1713: Curasier Johan Wilhelm af Taulov under ritmester Mims kompagni i prægardier Donebs regiment får døbt sønnen Michel Carl Johansen Wilhelm af Oddersted. Michel Rohde af Oddersted er fadder.
1780: Musketeren Hans Jensen og Dorthe Andersdatter liggende ved Skærbæk får døbt sønnen Jens Hansen. Blandt fadderne er sergent Nagel og sergent Heller.

Fra sa.dk under Øvrige samlinger, amter, arkiv Koldinghus Amt:
Opslag 49-57: Den 23. november 1789: Jørgen Hansen Møller i Hakkenør i Taulov sogn er død. Enken er Birthe Michelsdatter. Vurderingsmænd: Hans Iversen af Søholmegaard og Hans Jensen af Skærbæk. Lavværge er fra Taulov, hr. Jens Bruun. Arvinger: Bror, afdøde Niels Hansen, som boede i Middelfart og har efterladt 2 børn: Søn, Hans Nielsen, mesterskrædder i Bogense, søn, Jes Nielsen, som er død men boede i Assens og har efterladt sig en søn: Laurs Jessen, 11 år [1778], og som farbroren Hans Nielsen er værge for, Søster, Anna Margrethe Hansdatter, som var gift med betjent Jens Nicodemussen, som bor i Middelfart, og for denne er svigersønnen, væver Hans Christiansen af Middelfart, mødt op. Gæld til Hans Mosegaard i Vonsild fra 1788. Birthe og Jørgen er blevet trolovet i 1785. Hendes forrige mand var Christian Nielsen Stærk fra Hakkenør i Taulov sogn. Stedbørn: Niels Christiansen [Stærk], Jens Christiansen [Stærk], Anne Johanne Christiansdatter [Stærk] og Margrethe Christiansdatter [Stærk]. Nævnes fra 1785: Birgitha Margaretha Friderica Juul samt Jeppe Pedersen i Nørre Bjert. Fra 1789: Gæld til Anders Pedersen af Børup – i forbindelse med Aalgaard kaldet Giærklint. Underskrifter fra Povel Hansen Møller og Søren Bosen. Nævnes: Lauritz Nielsen af Børup, købmand [Anders] Grunnet i Kolding, Hans Basse i Taarup, Ole Smed i Børup, Søren Eenemærke i Skibdræt Mølle, [Thomas] Winding i Gudsø Mølle, Hans Jensen rebslager i Middelfart. Uægte underskrifter fra Jacob Andersen af Kongsted og Peder Udsen af Skærbæk. Derefter en del uægte underskrifter fra de involverede. Fortsætter den 7. december 1789: Anders Pedersen og Lauritz Nielsen af Børup er mødt op om anmeldte fordringer. Nye fordringer: Købmand [Jens] Brandt i Middelfart, [handelsmand] Salomon Ballin i Middelfart, [skomager] Claus Prip i Middelfart, Rasmus Hansen slagter i Middelfart, Søren Pedersen i Middelfart. Ægte underskrifter fra Jens Bruun, Hans Nielsen, Hans Christiansen, Hans Jensen og Hans Iversen.

Folk udefra, der var i Eltang og Sønder Vilstrup [og historisk set Nørre Bjert]

Folk fra Nørre Stenderup i Eltang sogn
Den 16. januar 1709: Mette Jespersdatter af Nørre Stenderup er gudmor, da Anders Hansen Sandmand af Nørre Bjert får døbt datteren Mette Andersdatter Sandmand.
Den 28. februar 1709: Bertel Jespersen og Mette Jespersdatter af Nørre Stenderup er faddere, da Povel Andersen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Anders Povelsen.
1712: Hans Cordt, en curasier, og Ellen Christensdatter af Nørre Stenderup bliver viet.
1712: Kurasier Johan Hendrich Printz bliver viet til Anne Bertelsdatter af Nørre Stenderup.

Den 18. november 1747: Mads Hansen Kyd af Nørre Stenderup bliver viet til Apolone Madsdatter af Nørre Bjert.
Den 3. juli 1751: Jens Hansen af Sønder Vilstrup bliver viet til Karen Jeppesdatter af Nørre Stenderup.

1765: Bertel Rasmussens hustru af Nørre Stenderup er gudmor, da degnen Vilhelm Brochman af Eltang får døbt datteren Dorthe Vilhelmsdatter Brochman. Del-gudmor er Sidsel Colding i degneboligen.
1785: Mette Pedersdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Jørgen Jensen og Ane Hansdatter af Eltang får døbt datteren Zidsel Jørgensdatter.

1785: Mette Jensdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Gotfred Pedersen og Dorte Iversdatter af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Anders Gotfredsen.

1785: Mette Jensdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Jens Jørgensen og Johanne Sørensdatter af Nørre Bjert får døbt sønnen Jørgen Jensen.

1785: Mette Jensdatter af Nørre Stenderup er faddere, da Morten Ulrichsen og hustru, Maren Madsdatter, af Sønder Vilstrup skov får døbt datteren Anne Marie Mortensdatter.
1785: Kirsten Madsdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Niels Nielsen og Mette Christensdatter af Nørre Bjert får døbt datteren Mette Marie Nielsdatter.
1785: Maren Christensdatter af Nørre Stenderup får døbt sin uægte søn for Knud Nielsen. Udlagt barnefar er Niels Knudsen, som nu er i København og tjener for en jøde. Faddere er Ane Jensdatter og Mette Jensdatter af Nørre Stenderup.

Den 13. oktober 1786: Lars Christensen af Nørre Stenderup bliver viet til Cathrine Svendsdatter.
1801: Marie Nielsdatter af Nørre Stenderup er fadder, da Niels Nielsen og Anne Christiansdatter af Lilballe får døbt sønnen Christian Nielsen.

Folk fra Lilballe og Eltang sogn
1688: Adolph Corporal af Eltang får døbt sønnen Claus Adolphsen. Faddere er bl.a. Hans Iversen, Else Buhls og Kirsten, som er gift med Jep Basse af Eltang.
1688: Zacharias Hansen af Eltang får døbt sønnen Hans Zachariasen. Faddere er Mads Pedersen Kyd og Else Buhl af Eltang.
1688: Michel Smid af Eltang får døbt sønnen Lambert Michelsen. Fadder er bl.a. Mads Pedersen Kyd af Eltang.

Den 7. oktober 1688: Rytteren Rasmus Bødicher, som ligger i Eltang, får døbt sønnen Niels Rasmussen.
Den 9. november 1688: Rytteren Joachim Schultz [skrevet Schult], som ligger i Eltang, får døbt sønnen Joachim Joachimsen Schultz. Mads Pedersen Kyed og Peder Nielsen Rytter af Eltang er blandt fadderne.
Den 9. januar 1698: Rytter Johannes Zachariasen får døbt sønnen Zacharias Johannesen. Faddere er Jens Ibsen af Lilballe, Laurids Skrædder og Mette Giødesdatter.
1698: Herman Clausen af Lilballe får døbt datteren Karen Hermansdatter. Faddere er Niels Andersen, Jens Terchelsen, Mette Giødesdatter, Maren Terchelsdatter og Ane Jensdatter af Lilballe.
Den 20. januar 1709: Da Niels Andersen af Lilballe får døbt sønnen Anders Nielsen, er følgende ved dåbsfadet: Degnens kone, Anne Cathrine, Christen Slott, Thomas Jensen og Jens Jensen Dragon, alle af Lilballe.
Den 20. februar 1709: Da Hans Nielsen af Lilballe får døbt sønnen Peder Hansen, er følgende ved dåbsfadet: Degnens kone, Anne Cathrine, Kirsten, som er gift med Hans Simonsen af Lilballe samt Jens Sørensen og Christen Sørensen Slott af Lilballe.
1709: Anders Andersen Vinderup og Maren Olufsdatter af Eltang

1712: Rytteren Villum Clemmendsen og Anne Calkier, som er en rytterenke af Eltang.
1714: Lejesoldaten Frantz Reinert og Bodil Andersdatter af Eltang bliver trolovet.

Den 20. november 1718: Niels Nielsen af Eltang er fadder, da Jens Nielsen af Gudsø får døbt sønnen Niels Jensen. Hans Møller af Gudsø Mølle er også fadder.
Den 8. marts 1719: Hans Hansen af Eltang er fadder, da Hans Madsen Kyed af Nørre Bjert får døbt datteren Mette Hansdatter Kyed.
Den 17. april 1751: Maren Christensdatter af Lilballe bliver viet til Peder Jensen Rytter af Nørre Bjert.
1755: Jens Knudsen af Eltang og Mette Andersdatter af Nørre Bjert bliver viet.
Den 19. marts 1761: Laurits Hvolbøl af Eltang får hjemmedøbt datteren Gye Kirstine Lauritsdatter Hvolbøl i overværelse af hustruen til Peder Nielsen af Eltang.
Den 23. marts 1761: Peder Sørensen af Eltang får hjemmedøbt datteren Dorthe Pedersdatter i overværelse af hustruerne til Jens Olsen og Mads Broemand af Eltang.
1765: Peder Henneberger af Eltang? får hjemmedøbt datteren Malene Pedersdatter Henneberger. Vidner er hustruerne til Las Jensen og Lorents Skrædder af byen (Eltang?).
1765: Gyde Andersen af Lilballe får hjemmedøbt sønnen Christoffer Gydesen. Vidner er hustruerne til Anders Olsen og Mads Pedersen af Lilballe.

1773: Da Peder Brun af Eltang får datteren Sophie Pedersdatter Brun, er faddere bl.a. Madame Bording og Jens Damkier af Nørre Stenderup.

1775: Peder Vorberg af Lilballe bliver viet til Karen Marcusdatter.
1801: Niels Villumsen og hustru samt hustruen til Samuel Samuelsen af Lilballe er faddere, da Niels Pedersen og Else Marie Pedersdatter af Lilballe får døbt datteren Karen Nielsdatter.
1801: Nicolaus Lager og Bodil Andersdatter af Klodved på Lilballe Mark får døbt sønnen Anders Lager.

Folk fra Sønder Vilstrup
1698: Mourids Povelsen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Povel Mouridsen. Faddere er Anne, som er gift med Mads Iversen, Margrethe Basse og Maren, som er gift med Povel Grif af Sønder Vilstrup.
1706: Peder Pedersen Jonsen af Sønder Vilstrup bliver viet til Anne Jensdatter.
1708: Curasier Anders Schindler af Sønder Vilstrup bliver viet til Maren Nielsdatter Smid af Sønder Vilstrup.
1712: Hans Castensen, en curasier, og Maren Thomasdatter af Sønder Vilstrup
1714: Christian Schvane, en curasier, og Kirsten Nielsdatter af Sønder Vilstrup
1714: Nicolaus Graff, en corporal, og Rebecca Andersdatter Bril af Sønder Vilstrup
1717: Korporal Eilred Arnold von Bobart i kompagniet under major Hofman bliver viet til Barbra Nielsdatter af Sønder Vilstrup.
Den 21. oktober 1747: Hans Villumsen af Sønder Vilstrup bliver viet til Karen Erichsdatter af Sønder Vilstrup.
Den 6. maj 1751: Hans Hansen af Sønder Vilstrup bliver viet til Ane Jespersdatter af Lilballe.
Den 8. maj 1751: Michel Hansen af Sønder Vilstrup bliver viet til Ane Mouritzdatter af Sønder Vilstrup.
1765: Jordemoren Maren Frantzdatter af Sønder Vilstrup er vidne, da Søren Brun af Eltang får hjemmedøbt datteren Ane Johanne Sørensdatter Brun.

Folk fra Højrup, Tolstrup og Herslev sogn
1714: Bertel Jensen af Tolstrup i Herslev sogn og Kirsten Madsdatter, datter af Mads Ifversen af Sønder Vilstrup

Den 8. marts 1719: Peder Povelsen og Anne Hansdatter af Højrup i Herslev sogn er faddere, da Søren Mortensen af Sønder Vilstrup får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Den 7. juli 1792: Ungkarl Mads Christensen Dahl af Herslev bliver viet til Anne Margrethe Hansdatter af Eltang.

Folk fra Børup, Gudsø, Skærbæk, Studsdal, Taulov Nebel og Taulov sogn
1687: Michel Johan af Gudsø er fadder, da Jens Thomsen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Anders Jensen.
1688: Hustruen til Anders Griis af Gudsø er fadder, da Anders Frantzen af Gudsø får døbt datteren Anne Andersdatter.
1710: Oluf Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn bliver viet til Maren Pedersdatter af Sønder Vilstrup
1711: Thomas Nielsen af Skærbæk i Taulov sogn bliver viet til Anne Pedersdatter af Sønder Vilstrup
1711: Hendrich Hansen af Skærbæk i Taulov sogn bliver viet til Bodil Christensdatter af Skibdræt mølle i Sønder Vilstrup sogn
Den 19. januar 1727: Niels Nielsen af Skærbæk og Søren Pedersen af Taulov Nebel er faddere, da Hans Pedersen får døbt datteren Mette Hansdatter. Farmoren i Taulov Nebel er gudmor.
1755: Peder Knudsen af Studsdal i Taulov sogn og Kirsten Mortensdatter af Sønder Vilstrup bliver trolovet

1756: Peder Christensen og Karen Jacobsdatter af Gudsø bliver viet.

1757: Hans Sørensen af Børup og Marie Hansdatter af Nørre Bjert bliver viet.

4 p pasch 1761: Niels Laursen af Gudsø får hjemmedøbt datteren Apelone Nielsdatter i overværelse af Jep Nielsens enke og Ude Hansen af Gudsø.

1765: Johannes Teimer af Gudsø får døbt sønnen Christen Johansen Teimer (gudmor er hustruerne til Hans Brun og Friderich Mortensen af Gudsø).

1767: Hans Nielsen af Gudsø og Kirsten Hansdatter af Nørre Bjert bliver viet.
1770: Niels Jepsen af Gudsø bliver trolovet til Karen Olesdatter.

1773: Søren Larsen og Maren Larsdatter af Gudsø.

1782: Jørgen Hansen Brun af Gudsø Mølle og Marie Michelsdatter af Schousgaard bliver viet.
1785: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Jens Jørgensen og Johanne Sørensdatter af Nørre Bjert får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Folk fra Dons, Møsvrå og Almind sogn
Den 12. januar 1698: Jørgen Madsen af Almind er fadder, da Niels Andersen i Lilballe får døbt sønnen Hans Nielsen. Maren Slott og Mette Giødesdatter af Lilballe er faddere.
1698: Hendrich Mortensen af Almind er fadder, da Søren Hansen af Nørre Stenderup får døbt sønnen Hans Sørensen. Birthe Jespersen af Nørre Stenderup er fadder.
1708: Jens Nielsen af Almind bliver trolovet til Armgart Christoffersdatter af Lilballe
Den 26. februar 1714: Curasier [lejesoldat] Johan Lorentz af Møsvrå får døbt datteren Anna Johansdatter Lorentz.

1759: Christopher Christophersen af Møsvrå bliver viet til Johanne Erichsdatter af Lilballe.

1765: Søren Christensens Niels [Sørensen?] af Almind.. ulæseligt til: Christen Jensen, Bertel Jørgensen, begge af Alminde… og mere ulæseligt.
1768: Rasmus Hansen af Møsvrå og Ellen Jensdatter af Sønder Vilstrup.

1785: Peder Jensen og Sidsel Jensdatter af Almind får døbt sønnen Peder Pedersen. Hustruen til Christen Jensen af Almind er fadder.

Den 10. februar 1786: Ungkarl Hans Frederichsen af Almind bliver viet til Mette Larsdatter af Sønder Vilstrup.
Den 19. oktober 1793: Ungkarl Johan Heyerbendt af Dons bliver viet til Mette Carstensdatter af Nørre Bjert.

Folk fra Fredsted, Hesselballe og Øster Starup sogn
Den 28. september 1688: Anders Jensen af Hesselballe er fadder, da Peder Jensen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jens Pedersen.
Den 7. juli 1786: Enkemand Hans Iversen af Fredsted i Øster Starup sogn bliver viet til Kirsten Bertelsdatter af Sønder Vilstrup.
Den 19. juni 1789: Jes Bærendzen af Øster Starup bliver viet til Maren Jensdatter af Eltang.

Folk fra Kolding
Den 22. maj 1698: Soldaten Peder Borch af Kolding, hvis kæreste gjorde barsel i Eltang, får døbt datteren Margrethe Pedersdatter Borch. Faddere er rytter Simon Nielsen af Eltang, Margrethe, som er gift med rytter Ditlev Salomonsen af Eltang, og Anne Willums.
1705: Hans Andersen hos amtsforvalteren i Kolding og Kirsten Andersdatter af Eltang bliver viet.
Den 8. marts 1709: Anne, som er gift med Knud Andersen af Kolding, er gudmor, da Mads Hansen Skovløber af Nørre Bjert får døbt sønnen Hans Madsen.
Den 15. marts 1714: Mette Bagger af Kolding er fadder, da Jens Sørensen af Eltang får døbt sønnen Albrect Jensen.
Den 23. februar 1727: Else Rasmusdatter af Kolding er fadder, da Ulrich Rasmussen af Nørre Bjert får døbt datteren Giertrud Ulrichsdatter.
1759: Johan Christian Jensen af Kolding og Inger Nielsdatter af Nørre Bjert bliver viet
1759: Lorentz Jensen Bastrup af Kolding og Inger Pedersdatter af Nørre Bjert bliver viet
1761: Ditlev Johansen Grau, borger og sadelmager i Kolding, og Karen Mogensdatter af Sønder Vilstrup bliver viet
Den 28. juni 1782: Enkemanden Søren Matthiesen af Kolding bliver viet til Margrethe Jørgensdatter af Nørre Bjert.
Den 20. juni 1783: Enkemanden Oluf Christensen af Kolding bliver viet til Mette Hansdatter af Eltang.
1783: Jordemoderen Inger Metzrat af Kolding døber Kirsten Lauritsdatter af Lilballe, og hendes forældre er Laurits Madsen Rytter og Karen Pedersdatter.
Den 1. august 1788: Niels Hansen Eltang af Kolding bliver viet til Margrethe Nielsdatter af ?.
Den 19. september 1788: Borger Lars Knudsen af Kolding bliver viet til Bodil Hansdatter af Strandhuse.
Den 13. august 1789: Borger Anders Christensen af Kolding bliver viet til Karen Birthe Hansdatter af xxx mølle.
Den 17. juni 1801: Skomager Waltersdorph af Kolding er fadder, da Laus Knudsen og Dorthe Nielsdatter af Lilballe får døbt sønnen Niels Lausen.

Folk fra Vranderup og Seest sogn

1712: Smed Morten Marcussen af Seest bliver viet til Anne Jepsdatter af Nørre Bjert.
Den 8. juni 1747: Thue Nielsen af Vranderup bliver viet til Maren Andersdatter af Nørre Bjert.

Folk fra Strandhuse i Nørre Bjert sogn
Den 28. september 1688: Mette Pedersdatter af Strandhuse i Nørre Bjert sogn er fadder, da Peder Jensen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jens Pedersen.
1714: Kurasier og musikant Jochum Martin Klefte bliver viet til Maren Madsdatter af Strandhuse i Nørre Bjert sogn.

1716: Jens Bertelsen Høg og Kirsten Jensdatter af Strandhuse i Nørre Bjert sogn.

Den 26. januar 1727: Jørgen Lyng af Strandhuse i Nørre Bjert sogn er fadder, da Lauritz Andersen af Strandhuse i Nørre Bjert sogn får døbt sønnen Niels Lauritzen.
Den 23. juni 1747: Thomas Mortensen af Strandhuse i Nørre Bjert sogn bliver viet til Mette Jepsdatter af Strandhuse.

1758: Henrich Holt af Nørre Bjert bliver viet til ? Pedersdatter af Strandhuse i Nørre Bjert sogn.

Folk fra Drejens i Nørre Bjert sogn
1801: Hustruen til Laurits Hoppe af Drejens er gudmor, da Niels Nielsen og Maren Jensdatter af Drejens får døbt datteren Mette Nielsdatter.

Folk fra Nørre Bjert
1688: Søren Nielsen Duus af Nørre Bjert får sønnen Hans Sørensen Duus. Hans Andersen Sandmand af Nørre Bjert er fadder.
1688: Løjtnant Johan Ulrich Brix af Nørre Bjert får døbt datteren Magdalena Charlotta Johansdatter Brix. Margrethe Harboe er fadder.
1688: Knud Rand af Nørre Bjert får døbt sønnen Niels Knudsen Rand. Faddere er Peder Kyed, Maren Nebel og Karen Peder Maufs af Nørre Bjert.
Den 3. februar 1709: Da Knud Nielsen Griis af Nørre Bjert får døbt sønnen Niels Knudsen Griis, er følgende ved dåbsfadet: Maren, som er gift med Søren Ulf, Inger, som er gift med Jens Christensen, Niels Mørch og Jens Hansen af Nørre Bjert.
Den 10. februar 1709: Da Michel Jensen af Eltang får døbt sønnen Jens Michelsen, er følgende ved dåbsfadet: Hans Pedersen Kyd af Nørre Bjert, Hans Madsen Kyd af Eltang, Maren, som er gift med Peder Kyd af Nørre Bjert samt deres datter, Maren Pedersdatter Kyd.
1713: Bertel Rafn, Hans Hansen Sandmand, Matthis Madsen og Mette Nielsdatter af Nørre Bjert er faddere for Jens Christensens søn af Nørre Bjert, der døbes Anders Jensen.
1716: Hans Madsen Kyed og Mette Bertelsdatter af Nørre Bjert

1717: Niels Jespersen Grip af Nørre Bjert og Kirsten Christensdatter af Nørre Bjert bliver viet

Den 12. februar 1719: Niels Andersen Mørk af Nørre Bjert får døbt datteren Karen Nielsdatter Mørk. Hans Madsen Smid af Nørre Bjert er fadder.
Den 10. marts 1719: Anders Nielsen Mørk af Nørre Bjert er fadder, da Niels Iversen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jørgen Nielsen.
Den 22. marts 1719: Matthias Madsen og Jens Madsen af Nørre Bjert er faddere, da Christen Svendsen af Eltang får døbt datteren Sidsel Christensdatter.
Den 27. december 1726: Hans Bremer af Nørre Bjert får døbt tvillingerne Hans Hansen Bremer og Marie Hansdatter Bremer. Blandt fadderne er Anders Nielsen Mørk og Niels Thomsen.
Den 23. november 1740: Niels Jepsen af Nørre Bjert får døbt sønnen Jep Nielsen. Niels Larsen, Lars Jørgensen og Mads Andersen af Nørre Bjert er faddere.
Den 29. marts 1741: Hans Sørensen af Nørre Bjert får døbt datteren Else Hansdatter. Hans Ulrichsen, Rasmus Ulrichsen, Johanne Pedersdatter og Peder Christensens hustru, Maren, af Nørre Bjert er faddere.
Den 17. juni 1747: David Johansen af Nørre Bjert bliver viet til Else Andersdatter af Nørre Bjert.
Den 23. juni 1748: Niels Jespersen Gris af Nørre Bjert bliver viet til Ane Pedersdatter af Lilballe.
Den 21. november 1750: Rytteren Jens Nielsen Steenberg af Nørre Bjert bliver viet til Karen Jensdatter af Nørre Bjert.
Den 28. november 1750: Peder Hansen Schultz af Nørre Bjert bliver viet til Dorthe Thomsdatter af Nørre Bjert.

1757: Jens Griis af Nørre Bjert bliver trolovet til Karen Michelsdatter af Eltang.
Den 3. januar 1761: Marcus Pedersen Ulf af Nørre Bjert får døbt sønnen Søren Marcussen Ulf, som kun hjemmedøbes. 
Den 15. maj 1761: Ane Pedersdatter af Nørre Bjert får døbt sønnen Niels xxx. Moren blev voldtaget ifølge beretning i Almind huse.

1773: Maren Hansdatter af Nørre Bjert er fadder, da Mads Bertelsen af Strandhuse får døbt datteren Ane Kirstine Madsdatter. Maren Hansdatter er jordemoder.

1775: Jesper Nielsen af Nørre Bjert bliver viet til Karen Margrethe af Eltang.
1777: Bernt Berntsen af Nørre Bjert bliver viet til Kirsten Sørensdatter.

1780: Jørgen Nielsen og Sara Pedersdatter af Nørre Bjert bliver viet.
1780: Andreas Jørgensen og Marie Pedersdatter af Nørre Bjert bliver viet.

1783: Kaptajn Peter Christian von Bay og Sophia Christina Wesenberg af Nørre Bjert bliver viet
1783: Løjtnant Johan Philip von Hindenburg af Nørre Bjert bliver viet til Louise Beate Johanne Wesenberg.
1801: Thule Pedersen og Johanne Pedersdatter af Svendsholm på Bjert Mark får døbt sønnen Peder Bruun. Faddere er hustruen til skoleholder Bruun af Eltang.

Folk fra Håstrup, Tiufkær og Smidstrup sogn
1688: Hans Terkelsen af Håstrup i Smidstrup sogn er fadder, da Povel Pedersen af Eltang får døbt datteren Kirsten Povelsdatter.
1711: Jørgen Hansen af Håstrup i Smidstrup sogn og Maren Jespersdatter Griis af Nørre Bjert bliver viet
1713: Jens Hansen af Håstrup i Smidstrup sogn og Else Jensdatter af Sønder Vilstrup bliver viet
1713: Peder Iversen af Håstrup i Smidstrup sogn og Kirsten Jespersdatter, som er datter af Jesper Griis af Nørre Bjert, bliver viet
1713: Thomas Sørensen og Maren Madsdatter bliver viet, og de tjente i præstegården, men flyttede til Tiufkær.

1751: Jens Jensen af Håstrup i Smidstrup sogn bliver viet til Dorthe Mogensdatter af Sønder Vilstrup
1756: Mads Hansen af Tiufkær bliver viet til Kirsten Pedersdatter af Lilballe.

1785: Ulrich Henrichsen af Håstrup i Smidstrup sogn er fadder, da Morten Ulrichsen af Sønder Vilstrup skov og hans hustru, Maren Madsdatter, får døbt datteren Anne Marie Mortensdatter.

Folk fra Skibet sogn
Den 6. juni 1740: Maren Christensdatter af Skibet Mølle er fadder, da Søren Madsen af Sønder Vilstrup får døbt datteren Ane Sørensdatter.
Den 7. august 1740: Christen Møller af Skibet Mølle er fadder, da Hans Jensen af Sønder Vilstrup får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 23. oktober 1740: Rasmus Møller af Skibet Mølle er fadder, da Peder Madsen af Sønder Vilstrup får døbt sønnen Poul Rasmussen.
1765: Henrich Møller af Skibet Mølle får hjemmedøbt sønnen Søren Henrichsen Møller (vidner er morfaren, Jens Knudsen af Skibet Mølle, foruden Marcus Henrichsens enke af Brædstrup eller Bredstrup).

Folk fra fra Stoustrup og Fredericia

1762: Johan Christian Frimer af Fredericia bliver viet til ? Christensdatter af Sønder Vilstrup.
1782: Jacob Jensen af Stoustrup bliver trolovet til Mette Marie Pedersdatter af Sønder Vilstrup.

1784: Enkemanden Rasmus Petersen Blomsterberg af Fredericia og Kirsten Sørensdatter af Nørre Bjert bliver viet.
Den 23. august 1793: Ungkarl Anders Madsen af Fredericia bliver viet til Kirsten Pedersdatter af Strandhuse i Eltang sogn.

Folk fra Erritsø

1713: Jens Justsen af Lyng i Erritsø sogn bliver viet til Maren Thomasdatter af Strandhuse i Nørre Bjert.
Den 2. oktober 1792: Enkemand Niels Pedersen Elkjær af Erritsø bliver viet til Else Nielsdatter af Sønder Vilstrup.

Folk fra Vejle
1708: Handskemager Thomas Jensen Furland af Vejle bliver viet til Karen Lambertsdatter af Eltang.

Folk fra Vinding

1782: Hans Madsen af Vinding sogn bliver viet til Anne Jørgensdatter af Nørre Bjert.
Den 12. oktober 1790: Enkemand Søren Hansen af Vinding bliver viet til Karen Jørgensdatter af Nørre Bjert.

Folk fra Horsted og Højen sogn

1711: Kurasier Berndt Hese af Eltang bliver trolovet til Anne Nielsdatter af Højen.
Den 17. juni 1801: Hustruen til Marcus Hansen af Horsted er fadder, da Lars Knudsen og Dorthe Nielsdatter af Lilballe får døbt sønnen Niels Larsen.

Folk fra Gårslev
1710: Staffen Jørgensen af Gårslev bliver viet til Johanne Madsdatter, som er datter af Mads Kyed af Eltang.

Folk fra Gauerslund sogn
Den 11. maj 1793: Hans Hansen af Gauerslund sogn bliver viet til Anne Andersdatter af Sønder Vilstrup.

Folk fra Øster Snede sogn

1708: Niels Sørensen af So? i Øster Snede sogn og Karen Pedersdatter Grundet af Nørre Bjert bliver viet.

Folk fra Føvling sogn

1710: Karlen Peder Hansen af Føvling sogn bliver trolovet til Appollone Hansdatter Høst, som er datter af Hans Høst af Eltang.

Folk fra Vonsild
1698: Maren Andersdatter af Vonsild får døbt sin søn for Anders Peitersen. Drengen er født i Nørre Bjert. Udlagt barnefar er en rytter ved navn Peiter Christian under Oluf Bassums kompagni. Gudmor er Levina Thomsdatter. Faddere er en søster til korporal sal. Joachim Meier foruden Karen Nielsdatter og Maren Andersdatter af Nørre Bjert.
Den 10. maj 1793: Ungkarl Lauritz Knudsen af Vonsild bliver viet til Karen Hansdatter af Bøghøjhus.

Folk fra Bojskov og Tyrstrup sogn
Den 9. januar 1689: Christen Pedersen af Bojskov i Tyrstrup sogn udlægges til barnefar af Maren Rasmusdatter af Strandhuse, da denne får døbt sin uægte datter med navnet Maren Christensdatter. Gudmødre er Kirsten, som er gift med Peder Eltang af Strandhuse, og Anne, som er gift med Mads Olufsen af Strandhuse.

Folk fra Hejls sogn
1754: Andreas Jørgensen af Hejls og Maren Pedersdatter af Nørre Bjert.

Folk fra Gelballe og Skanderup sogn
Den 5. marts 1790: Ungkarl Hans Nielsen af Gelballe bliver viet til Kirsten Madsdatter af Strandhuse.

Folk fra Jels sogn

1770: Jep Christensen af Jels bliver viet til Kirsten Christensdatter af Nørre Bjert Strandhuse.

Folk fra Hjarup sogn
Den 8. oktober 1748: Knud Moustsen af Hjarup bliver viet til Ane Thomsdatter af Lilballe.

Folk fra Hjelmdrup og Egtved sogn
Den 24. marts 1786: Hans Pedersen Møller af Hjelmdrup i Egtved sogn bliver viet til Mette Bertelsdatter af Skovgaard.

Folk fra Fyn

1710: En gammel mand, Peder Lauridsen af Fyn, bliver viet til Kirsten Nielsdatter, som er en hyrdeenke i Eltang.

Folk fra Altona
1801: Hustruen til maler Laas af Altona er gudmor, da Jørgen Jørgensen og Mette Marie Larsdatter på Lilballe Mark får døbt sønnen Christopher Jørgensen.

Andre folk i Eltang eller Sønder Vilstrup
1715: Palle Madsen af Hørup [Højrup] og Dorethe Thomasdatter, salige Bertel Thorsens i Eltang
1715: Anders Andersen Vinderup og Maren Nielsdatter i Eltang
1718: Jens Rasmussen Hyrde af Ammitzbøl og Maren Christensdatter, som er en hyrdekvinde af Stenderup
1718: Johan Albrectsen af Ferup og Kirsten Christensdatter af Sønder Vilstrup
1721: Jørgen Jensen af Skærbæk og Giertrud Mortensdatter af Sønder Vilstrup
1722: Oluf Jørgensen af Vester Nebel og ? Jensdatter af Sønder Vilstrup
Den 31. juli 1740: Rytter Jørgen Hagemann får døbt datteren Anna Christina Jørgensdatter Hagemann. Thomas Pedersen, Mads Pedersen og Bodil Basse af Strandhuse er faddere.
1752: Laurits Pedersen af Vester Nebel og Kirsten Jørgensdatter af Strandhuse
1752: Ebbe Olesen af Dollerup og Marie Nielsdatter af Landerupgaard
1753: Niels Hansen af Børkop og Kirsten Nielsdatter af Sønder Vilstrup
1753: Laus Jensen af Skoudrup og Ane Marie af Lilballe
1755: Jens Christensen af Bramdrup og Sidsel Christensdatter af Eltang
1760: Poul Pedersen af Dalby og Maren Callisdatter [Kallesdatter] af Stenderup
1762: Søren Bertelsen af Vinding og ? Hansdatter Raun af Eltang
1762: Hans Jørgen Rasmussen af Kongsted og Giertrud Hansdatter af Lilballe
1770: Peder Hermansen af Sønder Stenderup og Zidsel Larsdatter af [Nørre] Biert
1771: Morten Pedersen af Gelballe og Inger Jensdatter af [Nørre] Biert
1773: Hartvig Pedersen af Follerup i Herslev sogn og Ellen Bertelsdatter af Landerupgaard bliver viet
1773: Da Niels Møller i Strandhuse får døbt datteren Karen Nielsdatter Møller, er faddere bl.a. Jørgen Kiowl ? af Kolding og Michel Andersen af Strandhuse.
1774: Lieutnant Møllers frue af Bramdrup er fadder, da Hans Jensen i Korssøegaard får døbt sønnen Jens Hansen.
1774: Jens Christensen Krog af Gren [Grene] sogn, anmeldt til Vorbasse, udlægges til barnefar af Ellin Hansdatter, da hun får døbt sin uægte søn for Hans Jensen.
1774: Maren Frantzdatter i Ottersted [Oddersted] er fadder, da Geert Uldrich i Vilstrup får døbt datteren Dorthe Geertsdatter Ulrich.
1775: Michel Nielsen af Ammitsbøl og Maren Torsdatter af Vilstrup
1777: Rasmus Andersen af Stenderup og Ane Hansdatter af Eltang
1777: Jacob Mogensen af [Nørre] Bjert og Karen Rasmusdatter? af Strandhuse
1777: Laue Hansen af ? og Else Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1777: Claus Jensen og enken Maren Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1777: Niels Willadsen af Ejstrup og Mette Christensdatter af [Nørre] Bjert
1777: Thomas Andersen og Maren Pedersdatter af [Nørre] Bjert
1777: Zacharias Erichsen og Johanne Lauritsdatter af [Nørre] Bjert
1778: Anders Jacobsen af Nyborg i [Øster] Starup sogn og Maren Hansdatter af Stenderup
1778: Jacob Jensen og Mette Laursdatter af [Nørre] Bjert
1778: Jens Jørgensen og Johanna Sørensdatter af [Nørre] Bjert
1779: Johan Christian Fogt af [Øster] Starup og Maren Thomsdatter af Stenderup
1779: Anders Bertelsen og Anne Marie Jacobsdatter cop. i [Øster] Starup
1779: Ole Laursen og Karen Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1779: Christen Christensen og Margrethe Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1780: Skoleholder Nicolay Dahl og Anne Nielsdatter af [Nørre] Bjert
1780: Peder Nielsen Griis af [Nørre] Bjert og Maren Jensdatter af [Sønder] Vilstrup
1780: Søren Hansen Damkiær af Stenderup og Birgitte Jensdatter af [Sønder] Vilstrup
1780: Christen Sørensen fra Viborg-kanten og Else Hansdatter Buhl af Eltang
1780: Hans Iversen fra Holm i Taulov sogn og Gunnild Lauridtzdatter af [Nørre] Bjert
1780: Hans Hansen Griis og Christiane Handsdatter Krog af [Nørre] Bjert
1780: Jens Hansen af Oddersted [i Taulov sogn] og Kirsten Joensdatter af Lilballe
1780: Peder Nielsen Almind og Ane Cathrina Thomasdatter af Stenderup
1781: Peder Jensen af Sellerup og Maren Bertelsdatter af Schousgaard
1782: Niels Andersen af Bramdrup og Karen Pedersdatter af [Sønder] Vilstrup
1783: Jens Christensen Grøn af Stallerup i Bredstrup sogn og Karen Madsdatter af Lilballe
1783: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Jacob Teubner og Johanne Jensdatter får døbt Peder Jensen Jacobsen Teubner.
1783: Maren Jacobsdatter fra Taulov er fadder, da Iver Iversen og Kirsten Jensdatter i Lundgaard får døbt sønnen Iver Iversen.
1783: Maren Jacobsdatter af Taulov er fadder, da Bertel Skov og Maren Jensdatter får døbt sønnen Iver Bertelsen Skov. Det er Anne Marie Gregersdatter af [Sønder] Stenderup også.
1783: Niels Pedersens kone af Lilballe er fadder, da Lauge Pedersen og Lisbeth Kirstine Jensdatter får døbt datteren Bodil Marie Laugesdatter.
1783: Anne Marie Gregersdatter i [Sønder] Stenderup er fadder, da Niels Christensen og Karen Pedersdatter får døbt datteren Mette Nielsdatter.
1783: Johanne Dyhr af [Sønder] Stenderup er fadder, da Jens Jørgensen og Johanne Sørensdatter i [Nørre] Bjert får døbt datteren Maren Jensdatter.
1784: Else Jochumsdatter af Kolding og Kirsten Pedersdatter af [Sønder] Stenderup er faddere, da Thomas Flensburg og Karen Tygesen får døbt datteren Helena Thomasdatter Flensburg.
1784: Jens Hansen og Pernille Pedersdatter af [Sønder] Stenderup er faddere, da Hans [Nielsen] Almind og Kirsten Hansdatter får døbt sønnen Mads Hansen Almind.
1784: I Stenderup døbes ? Jensdatter barn. Hun er fra Uldum sogn og er efter utugten blevet gift med Hans Andersen af Bjerre sogn. Den lille dreng døbes Mathias Hansen. Else Jochumsen af Kolding er fadder.
1784: Jordmoderen Inger Merkerats af Kolding døber Kirsten Hansdatter i Eltang, og hun er datter er Hans Jochumsen og Ane Hansdatter i Strandhuse.
1785: Stephan Nielsen fra Haderslev og Sidsel Sørensdatter af Nørre Bjert
1785: Jep Pedersen af Skærbæk og Dorthe Marie Jørgensdatter af Nørre Bjert
1785: Palle Jensen, som tjener i Haderslev, og Marie Christensdatter i [Sønder] Stenderup

Forskellige folk i Seest kirke [også kaldet Seested i gamle dage]

Folk fra Kolding
16 p Trin 1646: Borger Knud Bertelsen af Kolding og Anne, som er gift med mester Ancker af Kolding, er faddere, da Simon Madsen af Seest får døbt datteren Dorethe Simonsdatter.
Den 8. april 1647: Da hr. Ancker af Seest får døbt sønnen Hans Ancker, er følgende fra Kolding: skolemester Peder Trane, rådmand Lauritz Narkier, Anne, som er gift med ridefoged Peder Nielsen på Koldinghus, Karine, som er gift med rådmand Iver Nielsen samt toldskriverens hustru af Kolding.
Judica 1648: Da Hartvig Nielsen af Seest får døbt datteren Maren Hartvigsdatter, er følgende fra Kolding: borgmester Jørgen Knudsen af Kolding og Trine, som er gift med Diderich Guldsmed af Kolding.
3 p Trin 1648: Da Steffen Olufsen af Seest får døbt sønnen Hans Steffensen, er følgende fra Kolding: borger Hans Jensen og Bodil Lauritzdatter, som er datter af Lauritz Slejker af Kolding.
13 p Trin 1648: Borger Lauge Gregersen af Kolding er fadder, da Hans Sørensen af Seest får døbt datteren Margrethe Hansdatter.
2 p Epiph 1649: Da Hans Michelsen af Seest får døbt datteren Bodil Hansdatter, er følgende fra Kolding: Rådmand Iver Nielsen, toldskriverens hustru, borger Hans Mouritzen samt Oluf Sørensen. Denne Oluf Sørensen er hjemme hos sin mor i Seest efter at have været på rejse i Østindien i 14 år.
1757: Jens Andersen ? af Kolding bliver viet til Dorthe Kierstine Andersdatter af Seest.
1760: Peter Hielm af Kolding bliver viet til Ane Bull af Seest.
Den 25. marts 1781: Mad. Hielm [Kirstine Sørensdatter] og Monsr. Peder Jensen Segeberg af Kolding er faddere, da Oluf Madsen og Kirsten Olufsdatter af Seest får døbt datteren Leene Cathrine Olufsdatter.
Den 20. maj 1781: Frøken von der Licht, Mad. From [= Marie Margrethe Lund], jomfru Elisabeth Johanne Junghans og hr. Johan Carl Sager, alle af Kolding, er faddere, da Thomas Christensen på Vrandrup Hougaard får døbt sønnen Christian Thomsen.
Den 9. juni 1783: Iver Hansen Bager [Hvedebrødsbager] af Kolding er fadder, da Mads Danielsen og Margrethe Poulsdatter af Seest får døbt sønnen Poul Madsen.
Den 13. juli 1783: Madame From [= Marie Margrethe Lund] af Kolding er fadder, da Jørgen Kiærsgaard og Ane Poulsdatter får døbt datteren Bodil Cathrine Jørgensdatter Kiærsgaard.
Den 29. august 1783: Gustav Hansen [måske Johansen] og Ane Marie Davidsdatter af Kolding bliver viet.
Den 27. april 1784: Viet catecet og Klokker herr Lars Wisbech af Kolding og Petronella Dorthea Humblet [Homblet] af Seest.
Den 14. januar 1785: Johan Lanken skomager af Kolding bliver viet til Margrethe Nisdatter af Seest.
Den 5. juni 1785: Iver Feldbereder af Kolding er fadder, da Peder Randbøll og Bodild Johannesdatter får døbt sønnen Simon Pedersen Randbøll.
Den 10. oktober 1786: Peder Sørensen af Kolding bliver viet til Mette Jepsdatter på Vranderupgaard.
Den 11. februar 1789: Jep Seest af Kolding er fadder, da Peder Jensen og Maren Jensdatter af Seest får døbt datteren Mette Kirstine Pedersdatter.
Den 8. februar 1789: Niels Jensen bagersvend i Kolding er fadder, da Anna Larsdatter fra Norge får døbt sin uægte datter for Martha Maria Hansdatter. Moren er nok fra Arendal i Norge.
Den 10. februar 1789: Capellan Johannes Blangsted af Kolding er fadder, da Seest-præsten hr. Grunnet får døbt sønnen Morten Severin Grunnet.
Den 28. marts 1790: Søren Pedersen og Dorthe Pedersdatter af Kolding er faddere, da Hans Peber og Karen Johannesdatter får døbt sønnen Jeppe Hansen Peber.
Den 5. april 1790: Mette Margrethe Grunnet af Kolding er fadder, da S. Smidth og Inger Margrethe Veismann af Seest får døbt sønnen Lorentz Peter Smidth.
Den 18. april 1790: Da Hans Pedersen af Seest får døbt sønnen Michael Hansen, er følgende faddere fra Kolding: J. Meinert, jomfru From (Anne Magrethe From), J. Jessen, Mf Nellemann (måske Johannes Nellemann) og jomfru Wilkenberg.
Den 15. december 1805: Da Maren Michelsdatter, som er i Seest sogn uden skudsmålsbog, får døbt sin uægte datter for Mariana Frandsdatter, er følgende faddere fra Kolding: Kirstine Meulengrat, Maren Rohde, H. Hansen handskemager og Niels Madsen. Udlagt barnefar er Frands Pedersen af Vorbasse sogn, der er soldat ved det Oldenborgske regiment.

Folk fra Ejstrup og Harte sogn
Den 16. maj 1790: Anna Pedersdatter af Ejstrup er fadder, da Jep Pedersen og Kirstine Hansdatter af Seest får døbt datteren Maren Jepsdatter.
Den 12. september 1790: Poul Pedersen af Harte er fadder, da Peder Jepsen og Anna Pedersdatter af Seest får døbt sønnen Jeppe Pedersen.
Den 30. marts 1806: Peder Jensen af Ejstrup i Harte sogn er fadder, da Søren Pedersen og Christiane Jensdatter får døbt datteren Mette Marie Sørensdatter. Poul Vinther er også fadder.

Folk fra Dons og Almind sogn
1762: Jens Hansen af Almind bliver viet til Marie Jacobsdatter af Seest.
Den 7. oktober 1787: Jens Andersens kone af Dons er fadder, da Hans Andersen og Anna Rasmusdatter får døbt datteren Maren Hansdatter.
Den 30 marts 1806: Christen Nielsen af Dons er fadder, da Peder Jepsen og Anna Marie Nielsdatter får døbt sønnen Niels Pedersen Grunnet. Sognepræsten i Seest Niels Grunnet dør den 6. december 1806.

Folk fra Aagaard og Øster Starup sogn
Den 30 marts 1806: Hans Nielsen af Aagaard i Øster Starup sogn er fadder, da Peder Jepsen og Anna Marie Nielsdatter får døbt sønnen Niels Pedersen Grunnet.

Folk fra Vonsild sogn
Lætare 1649: Sidsel Hansdatter af Vonsild er fadder, da Jes Olesen af Seest får døbt datteren Anne Jesdatter.
1760: Peder Holt af Vonsild bliver viet til Ane Knudsdatter af Seest.
1760: Christen Christensen af Vonsild bliver viet til Karen Hagelund.
Den 19. juni 1786: Simon Laursen og hustru af Vonsild er faddere, da Niels Andersen og Maren Jepsdatter får døbt sønnen Anders Nielsen. Der er Jep Andersens hustru af Seest også.

Folk fra Gelballe og Skanderup sogn
1760: Niels Poulsen af Gelballe bliver viet til Maren Hørgen.
1765: Anders Hansen af Gelballe bliver viet til Ane Cathrine Marcusdatter på Skoutrupgaard.
Den 28. oktober 1781: Anders Lauritsen [Laugesen] af Gelballe i Skanderup sogn er fadder, da Mads Davidsen og Margrethe Poulsdatter [Grethe Paulsdatter] får døbt sønnen David Madsen.

Folk fra Egholt og Lejrskov sogn
Den 3. februar 1782: Jes Andersens unge søster af Egholt i Lejrskov sogn er fadder, da hendes bror, Jess Andersen og Giertrud Pedersdatter får døbt datteren Ane Marie Jesdatter.
Den 2. marts 1806: Maren Schelde af Lejrskov sogn er fadder, da Anders Jessen og Giertrud Jensdatter får døbt sønnen Jess Andersen. Peder Schoutrup af Seest er fadder.

Folk fra Ødis Bramdrup sogn
1760: Ebbe Nicolajsen af Ødis Bramdrup bliver viet til Ane Eriksdatter af Seest.

Folk fra Sønder Stenderup sogn
1765: Søren Andersen Ankier, skovfoged i Sønder Stenderup, bliver viet til Mette Marcusdatter på Skoutrupgaard.

Den 29. januar 1786: Rasmus Andersens kone af Sønder Stenderup er fadder, da Hans Andersen og Anna Rasmusdatter af Seest får døbt datteren Karen Hansdatter.

Folk fra Gejsing og Andst sogn
Den 5. september 1753: Landsoldaten Jacob, som tjente hos Peder Nielsen af Gejsing, bliver udlagt til barnefar af Ingeborg Nielsdatter, da hun får døbt sin uægte søn for Niels Jacobsen. Selve besvangringen blev begået i Lejrskov.

Folk fra Frørup sogn

1757: Niels Christensen af Frørup sogn bliver viet til Inger Hansdatter

Folk fra Hjarup sogn

1757: Søren Væver af Hiarup vies til Sophie Lauritsdatter

Folk fra Vamdrup sogn

1759: Niels Andersen af Øster Vamdrup vies til Ane Hansdatter i Vranderup.

Folk fra Vorbasse sogn

Den 15. december 1805: Frands Pedersen af Vorbasse sogn, der er soldat ved det Oldenborgske regiment, bliver udlagt til barnefar af Maren Michelsdatter, som er i Seest sogn uden skudsmålsbog, og som får døbt den uægte datter for Mariana Frandsdatter.

Folk fra Bække sogn

Den 2. august 1781: Det angives, at Ane Christensdatter er fra Bække, da soldaten Gotthart Brükner og Ane Christensdatter får døbt sønnen Frideric Gotthartsen Brükner. Faddere: Else Nielsdatter, som er gift med Sergent Obenhausen, foruden andre soldater og deres hustruer. Parret er viet den 2. februar i Seest.

Folk fra Dalby sogn
Den 5. april 1790: S. Nielsen på Paarupgaard i Dalby by er fadder, da S. Smidth og Inger Margrethe Veismann af Seest får døbt sønnen Lorentz Peter Smidth.

Folk fra Fredericia

1780: Døbt et uægte barn ved navn Elisabeth Jensdatter Bolwig. Moren er Sophia Beata Mathisen af Fredericia, og faren er Jens Bolwig fra Nebbegaard [opsl. 228]

Folk fra Norge
Den 8. februar 1789: Anna Larsdatter fra Norge får døbt sin uægte datter for Martha Maria Hansdatter. Udlagt barnefar er tjenestekarl Hans Christian fra Arendal i Norge.
Den 15. november 1789: Dorthea Sophia Bruun fra Hittendal ved Oslo i Norge får døbt sin uægte søn for Friderich Christian Hansen. Udlagt barnefar er en skibskarl fra Hittendal ved navn Friderich Christian Hansen. Blandt fadderne er Anna Friis og Niels Krag.

