Breve fra Christen Knudsen
Hvem er Christen Knudsen?
Christen Knudsen er den uægte søn til
Nielsine Knudsen
og altså ikke den Christen Knudsen, som fødes i Edderup i 1834. Christen Knudsen, hvis breve fra USA ca 1912 til 1931 bliver indføjet her, er altså barnebarn til
Christen Knudsen
i familietræet, og halvbror til Anton, Karl, Marius, Thora og Klara Mejlby.
Unge Christen Knudsen er født den 16. januar 1892 i Trinderup i Mariager Landsogn, og han opkaldes efter sin morfar. Faren til drengen hedder i virkeligheden Anders Poulsen Bach, og han er en gårdmand i Trinderup, som har været uartig (han er gift og har 2 børn med sin hustru).
Man kan sige, at begge to ved navn Christen Knudsen altså får et navn, som ikke vedrører der fædrenes familie eller farens navn. Og begge to får et liv, der er lidt ud over det sædvanlige.
Det er ikke mange af brevene fra Christen, som er påført dato. Brevene er derfor her forsøgt gengivet i den rækkefølge, som de nok er sendt ud fra det kendskab, der er til Christen Knudsens liv.
Christen kom første og eneste gang til Danmark i 1978, efter at han emigrerede til USA i 1910. Tidligere oplysninger om, at han var emigreret i 1912 var forkerte. Christen er i 1978 86 år gammel, da han tog flyveren hjem til det Danmark, som han slet ikke kendte mere. Han var her den 4. juli 1978 til festlighederne i Rebild Bakker.
I den forbindelse eftersøgte han i Randers Amtsavis den 6. juni 1978 efter noget af sin familie. Artiklen i Randers Dagblad (venligst udlånt af Hardy Pedersen, søn af Thora Mejlby), havde følgende tekst:
Tilbage i Randers efter 66 års fravær
86-årige Kresten Knudsen fra Asferg, gik ud af Asferg Skole i 1906 efter syv års skolegang. Efterfølgende seks års arbejde på forskellige gårde i Randers-området fandt han ikke særligt spændende. Derfor valgte han at prøve lykken i Amerika, hvortil han tog i 1912. I dag er han tilbage i Randers igen. Efter 66 års fravær.
Den meget åndsfriske dansk-amerikaner har glemt næsten hver stavelse af sit danske modersmål efter de mange år på den anden side af "søen" Han slog sig ned i den danske koloi "Viborg" i South Dakota, hvor han arbejdede på en farm i to år. Derefter rejste han til Montana og fik tildelt et såkaldt "Homestead" af den amerikanske stat.
Efter seks år i Montana sog han sig ned i staten Washington lidt uden for byen Seattle. Her beskæftigede han sig med forskellig håndværksarbejde, og umiddelbart efter 2. verdenskrig gik han ind i byggebranchen. Han har f.eks. været med til at bygge en by helt op fra bunden. Det er byen nord for Seattle, Mountlake Terrace, som i dag har 26.000 indbyggere. Kresten Knudsen var med til at rydde området for træer inden husene kunne bygges. Og han har selv bygget de 50 af dem.
Kresten Knudsen skal være i Randers til den 16. juli og han har slået sig ned på Højskole-hotellet - Min kone, som var englænder, døde fornylig, og det er faktisk det, der fik mig til at tage en tur til Danmark, siger han.
- Da jeg næsten har glemt alle danske ord, har jeg svært ved at føre en samtale. Jeg er interesseret i at komme i forbindelse med noget af min familie. Jeg tror, at mine halvbrødre og halvsøstre lever endnu. Jeg ved det ikke med sikkerhed, for jeg var sidst i skriftelig kontakt med dem for 40 år siden, siger Kresten Knudsen.
Hvis en læser kan hjælpe Kresten Knudsen med at komme i kontakt med eventuel nulevende familie kan han træffes på Højskolehotellet indtil 16. juli. Som hjælp kan oplyses, at Kresten Knudsens moder hed Nielsine Knudsen, som fødte Kresten, inden hun blev gift. Hun blev senere gift med husmand Niels Christian Mejlby, Asferg pr. Fårup Station, og af de børn, de to senere fik sammen, kan Kresten huske de tre ældste: Johanne, Anton og Marius. Han mener, at der måske har været flere børn i moderens ægteskab.
