Hans Nielsen ( - )

187 af 256 - Hans Nielsen

vides der ikke noget om, hvor eller hvornår han er født, men Hans Nielsen er nok født i slutningen af 1600-tallet.

Hans Nielsen bliver ikke konfirmeret, da han var født før konfirmationernes tid.

Med hvem og hvornår Hans Nielsen bliver gift vides ikke, men han bliver gift før 1725, og brylluppet er ikke foregået i Them kirke.

Den 11. oktober 1725 afgiver Hans Nielsen halvdelen af Løgagergaard under Skanderborg Ryttergods, da denne halvdel af den store gård var for vidtløftig for ham:
Den 11. oktober 1725: Anders Fredriksen af Løgager med Pas fæster halvparten af Løgagergaard som beboeren paa ansøgning, Hans Nielsen, grundet gaardens vidtløftig brug er bevilget at maatte afstaa. Hartkorn 4 td 2 fc 2 alb samt Skov 7 skp 1 alb, hvoraf han til indf betaler 8 Rdr. Bygningen er 24 fag hus og til besætning er der 4 b 3 k 3 ungn 4 faar vogn etc.

Den 18. november 1725 er Hans Nielsen af Løgagers hustru gudmor i Them kirke for en dreng, som døbes Søren Christensen. Den lille dreng er en søn af Christen Pedersen af Byekier. Christen Pedersen har fået tvillinger, og Sørens søster døbes for Kirsten Christensdatter, der bæres til dåben af Anders Friderichsens hustru af Løgager. Fadderne er Hans Nielsen selv af Løgager, Rasmus Christensen af Salten, Jens Christensen af Salten, Sidsel Christensdatter af Sepstrup og Johanne Nielsdatter af Gjessø [skrevet Gedsøe].

Den 9. marts 1727 er Hans Nielsen af Løgager fadder i Them kirke for Søren Nielsen af Rustrup, idet denne får døbt en søn med navnet Niels Sørensen. Kirsten Tovb: [Tovborg?] af Rustrup er gudmor. Andre faddere er Anders Friderichsen og hustru af Løgager, Peder Poulsen af Rustrup og Johanne Nielsdatter af Gjessø.

Den 22. maj 1727 er Hans Nielsens hustru af Løgager gudmor for Anders Friderichsen af Løgager, de denne får døbt en datter med navnet Kirsten Andersdatter. Faddere er Peder Poulsen og Hans Nielsen af Rustrup, Jacob Friderichsen af Them, Johanne Marie Sørensdatter af Salten og Ane Christensdatter af Tømmerby.

Den 22. juni 1727 er Hans Nielsen af Løgager atter fadder i Them kirke. Nu er han det for Peder Glød af Them, der får døbt sønnen Jens Pedersen Glød. Esv. Gløds hustru er gudmor. Andre faddere er Laurids Andersen af Them, Anders Andersen, Mette Lorensdatter og Kirsten Dild af Them.

Den 2. juli 1727 er Hans Nielsen af Løgager fadder for Peder Poulsen af Rustrup. Peder har fået en datter, der bliver døbt Ane Pedersdatter. Gudmor er Søren Nielsens hustru af Rustrup. Andre faddere er Søren Nielsen af Rustrup, Anders Friderichsen af Løgager og Johanne Nielsdatter af Gjessø.

Den 1. februar 1728 bliver Hans Nielsen af Løgager far til en søn, der bliver døbt Jens Jørgen Hansen. Da drengen er døbt i Them kirke, skriver præsten:
d 1ste febr hafde Hans Nielsen af Løgager et barn til daaben kaldet Jens Jørgen Appolone Christensdatter paa Sielgaard bar det, fadderne var Gustavus Pedersen af Lysbro, Søren Nielsen af Salten, Christen Pedersen af Brande, Ermgaard Pedersdatter af Them og Maren Nielsdatter af Løgager.
Jens Jørgen dør 4 år gammel i 1732, hvor han bliver begravet på Them kirkegård den 30. marts 1732.

Igen den 1. november 1728 er Hans Nielsens hustru af Løgager gudmor i Them kirke. Hun er det for Michel Pedersen af Brande i Them sogn. Michel Pedersen har fået en søn, der bliver døbt Peder Michelsen. Faddere er Peder Nielsen og Zidsel Christensdatter af Sepstrup, Christen Pedersen og Christen Rye af Bødskov samt Ane Hansdatter af Brande i Them sogn.

Den 7. november 1728 er Hans Nielsen af Løgager selv fadder i Them kirke. Han er det for Peder Nielsen af Gjessø. Peder har fået en søn, der døbes Niels Pedersen. Gudmor er Jens Nielsens hustru af Lenne. Andre faddere er Peder Poulsen og Simon Michelsen af Rustrup, Maren Nielsdatter af Salten samt Ane Nielsdatter af Lovdal.

Den 31. juli 1729 er Hans Nielsen af Løgager fadder i Them kirke for Anders Friderichsen af Løgager. Anders får denne dag døbt sin lille datter med navnet Anna Andersdatter. Gudmor er hustruen til skovfoged Gustavus Hagstrøm af Lysbro. Andre faddere er Peder Nielsen af Sepstrup, Hans Jacobsen af Them, Johanne Nielsdatter af Gjessø og Ane Michelsdatter af Lovdal.

Den 30. oktober 1729 er Hans Nielsen af Løgager atter fadder i Them kirke for Peder Poulsen af Rustrup. Peder får nemlig døbt en søn, der får navnet Poul Pedersen. Gudmor er er hustruen til Anders Friderichsen af Løgager. Andre faddere er Anders Pedersen af Rustrup, Søren Nielsen af Rustrup, Ane Pedersdatter af Virklund og Ane Michelsdatter af Lovdal.

Allerede den 6. november 1729 er Hans Nielsen af Løgager fadder igen i Them kirke. Nu er det Anders Pedersen af Salten, der får døbt en datter med navnet Maren Andersdatter. Gudmor er Peder Nielsens hustru af Gjessø. Andre faddere er Niels Pedersen af Sepstrup, skovfoged Rasmus Fog af Salten, Ane Lauridsdatter af Salten og Mette Sørensdatter af Salten.

Hans Nielsen efter 1729

Den 22. januar 1730 er Hans Nielsen af Løgager fadder i Them kirke for Søren Nielsen af Rustrup, da denne får døbt en datter med navnet Ane Sørensdatter. Gudmor er Peder Nielsens hustru af Engetved. Andre faddere er Peder Poulsen af Rustrup, Anders Pedersen af Rustrup, Maren Nielsdatter af Løgager samt Ane Michelsdatter af Lovdal.

Hans Nielsen bliver i stamtræet i begyndelsen af marts 1730 til sin første datter i Løgager i Them sogn. Den lille pige bliver døbt med navnet Ane Chatrine Hansdatter i Løgager i Them sogn. Datteren bliver døbt i Them kirke den 12. marts 1730. Ane Chatrine Hansdatter dør den 29. januar 1810, og hun bliver begravet den 4. februar 1810 på Funder kirkegård. Ane Chatrine bliver altså 80 år gammel.

Den 26. marts 1731 er Hans Nielsen fadder i Them kirke for Anders Andersen af Løgager, og denne er en søn af Anders Friderichsen. Gudmor til den lille dreng er Peder Poulsens hustru af Rustrup. Andre faddere er Søren Nielsen af Rustrup, Peder Nielsen af Sepstrup samt Maren Jacobsdatter og Karen Jacobsdatter af Them.

Den 29. juli 1731 får Tomas Nielsen af Gjessø med Johanne Christensdatter døbt en søn med navnet Niels Thomasen. En af fadderne til lille Niels er Hans Nielsen af Løgager. De to andre faddere er Anders Friderichsen af Løgager og Peder Nielsen af Sepstrup, og de 4 mænd kunne jo være i familie med hinanden. Det kunne de to kvindelige faddere også være, idet disse er Ane Nielsdatter af Sepstrup og Kirsten Nielsdatter af Rustrup.

Den 16. marts 1732 får Hans Nielsen af Løgager i Them sogn døbt en lille pige med navnet Anne Sophie Hansdatter. Efter dåben skriver præsten følgende:
16 marti: Hans Nielsen af Løgagers barn til Daaben kaldt Anne Sophie Anders Friderichsens hustru ibm [af Løgager] bar det, fadere var Anders Friderichsen af Løgager, Søren Nielsen af Rustrup, Peder Nielsen af Sebstrup, Kirsten Jensdatter af Them, og Maren Nielsdatter af Salthen
Sagen omkring Anne Sophie er dog meget mystisk. Samme dag i kirkebogen, dvs. den 16. marts 1732, finder man nemlig denne indførsel over begravede:
Dito [d 16 Marti] et nafnløs pigebarn som var Hans Nielsens af Løgager begravit
Der kan selvfølgelig have været tale om to tvillingepiger, hvor den ene er død, og den anden bliver døbt, men der er måske også tale om en og samme pige, og hvor præsten ikke kunne huske, hvad han havde døbt hende tidligere på dagen?

Den 30. marts 1732 får Hans Nielsen af Løgager begravet en søn, der er døbt Jens Jørgen Hansen. Da drengen er begravet, skriver præsten:
d: 30 Marti Hans Nielsens søn af Løgager nafnlig Jens Jørgen Hansen begravet hans alder 4 Aar 4 Mnd 2 Dage

Peder Nielsen af Sebstrup får døbt en søn for Anders Pedersen den 7. september 1732 i Them kirke. Gudmor er Ane Nielsdatter af Sepstrup. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere Anders Friderichsen af Løgager, Anders Pedersen af Salten, Sidsel Christensdatter af Sepstrup samt Ane Nielsdatter af Gjessø.

Den 30. november 1732 får Tomas Nielsen af Gjessø døbt endnu en datter, der får navnet Karen Thomasdatter. Peder Nielsens hustru af Engetved er gudmor. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere Anders Friderichsen af Løgager, Peder Pouelsen af Rustrup, Johanne Nielsdatter af Gjessø samt Anna Christensdatter af Them.

Hans Nielsen af Løgager er igen fadder i Them kirke den 3. maj 1733, og denne gang er det Anders Friderichsen af Løgager, som har fået en datter, der døbes Anne Andersdatter. Gudmor er Peder Poulsens hustru af Rustrup. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere: Søren Nielsen af Rudstrup, Jacob Friderichsen af Them, Anna Michelsdatter af Lovdal samt Johanne Nielsdatter af Gjessø.

Den 5. juli 1733 får Hans Nielsen af Løgager døbt en søn i Them kirke. Da drengen er døbt med navnet Friderich Christian Hansen, skriver præsten:
5. July havde Hans Nielsøn af Løgager et barn til daaben, kaldet Friderich Christian, Maria Christensdatter af Funder bar det, faddere Anders Friderichsøn af Løgager, Søren Nielsøn af Salten, Søren Nielsøn af Rudstrup, Johanne Nielsdatter af Gjedsøe, Anne Jensdatter af Them.
Friderich Christian Hansen bor i Løgager i Them sogn i august 1758, hvor han er fadder for den datter af Bertel Nielsen af Løgager, som bliver døbt Mette Bertelsdatter. Friderich Christian er fadder igen i Them kirke i januar 1760 for Niels Rasmussen af Rudstrup, der har fået datteren Anne Nielsdatter. Ved folketællingen i 1787 bor Friderich Christian ikke i Them sogn.

Hans Nielsen af Løgager er igen fadder i Them kirke den 1. januar 1734. Det er Lauridz Christensen af Them, som får døbt en datter for Johanne Lauridzdatter. Gudmor er hustruen til Rasmus Jensen af Them. Foruden Hans Nielsen af Løgager er de andre faddere Niels Lauridsen, Michel Thomæsen, Maren Hansdatter og Kirsten Jensdatter, som alle er af Them.

Den 7. marts 1734 er Hans Nielsen af Løgager igen fadder i Them kirke. Denne gang gør han det for Jens Erichsen af Rustrup, der får døbt sønnen Niels Jensen. Hustruen til Peder Giedsøe er gudmor. Andre faddere er Peder Povelsen og Søren Nielsen af Rustrup, Thomas Nielsens datter, Maren Thomasdatter af Gjessø samt Anna Nielsdatter af Sepstrup.

Hans Nielsen af Løgager er igen fadder i Them kirke den 28. november 1734, hvor Søren Nielsen og Maren Pedersdatter af Salten får døbt datteren Karen Nielsdatter. Pigen bæres til dåben af Rasmus Nielsens hustru af Salten. De andre faddere er Laurids Løgagger af Them, Peder Madsen, Anders Madsens hustru og Kirsten Sivertsdatter, som alle er af Salten.

Den 1. marts 1739 er Hans Nielsen af Løgager fadder i Them kirke. Han er det for Peder Nielsen af Gjessø, der får døbt en datter med navnet Johanne Pedersdatter. Ane Nielsdatter af Sepstrup er gudmor. Andre faddere er Anders Nielsen af Them, Ane Nielsdatter af Gjessø og Elle Jensdatter af Salten.

Den 26. juli 1739 er Hans Nielsen af Løgager nok engang fadder i Them kirke. Nu gør han det for Jens Sørensen af Engetved, som får døbt en søn med navnet Søren Jensen. Niels Sørensens hustru af Tolstrup i Them sogn er gudmor. Andre faddere er Niels Sørensen af Tolstrup, hustruen til Søren Smed i Them samt Karen Rasmusdatter af Pårup i Them sogn.

Hans Nielsen er fadder den 30. august 1739, og han lever således der. Han er fadder for Thomas Jensen af Tømmerby. Thomas får denne dag døbt en datter med navnet Karen Thomasdatter. Hustruen til Søren Tømmerbye af Salten er gudmor. Andre faddere er Anders Sørensen af Tømmerby, Søren Andersens hustru af Tømmerby og Anders Friderichsen af Løgager.

Hans Nielsen bliver således far til mindst 4 kendte kendte børn, hvoraf de to dør som spæd.

Der vides ikke mere om Hans Nielsen, men han er død før 1787, idet han ikke forekommer ved folketællingen der.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Rasmus Jørgensen <- Anne Marie Jensen Bach <- Mariane Pedersdatter Overgaard <- Anne Cathrine Marie Johansdatter <- Johan Jensen <- Anne Cathrine Hansdatter <- Hans Nielsen

Gården Løgager i Them sogn i 1500-tallet

I Personalhistorisk Tidsskrift 1967 findes en artikel af Asta Paulsen, som hedder Sivert Thomsen og hans slægt. En del af denne historie foregår i Løgager, så derfor får du den del her:

Gården Løgager lå nordligst i sognet på den sydlige rand af Funderådalen, som er grænse mellem Them og Funder sogne og mellem Vrads og Hids herreder. Den var omgivet af Løgager skov, dengang en betydelig skov, som gik i et med sognets nordlige skovområde, der strakte sig helt ind til Silkeborg slot.
Gården bygninger var, da Jacob Bertelsen kom dertil, som mange bøndergårde i datiden, noget forfaldne.
Til stedet hørte en kongelig jagtgård eller et jagthus, et overnatningssted for kongen og hans følge under jagterne. Det var en bindingsværksbygning med murede felter og stråtag omgivet af en del andre huse, måske var der et slagtehus, i hvert fald kom kongens jægermester, køkkenskriver og slagter der for at partere og nedsalte vildtet, der skulle sendes til Københavns slot.
Jacob Bertelsen byggede Løgager og jagthuset op. Af de bevarede kalenderoptegnelser fra kongens hånd, 1583 og 1587, ser man, at Frederik II adskillige gange besøgte Løgager. I 1583 var han der fra den 28. til den 30. november. I 1587 kom han til Løgager den 2. marts, den 4. marts kom også dronning Sophie dertil, og de blev til den 6. marts. På denne dag udstedte kongen fra Vinderslevgaard et blev til ”os elskelig Jacob Bertelsen” på ”vor og kronens part af tienden af Them sogn”, som han allerede havde i forlening, men nu fik lov til at beholde ”kvit og frit uden afgift udi sin livstid”, fordi kongen ”havde set og forfaret”, at Jacob Bertelsen havde ”forbedre vor og kronens gård, som han påboer med bygning”, og fordi kongen var i den nådige forvisning, at han ikke blot fremdeles ville gøre dette, men også i, hvad der ellers var ham betroet og tilforordnet på kongens vegne, ville bevise sin tro pligt og villighed.
…
Efter Kirsten Andersdatters død giftede Jacob Bertelsen sig med Berete eller Birgitte Pedersdatter. Hun var fra Hindbjerg i Levring sogn. To af hendes brødre, Anders og Søren Pedersen fik i 1578 livsbrev på to gårde i Hindbjerg, hvoraf den ene tidligere havde været beboet af deres afdøde fader og endnu beboedes af deres moder, fri for indfæstning, ægt, arbejder og anden tynge til gengæld for, at de havde tilskødet kronen deres jordegne bondegårde i Almind i Lysgård herred.
Med Berete Pedersdatter havde Jacob Bertelsen fire børn: En datter, der rimeligvis hed Kirsten Jacobsdatter, blev gift med Peder Christensen i Hindsels. De havde en eneste søn, Christen Pedersen Nørkjær, der blev præst i Sahl, og som var morfar til den bekendte stiftsprovst i Viborg, Christen Lassen Tychonius.
En søn, Bertel Jacobsen, blev præst i Levring. En søn, Peder Jacobsen, overtog Løgager efter faren og var i nogle år delefoged i Vrads herred. Den sidste søn døde ung.
Jacob Bertelsen døde ca. 1615. I Them kirke findes nogle udskårne stolestadegavle, af hvilket en bærer årtallet 1585. De synes at have båret navne på mændene fra samtlige gårde i sognet, da de var komplette. I korbuen står en med navnet Jacob Bartelsen, desuden er hans bomærke indskåret.

I artiklen findes meget mere om Løgager end dette, men du må låne bogen på biblioteket, hvis du blev nysgerrig.

Oda Løgager Andersen 15.08.2020 15:58

"Den 11. oktober 1725: Anders Fredriksen af Løgager med Pas fæster halvparten af Løgager." Hvad betyder "med Pas"?

Oda Løgager Andersen 15.08.2020 15:53

11/10 1725 afgiver Hans Nielsen havdelen af Løgager til Anders Frederichsen, da denne halvdel af den store gård var for vidtløftig for HN. Fæster AF så hele L?

Oda Løgager Andersen 09.08.2020 12:48

Da Hans Nielsen og Anders Frederiksen måtte forlade deres fæste af "Sejl" i 1724 fik de som kompensation fæste af "Løgager". AF var min tip4oldefar.