Andre folk med sjove navne og soldater i Seest
Den 16. august 1668: Christopher Adolphsen af Seest dør.
Den 16. november 1670: Jacob Buscherup af Seest dør.
Den 12. juli 1671: Pigen Medea Schultz, der er datter af Peter Schultz af Seest, bliver døbt.
Den 22. august 1671: Drengen Septimus Johansen, der er søn af Johannes Ivarsen af Seest, dør.
Den 6. juli 1672: Christian Schultz af Seest dør.
Den 9. september 1672: Johannes Lucassen af Seest dør.
Den 27. marts 1673: Drengen Johannes Petersen Roth, der er søn af Peter Petersen Roth af Seest, bliver døbt.
Den 16. august 1674: Pigen Maria Petersdatter Roth, der er datter af Peter Petersen Roth af Seest, bliver døbt.
Den 12. oktober 1674: Pigen Cecilia Christophersdatter, der er datter af Christopher Adolphsen af Seest, bliver døbt.
Den 7. marts 1675: Drengen Henrich Flaur af Seest bliver døbt.
1757: Hans Aggermand bliver viet til Mette Hansdatter af Seest.
1759: Anders Andersen Høst bliver viet til Kirsten Thomasdatter af Seest.
1762: Karen Jensdatter får døbt sin uægte datter for Cathrine Marie Johansdatter Körich. Udlagt barnefar er soldaten Johan Kørich fra det Oldenborgske regiment. Da soldaten gifter sig med moren i 1764, kaldes han for Johan Joseph Knörsch.
1765: Mette Marie Paulsdatter får døbt sin uægte søn for Paul Rasmussen. Udlagt barnefar er Rasmus Madsen, der efterfølgende rejste til København.
Den 6. marts 1781: Soldaten Christian Knabe bliver viet til Malene Terkelsdatter af Seest.
Den 15. juni 1781: Soldaten Hans Sørensen Alsrode bliver viet til Birthe Enevoldsdatter af Seest.
Den 28. september 1781: Soldaten Michael Tobias og Ane Marie Lauritsdatter får døbt datteren Juliane Marie Michaelsdatter Tobias. Faddere: Karen Siøgaard, Maren Lytkesen, Ane Rasmusdatter og sergent Schütt.
Den 4. november 1781: Soldaten ? Frandsen får døbt datteren Christine Margrethe Frandsen.
Den 4. november 1781: Soldaten Johanne Koch og Kirsten Christensdatter får døbt datteren Sophia Christine Johannesdatter Koch. Blandt fadderne er Niels Pagh og sergent Fridenborg.
Den 4. november 1781: Løjtnant Borstorph og hustru Ladehof får døbt sønnen Georg Wilhelm Borstorph. Faddere: Kaptajn von der Lühe samt løjtnanterne Rakevitz, Morits og Qvestelin.
Den 19. december 1781: Sergent Schubert får døbt datteren Karen Schubert. Faddere: Madame Voydemand, Jomfru Borstorph, Madame Eilbye og Jacob Lunding.
Den 7. januar 1782: Soldaten Jørgen Andreasen og Kirsten Marie Pedersdatter får døbt sønnen Peter Jørgensen. Maren Lytkesen og Birthe Sørensdatter er gudmødre. Faddere er sergenterne Schütz, Poelich og Beenboys.
Den 16. april 1782: Soldaten Johan Ditlev Colpin vies til Birthe Sørensdatter.
Den 13. oktober 1782: Jørgen Pedersen af [Sønder] Bjert er fadder, da Hans Siøgaard og Karen Johansdatter får døbt sønnen Christen Hansen Siøgaard.
Den 21. december 1782: Soldaten Peder Grønne udlægges til barnefar af Ellen Jesdatter, da hun får døbt sin uægte datter for Marie Pedersdatter Grønne.
Den 4. juli 1783: Jørgen Hansen hanskemager af Haderslev vies til Maren Nielsdatter, datter af degnen i Seest, Niels Degn.
Den 5. juli 1783: Jørgen Kiærsgaard af Aarhus vies til Ane Paulsdatter, datter af Paul Christensen i Seest.
Den 23. november 1783: Inger, som er hustru til Anders Hansen i Nørre Stenderup, er fadder, da Hans Andersen og Ane Rasmusdatter i Seest får døbt sønnen Anders Hansen.
Konfirmeret 1784: Niels Hiulers stedsøn af Vranderup, Simon Nielsen Hiuler.
Den 5. november 1784: Jens Pedersen af Vranderup vies til enken Anne Christensdatter af Seest.
Den 13. marts 1785: Tobias Soldat og Marie Lassdatter får døbt datteren Lene Cathrine Tobiasdatter.
Den 4. april 1785: Christen Jepsen af Vranderup er fadder, da Thomas Christensen i Seest får døbt datteren Anna Thomasdatter.
Den 5. juni 1786: Christen Jepsens kone af Vranderup er fadder, da Jes Møller og Mette Jensdatter får døbtdatteren Mette Kirstine Jesdatter Møller.
Den ? oktober 1787: Søren Sørensen Landerup af Holt vies til Kirsten Hansdatter af Seest.
Den 13. januar 1788: Johannes Koch og Kirsten Christensdatter får døbt sønnen Christen Johansen Koch.
Den 1. april 1790: Degnen Niels Høy af Seest udlægges til barnefar af Anna Friis, da hun får døbt sin uægte søn for Peder Nielsen Høy.
Den 2. april 1790: Peder Schultz af Seest er fadder, da Niels Jensen og Dorthe Mathiasdatter af Seest får døbt sønnen Jørgen Hans Nicolai Nielsen.
Den 19. december 1790: Christen Svenningsen og Ide Margrethe Pedersdatter af Seest får døbt sønnen Svenning Christensen. Faddere er bl.a. Jørgen Beck og N. Pagh.

Forskellige folk i Øster Starup og Vester Nebel kirker

Folk fra Borlev i Øster Starup sogn
1765: Anna Jørgensdatter af Borlev bliver viet til Peder Jensen af Aagaard i Øster Starup sogn.
1766: Peder Jensen af Borlev er fadder, da Christen Jensen får døbt datteren Maren Pedersdatter.
1766: Dorethe Jensdatter af Borlev er gudmor, da Hans Hansen får døbt datteren Christiana Hansdatter.
1766: Karen Christensdatter af Borlev er fadder, da Niels Nielsen får døbt sønnen Søren Nielsen.
1766: Jens Erichsen af Borlev er fadder, da Henrich Bertelsen af Aagaard i Øster Starup sogn får døbt datteren Catharina Maria Henrichsdatter.
1766: Hans Nielsen bliver trolovet til Jens Andersens enke af Borlev.

1778: Fadderne er Christen Sørensen, Niels Nielsen, Johan Smeds hustru samt Johanne Christensdatter af Borlev, da Jacob Erichsen og Maren Jensdatter af Borlev får døbt sønnen Erich Jacobsen. Dorthe Clemensdatter af Nyborg i Øster Starup sogn er gudmor.
1779: Niels Nielsen, Johan Pedersen, Søren Storm samt Jacob Erichsens hustru af Borlev er faddere, da Christen Pedersen og Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter.

Folk fra Fredsted i Øster Starup sogn
Den 22. oktober 1786: Jens Jensen af Fredsted er fadder, da Johan Pedersen og Karen Jensdatter af Borlev får døbt datteren Anna Johansdatter.

Folk fra Nyborg i Øster Starup sogn
Den 3. december 1786: Peder Geil, Jens Svenstrup og Peder Starup af Nyborg i Øster Starup sogn er faddere, da Anders Pedersen og Elisabeth Lauritzdatter af Nyborg får døbt datteren Mette Andersdatter.
Den 10. december 1786: Madame Bytzow af Øster Starup præstegård er gudmor, da Peder Jørgensen og Maren Hansdatter af Nyborg i Øster Starup sogn får døbt sønnen Hans Pedersen.

Andre folk i Øster Starup
3. pinsedag 1712: Jørgen Nielsen og Mette Jensdatter bliver trolovet hos ritmester Rhode i Øster Starup.
17 p Trin 1724: Dragon Jens Farrøe af Øster Starup bliver trolovet til Anna Fisker af Øster Starup.

1778: Da Jens Andersen og Maria Madsdatter af Øster Starup får døbt sønnen Anders Jensen, er gudmor Zissel Holgersdatter af Øster Starup, mens fadderne er: korporal Vogt, Peder Sørensen, Michel Poulsens hustru af Hostrup samt Stine Mogensdatter og Mette Andersdatter af Øster Starup.
Den 31. december 1786: Datteren til sergent Brøndum af Øster Starup får døbt tvillingerne Anne Cathrine Bender og Marie Dorthea Bender. Udlagt barnefar er Friderich Bender, som tjener hos haupman ved Canal i Stralsund i Svensk Pommern.

Folk fra Vester Nebel sogn
1765: Hans Jacobsen af Vester Nebel bliver viet til Barbra Hansdatter af Ferup.
1765: Mads Jensen af Urup troloves til Gunder Hansdatter af Vester Nebel.

Den 29. oktober 1786: Anders Tolder og Niels Storm af Vester Nebel er faddere, da Søren Sørensen Storm og Anna Kirstine Bentsdatter af Vester Nebel får døbt sønnen Bent Sørensen Storm. Ved FT1787 er moren indskrevet som Ane Kirstine Berthelsdatter.

Folk fra Bramdrup sogn

1765: Christen Nielsen af Bramdrup bliver viet til Anna Jensdatter af Fredsted.

1767: Hustruen til Søren Boerlef af Bramdrup er gudmor, da Oluf Madsen får døbt sønnen Friderich Olufsen. Faddere er korporal Voigt, Rudolph Michelsens hustru og Anna Andersdatter af Øster Starup.

Folk fra Herslev sogn
1778: Søren Christensen af Herslev bliver viet til Mette Udsdatter af Fredsted.
1778: Søren Christensens hustru, Mette Udsdatter, af Herslev er fadder, da Jørgen Pedersen og Voldborg Udsdatter får døbt sønnen Niels Jørgensen.

Folk fra Kongsted og Bredstrup sogn
8 p Trin 1724: Frantz Jespersen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver viet til Else Albertsdatter af Vester Nebel.
Den 11. juni 1750: Ungkarl Rasmus Sørensen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver trolovet til Dorothea Nielsdatter af Aagaard i Øster Starup sogn. Christian Lunde af Bredstrup er forlover for ham.

Folk fra Almind sogn
1778: Christen Iversen af Almind bliver trolovet til Elisabeth Jørgensdatter af Vester Nebel.
1778: Peder Hansens hustru af Almind er gudmor, da Niels Kyd og Anna Andersdatter af Hesselballe får døbt datteren Anna Nielsdatter Kyd.

Folk fra Skærup sogn
1765: Christen Madsen af Skærup bliver viet til Maren Pedersdatter af Vester Nebel.

Folk fra Stubberup og Højen sogn
9 p Trin 1724: Jens Iversen af Højen bliver viet til Mette, der er enke efter Hans Bondesen af Øster Starup.
Den 12. december 1750: Jørgen Christensen af Højen bliver i Vester Nebel trolovet til Maren Lasdatter af Vester Nebel. Peder Have af Højen er den ene af hans forlovere.
1765: Hendrich Mortensen af Højen bliver viet til Margrethe Kirstine Hansdatter af Øster Starup.
1766: Thomas Jørgensen af Højen er fadder, da Hans Hansen får døbt datteren Christiana Hansdatter.

1778: Anna Pedersdatter af Højen er fadder, da Niels Kyd og Anna Andersdatter af Hesselballe får døbt datteren Anna Nielsdatter Kyd. En anden fadder er Anders Laugesen af Tiufkær.

1778: Niels Christensen Kyd af Stubberup i Højen sogn [skrevet Stufderup] bliver viet til Anna Andersdatter af Hesselballe.

1779: Enkemanden Morten Jensen af Højen bliver trolovet til Mette Johansdatter af Fredsted.

Folk fra Mejsling og Jerlev sogn
7 p Trin 1712: Hans Jensen af Mejsling bliver trolovet til Anna Hansdatter, der er enke efter Rasmus Smed af Fredsted.

Folk fra Tiufkær og Smidstrup sogn
Den 10. juni 1786: Hans Madsen af Tiufkær udlægges til barnefar, da Anna Hansdatter af Aagaard i Øster Starup sogn får døbt sin uægte datter Maren Hansdatter.

Folk fra Hjelmdrup og Egtved sogn
2 p 3HK 1724: Søren Simonsens hustru af Hjelmdrup er gudmor, da Mads Jensen af Borlev får døbt datteren Kirsten Madsdatter.

1778: Enkemanden Anders Christensen af Egtved bliver trolovet til Anna Bertelsdatter af Vester Nebel.

1779: Anders Christensen af Egtved bliver viet til Anna Bertelsdatter af Vester Nebel.

Folk fra Dons
Den 14. januar 1724: Christen Møller af Dons Mølle er fadder, da Peder Povelsen af Nyborg i Øster Starup sogn får døbt datteren Dorothea Pedersdatter.
1765: Maren Jespersdatter af Dons er gudmor, da Hans Jespersens enke får døbt sønnen Jesper Hansen.
1766: Christen Hansen af Dons er fadder, da Hans Hansen får døbt datteren Christiana Hansdatter.
1778: Niels Snedker af Dons er fadder, da Jens Andersen og Maria Madsdatter af Øster Starup får døbt sønnen Anders Jensen.

Folk fra Kolding
1766: Jomfru Paaby af Kolding er gudmor, da Bertel Mørk får døbt sin søn Johan Bertelsen Mørk.
1767: John Hattemagers hustru af Kolding er gudmor, da Anders Jensen får døbt datteren Maren Andersdatter.
1767: Jes Liutsen af Kolding bliver trolovet til Kirsten Olufsdatter. Forlovere er Oluf Bertelsen og Jørgen Pedersen.
1767: John Hattemager af Kolding er fadder, da Oluf Madsen får døbt sønnen Friderich Olufsen.
1779: Stine Nielsdatter af Kolding er fadder, da Christen Pedersen og Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter.

Folk fra Harte sogn

1767: Anders Pedersen af Harte bliver trolovet til Dorthea Jensdatter.

1778: Christen Hansens hustru af Harte er gudmor, da Hans Hansen og Karen Jensdatter af Aagaard i Øster Starup sogn får døbt datteren Mette Hansdatter.

1778: Søren Pedersen af Harte er fadder, da Ole Hansen og Dorthe Pedersdatter af Vester Nebel får døbt datteren Else Maria Olesdatter.

1779: Anders Pedersens hustru af Harte er fadder, da Christen Pedersen og Dorthe Nielsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter.
Den 10. juni 1786: Hustruen til Christen Hansen af Harte er fadder, da Anna Hansdatter af Aagaard i Øster Starup sogn får døbt sin uægte datter Maren Hansdatter.

Folk fra Nørre Bjert sogn
Den 26. oktober 1750: Unge mand Hans Jensen af Nørre Bjert bliver trolovet til Kirsten Jensdatter af Aagaard i Øster Starup sogn. Jesper Nielsen og Hans Sørensen af Nørre Bjert er forlovere for ham.

Folk fra Jordrup sogn
Marts 1751: Hans Jørgensen af Jordrup bliver trolovet til Anna Pedersdatter af Nyborg i Øster Starup sogn. Hans forlovere er Michel Paasche og Lorens Lorensen? af Jordrup.

Folk fra Lejrskov sogn
1765: Hans Nielsens hustru af Lejrskov er gudmor, da Jørgen Thullesen får døbt sønnen Thule Jørgensen.

Folk fra Gelballe
1765: Jacob Olufsen af Gelballe bliver viet til Dorethe Hansdatter af Nyborg i Øster Starup sogn.
1765: Christen Jørgensen af Gelballe bliver trolovet til Anna Clemendsdatter af Nyborg i Øster Starup sogn.

Folk fra Fredericia

1766: Lars Nielsen af Fredericia bliver viet til Sybille Hedevig Johansdatter af Nyborg i Øster Starup sogn.

Folk fra Odense

1766: Niels Hendrichsen af Odense bliver viet til Maria Lisbeth Pedersdatter af Hesselballe i Øster Starup sogn.

Andre folk i Øster Starup eller Vester Nebel
1765: Henrich Bertelsen af Oddes [Oddersted?] vies til Anna Cathrine Johannesdatter af Aagaard.
1765: Maria Jørgensdatter af Bølling af gudmor, og Niels Jensen af Ferup er fadder, da Peder Lassen får døbt sønnen Las Pedersen.
1766: Lars Madsen af Bauballe Mølle udlægges til barnefar, da Anne Cathrine Pedersdatter får døbt datteren Gitzel Larsdatter.
1766: Kirsten Nielsdatter af Bølling af gudmor, da Thor Madsen i [Vester] Nebel får døbt datteren Gitzel Thorsdatter. Faddere er Esben Nielsen af Ferup, Peder Ebbesen af Kolding, Peder Lassen, Jep Pedersen, Willads Povelsens hustru Maria Madsdatter af Ferup og Anna Pedersdatter af [Vester] Nebel.
1766: Christian Christensen af Flensburg udlægges til barnefar af Else Larsdatter, da hun får døbt sin uægte datter for Anna Margrethe Christiansdatter.
1767: Maren Hansdatter af Velling er gudmor, og Niels Madsen Bull af Velling er fadder, da Mads Nielsen får døbt datteren Dorothea Madsdatter.
1778: Søren Græbesen af Fuglsang bliver viet til Mette Hansdatter af Øster Starup.
1778: Maren Jensdatter Smed af Vinding er gudmor, da Marcus Jensen og Johanne Hansdatter af Øster Starup får døbt sønnen Jens Marcussen. Jens Hansen Viuf af Nyborg [gården], Peder Hansen af Nyborg samt Jacob Iversens hustru af Øster Starup er faddere.
1778: Mads Nielsens hustru af Højrup er gudmor, da Thomas Jensen og Anna Lasdatter af Aagaard får døbt datteren Margrethe Thomasdatter.
1779: Lauritz Jensen af Raustrup [Rostrup] i Gadbjerg sogn troloves til Kirstine Iversdatter af Nygaard.

Soldaterbørn og ægteskaber
10 p Trin 1712: Curasier Henrich Werlich bliver trolovet til Margrethe Christensdatter på Nygaard.
14 p Trin 1712: Curasier Jens Nielsen Staaby af Øster Starup bliver trolovet til Cathrine Povelsdatter.
1766: Dragon Jacob Fisker udlægges til barnefar, da Elisabeth Eskesdatter får døbt sønnen Eske Jacobsen Fisker.
1778: Enkemanden sergent [Antoni Engelharth] Meyer af Øster Starup troloves til Mette Sørensdatter af Fredsted.
1778: Enkemand sergent Antoni Engelharth Meyer af Øster Starup vies til Anna Christensdatter af Fredsted.

Forskellige folk i Harte og Bramdrup

Folk fra Højen

1715: Jørgen Hansen og Mette Jensdatter Smid af Harte er viet, hvorefter de flyttede til Højen.
1716: Niels Andersen og Maren Christensdatter af Harte er viet, hvorefter de flyttede til Højen.

Folk fra Kolding
1737: Da Christen Ravn og Sidsel Stefansdatter af Bramdrup får døbt sønnen Thue Christensen Ravn, er fadderne: Iver Hansen af Kolding, Mads Buch af Rådvad i Harte sogn, Jørgen Stephansen af Bramdrup, Hans Michel Danielsens hustru samt Jens Stephansens hustru af Kolding.
3de pasch 1747: Hustruerne til Jørgen Jensen og Niels Terchelsen i Kolding er faddere, da Ole Pedersen Smed og Kirsten Stephansdatter af Harte får døbt sønnen Peder Olesen.
21 p Trin 1747: Lauge Jensen og Niels Nielsen, som begge tjener i Kolding, er faddere, da Anders Nielsen og Maren Jensdatter af Harte får døbt sønnen Niels Andersen.
1747: Andreas Marcussen, som tjener på Koldinghus, udlægges til barnefar af Maren Sørensdatter af Stubdrup, da hun får døbt sin uægte søn for Anders Andreasen.
8 p Trin 1748: Maren Hansdatter, som tjener i Kolding, er fadder, da Peder Hansen og Apollone Jonesdatter får døbt sønnen Jens Pedersen.
Johan Evangelist 1749: Mons. Jens Bruun og en datter af rådmand Paabye i Kolding er faddere, da Michel Christensen og Anne Berthelsdatter af Stenvad Mølle får døbt datteren Anna Michelsdatter. Andre faddere er skovrider Langsberg af Jordrup, Christen Hansen af Sønder Stenderup samt Anne Holst af Påby præstegård.
Judica 1750: Niels Pedersen og Kiersten Pedersdatter, som tjener i Kolding hos kammerherre Bülow, er faddere, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter af Harte får døbt datteren Maren Andersdatter, der nok dør som spæd.
Rogate 1750: Johann Svendsen af Kolding er fadder, da Peder Gydesen og Mette Bertelsdatter af Påby får døbt sønnen Gyde Pedersen. Andre faddere er Christen Svendsen af Bjert, Svend Gyddesen af Seest, Mads Jepsen samt jomfru Helvig Bahnsen af Påby præstegård.
21 p Trin 1750: Peder Nielsen, som tjener på Koldinghus, er fadder, da Willads Nielsen og Mette Hansdatter af Stallerupgaard i Harte sogn får døbt sønnen Niels Willadsen.
2. advent 1751: Rasmus Bruun af Kolding er fadder, da Knud Jensen og Karen Hansdatter af Påby får døbt datteren Anne Knudsdatter.
Sexagesima 1752: Kiersten Pedersdatter, som tjener på Koldinghus, er fadder, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter af Harte får døbt sønnen Peder Andersen.
Invocavit 1752: Rasmus Olesens steddatter af Kolding er fadder, da Niels Christensen og Mette Pedersdatter af Harte får døbt datteren Zidsel Nielsdatter.
11 p Trin 1753: Jens Møller Feltskriver af Kolding er fadder, da Hans Hansen af Påby får døbt sønnen Lauge Hansen.
1754: Morten Liung af Kolding er fadder, da Anders Jensen og Maren Andersdatter af Bramdrup får døbt datteren Anna Andersdatter. Der er streg over indgang, så Anna er død som spæd .
1754: Poul Hansen i Kolding er fadder, da Søren Nissen og Anna Hansdatter får døbt datteren Ane Sørensdatter .
1755: Mette Jørgensdatter af Kolding er fadder, da Mads Skou og Maren Jepsdatter af Bramdrup får døbt datteren Karen Madsdatter Skou.
1755: Ide Christensdatter, som tjener i Kolding, er gudmor, da Anders Pedersen og Anna Christensdatter af Harte får døbt sønnen Peder Andersen.
1757: Møllerens datter i Dons, Dorthe Risom, er gudmor, da Søren Boerlef og Anne Kirstine Christensdatter af Bramdrup får døbt datteren Mette Sørensdatter Boerlef. Fadder er Mons. Nortenberg af Kolding.
1757: Ancher Nielsen i Kolding er fadder, da Søren Nissen og Anna Hansdatter i Anchier får døbt datteren Idde Sørensdatter.
1757: Peder Mortensen af Kolding er fadder, da Mads Schou og Maren Jepsdatter får døbt sønnen Hans Madsen Schou .
1760: Anders Thomsen i Dons er fadder, da Søren Jepsen og Else Hansdatter får døbt datteren Karen Sørensdatter. Johan Bergs hustru, Inger Poulsdatter, af Vuntzel [Vonsild] er fadder foruden Ancher Nielsen i Kolding .
1760: Mons. Risom og vintapper Schultz af Kolding er faddere, da Søren Boerlef og Anna Kirstine Christensdatter får døbt sønnen Søren Sørensen Boerlef.
1760: Peder Michelsens hustru i Kolding er gudmor, og Poul Hansen af Kolding er fadder, da Mads Schou og Maren Jepsdatter får døbt sønnen Jeppe Madsen Schou.
15 p Trin 1774: Hans Knudsen af Kolding er fadder, da Christen Jensen og Anne Nielsdatter i Harte får døbt datteren Mette Christensdatter.

Folk fra Ferup, Højrup og Lejrskov sogn
1738: Jens Pedersen Skield af Ferup i Lejrskov sogn er fadder, da Niels Nissen af Bramdrup får døbt sønnen Nis Nielsen.
1742: Marie Hansdatter af Hvolbøl i Lejrskov sogn absolveres for at være blevet gravid med Jens Jensen af Vrå i Lejrskov sogn.
1747: Peder Jepsens hustru af Åsbøl i Lejrskov sogn samt Simon Andersen og Christen Christensen af Vranderup i Seest sogn er fadder, da Willads Nielsen og Karen Povelsdatter af Ejstrup i Harte sogn får døbt sønnen Niels Willadsen.
1749: Knud Pedersens datter af Lejrskov er fadder, da Hans Knudsen i Ejstrup får døbt sønnen Knud Hansen.
1750: Da Anders Pedersen og Anne Christensdatter får døbt datteren Maren Andersdatter, er fadderne Hans Jørgen af Vester Gesten, Anders Christensen af Ferup [i Lejrskov sogn] og Maren Pedersdatter af Stubdrup.
15 p Trinit 1750: Kiersten Knudsdatter fra Lejrskov er fadder, da Hans Knutzen og Maren Nielsdatter i Harte får døbt sønnen Niels Hansen.
Sexagesima 1752: Anders Christensen af Ferup [i Lejrskov sogn] er fadder, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter i Harte får døbt sønnen Peder Andersen.
22 p Trin 1753: Anders Christensens datter, Maren Nielsdatter af Ferup i Lejrskov sogn, er fadder, da Anders Pedersen og Anne Christensdatter af Harte får døbt datteren Mette Andersdatter. Det er Kirsten Pedersdatter på Koldinghus også.
1755: Anders Christensen af Ferup er fadder, da Anders Pedersen og Anna Christensdatter af Harte får døbt sønnen Peder Andersen.
Trin 1775: Thule Pedersen af Ferup i Lejrskov sogn er fadder, da Søren Jensen og Maren Pedersdatter af Harte får døbt sønnen Johannes Sørensen. Der er Kirsten hos Christen Kruse af Harte også.
4de Epiph 1776: Else Knudsdatter, som er datter af Knud Jepsen af Lejrskov, er gudmor, da Jens Jensen og Mette Kirstine Andersdatter af Ejstrup i Lejrskov sogn får døbt datteren Maren Jensdatter.
Dom Qiul 1776: Niels Hansen af Lejrskov er fadder, da Matthias Vinter og Malene
Hansdatter af Harte får døbt sønnen Jep Matthiasen Vinter.

Folk fra Aagaard og Øster Starup sogn
1744: Jens Pedersen af Aagaard i Øster Starup sogn bliver trolovet til Maren Christensdatter af Harte. Underskrives af Knud Nielsen og Peder Olufsen.
1744: Knud Jepsen af Aagaard i Øster Starup sogn bliver trolovet til Karen Jacobsdatter af Harte. Underskrifter fra Anders Jensen og Niels Nielsen.

1747: Niels Jensen af Stubdrup og Karen Jacobsdatter af Aagaard i Øster Starup sogn er faddere, da Hans Pedersen og Maren Jacobsdatter af Harte får døbt tvillingerne Mette og Anne Hansdatter.

1752: Johanne Jensdatter af Aagaard i [Øster] Starup sogn absolveres for lejermål med Hans Jørgensen Tondal, der var rytter under ritmester Antihas’ regiment under major Finechs regiment .

1 advent 1753: Anders Pedersen af [Øster] Starup er fadder, da Jens Jørgensen i Ejstrup får døbt sønnen Jørgen Jensen.

Dom Cantate 1775: Rasmus Sørensens hustru, [Mette Iversdatter] i Aagaard [i Øster Starup sogn] er gudmor, og Hans Jørgensen af Aagaard er fadder, da Jørgen Nielsen og Anna Iversdatter i Raaddevad får døbt datteren Kirsten Jørgensdatter.

18 p Trin 1777: Hans Jørgensen af Aagaard i Øster Starup sogn er fadder, da Jens Stephansen af Ejstrup i Harte sogn får døbt datteren Karen Jensdatter.

Folk fra Nagbøl og Skanderup sogn
1745: Jens Povelsen af Nagbøl i Skanderup sogn bliver trolovet til Margrethe Hansdatter af Påby i Harte sogn. Underskrives af Las Christensen og Jep Nielsen.

Folk fra Dons
1738: Da Niels Nissen af Bramdrup får døbt sønnen Nis Nielsen, er en af fadderne Mons. Risom af Dons Mølle.
1743: Søren Simonsen af Dons bliver trolovet til Karen Jensdatter af Harte. Underskrives som forlovere af Jens Pallesen og Hans Laugesen.
1744: Søren Simonsen af Dons bliver trolovet til Anne Christensdatter af Bramdrup. Underskrives som forlovere af Jørgen Steffensen og Mads Buck.
1744. Jens Pedersen af Dons troloves til Johanne Jepsdatter af Bramdrup. Underskrives af Jep Hansen og Anders Nielsen.
21 p Trin 1750: Anders Thomsen og Maren Hansdatter af Dons er fadder, da 1738: Da Niels Nissen af Bramdrup får døbt sønnen Nis Nielsen, er fadderne bl.a.: Jens Pedersen Skield af Ferup i Lejrskov sogn, Hans Hansen af Bramdrup, Hans Simonsens hustru af Lilballe samt Michel Hermandsens hustru af Jubilholm. Willads Nielsen og Mette Hansdatter får døbt sønnen Niels Willadsen. Det er Jeppe Hansen af Bramdrup og Anne Nielsdatter af Højen-Stubdrup også.
2 p Trin 1754: Else Madsdatter i Dons, som er barnets moster, er gudmor, da Christen Enevoldsen i Harte får døbt datteren Mette Christensdatter.
1754: Jens Pedersen i Dons er fadder, da Mads Schou og Maren Jepsdatter i Bramdrup får døbt datteren Karen Madsdatter Schou. Der er streg over indgang, så Karen er død som spæd.

1755: Anders Thomsens kone, Maren Hansdatter af Dons, er gudmor, da Søren Jepsen og Else Hansdatter får døbt datteren Mette Sørensdatter.

1759: Maren Hansdatter af Dons er gudmor, da Niels Hansen og Mette Jepsdatter får døbt sønnen Jep Nielsen. Ud for indgangen er skrevet: Død .

Folk fra Vranderup og Seest sogn
3 p Epiph 1703: Abraham Rasmussen af Vranderup får døbt sønnen Rasmus Abrahamsen.
1710: Mads Jensen Møller af Seest Mølle får døbt sønnen Jep Madsen Møller.

Esto mihi 1753: Peder Nielsens kone af Seest er fadder, da Willads Nielsen af Stalderupgaard får døbt sønnen Jørgen Willadsen.

1755: Karen, som er hustru til Christen Kruse af Vranderup, er gudmor, da Ole Jensen og Maren Andersdatter af Stubdrup i Harte sogn får døbt datteren Karen Olesdatter.

Folk fra Jordrup

Esto Mihi 1776: Mette Paaskesdatter af Jordrup er fadder, da Michel Nielsen og Anna Paaskesdatter af Stubdrup får døbt sønnen Niels Michelsen.

Folk fra Sønder Vilstrup
2. advent 1777: Michel Hansens hustru af Sønder Vilstrup er gudmor, da Niels Jensen og Karen Lasdatter af Harte får døbt sønnen Jens Nielsen.

Folk fra Vester Nebel
1 p Trin 1778: Sidsel Nielsdatter af Vester Nebel er gudmor, da Jørgen Buch af Rådvad i Harte sogn får døbt datteren Mette Jørgensdatter Buch.

Folk fra Vonsild
1744: Jess Lauritzen af Vonsild bliver trolovet til Maren Hansdatter Herskov. Underskrives af Anders Nielsen og MPS.
Sexagesima 1778: Ingeborg Christiansdatter af Vonsild er fadder, da Las Larsen og Mette Madsdatter af Rådvad i Harte sogn får døbt sønnen Lars Lassen.

Folk fra Dalby
Sexagesima 1778: Marie, som er gift med Ancher Larsen af Dalby er gudmor, da Las Larsen og Mette Madsdatter af Rådvad i Harte sogn får døbt sønnen Lars Lassen.

Andre folk fra Ejstrup, Rådvad og Harte sogn
2. søndag i fasten 1703: Jørgen Bugge af Rådvad får døbt sønnen Jørgen Jørgensen Bugge.
5 p pasch 1703: David Nielsen af Rådvad får døbt datteren Anne Davidsdatter.
Den 27. november 1703: Hans Sørensen af Harte får døbt datteren Sophie Hansdatter.
1737: Thue Jensen og Karen Povelsdatter af Harte får døbt sønnen Povel Thuesen.
1737: Thule Mogensen og Karen Nielsdatter af Harte får døbt datteren Anna Thulesdatter.
1. advent 1737: Laurs Krage af Harte er fadder, da Jens Michelsen og Lene Knudsdatter af Harte får døbt sønnen Peder Jensen.

Andre folk fra Bramdrup

1738: Hans Hansen af Bramdrup, Hans Simonsens hustru af Lilballe samt Michel Hermandsens hustru af Jubilholm er faddere, da Niels Nissen af Bramdrup får døbt sønnen Nis Nielsen.