[Mountlake Terrace ligger på et område, som blev købt i 1862. Frem til 1949 skete der ikke meget, men under 2. verdenskrig blev det benyttet som landingsplads. I 1949 blev området købt af Albert LaPierre og Jack Peterson, som begyndte at bygge huse på området. Navnet Mountlake Terrace fik området, fordi man fra byen kan se både Mount Rainier og Lake Washington.]
Christen Knudsen, som han så ud i 1978, da han blev fotograferet til avisartiklen, hvor han søgte efter sine halvsøskende i Danmark.
Historien om Christen kort fortalt
Christen var først i Hadsund, hvor han havde en god dag med Thora, og han fik kontakt til halvbroren Anton i Præstø, hvor han derefter var et par dage.
Christen kunne selvfølgelig ikke et eneste dansk ord efter ikke at have talt dansk i så mange år, så i de 2-3 dage, han var i Præstø, måtte der tolkes mellem ham og halv-broren Anton.
Historien om Christen Knudsens liv efter emigrationen til Amerika er følgende, som det nogenlunde huskes, og ved hjælp af en folketælling i 1930 fra Seattle:
Christen slog sig først ned i South Dakota, hvor han fik gratis jord, og de 2 første breve ser også ud til at være skrevet i South Dakota. Da landet , som han fik, var opdyrket, og der var en brugbar farm, solgte Christen farmen til en engelsk familie og drog vestpå til Montana. På ny fik han noget gratis uopdyrket land, hvor han atter byggede en farm op fra bunden af.
Han har boet en del år i Montana, hvor han blev gift med en kone fra en engelsk familie, og de fik en datter. En folketælling fra USA i 1930 fortæller, at hans kone hed Mathea fra South Dakota. Det vides ikke, om han havde mødt Mathea, mens han boede i South Dakota eller i Montana. Matheas efternavn kendes p.t. ikke. Allerede efter flytningen til Montana havde han ikke længere kontakt til danskere i USA. På et tidspunkt fik han et godt tilbud, så han solgte også farmen i Montana og drog igen længere vestpå til Seattle i staten Washington D.C. Han får datteren Naomi i Seattle.
Ved folketællingen i 1930 angives det, at Christen Knudsen er amerikansk statsborger, så han har da opgivet sit danske statsborgerskab. Christen Knudsens adresse i 1930 er:
2512 - 19th Avenue N.E (hvor N.E angiver, at det er i den nordøstlige del af Seattle. Christen Knudsens erhverv opgives i 1930 som værende sælger hos en ejendomsmægler.
Christen Knudsen på besøg hos Margit og Hardy Pedersen. Til stede var desuden halv-søsteren Thora, som han skrev et af sine sidste breve til. Fra venstre Thora Mejlby, Christen Knudsen, ?, Hardy Pedersen
Og hvad blev der af ham ?
Christen Knudsen endte altså sine dage i Washington-staten helt ude på vestkysten af USA. Da han var i Danmark i 1978, ejede han vist en del huse omkring Seattle.
Kontakten til ham forsvandt igen kort efter besøget i 1978, men takket være Carol Sorensen (som er gift med en efterkommer til Søren Sørensen i slægtstræet under Familien Svendsen/Sørensen) i Beecher, Illinois, er der fundet oplysninger om ham efter dette år.
Halvbroren til Niels Christians Mejlby-unger bliver en meget gammel mand. Han er som sagt født den 16. januar 1892. Han bliver således 104 år gammel og dør først den 29. januar 1996.
Det vides ikke, om der er nogle levende efterkommere til ham i dag i USA, men da han havde datteren Naomi, er dette sandsynligt.
Brevene, som han skrev hjem til sin mor og senere søskende, blev fundet på Hestehavevej 72 i Præstø, da Karna Mejlby døde i 1984, og huset, hvor Karna og Anton havde boet i rigtigt mange år, blev ryddet. I bunden af et gammelt skrivebord lå disse breve. Vi havde altså ikke kendskab til disse breve, da Christen Knudsen var i Danmark i 1978, men han ville jo heller ikke selv være i stand til at læse sine egne breve, da han jo ikke længere kunne dansk.
De originale breve blev sendt til emigrantmuseet i Ålborg i 1984, efter at en afskrift var blev lavet. Museet svarede, at de ikke rigtigt kendte noget til Christen Knudsen i forvejen.
Fra folketællingen i 1930 i Seattle. Højreklik på billedet, og vælg "Gem billede som" for at gemme den på din egen computer, hvorved du kan forstørre billedet.
Viborg Syd Dakota 25/12 1912
25/12 1912 Kris Knudsen
hvis i skriver Boks 256
igen saa Viborg Syd Dakota USA
kan i Adressere
I maa unskylde mig at jeg
ikke har skrevet hjem før men
i ved jo nok at det er det værs-
ste jeg kan komme til derfor
opsætter jeg det saa længe som
muligt og jeg har heller ikke
haft Stof nok for man skal
jo skrive Papiret fuldt maaske
helst to Ark men saa vidt dri=
ver jeg de vist aldrig. I skrev
i jert Brev om Rejsen
var gaaet heldig. Ja det gik godt
til Norge men da vi saa kom
ud i Atlanterhave og Skibet
rigtig begyndte at vippe saa
gik jeg til Køjs der holdt jeg mig
i otte Dage saa det var jo
en fornøjelig Tur men saasnart
vi kom til Nev Jork blev det
godt igen. Rejsen fra Kjøbenhavn
til Nev Jork varede i 13 Dage saa
kørte vi med Toget 3 Dage saa var
den Rejsen forbi men der er
jo to sider tilbage endnu saa
jeg faar vel begynde med noget
ande vrøvl. I er vel bleven
færdig med Høsten derhjemme.
Det er vi foresten ogsaa men
det er da ikke mere en 3 uger
siden og der er enkelte der
ikke er færdig endnu men det
er da Majsen vi høste saa
sent Hveden og Havren er
det næsten to Maaneder siden
vi fik tærsket vi bærer os næm
lig ikke ad saadan som hjemme
maa Hvede eller Havren bliver
saa sætter de det sammen og saa
[mangler]
Brev uden dato
[mangler]
...er jo Karl og johane
maa jo saa være pige hvad
jeg skal kalde de andre
ved jeg ikke rigtigt men
det gør jo ogsaa ligemeget
men vil vide gerne om i
villde give dem en foræring
særlig Ane jeg lider nemlig
ikke at sende noget
herovre fra for saa skal de
jo betale Told af det for at
faa det. Det var ellersw
meningen at de skulde
have været sendt til Jul
men jeg kom ikke rundt
til det jeg håber at i
har haft en glædelig Jul
derhjemme jeg har nem
lig ikke mærket stort
til den det enneste var
at jeg var til juletræ
Juledagsaften i Dansk
Brodersamfunds Forsamlings
hus. DBS en slags læse og
sygeforening og er kuns for
danske jeg blev indmeldt i
den i foraaret vil man læse
har de en masse danske
bøger man kan faa og
bliver man syg faar
man sygehjælp og hvis
man dør faar man en
pæn begravelse saa
jeg er jo godt forsørget
nu har i vistnok
faaet vrøvl nok dengang
nu en venlig hilsen
til eder alle fra Christen Knudsen
Radrenser det er jo en let besteling. En venlig hilsen
Min adresse er
Christen Knudsen
Centerville
So Dak R3
U.S.A
Afs. Frank Olsen
25. december 19??
Jeg sidder og kommer i
tanker om at i burde sende
mig Peter Adresse jeg burde
jo have ham lykonsket i
Andledning af Giftermaalt
skøndt jeg synnes rigtignok
det er noget dumt gjort af
ham saa matte han da heller
rejst til Amerika saadan
synes jeg da ihvertfald men
enhver sin lyst. Jeg skal
fortælle jer hvad jeg spek
kulerere paa ham snekkeren
som jeg rejste sammen med
herover vil ud til Montana
og tag Friland og saa rejser
jeg ogsaa med vi kan tage
320 Akres Land ( Det vil blive
imellem 200- 250 Td land)
der skal vi saa være i 3 Aar
og 30 akres nu mener
i maaske at landet ikke
er noget værd men det
kommer med tiden jeg ken-
der en her fra Viborg som har
været herovre i 12 Aar og som
var bestemt paa at rejse til
Danmark og blive men saa
saa i Efteraaret var han en
tur ude i Montana (det vilde vest)
saa fik han lyst til landet
og nu rejser han derud til
Foraaret.
Hvis i ikke er fornøjet denne gang
saa skal male 4 ark vrøvl op til næste
gang.
Ja nu har jeg spist
Dinner eller Middagsmad det
er jo første Juledag om jeg eller
ikke tager fejl af tidsregningen
Jeg er ene hjemme det er den
eneste forandring jeg kan mærke
ja jeg var da ogsaa i Kirke
i Aftes men jeg forstod jo
ikke et muk af det saa de
fik jeg ikke megen fornøjelse
Du skrev i dit sidste brev at
Anton var bleven Karl jeg blev helt
forbavset jeg havde ikke troet
han var saa gammel saa kom
jeg til at tænke paa hvor gammel
jeg selv kunde være, jeg kunde
ikke rigtig blive enig med mig
selv enten det 29 eller 30 ak ja
tiden gaar og man bliver gammel
nu har jeg snart været i Amerika
i 2 Aar og er ikke bleven rig end-
nu jeg burde jo mindst have haft
en million nu men jeg har det eller
godt jeg har da lagt mig nogle
penge op og til sommer tænker jeg
nok jeg gaar vest paa og tar friland
saa kommer det an paa
hvad man kan lave derude.
Nu fortiden er jeg arbejdsløs
der er nemlig den fejl ved
Landbruget her at der ikke
er noget at bestille om
vintren Farmerne her rundt
har nemlig ikke ret mange
Kreaturer man sælger det
meste af deres korn og det
bliver altid tærsket før der
kommer sne Tæskning
herovre foregaar nemlig
med store maskiner der
kører fra en farmer til en
an de er meget større en
den i har i Danmark og saa
er de saadan indrettet at
motoren trækker tærskeværk-
ket, jeg sendte et kort til
Anton paa det kan i se saadan
en motor men det er en lille
en den er på 20 hestes
kraft de fleste af dem de
bruger til Tærskning er
imellem 40-50 hestes kraft.
Det meste af tærskningen
foregaar i September og Oktober
saa begynder cornpekning
eller majshøsten det varer
til hen i december naar man
er færdig med det kan man
nog lægge sig til at sove
til Marts for før bliver
der ikke noget at fortjæne
men jeg trætter jer
vel med alt min vrøvl,
derfor vil jeg slutte med
det. Jeg sendte eder 20 Dollar
jeg ved ikke om i
har modtaget dem men
har vilde jeg ønske at
i vilde se Ane Kirstine
og Peter og de andre smaa
rollinger, nej undskyld Anton
kommer de med tærskemaskiner
og tærsker det med det
sammen, Majsen
Kommmer vi ikke saa let fra
dem plukker vi af med
hænderne men det er Akord
arbejde man faar 4 Cent
Busselen og en dygtig mand
kan tage tæt til en 100 Bussel
om Dagen men jeg maatte nøjes
med 50, Hvad det angaar med
arbejdet nu saa er det sløjt
der er 3 maaneder Dec jan Feb
er der ikke til at faa et arbejde
men man kan gaa paa en farm
og faa føden for at gøre tjurs ??
til slut en venlig hilsen til eder alle
a Kris Knudsen
Vellivord 9 Januar
Det glæder mig at høre
at i alle har det godt der=
hjemme. Jeg for har det
ogsaa godt jeg har lige
begyndt at gaa i Skole,
i syntes maaske at jeg
er for gammel til det
men man skal jo
lære hele sit Liv. Jeg
har ogsaa begyndt med egen
Husholdning og er selv Kok
det gik lidt tvært til at
begynde med men nu
gaar det temmelig godt jeg
kan baade bage Brød og flaa
en Hare og gøre næsten
alting saa for den tings
skyld behøver jeg ingen
Fruetimmer. Jeg gaar
foresten og har det godt
i Vinter naar jeg ikke
er i Skole gaar jeg paa Jagt
og bestiller ellers ingenting.
Til Foraaret skal jeg have
20 eller 30 acres plovet og
saaet med Flaks og Havre
men jeg tænker at jeg lejer
til at faa det plovet vi
plover nemlig mest
med Dampplov her i
Montana. Kriger mærker
vi ikke meget til herovre
men vi læser jo en del
derom og jeg tænker nok
at Tyskerne faar prygl.
Det er vist alt jeg har
at fortælle jer denne gang
Hilsen til eder alle fra
Christen Knudsen
Welliver 27 February
Welliver 27 February
Kære Broder
Du kom temmelig sent
med din Lykønskning paa
min Fødselsdag jeg har
nemlig først faaet det
Brev i Dad den 27 Feb
og for at du ikke skal
blive saa meget bagefter
en anden gang vil jeg
lade dig vide at jeg
fylder Aar den 15 Januar
Det var slemt at du
skulde spise din Blyant
men jeg haaber at du
ikke fik den i den
gale Hals. Det glæder
mig at du har 5 Kære
det var en ting som
aldrig kunde passere
herovre nu har jeg
nemlig været i Mon=
tana omtrent et Aar
og jeg tror ikke at
jeg i den tid har
set 5 Piger når jeg
tæller baade Kinesere
og Indianere . Negre med
saa hvis du kunde skaf
fe mig en Husholder
ske skal jeg være dig
meget forbindtlig.
Jeg ser at du skal
have 170 Kroner det
er jo en farlig stor
Løn det er omtrent
lige saa meget som
jeg kan tjene i
en Maaned forresten
haaber jeg at du
snart bliver saa
fornuftig at du kom
mer til Amerika og saa
i det mindste tage en
af dine kærester med
dig for kommer du
først herover er det haardt
at tage fat naar en...
hilsen til eder alle derhjemme
i det lille Danmark
Welliver Montana d. 25 juni år?
Det er længe siden at i
har hørt fra mig men
jeg er endnu iblandt
de levende. Jeg har begyndt
at farme i Aar
har ryddet sten af og pløjet
32 acres for mig selv
I foraaret og det ser ud
til et godt avl, jeg har
nu jeg kører med stude
men dem der kører
med stude kommer
ogsaa med plejer i
jo at sige derhjemme
i Danmark jeg
har desværre ikke
noget ny at fortælle
den da alt gaar
ved det gamle men
vil sende de bedste
hilsener til eder alle
Chisten Knudsen
Welliver Montana
U.S.A.
Welliver Motana 31-10-15
31-10-15 Welliver Montana
Jeg er som sævanlig ved
godt Heldbred og godt
Humør, vi er lige bleven
færdig med Høsten her
og har begyndt med
Tærskningen vi kører
det nemlig ikke i
Lader som i gør der=
hjemme men lader
det staa på Marken,
saa kommer Tærskema-
skinerne rundt og tærsker,
det er ikke nogle smaa
Kaffemøller som de
bruger i Danmark men
store Maskiner nogle af
dem har 60 Hestes Kraft
de har 12 Spande Heste til
at køre Negene til og
sidder de ikke og putter
i dem med Haanden
men forker de hele neg i
tærskemaskinen. Saadan
en maskine kan tærske
ævlt paa en 100 Acres en
dag. I skrev at i
vilde have et rigtig
Fotografi af mig og
jeg sender eder her
nogle, jeg ved ikke
om i kan kende
mig der, jeg kan
nemlig ikke kende
mig selv, Vi har
haft et god avl herovre
i Aar men det er fal
den i me vaadt vejer
saa det er vanskligt
at få det tæsket. vi
havde sne her den 11
September men varede
kuns en Dagstid saa
det gjorde ikke mere
skade end een smule
Regn. I Dag har
vi Solskindsvejr og i mens
tænker jeg Tærskningen
begynder igen. nu en
venlig hilsen til eder alle
fra Chris knudsen
Welliver 17. Jan. 1917
Welliver 17. Jan. 1917
Det er længe siden at
i har hørt fra mig saa
jeg vil i dag skrive til
eder jeg var i gaar 25
Aar saa jeg bliver snart
en gammel Pebersvend
jeg farmede lidt sidste
Sommer og gik lidt ud
paa arbejde men til
næste Aar bliver jeg hjem-
me og arbejer for
mig selv. jeg har for-
pagtet min naboes farm
saa det bliver about 100
Tdr Land for mig at farme
alene og saa skal jeg maa
ske enda koge min mad
selv men vi kommer
selvfølgelig letterre fra
vort arbejde end i gør
derhjemme vi kan køre
paa næsten alt vort
maskineri og saa spænder
vi flere Heste for jeg
har kørt med 8 Heste
for en plov. det er
knap saa haardt arbej-
de paa en Farm herovre
som i det gamle land
men en mand skal
være rask til at komme
rundt naar han skal fodre
8 Heste strigle og pute
Seletøjet paa dem og
være færdig til at spænde
for kl 7 men saa kan
man jo ogsaa hvile
næsten hele dagen jeg
har nu 10 Kreaturer
[resten mangler]
Første brev fra Seattle
Kære moder
Det er nu saa længe
disen at jeg har skrevet
til dig saa du har vel
glemt mig men jeg er
da levende endnu og
har det godt. Hvordan har
du det i det gode gamle Dan
mark det er saa længe siden
jeg har hørt derfra jeg lever
i Sed[overstreget] Seattle endnu men
jeg har flyttet jeg har
købt et hus of mit eget
og jeg tænker jeg vil
bliver her det[overstreget] nub adres us
Kris Knudsen
7512-19 ave N. E.
Seattle Wash.
U. S. A.
hilsen til eder alle og skriv
og lad vide om du faar dit Brev
Seattle Wash 24. Feb. 1925
1. Seattle Wash
24 Feb. 1925
Kære søster det er saa
længe imellem at
jeg skriver et brev
saa jeg forstår næ-
sten ikke at skrive
men jeg fik dit
brev i aften og
da det er saa læng
imelem at jeg hø
rer fra danmark
vil jeg svare dig
med det samme.
Jeg vil sende dig
billede af min lille
pige der er to paa
billedet men det er
kuns den lille der
er min du ser jeg
har kuns den ene.
Saa du er 19 Aar
gammel eller skulde
jeg sige ung du var
jo kuns en lille tot
dengang jeg rejste
til amerika jeg kan
næsten ikke huske
dig jeg har været
herovre saa længe.
Nej jeg kommer
ikke hjem i som
mer det koster for
mang peng og
jeg er jo gift, jeg
skulde have taget
en tur hjem før
jeg blev gift. Jeg
ved ikke hva jeg
skal fortælle dig
[ Flere sider mangler]
5.
P.S. hvis du kom-
mer herover Thora saa
kan du også tage
160 Acres efter du bliver
21 Aar du bl[overstreget] hvis du
ikke er gift og vær
ikke bekymret for
herovre vil du være
en ung pige efter
du er 25 og ude i
en ny land er der
mesten alle men du vil
maaske være den
eneste ung pige for
mang mile rundt.
Seattle d. 8. marts 1925
Send dette brev til Seattle Wash
anton, Karl og Marius march 8, 1925
Fortæl Anton eller var
det Karl der vilde
vide hva a conden-
sery var, at det er
en plads hvor de
koger mælk til omtrent
halt af vandet er kogt
væk saa fylder de
et i blekkammer og
lukker dem lufttæte
og den vej det kan
holdes frisk flere Aar
men jeg arbejder ikke
der længere de betalte
ikke stor nok dagløn
saa jeg reste til Se-
attle for at prøve
lykken og nu arbej-
der jeg for en contrack-
ter i Seattle. Ja jeg
2
har arbejdet ved næs-
ten althing siden jeg
rejste fra farmen, og
tro mig jeg ønsker man-
ge gange at jeg var
tilbag og havde en
farm igen, men land
herude er for dyrt
det coster fra 200 til
1000 dollars en acre saa
det er da ikke for
en fattig man at
købe. Jeg har tænkt
paa at gaa til Caba=
da og tage et Home-
stead du ser Canada
giver 160 ac[overstreget] acres
til enhver der wil
tage det. Landet er
afmaalt i firkanter
3
ligesom det der
er 160 acres i hver
firkant og alt a man
har at gør er at fin-
de det stykke han
vil have og fylde ud
som papirer og sende
dem in til Øvrig-
heden saa kan han
bygge hans hus og
hjem. Naar han har
levet der 5 Aar saa
faar han papirer
paa landet og saa
kan han sælge det
og gøre ved det hvad
han vil. Dette land
er vild land der
har aldrig været plov-
et somme pladser
4
er der gras og som-
mepladser er der
skov men for at
faa godt land saa
skal man da gaa
langt fra Jernbanen.
United Stats giver ogsaa
land væk den vej
men alt det gode
land der er taget.
Jeg tog et homestead
i Montana det var
da mest backker men
jeg fik da 2000 Dollars
for det dengang jeg sol-
gte det. Jeg begyndte
i Montana med 150
Dollars jeg byggede
først et lille hus
saa gik jeg ud at
5
arbejde for resten af
Sommeren. Næste Vin-
ter købte jeg 4 Stude
og om foraaret begyndte
jeg at plove, jeg
brugte studene 2 Aar
saa byttede jeg og
fik Heste og saa køb-
te jeg ogsaa nogle
Køer og dengangang
jeg havde været der
5 Aar saa havde jeg
6 arbejdsheste og en
ridehest og 20 kreaturer
Du ser vejen vi laver
penge ude i et ny
land, er vi plover
landet p[overstreget] op saa saar
vi det in med Hvede
eller Flax og naar
6
det bliver moden
saa høster vi det og
tærsker og saa kører
vi det til byen og
sælger det. Det er
haardt at plove landet
første gang det tager
4 eller 5 heste eller Stude
til at trække en plov
eller nogle gaar in
til et stort køber
store Gasoline eller
Dampmaskiner til at [overstreget]
der vil trække mange
plove. Det tager jo
tid til at faa landet
plovet op men det
fjerde Aar jeg farmede
da solgte jeg da hve-
de og Flax for 2000-
dollars det var jo
7
da ikke saa daarligt
næste aar solgte jeg omtrent
det samme og[overstreget] saa
købte jeg en Automobie
og saa tog det jo ikke
læng inden jeg blev
gift det var jo godt
nok saa langt men
det første sommer
jeg var gift min
kones morbroder
kom ud[overstreget] til at se
us han var fra Seattle
Wash. og han pralede
om hvor fin et clima
de havde der. Saa min
kone hun var ked af
at være paa farmen
du ser hun var bragt
op i byen saa vi
8
solgte hvad vi havde
og rejste til Washington
Climaet out here[overstreget] herude
er da fint men at
leve i byen er ikke
altid saa dejligt som
det synes det koster
for meget naar man
skal købe alting og det
er haart at gaa ud
paa arbejde og tage
orders[overstreget] befaling fra andre efter
at jeg har været min
egen man, og landet
herude er for dyrt
for mig at købe
saa jeg har tænkt
paa maske i ung
karle Anton Marius og
Karl kunde have lyst
9
til at gaa med ud
til Canada og tage hom
stead vi kunde hjælpe
hverandre til at begyn
de med i har velsag-
tens ikke mange penge
lagt op men det har jeg
heller ikke, da jeg har
brugt alle jeg lavede paa far-
men alt jeg har tilba-
ge er min Automobil
og møbler for huset.
Grunden til at jeg
ikke lider at gaa
ud der alene er at jeg
skal gaa ud saa langt
fra byen og maaske
ingen naboer tæt
ved saa min kone
vilde være bang for at
10
være ene hjeme og den
vej kunde jeg aldrig gaa
fra hjemmet men
hvis vi gaar ud der
sammen saa kunde
vi da byttes til at
gaa til byen og ud
at arbejde hvis vi
manglede penge og
vi kunde bruge det
samme machinery
til at begynde med
saa det vilde ikke
koste saa meget til at
begynde med og naar
vi først faar begyndt
saa kunde vi da snart
lave peng nok saa vi
kunde købe en flyvema-
skine saa vilde det
11
ikke tage lange med
at gaa til byen even
om det er en lang
vej nu haaber jeg at
i alle skriver snart
og lader mig vide hvad
i tænker om min
plan og hvis der er
nogle spørgsmaal i
vilde ønske besvaret,
skriv og jeg vil svare
dem, mange hilsener
fra eders bror Kris
P.S. hvis alle tre af
jer kommer herovre
saa kunde vi jo tage
640 tilsammen og
maaske købe en Damp
maskine til at plove med
Min adresse er
Kris Knudsen
316-21 Avenu South
Seattle Wash. U.S.A.
Seattle 10. maj 1925
10 maj 1925
Seattle Wash.
Kære Broder. Modtog dit Brev for
nogle Dage siden og da det er
Søndag idag vil jeg prøve
paa at besvare nogle af dine
spørgsmaal. Den bedste
Tid at komme herover er
om Foraaret da der er altid
mest arbejde om Sommeren
men du kan da komme hvad
tid du bliver færdig til det
hvis du vil tage hvad slags
arbejde du kan faa og du
behøver ikke at bekymre
dig om at have penge paa lom-
men efter du kommer her
for jeg skal da nok føde
dig til du faar arbejde.
Du vilde vel ogsaa vide hvad
slags arbejde du kan faa her-
ovre og hvad de betaler for
det. Hvis du gaar ud paa landet
og arbejder der de betaler 40 til
50 Dollars om maaneden og kost og
logi og hvis du kan malke
-----
25 køer saa kan du tjene op
til 80 Dollars om maaneden, men
du ser de malker kuns 2 gan-
ge om dagen. Jeg tænker ogsaa
at jeg kan faa arbejde for dig
hvor jeg arbejder der de betaler
4 ½ Dollar om dagen men saa
skal du da føde dig selv det
vil koste dig omkring 40 Dollars
om maaneden men saa arbej-
der jo kuns 8 timer om dagen
paa landet skal du jo arbejde
tidligt og sent. Du vilde ogsaa
have at vide hvad der vilde
betale sig at købe i danmark
jeg ved jo priserne herovre men
jeg ved dem ikke i danmark
men hvis jeg skulde rejse herover fra
danmark saa vilde jeg ikke købe
en thing for Klæderne herovre er
jo lidt foskellig fra hvad i bruger
i danmark og saa længe du bruger
gamle landet klæder saa tænker
de jo at du er grøn. Dyner bruger
vi ikke meget herovre men hvis du
---
jo bring
med men jeg vil
ikke advise dig til at
købe nogle jeg tænker
den bedste vej at kom-
me herover er at tage
en bilet til Vancouver
British Columbia Canada.
Du ser U. S. har en Lou
saa der kan kun kom-
me saa mange fra hvert
land in i U. S. jeg tæn-
ker det er knap et hundred
fra danmark der kan
komme in om Aaret.
Du kan finde althing
om det før du køber den
bilet. Men hvis du[overstreget] det
vil vilde være lettere at
komme in i Canada
for de har ikke saadan
en Lov og de lider
danskerne og saa kun
jeg da smugle dig over
grænsen da jeg ikke
lever langt derfra. Lad
mig vide omtrent hvad
---
saa kan jeg jo komme
derop og smugle dig over.
Jeg begyndte dette brev
i may og jeg har prø-
vet paa at finde mere
at skrive men da jeg
ikke kan ssa tænker
jeg at jeg vil sende
det nu hvis der er
mere i vil have
at vide kan i jo
skrive igen mange
hilsener til eder alle
Kris Knudsen
316 21 avn. So
Seattle Wash.
U.S.A
Allersidste Brev 1931
Kære Moder
Det er nu en
lang tid siden
du hørte fra
mig, saa jeg vil
sende dig nogle
linier fra din
fortabte søn.
Jeg kom da
ikke hjem
Banken som jeg
havde mine
penge i gik
da bankerot
men jeg er[overstreget]
har det da
godt og har
da nok at
---
leve med. Jeg
hermed sender
dig 20 dollars, og
min kone siger
du skal købe
dig a ny silke
kjole med dem
jeg[overstreget] kærlige
hilsener til
eder alle fra
min kone og
lille datter og
migself and
a gladelig Jul
and et godt Ny
Aar.
P.S. skriv og
fortæl mig
---
hvordan i alle
har det og jeg
vil sende jer
et lang brev
næste gang
Chris Knudsen
12032 - 1st ave N.W.
Seattle
Washington
[Bagpå brevet]
Allersidste
Brev 1931
Nyeste kommentarer
17.11 | 14:53
Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg,...
29.10 | 08:52
Bodil Sørensdatter Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Ch...
29.10 | 08:48
Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71 Søn Niels Sørensen,- død N...
29.10 | 08:15
Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalb...