55 af 64 - Johan Christian Evaldt [Wichmann]

bliver født i december 1768 eller de første dage af januar 1769 i Kolding som søn af Jochum Wichmann Evaldt og Marie Jochumsdatter. Johan Christian Evaldt er egentlig en af familien Wichmann, men familien bruger ikke efternavnet i udpræget grad ved hans fødsel, da den mest er kendt under hans farfars fornavn – Evaldt murermesteren. Johan Christian bliver døbt tirsdag den 10. januar 1769 i Skt. Nikolais kirke. Præsten skriver:

Jochum Evaldts Johan Christian. Faddere: Peder Nielsens hustru, Niels Langelands hustru, Jens Thomsens datter, Johan Peder Muurmester, Søren Graf

Ved folketællingen i 1769 bor der 1.406 indbyggere i Kolding.

Johan Christian Evaldt indskrevet som Ewaldt bliver konfirmeret den 6. august 1782 i Sct. Nikolaj kirke i Kolding, hvor han er 14 år gammel.

Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Johan Christian Evaldt (Wichmann) hos forældrene og en halvsøster på Hospitalsgade 99 i Kolding i et 4-fags hus, som hans far Jochum Wichmann ejer. Ved den lejlighed benævnes han kun med Wichmann-navnet:

Jochum Wickmann                53 år     gift       Muurmester
Marie Jochumsdatter             48 år     gift       hans kone
Johan Christian Wickmann     18 år     ugift     hans søn
Huset ligger meget tæt på den i 2010 eneste tilbageværende bygning fra den tid i kvarteret, nemlig Købmandsgården i Låsbygade 61-65, hvis fundament er fra 1759, og hvor selve bygningen i dag er opført i 1771. Det kan meget nemt være hans far, som har været med til at bygge den bygning, som står der i dag. Det vides ikke, hvor den 16-årige storebror Evald Wichmann er henne, idet kun storebroren Johan Christian Evaldt opholder sig hjemme. Samtidigt er der i Viborg-regimentet indskrevet en 22-årige musketeer ved navn Johan Christian Wikmann, men denne må af logiske årsager være en anden end vores Johan Christian.

Kortet viser Kolding by, som den så ud i 1796. Man skal huske på, at der kun boede lidt over 1400 mennesker i Kolding ved folketællingen i 1787.

Johan Christian Evaldts underskrift

Johan Christian Evaldts far, Jochum Wichmann, dør den 15. november 1791 under navnet Jochum Evaldt, og Johan Christian er altså 23 år gammel, da han mister sin far. Faren begraves på Kolding kirkegård 3 dage senere. Der laves den 15. november 1791 et skifte efter Jochum Evaldt, som afsluttes med, at Johan Christian Evaldt sætter sin underskrift i skiftebogen.

Den 10. januar 1792 sætter den 23-årige Johan Christian Evaldt sin underskrift i Kolding Sct. Nikolaj kirkebog, som vidne for denne tekst skrevet af præsten – i øvrigt en af de få gange, der er sat underskrifter i Kolding:
At Johanes Christian Johansen Monratuses foregaaende Ægteskab med Pigen Malena Hansdatter er i alle maader forlig derfor caveres:
J. Korthoyer   Johan Ewalt
[Faren til Johannes, dvs. Christian Johan Monradus, bliver viet i Kolding 1759, så familierne har kendt hinanden længe.]

Johan Christian Evaldt får af det offentlige bestillingen på at opsætte et plankeværk ved Koldinghus efter vinteren 1792, efter at plankeværket i 1791 var faldet sammen under en storm. Den 20. marts 1793 skrives i jyske stifters kontor under kommunicerede kgl. resolutioner og dekreter, nr. 19, følgende, som citeres af Nygaards ”jyske personalia”:
Evaldt, Johan af Kolding
1793 20/3 kgl. resol., at det overdrages ham at oprætte i i forrige år omblæste 36 fag plankeværk ved Koldinghus for 145 Rigsdaler og eventuel 5 senere omblæste fag

Senere i 1793 anvender Johan Christian Evaldt nok pengene fra plankeværket, idet han begiver sig ind i forretningslivet ved at købe og udleje kakkelovne:

Noget saadant ses at forekomme i Kolding i 18. Aarhundrede. Byens Auktionsdokumenter udviser ret hyppigt Auktioner over Kakkelovne, dog som Regel ret faa paa samme Haand, men 1793, 7. November, holdtes der Auktion i Sadelmagermester Lunds og afdøde Hustru Abel Kirstine Hielms 80, og ved den Lejlighed solgtes 40 Kakkelovne, af hvilke de 19 stod i forskellige Huse i Byen og Resten hos Folk i Omegnen lige ned til Kristiansfeld. Auktionen indbragte i alt 331 Rdlr. L Mk. L Sk., og gaaende ud fra moderne Forudsætninger skulde man tro, at Lejerne nu vilde have benyttet Lejligheden til at blive Selvejere af de Kakkelovne, der stod i deres egne Stuer, men saaledes gik det ingenlunde. Kun Prokurator Nellemann og Johan Raun købte de Bilæggere, de havde i Brug, mens Resten gik over paa andre Hænder. Lund sikrede sig selv igen de 12, Johan Evaldt købte 5, mens Resten fordeltes paa 17 forskellige Købere.

Den underskrift, som Johan Christian Evaldt sætter i Sct. Nikolaj-kirkebog i Kolding i 1792 i forbindelse med et ægteskab

Johan Christian Evaldt bliver gift

Den 1. februar 1795 er Johan Christian Evald lavværge for en enke, da hendes mand er gået bort.  Den afdøde Christen Hansen var en daglejer, som boede i Hospitalsgade 104 og derfor tæt på Wichmann-familien. I skiftebogen skrives:
Den 1. februar 1795: Christen Hansen af Kolding er død. Enken er Anne Jensdatter. Børn: Søn, Hans Christensen, 17 år [1778], som er fabrikssvend i Fredericia, datter, Anne Barbara Christensdatter, 15 år [1780], hvor navnet er skrevet Anna Barbra Christensdatter. Lavværge for enken er Johan Christian Evald. Formynder for umyndige børn er borger Hans Iversen. Vurderingsmænd: Johann Kortloger og Gabriel Rix af Kolding. Det noget lille dødsbo bliver registreret. Enken med lavværge lover at sørge for begravelsen. Underskrifter fra Anna Jensdatter, Johan Evaldt, Hans Iversen, J. Korthojer og Gabriel Rix.

Den 26-årige Johan Christian Evaldt bliver trolovet til Kiersten Marcusdatter i Kolding den 18. juli 1795, men trolovelsen indskrives i Harte sogn og ikke i Kolding. Efter trolovelsen indskriver Harte-præsten følgende:
Intet er til hinder i Johan Ewalts og Kiersten Marcusdatter fore? Ægteskab, bevidne underskriven forlovere
Colding den 18de Julÿ 1795
Peder Christian Thomsen        Jens Pettersen
[Peder Christian Thomsen er uden tvivl slagteren i Låsbygade 129, som også kaldes Peter Thomsen. Jens Pettersen er nok handskemageren i Låsbygade 98, der også hedder Jens Petersen.]
Kirsten og Johan bliver jo nok gift i Harte kirke, selv om det ikke fremgår tydeligt af kirkebogen. Årsagen til dette er velsagtens, at Harte-præsten har krævet en mindre betaling for udførelsen af vielsesritualet, end Kolding-præsterne gjorde. Man ser det samme i Aalborg – ofte tog folk over fjorden til Nørre Sundby for at blive gift – nok fordi det var billigere i forhold til, hvad præsten krævede for vielsen.

Man må formode, at Johan Evaldt allerede på dette tidspunkt er flyttet over i Låsbygade 106, og at familien derfor bosætter sig der.

Johan Christian Evaldt storesøster, Ane Cathrine Evald, dør 34 år gammel i første halvdel af april 1796, idet søsteren bliver begravet den 17. april 1796 i Kolding, hvor hun kun er 34 år gammel og ugift. Der er en skifteforretning efter Johan Evaldts søster, Anne Cathrine Jochumsdatter Wichmann, som er dateret den 14. april 1796. I skiftet angives, at Anne Cathrine har en uægte søn, der er 7 år gammel og hedder Johan Petter Møller, og som vist ikke er født i Kolding. Drengen bor ved folketællingen i februar i 1801 hos sin 65-årige mormor, Marie Jochumsdatter, i Låsbygade 95 i Kolding.

Johan Christian Evaldt bliver i stamtræet far til Marie Kathrine Evald, der bliver født i Kolding onsdag den 4. april 1798 og sikkert på Låsbygade 106. Det er et matrikelnummer og svarer ikke til nr. 106 i dag. Marie Kathrine Evald dør i København efter 1856, men det vides ikke hvornår og således heller ikke, hvor gammel hun blev.

Lørdag den 27. december 1800 bliver Johan Christian Evaldt far til Markus Joachim, der der bliver døbt med Wichmann som efternavn, og som altså bliver opkaldt efter sin morfar, Marcus Rasmussen af Viuf, og derigennem efter sin morfars morfar, Marcus Bertelsen på Gammelby Mølle i Pjedsted. Det er lidt pudsigt taget i betragtning, at Johan selv blev døbt Evaldt og ikke Wichmann. Markus Joachim bliver voksen, idet han mandag den 30. april 1827 slår sig ned i Århus for at blive købmand under navnet Markus Joachim Wichmann Evald. Marcus Joachim flytter dog hurtigt efter fra Århus til København. Marcus Joachim bliver gift med Christiane Marie Møller. Han bliver far til Hansine omkring 1831, men hun bliver ikke døbt på Frederiksberg. Marcus og Christiane får en søn, som bliver døbt med navnet Johan Christian Ewald på Frederiksberg den 21. oktober 1833 på sin fødselsdag. Faren beskrives ved dåben som ”Kjøbmand Marcus Joachim Wichmann Ewald” på Vesterbrogade 13 på Frederiksberg. Drengen bliver fremstillet i Frederiksberg kirke den 9. marts 1834. Marcus Joachim Wichmann dør mellem 1833 og folketællingen 1845, hvor hans hustru er enke med børnene Hansine og Johan Christian Ewald på Store Købmagergade 51 i København.

Ved folketællingen den 1.februar 1801 bor familien Johan Christian Evaldt på Låsbygade 106 i Kolding. Hovederhvervet i Kolding er da især brændevinsbrænding og derefter jordbrug og handel. Kolding har ved denne 1801 folketælling 1.672 indbyggere og består af 271 huse. Familien Wichmann/Evald består af følgende ved denne folketælling:

Johan Evald                         34 år         gift         husfader          Muurmester              

Kiersten Marcusdatter           34 år         gift         hans kone

Maria Johansdatter                 3 år         ugift       hans datter

Markus Joachim Wichmann     1 år         ugift        hans søn

Desuden har de en logerende boende: Maren Eltang på 50 år (hun dør i 1810)

Mellem de røde pile ses et plankeværk, og da litografiet er fra 1799, må man formode, at det plankeværk, man ser, er det, som Johan Christian Evaldt byggede.

Johan Christian Evaldt - byens trommeslager

I 1803 bliver Skt. Jørgens Hospitals gamle bygning nedrevet, og en ny bygning opføres. Dens grundmur var i et stokværk og bestod af en hovedbygning på 24 fag og en sidebygning på 20 fag. Hospitalet ligget lige over for det hus, familien Ewalt/Wichmann ejede i 1787. Hospitalsbygningen stod så sent som i 1931.

På et eller andet tidspunkt mellem 1801 og 1807 bliver Johan Christian Evaldt handicappet eller svagelig på anden måde, hvilket både kan være fysisk eller økonomisk. Murermester-forretningen lukker nemlig af en eller anden årsag, og Kolding by giver ham erhvervet som trommeslager. På den måde bliver Johan Christian den første kendte trommeslager i Kolding og vist nok den første kendte i hele Danmark, og han virker som sådan frem til sin død. En ”trommeslager” i en by var ikke en, som spillede i et orkester. Nej, en by-trommeslager var ansat til at gå rundt på gaderne i byen og opråbe nye love og ordre fra både by og regering. Desuden tjente han penge på at opråbe tilbud fra byens erhvervsdrivende, og man kan således kalde ham datidens reklameavis. P. Eliassen skriver følgende om Johan Christian i bogen Det gamle og nyere Kolding, 1975, bind I, hvor spaniernes ankomst og slotsbranden omtales:

I Marts 1808 begyndte de franske og spanske Tropper at rykke frem gennem Holsten. Da de første franske Tropper under Trommehvirvler marcherede gennem Rendsborg, blev Christian VII saa forskrækket, at han fik et Nerveslag, der faa Dage efter havde Døden til Følge. Meddelelsen om hans Død bragtes herop af de efter Franskmændende følgende Spanioler, der under Gebærder forklarede Befolkningen: El rey caput (kongen død). Allerede 8. Marts kom den franske Armés Kommissær til Kolding og fik i Postgaarden i Søndergade (nu Nr. 5) ny Forspandsheste hos Postmesteren P.K. Limschou (død 1850), hvorefter de fortsatte Rejsen til Snoghøj for at ordne Overfarten der for at modtage Napoleons Tropper. De eligerede Borgere (M. Olesen, H.B. Bønnelykke, M.P. Lund, Jep Hjelm, L. Slot og N. Clausen) holdt Møde paa Møde. Byens tre Vægtere satte Morgenstjernerne til Side og stak deres Ben-Vægterpiper ind og løb Ærinder, og Trommeslager Johan Evald trommede den ene ordre til Borgerskabet rundt efter den anden. Haandværkerne arbejdede med fuld Kraft for at faa alt i Orden til at modtage Tropperne. Det var beordret, at langs hele Marchruten skulde der om Aftenen sættes Lys i Vinduerne og hænges Lygter ud til Gaden.

Det sidste kongebesøg i Kolding var Christian den Syvende, da han fra lørdag den 15. august 1807 til fredag den 11. september 1807 var på slottet i anledning af englændernes overfald på København. Han opholdt sig på slottet med hoffet, statsrådet og en del personale. Det har nok givet en del aktivitet og penge til byen med alle disse ekstra rige mennesker.

Husene var lave i datidens Kolding, så himmelen har helt været oplyst i Låsbygade, da slottet brændte.

Johan Christian Evaldt - og slottet, der brændte

Søndag den 25. oktober 1807 bliver Johan Christian Evaldt far til endnu en søn, idet han får sønnen Henrikus. Henrikus bliver døbt søndag den 29. november 1807 i Skt. Nikolai kirke i Kolding.

Johan Christian Evaldts mor, Marie Jochumsdatter, dør fem måneder senere mandag den 28. marts 1808 på Kolding hospital i Hospitalsgade. Det har nok været et hårdt slag for Johan, at hans mor går bort, men han får ikke så meget tid at gruble over det, da Koldinghus slot jo brænder, før der er gået 48 timer. Præsten skriver følgende, da Johans mor er begravet:
Hospitals Lem Marie Evalt i fri jord

Branden på Kolding slot bliver opdaget klokken 3:45 om morgen mellem den 29. og 30. marts 1808, og en stor del af byen træder til for at prøve at slukke branden. Det har været et spektakulært syn fra Låsbygade, hvor resten af familien opholdt sig. Slottet brænder næsten helt ned og bliver ikke nogensinde rigtigt genopbygget før nutiden. Legenden siger, at slottet brændte ned, fordi de 1800 spanske soldater fra regimentet Princesa tændte for meget op i ovnene, da de frøs. Disse soldater var hentet til Danmark fra Toscana i Italien som en aftale mellem Frankrig og Danmark for at forsvare Danmark mod engelske overgreb. Det skrives, at forholdet mellem spanierne og danskerne har været forholdsvis godt, og at spanierne selv gjorde deres bedste for at få slukket branden igen. På et tidspunkt var ilden ved at brede sig til Kolding by, men man fik reddet situationen. Klik på linket i starten for at læse mere om branden.

Søndag den 1. april 1810 bliver den 45-årige Johan Christian Evald far til en søn, som bliver hjemmedøbt på fødselsdagen. Dåben bliver bekræftet i Sankt Nikolaj kirke i Kolding den 27. maj 1810 med navnet Berthel Rasmus Evald. Præsten skriver efter dåben:
d 1 April Natus eod. Die bapt d 27 Maii confirm – Johann Evald og Kiersten Marcusdatter deres Berthel Rasmusen. Fadderne: Matthias Søeborgs kone, Schnells kone, Anders Sørensens datter, skomager Waltersdorff og bager Søren Hansen. 
[Mathias Søeborg er smed i Kolding og dør samme år, Schnell er en betjent Johannes Schnell, Anders Sørensen er nok rebslagermesteren i Låsbygade, og datteren kunne derfor være Marie Kathrine Andersdatter, skomageren er Jørgen Walterstorf i Låsbygade, og bageren Søren Hansen er flyttet til Kolding efter 1801.]
Berthel Evald dør dog igen i september 1810, hvor præsten skriver:
Johan Evalds søn Berthel Rasmussen i fri jord.

Johan Christian Evaldts datter, Marie Kathrine Evald, bliver konfirmeret i i Sankt Nikolaj sogns kirke i Kolding den 4. oktober 1812.

Historien om Johan Christian Evaldts plankeværk 1793.

Johan Christian Evaldts begravelse i fri jord

Søndag den 5. december 1813 dør Johan Christian Evaldts søn, Hendricus alias Henrikus Wichmann. Præsten skriver efter begravelsen:

Johan Evalds søn Hendricus, gl 7 år, døde 5. december?

Johan Christian Evaldt bliver altså far til en datter og 3 sønner, hvoraf de to sønner dør som dreng, mens Marcus Joachim Wichmann bliver voksen.

Der er åbenbart sygdom i familien på dette tidspunkt, og Johan Christian Evald dør 19 dage efter sin søn fredag den 24. december 1813. Johan Christian bliver altså kun 45 år gammel. Præsten skriver i den ene kirkebog over døde, da han er begravet den 29. december 1813 på kirkegården ved Skt. Nikolaj kirke i Kolding: 

Stadstambour Johann Evald, gl 48 år, døde den 24. December begravet den 29. December fri jord

I den anden kirkebog over, hvem der er begravet, står der derimod om Johan Christian Evaldt (Wichmann):

Trommeslager Johan Ewald Død den 24. Fri jord 48 aar gl.

[Begravelse i ”fri jord” betyder, at man blev begravet uden at skulle betale for det. Normalt var det fattige mennesker, der blev begravet i fri jord, men der var altså også andre mennesker, som kunne havde gjort sig fortjent til dette, selv om de havde penge. De fattige kunne også blive begravet i ”fattigjord”, som lå nord for kirkerne. Syd for kirkerne var jorden dyr, men øst og vest for kirkerne kunne den nordligste del af jorden, dvs. nordøst eller nordvest for kirken, være ”fri jord”.]

Johan Christian Evaldts søn, Marcus Joachim Wichmann, der burde blive konfirmeret omkring 1814, bliver ikke konfirmeret i Kolding, så allerede da er familien i opløsning. Muligvis er han allerede sendt til København og bliver konfirmeret der?

Johan Christian Evaldts datter, Marie Kathrine Evald, drager til København i begyndelsen af 1815, dvs. lidt over et år efter hans død, da forholdene i Kolding ikke er blevet bedre med årene. Også hun har nok benyttet sig af at have en farbror ovre i hovedstaden. Johan Christian Evaldts hustru, Kirsten Marcusdatter, følger efter og flytter til København nogle år senere.

Marcus Joachim Wichmann slår senere sine folder i Århus, før han slår sig fast ned i København, hvor han får en søn, som bliver opkaldt efter sin farfar. Det er nok lillebroren til Johan Christian, Evald alias Edwald Joachim Wichmann, der henter brorens familie til staden.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Carl Emil Svendsen <- Ane Engersløv <- Marie Katrine Evald <- Johan Christian Evaldt

Jochum Wichmanns søn Johan Christian døbt som Johan Christian Evaldt - og ikke Wichmann - fra Skt. Nikolaj kirkebog i Kolding i 1768.