Gode historier fra Pjedsteds historie

Hvad indeholder denne side?

Denne side er et supplement til siden Pjedsteds gårde, og den fortæller gode historier om mennesker og gårde i Pjedsted fra vikingetiden og til midt i 1800-tallet.

Nederst på siden er som følge af mangel på sider på hjemmesiden - den koster jo en del penge - en liste over omegnsbønder, der var inde i Fredericia by i forbindelse med ægteskaber eller fadderskaber - der er mange fine underskrifter!

Desuden er der Taksationsforretninger i Højen og Bredstrup sogne 1775 til 1798.

Og afsnittene derunder er nogle skifter fra Pjedsted foruden lægsrullen for Pjedsted fra 1789 med 83 mænd og drenge.

Hvad betyder navnet Pjedsted?

J. J. Ravn skriver i En Historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder lidt om Pjedsted. Ravn skriver bl.a.:

Pjedsted sogn er et af de mindste Sogne paa Egnen og det mindste i Holmans Herred, det bestaar kun af den ene By Pjedsted; men til Gengæld hører Sognets Jorder til Egnens bedste. Dette fremgaar ogsaa af et gammel Udsagn, der siger ”naar Pjedsted mangler Byg, er Danmark syg”.

Om bynavnet skriver Ravn, at der er delte meninger om dette. Måske har kirken oprindeligt været tilegnet Skt. Peder og har heddet Pedersted, men den anden teori regner Ravn som mere sandsynlig:

”Andre vil mene, at navnet har sin Oprindelse af Byen har været et Bedested, fordi den laa midtvejs paa Alfarvejen mellem Vejle og Snoghøj. Bedested skal saaledes være bleven til Pjedsted. Naa, med dette Bynavn er det vel som med saa mange andre, at det er vanskeligt at tyde.”

At Ravn ikke var navneforsker og er delvist forkert på den, kan man læse i bogen Vejle Amts Stednavne fra 1944.

I 1330 skrives bynavnet: Petæsteth. Den 6. juli 1392 skrives det Pedsted. Den 25. august 1459 er det Pestedh. I 1462 skrives navnet første gang med i: Piedstedt. Stednavneudvalget skriver, at der kan være 2 forklaringer på dette bynavn:
 
Den første og mindst sandsynlige er, at forstavelsen kommer fra oldnordisk ”peita”, der betyder gallisk spyd, dvs. egentligt et spyd fra Poitou. I så tilfælde betyder Piedsted: ”Stedet, der ejes af galleren”, og galleren har så været en høvding svarende til Simested i Himmerland, som betyder ”Sigmunds sted”. I så tilfælde er bynavnet ældre end vikingetiden.

Den anden mere sandsynlige teori er, at det oprindelige navn kunne have været ”Petærssteth”. Det var nemlig i Jylland ikke ualmindeligt, at et ”r” eller ”rs” forsvandt ud af dialekten svarende til Peder, der bliver til Per. Hvis denne teori er rigtig, er Piedsted et navn, der er relativt ungt, dvs. fra 1200-tallet eller 1300-tallet, og den kristne version er altså ”Peters sted”. Dette betyder ikke, at byen ikke er ældre end vikingetiden. Måske er den blevet omdøbt til Peters=sted, for "sted" viser jo, at den måske har heddet "navn-på-høvding"=sted oprindeligt. Navnet er måske ændret, da byen blev flyttet fra Gammelby Mølle-stedet til det sted, hvor Pjedsted ligger i dag.

Der er altså ikke tale om, at byen var Biedsted, eller stedet, hvor man stoppede for at bede.

Kirkekisten fra år 1250 i Pjedsted

Vi kender til runer på de mange runesten, der er fundet rundt omkring i Danmark. At der også blev skrevet runer på egetræ er vel naturligt, men det meste af den slags er gået tabt over år. Derfor er kirkekisten fra Pjedsted temmelig unik.

I Pjedsted kirke var der i gamle dage nemlig en egetræskiste, som havde runer. Denne kiste var oprindeligt lavet ca. år 1250. På den indvendige side af kistens låg står der skrevet i jysk runedialekt:
”Gunne Smed gjorde mig”,

Kisten omtales og beskrives allerede i Resens håndskrevne Atlas Danicus.

I det 19. århundrede er kisten flyttet fra Pjedsted kirke til Nationalmuseet.

Kisten med runerne omtales også i årsberetningen i 1839 fra Det Kongelige Nordiske Oldskrift-selskab i artiklen Sager fra den Christelige Tid, da kisten nok er flyttet til Nationalmuseet kort før dette år. Der skrives:

Ved Underbibliothekar Thorsen erholdtes fra Proprietair Bolvig paa Karensdal : et ældgammelt Egetræes Laag af en Kiste, som forhen stod i Pjedsted Kirke. Kisten har forhen været meget stærk og kunstig beslaaet med Jern, og fra gammel Tid henstod i den en Kalk og Disk af Tin, hvilke medfulgte. Paa den indvendige Side af Laaget ere disse Runer indskaarne: Gunni Smid garde mek [Gunne Smed gjorde mig].

Et 500 år gammelt sagn fra 1442

Blandt Evald Tang Kristensens sagn i ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde” findes også et sagn fra Pjedsted, som er mere end 500 år gammel. Det lyder:

Udenfor præstegården ligger to høje, som kaldes Skadeshøje, på hvilke i formål dage udi den præstes hr. Niels Madsens tid, som anno 1442 haver været præst her i Pjedsted, er set en dands, som præsten selv haver holdet på en hest og set på. De, der dandset, haver drukket hannem til med et horn fuld, han haver taget det af dem, men hældet af, hvad i var, og hastelig redet ind i præstegården med hornet. Men, som han en juleaften var gangen i bad, er en kommen indgangen og indgået i lillestuen, som hornet var, taget det og gået ud igjen og sagt: ”Her tager Skade sit horn igjen”. Og intet mere man ved at sige om disse høje.
Efter Berent Falenkamp
Ole Worm

Hovedgårdene i Pjedsted i 1492

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1. række, bind VI, 1876-1877, skriver O. Nielsen i artiklen Herregårde i Koldingegnen, hvor han bl.a. skriver om Pjedsted:

I Pjedsted by, i sognet af samme navn, lå 2 herregårde. År 1579 udlagde kongen Kjærbygård med tilhørende gods i Kasted sogn i Hasle herre, hvorfor han fik Hans Bruns sædegård i Pjedsted, som han selv påbode. Hans Jepsen Brun, hvis far Jep Brun var gift med en datter af Hartvig Limbæk til Nebbe. Gården var beregnet i søskendeskifte til 6 ørter korn og ½ tønde smør; udsæden var 7 ørter rug, 5 ørter byg, 10 ørter havre, 10 skp. Boghvede, og der avledes 80 læs hø; skov til gården med al den skov til hans arvegods, han havde der udi byen, var beregnet til 40 svins olden. Desuden medfulgte 2 gårde, 2 bol i Pjedsted, 1 bol i Skovbølling og et møllested i Pjedsted. Hans hustru havde på livstid af Frederik I fået i forlening en gård i Pjedsted og 1 bol i Store Velling, hvorfor han fik 2 gårde i Søvten.

År 1492 nævnes væbneren Niels Kristensen i Pjedsted, men hans segl er utydeligt, ligesom Mads Kristensens i Pjedsted 1489.

Den anden hovedgård ejedes af familien Råle. År 1579 udlagde Mads Råle sin gård i Pjedsted, som han selv ibode, og et bol sammesteds til Ribe domkapitel for dets gods i Allerup i Skadst herre.

År 1461 og 1462 nævnes Niels Pedersen Glambek i Pjedsted (Becker Orion kvartalsskrift I. 291), og år 1500 og 1533 nævnes Thord Glambek i Pjedsted.

Som ovenfor er vist, nævnes 1473 og 1475 Per Råle i Velling, fra 1484 Mads Råle i Velling; endnu 1499 bode han der. Adelslexikon nævner Peter Ralli væbner 1469 og Mads Roli i Pilsted 1548, men kender ikke våbnet. I årene 1517 til 1520 bode han derimod i Pjedsted, hvor han vel har fået del i gården ved sit giftemål, som det formodes med Thord Glambeks broderdatter, og han antages at have overdraget Vellinggård til sin søster.

Siden nævnes den anden Mads Råle i Pjedsted, der maa være den ældre Madses søn. År 1554 havde han en strid med præsten hr. Jens Bredal i Pjedsted om værgemålet for sin broder hr. Peder Glambæks børn. Denne var nemlig præst i Pjedsted og hans enke gift med hr. Jens Bredal. Det må antages, at den ældre Mads Råle har været gift med en Glambæk, og at den ene søn derfor har optaget hendes familienavn. Det er forbundet med megen vanskelighed at finde gods, som Mads Råle kunde være tilfreds med i mageskifte for sin gård.

Det omtalte mageskifte med domkapitlet er gået tilbage, thi 14. august 1580 udstædtes kgl. Befaling at besigtige en gård i Skadst herred kaldet Øløf (i Nebel sogn), som han skulde have, men allerede 5. september 1580 tilbagekaldtes dette, da Øløf var mere end én gård. Tvertimod var det en hel by, hvilken kongen ikke vilde have skilt ad.

Den 28. oktober 1582 fik Mads Råle kgl. Brev:
Vid, at som vi have gjort den forordning, at udi alle byer her på lenet skal ske jevning og gårdene på ejendom og skyld at gøres ens gode, efterdi de alle skulle holde ens tynge, og vi tilforn have ladet handle med dig om den gård, du påbor, at vi den kunde bekomme til mageskifte, og derom endnu ikke er til ende gjort, da på det altingest med samme jevning der udi byen så vel som andensteds endelig må fuldgøres, bede vi dig og begære, at du din gårds ejendom lader gå til jevning lige som andre gårde der udi byen, så de alle lige gode gøres både på ejendom og skyld, vi ville ligevel ikke des mindre gøre dig skæl, fyldest og vederlag for al hvis ejendom til forskrevne din gård haver ligget med rette, og med første lejlighed alting derom gøre med dig til end, at du med billighed ikke skal have dig derover at beklage.

Det mageskifte, som endelig kom i stand, var også til hans fordel, thi for den ene gård i Pjedsted fik han den 10. maj 1583 i Grene sogn en gård i Elkjær, i Hejnsvig sogn et ensted gård kaldes Gilbjerg med et øde byggested under samme gårds eje kaldes Jeppeskjær, i Vorbasse sogn en gård kaldes Skjoldbjerg, og der udstædtes befaling til, at den bonde, der skulde flytte ud for ham, skulde uden indfæstning have gården i Pjedsted. Han tog bopæl i Gilbjerg, der 1588 ejedes af hans arvinger. [Det må vel være Hejnsvig-bonden på Gilbjerg, som kongen tvinger til at flytte til Pjedsted?]

Pjedsteds kirkeværge i 1624

I Vejle Amts Aarbøger 1972 skriver Inge Tofthøj Nielsen om kirkeværger, sognemænd og øvrighed i Koldinghus Len 1580 til 1660. Dette mindre uddrag handler i særdeleshed om forholdene i Pjedsted.

En kirkeværge var ansvarlig for kirkens økonomi og bygningsmæssige tilstand. I 10 ud af 19 hovedsogne i lenet var det sognepræsten, som samtidigt var kirkeværge. Ellers var det en sognemand og i få tilfælde en adelig. Hvis det var en sognemand, kunne det tænkes, at det alligevel var præsten, som praktisk stod for arbejdet. Meget tyder på, at sognemanden oftest var ejer eller fæster af en af sognets største gårde. I denne henseende stod en fæster på lige fod med en selvejer.

Der findes ikke mange oplysninger om, hvordan en kirkeværge under kronen blev udset. I Skærup er der dog i 1653 en kirkevære, der er ”tilforordnet”.  Harte i 1638 er et andet eksempel, hvor en kirkeværge bliver ”forlovet”, dvs. får bevilget afsked, og en ny bliver ”tilforordnet”.

Kirkeværgen stod også for udgiften til vin og brød. I Pjedsted er udgiften til dette aldrig anført i regnskaberne i modsætning til mange andre kirkers regnskaber. Årsagen er muligvis, at afgiften af et bestemt stykke kirkejord anvendtes til det. Da det ikke indgik i regnskaberne, kunne man forestille sig, at kirkejorden betalte mere end rigeligt for vinen og brødet.

Før 1617 var kirkernes regnskaber uens. At der dog var regnskaber før den tid, bevidner hentydninger hertil på de bevarede bøgers første side: I Pjedsted henvises ved omtalen af en reparation til ”optegnelsens indhold i fjor”.

Det eneste eksempel på, at det for sognet er en prestigesag at kunne fremvise en mindst lige så smuk kirke som naboerne, er i Pjedsted. I 1619 er kirkens fattigdom årsag til, at præsten og sognemændene selv betaler for udsmykning, ”som udi andre kirker er”.

I 1624 kræver Pjedsteds kirkes værge, Bernt Falenkamp, renter af de 50 Daler, som kirken var ham skyldig.  Hvis der ikke var penge i kirkekassen, måtte kirkeværgen nemlig selv lægge ud for udgifter.  Det er højst sandsynligt udgifter, som opstod som følge af en meget voldsom storm i 1624, hvor især blytagene tog skade.

I 1630’erne var det sognefogeden i Pjedsted, som varetog jobbet som kirkeværge.

I de første 20 år har det været den enkelte kirkeværges ansvar at sørge for, at regnskabet blev indført i kirkebogen. I flere tilfælde kan det bevises, at skriften i kirkebogen tilhører kirkeværgen, f.eks. i forhold til Bernt Falenkamp og Niels Nielsen Bygvad underskrifter i 1630’ernes regnskaber for Pjedsted og Ullerup. Man finder da, at håndskriften er den samme.

Kirkernes regnskaber kom under central revision i Kolding, men i 1642 blev der gjort en undtagelse. I regnskabsbøgerne til Pjedsted, Bredstrup og Kongsted kirker er en revisionspåtegnelse, at regnskaberne i 1648 er godkendt af den ellers ukendte Niels Madsen.

Regnskaberne beviser ofte, hvad der blev handlet ind, og hvilke håndværkere som udførte et stykke arbejde. Ved Pjedsted kirkes regnskab for 1655 er indlagt blytækkeren Niels Jensens bevis for 8 dages arbejde på kirkens tag. Året efter har samme håndværker arbejdet i Herslev, som han selv har underskrevet ”udi hæderlig og vellærde mands hr. Jens Jensens udi Herslevs nærværelse”.

Tyveriet i Pjedsted 1681

I artiklen I et Jysk Rytterdistrikt 1681 skriver Mogens Lebech Frederiksen om forholdene i Koldings rytterdistrikt omkring 1681, som kunne betegnes som forfærdelige. Artiklen er trykt i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1927.

Lebech Frederiksen henviser bl.a. til et brev skrevet i Gudsø den 1. oktober 1681 af Jens Risom. Han skriver:
Et brev dateret Gudsø 1. Oktober 1681 taler om ”stor Misvæxt, som Laderne ere fast tomme, og Fodring skortes, da der ikke er avlet saa meget Hø, for Rytterhestene tilstrækkeligt til Vinteren, og da Bonden ingen Forraad har til sine egne Bæster, er det at befrygte, Jorden overhovedet ikke til næste Foraar kan blive dreven, Rugavlen er slet, Havren ligeledes…”

Lebech behandler derefter klagen fra bønderne i Tavlov og Erritsø detaljeret, hvorefter han siger:

Lod end så grove Overfald kun til at ha fundet Sted indenfor Taule Sognegrænse, så kunde samtlige Egnens Bønder samstemme i det mindste i én Besværing, alle Vegne, hvor Eskadronerne hade til Huse, i Egum, Kongsted, Pjedsted, Gaarslev, Højrup, Vilstrup osv. klagedes der over ”det store og mangfoldige Tyveri, som gaar i Svang …  saa de ikke i Marken eller Skoven kan have deres Faar, Svin, Gæs og saadant Smaakræ sikker og i Rolighed, dem til største Nærings Skade,” ja en Mand i Gaarslev var bleven fratagen både Hest og andet for 40 Slettedaler i Summa, og Jens Pedersen i Brøndsted blev forgangen Kornhøst hans Vogn frastjålen, den han med stort Besvær opsøgte og ganske vist fik igen, uden dog at Gerningsmændene blev straffet, klagede han.

Den Jens Pedersen i Brøndsted, der omtales, må være ham, der havde matrikel 1, som senere blev nedlagt. Det kunne udmærket tænkes, at han er far til den Peder Jensen, der gifter sig til Brøndsted Mølle, og som bliver far til den senere sognefoged i Pjedsted, men dette er kun en teori.

Dette er kun et kort uddrag af 20 sider, så du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil vide mere om forholdene omkring Kolding og Fredericia 1681.

Da møllerdrengen i Børkop blev slået i 1727

I Tingbogen er også en dom fra 1727:

19/8. Dom: Enken Kirsten Pedersdatter af Børkop mølle ctr. markvogter Gotlof Styrholt af Pjedsted.

Denne Gotlof Styrholt har slået Børkop Mølles tjenestedreng Niels Henriksen med en kæp, der var fingertyk i den ene ende og noget tykkere i den anden. Synsmænd har fundet blå og blodige mærker på armen, og desuden er der attest af 15/7 fra Peder Ravn, som erklærer, at armen foruden at være blå og blodig også er brækket, hvilken skade han har påtaget sig at læge for mindst 3 rdl., idet drengen kommer til kur hos ham en gang om dagen. –

Gotlof Styrholt har ikke fremført noget til modbevis. Han skal for stavshug efter lovens 6-7-8 betale 3 seks lod sølv, hvoraf tilfalder kongen 2/3 og sagsøgeren 1/3 efter lovens 1-24-4, og ikke mere, idet vangvogteren ikke har været varskoet til at overvære synet på drengen. Det er heller ikke bevist ved andet syn af kunstbefaren læge, at drengens arm har været knust, som Peder Ravn i sin attest ubeediget foredrager. - Markvogteren skal betale 1 rdl. i lægeløn, eftersom der ikke er tilstrækkeligt bevis for, hvad kuren ville koste hos en befaren læge. I sagsomkostninger betaler han 3 rdl.

Angående det hos Christen Hansen, videfoged i Pjedsted, den 7/7 gjorte forbud på Gotlof Styrholts løn indtil denne sags afslutning, som sagsøgeren har forlangt påkendt, så konfirmeres det af retten.

Pjedsteds ”sjældenhed” fra 1741 – en usand historie

Når man snakker om, at folk i gamle dage ikke blev så gamle, passer det da også med nogen rigtighed. Man skal dog huske på, at børnedødeligheden var stor og trak gennemsnitsalderen ned. Jo, der døde også unge mennesker i 20’erne og 30’erne – mest kvinder i barselsseng + andre unge som følge af sygdom i forbindelse med epidemier.

Men de fleste mennesker, hvis de overlevede barndommen, blev dog oftest mindst 50 år gamle, og rigtigt mange kom i 60’erne. I den alder var i hvert fald mange gård- og husmænd slidt op af hårdt arbejde igennem hele livet. Folk over 70 år i 1700-tallet findes der også mange af, og selv over 80 ses de, men nu er der næsten kun kvinder tilbage. Til gengæld var det kun ganske få, der blev mere end 90 år gammel. Og folk, som blev mere end 100 år gamle ses næsten ikke.

Derfor må der have fundet en større fejring sted i Pjedsted i 1740. Der oplever byen noget, som de fleste byer aldrig har oplevet før langt ind i 1800-tallet – en kvinde fylder mere end 100 år!

Hvordan ved vi det? Jo, Malene Andersdatter Bøge dør i 1741, og efter begravelsen indskriver præsten i kirkebogen, at hun blev 101 år gammel.

Malene må altså være født i år 1640. Kan vi stole på det? Næsten….

Folk kendte ikke altid deres præcise alder – tænk bare på Fru Møge i Matador, der blev 100 år, før hun døde i kampen mod tyskerne, eller blev hun?

Sognene begyndte at skrive kirkebøger i 1645, fordi kongen havde brug for at vide, hvor mange der skulle betale skat. Langt de fleste af disse første bøger er dog gået tabt sidenhen.  Men måske havde man stadigvæk den gamle kirkebog, da Malene døde. Og hvis hun var født i Pjedsted, og man ikke kunne finde hendes fødsel, måtte hun jo være født før 1645.

Fejrede man i det hele taget Malenes 100-årig fødselsdag? Det tror jeg, fordi hvordan vidste man overhovedet, at hun blev 101 år i 1741?

Så ja – Malene Andersdatter Bøge blev en stor sjældenhed i Danmark dengang i 1700-tallet.

PS: Det er da en sjov tanke at tænke sig, at Fru Møge er bygget på historien om Malene Bøge?

Og så tilbage til virkeligheden og sandheden…. Malene Bøge alias Malene Andersdatter Bogoe var slet ikke i nærheden af 100 år, da hun døde. Hun bliver nemlig viet i 1736 til Christen Suurkier, og det bliver man jo næppe som 95-årig, med mindre han skulle arve hendes gård, og det skulle han ikke. På siden med andre gode historier kan du dog læse om mennesker, som rent faktisk blev mere end 100 år gammel i 1700-tallet eller tæt derpå.

Biskop Brorsons visitatser i Pjedsted i 1745

L. Jespersen skriver i Vejle Amts Aarbog 1931 en artikel, der hedder Biskop Brorsons Visitatser, hvor der nævnes en del indberetninger fra sognene i Holman Herred, f.eks. Gauerslund, Smidstrup og Vinding, men også om Pjedsted.
Dette er uddrag fra artiklen, som alle omhandler Pjedsted:

1745
Den 19. Maj visiterede jeg i Piedsted. Sogne Præsten Lucas Knub [Pjedsteds præst 1731 til 1747] catechiserede over endeel af de 10 Bud-ord og deres Forklaring. Børnene vare ulastelige, og Meenigheden lovede med megen Bevægelse det samme som dend forrige anlagendes Juuleleg og Nye Testamenter.
Om dette besøg skrives i Pjedsted kirkebog [opslag 144]:
D 20 Maji Visiterede Velæ: Højærv: Biscop Broersøn udi Piedsted Kirche

1750 Den 1. Oktober i Piedsted
Provsten Hr. Niels Høstmarch [Pjedsteds præst 1747 til 1772] catechiserede udførlig om Omvendelse. De fleste af Børnene svarede meget vel og blev intet klaget enten af Lærere eller Tilhørere.

1755
Den 2. Julij som var Mariæ Besøgelsesdag i Piested Kirke.
Studios Jens Høstmarch [Præst i Andst-Gjesten 1759 til 1793] prædikkede samme Dag i Anledning af Evangelio om Guds Lov og Priis. Provsten Hr. Niels Høstmarch gav Degnen Stud. Hans Bull Vidnesbyrd om en skikkelig Opførsel. Skoleholderen Hans Christensen i Hovedsognet og Laurits Rønne i Annexet om flittighed i deres Embeder og Forældrene i Almindelighed for deres Berømmelse af tilbørlig Omsorg for deres Børns Undervisning.
Om dette besøg skrives i Pjedsted kirkebog [opslag 26]:
Søndagen d 2den July ved Mariæ Besørgelsesdag var hr. høyerv: Biskop Brorsen her i Piedsted Kirke paa Visitats og tilliige hr. høyerv: Biskop Hygom fra Aarhus hænde begge med Fruer med dem og var her i Præstegd i 4er dage til min store forvigelse     N. Høstmarch

1760
Den 4. Julij visiterede ieg i Piedsted, hvor der prædikede en Studiosus ved navn Peter Lobedantz [blev 1763 præst i Haarby på Fyn] over Texten Matth. 13. 47-49. Degnen Studios Hans Bull catechiserer Børnene i Kirken og Huset, naar de skal confirmeres, er i Lærdom og Levnet ustraffelig. I Piedsted Sogn, som bestaar kun af Piedsted Bye, er en kongelig Skole. Skoleholderen Hans Christensen er en retsindig, flittig, habil og aldeles ustraffelig Lærere. I Annexet Gaarslev er og en kongelig Skole. Skoleholderen Laurits Bønnelykke er en skikkelig, flittig og ustraffelig Mand. I Meenigheden er ingen sær Forargelse; men Provsten vidnede, at han ikke havde set nogen af hans Sognemænd drukken i 6 Aar. Ungdommen svarede vel.

Slagsmålet mellem Niels Johansen og Christen Jepsen 1750

Dette er historien om slagsmålet mellem Niels Johansen fra Hølledgaard og Christen Jepsen fra Dortheasminde, som er at finde i Koldinghus Tingbog den 2. juni 1750:

Regimentskriveren (ved fuldmægtig Jacob Wollund) har stævnet Niels Johansen og Christen Jepsen af Pjedsted for slagsmål med henblik på idømmelse af voldsbøder.

Da sagen allerede er begyndt, har Frederik Steensen ladet sig formå til at være forsvarer for Niels Johansen, og han griber ind, da der stilles et spørgsmål til vidnerne om, hvad der har været årsag til tvisten, og hvilke ord der eventuelt kan være udtalt.

Stævnemålet nævner nemlig ikke noget om skældsord, men kun om voldshandlinger såsom hårgreb, slag, spark og jordskub.

Mads Pedersen af Pjedsted fra gården Grønvang:
Ved Valborgdags tider kom de to mænd i slagsmål ved et gærdesyn. De mundtes noget først, og så slog Christen Jepsen Niels Johansen på hovedet, så hans hat faldt af. De greb fat på hverandre og faldt med hverandre til jorden. Niels Johansen lå nederst, og de havde hinanden i håret. Da de var kommet hjem, kom Niels Johansen til vidnet og viste ham sit ene knæ, hvor huden var stødt af og det blødte. Der var en mand, der havde taget deres hænder ud af hinandens hår, da de lå på jorden.

Et af de spørgsmål, som vidnet ikke må svare på, går ud på, om det forholdt sig sådan, at Niels Johansen, efter at de var blevet adskilt, ville have fat i sin økse, som dog var taget i forvaring af en af bymændene.

Sagen ophæves til sidst uden dom.

Provst Høstmarks søster i 1751

I Personalhistorisk Tidsskrift 1978, 98. årgang, 16. række, 6 bind, kan man læse artiklen Nye oplysninger om slægten Toxværd, skrevet af Inge Carlsen. Når denne artikel er interessant for denne side, er årsagen, at en af personerne bliver gift ind i Høstmark-familien. Inge Carlsen skriver om Ulrich Toxverds børn i Rårup og deres mor:

Moren til børnene er Anne Margrethe Munk, født i 1711 og død marts 1748 (skiftet den 22. marts 1748). Allerede den 2. juni 1748 gifter Ulrich Toxverd sig med Kirsten Jensdatter Høstmark og ”Onsdag den 16. december 1750, Verlærværdige og højlærde Mand hr. Ulrich Toxvær, fordum sognepræst for Raarup Menighed i 23 Aar, hans Liig hensat i Raarup Kirke. an.æt 58.

Hans enke, Kirsten Jensdatter Høstmark, måtte flytte til Pjedsted, hvor hendes bror, Niels Jensen Høstmark, var sognepræst. I testamentet dateret Pjedsted* den 22. november 1764 testamenterer hun sin liden formue til ”min kære stiftdatter Fransisca Toxverd, for den gode omsorg”. Men den 23. juli 1784 er der kgl. konf. på et testamente til fordel for Kirsten Jensdatter Høstmarks søstersøn.

…

Broren Søren Høstmark er forlover for hende [Fransisca Toxværd]. Han er i København 1793, hvor han den 26. august 1793 får skøde på (207) 215 i Store Fiolstræde, Klædebo. Den 16. juli 1794 får han borgerskab som værtshusholder i Store Fiolstræde. Han underskriver med sit fulde navn men bruger kun navnet Høstmark. Hvorfor han har bortkastet navnet Toxverd?

[*kilde:  Persh. T. I/IX året 1764 no. 1097. R.A.]

Retssagen på vegne af rytterbonden Thyge Madsen i Pjedsted i 1754

Dette er historien om retssagen på vegne af rytterbonden, som er at finde i Koldinghus Tingbog den 27. august 1754.

Titel:
Levin Struer på vegne af rytterbonden Thyge Madsen af Pjedsted ctr. Christen Jepsen, Niels Mortensen, David Bertelsen, Johanne Laugesen med lavværge Bertel Madsen, Mads Pedersen og Niels Johansen, gårdmænd i Pjedsted. - Fører vidner:

Første vidne, Anders Pedersen, husmand af Stovstrup:
1.    Om han ikke ved, at de indstævnede har skiftet og delt Thyge Madsens engbund og tørvejord samt skovpart i Boeskjær imellem sig og således af egen myndighed bemægtiget sig det, som har ligget til hans gård i mands mindes tid? - Ved intet.
2.    Ved vidnet ikke, at den pågældende jord har ligget til Thyge Madsens gård, ikke alene i hans salige faders tid, men endog så længe nogen kan mindes? - Kan mindes i 34 år, og i den tid har jorden ligget til Thyge Madsens gård uden påanke.
3.    Om ikke jorden har været forsynet med skelsten på begge sider? - Jo.
4.    Om ikke Thyge Madsen og hans formand har med sparsommelighed fredet og opelsket hans skov og tørvejord og ikke brugt samme til nogen upligt? - For 20 år siden, da vidnet tjente Thyge Madsen i 7 år, blev omspurgte skov og tørvejord fredet og ikke til upligt forhugget eller gravet.
5.    Om ikke enhver beboer, som havde lod og del i dette Boeskjær, kendte deres jords lodder og andel, så at ingen forrige tider har taget mere, end deres andel tilkom? - Ved ikke.
6.    Om ikke de indstævnede mænd har for indeværende år skåret tørvegrave i Thyge Madsens engjord og deraf bortlejet (?) en del ligesom og solgt deraf til andre? - Ved ikke.
7.    Husker vidnet, hvem der lå til rens med Thyge Madsen på begge sider og slog og gravede tørv på omtvistede Boeskjær? - Søren Mortensen lå på den nørre side og Jep Suurkjær på den søndre side.
Henrik Hansen, der repræsenterer de indstævnede, spørger:
1)    Hvor gammel er vidnet? - 50 år.
2)    Hvorfra han kom, da han kom til Thyge Madsen i tjeneste, og hvor gammel han da var? - Han kom fra Lindved nord for Vejle, da han var 12 år gammel, og første tjente Thyge Madsen som dreng i 3 år; tjente Christen Suurkjær i Pjedsted et år; kom så til Thyge Madsen og tjente ham i 2 år; kom så til Moesvrå og tjente der 1 år; kom så til Pjedsted og tjente Niels Thomsen i 3 år; kom til David Bertelsen i Pjedsted, 4 (?) år; kom så til Thyge Madsen og tjente ham som karl i 2 år; kom så til Stovstrup, hvor han siden har været.
3)    I den tid, da han tjente i Pjedsted, da når agerjorden, som grænsede til engen, var besået, så var engen i fred og blev slået og bjerget til hø. Men når agerlandet blev udlagt til græsning, så var engen i Boeskjær også til græsning og fædrift.
4)    Om det omvundne pågrænsende agerlag nogen sinde i vidnets tid har været aflukket med gærde fra Boeskjær eller Boeskjær fra agerjorden? - Nej.
5)    — ? ---
6)    Om vidnet har set de omvundne skelsten? hvem har sat dem? er de forsynet med flint og kul? - Har set skelstenene, hvorefter de rettede sig dengang. Ved ikke, hvem der har sat dem, og hvordan de er forsynet.
7)    Om Søren Mortensen og Jep Suurkjær overalt ligger til rens med Thyge Madsen i skov, mark og eng? - Nej ikke alle steder, men i Boeskjær lå de den tid til rens.
 
Andet vidne, Jørgen Jørgensen, husmand i Pjedsted:

Får stillet de samme spørgsmål. Han har tjent Thyge Madsen for 22 år siden, og da fik han i sin løn af samme skifte 4 læs tørv. Har hørt sige, at samme skifte lå til Thyge Madsens gård, og ingen andre har bemægtiget sig samme forhen. - Om han ved, at de indstævnede har pantet Thyge Madsen for 2 rdl. og udtaget pant af hans bohave for 16 slettedalers værdi, og hvorfor denne udpantning er sket? - Har hørt, at han er udpantet.

Henrik Hansens spørgsmål til vidnet:
Vidnet er 50 år gammel. Han kom fra Hans Ebbesen i Pjedsted og tjente Thyge Madsen, og da var han 28 år og gift. - Om ikke Boeskjær tillige med flere skifter på Pjedsted mark en gang siden efter sessionens ordre er blevet ved uvildige mænd synet og da imellem menige mænd skiftet og delt, og hvornår? - Har hørt sige, som spørgsmålet formelder, men kan ikke huske, hvor længe det er siden. - Om Thyge Madsen fil tildelt sin lod i Boeskjær, hvor han tilforn havde haft den, og om han endnu har samme mænd til rens med sig i Bloeskjær skifte? - Ved ikke. - Om der ikke, da delingen skete, blev lovet Rasmus Møller et vederlag, Vandkjær kaldet, samt sognepræsten tilbudt på et andet sted i marken, hvorom noget skriftligt i pennen skal være forfattet. Det spørgsmål afvises af dommeren.

Struer spørger: Om det er selvejerbønder de indstævnede, der har fået krontjener Thyge Madsens i fæste havende jord i Boeskjær? - Ja, Christen Jensen og Niels Mortensen er selvejere; de andre er krontjenere.

Der afhøres en del vidner mere. Thyge Madsen var blevet pantet, fordi han havde slået græs på det skifte, der tidligere lå til hans gård. Der er foregået en omfordeling af lodderne for et eller to år siden. Thyge Madsen var til stede ved den deling og var tilfreds med den. (Der er også et vidne, der husker, at han ikke var tilfreds).

Levin Struer nævner en overenskomst, som skal være indgået af samtlige Pjedsted beboere den 28/4-1751 angående Boelskjær ved mellemhandling af uvildige mænd efter regimentskriverens ordre. Han vil tage kontinuationsstævning for at lade de uvildige mænd afhjemle deres forretning.

Næste tægtedag er stævningen udvidet til at gælde samtlige lodsejere i Pjedsted. - Henrik Hansen giver en oversigt over sagens rette sammenhæng. Før end beboerne fik foretaget en landmåling, tog enhver af jorden, som de var stærke til; men med landmålingen kom de forurettede i oplysning om deres tab. Daværende amtmand, etatsråd Linstow, udstedte den 9/5 1737 ordre til nogle uvildige mænd, at de skulle syne og om muligt ligne den omtvistede jord. Men da de af landmålingen så, at den omtvistede jord var udlagt til græsning, bragte de det så vidt, at menige lodsejere blev forenede, at når nogen af forbemeldte jorder og kærskifter skulle indtages enten til pløjeland eller engslæt, skulle enhver lodsejer nyde del deri efter landmålingen for sine ottinger. Denne forening blev approberet af amtmanden den 20/5 1737 og af sessionen 13/9 1738. Hermed har det haft sin forbliven, indtil de i året 1751 har oprettet det af Struer påberåbte makulerede og uefterrettelige forlig. Endelig har de i 1752 oprettet et nyt forlig grudende sig på det i 1737 passerede, hvorved er sket en deling over omtvistede Boelskær.

Struer fremstiller de uvildige mænd, for at de kan afhjemle deres forretning. Dommeren tillader dog ikke en egentlig afhjemling efter så lang tids forløb; men de må blive hørt som vidner. Struer fremlægger en skriftlig forening af 28/4 1751, hvoraf ses, at samtlige lodsejere er blevet forenet således, at enhver lodsejer skulle beholde det i deres bys nørre mark af tørvejord, eng og skovskifte, som de af alders tid har haft. Foreningen er blevet sluttet efter øvrighedens ordre. Dog findes i dokumentet 3 linjer overstreget, på nogle steder overskrevet, og i marginen er skrevet nogle linjer. - De uvildige mænd bekræfter, at de har været i Pjedsted at oprette en overenskomst, og at den da blev nedskrevet. Når denne fremkommer, oplyser den om, hvad de forrettede. Det oplæste og korrigerede koncept har de vel underskrevet; men det er langt fra, at de kan sige, om samme er ligelydende med originalen, siden den befindes overstreget og overskrevet og makuleret, som og skrevet i marginen. Om det alt er sket den tid, kan de nu ikke erindre. - Det fremgår, at den originale forretning er indgivet til regimentskriveren.

Lars Jacobsens ulykkelige skæbne mellem 1766 og 1788

P. Mikkelsen skriver i bogen Gauerslund, bind II, om Laurs Jacobsen fra Pjedsted, der blev overgået af en ulykkelig skæbne, og den historie skal naturligvis fortælles her.

P. Mikkelsen skriver om boel 7 i Børkop by:

Det er tilsyneladende en ny slægt, der rykker ind med Jørgen Hendriksen i 1734, og med sønnen Henrik Jørgensen som efterfølger fra 1746 til 1765.

Så fulgte Laurs Jacobsen fra Pjedsted. Han havde været avlskarl for provst Høstmark i Pjedsted og kunne nu for 3 rigsdaler i indfæstning komme til at sidde her med 18 fag huse i temmelig dårlig stand, uden besætning (den måtte han selv anskaffe) og med et hartkorn på 1 tønde 4 skæpper og 2 alb. Det har nok været ret fortvivlende forhold, og derfor er det vel også ret forståeligt, at han efter at være blevet selvejer allerede 1782 begynder at udstykke og sælge fra.
Der holdes flere auktioner, men der er noget uklart derved, for det er tilsyneladende det samme engstykke, der er solgt tre gange. Forklaringen er nok, at de 2 første købere alligevel ikke har haft penge til at købe for.

[Redaktøren: Ved folketællingen i 1787 er der følgende oplysninger om familien i Børkop:
Lars Jacobsen          49 år    Gift    Mand           Selweyer Bonde og Huusmand
Kirsten Hansdatter    49 år    Gift   Hans Kone
Anna Larsdatter       19 år    Ugift  deres Børn
Hans Larsen              9 år    Ugift  deres Børn
Karen Larsdatter        4 år    Ugift  deres Børn
Laurs Jacobsen må altså være født ca. 1738    ]

Den 5. januar 1788, som er søndag efter nytår, meddeler kirkebogen:

Dom: post Fest Circum s. ? bleve Lars Jacobsen af Børcop hans 2de Børn begravede, af hvilke det ældste navns: Hans var 8 Aar, 9 Maaneder, 3 Uger og 5 Dage, og det yngste navns, Karen var 4 Aar, 8 Maaneder og 1 Dag gammel. Deres egen Moder, Kirsten Hans Datter, havde af kiædsomelighed til Livet, selv druknet dem Torsdagen den 3die Januar om Eftermiddagen kl: 2 i et lidet Hul, som var kastet i Toften, der ligger ved Lars Jacobsens iboende Stæd, af hvilket de hentede deres Vand, og hvorigennem der løber en liden Bæk.

Denne frygtelige begivenhed har nok gjort sit til, at Lars Jacobsen skyndsomst har fået solgt resten af ejendommen og er forsvundet fra byen 1789. Huse og en del af jorden blev købt af Peder Hansen, søn af Hans Ostesen fra Overbygaard for 508 rigsdaler.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Lars Jacobsen og Kirsten Hansdatter er gift i hverken Gaverslund, Gaarslev eller Pjedsted.

Hvis der er en af denne sides læsere, der kan fortælle os:

Hvad skete der med Kirsten Hansdatter efter drabet på hendes 2 mindste børn? Det ser ikke ud til, at hun begår selvmord.
Hvad der skete med Laurs Jacobsen efter 1789, hvor han forlod Børkop?
Hvad skete der med datteren Anna, der mistede det meste af sin familie den 3. januar 1788?

Modtages dette gerne på henrikmejlby@yahoo.com.

Turen til Vejle i 1808 fra Skovbøllinggaard

Af lærer J. J. Ravn af Stoustrup

Mens de spanske hjælpetropper i året 1808 lå indkvarteret i egnen mellem Vejle, Fredericia og Kolding, passerede følgende tildragelse: 

Nordvest for Pjedsted by lå de 3 gårde og nogle huse, der bar navnet Skovbølling. To af gårdene og husene er nu enten nedlagte eller udflyttede., Kun 1 gård er nu tilbage af den lille by og den bærer endnu det gamle navn Skovbølling. På denne gård boede i 1808 Gårdejer Thomas Andersen. Han blev en dag det nævnte år tilsagt til at køre en ægt tur til Vejle i anledning af de franske og spanske hjælpetroppers indkvartering i Pjedsted. 

Thomas Andersens søn, Jørgen Thomsen, der var 32 år gammel kørte vognen, men hans fader og en fransk underofficer ledsagede ham på turen. 

I Vejle drak underofficeren lovlig meget af den gode danske brændevin; han blev en del beruset, og som følge deraf blev han noget ubehagelig på hjemvejen fra Vejle. Det gik dog godt, indtil man nåede Hvilested Kro, der dengang lå tæt vest for gården Gamle Hvilested. Ankommen hertil bød franskmanden kusken at køre ind i kroen. Dette nægtede denne dog at gøre, sagtens af frygt for at soldaten, når han fik flere af de våde varer, skulle blive endnu mere ubehagelig. Mens de nu foresatte køreturen af landevejen efter Pjedsted, forsøgte franskmanden at yppe klammeri med Thomas Andersen, der var en ældre mand. De gik bagefter eller ved siden af vognen. Da det ikke ville lykkedes for ham, gav han sig til at knubse og skubbe den gamle mand. Vognen var nu kommet over Ulvsbæk, skællet mellem Velling og Pjedsted, og den var drejet fra landevejen ind ad den såkaldte Hvolgårds Gyde, således kaldet efter 2 gårde, der lå vestlig i Pjedsted by. Neden for den ene gård går 2 mænd og gærder; da den ene af dem ved navn Kristen Skovman ser, at soldaten går og skubber med den gamle Thomas Andersen, blev han ærgerlig og med udbruddet: " Vil din slubbert lade den gamle mand gå i fred", går han hen til franskmanden og giver ham et slag i ansigtet med en gærdehandske, han havde på hånden, så blodet flød af næse og mund. Dette skulle han nu ikke have gjort; thi nu tog franskmanden sit lommetørklæde og tørrede dermed blodet omkring over hele sit ansigt og på sine klæder. I denne tilstand fremstillede han sig for obersten, der lå indkvarteret i præstegården, og melder, at han var bleven mishandlet af de mænd i Skovbølling, der havde kørt for ham til Vejle. 

Thomas Andersen og Jørgen Thomsen blev nu tilsagte til at møde hos obersten for at afgive forklaring. Dette havde de ikke den mindste betænkelighed ved, da de ikke i nogen måde følte sig skyldbetyngede. Ankommen til præstegården kommer de i samtale med sognepræsten, pastor Hans Buhl. Til ham fortæller de om tildragelsen på køreturen til Vejle, og at de derfor er tilsagt at møde hos obersten. Da præsten har hørt sammenhængen, fraråder han dem på det bestemteste at møde hos obersten, da denne efter hans mening var en mand, af hvem man kunne vente det værste. De blev nu også selv bange for sagen, vel også af den grund, at de vanskeligt ville kunne gøre sig forståelig for den fremmede officer. Præsten foreslog dem derfor at flygte, og han hjalp dem ud af en bagdør til haven, hvorfra de satte kursen over kirkegården. Flugten blev imidlertid straks opdaget af de i præstegården indkvarterede soldater, og disse satte da af sted for at indhente og pågribe dem, og afstanden var ikke større mellem soldaterne og flygtningene, end at da disse var på det nordlige kirkegårds dige, var forfølgerne på det sydlige. Flugten fortsatte nu mod en lille skov, der hedder Brøndtang og ligger i bøsseskud nord for kirken.

Jørgen Thomsen, der som sagt, var en mand i sin kraftigste alder, - han skal desuden have været ualmindelig rask og letbenet - havde let ved at løbe fra soldaterne, og de indså snart det unyttige i at forfølge ham. Han fortsatte flugten til Børkop, hvor han skjulte sig hos en søster, der boede på den gård der nu ejes af Niels Peter Nielsen. 

Thomas Andersen løb nu gennem skoven og derfra vest for et lille engdrag, der går fra skoven til Pjedsted By vej, indtil han når by vejen. Forfølgerne forsøger at skyde genvej over bemeldte eng øst mod skoven, men ubekendte med forholdene, som de er, løber de her fast, idet engen den gang var det rene hængedynd. Langs by vejen, hvortil Thomas Andersen, som sagt, var kommen, gik et stort levende hegn. Just som han slipper gennem et ledhul ud på vejen, kommer gårdmand Niels Lund af Pjedsted, bedstefader til Gårdejer Hans Lund i Follerup, kørende med et læs gærdsel ind ad markvejen. Forfølgerne taber herved Thomas Andersen af syne, og skjult af det store hegn ved de ikke, til hvilken side han er løben. Han fortsætter nu flugten mod syd op ad byen og løber ind i en lade tilhørende gårdejer Niels Tømmermand - Gårdens stuehus er til endnu og ejes af landpostbud Morten Iversen - ; her skjuler han sig under nogle halm knipper. Forfølgerne afsøger også hele terrænet der omkring, de er også inde i nævnte lade og gennemstiller halmen med deres sabler., Thomas Andersen lå derunder, og halmdyngen er ikke større, at han tydeligt følte spidsen af flere af deres våben gennem halmen. 

Efter at soldaterne forgæves havde gennemsøgt Pjedsted Nederby, satte de kursen mod Skovbølling, hvor de afsøgte Thomas Andersens gård både ude og inde. Her steg deres raseri til kogepunktet, da deres efter søgen også her viste sig frugtesløs. De lavede et forfærdeligt spektakel i stuehuset; i den daværende storstue huggede de med deres sabler splinter af bjælkerne. Af disse sabelhug er endnu spor, idet gårdens nuværende ejer Jørgen Andersen, da han i 1895 byggede sit nye stuehus, benyttede de gamle bjælker til spær. 

Thomas Andersen holdt sig skjult i Niels Tømmermands lade til nattens frembrud. Da mørket faldt på , øde der var stilhed i byen, forlod han sit skjul og vandrede nord ud af byen til gården Karensdal, der ligger ca. 1/2 fjerdingsvej nordøst for Pjedsted. Gården ejedes da af Major Bolvig; til ham fortalte Thomas Andersen om sin flugt, og efter at majoren havde hørt hans fortælling, tog han vel imod ham og lod ham i største stilhed blive på gården, så længe de spanske og franske hjælpetropper var på egnen. Majoren lod Thomas Andersen gøre så ukendelig som muligt, bondeklæderne blev gemte, og han blev iført majorens tøj, blandt andet fik han dennes kalvekryds om halsen, og navnlig dette skal have gjort Thomas Andersen næsten helt ukendelig. Jørgen Thomsen blev også i Børkop til soldaterne var borte. 

At der var stor bestyrtelse og Våde på gården i Skovbølling efter det indtrufne, kan man forstå, og man forstår også glæden, der blev, da der i nattens løb kom bud fra både Thomas Andersen og hans søn, at de var undslupne fra forfølgelsen, og at de var i god behold. 

Ovenstående er mig meddelt af gårdejer Jørgen Andersen af Skovbølling, der har hørt fortællingen af sine forældre, og navnlig af sin fader, Anders Jørgensen, der var søn af Jørgen Thomsen. Desuden har flere nu afdøde, ældre folk i Pjedsted stadfæstet tildragelsen. Jeg har tillige fået den fortalt af tømrermester Ebbesen i Pjedsted. 

Jørgen Andersen ved ikke hvornår hans oldefader er født eller hvornår han døde, men han meddeler, at han i 1809 afstod sin gård i Skovbølling til Jørgen Thomsen.

Den manglende pæl i Pjedsted rytterskole i 1808

For knap 300 år siden – i årene 1722 til 1727 – lod Frederik IV opføre 240 skoler i de 12 rytterdistrikter, der var oprettet på krongodserne rundt om i landet. Der blev herved på 5 år skabt undervisningslokaler for 8 til 10.000 børn.

Betegnelsen Rytterskole, som synes at være opstået ad mundtlig vej omkring 1740, da rytterinstitutionen allerede var under delvis afvikling, har foranlediget den misforståelse, at skoler oprindeligt kun var beregnet for ryttersoldaternes børn og i øvrigt var en slags belønning for ryttertjenesten. Dette var ikke tilfældet. Skolerne skulle søges af alle skolepligtige børn i de pågældende områder, dvs. fra det 5. år. Befolkningens sympati for denne bestemmelse var ringe, og modviljen blev ikke mindre med årene.

Ved år 1700 var der i Danmark ca. 59.000 gårde, hvoraf 3.000 lå øde. 37.000 var fæstegårde under private godsejere. 15.000 var fæstegårde under kongen. 5.300 var fæstegårde under kirker, hospitaler og universiteter, mens der kun var 1.700 selvejede gårde.

Koldinghus fik 20 af de 240 skoler, og den ene af disse blev lagt i Pjedsted. Skolernes distrikt blev målt ud i forhold til hartkornsunderlag omkring skolebyen, så hver skole fik 280 tønder hartkorn som baggrund. I Koldinghus rytterdistrikt søgte 35 byer, men kun de 20 fik dem tildelt.

Koldinghus fik dog yderligere 5 skoler, fordi kongen fratog dem fra Dronningborg distrikt. Derved fik Bredstrup også en rytterskole. De første 20 blev alle bygget mellem 1725 og 1727. Denne hartkornsopdeling sammen med ekstra 5 skoler blev årsagen til, at Pjedsted mølle og 7 gårde i Pjedsted skulle sende deres børn til Bredstrup for at gå i skole, mens der kom børn til Pjedsted skole fra dele af Smidstrup og Gauerslund.

Den oprindelige rytterskole i Pjedsted blev nedrevet i 1882, hvor en ny skolebygning blev opført. Da denne lukkes i 1960, overføres rytterskoletavlen til Bredstrup-Pjedsted Fællesskole.
 
En skoleholder ved navn Henrik Broholm skrev om rytterskolerne, mens han var skoleholder og lærer. Han skrev bl.a.:
”Quem deus odit, præceptorem facit” – Den, Gud hader, gør han til Lærer”.
…
”Selvom Børnenes vilde råb trætter hans øren, naar nogle skriger op, andre med stentorrøst udråber det, de uden bog og efter hukommelsen skal fordrage, medens andre råbe om et bogstav, en stavelse, et tal, selvom skolemesteren sjældent undgår utak – thi hans løn er ofte ungdommens kådhed, narrestreger, utaknemmelighed, smuds, stank, forældrenes vrede, skældsord, forudrettelse, fattigdom og foragt, selvom dadelsyge mennesker ikke undser sig ved at sige, at skolemestre intet forstår udover A og B, og at hans stilling ingen ære bringer.”

I Vejle Amts Aarbøger 1972 kan du læse mere om denne og andre rytterskoler i Kolding Rytterdistrikt.

Du kan desuden læse om Skoleloven 1814 i Vejle Amt af Georg Hansen, som er tryk i Vejle Amts Aarbøger 1944. Georg Hansen omtaler Pjedsted et par gange og første gang i forbindelse med skolernes fysiske tilstand:

Alt i alt var det meget indskrænkede pladsforhold, man havde at arbejde under i 18. århundredes skolestuer, og yderligere trykkende blev de derved, at loftshøjden sjældent nåede over 3 alen. Dertil var man slet stillet med inventar. I almindelighed var dette af en meget primitiv karakter, idet det kun bestod af et eller flere lange borde med bænke, anbragt på pæle nedrammet i gulvet, hvortil kom så en kakkelovn, oftest en grydeovn, der røg mere end den varmede, og dette møblement var lige så dårligt vedligeholdt som det øvrige af skolerne.
I Pjedsted var 1808 ”under det ene bord i bemeldte skolestue en pæl ganske borte og en anden ganske forrådnet, hvor 2 nye måtte anskaffes”, og i Vinding klagedes samme år over, at ”pælene under bænkene var afrådnede, og bænkene desårsags nedfaldne”; lignende klager lød fra mange andre skoler, og trods det, at disse mangler på grund af ”møblernes” store primitivitet uhyre let og uden synderlige bekostning kunne afhjælpes, fik de alligevel lov til at forblive uudbedrede det ene år efter det andet, hvilket naturligvis måtte medføre store ulemper for undervisningen.”

Om selve undervisningen skriver Hansen følgende:
I 18. århundredes landsbyskole havde de obligatoriske undervisningsfag været indskrænket til religion og læsning, mens regning og skrivning havde været fakultative, og kun få børn havde fået undervisning i dem. I begyndelsen af 19. århundrede var det vel blevet almindeligere, men flertallet gik stadig ud af skolen uden kendskab til regning og skrivning. Et indtryk af, hvordan undervisningen var i en fremmelig landsbyskole ca. 1805, giver følgende beskrivelse fra Gaarslev-Pjedsted:
”Man lærer børnene at stave efter ABC-Bogen, dernæst tager man fat på Luthers Katekismus og endelig på Læsebogen. Undertiden lader man de større børn læse i en avis for derved at skaffe dem mere færdighed i at læse indenad eller inden i bogen. I Pjedsted skriver og regner de større børn en time om eftermiddagen, i Gaarslev derimod lærer kun få disse videnskaber”
Det var stadig religion og læsning, der først skulle passes; ville forholdene så tillade det, kunne der komme lidt skrivning og regning med, såfremt læreren kunne og ville give den. Men endnu 1814 træffedes lærere, der ikke kunne.

Gammelby mølle som set i 1944

Steen Bøcher skriver i Vejle Amts Aarbøger en serie om alle møllerne i Vejle Amt, og i 1944 behandler han bl.a. Gammelby Mølle. Bøcher skriver følgende om møllen:

Møllen ligger knap 1 km neden for Follerup Mølle ved vejen mellem Bredstrup og Herslev. Vejen ned til møllen er meget stejl. Åen er opdæmmet til en lille møllesø, der ved besøget var tom og udviste en ret betydelig tilsanding. Frislusen er forholdsvis stor. Faldet er ca. 2,5 meter. Vandkraften udnyttes ved 2 overfaldshjul, et stort og et lille. De driver 3 kværne og en dynamo, der leverer elektricitet til gården. Der formales lidt mindre en på Follerup mølle. Der er en del kunder på grund af familieskab på egnen. Der er stort landbrug til møllen.

Oplysninger om møllen i tidligere tid:
Det vides ikke, hvornår møllen er grundlagt, men navnet synes at tyde på stor ælde, idet Gammelby skal referere til, at Pjedsted by tidligere skal have ligget her. Møllen omtales første gang 1579, da den kom til Kronen. Før den tid hørte den under Oxvig gård i Højen sogn. Møllen omtales 1610, 1611 og 1622. Den hørte da under Koldinghus, og der var ingen avl til. Ifølge Jordebogen 1637 skyldte møllen 16 ørter mel i årlig landgilde. 1660 til 1661 omtales møllen som ”Ganske afbrændt og af de Svenske ruineret”. 1662 fik mølleren afkortning på 6 ørter i landgilden for selv at holde møllen ved lige. I matriklen 1664 ansattes møllen til 10 tønder hartkorn. Der var en lille smule jord til.

1683 findes følgende beskrivelse:
”Findes en mølle, kaldes Gammelby Mølle, ligger til Koldinghus, den indhold som følger: Kan bruges vinter og sommer, dog at han en gang om dagen og om natten formedelst mangel på vand må stemme. Om vinteren i vådt vejr formedelst overflødighed på vand må da også stemme, formedelst vandet ikke kan have sit fraløb
Har en kværn, skylder dog for to. Skal dog lade forfærdige nok en kværn, som tilforn var været, drives med et hjul. Er overfaldsvand.
Vandet samles af marken og er en vandmølle, betjener ingen vis distrikt, uden hvem som vil. Har ingen pløjejord, ingen græsning eller nogen herlighed. En liden frugthave, hvorudi er 5 frugtbare æbletræer. Et lille stykke kåljord, ingen humlehave.

I 1688 ansattes møllen til 8-4-0-0 Mlsk. og 0-0-3-2 A. og E. hartkort eller 0,11 tønder hartkorn.

1761 meddeles, at landgilden efter den gamle Jordebog var 16 ørter mel, efter Krigsjordebogen 10 Rigsdaler og efter sidste Landgildejordebog 12 Rigsdaler. Der var to kværne med overfaldsvand. ”Af fæsteren med bekostning forbedret og nu af lige beskaffenhed som næstemeldte (Børkop?)”

1767 blev møllen solgt fra det kongelige Ryttergods for 3367 Rigsdaler og 69 Skilling til J.H. Fendtz

1786 skriver de Hofmann: ”Ved Gammelby Mølle sker omveksling med forspand til Vejle, Snoghøj og Fridericia. Tidligere skete dette i Skærup”.

Møllen skal oprindeligt have ligget ca. 100 meter nordøst for gården og blev efter sigende flyttet til sin nuværende plads ca. 1802.

Nogle Skifter fra Pjedsted 1748, 1772 og 1773

Under Amter og arkivet Koldinghus Amt på www.sa.dk kan man under Øvrige Samlinger finde nogle skifter fra Pjedsted. Her er et uddrag:

Opslag 154-156 [Militær skiftebog: Koldinghus]: Den 12. marts 1748: Margrethe Andersdatter, som var gift med rytterbonden Thyge Madsen i Pjedsted, er død. Børn: Søn, Mads Thygesen, 18 år [1730], søn, Anders Thygesen, 16 år [1732], søn, Hans Thygesen, 14 år [1734], søn, Peder Thygesen, 12 år [1736], søn, Jens Thygesen, 8 år [1740], datter, Maren Thygesdatter, 20 år [1728], datter, Anne Thygesdatter, 3 år [1745]. Formynder for 2 ældste sønner: Hans Andersen i Børup. Formynder for 3. og 4. søn: Peder Madsen Basse i Pjedsted. Formynder for yngste søn og 2 døtre: Thyge Madsen selv. Vurderingsmænd: Sognefoged Rasmus Møller med to mænd: Peder Nielsen Basse og Jørgen Thomsen af Pjedsted. Gæld til: Peder Nielsen Basse i Pjedsted, Anders Mortensen i Pjedsted, Rasmus Møller i Pjedsted samt Lucas Knub [i Pjedsted?]. Underskrifter fra Thyge Madsen, Rasmus Pedersen [Møller], Peder Nielsen Basse og Jørgen Thomsen.
Opslag 2-5: Den 28. juli 1772: Boelsmand Søren Jensen og hustru Margrethe Pedersdatter af Pjedsted er begge døde. Børn: Søn, Peder Sørensen, der er deserteret som landsoldat, datter, Anna Sørensdatter, som er gift med dragon Christian Florup ved Det 1. Jyske Dragonregiment i Aalborg, datter, Kirsten Sørensdatter, 20 år [1752], datter, Maren Sørensdatter, 13 år [1759], som begge boede hjemme. Der haves eller er ikke fundet en formynder. Parret boede i et hus under selvejerbonden Mogens Madsen af Pjedsted. Vurderingsmænd: Hans Jørgensen og Mogens Madsen af Pjedsted. Boet bliver registreret. På boelsstedet er der en ko, to får, to grise og tre gæs. Der er gæld til Mogens Madsen, Hans Jørgensen, Bertel Davidsen af Pjedsted og enken Kirstine Christensdatter for løn. Skifteforretningen udsættes, da der ikke er en formynder, og da ikke alle arvinger er til stede. Fortsætter den 16. juni 1774: Anna Sørensdatter fortæller, at hun og manden kort efter forældrenes død havde borttaget en ko og tre gæs. Kirsten og Maren Sørensdatter havde af nød og trang til ophold solgt de to får og to grise. Den 15. april 1773 var der afholdt auktion over de øvrige ting. Som formynder for umyndige døtre er nu valgt Hans Jørgensen af Pjedsted. Da indkomsten ved auktionen har betalt af på gæld, er der stadigvæk et underskud på 7 rigsdaler og således ikke noget til børnene at arve.
Opslag 90-94: Den 28. juli 1772: Zidsel Jensdatter, som var gift med Niels Johansen af Pjedsted, er død. Børn: Søn, tjenestekarl Johan Nielsen af København, 32 år [1740], søn, Hans Nielsen af Pjedsted, 28 år [1744], der er hos sin far, søn, tjenestekarl Peder Nielsen af København, 25 år [1747], søn, Søren Nielsen af Pjedsted, 16 år [1756], der er hos sin far, søn, Niels Nielsen, 10 år [1762], der er hos sin far, datter, Johanne Nielsdatter, som er gift med selvejergårdmand Bertel Frandsen af Erritsø, datter, Karen Nielsdatter, 14 år [1758], som er hos sin far. På arvingernes vegne er mødt Hans Hansen Elkier af Pjedsted og Niels Sørensen af Pjedsted. Vurderingsmænd: Anders Diderichsen og Søren Schouenborg af Pjedsted. Gården ligger på matrikel 4 i Pjedsted i den nye matrikel, og skødet på gården er dateret den 9. september 1767. Boet bliver registreret. Gæld er den halve købesum af det kongelige skøde, dvs. 580 rigsdaler. Niels Johansen har også gæld til svigersønnen Bertel Frandsen af Erritsø på 66 rigsdaler. Uægte underskrifter fra Niels Johansen, Hans Nielsen, Hans Hansen Elkiær og Søren Hansen. Skødet på gården er indsat med startdatoauktion den 21. januar 1765 med en købesum på 1100 rigsdaler, hvoraf der kontant skal betales 607 rigsdaler. Beløbet er betalt til forvalter Hans Andersen Møller den 1. juli 1766. Fortsætter den 6. august 1774: Sønnen Søren Nielsen er afgået ved døden til Michaelis, så der således i boet kun er 6 børn. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enkemanden eller børnene at arve. Niels Johansen lover at betale sine kreditorer og sørge for sine børns opdragelse. Sognefoged Rasmus Pedersen Møller havde indkaldt arvingerne eller deres repræsentanter til at møde i Frederica efter 6 uger, hvor skifteforretningen blev afsluttet den 28. juli 1774. Dette bliver bekræftet i Fredericia den 6. august 1774.
Opslag 94: Den 26. maj 1772: Karen Laursdatter, som var gift med husmand og snedker Johan Peter Bøssenschæfter af Pjedsted er død. Børn: Søn, Johan Henrich Johansen Bøssenschæfter, 12 år [1760], søn, Niels Johansen Bøssenschæfter, 10 år [1762], søn, Jens Johansen Bøssenschæfter, 5 år [1767]. Johan Peter Bøssenschæfter er selv værge for sine børn. Vurderingsmænd: Jørgen Thomsen og Mads Thygesen af Pjedsted. Karen Laursdatter er begravet i Pjedsted den 12. april 1772. Familien bor i et hus, som tilhører arvingerne til Peder Rasmussen Møller. Boet bliver registreret. Husmandsstedets dyr er en sort ko, en sort kalv, to får samt et lam. Der er to regninger fra købmand Martin Gydesen af Haderslev, idet Johan Peter Bøssenschæfter har boet 10 år i Haderslevhus Amt og har de udestående regninger endnu. Uægte underskrifter fra J. Thomsen og Mads Thygesen. Fortsætter den 5. august 1774: Der er et mindre overskud i boet, som deles mellem enkemanden og sønnerne. Børnene skal modtage deres arv, når de fylder 18 år. Ægte underskrift fra Johan Peter Bøssenskæfter.
Opslag 96-99: Den 13. juni 1772: Husmand Hans Jensen Hiuler og hustru Johanne Rasmusdatter af Pjedsted er begge døde. Hendes børn fra første ægteskab med Jes Sørensen [som vist er død i 1763]: Søn, Søren Jessen af Gammelby Mølle, datter, Dorthe Jesdatter, som er gift med Niels Hansen af Gårslev, datter, Maren Jesdatter, som er gift med Mads Laursen [Lauritzen] af Gårslev. Børn fra andet ægteskab med Hans Jensen Hiuler: Datter, Anne Hansdatter Hiuler, som er gift med Jep Nielsen af Pjedsted. Underskrives af Søren Jesen, Thomas Mortensen [som er formynder for datteren Anna Jensdatter], Hans Hansen og Frederich Rasmussen. Hans Jensen Hiuler bliver begravet 67 år gammel den 20. maj 1772. Vurderingsmænd: Hans Hansen og Frederich Rasmussen af Pjedsted. Fortsætter den 5. august 1774: Sagen er vist lidt kompliceret, men Jep Nielsen skal vist overtage stedet. Det bevidnes af Johan Peter Snedker og Thomas Mortensen.  Sognefoged Rasmus Pedersen beordrer folkene at møde op i Fredericia den 5. august 1774 kl. 9 for at skifte. Søren Jessen Møller underskriver på, at arven er betalt af Jep Nielsen. Mads Larsen Smed af Gårslev skriver under på, at arven er betalt af Jep Nielsen med vidner: Bertel Olesen og H C Smith, dvs. Hans Christensen Smith af Gårslev. Niels Hansen af Gårslev skriver under på, at arven er betalt af Jeppe Nielsen med vidner: Bertel Olesen og Lauritz Erichsen af Gårslev. Jep Nielsen bekræfter med underskrift, at alt er betalt, hvilket bekræftes af Mads Smed af Gårslev og Søren Jessen.
Opslag 462-463: Den 12. august 1773: Mette Hansdatter, som var Johan Mogensens hustru i Pjedsted, er død i et til Niels Hansen tilhørende boelshus. Vurderingsmænd: Hans Hansen og Hans Jensen af Pjedsted. Børn: Hans Johansen, 3 år [1770]. Formynder: Bertel Johansen i Pjedsted. Enkemanden tjener for Hans Jensen i Pjedsted. Underskrives af Bertel Johansen, Johan Mogensen, Hans Hansen og Hans Jensen. Afsluttes den 1. januar 1774, da der ikke er yderligere at tilføje.
Opslag 463-464: Den 12. august 1773: Husmand Peder Pedersen i Pjedsted er død i Hans Hansens tilhørende boelshus.  Vurderingsmænd: Niels Hansen og Hans Jensen af Pjedsted. Enken er Kierstine Jensdatter. Lavværge: Hans Hansen af Pjedsted. Børn: Søn, Peder Pedersen, 14 år [1759] med formynder Hans Jensen af Pjedsted, datter, Maren Pedersdatter, 13 år [1760] med formynder Terkild Jensen i Rans, datter, Anna Pedersdatter, 11 år [1762] med formynder Mads Knudsen af Skærup, søn, Søren Pedersen, 2 år [1771] med formynder Michel Thomsen, der underskriver sig Michel Frandsen af ibid [Pjedsted eller Skærup?]. Gæld til: Mads Degn i Bredstrup og Abraham sognefoged i Skærup. Underskrives af Kierstine Jensdatter, Hans Hansen, Hans Jensen, Michel Frandsen og Niels Hansen. Afsluttes den 1. januar 1774, da der ikke er yderligere at tilføje.

Lægsrullen for Pjedsted 1789

Under Koldinghus finder man lægsrullerne, der inkluderer Pjedsted. Her er Pjedsteds lægsrulle, som den er skrevet af gårdmand Niels Koch af Pjedsted i 1789:

[opslag 26]
1: Far: Friderich Rasmussen af Pjedsted, søn, Morten Christensen, født i Pjedsted, 28 år, Ret til pas efter skiøde på én gaard og derfor udgår
2: Far: Niels Johnsen af Jerlev, søn, Niels Nielsen, født i Pjedsted, 21 år, 65 ½ tomme høj [1,71 m], opholder sig i Brøndsted, udskreven til gevorben zeisnis ? 1790 ved des Oldenburger regiment
3: Far: Niels Johnsen af Jerlev, søn, John Nielsen, født i Pjedsted, 13 år, opholder sig i Jerlev
4: Far: Niels Johnsen af Jerlev, søn, Christen Nielsen, født i Pjedsted, 11 år, opholder sig i Jerlev
5: Far: Jens Raun af Pjedsted, søn, Jørgen Bertelsen, født i Pjedsted, 18 år, 66 tommer høj [1,73 m], hjemme, Udk til Zei: til fods ? 1792 ved det fynske regiment saa 6 aar som zeinis i Peder Pedersen Møllers Teinkiers stab  ? ? ? Hans Nicolai Møller som har faaet fri pas af ? ? ? mod 30 rd
6: Far: Jens Raun af Pjedsted, søn, Jeppe Bertelsen, født i Pjedsted, 13 år, hjemme
7: Far: Jens Raun af Pjedsted, søn, Mads Bertelsen, født i Pjedsted, 7 år, hjemme
8: Far: Jeppe Jeppesen, søn, Jeppe Jeppesen, født i Pjedsted, 35 år, 63 tommer høj [1,65 m], opholder sig i Pjedsted, staar siden ? 1786 , ved det Jydske regiment til have tient i 12 aar – NB Leintz  - faaet ? 1790
9: Far: Gregers Thomsen af Brejning i Gauerslund sogn, søn, Jens Gregersen, født i Brejning, 20 år, opholder sig i Wiertrup, formedelst gaard kiøb førend forordningen udkom gives frie pas og gaard ud af rulle
10: Far: Jens Hansen Raun af Brejning, søn Niels Jensen Raun, født i Brejning, 22 år, opholder sig i Brejning, Udgaar af rullen formedelst gaard kiøb før forordningen udkom
11: Far: Anders Diderichsen i Pjedsted, søn, Niels Andersen, født i Pjedsted, 29 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], hjemme
12: Far: Anders Diderichsen i Pjedsted, søn, Diderich Andersen, født i Pjedsted, 24 år, 66 ¼ tomme høj [1,73 m], opholder sig i København ved tilladelse, efter cancellice refalistain af 18 feb 1790 faaet ?????
13: Far: Jens Jørgensen i Pjedsted, søn, Laue Jensen, født i Pjedsted, 28 år, - , opholder sig i København, staar ved garden til fods siden 1784 tient tilforn som soldat i 2 aar
14: Far: Jens Jørgensen i Pjedsted, søn, Jens Jensen, født i Pjedsted, 19 år, 64 ½ tomme høj [1,69 m], hjemme hos faderen, som er én gl. mand og for skaanes sønnen ifølge frs 27§ for udskrivning ? ? gives andes dygtigste mandskab
15: Far: Jens Jørgensen i Pjedsted, søn, Peder Jensen, født i Pjedsted, 16 år, hjemme
16: Far: Jens Jørgensen i Pjedsted, søn, Niels Jensen, født i Pjedsted, 8 år, hjemme
17: Far: Mads Pedersen i Pjedsted, søn, David Madsen, født i Pjedsted, 25 år, hjemme
18: Far: Hans Mortensen i Pjedsted, søn, Morten Hansen, født i Pjedsted, 19 år, 63 tommer høj [1,65 m], opholder sig i [Øster] Starup, soldat ved det slesvigske regiment siden 1788, afgaaet 1791 som samvittig
19: Far: Hans Nielsen i Pjedsted, søn, Niels Hansen, født i Pjedsted, 6 år, hjemme
20: Far: Niels Hansen i Pjedsted, søn, Jørgen Nielsen, født i Pjedsted, 21 år, 66 tommer høj [1,73 m], hjemme, udskreven til gevorben zeis 1790 [zeis 1790 overstreget], tilladt at stille en karl for sig mod at betale 30 rd, ? 90 ned ? ?
21: Far: Jens Skrædder i Pjedsted, søn, Peder Jensen, født i Pjedsted, 8 år, hos faderen i Vester Ødsted
22: Far: Hans Hansen i Pjedsted, søn, Niels Hansen, født i Pjedsted, 39 år, ret til frie pas formedelst sin alder
23: Far: Hans Stallerup i Pjedsted, søn, Niels Hansen Stallerup, født i Pjedsted, 4 år, hjemme
24: Far: Hans Hansen i Pjedsted, søn, Hans Hansen, født i Pjedsted, 18 år, 62 tommer høj [1,62 m], hjemme, udk. til ref. Land soldat 42 ap gives ham sv g[ammel] mands søn
25: Far: Hans Hansen i Pjedsted, søn, Søren Hansen, født i Pjedsted, 15 år, hjemme
26: Far: Hans Hansen i Pjedsted, søn, Anders Hansen, født i Pjedsted, 7 år, hjemme
27: Far: Søren Hendrichsen i Pjedsted, søn, Hendrich Sørensen, født i Pjedsted, 16 år, hjemme
28: Far: Søren Hendrichsen i Pjedsted, søn, Johan Sørensen, født i Pjedsted, 11 år, hjemme
29: Far: Søren Hendrichsen i Pjedsted, søn, Anders Sørensen, født i Pjedsted, 7 år, hjemme
30: Far: Søren Hendrichsen i Pjedsted, søn, Hans Sørensen, født i Pjedsted, 4 år, hjemme
31: Far: Andreas Mach i Pjedsted, søn, Jørgen Andreasen Mach, født i Pjedsted, 14 år, opholder sig i Svinholt.
32: Far: Hans Jensen i Pjedsted, søn, Niels Friderichsen, født i Pjedsted, 27 år, 62 tommer høj [1,62 m], i København med tilladelse paa den maade, at indfulde sig til krigstiensten naar forlanges
33: Far: Hans Jensen i Pjedsted, søn, Jens Hansen, født i Pjedsted, 12 år, hjemme
34: Far: Johan Mogensen i Pjedsted, søn, Søren Pedersen, født i Pjedsted, 17 år, 64 ½ tomme høj [1,69 m], opholder sig i Fredericia hvor han tiener
35: Far: Johan Mogensen i Pjedsted, søn, Hans Johansen, født i Pjedsted, 17 år, 62 ¾ tomme høj [1,64 m], ibidem [dvs. tjener i Fredericia]
36: Far: Hans Basse i Pjedsted, søn, Peder Madsen, født i Pjedsted, 29 år, 62 tommer høj [1,62 m], hjemme
37: Far: Hans Jensen i Pjedsted, søn, Claus Hansen, født i Pjedsted, 1 år, hjemme
38: Far: Hans Stallerup i Pjedsted, søn, Jacob Hansen Stallerup, født i Pjedsted, 9 år, hjemme
39: Far: Niels Hansen i Pjedsted, søn, Peder Nielsen, født i Pjedsted, 27 år, 65 tommer høj [1,70 m], hjemme, hos faderen som er en gammel svag mand af des aarsag ifølge pris 22 S skaanes for udskrivning
40: Far: Peder Rasmussen i Pjedsted, søn, Jens Pedersen, født i Pjedsted, 32 år, 66 ¼ tomme høj [1,73 m], hjemme
41: Far: Peder Rasmussen i Pjedsted, søn, Niels Pedersen, født i Pjedsted, 21 år, 66 tommer høj [1,73 m], hjemme, avlskarl hos Præsten siden Paaske 89, nu Stallerup Mølle, udsk til Nationalg til ses[sion] – note tilføjet: stilt for sig friekarl Christen Andersen Schou og betalt 30 rd, ? 34 år, 65 ½ tomme høj [1,71 m], ? for 11 aar, er nu paa i Ødsted, antag 91 med ses
42: Far: Morten Hansen i Pjedsted, søn, Jens Mortensen, født i Pjedsted, 35 år, 63 tommer høj [1,65 m], boer og er gift ved Gauerslund Strand, faaet frie pas 91
43: Far: Morten Hansen i Pjedsted, søn, Hans Mortensen, født i Pjedsted, 32 år, - , opholder sig i Brejninge, tient 4 aar som soldat brekket sit been og desfor medelst dygtig til krigstieneste hvorfor han faar frie pas – ”frie” streget ud – tilføjet ”ud”
44: Far: Johan Peter i Pjedsted, søn, Hendrich Johansen [Peter], født i Sønder Bjert, 26 år, 65 tommer høj [1,70 m], opholder sig i [Sønder] Vilstrup
45: Far: Johan Peter i Pjedsted, søn, Niels Johansen [Peter], født i Sønder Bjert, 24 år, 66 tommer høj [1,73 m], opholder sig i Skjoldborg hidtil
46: Far: Johan Peter i Pjedsted, søn, Jens Johansen [Peter], født i Sønder Bjert, 19 år, 66 ¼ tomme høj [1,73 m], opholder sig i Pjedsted, ? ved et Jyske Regiment siden 88
47: Far: Jørgen Thomsen i Pjedsted, søn, Thomas Jørgensen, født i Pjedsted, 30 år, 61 ½ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Vejlby
48: Far: Jørgen Thomsen i Pjedsted, søn, Jens Jørgensen, født i Pjedsted, 25 år, 65 ½ tomme høj [1,71 m], opholder sig i Pjedsted
49: Far: Jep Jeppesen i Pjedsted, søn, Jørgen Jeppesen, født i Pjedsted, 9 år, hjemme
50: Far: Lars Pedersen i Pjedsted, søn, David Larsen, født i Pjedsted, 7 år, hjemme
51: Far: Søren Vollesen i Pjedsted, søn, Hans Sørensen, født i Pjedsted, 19 år, - , opholder sig i Middelfart, ? ved det Jyske Regiment siden 89
52: Far: Hans Elkier i Pjedsted, søn, Hans Hansen Elkiær, født i Pjedsted, 28 år, 66 tommer høj [1,73 m], hjemme
53: Far: Poul Augustinus i Pjedsted, søn, Augustinus Poulsen, født i Pjedsted, 28 år, 61 tommer høj, opholder sig i Pjedsted, gift
54: Far: Hans Nielsen i Pjedsted, søn, Jørgen Hansen, født i Pjedsted, 24 år, 66 tommer høj [1,73 m], Landsoldat siden 86 ved det Jyske Regiment
55: Far: Zacharias Væver i Pjedsted, søn, Hans Andreasen, født i Pjedsted, 8 år, hjemme
56: Far: Niels Jensen i Pjedsted, søn, Jens Nielsen, født i Pjedsted, 5 år, hjemme
57: Far: Jens Jørgensen i Pjedsted, søn, Hans Jensen, født i Pjedsted, 25 år, 65 ¼ tomme høj [1,71 m], hjemme
58: Far: Zacharias Væver i Pjedsted, søn, Peder Zachariasen, født i Pjedsted, 5 år, hjemme
59: Far: Hans Pederen i Pjedsted, søn, Anders Hansen, født i Pjedsted, 5 år, hjemme
60: Far: Mathias Skræder i Pjedsted, søn, Peder Mathiasen, født i Bramdrup, 30 år, 66 ¾ tomme høj [1,75 m], opholder sig i Fredericia
61: Far: Jens Skræder i Velling, søn, Hans Jensen, født i Glibstrup, 14 år, opholder sig i Egum
62: Far: Thomas Andersen i Pjedsted, søn, Jørgen Thomsen, født i Pjedsted, 11 år, hjemme
63: Far: Thomas Andersen i Pjedsted, søn, Anders Thomsen, født i Pjedsted, 5 år, hjemme
64: Far: Peder Jørgensen i Pjedsted, søn, Thyge Madsen, født i Pjedsted, 14 år, hjemme
65: Far: Søren Nielsen i Pjedsted, søn, David Sørensen, født i Pjedsted, 39 år, berettiget til frie pas
66: Far: Søren Nielsen i Pjedsted, søn, Christen Sørensen, født i Pjedsted, 33 år, 61 tommer høj [1,60 m], hjemme, faaet frie pas 92
67: Far: Peder Clausen i Pjedsted, søn, Laurids Pedersen, født i Pjedsted, 31 år, 63 ½ tomme høj [1,66 m], opholder sig i Fredericia, har en krum finger
68: Far: Mogens Pedersen i Pjedsted, søn, Johan Mogensen, født i Pjedsted, 41 år, berettiget til frie pas
69: Far: Peder Hansen i Pjedsted, søn, Poul Pedersen, født i Pjedsted, 16 år, hjemme
70: Far: Hans Larsen i Pjedsted, søn, Niels Hansen, født i Pjedsted, 17 år, 62 tommer høj [1,62 m], hjemme
71: Far: Johannes Fens i Pjedsted, søn, Hendrich Johansen Fens, født i Gammelby Mølle, 24 år, 66 tommer høj [1,73 m], paa Leerbek
72: Far: Johannes Fens i Pjedsted, søn, Søren Johansen Fens, født i Gammelby Mølle, 23 år, 66 tommer høj, opholder sig i Gammelby mølle
73: Far: Søren Jessen Møller, søn, Johannes Sørensen Møller, født i Gammelby Mølle, 14 år hjemme
74: Far: Søren Jessen Møller, søn, Niels Sørensen Møller, født i Gammelby Mølle, 6 år hjemme
75: Far: Søren Jessen Møller, søn, Hans Sørensen Møller, født i Gammelby Mølle, 4 år hjemme
76: Niels Koks gaard i Pjedsted, mand, Peder Pedersen, født i Seest, 32 år, 60 ¾ tomme høj [1,59 m], opholder sig i Fredericia
77: Far: Jep Hiuler i Pjedsted, søn, Jens Jepsen Hiuler, født i Pjedsted, 9 år, hjemme
78: Far: Mads Pedersen i Pjedsted, søn, Peder Madsen, født i Pjedsted, 9 år, hjemme
79: Far: Anders Fisker i Pjedsted, søn, Laurs Andersen Fisker, født i Pjedsted, 4 år, hjemme
80: Far: Laue Fischer i Pjedsted, søn, Anders Lauæsen, født i Pjedsted, 36 år, 67 tommer høj [1,75 m], hjemme, rytter ved det holstenske regiment siden 1775, faaet afkald 1790
81: Far: Bertel Johansen i Pjedsted, søn, Johan Bertelsen, født i Pjedsted, 29 år, 62 tommer høj [1,62 m], opholder sig i Pjedsted
82: Far: Bertel Johansen i Pjedsted, søn, Wilhelm Bertelsen, født i Pjedsted, 26 år, 61 tommer høj [1,60 m], opholder sig i Pjedsted
83: Far: Bertel Johansen i Pjedsted, søn, Niels Bertelsen, født i Pjedsted, 22 år, 60 ½ tomme høj [1,58 m], opholder sig i Pjedsted

For Smidstrup finder man:
1: Far: Anders Dorck i Pjedsted, søn, Hans Johansen, født i Velling, 11 år, opholder sig i Pjedsted

Andre folk, som var i Fredericia Trinitatis sogn

De 2 underskrifter fra Egeskov den 16. maj 1752 i Trinitatis sogn i Fredericia.

Da jeg var nysgerrig for at se, om der er nogle folk fra Pjedsted, som blev viet i Fredericia fra tid til anden, stødte jeg på andre bønder fra omegnen, der blev det. Derfor kunne jeg lige så godt lave denne liste, og da der ikke er meget plads på andre sider på min site, er den derfor endt på denne side.

NB: Trelle og Vejlby hører under Fredericia Trinitatis-sognet, så disse medtages ikke på denne liste med indgange fra dette sogn, og der er mange folk fra disse byer. Faktisk hører Egum, Egeskov og Stoustrup også under Fredericia, men de er nu til dels med alligevel.

Troloverne sætter altid selv deres underskrifter eller initialer i bogen, så det er det rette sted, hvis du fisker underskrifter fra dine forfædre.

Hvis noget foregår i Michaelis kirke, er det skrevet tydeligt. Ellers er det Trinitatis.

Folk fra Lille og Store Velling
Den 1. maj 1735: Rytterbonde Mads Hansen Lumholt af Store Velling bliver trolovet til Birte Pedersdatter af Trelde. Forlovere er Niels Hansen og Jens Jeppesen.
Den 1. maj 1735: Rytterbonde Michel Hansen af Lille Velling bliver trolovet til Kirsten Andersdatter af Trelde. Forlovere er Christen Hansen Schiøtt og Lars Hansen Kraft.
Den 9. juli 1751: Da Jens Hansen Lumholdt af Velling bliver trolovet til Dorthe Pedersdatter af Trelde, er forloverne Mads Lumholdt og Jens Hansen.
Den 11. maj 1755: Da Bertel Jørgensen bliver trolovet til Anne Nielsdatter af ?, er forlovere og underskrivere Mads Lumholdt af Store Velling og Jens Lumholdt af Trelde.
Den 16. april 1761: Da Jep Jensen bliver trolovet til enken Dorthe Pedersdatter af Trelde, underskrives af Niels Gringsted af Trelde og Mads Lomholdt af Store Velling.

Folk fra Brejning
Den 24. marts 1763: Da Thomas Lauritzen af Andkær bliver trolovet til Karen Christensdatter af Vejlby, underskrives af Thomas Pedersen af Brejning Mølle og Daniel Sørensen af Sellerup.

Folk fra Gårslev
Den 27. juli 1735: Hans Schowgaard af Gårslev er forlover for Lave Hansen af Gårslev og Gidsel Hansdatter af Trelde. Den anden forlover er Gregers Hansen af Trelde.
Den 24. juni 1743: Da enkemanden Hans Pedersen af Gårslev bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter, er forloverne Niels Sørensen og Palle Lausen.
Den 2. juni 1745: Da Peder Knudsen af Gårslev bliver trolovet til Cathrine Christophersdatter, er forloverne Niels Ladsen og Terchel Pedersen af Fredericia.
Den 23. april 1747: Da enkemanden Peder Sørensen af Gårslev bliver trolovet til Anne Madsdatter af Egeskov i Vejlby sogn, er forloverne Hans Jensen og Jens Bertelsen Gade af Egeskov [skrevet Igeschov].
Den 26. juni 1753: Da Peder Pedersen og Johanne Sørensdatter af Egum [skrevet Igum] bliver trolovet, underskrives af Hans Pedersen af Brøndsted og Hans Nielsen af Gårslev.
Den 8. marts 1756: Da Søren Jensen Boll af Gårslev bliver trolovet til Kiersten Jensdatter af Egeskov, underskrives af Peder Sørensen og Peder Pedersen af Gårslev.

Folk fra Mørkholt
Den 3. november 1743: Da Jens Nielsen af Mørkholt bliver trolovet til Johanne Nielsdatter, er forloverne Niels Nielsen og Thomas Nielsen.
Den 26. april 1746: Da Povel Pedersen af Mørkholt bliver trolovet til Karen Jensdatter af Trelde, er forloverne Søfren Ouzen og Jens Pagh. De underskriver sig med Sørren Ousen og Jens Paag.
Den 9. maj 1759: Da Niels Olesen af Mørkholt bliver trolovet til Gye Rasmusdatter af Egeskov, underskrives af Søren Ollesen og Niels Nielsen af Sellerup.

Folk fra Rans:
10 p Trin 1746: Da enkemanden Hans Nielsen af Rands troloves til Mette Tamfelsdatter, er forloverne Tamfel ? Nielsen og Niels Thomasen i Rans. Niels underskriver sig med Nielsen Tomsen.

Folk fra Gaverslund:
Den 12. juni 1746: Da Jørgen Sørensen af Gaverslund bliver trolovet til Dorthea Hansdatter af Trelde, er forloverne Peder Jensen organist og Niels Pedersen skrædder.

Folk fra Sellerup:
Den 25. maj 1746: Da enkemanden Jørgen Nielsen i Sellerup troloves til Johanne Hansdatter af Tved [i Vejlby sogn], er forloverne Hans Madsen i Vejlby og Niels Jørgensen Tømmermand.
Den 13. august 1755: Da Jørgen Johansen i Andkiær troloves til Maren Jensdatter af Veileby, underskrives af 2 bønder fra hhv. Andkær og Sellerup: Mads Lassen og Hans Pedersen.
Den 9. maj 1759: Da Niels Ollesen af Mørckholt troloves til Gye Rasmusdatter af Igskov, underskrives af Søren Ollesen og Niels Nielsen i Sellerup.
Den 24. marts 1763: Da Thomas Lauritzen af Andkier troloves til Karen Christensdatter af Vejlby, underskrives af en fra Breining Møller og en fra Sellerup: Thomas Pedersen og Daniel Sørensen.

Folk fra Børkop:
Den 2. februar 1745: Da Christen Iversen af Børkop troloves til enken Dorthe Hansdatter, er forloverne Hans Lauritzen og Mads Jørgensen af Vejlby.

Folk fra Bredstrup:
Den 28. marts 1746: Da Jens Jensen af Bredstrup troloves til Maren Thomasdatter af Igum, er forloverne Hans Thomasen og Niels Jørgensen fra Fredericia.

Folk fra Brøndsted:
Den 12. juni 1705: Niels Marcussen i Bryndsted Mølle troloves til Maren Sørensdatter. Forlovere er Hans Wandel og Jens Pedersen i Gammelby Mølle.
Den 26. juni 1753: Da Peder Pedersen og Johanne Sørensdatter i Igum troloves, underskrives af Hans Pedersen i Brønsted og Hans Nielsen i Gaarslev.

Folk fra Andkær:
Den 13. august 1755: Da Jørgen Johansen i Andkiær troloves til Maren Jensdatter af Veileby, underskrives af 2 bønder fra hhv. Andkær og Sellerup: Mads Lassen og Hans Pedersen.
Den 18. november 1756: Da Karen Hansdatter i Stoustrup troloves til Hans Hansen af Anekier, underskrives af Niels Hansen og Knud Nielsen [Stoustrup].
Den 24. marts 1763: Da Thomas Lauritzen af Andkier troloves til Karen Christensdatter af Vejlby, underskrives af en fra Breining Møller og en fra Sellerup: Thomas Pedersen og Daniel Sørensen.

Folk fra Fuglsang:
Den 7. november 1719: Peder Pedersen udi Fuglsang troloves i Michaelis sogn til Giertrud Pedersdatter.
Den 31. januar 1764: Zacharias Madsen af Fuglesang troloves til Lene Hansdatter. Underskrevet af Hans Hansen [fra Stoustrup nok] og Anders Jensen.

Folk fra Stoustrup:
Den 9. juni 1687: Rytter Strandreder vies til Maren Knudsdatter af Stoustrup.
Den 19. juni 1691: Hans Bertelsen og Kirsten Nielsdatter af Stoustrup troloves. Forlover er Lauritz Bang.
Den 29. juni 1700: Lauge Jensen og Maren Andersdatter af Stoustrup troloves. Forlovere er Mads Sørensen og Madtz Jerløf.
Den 29. januar 1707: Da Egvins Jensen af Stroustrup troloves til Kirsten Lauritsdatter af Gyvang, er forloverne Anders Stephensen og Marcus Olufsen af Stoustrup.
Den 14. marts 1720: Jørgen Bang udi Stoustrup troloves i Michaelis sogn til Maren Pedersdatter. Underskrives af Jacob Pedersen og Thomas Petersen, borgere i Fredericia.
Den 3. august 1735: Lave Hansen og Niels Hansen, rytterbønder af Stoustrup, står som trolovere for Anders Pedersen og Anna Pedersdatter fra Stoustrup.
Den 17. april 1734: Jørgen [Nielsen] Bang af Stoustrup står som trolover sammen med Mads Pedersen af Fredericia, da Peder Andersen i Børup troloves til Anna Kirstine Jensdatter.
Juli 1737: Jørgen [Nielsen] Bang og Niels Hansen [Bang] af ? Stoustrup ? står som forlovere, da Bertel Jensen og Apollona Lasdatter troloves.
Den 23. oktober 1738: Lars Jørgensen Gammel og Søfren Gregersen, begge i Stoustrup, står som forlovere for Hans Simonsen og Anna Jensdatter.
Den 25. februar 1740: Jørgen [Nielsen] Bang af Stoustrup og Hans Nielsen af Schierbech er forlovere, da Jens Nielsen og Zidsel Hansdatter troloves.
Den 18. september 1743: Da soldaten Peter Mejersen af det slesvigske infanteri troloves til Anna Dorthea Schultz, er forloverne Sebastian Piyer og Peder Hansen af Stoustrup.
Den 19. november 1744: Mads Lauritzen af Stoustrup og Hans Pedersen i Fuglesang er forlovere, da Rasmus Søfrensen Krag og Giertrud Jensdatter troloves. Førstnævnte underskriver sig med Mads Lausen.
Den 17. august 1745: Da Hans Hansen og Anne Lavesdatter af Stoustrup troloves, er forloverne Marcus Hansen og Ditløv Andersen. Sidste underskriver sig med Detlef Andersen.
Den 29. november 1746: Da Niels Christensen og Maren Madsdatter af Stoustrup troloves, er forloverne Niels Hansen af Stoustrup og Anders Pedersen af Erritzøe.
Den 27. oktober 1747: Da soldaten Jens Pedersen af Stoustrup troloves til Margrethe Jensdatter, er forloverne Niels Hansen og Christen Jensen.
Den 19. april 1748. Da enkemanden Niels Hansen af Stoustrup troloves til Cathrina Jørgensdatter Bang, er forlovernes underskrift noget lignende dette: J. Beck og Lauge ??rop.
Den 29. november 1748: Da Jens Andersen og Kirsten Madsdatter troloves, er forloverne Søfren Gregersen og Niels Christian af Stoustrup. Underskrifterne siger Søren Greisen og Niels Christian.
Den 23. september 1749: Da Thomas Madsen og Maren Nielsdatter troloves, er forloverne Niels Søfrensen Gyes af Fredericia og selvejerbonden Niels Hansen af Stoustrup. Den første underskrift siger Niels Sørrensen Gys.
Den 24. marts 1750: Da Lauritz Bondesen og Margrethe Knudsdatter troloves, er forloverne Johan Oppenhagen af Fredericia og Niels Hansen af Stoustrup.
Den 6. juni 1752: Da Rasmus Jensen og Elisabeth Hansdatter af Stoustrup troloves, siger underskrifterne N. [Niels] Hansen og Knud Nielsen.
Den 6. august 1753: Da Levin Struer og Karen Lauritzdatter i Stoustrup troloves, underskrives af Niels Hansen og Knud Nielsen.
Den 5. juni 1754: Da Peder Hansen af Stoustrup troloves til Johanne Hansdatter, underskrives af Niels Basse af Taarup og Niels Hansen af Stoustrup.
Den 29. januar 1755: Da Mette Madsdatter af Stoustrup i Ullerup sogn troloves til rytteren Niels Pedersen, undskrives af J. Heynn og S. Struer.
Den 18. november 1756: Da Karen Hansdatter i Stoustrup troloves til Hans Hansen af Anekier, underskrives af Niels Hansen og Knud Nielsen [Stoustrup].
Den 15. december 1757: Da unge karl Niels Hansen i Stoustrup troloves til Anna Pedersdatter, underskrives af [gamle] Niels Hansen og S. L. Struer.
Den 5. marts 1759: Da unge karl Niels Hansen af Stoustrup troloves til Anna Margrethe Friderichsdatter af Fredericia, underskrives af Niels Bang og L. Struer.
[Du må selv herefter læse videre i bogen, hvis du søger efter en bestemt]

Folk fra Stallerup:
Den 8. august 1745: Da Niels Pedersen af Stallerup troloves til Maren Hansdatter, er forloverne Ebbe Nielsen af Igum og Jørgen Pag af Igeschov.
Den 8. marts 1755: Da Hans Thommesen af Stallerup troloves til Johanne Madsdatter af Igskov, underskrives af Hans Pedersen af Torp og Jens Sørensen af Igum.
Den 19. november 1758: Da Jacob Madsen af Stallerup troloves til Anne Madsdatter af Igskov, underskrives af Niels Grinsted og Hans Christensen Gade.

Folk fra Tårup:
Den 5. juni 1754: Da Peder Hansen af Stoustrup troloves til Johanne Hansdatter, underskrives af Niels Basse af Taarup og Niels Hansen af Stoustrup.

Folk fra Egum:
Den 24. november 1689: Thomas Pofvelsen af Egum troloves til Maren Hansdatter.
Den 9. november 1690: Jens Hansen af Egum vies til Anne Bendetsdatter.
Den 10. august 1700: Peder Bendetsen og Johanne Pedersdatter af Egom troloves. Jens Lauge i Vejlby er forlover.
Den 29. marts 1736: Ebbe Nielsen og Søren Jørgensen af Egum står som forlovere, da Jacob Hansen og Karen Pedersdatter troloves.
Den 25. april 1737: Rytterbønderne Ebbe Nielsen og Søfren Jørgensen af Egum står som forlovere, da Geert Jensen og Kirsten Søfrensdatter troloves.
Den 27. februar 1742: Rytterbønderne Ebbe Nielsen og Søren Jørgensen af Igum er forlovere, da Knud Jørgensen og Anna Ebbisdatter troloves.
Den 28. april 1742: Ebbe Nielsen af Igum og Jens Jensen af Torp er forlovere, da Hans Pallesen og Johanne Sørensdatter samt Niels Sørensen og Zidsel Pallesdatter forloves ved en dobbeltforlovelse.
Den 17. oktober 1742: Rytterbønderne Jens Nielsen Krage og Hans Bierrisgaard af Igum er forlovere, da enkemanden Jens Christensen forloves med Birte Jensdatter.
Den 12. juli 1744: Ebbe Nielsen og Søfren Søfrensen Brønsted er forlovere, da Thomas Søfrensen og Kirsten Jensdatter forloves. Søren Sørensen Brøndsted underskriver sig med Søfren Brønsted.
Den 8. august 1745: Da Niels Pedersen af Stallerup troloves til Maren Hansdatter, er forloverne Ebbe Nielsen af Igum og Jørgen Pag af Igeschov.
Den 28. marts 1746: Da Jens Jensen af Bredstrup troloves til Maren Thomasdatter af Igum, er forloverne Hans Thomasen og Niels Jørgensen fra Fredericia.
Den 26. november 1746: Da Anders Jensen og Maren Christensdatter af Igum troloves, er forloverne Søfren Jørgensen af Igum og soldaten Christen Andersen ved kaptajn Neacrantis companie.
Den 31. marts 1747: Da Marcus Søfrensen af Schierbech og Giertrud Hansdatter af Trelle troloves, er forloverne Søfren Ougesen af Trelle og Hans Iversen af Igum.
Den 31. juli 1747: Da Morten Lassen Mørckholt, afferdiget constabel, nu boendis i staden [Fredericia], troloves til Anna Hansdatter af Igum, er forloverne rytterbønderne Ebbe Nielsen og Rasmus Tverlsen.
November 1747: Da Niels Nielsen og Kirsten Søfrensdatter af Igum troloves, er forloverne Ebbe Nielsen og Jens Søfrensen af Igum.
Den 12. januar 1749: Da Hans Nielsen og Mette Nielsdatter troloves, er forloverne Søren Jørgensen af Igum og Niels Søfrensøn [Sørensen].
Den 4. juni 1749: Da Mads Jensen af Børup troloves til enken Johanne Sørensdatter af Egum, er forloverne Niels Pedersen af Børup og Ebbe Nielsen af Igum.
Den 9. juni 1752: Da Ole Hansen Møller og Maren Hansdatter i Igum troloves, er underskriverne Hans Bierringgaard og Jens Sørensen.
Den 20. juni 1753: Da Christen Jensen og Maren Jensdatter i Igum troloves, underskrives af Jens Sørensen og Hans Nielsen.
Den 26. juni 1753: Da Peder Pedersen og Johanne Sørensdatter i Igum troloves, underskrives af Hans Pedersen i Brøndsted og Hans Nielsen i Gaarslev.
Den 28. juni 1753: Da Hans Pedersen og Ingeborre Sørensdatter i Igum troloves, underskrives af Ebbe Nielsen og Niels Sørensen.
Den 16. september 1753: Da Peder Hansen landsoldat troloves til Karen Hansdatter i Igum, underskrives med Hans Jensen og Hans ?.
Den 17. december 1754: Da Hans Jensen og enken Johanne Jürgensdatter af Igum troloves, underskrives af Egum-bønderne Ebbe Nielsen og Hans Pedersen.
Den 25. januar 1755: Da Isac Jensen og Birgitte Jensdatter i Igum troloves, underskrives af af J.P. Linnet og Abraham Jensen af Smidstrup sogn.
Den 8. marts 1755: Da Hans Thommesen af Stallerup troloves til Johanne Madsdatter af Igskov, underskrives af Hans Pedersen af Torp og Jens Sørensen af Igum.
Den 25. april 1759: Da Niels Pedersen af Hersløv troloves til Barbra Jensdatter af Igum, underskrives af Niels Friborg og Thomas Christensen skoleholder.
1801: Martin Henrik Sederkop fra Igum konfirmeres

[Du må selv herefter læse videre i bogen, hvis du søger efter en bestemt fra Egum]

Folk fra Egeskov:
Ufærdig trolovelse juli 1737: Jørgen Hansen Gade og Niels Lund af Egeschow står som trolovere, da Jep Hansen af Schierbech og Maren Hansdatter troloves
Den 25. maj 1742: Rytterbønderne Peder Søfrensen og Hans Søfrensen er forlovere ved en dobbeltforlovelse. De forlovede er Hans Jensen Pags sønner fra Egeskov, Jørgen Hansen [Pag] og Søfren Hansen [Pag] samt Niels Jensen Hybyes døtre af Trelde, Maren Nielsdatter [Hybye] og Johanne Nielsdatter [Hybye].
Den 26. april 1744: Da enkemanden Thomas Jensen af Igeschov forloves med Anne Søfrensdatter, er forloverne Niels Gade Bager fra Fredericia og Carl Slegel, self eier bonde i Trelde. Sidste underskriver sig med Carl Schlegel, første med Niels Jensen Gade.
Den 8. august 1745: Da Niels Pedersen af Stallerup troloves til Maren Hansdatter, er forloverne Ebbe Nielsen af Igum og Jørgen Pag af Igeschov.
Den 10. februar 1747:Da Laust Nielsen og Maren Hansdatter troloves, er forloverne Jørgen Gade og Niels Lind i Igeschov.
Den 23. april 1747: Da enkemanden Peder Søfrensen i Gaarløv troloves til Anne Madsdatter i Igeschov, er forloverne Hans Jensen og Jens Bertelsen Gade i Igeschov.
Den 25. august 1748: Da enkemanden Jørgen Larsen af Winding troloves til Anne Thomasdatter af Weilbye, er forloverne Jens Nielsen af Trelle og Jens Nielsen Hybye af Igeskow.
Den 16. maj 1752: Da Bendix Hansen og Ane Rasmusdatter i Ishov troloves, siger underskrifterne vist: R. Smit [eller er måske Rasmus Kvist] og Hans Bonde.
Den 21. juni 1754: Da Jep Hansen af Igskov troloves til Karen Madsdatter, er forloverne Niels Nielsen i Trelle og Christen Jensen i Igskov.
Den 28. juni 1754: Da Hans Christensen af Igskov troloves til Anne Hansdatter, er forloverne ?? Jens Pedersen og Mads Jepsen ??.
Den 8. marts 1755: Da Hans Thommesen af Stallerup troloves til Johanne Madsdatter af Igskov, underskrives af Hans Pedersen af Torp og Jens Sørensen af Igum.
Den 20. april 1755: Da Peder Terchildsen af Tved troloves til enken Ingeborg Hansdatter af Igskov, underskrives med Niels Sørensen Hiuler og Peter Snedicher.
Den 8. marts 1756: Da Søren Jensen Boll fra Gaarslev troloves til Kiersten Jensdatter af Igskov, underskrives af Peder Sørensen og Peder Pedersen af Gaarslev.
Den 4. maj 1756: Da Niels Hansen Smid af Vejlebye troloves til Ingeborg Jensdatter af Tved, underskrives af 2 gårdmænd fra hhv. Vejlebye og Igskov: Jørgen Pag og Christen Jensen.
Den 11. juni 1757: Da Mads Nielsen Landsoldat troloves til Kirsten Jepsdatter i Igskov bye, underskrives af Jørgen Pag og Jens Lumholt.
Den 19. november 1758: Da Jacob Madsen af Stallerup troloves til Anne Madsdatter af Igskov, underskrives af Niels Grinsted og Hans Christensen Gade.
Den 9. maj 1759: Da Niels Ollesen af Mørckholt troloves til Gye Rasmusdatter af Igskov, underskrives af Søren Ollesen og Niels Nielsen i Sellerup.
Den 9. maj 1759: Da Jens Rasmussen Qvist af Igskov troloves til Kiersten Jensdatter af Trelle, underskrives af Jørgen Pagh og Niels Lassen.
[Du må selv herefter læse videre i bogen, hvis du søger efter en bestemt]

Folk fra Skærbæk:
Den 15. april 1736: Da Jep Hansen Henning af Schierbech troloves til Mette Jensdatter af Trelle, er troloverne Søfren Thomsen i Fredericia og Jens P. Søfrensen af Trelle.
Ufærdig trolovelse juli 1737: Jørgen Hansen Gade og Niels Lund af Egeschow står som trolovere, da Jep Hansen af Schierbech og Maren Hansdatter troloves.
Den 31. marts 1747: Da Marcus Søfrensen af Schierbech og Giertrud Hansdatter af Trelle troloves, er forloverne Søfren Ougesen af Trelle og Hans Iversen af Igum.
Den 2. juli 1757: Da Ole Hansen af Schierbeck troloves til Karen Sørensdatter i Trelle, underskrives af Søren Madsen og Niels Lassen.
Den 26. maj 1762: Da enkemanden Ole Hansen af Schierbeck troloves til Maren Jensdatter af Trelle, underskrives af Søren Madsen og Jørgen Pagh.

Folk fra Erritsø og Snoghøj:
Den 23. juni 1745: Jep Hansen af Erritzøe og Jørgen Jensen fra ?huuset ved Snoghøj er forlovere, da Just Jensen og Kirsten Nielsdatter troloves.
Den 29. november 1746: Da Niels Christensen og Maren Madsdatter af Stoustrup troloves, er forloverne Niels Hansen af Stoustrup og Anders Pedersen af Erritzøe.
Den 4. august 1747: Da Zacharias Madsen af Erritzøe troloves til Maren Olufsdatter af Fuglesang, er forloverne Thomas Michelsen Holt af Erritzøe og Hans Møller i Vandmøllen.
Den 17. juni 1758: Da enkemanden Hans Madsen i Erritzøe troloves til Karen Nielsdatter i Trelle, underskrives af Jens ? og Niels Erichsen.
Den 13. december 1758: Da Hans Frantzen af Erritzøe troloves til Karen Sørensdatter af Trelle, underskrives af Jens Nielsen og Iver Andersen.
Den 14. marts 1760: Da Jens Nielsen af Erritzøe troloves til Karen Hansdatter i Igum, underskrives af Jens Hansen og Michel Svensen ?.
Den 2. november 1761: Da Jens Nielsen og Agnete Sørensdatter i Trelle troloves, underskrives af 2 mænd fra hhv. Trelle og Erritzøe: Bendt Hansen og Hans Fransen.
Den 1. april 1763: Da Ebbe Nielsen troloves til Margrethe Hansdatter, underskrives af 2 mænd fra Erritzøe: Niels Laursen og Jens Thomesen.
Den 31. oktober 1765: Ole Sørensen af Erritzøe troloves til Anne Christensdatter af Erritzøe i Fredericia. Underskrives af Michel Hansen og Jens Thumsen.

Folk fra Børup:
Den 17. april 1734: Jørgen Bang af Stoustrup står som trolover sammen med Mads Pedersen af Fredericia, da Peder Andersen i Børup troloves til Anna Kirstine Jensdatter.
Den 4. juni 1749: Da Mads Jensen af Børup troloves til enken Johanne Sørensdatter af Egum, er forloverne Niels Pedersen af Børup og Ebbe Nielsen af Igum.
Den 19. oktober 1757: Da paruquemageren Johan Arndt troloves til enken Maria Nielsdatter i Børup, underskrives af Rasmus Schow og Gregers Pedersen.

Folk fra Torp:
Den 28. april 1742: Ebbe Nielsen af Igum og Jens Jensen af Torp er forlovere, da Hans Pallesen og Johanne Sørensdatter samt Niels Sørensen og Zidsel Pallesdatter forloves ved en dobbeltforlovelse.
Den 8. marts 1755: Da Hans Thommesen af Stallerup troloves til Johanne Madsdatter af Igskov, underskrives af Hans Pedersen af Torp og Jens Sørensen af Igum.

Folk fra Taulov:
Den 17. august 1753: Da Jørgen Nielsen troloves til Anne Pedersdatter i Fredericia, underskrives af 2 bønder fra Tavle sogn: Niels Ladsen og Michel Hansen.

Folk fra Tolstrup i Herslev sogn og Herslev:
Den 5. november 1745: Hans Pedersen og Jens Nielsen, begge boende i Toldstrup i Hersløf sogn er forlovere for enkemanden Niels Søfrensen i Toldstrup og Anne Jensdatter.
Den 25. april 1759: Da Niels Pedersen af Hersløv troloves til Barbra Jensdatter af Igum, underskrives af Niels Friborg og Thomas Christensen skoleholder.

Folk fra Vinding:
Den 25. august 1748: Da enkemanden Jørgen Larsen af Winding troloves til Anne Thomasdatter af Weilbye, er forloverne Jens Nielsen af Trelle og Jens Nielsen Hybye af Egeskov.

Folk fra Smidstrup:
Den 25. januar 1755: Da Isac Jensen og Birgitte Jensdatter i Igum troloves, underskrives af af J.P. Linnet og Abraham Jensen af Smidstrup sogn.

Folk fra Strib
Den 8. maj 1738: Knud Pagh af Strib og skovfoged Jacob Nielsen Lund af Trelde er forlovere, da Jørgen Pedersen Jyrs og Maren Jacobsdatter bliver trolovet.

Folk fra Middelfart:
Den 17. april 1755: Da Jürgen Hansen af Middelfart troloves til Maria Elisabeth Sørensdatter, underskrives af Bernend Hendreich og Johan Caspeller [Johan Jürgen Caspeller].

Folk fra Vejle:
Den 17. marts 1742: Da enkemanden og borger i Weile, Christian Valentin, forloves med Anna Christensdatter af Trelle, er forloverne Rasmus Jensen og Jens Michelsen af Trelle.

Folk fra Kolding:
Den 4. juli 1748: Da Told- og slotsforvalter Andreas Rachlow i Kolding troloves til Petronilla Dorthea Werchmester, er forloverne Jørgen Haar og Thomas Wissing af Kolding.

Folk fra Seest:
Den 13. oktober 1751: Da skovbetient Anders Monsen i Seest troloves til Maren Jørgensdatter Melsing, er forloverne Niels Nielsen og P. Griis

Folk fra Øster Starup sogn:
Den 28. oktober 1762: Da Lauritz Hansen af Starup sogn troloves til Maren Pedersdatter af Trelle, underskrives af Jens Nielsen og Jeppe Jacobsen.

Folk fra Sønder Stenderup sogn:
Den 21. februar 1721: Enken Mette Mortensdatter af Sønder Stenderup troloves til Niels Tygesen. Underskrives af Hans Mortensen og Friderich Linnæer.

Folk fra Jelstrup:
Den 5. december 1800: Jens Lundmand af Jelstrup er fadder, da Hans Hansen Møller og Maren ? får døbt datteren Anne Kirstine Hansdatter Møller. Jens Peder Hassing er også fadder. [opslag 241]

Folk fra Assens:
Den 27. december 1695: Salomon Hirtznach af Assens er forlover, da Anders Sørensen tømmermand af Fredericia bliver trolovet til Maren Povelsdatter.

Folk fra Øster Snede:
Den 16. juli 1701: På attest fra Malthe Junghans af Øster Snede bliver Anders Jensen af Soelskof [Solskov] ? trolovet til Karen Madsdatter.

Folk fra Århus:
Den 25. marts 1698: På skrivelse fra Henrich Blichfeldt af Århus bliver Just Rasmussen af Fredericia trolovet til Marie ?datter.

Folk fra København:
Den 30. juli 1754: Da Niels Jensen Weilby, bosiddende i Kiøbenhafn, troloves til Giertrud Lauritzdatter af Fredericia, er forloverne Knud Pedersen Bager og Niels Pedersen Møser?.

Soldatervielser og –børn samt andre sjove navne fra Fredericia Trinitatis:
Den 16. april 1690: Korporal Andres Cain på kaptajn Ellebrachts attest bliver trolovet til Sophie-Christine Asmusdatter.
Den 24. april 1690: Soldaten Hans Meinart bliver trolovet til Giertrud Hansdatter.
Den 16. november 1690: Clemend Erichsen under major Gersdorff bliver trolovet til Anne Nielsdatter.
Den 19. november 1691: Soldaten Hans Christensen under kaptajn Gerstler bliver trolovet til Anne Thomisdatter.
Den 23. december 1692: Soldaten Adrian Schultz under kaptajn Ellebracht bliver trolovet til Bodild Hansdatter.
Den 27. september 1693: Soldat Johan Henric Whitman under kaptajn Geistler troloves til Anne Smalfeldt.
Den 1. november 1693: Soldat Peter Christian under kaptajn Molch troloves til Ellen Andersdatter.
Den 6. december 1693: Soldat Johan Herman Duhm under kaptajn Lambedorff troloves til Anne Thomsdatter.
Den 19. november 1694: Sergent Herman Schlüter troloves til Giertrud Geistlerin. Forlovere: Claus Dithmar og Ove Pedersen.
Den 16. januar 1695: Soldat Jens Erichsen under kaptajn Lambedorff troloves til Karen Hansdatter.
Den 25. januar 1695: Soldat Zacharias Nielsen under kaptajn kaptajn Geistler troloves til Maren Andersdatter.
Den 9. februar 1695: Soldat Pofvel Jensen under kaptajn Lambedorff troloves til Maren Sørensdatter.
Den 5. april 1695: Soldat Jens Erichsen under kaptajn Lambedorff troloves til Kirsten Hansdatter.
Den 9. april 1695: Soldat Søren Nielsen under kaptajn Lambedorff troloves til Anne-Margrethe Jensdatter.
Den 14. juni 1696: Rytter Jørgen Ølholm troloves til Maren Jensdatter. Forlovere er Michel Eier og Niels Krag.
Den 26. januar 1697: Soldat Christoffer Engelbrecht under kaptajn Gebhardt troloves til Giertrud Pedersdatter.
Den 22. august 1697: Soldat Johan Munch under kaptajn Geistler troloves til Anne Thorsen.
Den 3. september 1697: På attest fra lieutnant Morten Lund bliver Niels Madsen Warde og Maren Jørgensdatter Knoph trolovede.
Den 13. oktober 1697: Tambour Ifver Madsen under kaptajn Geistler troloves til Kirsten Jørgensdatter.
Den 22. oktober 1697: Korporal Ifver Johansen under kaptajn Geistler troloves til Anna Cathrine Elisabeth Steghagen.
Den 13. marts 1698: Soldat Stephen Olufsen under kaptajn Haberlov troloves til Kirsten Jensdatter.
Den 5. juni 1698: Rytter Michael Eier får døbt sønnen Rasmus Michaelsen Eier. Rytter Jørgen Holm er fadder.
Den 20. juni 1698: Soldat Jens Pedersen får døbt datteren Anne-Cathrine  Jensdatter.
Den 1. august 1698: Soldat Hans Jensen Wedel under kaptajn Lambedorff troloves til Birgitte Ifversdatter.
Den 10. august 1698: Ernst Knochenhauer under major Munch troloves til Anne Henrichsdatter.
Den 9. januar 1699: Soldat Matthies Tögen under kaptajn Ocjerai troloves til Maren Pedersdatter.
Den 23. april 1699: Soldat Niels Nielsen Wulf under kaptajn Geistler troloves til Birgitte Hansdatter.
Den 7. december 1699: Soldat Niels Jørgensen Greve under kaptajn Hagedom troloves til Birgitte Christensdatter.
Den 27. februar 1701: Soldat Alexander Hansen under kaptajn Geistler troloves til Bodild Christensdatter ?.
Den 11. marts 1701: Soldat Detlef Lange under kaptajn Partenfrel troloves til Mette Jensdatter.
Den 24. juli 1701: Soldat Jes Jakobsen troloves til Anne Marie Selner.
Den 2. marts 1702: Curasier Jørgen Tille under oberst Leegard troloves til Kirsten Jørgensdatter.
Den 18. april 1702: Soldat Johan Struch under kaptajn Krabbe troloves til Marthe Søfrensdatter.
Den 18. juli 1702: Curasier Abraham Mejer under oberst Leegard troloves til Sidsel Kieldsdatter.
Den 5. april 1703: Soldat Hans Georg Finke troloves til Anna Pedersdatter.
Den 30. maj 1703: Curasier Martin Stauding under oberst Leegard troloves til Birgitte Pofvelsdatter?.
Den 19. oktober 1703: Soldat Jens Christensen under Hagedorn troloves til Kirsten Ifversdatter.
Den 3. januar 1704: Kaptajn Christoph-Bernhard von Lambsdorff troloves til Johanne-Sophie von Howy. Forlover: Løjtnant von München og løjtnant la Marc.
Den 22. januar 1704: Soldat Anders Hansen under kaptajn Hagedorn troloves til Anne Lange.
Den 26. maj 1706: Kaptajnløjtnant Hans Lassen troloves til jomfru Anna-Elisabeth Lassen.
Den 16. december 1707: Adam Jacobsen soldat troloves til Maren Hansdatter Ranch. Forlovere er Thomas Jessen og Erich Thomsen.
Den 22. oktober 1745: Soldat Jens Pedersen under kaptajn Thers troloves til Maren Pedersdatter.
Den 7. oktober 1745: Lieutnant Leschlye får døbt sønnen Christian Barthold Leschlye. Faddere er lieutnant Langvedel, kornet Hegelund og Cathrine Dorthe Eleonora Cachedanier.
Den 29. september 1746: Rytter Christian Beyer under major Andresen udlægges til barnefar, da Inger Sørensdatter får døbt sin uægte datter for Christine Marie Christiansdatter Beyer.
Den 14. april 1747: Rytter Jens Michelsen af Fredericia under oberst Ravns kompanie udlægges til barnefar, da Anna Andersdatter får døbt sin uægte datter for Maria Jensdatter.
Den 20. august 1747: Løjtnant Leschlye af Fredericia får døbt datteren Margaretha Sophia Leschlye. Kaptajn Wendel er fadder.
Den 16. august 1748: Rytter Johan Albrecht Krafft ved Beenfeldts kompagni udlægges til barnefar, da Karen Hansdatter af Fredericia får døbt sin uægte søn for Søren Johansen Krafft.
Den 20. december 1748: August Lobedantz, hustruen til Mads Pagh samt Cathrine Bergendal er faddere, da Jens Nielsen af Fredericia får døbt sønnen Jørgen Jensen.
Den 26. januar 1749: Hans Keyser af Fredericia får døbt datteren Johanne Hansdatter Keyser. Hustruen til Poul Fenger er gudmor, mens hustruen til Michel Pagh er fadder.
Den 21. februar 1749: Michel Meyer af Fredericia får døbt sønnen Hans Jacob Meyer. Blandt fadderne er Daniel Steube og Peder Jespersen.
Den 1. maj 1749: Anne Christensdatter får døbt sin uægte datter for Maren Lorentzdatter Hatterup. Udlagt barnefar er Lorentz Lorentzen Hatterup, som er rytter ved generalmajor Stevens kompagni. Blandt fadderne er Johan Rosenmeyer, Hans Christiansen og Torkild Hansens hustru af Fredericia.
Den 18. maj 1749: Rektor mag. Bøtcher af Fredericia får døbt sønnen Henrich Bøtcher. Faddere er provst Pontoppidan, Mads Pagh, mons. Neuman, hr. Bonefacil og jomfru Friis.
Den 26. maj 1749: Peder Killemund får døbt datteren Marie Pedersdatter Killemund. Faddere er Jacob Willing, Peder Devantier, Mathis Dupont, Anne Jensdatter og Margrethe Andersdatter af Fredericia.
Den 27. maj 1749: Hendrich Wilhelm Bolvend får døbt sønnen Jørgen Bang. Blandt fadderne er Thomas Knudsen og Christian Hiort af Fredericia.
Den 2. marts 1768: Farver Melchior Hammerig, fabrikatør Ritter, Christian Dinesen og hustruen til skrædder Schultz af Fredericia er faddere, da Jacob Hansen får døbt datteren Maren Jacobsdatter.
Den 13. april 1768: Karen Andersdatter får døbt sin uægte datter for Anna Margrethe Kelling med udlagt barnefar, Christian Kelling af Fredericia. Sidsel Krone og Povel Schinmann er faddere.
Den 7. maj 1768: Kancelliråd Hvalsøe af Fredericia får døbt datteren Jacobine Dorothea Hvalsøe. Gudmor er hustruen til hr. Bergendal. Faddere er borgmester Thomsen, rådmand Bruun, mons. Wesenberg [skrevet Wissenberg], Niels Pagh og hustruen til hr. Neumann [skrevet Nøyman].
Den 27. maj 1768: Christian Flich af Fredericia får døbt sønnen Christopher Flich. Jomfru Lindberg er gudmor, mens faddere er borgmester Thomsen, kontrollør Jacobi og mons. Müller.
Den 17. juni 1768: Hustruen til Gabriel Wahl af Fredericia [skrevet Wal og Wall] er gudmor, da Peder Mathiasen får døbt sønnen Lars Pedersen.
Den 3. juli 1768: Søren Christian Rønning af Fredericia får døbt sønnen Niels Christian Rønning. Hustruen til sr. Neumann er gudmor [skrevet Nøymans].
Den 14. oktober 1768: Peder Nielsen Storgaard af Fredericia får døbt datteren Anna Kirstine Pedersdatter Storgaard. Johannes Dinesen og jomfru Hvalsøe er blandt fadderne.
Den 14. oktober 1768: Søren Hansen Krag af Fredericia får døbt sønnen Hans Sørensen Krag. Byskriver Egeberg og jomfru Pagh er blandt fadderne.
Den 1. januar 1769: Oluf Nielsen Krag af Fredericia får døbt datteren Karen Olufsdatter Krag. Jens Thomsen og Dorthe Knudsdatter af blandt fadderne.
Den 6. januar 1769: Hustruen til Levi Struer af Fredericia er gudmor, da Mads Holm får døbt sønnen Michel Madsen Holm.
Den 6. januar 1769: Johannes Westermann af Fredericia får døbt datteren Anna Dorothea Westermann. Gudmor er madame Luchart.
Den 22. januar 1769: Hans Keyser af Fredericia får døbt datteren Johanne Hansdatter Keyser. Hustruen til Lauritz Keyser er gudmor. Frantz Møller og Søren Keyser er blandt fadderne.
Den 27. januar 1769: Michel Pagh og jomfru Margrethe Lund af Fredericia er blandt fadderne, da Hans Olufsen får døbt datteren Anna Kirstina Hansdatter.
Den 23. marts 1769: Korporal Gulbrandt Sørensen af Fredericia får døbt sønnen Terkild Gulbrandt Sørensen. Johan Sæbekoger [skrevet Sæbe=kaager] er fadder.
Den 23. april 1769: Friderich Christian Güs af Fredericia får døbt sønnen Johan Friderich Güs. Hustruen til Lars Keyser er gudmor.
Den 28. april 1769: Mons. Wesenberg [skrevet Weissenberg] af Fredericia får døbt sønnen Ernst Bogislaw Wesenberg. Kancelliråd Hvalsøe og jomfru Geding er blandt fadderne.
Den 4. august 1769: Kirstine Andersdatter får døbt sin uægte søn Johan Henrich Haas af Fredericia med udlagt barnefar korporal Haas. Mette Elisabeth Jacobsdatter er gudmor.
Den 15. november 1800: Da Kirsten Jørgensdatter af Fredericia får døbt sin uægte datter for Marie Petersdatter Spiilmand, er udlagt barnefar musketer Peter Spiilmand. Morthen Møllers hustru er gudmor.
Den 2. januar 1801: Musketer Niels Andersen og hustru Maren Nou af Fredericia får døbt sønnen Asser Nielsen. Korporalerne Cloziek og Winther er faddere.
Den 11. januar 1801: Underofficer Peder Modi og hustru Johanne Erichsdatter af Fredericia får døbt datteren Lovise Pedersdatter Modi. Faddere er korporalerne Johan Uldrich, Mark Friderichsen samt Anton Kær.

Underskrifter i Trinitatis kirkebog 1806-1815 i Fredericia [som jeg kan læse]:
Opslag 64: Peder Pedersen Back, Peder Jacobsen Norre, Jens Strungesen, Johan Hermand, Johan P. Schwartz, Johan Ebling, Christian Jepsen, Jens Peter Hassing, Sivert Hansen, Hans Henrichsen
Opslag 65: Jacob Jensen Krogh slagter, Hans J. Aachman [Hans Jørgen Aachman], Christen Pedersen, J. Stephensen, Jørgen Hansen, Jens Pagh, Matthias Clausen
Opslag 66: Morten Pedersen Hyrop, Peter Møller, Paul Nielsen, Søren Pedersen, Christian Jepsen

Andre slægtsnavne i Fredericia 1698-1699: Niels Madsen Warde, Anne Hansdatter Horsens, Maren Nielsdatter Bechman, Friderich Hulsenberg, Ifver Nielsen Erridzøe, Maren Fransdatter Kross, Nicolai Fos, Mads Jerlef, Otte Pedersen, Claus Dithmar, Henrich Ruhbek, Peder Christensen Kobbel, organist Immanuel Hoffmann, Anne-Margrethe Gorich, tolder Johan Banner, Peder Schielde, Anne Tophoft, Niels Krage, Niels Nielsen Krage, Jørgen Krage, Jesper Ifversen, Christian Sahlmann, Lauritz Marcussen, Søren Marcussen, Thomas Jessen, Peder Thomsen Jessen, controllier Hans Schütz, Clemend Jensen Fyrup, Johan Sehult, Jochum Richter, Lyder Richter.
Andre slægtsnavne i Fredericia 1702-1705: Anders Nielsen Busch, Johanne Boyesdatter, Jens Christensen Humblet, Mads Jerløf, Christen Thiil, Margrethe Kirstine Thiil, Ludwig Knudsen, Mads Jensen Smid, Jochum Witt, Dorethe Marie Høpner, Claus Rithmar, Gottfried Gundall, Anne-Luise Berentsen, Anders Fynboe, Andres Gothardsen, Jacob Lund, Niels Madsen Pagh, Anna Scholastica.
Andre slægtsnavne i Fredericia 1706: Povel Hiarup, Niels Christensen Rande [Rans], Birgitte Ermandinger, Just Ophagen, Barbara Willumsdatter, Peder Rosenberg, Knud Pedersen Tange, Sophie Juliane Aaring.
Andre slægtsnavne i Fredericia 1746-1747: Knud Clausen Bech, Anna Catharina og Jens Bergendal, Anders Leemand, Christense Weber, Fallentin Seebak, Christen Zellerup, Johan Gade, Jørgen Lintrup, Jørgen og Charlotte Patrigh, Elisabeth Rettig, Wilhelm Matfelt, Johan Hendrich Hartman, Peder Nielsen Griis, Christian Schlegel, Stephan Nielsen, Nicolay Duborg, Andreas Toft, Ditlev Thorsen, Johan Hinch, Mette Maria Rudolph, Kirstine Svarz, Niels og Maren Melsing, Rasmus Skov, Niels Jørgensen Schiøt, August Lobedantz, Cornelius Hansen, Niels Helt, Johan Linneman, Peder Berg, Rasmus Krag, Thomas Nielsen Rans, Jacob Nielsen Wandrup, Augustinus Povelsen, Palle Bonesen, Peder Siursen, Peder og Hans Kildmon, Jacob Welling, Charlotte Dupong [Dupont], Michel Weyde, Conrad Mothfelt, Casper Pedersen, Morten Thrane, Marica Pontoppidan, Hendrich Bolvan, Hans Tuesen, Margrethe Melchior, Mette Cathrine Hendrichsdatter, Johan Hendrich Tiilgrab, Carl Hendrich Tiilgrab, Christian Andrup, Hans Laugesen.
Andre slægtsnavne i Fredericia 1748: Elisa Christiana Clod, Maren Winter, Stine Kølner, korporal Lindholm, Lovise Friis, Thomas Harder, Stine Lobedantz, Johan Rosenmejer, Christian Langtved, Friderich Kraft, Maren Jostdatter, Niels Sørensen Gyse, Johan Nihm, Morten Justesen, Marie Martinsdatter, Povel Pagh, Daniel Steube, Peder Tuesen, Frantz Immanuel, Anna Barbara Mørch, Rebecca Jespersdatter, Cathrine Bergendal, Johan Hendrich Melchior.

Soldaterbørn og folk fra Michaelis sogn i Fredericia

November 1700: Præsid. Westerberg er fadder, da Mads Iversen af Fredericia får døbt datteren Maria Madsen. Andre faddere er hr. Hans Haug, Jesper Ifversen og kontrollør Schultz.
Den 16. november 1700: Christen Fergemand af Fredericia får døbt datteren Marie Christensdatter. Præsident Lassens hustru er gudmor. Faddere er Lars Lyders, Mathias Bennebo, Nicolai Bøcker og Borg. Heisenberg.
Den 16. november 1700: Kaptajn Gebhart af Fredericia får døbt sønnen Hans Olof Gebhart. Faddere er løjtnanterne Pral og Lamby.
December 1700: Rasmus Foss af Fredericia får døbt datteren Karen Rasmusdatter Foss. Gudmor er hustruerne til Nicolai Wichman og apoteker Heintz.
Den 18. december 1700: Korporal Lament af Fredericia får døbt datteren Anika Lament. Blandt fadderne er Heinrich Linratz, Jørgen Køxen og jomfru Anne Mette Matlef.
Den 11. januar 1701: Hans Christian Soldat får døbt datteren Juliane Hansdatter. Gudmor er jomfru Mønick af Fredericia. Faddere er løjtnant Pral og fru Gebhart.
Januar 1701: Hans Petersen får døbt sønnen Just Hansen. Blandt fadderne er Poul Thuesen og Christen Justsen af Fredericia.
Den 15. januar 1701: Rasmus Brunt af Fredericia får døbt datteren Sophie Rasmusdatter Brunt. Gudmor er Iver Erichens hustru. Blandt fadderne er Ove Petersen og hustruen til Anders Schmidt.
Den 25. januar 1701: Soldaten Hans Haug af Fredericia under kaptajn Gebhart får døbt datteren Anna Maria Haug. Fru Gebhart er gudmor. Faddere er sergent Mouritz, sergent Sønne Jensen, Sidsel Ovesdatter og Nette Richter.
Marts 1701: Hans Pedersen får døbt datteren Cathrine Hansdatter. Gudmor er pastor Wichmans hustru af Fredericia. Fadder er bl.a. hustruen til Niels Weilby.

Den 22. januar 1712: Nicolaj Lobedantz, hustruen til Niels Weilbye samt Christen Pedersen Goldschmidt af Fredericia er faddere, da Niels Nielsen får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 6. februar 1712: Da Peder Jepsen Møller af Fredericia får døbt sønnen Iver Pedersen Møller er gudmor hustruen til stadsvagt Ammitsbøl. Faddere er bl.a. Ursula Reimer og hustruen til Nicolaj Lobedantz.
Den 16. februar 1712: Kaptajn von Deden får døbt datteren Helle Lene von Deden. Faddere er kaptajn Hess, løjtnant Kuntz, proviantforvalter Spøring, fru overløjtnant Legels samt komtesse von Wedel.
Den 21. februar 1712: Konstabel Hans Olesen får døbt datteren Catharina Hansdatter. Faddere er sergent Fenchel, Willads Holm, Hans Madsen, hr. ridefoged Amar samt fru Karen Weilbye.
Den 5. marts 1712: Fru borgmester Schelde er gudmor, da Hans Jacobsen får døbt datteren Karen Hansdatter.
Den 9. marts 1712: Dorothea Lytzou er gudmor, da Hans Henrich Tarten får døbt datteren Margrethe Tarten.
Den 18. marts 1712: Soldaten Niels Alstrup fra kaptajn Minsøs kompagni får døbt sønnen Niels Nielsen Alstrup. Hustruen til Thomas Schmitz er gudmor. En datter til Clemmen Erichsen er fadder.

Den 14. juli 1726: Rytter Christopher Dorn af Fredericia får døbt sønnen Mathies Christophersen Dorn. Faddere er curasier Carl Kona, rytter Christopher Eilert samt hustruen til Rasmus Slagter.
Den 17. juli 1726: Kvartermester Grahe af marinen får døbt sønnen Michael Grahe. Faddere er major Weinigel, kaptajn Holstein, mag. Bergendals kæreste samt Elisabeth Bille.
Den 7. august 1726: Peter Lobedantz af Fredericia får døbt datteren Christine Lobedantz. Faddere er toldforvalter Lund, Anders Jespersen Holst, borger Dithmar samt Hans Thomæsens kæreste.
Den 7. august 1726: Musketer Johan Henrich Fideler af Fredericia får døbt sønnen Stephen Nicolaj Fideler. Faddere er korporal Stephen Bremer, kadet Nicolaj Fritz samt grenader Andreas Olufsen.
Den 21. august 1726: Sergent Lucas Winter af Fredericia får døbt sønnen Søren Winter. Faddere er korporal Peter Mejer, hustruen til sergent Kock samt Christine Richter.
Den 25. august 1726: Curasier Christopher Møller af Fredericia får døbt sønnen Frantz Wilhelm Møller. Faddere er trompeter Johann Friedrich Schuster, Frederich Bille og flere af kompagniet.
Den 28. august 1726: Musketer Johann Conrad Bobart af Fredericia får døbt datteren Anna Maria Cathrina Bobart. Alle faddere er fra kompagniet med undtagelse af Anna Jensdatter, der er tjenestepige hos majorinde Weinigel.
Den 30. august 1726: Bertel Thomæsen af Fredericia får døbt sønnen Thomas Bertelsen. Gudmor er kæresten til Morten Thomæsen af Bredstrup. Kæresten til kontrollør Weber samt Ellen Cathrine Lobedantz er faddere.
Den 30. august 1726: Curasier Jens Andreasen af Fredericia får døbt datteren Anna Margrethe Jensdatter Andreasen. Hustruen til Wilhelm Boldt er gudmor.
Den 22. september 1726: Peder Jensen Jagt får døbt datteren Maren Jagt. Gudmor er hustruen til skipper Lauritz Christensen af Fredericia.

Den 6. oktober 1740: Kiøbmandssvend Michel Hansen Weide bliver viet til Maria Lauritsdatter Lÿders, som er enke efter Hans Bang.
Den 6. oktober 1740: Grenadeer Johan Westerman bliver viet til Cathrine Pedersdatter.
Den 13. oktober 1740: Chevallier Johan Jochum Rothsack bliver viet til Engel Christine Elersdatter.
Den 4. november 1740: Gefeyter Henrick Zukert bliver viet til Appelone Jensdatter.
Den 17. november 1740: Musqueter Hans Georg Peterberg bliver viet til Mette Cathrine Andersdatter.
Den 3. januar 1741: Musqueter Clamer Wolfen bliver viet til Margrethe Reichers.
Den 10. januar 1741: Slotsgartner ved Skanderborg slot, Christian Brun, bliver viet til Mette Magdalene Thrane.
Den 28. maj 1741: Bager Hans Michelsen Thura af Fredericia bliver viet til Mette Ebbesdatter.
Den 20. juli 1741: Konstabel Poul Hammerschmit af Fredericia bliver viet til Mette Cathrine Asserath.
Den 11. august 1741: Niels Iversen enkemand bliver viet til afdøde Poul Tercelsens enke, Ingeborg Ane Maria Christensdatter. Underskrives af Rasmus Henningsen og Jesper Jensen. Førstnævnte kan ikke skrive, så han sætter kun sine initialer.

Den 21. juni 1754: Musqueter Andres Leemand får døbt datteren Anna Maria Andresdatter Leemand. Blandt fadderne er Johan Caspeler uhrmager.
Den 23. juni 1754: Curasier Iver Larsen Mørck får døbt sønnen Anders Iversen Mørck. Christen Sellerups kone er bl.a. fadder.
Den 27. juli 1754: Curasier Peder Swensen får døbt sønnen Zacharias Pedersen. Blandt fadderne er trompeter Johan Kuntze og poucher Johan Nagel.
Den 3. december 1756: Musqueter Jørgen Nielsen Møenke får døbt datteren Anna Margrethe Jørgensdatter Møenke.
Den 18. december 1756: Peder Michelsen Røn af Fredericia får døbt datteren Ane Christina Pedersdatter Røn.
Den 27. december 1756: Niels Lauritzen får døbt sønnen Las Henrich Nielsen. Gudmor er hustruen til Niels Pedersen Weilbye. Faddere er Peder Gregersens kone og Hans Thuesens datter, Karen Hansdatter.
Den 20. januar 1757: Musqueter Anders Tørring får sønnen Søren Andersen Tørring.
Den 20. april 1757: Johan Adolph Frantzen får datteren Anne Margrethe Johansdatter
Den 29. juni 1757: Betienter Johan Mathiesen får datteren Sophia Benthe Johansdatter.
Den 2. juli 1757: Wilhelm Ferdinand Bergen af Fredericia får sønnen Søren Wilhelmsen Bergen.
? Juli 1757: Ane Dorthea Sørensdatter får døbt en uægte søn ved navn Henrik Severin Wilman – samme navn som den udlagte far.
Den 31. august 1760: Henrick Wilhelm Bolsing slagter får sønnen Anders Henricksen Bolsing. Gudmor er Peter Lunds hustru. Faddere er Johan Christopher Schomejer, Nicodemus Schoemager, Peter Terckelsen, ? samt Anna Thomasdatter.
Den 8. september 1760: Natmanden Niels Clemensen får døbt sønnen Niels Nielsen. Faddere: mærkværdig nok byens spidser.
Den 14. september 1760: Mathias Andreas Bischoff får sønnen Engelbrecht Mathiasen Bischoff. Gudmor er hustruen til Hans Richter. Faddere er Niels Melsing, Niels Ringer, Johann Peter slagter, Søren Teillades kone samt Marie Christensdatter Zobel.
Den 19?. September 1760: Johann Jørgen Schade får tvillingerne Jushanna Margrethe og Eva Marie Schade. Gudmødre er hustruerne til Johann Lehnfart Schønheiter og Nicolai Reh. Foruden disse to mænd er Johann Peter Blejer og dennes hustru faddere. På en anden side skriver præsten, at de er ”collonister”.
Den 21. september 1760: Olle Pallesen Kylling får datteren Anna Kirstine Ollesdatter Kylling. Faddere er Peder Dinesen Møller, Frantz Møller, Johann Peter slagter, hustruen til Søren Theilade og Johanne Brinck, datter af Jens Brinck.
Den 29. september 1760: Johann Henrick Krebs af Fredericia får døbt datteren Cathrine Dorotea Henricksdatter Krebs. Gudmor er hustruen til Jep Matzen af Fredericia.
Den 29. september 1760: Sergeant Christopher Hallander får sønnen Christopher Christophersen Hallander.
Den 4. oktober 1760: Nicolai Schultz skreder får sønnen Hans Conrad Nicolaisen Schultz.
Den 19. oktober 1760: Poul Christensen snedker får sønnen Christen Poulsen. Faddere: Niels Mesings kone, Jep Madsen færgemand, Peder Fensteen, Christian Wibye guldsmed, Rasmus Fensteens kone og Anna Maria Møller.
Den 12. november 1760: Greis Petersen får døbt datteren Birgitte Johanne Greisdatter [eller Gregersdatter]. Fadder er bl.a. Rasmus Skous kone og Johanne Elisabeth Dupont.
Den 28. november 1760: Fra den tyske koloni døbes Adem Neubauers søn Johann Valentin Neubauer. Faddere er Johann Valentin Gigel og kone samt Johann Andres Nefer og kone.
Den 28. november 1760: Adam Holberg får datteren Mette Marie Adamsdatter Holberg.
Den 12. december 1760: Fra den tyske koloni døbes Gottlieb Heyers datter Johanna Catharina Margretha Heyer. Gudmor: Susanne Schmidt. Faddere: Andreas Brun, Nicolaus Bähr, Valentin Schmidt, Andreas Bruns kone samt Margretha Bährs [kone].
Den 11. januar 1761: Peder Christensen Lind hattemager får sønnen Christian Pedersen Lind.
Den 11. januar 1761: Fra den tyske koloni døbes Hans Jørgen Röttmanns datter Anne Cathrine Röttmann. Gudmor: Hustruen til Peter Bugenroth.
Den 1. februar 1761: Kolonisten Martin Stahl får døbt sønnen Johann Friderich Martin Stahl.
Den 16. februar 1761: Volkert Henningsen får døbt datteren Clara Maria Volkertsdatter.
Den 20. februar 1761: Musqueter Johann Michel Neugebauer får døbt sønnen Christian Peter Johansen Neugebauer. Hustruen til voldmester Hass er gudmor. Peder Thorsen skrædder, Christopher Horn og Niels Madsen klejnsmeds hustru er faddere.
Den 22. februar 1761: Musqueter Henrick Riehmer får døbt sønnen Johann Henrick Christian Riehmer. Gudmor er Anna Christina Fridericha Kuns. Faddere er Gottlieb Ritz, Johan Wigmann og tjenestepigen Anne Marie hos løjtnant Schway.
Den 8. marts 1761: Musqueter Rasmus Rosendahl får døbt sønnen Jens Rasmussen Rosendahl.
Den 8. marts 1761: Løjtnant Schubert får døbt datteren Johanne Margrethe Elisabeth Schubert.
Den 3. april 1761: Sebastian Winckler får døbt sønnen Johann Gottfried Winckler.
Den 10. april 1761: Peder Pedersen Hiuler får døbt datteren Margrethe Pedersdatter Hiuler. Blandt fadderne er Andreas Schou og Hans Oppenheim.

Den 17. marts 1777: Korporal Konrad Hansen Frisch og Karen Schmidt får døbt datteren Fridericha Konradsdatter Frisch. Gudmor er jomfru Dorothea Tørslew. Faddere er trompeter Andreas Albrecht, trompter Johan Friderich Scherman, trompeter Johan Trudel og jomfru Anne Marie Lund.
Den 23. marts 1777: Musketeer Hans Lange udlægges til barnefar, da Anne Marie Levin får døbt sin uægte datter for Johanne Dorothea Hansdatter Lange. Gudmor er Johanne Dorothea Kønigin. Abraham Jørgensen og Marie Theilade er faddere.
Den 8. april 1777: Georg Ahrenburg og Ingeborg Margrethe Jespersdatter får døbt sønnen Jørgen Friderich Ahrenburg. Apoteker Ingwersens kæreste er gudmor. Faddere er agent Bruun, Niels Pagh, Hans Bull og Mette Thomsen.
Den 8. april 1777: Kobbersmed Jørgen von Wisalofsky og Anne Christine Sauer får døbt datteren Margrethe Wilhelmine von Wisalofsky. Faddere er kontrollør Bergman, Jacob Henningsen, Hans Bruun og Elisabeth Deichman.
Den 3. maj 1777: Niels Jørgensen Keyser og Ellen Hansdatter Gijs får døbt sønnen Jørgen Nielsen Keyser. Faddere er rådmand Hans Thomsen, studiosus Jens Bruun, guldsmedesvend Jens Theilgaard og Elisabeth Hansdatter Torp.
Den 4. maj 1777: Afgangen skomager Hans Christopher Kyhn får døbt sønnen Søren Hansen Kyhn. Gudmor er Johanne Duborg. Faddere er skomagersvendene Peter Krøpperlein, Christian Stab og Jens Randersen.
Den 16. maj 1777: Urmager Hans Larsen Bønnelykke og Cathrine Johansdatter får døbt datteren Hedewig Wilhelmine Bønnelykke. Doktor Ingwersens hustru er gudmor. Faddere er Niels Pagh, Hans Jørgen Ottesen, Søren Holst og Gye Kirstine Bruun.

Andre folk, som var i Gauerslund

Folk fra Gårslev
Lætare 1744: Peder Sørensen og Niels Sørensen af Gårslev er faddere, da Anders Madsen af Sellerup får døbt sønnen Michel Andersen. Kirsten Michelsdatter af Skikballe i Gaverlund sogn er også fadder.
2nativ Christi 1757: Peder Sørensens hustru af Gaarslev er gudmor, da Hans Ostisen af Børkop får døbt datteren Barbara Hansdatter. Blandt fadderne er Christoffer Møller af Børkop Mølle.
23 p Trin 1757: Jørgen Dal af Gårslev er fadder, da Jens Madsen af Sellerup får døbt tvillingerne Anne og Karen Jensdatter. Inger Knudsdatter, som er gift med Las Johansen Rytter af Sellerup, er også fadder.
Festi Omnium Sanct 1777: Søren Nielsen af Gårslev er fadder, da Hans Nielsen Hiuler og Anna Pedersdatter ved Gaverslund Land får døbt sønnen Jens Sørensen. Cathrine Nielsdatter, som er gift med Niels Holm af Gaverslund, er gudmor.
1. advent 1777: Kirsten Jørgensdatter Dall af Gårslev er gudmor, da Søren Sørensen Smed og Karen Jensdatter af Andkær får døbt sønnen Jens Sørensen.

Folk fra Herslev
Esto Miki 1757: Niels Andersens hustru, Else Hansdatter af Herslev, er gudmor, da Jens Andersen af Andkær får døbt sønnen Anders Jensen. Faddere er Hans Teiglbrænder ved Andkær Land, Jens Jæger ved Tiirsbeck Land, Niels Fisker ved Sellerup Land, Søren Fiskers hustrue Barbara ved Tiirsbech Land og Hans Teiglbrænders stifdatter Anne ved Andkær Land.

Folk fra Erritsø
Oculi 1755: Lauge Pedersens hustru af Erritsø, Maren Pedersdatter, er gudmor, og Peter Petersen af Erritsø er fadder, da Thomas Pedersen af Brøndsted får døbt sønnen Johann Thomsen.
2 p pasch 1758: Lauge Pedersen af Erritsø er fadder, da Thomas Pedersen af Brøndsted får døbt datteren Marie Thomsdatter.

Folk fra Jerlev sogn
Den 19. oktober 1770: Søren Nielsen af Jerlev er forlover, da ungkarl Ebbe Olufsen og Karen Anthoniusdatter af Andkær bliver trolovet. Anthonius Mogensen og Peder Ladegaard af Andkær skriver også under.

Folk fra Damkær og Skærup sogn
4 p pasch 1744: Thor Pedersen af Damkær er fadder, da Peder Kring af Andkær får døbt datteren Kirsten Pedersdatter Kring.
Oculi 1755: Oluf Jensen af Skærup er fadder, da Thomas Pedersen af Brøndsted får døbt sønnen Johann Thomsen.
1 p Trin 1755: Mette Madsdatter, som er gift med Hans Nicolaj Kølholt af Skærup, er gudmor, da Knud Rasmussen af Brejning får døbt datteren Barbara Knudsdatter. Oluf Jensen af Skærup er fadder.
2 p Trin 1755: Thomas Greisen af Skærup er fadder, da Mads Lassen af Sellerup får døbt sønnen Las Madsen. Iver Andersens hustru, Karen Madsdatter, er gudmor.
Septuagesima 1756: Niels Knudsen af Skærup er fadder, da Las Johansen af Sellerup får døbt sønnen Knud Lassen. Rasmus Knudsen og hans hustru af Sellerup står faddere.
23 p Trin 1757: Søren Knudsen af Skærup er fadder, da Rasmus Knudsen af Sellerup får døbt datteren Else Rasmusdatter. Gudmor er Bertel Olufsens hustru Kirsten Sørensdatter.
Septuagesima 1757: Niels Pedersen Ravns hustru af Skærup er gudmor, og Niels Pedersen Ravn samt Broder Nielsen Ravn af Skærup er faddere, da Mads Pedersen Ravn af Ankær får døbt sønnen Peder Madsen Ravn.
2 p pasch 1758: Hustruen til Hans Nicolai Kølholt af Skærup er gudmor, da Thomas Pedersen af Brøndsted får døbt datteren Marie Thomsdatter.
23 p Trin 1786: Jørgen Jensen af Skærup er fadder, da Peder Jensen og Kirsten Knudsdatter af Sellerup får døbt sønnen Thomas Pedersen.

Folk fra Store Velling, Tiufkær og Smidstrup sogn
20 p Trin 1757: Mette Sørensdatter, som er gift med Jens Møller af Store Velling er gudmor, da Jens Andersen af Børkop får døbt sønnen Anders Jensen.
Den 3. januar 1772: Ungkarl Hans Sørensen af Tiufkær bliver trolovet til Kirsten Lauridsdatter af Andkær. Forlovere er bl.a. Peder Kring af Andkær og Niels Madsen af Brøndsted.

Folk fra Vinding
Søndag mellem nytår og H3K 1756: Anders Marcussen af Vinding er fadder, da Bendict Hansen af Andkær får døbt datteren Magdalena Bendictsdatter. Gudmor er hustruen til Niels Schovgaard. Andre faddere er Niels Hansen, Anders Lagaard, Søren Schouenborgs hustru samt Johan Hennings hustru, alle af Andkær.
3 p Epiph 1778: Lars Pedersens hustru af Vinding er gudmor, da Peder Væver og Karen Sørensdatter af Andkær får døbt datteren Anna Margrethe Pedersdatter. Jens Peitersen er en af fadderne.
1. advent 1786: Peder Jørgensens hustru, Kirsten Henningsdatter af Vinding, er gudmor, da Jørgen Nielsen og Maren Henningsdatter af Sellerup får døbt datteren Karen Jørgensdatter.

Folk fra Højen sogn
20 p Trin 1757: Anders Andersen af Højen er fadder, da Jens Andersen af Børkop får døbt sønnen Anders Jensen.
Den 12. november 1770: Laurids Pedersen af Højen er forlover, da ungkarl Peder Pedersen af Andkær bliver trolovet til Karen Sørensdatter af Rans. De andre forlovere er Peder Kring af Andkær samt Mads Sørensen og Peder Poulsen af Brejning.

Folk fra Højrup
Esto Mihi 1756: Da Mads Schichballe får døbt sønnen Hans Madsen Schichballe, er hans søster, Marie af Højrup, gudmor.

Folk fra Kongsted og Bredstrup sogn
1 p Trin 1755: Niels Pedersen af Kongsted er fadder, da Knud Rasmussen af Brejning får døbt datteren Barbara Knudsdatter.
Den 15. august 1771: Ungkarl Oluf Jensen af Kongsted i Bredstrup sogn bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter af Brøndsted. Forlovere er Niels Basse, Hans Pedersen samt Jens Augustinussen og Niels Nielsen af Brøndsted.

Folk fra Stoustrup under Fredericia Michaelis sogn
Joh. Bapt. 1756: Hustruen til Niels Bang af Stoustrup er gudmor, da Søren Nielsen af Gaverslund får døbt sønnen Niels Sørensen. Fadder er Jørgen Thomsen, Jacob Hansen, Jens Augustinussen og Anne Augustinusdatter, alle af Brøndsted, foruden hustruen til Thomas Nielsen af Rans.
Den 19. oktober 1770: Hans Hansen Møller af Stoustrup er forlover, da ungkarl Ebbe Olufsen og Karen Antonisdatter af Andkær bliver trolovet.

Folk fra Taulov
8 p Trin 1786: Skoleholderens hustru, Maria Christiansdatter af Taulov Nebel, er gudmor, da Jørgen Olufsen og hustru Birthe Maria Christiansdatter af Børkop får døbt sønnen Christian Jørgensen.

Folk fra Sønder Vilstrup
Festo Annun. Mariæ 1744: Peder Andersen af Sønder Vilstrup er fadder, da Niels Andersen af Andkær får døbt sønnen Anders Nielsen. En datter af Augustin i Brøndsted er gudmor.

Folk fra Fredericia
Invocavit 1757: Caspar Uhrmagers kone af Fredericia er gudmor, da Peder Hansen af Gaverslund får døbt datteren Marie Pedersdatter. Fadderlisten hedder: Christen Sellerup af Fredericia, Caspar Uhrmager af Fredericia, Thomas Kring af Andkær, Jørgen Krages hustru af Børkop og Hans Thomassens datter, Maren Hansdatter af Børkop.
6 p Pasch 1757: Maleren Mons: Remin i Fredericia [= malermester Friderich Remin i Prinsessegade 123] er fadder, da Peder Bech i Gauerslund får døbt datteren Dorthe Pedersdatter Bech. Andre faddere er Leutnant Lange i Smidstrup, Simon Stub i Brøndsted Mølle samt Povel Friis Præceptor i [Gaverslund] præstegaard.
Oculi 1758: Dorothea Prange af Fredericia er gudmor, da Christian Prange af Børkop får døbt sønnen Henrich Christiansen Prange. Christopher Møller af Børkop Mølle og Simon Stub af Brøndsted Mølle er blandt fadderne.

Folk fra Vejle
Festo 2 paschatos 1758: Simon Fisker af Vejle er fadder, da Peder Hansen Lagaard af Andkær får døbt datteren Mette Pedersdatter Lagaard. Søsteren Kirsten Hansdatter Lagaard er gudmor.

Folk fra København
Septuagesima 1756: Oluf Hansen af København er fadder, da Peder Kring af Andkær får døbt datteren Dorthe Pedersdatter Kring. Gudmor er Peder Povlsens hustru af Brejning. Andre faddere er Peder Povlsens søn, Peder Pedersen, Niels Nielsens hustru, Else Kring af Brøndsted samt Peder Krings steddatter, Dorthe Jensdatter af Ankær.

Andre folk i Gaverslund sogn
Oculi 1755: Hans Madsen af Brøndsted, Niels Laugesens søn, Peder Nielsen af Brejning, samt Else Jensdatter, som er gift med Niels Madsen af Andkær, er faddere, da Thomas Pedersen af Brøndsted får døbt sønnen Johann Thomsen.
1 p Trin 1755: Thomas Rand af Brejning Mølle, Peder Poulsens hustru, Dorthe Nielsdatter af Brejning, samt Jens Hansens fæstemø, Maren Nielsdatter af Brejning, er faddere, da Knud Rasmussen af Brejning får døbt datteren Barbara Knudsdatter.
17 p Trin 1757: Præstens skolemester, Povel Friis af Gaverslund, er fadder, da Jens Pedersen Jagt af Gaverslund får døbt sønnen Christen Henrich Jensen Jagt.
23 p Trin 1757: Hustruen til Thomas Hviid af Brejning er fadder, da Jørgen Hansen af Brejning får døbt datteren Else Jørgensdatter. Pigens farbror, Morten Hansen, er også fadder sammen med Barbara Sørensdatter Ravn.
Nytårsdag 1758: Præstens bror, Jacob Nicolai Steenberg, er fadder, da Envold Sørensen af Gauerslund får døbt sønnen Peder Envoldsen. Henrich Jørgensen af Børkop er også fadder.
Festo 2 paschatos 1758: En datter af Søren Madsen Hviid af Gauerslund, Else Sørensdatter Hviid, er fadder, da Jens Jensen af Gauerslund får døbt datteren Dorothea Jensdatter.
Den 9. januar 1771: Peder Dahl, Stephan Dahl og Peder Jensen Skov er forlovere, da ungkarl Søren Pedersen af Andkær og Mette Cathrine Christophersdatter af Børkop Mølle bliver trolovet.
Den 8. februar 1771: Ungkarl Rasmus Hiort og Anne Marie Christiansdatter af Andkær bliver trolovet. Forlovere er Niels Christiansen Lund af Andkær, Mads Sørensen, Anthonius Mogensen og Andreas Christiansen Lund.
4 p Epiph 1778: Johan Heller og Dorthe Sørensdatter af Andkær får døbt datteren Karen Johansdatter Heller. Jens Thomsens hustru, Maren Lauritzdatter af Andkær, er gudmor.
Septuagesima 1778: Jeremias Tambour og Karen Christensdatter af Sellerup får døbt datteren Hylleborg Kirstine Jeremiasdatter, som dør kort efter fødslen og før dåben.
Oculi 1778: Degnen mons. Bendsen og Johanne Henrichsdatter af Gaverslund får døbt datteren Anna Cathrine Bendsen. Mons. Bertelsens hustru, Anna Pedersdatter, af Børkop Mølle er gudmor. Faddere er Mons. Høstmarch og mons. Nielsen af Nebbegård, mons. Stub af Brøndsted Mølle, Hans Hansens hustru, Anna Cathrine af Torp, samt Mette, der er gift med Søren Qvist af Gaverslund.

Bemærk 1: Den 31. januar 1787 er Mads Nielsen og Andersen Sørensen fra Gauerslund i Skærup for at være forlovere for Thomas Olesen af Brøndsted, der bliver trolovet til Anna Maria Sørensdatter, som er enke efter Mikkel Frandsen.
Bemærk 2: Augustinus Jacobsen af Brøndsted og Niels Hansen af Børkop er i Skærup den 14. marts 1787 for at være forlovere for Jens Andreasen Rose af Børkop, der bliver trolovet til Woldborg Abrahamsdatter af Skærup.

Andre folk, som var i Gårslev

Folk fra Øster Starup
11 p Trin 1739: Poul Nielsen af Øster Starup bliver trolovet til Maren Nielsdatter af Gårslev.

Folk fra Herslev
Den 4. april 1717: Oluf Jensen og Sophie Jensdatter bliver trolovet i Vester Folrup [Follerup] Mølle. De bliver viet i Sellerup kirke.

Folk fra Brøndsted og Gaverslund sogn
Den 31. maj 1778: Anders Sørensen og hans hustru af Gaverslund er faddere, da Søren Pedersen og Johanne Madsdatter af Gårslev får døbt datteren Anna Sørensdatter.
Den 16. august 1778: Augustinus Jacobsens hustru af Brøndsted i Gaverslund sogn er gudmor, da Peder Sørensen Høll og Karen Jacobsdatter af Gårslev får døbt sønnen Søren Pedersen Høll.
Den 17. januar 1786: Christen Andersen Holm af Gauerslund Land bliver trolovet til Birreth Rasmusdatter af Mørkholt. Forlovere er Morten Qvist af Gaverslund Land og Anders Sørensen af Gaverslund Land.

Folk fra Andkær
Den 20. juni 1728: Mette Matzdatter af Andkær er gudmor, da Matz Olufsen af Mørkholt får døbt sønnen Ole Matzen.
Den 7. august 1729: Hans Nielsen af Andkær bliver trolovet til Maren Sørensdatter af Rans, der er enke efter Hans Nymand. Forlovere er Niels Jørgensen af Andkær og Niels Hansen af Rands.
1. advent 1759: Hustruen til Hans Olufsen af Andkær er gudmor, da Rasmus Skrædder af Mørkholt får døbt datteren Ingeborg Rasmusdatter.
Den 26. december 1776: Hustruen til Peder Ulv af Andkær er gudmor, da Anders Hansen Skouenborg og Anna Pedersdatter får døbt datteren Kirsten Andersdatter Skouenborg.
Den 25. februar 1778: Madame Hvass af Andkær er gudmor, da skoleholder Andkier og Maria Magdalene Hansdatter af Gårslev får døbt sønnen Søren Andkier.

Folk fra Brejning
Den 7. oktober 1758: Thomas Hviid af Brejning er forlover, da Hans Olufsen og Ane Sørensdatter af Gårslev bliver trolovet.

Folk fra Egum
Den 18. april 1723: Niels Nielsen Kruse af Egum bliver trolovet til Ane Sørensdatter af Rans.
Den 19. september 1728: Jens Nielsen Krag af Egum bliver trolovet til enken Ane Poulsdatter. Hans far er Niels Jensen Krag af Egum. Hendes far er Poul ? Strunse ?.
1. advent 1759: Oluf Nielsens hustru af Egum er gudmor, da Hans Pedersen af Rands får døbt sønnen Peder Hansen.

Folk fra Mørkholt
Den 20. marts 1729: Rytteren under ritmester Baranof, Niels Pedersen Spøtrup eller Spotterup, bliver trolovet til Maren Jensdatter af Mørkholt.

Folk fra Nørre Stenderup
Den 26. december 1718: Hans Jacobsen af Nørre Stenderup bliver trolovet til Berte Andersdatter, der er enke efter Niels Snedker.

Folk fra Nørre Vilstrup og Skibet sogn
Den 26. juni 1783: Ungkarl Peder Sørensen af Nørre Vilstrup bliver trolovet til Anne Jensdatter af Sellerup. Forlovere er Anders Madsen og Thomas Hougaard af Sellerup.

Folk fra Harte
Den 16. oktober 1718: Hans Jensen Møller af Harte bliver trolovet til Maren Sørensdatter

Folk fra Smidstrup
Den 21. marts 1717: Ligprædiken i Smidstrup over Lars Risom Lindeman, som er søn af Mag. Lindeman.
Den 21. juli 1758: Jep Hansen Skrædder af Smidstrup bliver trolovet til Maren Hansdatter af Gårslev.

Folk fra Højer
Den 11. marts 1717: Søren Christensen af Højer bliver trolovet til Mette Jacobsdatter Friis. Parret skal giftes i Højer.

Folk fra Børkop
Den 15. september 1776: Maren Mortensdatter, som tjener hos Peder Hansen af Børkop, er gudmor, da Karen Mortensdatter med landsoldaten Søren Christensen, som tjener hos Niels Sørensen af Gårslev, får døbt sønnen Søren Sørensen.
Den 2. marts 1783: hr. Bertelsens hustru af Børkop Mølle er gudmor, da skoleholder Peder Andkier og Maria Magdalena Hansdatter af Gårslev får døbt datteren Hedevig Friderica Pedersdatter Andkier.

Folk fra Vejle
Den 14. december 1771: Skomager Peder Pedersen Broe af Vejle bliver trolovet til Maren Lauridsdatter af Nebbegaards Mølle.
Den 31. maj 1778: Hustruen til Jens Nielsen af Vejle er gudmor, da Søren Pedersen og Johanne Madsdatter af Gårslev får døbt datteren Anna Sørensdatter.
Den 9. januar 1784: Charlotte Amalia Busch af Vejle bliver på Nebbegård trolove til hr. Jens Lauritz Bolwig.
Den 4. februar 1785: Enkemand Hans Mønster Buchvaldt feldtbereder af Vejle bliver trolovet til pigen Elsa Thomasdatter af Rands. Smed Anders Jensen og murermester Søren Sørensen af Vejle er forlovere. Da de bliver viet den 15. april 1785 kaldes hun for Maren Thomasdatter.

Folk fra Skærup
Den 10. maj 1778: Hustruen til Marcus Ditlefsen af Skærup er gudmor, da Hans Laursen og Anna Hansdatter af Rans får døbt sønnen Hans Hansen.

Folk fra Vinding
11 p Trin 1753: Hustruen til Søren Knudsen af Vinding er gudmor, da Peder Knudsen af Gårslev får døbt sønnen Knud Pedersen.
1782: Ole Nielsen af Vinding er forlover, da Niels Sørensen og Kirsten Jensdatter af Gårslev bliver trolovet. Deres forældre er Søren Nielsen og Jens Pedersen af Gårslev.
1782: Ole Nielsen og Niels Jensen af Vinding er forlovere, da Jens Bertelsen af Vinding og Anna Nielsdatter af Gårslev bliver trolovet. Hans far er Berthel Nielsen af Vinding, og hendes far er Niels Hansen af Gårslev.

Folk fra Tiufkær
Den 2. maj 1717: Anders Nielsen af Tiufkær bliver trolovet til Mette Sørensdatter. Parret bliver viet den 14. november 1717.
Den 11. juli 1771: I Brøndsted bliver Niels Thomsen af Tiufkær trolovet til Ane Thomsdatter af Præstegården i [nok Pjedsted].

Folk fra Tørring
Den 11. april 1783: Ungkarl Hans Christian Jensen af Tørring Bro med frihedsbrev fra godset bliver trolovet til Maren Michelsdatter af Mørkholt. Forlovere er Christen Jensen og Jacob Sørensen af Gårslev.

Folk fra Hopballe Mølle og Hover sogn
Den 9. januar 1783: Ungkarl Jeppe Pedersen Møller af Hopballe Mølle bliver trolovet til enken Sara Andersdatter af Nebbegårds Mølle.

Folk fra Egeskov, Hyrup, Trelde og Fredericia
Den 17. januar 1712: Søren Jensen af Egeskov bliver viet til Maren Nielsdatter.
Den14. februar 1717: Jacob Larsen, som tjener hos Lars Nielsen i Fredericia, udlægges til barnefar, da Maren Hansdatter får døbt sin uægte datter for Maren Jacobsdatter.
Den 23. maj 1717: Christen Friderichsen af Fredericia bliver trolovet til Ane Madsdatter.
Den 1. maj 1718: Knud Hiulers søster, Mette Pedersdatter af Fredericia, har udlagt Søren Madsen af Fredericia til barnefar, da hun får døbt den uægte søn for Mads Sørensen.
11 p Trin 1748: Soldaten Niels Stuker af Fredericia udlægges til barnefar, da Margrethe får døbt sin uægte søn for Andreas Nielsen Stuker.
Den 16. juni 1753: Knud Jensen af Trelde bliver viet til Ana Christensdatter af Mørkholt. Forlovere er Søren Madsen af Trelde og Christen Jensen af Mørkholt.
7 p trin 1759: Johan Petersen snedkersvend af Fredericia bliver trolovet til Karen Lauritsdatter.
Den 6. juni 1760: Rasmus Thomsen af Hyrup bliver trolovet til Mette Jensdatter af Gårslev.
Den 1. juli 1771: Hustruen til Niels Jessen af Fredericia er fadder, da Vinther Jessen af Gårslev får døbt sønnen Jes Vinthersen.
Den 22. september 1771: Hustruen til Bertel Pedersen af Fredericia er gudmor, da Poul Pedersen af Gårslev får døbt sønnen Jens Poulsen.
Den 1. marts 1778: Hustruen til Jochum Mogensen af Fredericia er gudmor, da Niels Mogensen og Maren Michelsdatter af Mørkholt får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Den 5. april 1778: Jochum Mogensens hustru af Fredericia er gudmor, og Peder Mogensen af Trelde er fadder, da Hans Mogensen og Kirsten Nielsdatter af Gårslev får døbt sønnen Peder Hansen.
1782: Hans Jensen, som er søn af Jens Nielsen af Trelde, bliver trolovet og viet til Karen Nielsdatter af Høll. Forlovere er Jens Sørensen og Hans Sørensen af Trelde.
Den 9. januar 1783: Poul Jensen af Fredericia er forlover, da Jeppe Pedersen Møller og Sara Andersdatter af Nebbegårds Mølle bliver trolovet. Niels Schaunborg af Gårslev er den anden forlover.

Folk fra Erritsø
1785: Ungkarl Johan Christiansen af Erritsø bliver trolovet til Zidsel Hansdatter af Gårslev. Forlovere er Hans Elkier af Erritsø og Hans Hansen af Erritsø.

Folk fra Kolding
20 p Trin 1758: Madame Skyeberg af Kolding, som er tolderens kæreste, er gudmor, da Thomas Nielsen af Gårslev får døbt sønnen Augustinus Thomsen.

Folk fra Nørre Bjert sogn
Den 26. april 1722: Niels Andersen af Strandhuse i Nørre Bjert sogn er udlagt til barnefar, da Johanne Sørensdatter, som er en datter af Søren Holtum af Gauerslund, absolveres for at have fået et barn.

Folk fra Middelfart
Den 5. august 1752: Johan Christian Heitkam bliver trolovet til Giertrud Hansdatter. Forlovere er Frands Nielsen Væfver og Jesper Jensen, begge af Middelfart. Parret bliver viet den 13. oktober i Gårslev kirke, hvor han kun kaldes Christian Heitkam.

Folk fra Løsning
Søn noc 1759: Hans Olufsens hustru af Løsning sogn er gudmor, da Bertel Olufsen af Gårslev får døbt sønnen Søren Bertelsen. Drengen dør som spæd.

Rytterbørn:
Den 8. januar 1719: Courasier Hans Peiter Heilman er udlagt til barnefar af Maren Christensdatter, da hun får døbt sønnen Johannes Hansen Heilman. Han er fra Gersdorphs kompagni. I 1748 søger Hans Peter Heilmanns enke, Maren Christensdatter i Odense, et legat, så han gifter sig åbenbart med hende. Måske er det denne søn, der bliver degn i Ribe?.
Den 4. januar 1722: Dragon Iver Andersen, fægte captain, bliver viet til Kirsten Olufsdatter af Rands.
Den 2. februar 1722: Dragon Matz Christensen Gunte udlægges til barnefar, da Inger Berendtsdatter af Bjerre herred i Gårslev får døbt sin uægte datter for Ane Matzdatter Gunte.

Andre folk
Den 20. maj 1722: Søren Ottesen eller Schousen af Mørkholt får døbt sønnen Peder Sørensen. Gudmor er Otte Lassens kone af Gårslev.

Og Gårslev-folk i lægdsruller andre steder

Lægsrulle over Store Magleby sogn i Københavns amt, 1833:
6 5: Far: Morten Juhlers [Morten Nielsen], søn, Hans Mortensen Juhler, født i Gaarslev, 44 år [født den 20. marts 1788], 63 tommer høj [1,65 m], opholder sig i Vejle Amt, 1833 er udført Vejle 12H134 [Lægd 12 i Vejle amt er Gaarslev]

Taksationsforretninger i Højen og Bredstrup sogne 1775 til 1798

På www.sa.dk finder du under på forsiden under Øvrige samlinger under arkivalieronline, klik på Søg, bøger med taksationssager fra Vejle amt ved at vælge amter, derefter Amt=Vejle og Vejle Amts Branddirektorat. Her findes taksationer mellem 1769 til 1800, som fortæller, hvordan gårdene eller husene så ud, hvad bygninger var værd, og hvem der boede der i 1784.

Her er nogle eksempler fra bogen Jerlev og Ødsted sogne, der i virkeligheden indeholder Højen sogn 1795, hvor følgende er fra oversigten opslag 2:

Højen 1795 sted 1: Jens Lassen; 2: Ole Nielsen; 3: Niels Hansen; 4: Johan Friderich Neuchs;
Højen 1795 sted 5: Niels Nielsen; 6: Iver Hansen; 7: Jens Christensen Raun
Højen 1795 sted 8: Niels Keysen Rasch; 9: Niels Nielsen Slot; 10: Hans Mathiasen
Højen 1795 sted 11: Christen Christensen; 12: provst Jacob Holm; 13: Søren Pedersen
Højen 1795 sted 14: Bertel Hansen; 15: Niels Pedersen; 16: Jacob Hansen; 17: Jens Olesen
Højen 1795 sted 18: Ole Sørensen; 19: Jens Nielsen; 20: Niels Lauritsen; 21: Hans Mortensen
Højen 1795 sted 22: Johan Jørgensen Wørner; 23: Rasmus Poulsen; 24: Niels Jensen
Højen 1795 sted 25: Hans Pedersen; 26: Ole Pedersen; 27: Jørgen Nielsen
Højen 1795 sted 28: Georg Friderich Drohse; 29: Poul Lauritsen; 30: Søren Nielsen
Højen 1795 sted 31: Jørgen Jensen Koed; 32: Peder Hansen; 33: Christen Pedersen
Højen 1795 sted 34: Poul Rasmussen; 35: Peder Pedersen; 36: Christian Fugl
Højen 1795 sted 37: Niels Nielsen; 38: Hans Christensen; 39: Jess Michelsen; 40: Niels Jensen
Højen 1795 sted 41: Peder Sørensen; 42: Lauritz Bertelsen; 43: Peder Pedersen
Højen 1795 sted 44: Jørgen Nielsen; 45: Jørgen og Jens Nielsen; 46: Niels Bertelsen
Højen 1795 sted 47: Hr. Føns.

Her er nogle eksempler fra bogen Taulov, Vejlby og Ullerup sogne, der i virkeligheden indeholder Bredstrup og Erritsø sogne [bemærk, at den samme gård takseres i forskellige år, så du skal gå hele listen igennem, da arkene ligger spredt mellem hinanden, og den samme gård/person findes flere steder]:

Taksation af Bredstrup sogn i 1793 m.fl.
Opslag 3: Niels Marcussen – nu gården tilhørende Marcus Kieldsen, matrikel 2 i 1793.
Opslag 4: Gården tilhørende Thyge Madsen, matrikel 3 i 1793.
Opslag 5: Gården tilhørende Hans Madsen, matrikel 4. Underskrives af Niels Terckelsen Tømermæster [fra Fredericia] og Gottlieb Bøttiger Muurmæster [ = Gotlieb Boettcher i Fredericia] den 14. august 1793.
Opslag 6: Den 6. oktober 1775: noget om Hans Petersen i Torp by
Opslag 7: Gården tilhørende Hans Petersen. Underskrives af Petter Killemoes Tømermand [ = Peter Kinnemoe i Fredericia på ddd.dda] og Wilhelm Larsen Muurmester [i Fredericia] i 1775.
Opslag 8 + 9: 1793: Hans Petersen – nu gården tilhørende Søren Andersen, matrikel 2 i Torp.
Opslag 10 + 11: Den 20. september 1793: Gården tilhørende Mads Michelsen Torp – tidligere Mads Christensens gård, matrikel 3.
Opslag 12 + 13: Mads Michelsens gård i Torp i den 30. november 1784.
Opslag 13 + 14: Kongsted by den 20. september 1793. Søren Thygesen – nu gården tilhørende Friderich Holm i Kongsted, matrikel 1.
Opslag 15: Ole Jensen – nu gården tilhørende Peder Nielsen i Kongsted [1793].
Opslag 16: Gården tilhørende Jep Michelsen i Kongsted [i 1793].
Opslag 17 + 18: Dobbeltgård: Mads Jørgensen og Jacob Andersen, matrikel 3 [1793], men er én gård, der tilhører Mads Jørgensen. Afsnit 5: Hans Hansens efterkommer Niels Sørensen, som forlangte…  Underskrives den 4. oktober 1793.
Opslag 19 + 20: Den 4. juni 1791: Gården tilhørende Jens Sørensen Thygesen, dvs. Kiersgaard i Kongsted sogn.
Opslag 21 + 22: Den 28. april 1792: Gården tilhørende Jens Christensen Grøn i Stallerup.
Opslag 23 + 24: Jens Christensen Grøns gård i Stallerup den 31. juli 1784. Underskrift: Andreas Smith muurmester [i Fredericia].
Opslag 24 + 25: Den 28. november 1791: Østedgaard i Bredstrup sogn tilhørende Rasmus Eilersen.
Opslag 26 + 27: Den 8. august 1788: Mads Madsen i Bredstrup by – nu gården tilhørende Hans Madsen, som den 6. oktober 1775 blev takseret til 400 rigsdaler.
Opslag 27 + 28: Gården tilhørende Hans Hansen i Torp den 24. juli 1784.
Opslag 29 + 30: Degneboligen i Torp by – et hus den 30. november 1784 – Klemmen Due syner…
Opslag 30 + 31: Mads Jørgensens hus i Torp den 24. juli 1784.
Opslag 31 + 32: Gården tilhørende Jens Sørensen i Kongsted by – den 24. juli 1784.
Opslag 33 + 34: Gården tilhørende Mads Madsen i Bredstrup by den 6. oktober 1775.
Opslag 35 + 36: Gården tilhørende enken til Niels Pedersen i Kongsted by den 24. juli 1784.
Opslag 37 + 38: Gården tilhørende Anders Jacobsen i Kongsted by den 24. juli 1784.
Opslag 38 + 39: Halve gård tilhørende Mads Jørgensen i Kongsted by den 6. oktober 1775.
Opslag 39 + 40: Huset tilhørende Christen Thomsen i Kongsted by den 24. juli 1784.
Opslag 40 + 41: Gården tilhørende Niels Christensen Grøn i Kongsted by den 24. juli 1784.
Opslag 41 + 42: Gården tilhørende Anders Nielsen Gade i Kongsted by den 24. juli 1784.
Opslag 42 + 43: Gården tilhørende Søren Thygesen i Kongsted by den 6. oktober 1775. Søren Thygesen er selvejer og sognefoged, angives det den 21. december 1775.
Opslag 44 til venstre: Noget om gården tilhørende selvejer Mads Jørgensen i Kongsted den 25. oktober 1775.
Opslag 44 + 45: Gården tilhørende Ole Jensen i Kongsted by den 6. oktober 1775. Den 21. december 1775 kaldes Olle Jensen for selvejer.
Opslag 46 + 47: Gården tilhørende Jep Michelsen i Kongsted by den 6. oktober 1775. Den 21. december 1775 kaldes Jep Michelsen for selvejerbonde.
Opslag 48 + 49: Gården tilhørende Jacob Andersen i Kongsted den 24. juli 1784.
Opslag 49 + 50: Huset tilhørende Niels Sørensen Smed i Kongsted den 24. juli 1784.
Opslag 50 + 51: Gården tilhørende Jesper Udsen i Stallerup den 31. juli 1784.
Opslag 51 + 52: Gården tilhørende Mads Jørgensen i Stallerup den 31. juli 1784.
Opslag 52 + 53: Gården tilhørende Mads Nielsen Lund i Stallerup den 31. juli 1784.
Opslag 53 + 54: Gården tilhørende Jens Thomsen i Stallerup den 31. juli 1784.
Opslag 54 + 55: Gården tilhørende Laue [Lauge] Andersen i Stallerup den 31. juli 1784.
Opslag 55 + 56: Gården tilhørende Thyge Madsen i Bredstrup by den 6. oktober 1775. Den 21. december 1775 kaldes Thyge Madsen for selvejerbonde.
Opslag 57 + 58: Gården tilhørende Erich Christensen i Kongsted den den 24. juli 1784.
Opslag 59 + 60: Gården tilhørende Thyge Madsen i Bredstrup by den 8. august 1788.
Opslag 60 + 61: Gården tilhørende Niels Marcussen i Bredstrup by den 6. oktober 1775. Den 21. december 1775 kaldes Niels Marcussen for selvejerbonde.
Opslag 62 + 63: Gården tilhørende Niels Marcussen i Bredstrup by den 8. august 1788.
Opslag 63 + 64: Gården tilhørende Michel Pedersen i Bredstrup by den 15. juli 1784.
Opslag 64 + 65: Gården tilhørende Jens Nielsen i Bredstrup by den 15. juli 1784.
Opslag 66 + 67: Bredstrup præstegård – hr. Trellund – den 15. juli 1784.
Opslag 68 + 69: Gården tilhørende Mads Rasmussen i Bredstrup by den 15. juli 1784.
Opslag 69 + 70: Gården tilhørende Christen Jensen i Bredstrup by den 15. juli 1784.
Opslag 71 + 72: Gården tilhørende Rasmus Nielsen i Bredstrup by den 15. juli 1784.
Opslag 73-122: Kopier af tidligere viste.
Opslag 123: Indledning til 1797-taksation af Bredstrup by
Opslag 124-126: Gården tilhørende Rasmus Nielsen i Bredstrup by den 20. og 21. januar 1797.
Opslag 126-128: Gården tilhørende Christen Jensen i Bredstrup by den 20. og 21. januar 1797.
Opslag 128-129: Gården tilhørende Mads Rasmussen i Bredstrup by den 20. og 21. januar 1797.
Opslag 130-132: Bredstrup [Trellunds] præstegård i 1797.
Opslag 133-135: Gården tilhørende Jens Nielsen i Bredstrup by den 20. og 21. januar 1797.
Opslag 135-137: Gården tilhørende Michel Pedersen i Bredstrup by den 20. og 21. januar 1797.
Opslag 138 + 139: Gården tilhørende Christian Friderich Hoffmann på Bredstrup Mark den 21. oktober 1797.
Opslag 140 + 141: Huset tilhørende degnen Jens Welling i Bredstrup den 3. november 1798.
Opslag 142 + 143: Gården tilhørende Niels Thomsen Thile i Bredstrup den 3. november 1798.
Opslag 144: Indledning til 1797-taksation af Torp
Opslag 145-147: Gården tilhørende Hans Hansen i Torp den 31. januar 1797.
Opslag 147: Bredstrup og Kongsted degnebolig den 31. januar 1797.
Opslag 148 + 149: Huset Stokkebroe tilhørende Espen Pedersen på Torp Mark den 31. januar 1797.
Opslag 149-150: Huset Snorim på Torp Mark tilhørende Mads Jørgensen og Knud Nielsen den 31. januar 1797.
Opslag 151: Indledning til 1797-taksation af Kongsted
Opslag 152 + 153: Gården tilhørende Gert Jørgensen, og tidligere Niels Sørensen, i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 153-155: Gården tilhørende Erich Christensen i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 156 + 157: Gården tilhørende Niels Hansen, og tidligere Anders Jacobsen, i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 157-159: Gården tilhørende Hans Pallesen, og tidligere Niels Pedersens enke, i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 159 + 160: Huset tilhørende Simon Christensen, og tidligere Christen Thomsen, i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 160-162: Gården tilhørende Niels Christensen Grøn i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 162-164: Gården tilhørende Anders Nielsen Gade i Kongsted den 27. og 28. januar 1797.
Opslag 165: Underskrifter
Opslag 166: Indledning til 1797-taksation af Stallerup
Opslag 167 + 168: Gården tilhørende Ude Pedersen, og tidligere Jesper Udsen, i Stallerup den 25. januar 1797.
Opslag 168-170: Gården tilhørende Jens Madsen, og tidligere Mads Jørgensen, i Stallerup den 25. januar 1797.
Opslag 170-172: Gården tilhørende Mads Nielsen Lund i Stallerup den 25. januar 1797.
Opslag 173 + 174: Gården tilhørende Jens Thomsen i Stallerup den 25. januar 1797.
Opslag 174 + 175: Huset tilhørende Lauge Andersen i Stallerup den 25. januar 1797.
Opslag 176-180: Gården tilhørende sognefoged Marcus Nielsen i Bredstrup den 3. november 1798.
Opslag 181: Her starter arkene for Erritsø sogn.