bliver født tidligt i marts 1730 i Løgager i Them sogn, og hendes far hedder Hans Nielsen. Da Ane Chatrine Hansdatter er blevet døbt i Them kirke den 12. marts 1730, skriver præsten:
D 12 Mart: Hans Nielsen af Løgagger et b: til daaben kaldet Ane Chatrine Skoffoged Gustav Pedersens hustrue af Lÿsbroe bar det. Fadd Anders Fridrichsen af Løgagger, Søren Nielsen og Peder Povlsen af Rustrup, Sidsel
Christensdatter af Sebstrup og Kirsten Jensdatter af Them
Selv om hun egentligt er døbt Ane Chatrine, fortsætter vi her med at kalde hende
Anne Cathrine.
Anne Cathrine Hansdatter bliver nok konfirmeret omkring 1746, men der findes ingen oplysninger om konfirmationen, selv om Them kirkebog
har konfirmationer i bogen frem til 1748.
Den 25-årige Anne Cathrine Hansdatter af Løgager bliver trolovet til Jens Christensen
Elling af Funder Kirke den 13. august 1755 hos præsten i hendes hjemsogn. Præsten skriver i Them kirkebog efter trolovelsen:
D 13 Augusti
trolovet Jens Christensen fra Funder Kirche og Anne Catrine Hansdatter af Løgager forlover Niels Brand af Sepstrup og Peder Pedersen af Bÿschov.
Anne Cathrine Hansdatter og Jens Christensen Elling bliver da også viet i Them kirke den 26. september 1755. Præsten skriver efterfølgende i Them kirkebog:
d 26 Septembr blev Jens Christensen fra Funder Kirche og Anne Catrine Hansdatter af Løgager viede.
Familien Jens Christensen Elling bosætter sig i hans
hjemsogn, som jo er Funder.
Anne
Cathrine Hansdatter bliver i stamtræet mor til Johannes Jensen Elling, som bliver født i november 1756 i Funder Kirkeby. Dette står angivet ved folketællingen i 1787. Johan Jensen Elling dør i Funder Kirkeby lørdag den 12. marts 1836. Præsten angiver efter begravelsen, at Johans far blev 79 år, 3 måneder og 3 uger gammel.
Den 13. januar 1760 bliver Anne Cathrine Hansdatter mor til en datter i Funder Kirkeby, der døbes Sidsel Maria
Jensdatter. Da Anne Cathrine senere får døtre med navnet Sidsel, dør denne Sidsel nok som spæd, uden at præsten har indskrevet begravelsen i kirkebogen.
Anne Cathrine Hansdatter får døbt sin næste datter den 17. maj 1761 i Funder kirke,
og pigen bliver døbt Anne Jensdatter. Anne Jensdatter Elling bliver nævnt i skiftet efter sin far i 1781, hvor det er angivet, at hun er 19 år
gammel. Der vides ikke noget om Anne efter 1781.
Den 27. maj 1764 får Anne Cathrine Hansdatter døbt til sin tredje datter i Funder kirke, og også denne datter bliver døbt Sidsel Jensdatter. Denne Sidsel dør også som spæd.
Anne Cathrine Hansdatter
får nemlig en ny datter i 1767, og denne datter bliver døbt med navnet Sidsel Jensdatter den 25. oktober 1767 i Funder kirke. Sidsel Jensdatter Elling nævnes i skiftet efter sin far i 1781, hvor det angives, at hun er 14 år gammel.
Der vides ikke mere om Sidsel efter 1781.
Anne Cathrine Hansdatter bliver atter mor midt i oktober 1770. Den 17. oktober 1770 får hun døbt en datter i Funder kirke med navnet Maria Kierstine Jensdatter. Som 16-årig bor Marie Kirstine
Jensdatter Elling ved folketællingen i 1787 hos broren Johan Jensen på gården i Funder.
Da Ane Chatrine Hansdatter sætter sin underskrift i forbindelse med Jens Ellings død i 1781.
Anne Cathrine Hansdatter får sin anden søn og sidste barn, der bliver døbt den 22. januar 1775. Den lille dreng døbes med navnet Hans Christian Jensen.
Anne Cathrine Hansdatters ægtemand, Jens Christensen Elling, dør den 7. april 1781 i en alder af 50 år gammel. Da der laves skifte efter ægtemanden den 7. maj 1781,
overgiver Anne Cathrine fæstet til sin ældste søn, Johan Jensen Elling, imod at få ophold på den halve gård, Funder Kirkegaard, med en stue på 3 fag med skorsten, sin seng og klæder, samt at få føde.
Anne Chatrine Hansdatter sætter efterfølgende sin underskrift i Sejlgård Gods’ skiftebog sammen med sin lavværge, Jacob Pedersen af Tollund, og sin søn, Johan Jensen.
Anne Cathrine Hansdatter bliver dog boende hos den ældste søn på gården i Funder, og hun opholder sig der ved folketællingen den 1. juli 1787:
Johan Jensen 30 år Gift Bonde, Gaardbeboer
Dorthe Jensdatter 36 år Gift Hans
kone
Marie Cathrine
5 år Ugift Deres Datter
Anne Cathrine
2 år Ugift Deres Datter
Marie Kirstine
Jensdatter 16 år Ugift Konens søster
Hans Christian Jensen
12 år Ugift Konens bror
Katrine
Hansdatter 56 år Enke Mandens mor
Ved folketællingen den 1. februar 1801 bor Anne Cathrine Hansdatter stadigvæk hos sønnen på gården i Funder, og familien består derfor af følgende, da hun har fået en ny svigerdatter:
Johan Jensen 44 år
Gift Bonde, Gaardbeboer
Mette Rasmusdatter
42 år Gift Hans kone
Anne Marie Johansdatter 15 år
Ugift Hans datter
Maren Johansdatter
13 år Ugift Hans datter
Anne Kirstine Johansdatter
8 år Ugift Hans datter
Jens Johansen
11 år Ugift Hans søn
Thrine Hansdatter
76 år Enke Mandens Moder, Vanfør, Nyder almisse af sognet
Ane Chatrine
Hansdatter dør den 29. januar 1810, og hun begraves den 4. februar 1810 på Funder kirkegård. Ane Chatrine bliver altså 80 år gammel, selv om præsten skriver, at hun blev 81. Da hun er begravet, skriv er præsten
i kirkebogen:
Cathrine Enke eft Jens Elling død den 29 Januar begravet
Hansdatter den 4 Februar at a 81
Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen <- Rasmus Jørgensen <- Anne Marie Jensen Bach <- Mariane Pedersdatter Overgaard <- Anne Cathrine Marie Johansdatter <- Johan Jensen <- Anne Cathrine Hansdatter
Anne Cathrine Hansdatter som indskrevet i Them kirkebog ved dåben i marts 1730. Hun er altså indskrevet som Ane Chatrine Hansdatter.
Nyeste kommentarer
17.11 | 14:53
Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg,...
29.10 | 08:52
Bodil Sørensdatter Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Ch...
29.10 | 08:48
Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71 Søn Niels Sørensen,- død N...
29.10 | 08:15
Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalb...