Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen (1890 - 1984)

4 af 4 - Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen

bliver født lørdag den 8. februar 1890 i Lendum som et uægte barn. Hun er døbt i Lendum kirke den 9. marts 1890, men hendes fødsel er samtidig indskrevet i Gærum kirkebog, dog uden navn på barnet, da undfangelsen skete i Gærum sogn. Ved fødslen er Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsens forældre opgivet som ugifte Maren Martine Sørensen i Paradishuset og udlagte barnefar Carl Emil Svendsen, som gør tjeneste på Lengsholm hovedgård syd for Lendum. Om gudmor og faddere skriver præsten:
Fadderne er gårdkone Kirsten Johanne Thorssen af Konggården, pigen Andersine Pedersen i Horsthuset, husmand Svend Jens Pedersen, også fra Horsthuset samt ungkarl Christian Peter Pedersen af Konggården.
Der er desuden indsat følgende note af præsten:
Moderen opholdte sig ved Verfangelien i Vester Rævdal.

Kaja Martine Svendsens forældre, Maren Martine Sørensen og Carl Emil Svendsen, bliver dog senere gift i Lendum kirke den 4. januar 1891.

Familien med Kaja Martine Svendsen flytter fra Lendum til Råby sogn nord for Randers fjord mellem 1891 og 1896.


Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen bliver konfirmeret i Råby kirke den 2. oktober 1904.

Kaja Martine Svendsen bor i Råby sogn i Demstrup Huse hos familien ved folketællingen den 1. februar 1906.

Kaja Martine Svendsen bliver som 20-årig gravid i 1910, og hun bliver gift med barnet far, Rasmus Jørgensen, i Råby kirke i 1911, da hun er 7 måneder henne.

Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen bliver mor til Karna Kristense Emilie Jørgensen i Estruplund skovfogedbolig den 5. august 1911.

Den 9. september 1912 bliver Kaja Martine Svendsen mor igen. Hun føder da datteren, som døbes Marie Martine Jørgensen. Marie Martine ligger på Asferg kirkegård sammen med sin mand, Evald Jensen, og deres svigersøn gift med datteren Kaja, Erik Juul Nielsen.

Kaja
M. C. B. Svendsen og Rasmus Jørgensen flytter fra Estruplund til Favrskov gods i Lyngå sogn mellem 1912 og 1915.

Den 14. februar 1915 bliver Kaja M. C. B. Svendsen mor til sin tredje pige, idet hun føder Dagmar Johanne Jørgensen i Lyngå. Dagmar dør den 16. februar 2010. Dagmar bliver altså 95 år gammel.

Ved folketællingen den 1. februar 1916 bor Kaja Martine Svendsen sammen med ægtemanden og deres 3 fælles børn samt 2 stedbørn i Lyngå under Favrskov gods.

Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen

Kaja Martine Svendsen efter 1916

Ved folketællingen den 1. februar 1921 bor familien Rasmus Jørgensen med Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen stadigvæk i Lyngå sogn under Favrskov gods. Kaja og Rasmus har nu kun de 3 fælles børn samt et af hendes stedbørn hjemme.

Familien Rasmus Jørgensen med Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen flytter fra Lyngå sogn til Gyllingnæs gods nord for Horsens på et tidspunkt mellem oktober 1921 og oktober 1925, idet en af stedsønnerne bliver konfirmeret i Lyngå i oktober 1921.

Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen får konfirmeret datteren Karna Kristense Emilie Jørgensen i Gylling kirke den 4. oktober 1925.

Ved folketællingen den 5. november 1925 bor familien med Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen i Gylling sogn og er opført under Herregården Gyllingnæs. Familien består da af Kaja og Rasmus samt fire hjemmeboende børn.


Da Ritmester Castenskiold på Gyllingnæs dør, og godset arves af en nevø, flytter en del af personalet væk. Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen flytter således med familien til Boller Gods ved Horsens, så flytningen foregår mellem november 1925 og april 1927.

Rasmus Jørgensen holder konfirmation for datteren Marie Martine Jørgensen, mens familien hører under Boller Gods. Marie Martine bliver nemlig konfirmeret i Uth kirke den 10. april 1927. Præsten skriver, at Marie Martine er datter af arbejdsmand Rasmus Jørgensen og hustru af Boller Huse.

Familien med Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen flytter fra Boller Gods til til Asferg mellem april 1927 og april 1929, idet Rasmus først får arbejde på Svallinggård, der ligger en del syd for Asferg by.

Den 7. april 1929 holder familien med Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen konfirmation for datteren Dagmar Johanne Dorthea Jørgensen i Asferg kirke. Præsten skriver om forældrene, at det er malkerøgter Rasmus Jørgensen og hustrus datter.

Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsens far, Carl Emil Svendsen, dør den 23. marts 1932 i Randers. Hendes far, Carl Emil, bliver 70 år gammel.

Fra Boller Gods flytter familien Rasmus Jørgensen igen nordpå til Asferg. Familien bor først på Svallinggård, og sidenhen flytter den til gården Motoft.

Da der skrives folketælling over Asferg den 5. november 1940, lever Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen med ægtemanden, Rasmus Jørgensen, i Asferg sogn. Ingen af deres børn bor hjemme længere, men der bor et barnebarn hos dem, dvs. Denis Laurits Jørgensen.

Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsens mor, Maren Martine Sørensen, dør den 18. december 1949 på Hadsundvej i Randers under Sct. Peders sogn. Moren er altså blevet 80 år gammel.

Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen dør den 5. februar 1984 i Asferg, og hun bliver altså 94 år gammel på nær nogle få dage. Gravstedet findes stadigvæk på Asferg kirkegård. Et foto at stenen er under ægtemanden Rasmus Jørgensen.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen .

Kaja Martine Charlotte Birgitte som indskrevet i Lendum kirkebog ved dåben i 1890

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg,...

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Ch...

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71 Søn Niels Sørensen,- død N...

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalb...