Lidt om livet i Asferg fra 1700 til 1950

Steen Christensens erindringer fra Asferg og Fårup

Steen Christensen optegnelser baseret på et foto fra Asferg 1944.

Følgende er skrevet af Steen Christensen, som har mange erindringer om livet i Fårup og Asferg fra sin barndom og ungdom. Her er lige lidt om, hvem Steen Christensen er:

Jeg er født på en lille ejendom på Asferg Vestermark i 1948. I dag er adressen Hulvejen 1. Mine forældre lagde al deres købmandshandel ved købmand Clausen i Vestergade. På vejen dertil passerede vi et område med et lille vandhul, en større klynge træer og et lille stråtækt kampstenshus. Man kaldte stedet "Koggelborg". Det gamle kampstenshus lå klods op ad Motofts marker, og har måske tidligere tilhørt Motoft.

Halvdelen af jorden til Hulvejen 1 tilkøbte min fader efter frasalg af jord fra Motoft. Denne jordlod blev kaldt "Mølletoften". Mod nord blev marken afgrænset af Kåt bækken, som umiddelbart derefter løb ud i den hedengangne "Ejstrup mølledam".

Ejstrupvej var min skolevej i 7 år. Jeg er fra en stor skoleårgang. En overgang var vi 28 elever i klassen. I de syv skoleår var der et gevaldigt gennemtræk i klassen på grund af alle de familier, der var ansatte på de forskellige store gårde i Asferg, og alle de gårdmandsfamilier, der flyttede rundt mellem gårdene. Jeg har gået i klasse med børn fra Asferggård, Motoft, Svallinggård (Rønholt), Østervang (Ambasadør i Brasilien), Præstegården (Toft), Cementstøberiet og utallige omliggende ejendomme samt Asferg By

Der ligger i dag en bebyggelse på Ejstrupvej 30, der er opført i min barndom. Ja, min fader "Den bitte murer" har bygget dele af det. I min tidlige barndom husker jeg, at der i dette hus boede et ældre ægtepar "Gammel Rasmus" og "Gammel Rasmuses Kaja".

"Gammel Rasmus" døde inden jeg begyndte i Asferg Skole. Kaja genså jeg kortvarigt en varm sommerdag på Asferg plejehjem, hvor min moder arbejdede i Terapien i begyndelsen af 1980'erne. "A ka it forsto at de ung la det bette barn ha sån no long strømper po i den varm!" - "Jeg kan ikke begribe, at det unge par har givet deres barn lange strømper på i denne varme!". Det lille barn var vort halvandet år gamle adoptivsøn fra Sri Lanka med meget brune ben. Lange strømper i gamle dage kunne udmærket være strikket af brunt garn. Jeg har på fornemmelsen, at det må være Rasmus Jørgensens Kaja.

Koggelborg og Fuglevang

I min barndom har jeg og egnens unger stået på skøjter på det lille tilfrosset vandhul ved Koggelborg. Det lille kampestens hus blev senere benyttet som hønsehus. Det forfaldt for til sidst at blive raget helt ned.

I meget gamle dage gik der en vej ind over Asferg Nygårds gårdsplads til husmandsstedet "Fuglevang". Midt på denne vej lå der tidligere et meget lille hus. I min barndom kunne man stadig se spor af røde teglsten, når der var blevet pløjet.

En sommerdag i ca. 1964, da jeg står og taler med ejeren af Asferg Nygård kommer en ældre herre kørende på en meget gammel knallert. Jeg husker ham i slidt dagligt tøj. Han standsede og begyndte at fortælle os en længere fortælling om sin barndom. Han havde i sin barndom boet i det nu nedrevne hus med sin moder og andre søskende, og kunne fortælle mangt og meget om gøren og laden på egnen. Nu 50 år senere husker jeg ikke alt. Dog husker jeg, at blev fortalt, at der i hans ungdom var leben og glade dage på Koggelborg. altså et samlingssted for områdets natteravne, karle og piger.

Der boede mange originaler på egnen: Den bitte Murer, Mostrup (Holger Rørdams barnebarn), Bitte Karl, Bæk Hans, Stenholt, Manden i fattighuset, Fiskesøren, Sæbehans, Mikkelberg og en gammel enke, der dyrkede grønsager på markerne omkring Nr. 8, som hun solgte på torvet i Randers (Jeg mindes at hun hed Snedker Katrine). En af sønnerne lavede senere autoværksted på grunden. Der var også Kamp (gartner, sygekasse-kassér, ringer og graver). Hans søn Anton Kamp er bidt af gamle Morris Minor 1000.

Mine forældre var tilflyttere til Asferg i 1947 og døde i 2000 og 2003 og ligger nu på Asferg Kirkegård. Deres børn er spredt for alle vinde. Jeg boede der kun i 17 år. [Steen Christensens familie flytter altså til Asferg samme år, som Rasmus Jørgensens datter Karna flytter til Sjælland med ægtemanden og børn.]

Steen Christensen fortæller om livet og menneskene i Asferg ud fra det foto, der stammer fra sidst i 1940'erne.

Rasmus Jørgensen og Kaja

Dengang var Fårup station et jernbaneknudepunkt. Som man kan fornemme på fotoet, var det godt vejr med høj sol. Ungdommen bag hesten har fri fra skole. Bette Karl og Anker Hald har travlt i tørvemosen, de har folk i arbejde. Fotoet viser Rasmus Jørgensen, som har kørt Elin til stationen.

Bette Karl var altid på farten og handlede med alt muligt, så Elin måtte altid fodre dyr, malke og passe børn. På et tidspunkt lignede haven et tilgroet vildnis. Hvad gør Bette Karl? Han køber et par so-grise, sætter elektrisk hegn om haven, og efter kort tid var haven total ryddet for alt, hvad der kunne gro og ædes af en gris. Var der nogen på egnen, der manglede et stykke værktøj, så vidste Bette Karl "Enle lige hvor det kunne lånes" - ofte skulle det så hentes hos Bitte Karl, når man selv skulle bruge det.

Min fars 5 hK elmotor til kværn og tærskeværk kunne Bitte Karl "Enle godt lige låne" til at pumpe vand ud af Asferg mose da det gik hedt til i tørvemosen efter krigen. Lur mig om ikke Bette Karl, Tørve Niels, Fiske Søren og Gammel Rasmus har lavet mange sjove ting før, under og efter krigen.
 
Elins var gift med bette Karl, og hendes børn hed Inger, Aksel, Anders og Kaj. Inger var den ældste og så meget ældre at hun har været babysitter for mig. Elins to første børn, Inger og Anders, som er ca. 3 til 5 år gamle på fotoet, er med på turen, så fotoet må være fra slutningen af 1940’erne. Hun er på vej til eller fra toget. Hun har besøgt eller skal besøge sine forældre. Det foresvæver mig at hun var fra Tindbæk. Dertil kunne man komme tæt på med tog dengang. 

Gammel Rasmus er op i årene og arbejder ikke så meget længere eller har fri fra jobbet. Så Bette Karl har "Enle fåt Gammel Rasmus til at køre dem til og fra toget.". Bag ved fotografen ligger Fårup Kro. Så Rasmus har nok lige haft bundet hest og vogn til et træ lige øst for kroen og været en tur inde i skænkestuen. Der har været god tid, så han er faldet i snak med fotografen, der har taget opstilling ved stationen for at tjene en skilling på at portrættere de rejsende til og fra stationen i det gode søndagsvejr.

En ting er sikkert. Der har ikke været penge mellem dem. Fotografen har fået tilbudt tørv i sække, som Mælkekusken ville kunne levere i Fårup og tage de fremkaldte billeder med tilbage til Asferg. Bette Karl og folk på egnen leverede deres mælk til Fårup Mejeri, som lå meget tæt på kroen.
Bette Karl er ung og tjener godt med penge. Han har lånt eller krejlet sig til en "Jumpe hestevogn" og spændt sin gule Nordbak for. Det var ellers kun normalt gårdmænd, der havde råd til at eje en "Luksus Persontransport vogn”. Bønderne rejste rundt med deres renskurede arbejdsvogne med halm og sække i bunden.

Omkring 1950-52 blev der gevaldig handlet jord på egnen, Min far fordoblede størrelsen af sine marker. Så nu skulle der høstet. Mostrup, Bette Karl og den bette murer købte i fællesskab et tungt skrummel af en "Osborn" selvbinder-høstmaskine. Den skulle trækkes af tre heste. Mostrup var født og opvokset på en stor gård og var ferm til at manøvrere sådan et køretøj. De havde hver en hest. Ja Mostrup havde altså to, for det var ham, der var mælkekusken, som kørte til Fårup mejeri.

Bette Karl krejlede, og min fader var murer på byggepladser i Randers. Mostrup havde sine to heste til sit markarbejde. Men Bette Karl og min far skiftedes til at låne hinandens hest. Til hverdag, når min fader var i Randers, lånte Bette Karl vores hest. Lørdag eftermiddag og søndag lånte min far så Bette Karls hest.

I 1960 solgte min far sin hest og købte en lille bitte hovedrepareret rød traktor (12 HK). Den kunne lige slæbe af sted med selvbinderen, og jeg som kun var 12 år kunne pludselig lave en voksen mands markarbejde. Nu var Bette Karl lidt på den, så han blev også nødt til at sælge sin hest og købe en lille grøn traktor.

Mostrups moder døde, så han flyttede og overtog sit barndomshjem. Hans Ejendom blev købt af en bylandmand fra København. Ved næste valg fik Asferg sin første stemme på Kommunistpartiet. Det vidste vi god besked om, for vi havde sognefogedens søn i klassen. Og snakken gik over hele byen.

Få år efter kom NATO og lagde en rørledning fra Aalborg til Tirstrup hen over alle tre ejendomme. Til alles ærgrelser blev hele Mostrups meget kuperet ejendom eksproprieret til en meget god pris. Så den irriterende kollektivistiske bylandmand blev lige overdænget med penge, som alle på egnen havde undet Mostrup. Men jeg skal da lige love for, at bønderne fik noget at se på, noget som man ellers skulle i biografen for at opleve.

Grunden blev fuldstændig endevendt med store entreprenørmaskiner. Og inden i bakkerne byggede man seks kæmpe store underjordiske ståltanke til brændstofdepot. Området ligger kun 50 -70 meter fra det sted, hvor gamle Rasmus Jørgensen og Kaja boede. Til sidst rodede de jorden tilbage, hvor den tidligere havde ligget, og beplantede hele området med løvtræer. Alle 20 tønder land blev indhegnet med et kraftigt "NATO" hegn. Nu er det et område, hvor alle gårdenes katte kryber under hegnet og går på jagt. Efterhånden er der opstået et helt utroligt fuglereservat.

Nå men jeg ville bare lige fortælle at Gammel Rasmus er fotograferet foran Fårup St. en gang i fyrrerne i en gevaldig fin vogn forspændt Bette Karls Nordbak hest, fordi han skulle køre Bette Karls Elin og børn til toget, så de kunne lave et søndagsbesøg højst sandsynlig til hendes forældre i Tindbæk, eller hvor det nu var det var. Måske skulle de noget helt andet.

Lige efter kroen lå Lægeboligen. Så det kan også være, at hun har været til børneundersøgelse med ungerne på en almindelig dejlig sommerhverdag. Men så skulle børnene bag ved hesten have været i skole. Pjækkeri var et totalt ukendt begreb i 1945.

Det kan jo også være, at det har været lærlinge og butikselever, som har været i banens pakhus og hente ting, der lige var kommet med et godstog fra Randers, Hobro, Mariager eller Viborg. Jo Jo. Fårup Stationsby var en meget driftig by en gang. Det er lige som om, det er gået over nu. I Asferg er alle butikker også væk.

Tak til Steen Christensen

Redaktøren af siden siger hermed 1000-tak til Steen Christensen for at dele sine levende og fantastiske erindringer fra livet i Asferg.

Hvis der er andre læsere af siden, som kan huske andre ting fra livet dengang i Asferg og/eller Fårup, er de meget velkomne til at kontakte mig på email:

henrikmejlby@yahoo.com.

Ricardt Mejlbys erindringer fra Asferg

Også Ricardt Mejlby vil gerne fortælle sine erindringer fra Asferg by i begyndelsen af 1940’erne:

Jeg har læst beretningen af Steen Christensen om Asferg og vil gerne fortælle, hvad jeg kan huske fra min barndom, idet jeg husker lidt derfra.

Jeg er født i 1935, og jeg boede i området som barn, til jeg ca. var 12 år gammel, og vi flyttede til Sjælland. Vi boede mellem Motoft og den bette Snedker, hvor vi var meget tit, og vi legede med hans 3 yngste børn. Birthe var på alder med min storesøster, Jørgen var på alder med mig, og Ejvind var på alder med min bror.

Vi legede tit på Motoft, og vi hjalp somme tider med at trække køer ud og hjem. Markerne lå bagved Koggelborg og helt ned til bækken, hvor vi badede. Der var ikke så meget vand i bækken, så vi lavede en dæmning, så vi kunne opsamle nok vand til at bade i det.

Koggelborg kendte jeg meget godt, for der boede mine bedsteforældre Kaja og Rasmus og min fætter Dines Jørgensen, som var på alder med min søster. Koggelborg var ikke stor. Der var et lille køkken og en nogenlunde stue. Desuden var der et lille kammer på størrelse med køkkenet. Der var ikke indlagt el på Koggelborg, så der var petroliumslamper, og radioen gik ved hjælp af et batteri.

Jeg kan huske, at lynet 2 gange slog ned i huset. Den ene gang smadrede lynet radioen. Den anden gang lavede et lyn 2 huller i væggen mellem køkkenet og det lille kammer.

Bagved huset var der en gedestald gravet ind i bakken, hvor de havde geder og en buk, der lugtede skrækkeligt. Der var en stor have til huset. Der var 2 lange gange, hvor der var en 10-12 moreltræer med mørkerøde moreller. De smagte pragtfuldt, og vi fik lov til at spise alle de moreller, som vi kunne, så der var vi tit ude.

I den lille sø fiskede vi efter karuser, som var en lille fisk.

Da jeg begyndte at gå i skole, skulle vi op gennem Asferg by, hvor der var en købmand, et ismejeri, en brugs og en træskomand. Der var desuden et forsamlingshus, hvor der var indkvarteret tyske soldater, men de var ikke så slemme – dem, der var i Asferg.

I skolen var der 3 lærere. Vi havde en gammel frøken på omkring 60 år. Der var to mandlige lærere til de store klasser.

I kartoffelferien samlede vi kartofler op. Vi var en flok, der gik forbi Koggelborg ned over engene, hvor køerne gik over bækken. Så var der stadigt et lille stykke vej, men vi havde det sjovt.

Huset Koggelborg, som jo desværre ikke findes længere

Oversvømmelser og skøjtebaner

Ricardt Mejlby fortæller endvidere:

Jeg kan også huske, at der var en lille skov ved Ejstrupvej. Der kælkede vi ned mellem træerne og hen over vejen i en vældig fart. På den anden side af vejen endte vi i en dyb grøft. Det var vældigt sjovt, men vi måtte altid have en til at holde vagt, for i teorien kunne der jo komme en bil på vejen.

Chancen for, at der skulle komme en bil, var dog ikke så stor, for det var ikke muligt at købe benzin, så de fleste biler stod inde i staldene.

Jeg kan også huske, at vi var med vores forældre ude at ruske hør. Vi trak høret op med rode og bandt det i neg. De marker, der lå bag vores have, skrånede ned mod vejen, og en vinter lå der meget sne overalt. Da det begyndte at tø, løb vandet ned over vejen og ud på den græsmark, der lå mellem de to veje, så den var helt oversvømmet. Da vandet så frøs til is, blev der en god skøjtebane, hvor vi kunne skøjte og køre med slæde.

På den anden side af den bette snedker boede der en mand, som havde en pony. Den anvendte han til at køre med.

Over for ham gik der en vej på tværs over til den anden vej, som gik til Purhus og Fårup, og den fortsatte lige ud til den store vej til Randers og Hobro.

Da præsten begravede Willads Andersen med familie

Nogle gange tog epidemier livet af mange mennesker og ganske tilfældigt spredt ud over landsbyernes skare af børn, unge og gamle, men det er ikke ofte, at man ser, at en mand, hans hustru og hans datter begraves samme dag.

Den gør man imidlertid i Asferg 1. søndag efter fasten i år 1786. Da begraves nemlig Villads Andersen, hans hustru og hans ældste datter Maren Willadsdatter på en og samme gang. Willads har flere børn, men sygdommen er ikke overstået, og datteren Anne dør kort efter 7½ år gammel, og sønnen Christen kort tid efter igen. Præsten skriver:

1ste Søndag i fasten Willas Andersen,
hans kone og ældste datter Maren
jordet i een grav, manden 44½ aar
konen 53 aar Datteren 17½ aar gl

Sønnen Anders Willadsen lever dog videre i Asferg, så familien er ikke helt udslettet, og Anders lever herefter et aktivt liv i byen. Familien har vist gården på matrikel 14 i Asferg.

Lille Christen Nielsen, som blev slået ihjel mellem Helsted og Randers

Præsten i Asferg skriver torsdag den 30. oktober 1783 en interessant historie [opslag 67], hvor man dog kun får oplyst resultat, men desværre ikke får ret meget at vide om historien bag. Blev han myrdet, eller var det et lyn, som tog livet af ham. Så vidt jeg kan læse, står der:

Asferg   
Torsdagen d: 30te Octob: er lille Christen
Nielsen /: som blev ihielslagen Imel[lem]
Randers og Helsted :/ begraved 31 Aar gl -

Er der en af denne sides læsere, der kender historien om, hvad der skete med lille Christen Nielsen imellem Helsted og Randers, før han blev begravet i Asferg? Anden juledag i 1783 begraves afdøde Christen Nielsens lille datter.

Gårdmanden Jacob Rosborg i Asferg

I Personalhistorisk Tidsskrift 98. årg. 16. række, 6. bind, 1978, skriver Erik Broch historien om Rosborg-slægten, som stammer fra Hans Nielsen Rosborg, der dør 1687 som fæster af Rosborg i Mønsted sogn.

I 4. slægtsled er der en af disse Rosborg-mænd, som er interessant for denne side – den ene bliver nemlig gårdmand i Asferg. Broch skriver om ham:
Jacob Rosborg (Munch) er født i 1793 på Østergaard og fremstillet i Vellev den 8. november 1793. I 1817 er han forpagter på Skjern. I 1823 er han gårdejer i Asferg. Han bliver gift den 2. juni 1820 i Skjern med Frederikke Juliane Sass, som er født på Clausholm Mølle den 6. august 1794 og død i Asferg den 5. januar 1842. Hun var tidligere gift den 27. februar 1817 med Hans Borch Thorsen.
[Hentet fra Julius Husum: Stamtavle over slægterne Thorsen, Sass, Rosborg og Husum, Randers 1912 samt Dansk Slægtsforskning, Kjellerup 1963-65.

Det er ligesom den plads, der levnes til Jacob i artiklen.

Tragedien på Kousted Mark

Læs også på siden Historiske Kousted historien om Herman Laursen, der frøs ihjel på Kousted Mark med sin søn. Herman var nok fra Fårup, da historien er i Fårups kirkebog i Randers Amt.

Konfirmerede drenge og piger i Asferg og Fårup kirke 1805

Asferg-Fårup kirkebog har på opslag 120 en liste over de drenge og piger, der allerede er konfirmeret i de to sogne i 1805, dvs. børnene er født ca. 1788 og 1789, da de fleste er 16 til 17 år gamle.

Søren Thomasen af Asferg               mangler
Jens Michelsen af Fårup                    mangler
Søren Povelsen af Ørrild                   mangler
Thomas Jensen af Ørrild                   mangler
Christen Jensen af Asferg                 17 år
Christen Christensen af Fårup            17 år
Dorthe Andersdatter af Ørrild            16 år
Kirsten Andersdatter af Asferg          16 år
Christiane Christensdatter af Asferg    mangler
Maren Andersdatter af Kåtrup           16 år
Maren Pedersdatter af Fårup             16 år
Kirsten Christensdatter af Ørrild          15 år
Bodil Christensdatter af Asferg           16 år
Maren Sørensdatter af Fårup             17 år
Niels Knudsen Hørbye af Kåtrup         17 år

På opslag 121 er der yderligere 4, men deres navne kan ikke læses. En er fra Tollestrup i Asferg, en er fra Ørrild og en er fra Kjellerup.

Matrikelkortene fra Fårup og Asferg

På siden Matrikelkort og kort får du en vejledning i at downloade disse fantastiske kort fra Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside. De ældste, dvs. dem fra ca. 1814 er i særdeleshed interessante, fordi gårdmændenes navn er skrevet på kortene - og ofte kan man følge en gård over 20 år.

Her er de navne, jeg har fundet på kortene fra Asferg og Fårup:

Asferg, Tegnet 1780, opdateret ?

Jens Andersen, Jens Christensen, Jens Gregersen, Rasmus Andersen, Søren Nielsen, Niels Nielsen, Hans Nielsen, Peder Dinesen, Peder Gregersen, Niels Andersen, Peder Pedersen, Jørgen Thomsen, Pastor Meyer, Niels Christensen, Lars Jensen, Christen Pedersen, Søren Jensen, Jens Nielsen i Buurhuuset, Anders Gram, Jens Hellesen, Jens Madsen, Lars Sørensen, Christen Christensen, Jens Pedersen, Mads Jacobsen, Jesper Christensen, Anders Sørensen, Peder Jensen (Eistrup Mølle), Niels Blegvad, Jens Nielsen Beeg, Christen Krag, Christian Christensen, Søren Tomsen, Knud Christensen, Niels Krag, Christen Jørgensen, Anders Villadsen, Villads Andersen, Tom Jørgensen, Peder Larsen, Tommads Jørgensen, Peder Blegvad, I. Ibsen (Svallinggaard), Søren Gabrielsen, Niels Mogensen, Chr. Blegvad, Michel Jensen, Jens Olesen, Søren Bagge

Fårup ved Randers, Tegnet 1785, opdateret 1816

Nok 1785: Selvejere: Christen Gregersen, Jens Haurbo [Harboe], Michel Moet [Moht], Peder Kieldsen, Peder Gregersen, smeden i Bielit, Christen Huusen, Christen Andersen og Lars i Puurhuuset. Andre: Christen Lauritzen, Christen Thÿgesen, Thomas Christensen, Peder Syndergaard, Lauritz Klit.

På selve kortet: Peder Jensen Møller, Christen Haarboe, Mikkel Moet, Lars Flade, Christen Pedersen Søndergaard, Søren Pedersens enke, Anders Sørensen Dyrbye, Peder Pedersen Klit, Jacob Skiøt, Jens Husum, Peder Husum, Mikkel Christensens enke, Jens Christensen Møller, Jens Nielsen, Anders Christensen, Peder Nielsen, Skolelærer Niels Pedersen, Søren Pedersen

Folk i Asferg og Fårup kirke fra andre byer - del 1

Bemærk: Præsten i Asferg omskriver ofte Christen med Chræn, men det er et og samme navn, men mest ofte skriver han Chræn eller Kræn for ”Christensen”.

Bemærk også, at Asferg i den gamle 1757-kirkebog ofte indeholder navngivning på himmerlandsk i modsætning til byerne sydvest derfor. Det vil sige, at Christen Nielsen Povelsen er søn af Niels Povelsen. Men han kan også blive kaldt Christen Nielsen [hvor Nielsen er patronym] eller Christen Povelsen [hvor Povelsen er et slags efternavn] af præsten eller degnen. Men Christen Knudsens søn, Christen, kaldes ofte for ”lille Christen Knudsen”, indtil faren dør, hvorefter Christen Christensen Knudsen kun kaldes Christen Knudsen. Så himmerlandsk navngivning er ikke altid lige let at arbejde med – faktisk ret besværligt!

Folk fra Fårup
24 p Trin 1780: Hustruen til Christen Andersen af Fårup er gudmor, da Niels Jensen af Kåtrup i Asferg sogn får døbt datteren Bodil Nielsdatter. Pigen bliver begravet 11 uger gammel.
Fastelavnssøndag 1786: Hustruen til Peder Klit af Fårup er gudmor, da ? [= Niels Jensen] af Kåtrup i Asferg sogn får døbt sønnen Christen [Nielsen ?]. Del-gudmor er en datter af Christen Gregersen af Fårup. Fadderne er Anders Jensen, Peder Rasmussen og Peder Søndergaard af Kåtrup.
Den 25. maj 1814: Anders Christensen af Østergaard i Fårup er fadder, da Niels Andersen Svingelberg af Asferg og Dorthe Harboe [skrevet Haboe] får døbt datteren Maren Nielsdatter Svingelberg.
Den 25. april 1816: Hustruen til kirkesanger Niels Pedersen af Fårup er fadder, da Knud Christensen af Asferg og Kirsten Jensdatter får døbt sønnen Jens Christian Knudsen.
Den 3. september 1816: Maren Sørensdatter, som er gift med gårdmand Anders Christensen af Østergård i Fårup, er fadder, da Jens Pedersen af Kåtrup og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Christen Jensen. Andre faddere er gårdmænd Christen Pedersen Klit, Christen Pedersen Søndergaard og Anders Christensen af Fårup.
21 p Trin 1818: Christen Søndergaard, Anders Christensen og Niels Andersen af Fårup er faddere, da gårdmand Jens Pedersen og Maren Nielsdatter af Kåtrup får døbt datteren Maren Jensdatter.
22 p Trin 1818: Kirkesanger Niels Pedersens hustru af Fårup er fadder, da gårdmand Peder Jensen Ørild og Maren Christensdatter af Asferg får døbt datteren Inger Pedersdatter Ørild.

Folk fra Ejstrup, Purhus og Asferg sogn
Fastelavnssøndag 1782: Christen Collerup af Asferg er fadder, da Niels Olgersen [Algersen] af Fårup får døbt sønnen Jens Nielsen. Thomas Christensens datter af Faarup er del-gudmor. Faddere er Oluf Bierregaard, Mikkel Harboe [skrevet Horboe] og Christen Andersen, alle af Fårup.
Den 12. marts 1782: Christen Knudsen bliver begravet 82 år gammel.
Den 9. august 1782: Gårdmand Thomas Jørgensen af Asferg bliver trolovet i Vindbylund i Gjerlev sogn til Anne Troelsdatter. De bliver viet i Gjerlev kirke, og denne indgang er fra Gjerlev kirkebog.
Den 5. oktober 1785: Christen Knudsens enke begraves 86½ år gammel.
22 p Trin 1786: Da Laurits Andersen af Purhus får døbt datteren Anne Marie Lauritsdatter, er fadderne Christen Lang af Svallinggaard, Jørgen Møller og Christen Møller af Asferg.
Den 7. november 1815: Værtshusholder i Purhus, Jens Nielsen Husum og Maren Pedersdatter, får en dødfødt søn.
Den 21. april 1816: Hans Nielsen af Asferg er fadder, da Søren Sørensen og Margrethe Nielsdatter af Fårup får døbt sønnen Niels Sørensen.
Den 16. august 1816: Maren Nielsdatter af Asferg er fadder, da Niels Pedersen og Maren Mortensdatter af Fårup får døbt sønnen Christen Nielsen.
24. p Trin 1817: Niels Nielsen af Asferg står fadder, da Søren Sørensen og Margrethe Nielsdatter i Faarup får døbt sønnen Jens Sørensen.
Den 11. marts 1818: Niels Nielsen og Hans Nielsen af Asferg er faddere, da Severine Sørensdatter af Fårup får døbt en uægte søn med navnet Søren Jensen. Udlagt barnefar er Jens Jacobsen af Hastrup i Spentrup sogn.
Den 13. januar 1821: Mads Jakobsens tjenestepige, Karen Jensdatter af Asferg, er gudmor, da Thomas Jensen og hustru Mette Sørensdatter af Ørrild får døbt sønnen Anders Thomasen.
Den 19. december 1821: Tjenestekarl Anders Byrialsen er udlagt barnefar, da Cathrine Christensdatter, som tjente i Purhus, får hjemmedøbt sønnen Christen Andersen på fødselsdagen. Hun er nu hos Peder Tollestrup i Ejstrup. Drengen dør 2 dage efter fødslen.
Den 14. juni 1823: Birgitte Andersdatter af Asferg gudmor, og Willads Andersen af Asferg er fadder, da Christen Laursen, som pt. er tjenestekarl hos Niels ? af Kousted, får døbt sønnen Anders Christensen i Fårup.
Den 1. marts 1824: Ane Nielsdatter af Asferg er del-gudmor, da gårdmand Jens Poulsen og Maren Nielsdatter af Ørrild får døbt sønnen Povel Jensen. Faddere er Jens Willadsen, Niels Christensen og Anders Gram af Ørrild.
Den 23. marts 1824: Husmand og snedker Jørgen Jakobsen af Asferg får døbt sønnen Jakob Jørgensen i Fårup kirke, fordi hustruen, Sophie Pedersdatter, for tiden opholder sig i Fårup.
Den 27. maj 1832: Christiane Christensdatter, som er tjenestepige hos pastor Jørgensen i Asferg, er gudmor, da Anders Jensen Smed og Karen Christensdatter af Fårup får døbt sønnen Jens Andersen Smed.
Den 9. juni 1832: Søren Hærup af Ejstrup i Asferg sogn er fadder, da tjenestepige Sophie Pedersdatter hos enken efter Christen Gram af Ørrild får døbt sønnen Peder Sørensen. Udlagt barnefar er tjenestekarlen Søren Nielsen Eslas hos Ole Rousing af Asferg.
Den 15. november 1868: Anne Cathrine, som er gift med Peder Christian Knudsen af Asferg Østerhede, er gudmor, da murer Laus Jensen og hustru Agathe Hansen af Fårup får døbt sønnen Jens Jensen Knudsen.
Den 5. juli 1868: Tjenestekarlen Søren Olesen af Ejstrup i Asferg sogn udlægges til barnefar, da tjenestepigen Nielsine Andersen hos Anders Blomberg på Ørrild Mark får døbt sin uægte søn for Anders Sørensen.

Folk fra Ørrild
Den 11. juni 1766: Skræddersvenden Andreas Pedersen af Hørby bliver viet til Maren Jensdatter af Ørrild. Kort derefter får Anders Pedersen af Ørrild datteren Kirsten Andersdatter, hvorefter han senere kaldes Anders Hørbye. Hans søster er fadder i 1769.
15. p Trin 1766: Mads Arvesen af Ørrild bliver trolovet til Anne Jensdatter af Fårup. Senere kaldes han hyrden Mads Arvesen.
Den 27. august 1780: Niels Pedersens kone af Ørrild er gudmor, da Christen Andersen i Fårup får døbt datteren Maren Christensdatter. Niels Jensens kone af Kaatrup går med.
2. søndag efter påske 1784: Niels Pedersens kone af Ørrild er gudmor, da Peder Gregersen i Faarup får døbt datteren Anne Pedersdatter. Christen Gregersen af Faarup er fadder.
4 p Trin 1786: [Kirsten Pedersdatter], snedkerdatter i Ørrild, er del-gudmor, da Mikkel Moth i Faarup får døbt sønnen Giermann Mikkelsen Moth. Christen Gregersen, Peder Søndergaard og Jens Harboe i Faarup er faddere.
20 p Trin 1787: Da Anders Gram får døbt datteren Giertrud Andersdatter Gram, er gudmor Skraue Møllerens kone, mens Anders Møllers datter i Nye Møller er del-gudmor. Faddere er Christen Gram, Peder Raj samt Povel Sørensen, alle af Ørrild.
Septuagesima 1788: Da Peder Rai i Ørrild får døbt sønnen Jens Pedersen Rai, er gudmor Anders Grams kone, mens del-gudmor er Niels Pedersens kone. Faddere er Niels Pedersen, Christen Gram og Niels Gregersen, alle af Ørrild. Jens begraves ¾ år gammel.
Den 11. august 1789: Ungkarl Anders Nielsen bliver viet til enken Kirsten Christensdatter af Ørrild.
Den 15. oktober 1816: Jens Willadsen af Ørrild er fadder for Jens Nielsen Husum af Purhus og Maren Pedersdatter, da deres søn døbes Niels Jensen Husum.
Den 6. december 1819: Jens Willadsen og Anders Gram af Ørrild står faddere for Jens Nielsen [Husum] og Maren Pedersdatter, da deres søn døbes Søren Jensen [Husum].

Folk fra Kousted
Den 30. juli 1757: Jens Guifars datter Anna [Jensdatter Guifar] af Kousted står del-gudmor, da Peder Christensen Snidker får døbt sønnen Peder Pedersen.
Septuagesima 1760: Anders Bagge fra Kousted står fadder, da Ole Bierregaard i Faarup får døbt datteren Bodel Olesdatter Bierregaard.
Den 14. marts 1761: Jens Guifars datter, Anna Jensdatter Guifar, af Kousted står del-gudmor, da Niels Jensen i Ørrild får døbt datteren Mette Nielsdatter.
Den 19. juli 1762: Niels Christensen Guifar fra Kousted troloves og vies til Maren Sørensdatter i Faarup.
Den 8. maj 1763: Niels Christensen Guifars hustru fra Kousted står del-gudmor, da Niels Andersen Guifar [i Asferg] får døbt datteren Kirsten Nielsdatter Guifar.
Den 12. oktober 1765: Anders Guifars kone af Kousted er gudmor, da Ole Bieregaard i Faarup får døbt sønnen Anders Olesen Bieregaard. Peder Guifars kone af Kousted fulgte med. Fadderne er Michel Bieregaard, Christen Klit, Peder Kieldsen og hans kone, alle af Faarup.
Den 4. oktober 1778: Søren ?s hustru fra Kousted er gudmor, da ? ?  får døbt sønnen Peder ?. Fadderne er Jens Andersen, Niels Snedker og Mikkel Sørensen, alle fra Eistrup. Fadderne er Mads Christensen [skrevet som Kræn], Christen Møller og Niels Blegvad af Asferg.
Den 2. juni 1782: Hustruen til Christen Steinsgaard fra Kousted er gudmor, da Anders Gram får døbt sønnen Anders Andersen Gram. Del-gudmor er Niels Moths datter, Bodil [Nielsdatter Moth], fra Husumgaard.
1. søndag i Advent 1783: Christen Steensgaard fra Kousted er fadder, da Anders Gram får døbt sønnen Niels Andersen Gram.
9 p Trin 1788: Eylers hustru fra Kousted, dvs. hustruen til Eiler Gudfar, er gudmor, da Søren Snedker får døbt datteren Maren Sørensdatter. Del-gudmor er Søren Snedkers søster. Faddere er Anders Gram og Peder Snedker fra Ørrild samt Thomas Christensen fra Faarup.
Fastelaunssøndag 1789: Hustruen til Niels Gudfar fra Kousted er gudmor, da Christen Nielsen Møller i Asferg får døbt datteren Bodild Christensdatter Møller.
Søndagen efter jul 1789: Da Søren Snedker får døbt datteren Kirsten Sørensdatter, er del-gudmor en søster fra Kousted til hans hustru. Pigen er vist tvilling til broren Anders Sørensen. Søren Snedkers søster fra Tørring er gudmor. Faddere er Anders Gram, Povel Sørensen og Peder Rai, alle af Ørrild.
23 p Trin 1790: ? [Niels] Gudfars kone fra Kousted er gudmor, da Niels ? [= Niels Pedersen] i Asferg får døbt datteren Maren Nielsdatter. Fadderne er Jens Pedersen, Jens Ørild, Christen [Nielsen] Møller og Niels Møller, alle af Asferg.
Den 9. april 1792: Da Niels [Christensen] Krag og Maren Sørensdatter får døbt sønnen Christen Nielsen Krag, er gudmoren ”provstinde Maren ? af Kousted, hvis datter af Kondrup stod for ”??  Hans Christian Faber er dog gift med Hylleborg Stein, så mærkelig indførsel i Asferg kirkebog!.
Den 14. februar 1796: Eilers kone i Kousted [må være hustruen til Eiler Guifar] er gudmor, da Niels Pedersen Blegvad og Karen Christensdatter i Asferg får døbt datteren Karen Nielsdatter Blegvad. Del-gudmor er Mads Olesens kone i Hannest. Faddere er Niels Kragh, Christen Møller og Søren Bager, alle af Asferg.
Aug/Sep 1798: Maren Christensdatter af Kousted er gudmor, da Jens Andersen og Dorthe Gregersdatter. Mette Pedersdatter af Asferg er del-gudmor. Faddere er Peder Arnt , Jens Olesen og Jens Gregersen af Asferg.
Den 22. oktober 1799: Eiler [Guifars] kone i Kousted er gudmor, og Niels Gudfars kone i Kousted er del-gudmor, da Niels Christensen Kragh og Maren Sørensdatter i Asferg får døbt datteren Maren Nielsdatter Kragh. Faddere er Niels Blegvad, Christen Møller og John Andersen af Asferg.
Den 29. juni 1817: Ane Kathrine Christensdatter af Kousted er fadder, da Jens Christensen Huusum og Maren Nielsdatter af Fårup får døbt sønnen Christian Peder Jensen Huusum.
23 p Trin 1818: Niels Christians hustru af Kousted er gudmor, og Niels Christian selv fadder, da boelsmand Jens Nielsen Bing og Ane Sørensdatter på Asferg Mark får døbt datteren Kirsten Marie Jensdatter Bing. Margrethe Jensdatter af Ejstrup er del-gudmor.
Almindelig bededag 1820: Peder Dahlgaards kone af Kousted er gudmor, da gårdmand Anders Christensen og hustru Maren Sørensdatter Geert af Fårup får døbt sønnen Christen Dinesen Andersen.
Den 13. januar 1821: Niels Christian Nielsens datter, Ane Sophie Nielsdatter af Kousted, er gudmor, da [skrevet Thomads] Thomas Jensen og hustru Mette Sørensdatter af Ørrild får døbt sønnen Anders Thomasen. Lars Sørensen, som tjener hos Jens Foged af Kousted er fadder.
2. påskedag 1822: Hustruen til Jens Gudfer af Kousted er gudmor, da gårdmand Christen Christensen Kollerup og Maren Nielsdatter af Asferg får døbt sønnen Christen Christensen.
Den 14. juni 1823: Ane Sophie Nielsdatter af Kousted er delgudmor, og Niels Christian Nielsen af Kousted er fadder, da Christen Laursen, som pt. er tjenestekarl hos Niels ? af Kousted, får døbt sønnen Anders Christensen i Fårup.
Den 1. marts 1824: Hustruen til Jens Guifar af Kousted er gudmor, da gårdmand Jens Poulsen og Maren Nielsdatter af Ørrild får døbt sønnen Povel Jensen.
Den 3. september 1837: Enkemand og husmand Peder Sørensen Ahrendt af Kousted bliver trolovet til pigen Bodil Iversdatter, som tjener i Asferg præstegård.
Den 14. november 1912: Ane Kathrine Pedersen af Asferg, der er født i Terp i Kousted sogn, bliver viet til ungkarl Julius Christiansen af Asferg.

Folk fra Hvidsten
Den 8. august 1773: I Asferg bliver enkemanden Søren Madsen fra Hvidsten viet til Kirsten Mikkelsdatter af Asferg.
Den 19. juli 1791: Ane Andersdatter af Hvidsten er gudmor, og Christen Nielsen af Hvidsten er fadder, da Søren Pedersen og Ane Andersdatter af Fårup får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Den 18. november 1816: Gårdmand Mogens Pedersen af Hvidsten er fadder, da Søren Jakobsen og Bodil Pedersdatter får døbt sønnen Lauritz Peder Sørensen.

Folk fra Råsted
Den 31. august 1760: Søren Vinthers hustru fra Hedegaard i Raadsted sogn er gudmor, da Niels Andersen Guifar i Faarup får døbt sønnen Anders Nielsen Guifar.
Den 2. maj 1779: Smedens datter af Raadsted er fadder, da Niels Snedker i Eistrup får døbt sønnen Niels Christian Nielsen.
[brændt] juni 1779: Hustruen til Jens Flede [Flade] af Raasted er gudmor, da Christen ? får døbt sønnen Laurs Christensen. Blandt fadderne kan læses Christen Gregersen og Laurs Klit, så det må være i Fårup kirke.
Den 29. juni 1779: Knud Jensen [Hald] af Raasted vies til Anne Nielsdatter af Faarup.
2 p Trin 1783: En datter af Jens Flade fra Rosted [Raasted] er del-gudmor, da Christen Flade i Faarup får døbt datteren Anne Christensdatter Flade. Gudmor er Christens søster, der er bødkerkone i Randers.
? p Trin 1783: Da Christen Andersen i Faarup får døbt sønnen Anders Christensen, er del-gudmor hans kone, [Else Nielsdatter]s søster fra Raasted. Peder Kliths kone i Faarup er gudmor, mens Christen Gregersen, Niels Andersen og Peder Søndergaard i Faarup er faddere. Christen Andersen dør nok, og hustruen gifter sig med Dinis [Dinnes] Christensen, hvor børnene er i 1787 som børn af 1. ægteskab.
Den 26. marts 1814: Maren Jensdatter af Råsted er gudmor, da Søren Jakobsen og Bodil Pedersdatter får døbt datteren Else Sørensdatter.
Den 19. december 1909: Kirstine Marie Thygesen af Råsted sogn er gudmor, og ungkarl Karl Christensen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da husmand Niels Christian Thygesen og Mouridsine Christine Jensen af Østerhede får døbt sønnen Theodor Hjalmer Thygesen.
Den 14. november 1912: Husmand Peder Christian Pedersen af Råsted er forlover, da Ane Kathrine Pedersen af Asferg, der er født i Terp i Kousted sogn, bliver viet til ungkarl Julius Christiansen af Asferg.

Folk fra Vester Kondrup og Øster Kondrup - Vester Kondrup er i Råsted sogn, mens Øster Kondrup er i Gjerlev sogn
Den 14. marts 1761: Christen Bødkers datter, Maren Christensdatter, af Vester Kondrup er gudmor, da Niels Jensen af Ørrild får døbt datteren Mette Nielsdatter.
Den 19. juni 1770: Christen Nielsen af Kondrup skriver under, da ? ? af Kousted bliver trolovet til Giertrud Jensdatter af ?. Den anden forlover er Peder Nielsen af Blegvad.
6. juli 1770: Enkemanden hr. Andreas ? af Kondrup bliver trolovet til Maren Christensdatter af Asferg. Underskrifter fra Christen Rasmussen og Peder Larsen.
2 p Epiph 1779: Christen Rasmussen af Kondrup er fadder, da Jens Knudsen Møller af Ejstrup får døbt sønnen Jørgen Jensen Møller.
Den 2. juni 1782: Christen Rasmussen af Vester Kondrup er fadder, da Anders Gram får døbt sønnen Anders Andersen Gram. Andre faddere er Anders Møller fra Nye Mølle og Niels Moth af Husumgaard.
1. søndag i Advent 1783: Christen Rasmussen af Kondrup er fadder, da Anders Gram får døbt sønnen Niels Andersen Gram.
9 p Trin 1787: Clemmens kone af Øster Kondrup i Gjerlev sogn er gudmor, da Thomas Jørgensen af Asferg får døbt sønnen Jørgen Thomsen. Degnens kone i Asferg er del-gudmor. Fadderne er Anders Willadsen, Niels Møller og Jørgen Møller af Asferg. Thomas Jørgensens familie har vist matrikel 13 i Asferg.
13 p Trin 1787: Christen Bergvads datter fra Vester Kondrup er gudmor, da Christen Møller i Asferg får døbt sønnen Søren Christensen Møller. Del-gudmor er Mads Kræns [Christensens] datter af Asferg. Fadder er Christen Povelsen, Niels Møller og Niels Bergvad af Asferg.
Fastelaunssøndag 1789: Christen Skræders kone fra Vester Condrup er gudmor, da Christen Nielsen Møller i Asferg får døbt datteren Bodild Christensdatter Møller.
Den 7. juli 1789: Enkemanden Esper Christensen af Vester Kondrup vies til Anne Hermandsdatter af Ørrild.
Den 15. oktober 1792: Christen Skræders kone fra Kondrup er gudmor, da Niels Jensen og Mette Jørgensdatter i Asferg får døbt datteren Ane Nielsdatter.
Den 20. oktober 1793: Jens Skræders kone i Kondrup er gudmor, da Niels Pedersen Blegvad og ? Christensdatter får døbt sønnen Peder Nielsen Blegvad. Gudmor er mandens søster fra Blegvad. Faddere er Christen Povelsen Nielsen, Anders Villadsen og Niels Krag, alle fra Asferg.
Den 14. september 1795: Karen Christensdatter af Kondrup, datter af Christen [mangler], er del-gudmor, da Søren Bonde og Birthe Olesdatter i Kaattrup får døbt datteren Mariane Sørensdatter Bonde. Gudmor er ?. Faddere er Peder Rasmussen, Peder Syndergaard og Christen Roug, alle af Asferg.
Den 31. juli 1798: Karen Christensdatter af Kondrup er gudmor, da Søren Nielsen og Maren Andersdatter i Asferg får døbt sønnen Niels Sørensen. Del-gudmor er Else Christensdatter af Asferg.
Den 8. maj 1814: Christen Skræder i Kondrup står fadder, da Søren Jakobsen og Bodil Pedersdatter får døbt datteren Else Sørensdatter.
Den 18. november 1816: Tjenestepigen Johanne Andersdatter fra Kondrup står gudmor, da Søren Jakobsen og Bodil Pedersdatter får døbt sønnen Lauritz Peder Sørensen.
Den 8. februar 1820: Christen Skræders hustru, Marie, af Kondrup står gudmor, da Søren Gabrielsen og Johanne Andersdatter får døbt sønnen Anders Sørensen. Faddere er bl.a. Christen Skræder og Christensen Andersen af Kondrup.

Folk fra Nørre og Sønder Onsild
Den 21. marts 1759: Las Jacobsens kone fra Synder Onsild står fadder, da Gregers Christensen får døbt sønnen Niels Gregersen. Blandt fadderne er Niels Andersen Guifar og Christen Pedersen Huusum i Faarup. Moren til den lille dreng, Malene Nielsdatter, begraves 3 uger derefter.
Den 20. marts 1763: Enkemanden Johann Pedersen fra Onsild troloves og vies til Anna Christensdatter i Faarup.
19 p Trin 1785: Peder Lassens enke fra Sønder Onsild er gudmor, da Anders Gram i Ørrild får døbt datteren Dorethe Marie Andersdatter Gram.
Den 13. juni 1792: Jens Mortensens kone af Sønder Onsild er gudmor, da Niels Pedersen og M? ? får døbt datteren Johanne Nielsdatter.
Den 19. juni 1796: Søren Christensen Smed af Nørre Onsild vies til Dorthe Pedersdatter af Faarup.
1 p Pasch 1798: Smedens kone i Nørre Onsild [dvs. Søren Christensens kone Dorthe Pedersdatter] er gudmor, da Christen Pedersen og Maren Pedersdatter i Fårup får døbt sønnen Peder Christensen. Christen Klits kone er del-gudmor. Faddere er Christen Gregersen, Søren Pedersen og Peder Kieldsen, alle af Fårup.
Den 3. september 1816: Smed og gaardmand i Nørre Onsild, Søren Christiansens hustru, Benedicte Jensdatter, står gudmor, da Jens Pedersen og Maren Nielsdatter i Kaatrup får døbt sønnen Christen Jensen.

Folk fra Sem sogn
Den 2. december 1763: Laurs Svendsen fra Siem er fadder, da Michel Hoerboe [= Michel Christensen Harboe] i Faarup får døbt datteren Maren Michelsdatter Harboe.
Den 11. juni 1774: Laurs Svendsens hustru fra Siem [dvs. Dorthe Christensdatter] er gudmor, da lille Christen Knudsen [= Christen Christensen Knudsen] i Asferg får døbt sønnen Christen Christensen. Del-gudmor er Mikkel [Christensen] Harboes datter, Anne Michelsdatter [Harboe], fra Faarup.
Den 11. juli 1779: Laurs Svendsens hustru af Sem, dvs. Dorthe Christensdatter, er gudmor, da Peder Klit af Fårup får døbt sønnen Peder Pedersen Klit. Mikkel Harboes datter, Anne Harboe, går med.
Den 6. juni 1799: Karen Pedersdatter af Sem er gudmor, dvs. Dorthe Christensdatters svigerdatter, da Peder Kondrup og Ane Christensdatter får døbt sønnen Christen Pedersen Kondrup. Ane er måske en søster til Christen Christensen Knudsen?
2. påskedag 1822: Jens Kollerup af Sem er fadder, da gårdmand Christen Christensen Kollerup og Maren Nielsdatter af Asferg får døbt sønnen Christen Christensen.

Folk fra Hem sogn
2. påskedag 1822: Ole Kollerup af Hem er fadder, da gårdmand Christen Christensen Kollerup og Maren Nielsdatter af Asferg får døbt sønnen Christen Christensen.

Folk fra Vester Tørslev
6. søndag efter påske 1781: Hr. Horreboes [Harboe] [tieneste]pige Kiersten fra W. Tørslew står gudmor, da Jens Sørensen i Asferg får døbt sønnen Søren Jensen.
Den 7. juli 1782: Hustruen fra W. Tørsleff Mølle er gudmor, da Jacob Jensen får døbt sønnen Jørgen Jacobsen. Del-gudmor er Anders Jensens hustru i Kaatrup. Fadderne er Niels Møller, Peder Jensen og Christen [Nielsen] Møller, alle af Asferg.

Folk fra Øster Tørslev
Den 4. februar 1790: Enkemand Søren Sørensen af Øster Tørslev bliver viet til Karen Nielsdatter af Asferg.

Folk fra Dyrby, Randrup og Gassum sogn
Den 19. marts 1768: Hustruen til Jens Søndergaard af Dyrby i Gassum sogn er del-gudmor, da Peder Søndergaard af Fårup får døbt sønnen Jens Pedersen Søndergaard.
Den 4. juni 1781: Christen Nielsen fra Randrup er fadder, da Christen Nielsen Randrup i Kaatrup får døbt datteren Johanne Christensdatter Randrup.
4 søndag efter påske 1785: Søren Mikkelsens datter fra Gassum er gudmor, da Jens Sørensen får døbt sønnen Niels Jensen. Søren Bagges datter af Asferg er del-gudmor.
Søndagen efter jul 1789: Christen [Nielsen]?s hustru fra Randrup er gudmor, da Søren Snedker får døbt sønnen Anders Sørensen. Andre læsbare faddere er Giertrud Klit, Christen Husum og Mikkel Moth af Faarup. Drengen er vist tvilling til søsteren Kirsten Sørensdatter.
Den 19. juli 1791: Karen Nielsdatter af Randrup er del-gudmor, og Christen Nielsen af Randrup er fadder, da Søren Pedersen og Ane Andersdatter af Fårup får døbt datteren Karen Sørensdatter.
Den 1. marts 1818: Maren Nielsdatter Ove, som er datter af Niels Ove af Dyrby, er del-gudmor, da Mette Marie Christensdatter på Asferg Mark får døbt sin uægte datter for Anne Marie Nielsdatter. Niels Ove er selv fadder. Udlagt barnefar er Niels Nielsen af Dyrby i Gassum sogn. Moren er nu hjemme hos sin far, Christen Arent på Asferg Mark. Jordemoderen var Mette Knudsdatter.
Den 20. september 1821: Pigen Dorthe Nielsdatter af Gassum er gudmor, da smed Jacob Jensen Thorup og Anne Pedersdatter Møller af Asferg får døbt sønnen Erich Frysenberg Thorup.
Den 6. marts 1837: H. A. Møller af Randrup i Gassum sogn er forlover sammen med Peder Blegvad, da Søren Kaas, som tjener hos enken madame Borberg på Svallinggaard, bliver trolovet til Ane Kirstine Christensdatter.
Den 28. marts 1913: Gårdejer Ivar Christian Pedersen af Fårup, der er født i Gassum sogn i 1885, bliver viet til Margrethe Jensen af Kåthede. Hans far er forhenværende høker Jens Christian Pedersen af Gassum.

Folk fra Mariager
Den 15. juli 1759: Niels Pedersen af Hou i Mariager sogn bliver viet til enken Maren Michelsdatter af Ørrild.
2. søndag efter påske 1781: Niels Mortensens kone fra Mariager Hedehus er gudmor, da Anders Gram i Ørrild får døbt sønnen Niels Andersen Gram. Hendes søster, Anders Møllers datter fra Qvotrup Mølle, går med.
2. pinsedag 1789: Niels Mortensen fra Mariager Hedehus er fadder, da Anders Gram får døbt datteren Dorthe Marie Andersdatter Gram. Gudmor er hustruerne til møllerne i Højslev og Tarsdal. Andre faddere er møllerne i Skravad og Borup.
Den 5. april 1815: Muurmester Carl Harboe og hustru Ane Jensdatter af Mariager står faddere, da Niels Dalsen Smed får døbt sønnen Carl Nielsen.

Folk fra Hastrup og Spentrup
Den 2. november 1777: Christen Christensens [kone] af Hastrup er fadder, da Jørgen ? i Fårup får døbt datteren Birthe Jørgensdatter. Gudmor er Jens Skræders kone af Bierre=? [Bjergby eller Bjerregrav?].
Den 4. juni 1781: Mads Madsen fra Hastrup er fadder, da Christen Nielsen Randrup i Kaatrup får døbt datteren Johanne Christensdatter Randrup.
Den 11. marts 1818: Niels Nielsen og Hans Nielsen af Asferg står faddere, da Severine Sørensdatter i Faarup får døbt den uægte Søren Jensen. Udlagt far er Jens Jacobsen i Hastrup i Spentrup sogn.
Den 27. juli 1820: Ane Nielsdatter af Spentrup står gudmor, da Peder Pedersen og Kirsten Jensdatter får døbt sønnen Jens Pedersen.
Den 4. maj 1913: Jens Jensen, der er født i Hastrup i Spentrup sogn i 1885, bliver viet til Andrea Marie Pedersen af Østerhede. Hans far er indsidder Peder Christian Jensen af Hastrup i Spentrup sogn.

Folk fra True og Svenstrup
2 søndag efter påske 1785: Hustruen til Jens Brask fra Svenstrup er gudmor, og Svenstrup-møllerens kone er del-gudmor, da Anders Jensen får døbt datteren Karen Andersdatter.
Den 27. maj 1796: Jens Lauritsens datter, ?, fra True er gudmor, da Peder Andersen Mariager og Karen Christensdatter i Asferg får døbt sønnen Hans Pedersen Mariager. Del-gudmor er Kirsten Mogensdatter af Asferg. Faddere er John Andersen, Christen Andersen og Anders Kollerup, alle af Asferg. Den lille Hans dør 8 måneder gammel, og Mariagers hustru 14 dage senere, 24 år gammel.

Folk fra Enslev
Den 15. juni 1781: Enkemand Anders Lauritsen af Enslev bliver viet til pigen Ane Mikkelsdatter.
Den 13. juni 1783: Enkemanden Anders Lauritsen fra Enslev vies til pigen Maren Michelsdatter.
22 p Trin 1786: Anders Hiulers datter fra Eenslew er gudmor, da Christen Hiuler i Kaatrup får døbt datteren ? [intet navn skrevet].

Folk fra Glenstrup og Handest
Den 7. marts 1759: Enkemanden Bertel Laursen fra Handest vies til pigen Giertrud Andersdatter i Faarup.
Den 7. februar 1760: Enkemanden Bertel Laursen fra Handest troloves og vies til Anna Chrisensdatter Lanng i Faarup
Den 26. maj 1760: Peder Huusums datter, Maren [Pedersdatter Huusum], fra Huusumgaard i Glenstrup står gudmor, da Christen Pedersen Huusum får døbt sønnen Jens Christensen Huusum i Faarup kirke.
Den 31. august 1760: Kirsten Simonsdatter fra Handest i Glenstrup sogn er del-gudmor, da Niels Andersen Guifar i Faarup får døbt sønnen Anders Nielsen Guifar. Niels Giede fra Handest er fadder.
Den 10. januar 1762: Christen Giedes enke fra Handest er gudmor, da Niels Andersen Guifar får døbt sønnen Christen Nielsen Guifar.
Den 8. maj 1763: Niels Giede fra Handest står fadder, da Niels Andersen Guifar får døbt datteren Kirsten Nielsdatter Guifar.
Den 3. februar 1764: Niels Gieddes datter Karen Nielsdatter Giede fra Handest er del-gudmor, da Niels Andersen Guifar får døbt sønnen Niels Nielsen Guifar. Fadderne er Peder Skoleholder, Espen Andersen, Michel Biereg[aard] og Hendrich [Jensen] Skræders kone, alle af Faarup.
Den 24. februar 1771: Degnen Rasmus Lunds kone fra Glenstrup står gudmor, da degnen i Asferg, Niels Dahlsen får døbt datteren Maren Nielsdatter Dahlsen. Den anden del-gudmor er Giertrud Nielsdatter af Asferg. Blandt fadderne er Jørgen Møller fra Ejstrup, Christen Jensen Lang og Jens Olesens hustru af Asferg.
Den 6. juni 1771: Jørgen Andersens kone fra Glenstrup står gudmor, da Willats Andersen i Asferg får døbt sønnen Jens Willatsen. Del-gudmor er Christen Smids datter, Anne Christensdatter.
Den 1. september 1795: Mads Olesen af Handest er fadder, da Christen Pedersen Roug og Ane Olesdatter af Asferg får døbt datteren Marie Christensdatter Roug. Gudmor er degnens kone, Mad. Winther, og del-gudmor er Jens Andersens kone af Asferg. Andre faddere er Anders Willadsen og Niels Smed af Asferg.
Den 14. februar 1796: Mads Olesens kone af Handest er del-gudmor, da Niels Pedersen Blegvad og Karen Christensdatter af Asferg får døbt datteren Karen Nielsdatter Blegvad.
Den [ingen dato] 1814: Anders Christiansen af Asferg, der er søn af husmand Christian Thomasen af Glenstrup, bliver konfirmeret. Han er døbt den 8. juli 1798.
Den 10. oktober 1815: Forpagter Niels Christensens hustru, Abellone Christensdatter af Glenstrup, er gudmor, da skrædder Anders Knudsen og hustru Christiane Christensdatter af Asferg får døbt datteren Anne Andersen.
Den 22. september 1816: Abelone Christensdatter af Glenstrup er gudmor, da gårdmand Christen Jørgensen og Mette Christensdatter af Asferg får døbt sønnen Christian Christensen.
Den 20. oktober 1816: Ungkarl Niels Pedersen Bach af Holmgaard i Glenstrup sogn bliver trolovet til Bodil Nielsdatter, der er enke efter ? Sørensen af Fårup.
Den 17. maj 1818: Bodil Nielsdatter, som er gift med Jens Fladberg af Glenstrup, er fadder, da gårdmand Christen Nielsen af Asferg og Anne Nielsdatter får døbt sønnen Niels Christensen.
Den 25. september 1832: En datter af Jens Raun af Glenstrup er gudmor, da husejer Jens Knudsen af Fårup og Maren Nielsdatter får døbt sønnen Peder Christian Jensen.

Folk fra Gundestrup i Glenstrup sogn
Den 18. november 1759: Jens Jensens hustru af Gundestrup er gudmor, da Henrich Jensen Skrædder af Fårup får døbt sønnen Jens Henrichsen.
Den 10. august 1760: Jens Jensens hustru af Gundestrup er gudmor, da Christen Jensen Foged får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 27. september 1761: Jens Jensens hustru af Gundestrup i Glenstrup sogn er gudmor, da Christen Nielsen Moth får døbt sønnen Lauritz Christensen Moth.
Den 21. maj 1780: Jens Jensens kone af Gundestrup i Glenstrup sogn er gudmor, da Jens Christensen Harboe af Fårup får døbt sønnen Christen Jensen Harboe. Blandt fadderne er Mikkel Moth og Christen Flade.
3 p Trin 1781: Kields enke i Gundestrup er gudmor, da Søren Jensen Hiulmand i Faarup får døbt datteren Anne Sørensdatter. Faddere er Christen Andersen, Jens Harboe og Jens Smed, alle af Faarup. Den lille pige begraves 7 uger gammel.
Den 17. december 1797: Karen Jensdatter fra Gunnestrup er gudmor, da Dorthe Christensdatter i Asferg får døbt sin uægte søn for Jens Jensen. Udlagt til barnefar er soldaten Jens Ans, som tjener hos Christen Thyesen i Faarup. Del-gudmor er Peder Dinesens hustru af Eystrup. Fadder er Niels Andersen, Thomas Nielsen og Jens Christensen af Asferg. I 1801 er Dorthe ugift og bor hos sin søster Kirsten i Fårup, der også er ugift. Dorthe har da 2 uægte børn.
Den 16. august 1816: Giøde Christensdatter af Gundestrup står fadder, da Niels Pedersen og Maren Mortensdatter i Faarup får døbt sønnen Christen Nielsen.

Folk i Asferg og Fårup kirke fra andre byer - del 2

Folk fra Bjergby i Borup sogn
2 p Trin 1784: Lars Pedersens hustru af Bjergby i Borup sogn er gudmor, og en datter til Knud Katrup af Bjergby er del-gudmor, da Søren Hiulmand af Fårup får døbt datteren ? Sørensdatter. Denne datter dør nok og derfor ikke indskrevet rigtigt. Men Thomas Christensen, Mikkel Moth og Christen Flade af Fårup angives som faddere. Søren Jensen Hiulmand dør i marts 1786, hvor han er 36 år gammel. Hustruen bliver begravet 14 dage senere, hvor hun var 38 år. Storesøsteren Anne sættes nok i pleje hos Christen Jensen og Anne Gregersdatter af Fårup, hvor hun er ved folketællingen 1787.
24 p Trin 1784: Mads Pedersens hustru af Bjergby i Borup sogn er del-gudmor, da Mikkel Moth af Fårup får døbt datteren Anne Mikkelsdatter Moth. Thomas Christensen, Christen Gregersen og Jens Harboe af Fårup er faddere.
2 p Trin 1785: Peder Randrups datter af Bjergby i Borup sogn er del-gudmor, da Niels Møller af Asferg får døbt datteren Anne Nielsdatter Møller. Gudmor er Olufs kone af Randrup.
Den 28. september 1799: Søren Jensens hustru af Bjergby i Borup sogn er gudmor, da Søren Sørensen Bonde og Birthe Olesdatter af Kaatrup får døbt datteren Birgithe Sørensdatter Bonde. Del-gudmor er skoleholder enkens datter Ane. Fadder er John Andersen, Christen Pedersen og Anders Christensen af Asferg.
Den 13. januar 1815: Maren Larsdatter af Bjergby i Borup sogn er fadder, da Ole Lauritsen Bierbye og Birthe Olufsdatter får døbt datteren Maren Olesen Bierbye. Christen Pedersen af Bjergby er fadder.
Den 5. april 1816: Maren Knudsdatter, som er gift med Christen Madsen af Bjergby i Borup sogn, er fadder, da Peder Jensen Ørrild og Maren Christensdatter får døbt sønnen Jens Pedersen.
Den 25. november 1817: Tjenestepige Anne Laursdatter af Bjergby i Borup sogn er gudmor, da Ole Lauritsen og Birthe Olesdatter får døbt sønnen Laurits Olesen.
21 p Trin 1818: Møllerens hustru af Bjergby i Borup sogn er gudmor, da gårdmand Jens Pedersen og Maren Nielsdatter af Kåtrup får døbt datteren Maren Jensdatter.

Folk fra Helsted i Borup sogn
Ca. 5. oktober 1797: Mads Pedersens kone af Helsted er gudmor, da Christen Pedersen og Ane Olesdatter af Asferg får døbt sønnen Peder Christensen. Faddere er Niels Blegvad, Christen Møller og Niels Jensen af Asferg.
Den 20. oktober 1820: Augusta Nielsen [Maren Augusta Hem] af Helsted i Borup sogn er jordemoderen, da gårdmand Christen Christensen og Maren Nielsdatter af Asferg får en dødfødt søn. Til stede ved fødslen var konerne Karen Christensdatter og Ane Jørgensdatter, nok af Asferg.

Folk fra Borup sogn
Den 2. februar 1777: Jens Pinds hustru af Borup er del-gudmor, da ? ? i Faarup får døbt sønnen Jens ? [Christensen?]. Blandt fadderne kan læses Christen Flade af Faarup.
Ved påsketid 1783: Jens Pind fra Borup er fadder, da Søren Hiulmand får døbt datteren Anne Dorethe Sørensdatter. Der er Mikkel Klit og Christen Flade i Fårup også. ? Gregersens kone i Ørrild er gudmor.
24 p Trin 1784: Giermanns kone fra Borup er gudmor, da Mikkel Moth i Fårup får døbt datteren Anne Mikkelsdatter Moth i kirken.
19 p Trin 1785: Anders Andersen fra Borup Mølle er fadder, da Anders Gram i Ørrild får døbt datteren Dorethe Marie Andersdatter Gram.
5. søndag i fasten 1786: Skoleholderen Knud [Nielsen] fra Borup er fadder, da Christen Nielsen Povelsen får døbt datteren Anne Cathrine Christensdatter [Povelsen].
Palmesøndag 1789: Skoleholder Knud Nielsen af Borup er fadder, da Christen Nielsen Povelsen får døbt datteren Bodil Christensdatter [Povelsen].Folk fra Nørre Nissum?.
Den 10. juli 1794: Jens Andersen, Niels Mortensen og Anders Andersen af Borup er faddere, da Anders Nielsen Gram og Karen Andersdatter i Faarup får døbt sønnen Anders Andersen Gram.
Den 28. oktober 1798: Skoleholderens kone, Maren Christensdatter af Borup, er del-gudmor, da Christen Christensen Møller og Karen Madsdatter får døbt sønnen Christen Christensen Møller.

Folk fra Randers
1768: Hustruen til Niels Moth af Randers er gudmor, da ? får døbt ?.
Den 8. juli 1770: Andreas Granqvist af Randers bliver trolovet eller viet til Maren Christensdatter af Asferg.
Den 26. september 1771: Christian Michelsen af Randers bliver viet til Birte Olesdatter.
Den 9. august 1778: Hustruen til skomager Søren Langballe af Randers er gudmor, da Christen Jensen Wansgaard af Asferg får døbt sønnen Søren Langballe Christensen Wansgaard.
Den 4. oktober 1778: Jens Larsen og Jens Woldum af Randers er faddere, da Lars Christensen Skrædder af Asferg får døbt datteren Anne Larsdatter.
1 p Epiph 1779: Hustruen til Søren Langballe fra Randers er gudmor, da Christen Jensen Wansgaard får døbt sønnen Søren Langballe Christensen [Wansgaard]. Fadderne er Hans Sørensen, Christen Thyggesen og Willes Andersen.
19 p Trin 1779: Christen Skous [Meyer?] ? fæstemø fra Randers er gudmor, da Joseph Sabroe og Dorthe Christensdatter får døbt sønnen Thomas Christian Josephsen Sabroe. Alle faddere er fra Randers, dvs. Jørgen Marcussen, Jørgen Arden og Christen Lerche.
Den 8. april 1781: Hustruen til Christen Lærke af Randers er gudmor, og datteren til afdøde Niels Espersen af Randers går med, da Laurs Andersen i Purhus får døbt sønnen Anders Laursen.
Trefoldighedsfest d. 26 ? 1782: Kiersten Knudsdatter fra Randers er del-gudmor, da Lauritz Andersen i Fårup får døbt sønnen Niels Lauritzen. Faddere er Christen Gregersen, Christen Andersen og Niels Andersen i Fårup.
3 søndag p Trin 1786: Jens Andersen Hattemagers kone i Randers er gudmor, da Peder Raj får døbt datteren Anne Marie Pedersdatter Raj. En tjenestepige hos (Christen) Lærke i Randers er del-gudmor.
Palmesøndag 1787: Eskenholts søn fra Randers er fadder, da Johann Eskenholt i Asferg får døbt sønnen Peter Johannsen Eskenholt. Mads Olufsen fra Asferg er en af fadderne. Den lille Peter dør ½ år gammel.
9 p Trin 1789: Hustruen til Christen Lerche af Randers er gudmor, da Peder Rai af Ørrild får døbt datteren ? Pedersdatter Rai [ikke indskrevet]. Anders Gram, Christen Gram og Povel Sørensen af Ørrild er faddere.
1. Advent 1791: Kiøbmand Lunds kone fra Randers er gudmor, dvs. hustruen til købmand Rasmus Lund, da Christen [Nielsen] Møller og Karen Madsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter Møller.
Den 26. maj 1794: Karen ? Jensdatter af Randers er del-gudmor, da Thomas Jørgensen og Ane Sørensdatter i Asferg får døbt datteren Ane Kirstine Thomasdatter. Gudmor er præstens kone. Fadderne er Christen [Nielsen] Povelsen, Anders Willadsen samt Niels Møller, alle af Asferg.
Den 26. februar 1797: Købmand Beyem ??? af Randers er fadder, da Christen Povelsen Nielsen af Asferg får døbt sin datter Maren Christensdatter.
Den 25. juni 1797: Knud Eriksen, som er karl under ryttermester Gamst ved rytteriet i Randers, udlægges til barnefar, da Maren Lasdatter i Asferg får døbt sin uægte datter for Mariane Eriksdatter. Blandt fadderne ses Christen [Jensen] Lang, Thomas Lassen og Christen Andersen af Asferg. Kort efter får Christen Lang selv døbt en søn i Asferg kirke.
Den 5. januar 1799: Da Christen Povelsen Nielsen [forkert indførsel – han hedder Nielsen Povelsen] og Mariane Christensdatter får døbt sønnen Christen Christensen Povelsen, er gudmor og faddere fra Randers. De er jomfru Bay [nok Else Cathrine Bay], jomfru Lauritsen og faddere: kiøbmand Knudsgaard [dvs. Christen Knudsgaard, som er gift med Else Cathrines søster], ? og Laurits Pedersen.
Den [ingen dato] 1815: Peder Lauritzen af Asferg, som er søn af Lauritz Pedersen af Randers, bliver konfirmeret. Drengens mor er Karen Christensdatter. Han er døbt den 12. februar 1798.
Den 13. januar 1815: Ungkarl Anders Larsen af Randers er fadder, da Ole Lauritsen Bierbye og Birthe Olufsdatter får døbt datteren Maren Olesen Bierbye.
Den 21. oktober 1815: Skræddersvend Peder Bertelsen Fugl af Randers bliver viet til Maren Sørensdatter, som er tjenestepige hos Peder Thorsager i Fårup sogn. Forlovere for ham er hr. Estrup af Randers samt skræddersvendene O. A. Busch af Randers og C. Thomasen af Randers.
Den 15. oktober 1816: Hr. Søren Hald og hustru fra Randers står gudmor/fadder for Jens Nielsen Husum og Maren Pedersdatter, da deres søn døbes Niels Jensen [Husum].
Den 25. november 1817: Tjenestekarl Anders Laursen i Randers står gudmor, da Ole Lauritsen og Birthe Olesdatter får døbt sønnen Laurits Olesen.
Den 6. december 1819: Søren Halds datter af Randers står gudmor for Jens Nielsen [Husum] og Maren Pedersdatter, da deres søn døbes Søren Jensen [Husum].
1. søndag i fasten 1820: Trine Jensdatter i Randers er gudmor, da smed Anders Jensen og hustru Karen Christensdatter i Fårup får døbt sønnen Jens Andersen.
Den 1. maj 1908: Enken Karoline Velling af Randers er gudmor, og ungkarl Karl Johannes Nielsen af Randers er fadder, da boelsmand Lars Nielsen og Margrethe Jensen af Vesterhede får døbt sønnen Lauritz Nielsen.
Den 19. december 1909: Karoline, som er gift med Anton Nielsen i Randers er gudmor, og Anton Nielsen selv fadder, da husmand Niels Christian Thygesen og Mouridsine Christine Jensen af Østerhede får døbt sønnen Theodor Hjalmer Thygesen.

Folk fra Stangerum i Dalbyover sogn
Den 23. juni 1782: Jens Pedersen af Stangerum udlægges til barnefar, da Kiersten Pedersdatter får døbt sin uægte datter for Kiersten Jensdatter. Mikkel Harboes tjenestepige er gudmor.

Folk fra Hvornum
Den 1. november 1771: Niels Christensen fra Hvornum vies til Dorthe Nielsdatter, bege unge folk.
Den 27. marts 1772: Anders Christensen Bech fra Hvornum vies til ? Jensdatter af Asferg. Knap 3 måneder senere får han datteren Anne Andersdatter i Asferg, som Niels Skræders datter Maren Nielsdatter står gudmor for.
Den 8. oktober 1773: Christen Sørensen fra Hvornum Wasehuus vies til Karen Pedersdatter – begge unge folk.
Den 4. oktober 1778: Christen Sørensens hustru fra Hvornum er del-gudmor, da ? ?  får døbt ?.
Den 24. november 1781: Unge karl ? Andersen fra Brøndum troloves til Karen Carlsdatter fra Asferg. Trolovere er Christen Pedersen Bruun fra Leier? Og Christen Sørrensen fra Hvornum Vase. Egne underskrifter, dvs. Christen Sørensen kunne ikke skrive men satte sine initialer.
Den 22. maj 1785: Christen Jensen af Hvornum troloves til Maren Christensdatter af Eystrup. Søren Andersen og Thøger Jensen fra Hvornum skriver under med egen hånd. De vies den 3. juni 1785.
5 p Trin 1786: Jens Pedersens hustru fra Hvornum er gudmor, da Niels Bæk i Ejstrup får døbt datteren ? Nielsdatter Bæk.

Folk fra Klejtrup
Marts 1773: ? Nielsens kone fra Kleitrup Mølle står gudmor, da Christen Knudsen [Møller] ? får døbt datteren Maren Christensdatter [Møller] ?.

Folk fra Rejstrup og Sønderbæk sogn
Allehelgen 1789: Hustruen til Peder Gregersens bror af Rejstrup, er gudmor, da Peder Gregersen af Fårup får døbt datteren Maren Pedersdatter. Faddere er Dines Christensen, Christen Gregersen, Lars Klit og Mikkel Moth, som alle er af Fårup.
Den 27. januar 1824: Gårdmand Gregers Christensen af Rejstrup og Jens Christensen af Sønderbæk er faddere, da gårdmand Niels Christensen af Ørrild får døbt sønnen Peder Nielsen.
Den 27. september 1868: Pigen Johanne Mouridsen af Rejstrup er del-gudmor, da gårdbestyrer Peder Christian Mouridsen og hustru Karen Marie Mogensen af Fårup får døbt Mogens Christian Peder Christiansen.

Folk fra Nørbæk
3. advent 1768: Niels Fogeds datter fra Nørre=Bech er del-gudmor, da Christen ? Bierremand får døbt datteren Karen Christensdatter ? Bierremand. Gudmor er Niels Laursens kone fra Puerehuset [Purhus]. Blandt fadderne er Michel Bierremand og Peder Kieldsen.
Den 14. marts 1783: Enkemanden Stephen Jensen af Nørbæk bliver viet til Maren Andersdatter.
Den 27. januar 1824: Johanne, som er gift med Peder Baungaard af Nørbæk, er gudmor, og Ane Marie, som er gift med Jens Jensen af Nørbæk er delgudmor, da gårdmand Niels Christensen af Ørrild får døbt sønnen Peder Nielsen.
Den 19. oktober 1836: Enkemand og gårdmand Christen Christensen af Nørbæk bliver trolovet til Anne Andersdatter, som er hos sin bror, Villads Andersen af Asferg.

Folk fra Lindum
Den 8. april 1760: Enkemanden Niels Jensen Skolemester af Lindum bliver trolovet og viet til Benedicte Jensdatter af Fårup.

Folk fra Jennum
17 p Trin 1767: En datter til Anders Mortensen af Jennum er gudmor, da Anders’ datter, Maren Andersdatter ?, bliver døbt.

Folk fra Stenstrup
Den 25. februar 1759: Anders Giermandsen af Stenstrup bliver viet til pigen Birgithe Christensdatter af Fårup.
? p Epiphan 1769: corporal Handrup af Stenstrup står fadder sammen med sergent Russ, da sergent Schieer får døbt sønnen Christen Schieer. Gudmødre er Inger Marie Lassen og Cathrine Elisabeth Smidt.

Folk fra Stouby
Den 29. april 1759: Niels Jensen Gram af Stouby bliver trolovet til enken Dorthe Pedersdatter af Ørrild.

Folk fra Haslund
Fest Pent Fer 1767: Degnens kone fra Haslund er gudmor, da degnen i Asferg får sønnen Hans ?. Blandt fadderne er Christen Lang af Asferg.

Folk fra Bigum
Den 19. september 1762: Niels Dinisens hustru fra Bigum er gudmor, da Christen Dinisen i Faarup får døbt sønnen Christen Christensen Dinisen. Niels Dinissen står selv fadder.

Folk fra Hørby ved Hobro
Den 11. juni 1766: Skræddersvend Andreas Pedersen af Hørby bliver viet til Maren Jensdatter af Ørrild.
Den 3. juli 1798: Povel Jensen af Hørby bliver viet til Maren Nielsdatter af Ejstrup.
Den [ingen dato] 1814: Thøger Pedersen, som er søn af Peder Thøgersen og Ane Mortensdatter af Hørby, bliver konfirmeret. Han er da i Ejstrup Mølle. Han er døbt den 24. september 1797.

Folk fra Brøndum ved Hobro
Den 24. november 1780: Unge karl Jens Andersen fra Brøndum troloves til Karen Carlsdatter fra Asferg. Trolovere er Christen Pedersen Bruun fra Leier? Og Christen Sørrensen fra Hvornum Vase. Egne underskrifter, dvs. Christen Sørensen kunne ikke skrive men satte sine initialer.

Folk fra Kærby
Ca. juni 1781: Anders Christensen af Kærby er fadder, da Ernst Uldrichsen får døbt ?. Andre faddere er Anders Povelsen og Thomas Christensen i Faarup.
Den 7. april 1789: Christen Jensens kone af Kærby er gudmor, da Christen Sørensen af Asferg får døbt sin søn for Peder Christensen.
? p Trin 1789: Hustruerne til Christen Jensen og Rasmus Winther i Kierbye er gudmødre, da degnen [Jens Winther] i Asferg får døbt datteren Anne Jensdatter Winther.  Faddere er Christen Knudsen [= Christen Christensen Knudsen], Knud Jensen og Niels Jensen af Asferg.
Den 17. februar 1792: Christen Jensens kone af Kierbye er gudmor, da degnen hr. [Jens] Winther og Bodil ? [Jensdatter] i Asferg får døbt sønnen Knud Jensen Winther.
Den 13. august 1793: Mads Nielsens datter af Kærby er del-gudmor, da Søren Bonde og Birthe Olufsdatter får døbt sønnen Søren Sørensen Bonde. Gudmor er Jens Ru? ?s kone af Randers.
?3 oktober 1794: Giertrud Madsdatter af Kierbye er del-gudmor, da Christen [Nielsen] Povelsen og Mariane Christensdatter i Asferg får døbt datteren Kirsten Marie Christensdatter. Gudmor er Ane ?, møllerens datter i ?. Blandt faddere står der vist: Lang, Peder Povelsen og hr. Møller, alle af Asferg.

Folk fra Østrup
Den 22. oktober 1771: Niels Andersen Lang af Østrup bliver viet til Karen Jensdatter Lang af Asferg.
Den 6. marts 1785: Peder Møller af Østrup er fadder, da Christen Nielsen Povelsen af Asferg får døbt datteren Kirsten Christensdatter Povelsen.

Folk fra Mostrup
Den 6. marts 1785: Jens Moestrup af Mostrup er fadder, da Christen Nielsen Povelsen af Asferg får døbt datteren Kirsten Christensdatter Povelsen.
5. søndag i fasten 1787: Jens i Mostrup er fadder, da Christen Nielsen Povelsen af Asferg får døbt datteren Anne Cathrine Christensdatter Povelsen.
Palmesøndag 1789: Jens Qvotrup af Mostrup er fadder, da Christen Nielsen Povelsen af Asferg får døbt datteren Bodil Christensdatter Povelsen.

Folk fra Albæk
Den 6. marts 1785: Christen Møllers kone af Albæk er del-gudmor, da Christen Nielsen Povelsen får døbt datteren Kirsten Christensdatter [Povelsen].
3. søndag efter påske 1820: Madame Qvist, som er møllerkone i Albæk, er gudmor, og møller Qvist af Albæk er fadder, da gårdmand Peder Pedersen og Kirsten Sørensdatter af Kåtrup får døbt datteren Karen Pedersdatter.

Folk fra Vammen sogn
Den 24. januar 1821: Ungkarl Troels Jensen af Vammen, og som nu opholder sig i Sjørring, bliver trolovet til Ane Marie Pedersdatter, der er hos sin stedfar, Anders Kollerup af Ørrild i Fårup sogn.

Folk fra Tvede og Nørhald sogn
Den 6. marts 1785: Mandrup Nielsen af Hjørnekær Mølle i Tvede sogn er fadder [skrevet Hiørnkiær Mølle], da Christen Nielsen Povelsen af Asferg får døbt datteren Kirsten Christensdatter.
5. søndag i fasten 1786: Mandrup Nielsen fra Hiørnkiær Mølle [Hjørnekær Mølle i Tvede sogn] er fadder, da Christen Nielsen Povelsen får døbt datteren Anne Cathrine Christensdatter [Povelsen]. Møllerkonen fra Hjørnekær Mølle er gudmor.
Palmesøndag 1789: Mandrup Nielsen af Hiørnekier Mølle er fadder, da Christen Nielsen Povelsen får døbt datteren Bodil Christensdatter [Povelsen].
1 Advent 1791: Møllerens kone fra Hiørnekiær Mølle er fadder, da Christen [Nielsen] Møller og Karen Madsdatter får døbt datteren Karen Christensdatter Møller, som er født den 2. november 1791. Fadderne er Christen [Nielsen] Povelsen, Christen [Christensen] Knudsen og Thomas Jørgensen, alle af Asferg.

Folk fra Valsgaard sogn
Den 14. april 1818: Hustruen til Laurs Jensen i Staunslund i Valsgaaard sogn er gudmor, da gårdmand Niels Poulsen og hustru Anne Pedersdatter i Kaatrup i Asferg sogn får døbt datteren Bodil Ane Marie Nielsdatter.

Folk fra Tovstrup og Dallerup sogn
Den 22. august 1909: Martha, som er gift med købmand Valdemar Østergaard i Tovstrup Mark i Dallerup sogn, er gudmor, og Valdemar Østergaard fadder, da gårdejer Valdemar Larsen og Martine Thomsen af Asferg Søndermark får døbt sønnen Alfred Larsen.

Folk fra Øls
Den 19. december 1909: Anders Jensen af Øls Hede er fadder, da husmand Niels Christian Thygesen og Mouridsine Christine Jensen af Østerhede får døbt sønnen Theodor Hjalmer Thygesen.

Folk fra Svejstrup og Lyngå sogn
Den 23. april 1913: Jørgen Peter Hansen af Asferg, der er født i Svejstrup i Lyngå sogn i 1889, bliver viet til Johanne Elisabeth Stenholt af Asferg. Hans forældre er indsidder Anders Peter Hansen og Maren Kirstine Pedersen af Lyngå. Hans far er forlover for ham.

Folk fra Silkeborg
Den 6. januar 1774: Enkemand Lars Christensen af Silkeborg bliver viet til Maren Jensdatter af Kåttrup.

Folk fra [Store] Binderup
Den 3. september 1780: Da Jørgen Møller i Asferg får døbt datteren Anne Jørgensdatter Møller, er gudmor Peder [Sørensen] Bonde, Vertshuusmand i [Store] Binderup, hans søster same [fra Binderup] gudmor. Asferg-præstens [tjeneste]pige Stine er del-gudmor. Fadderne er Christen Bang, Niels Povelsen og Willes ?, alle af Asferg. Peder Bonde har Store Binderup kro, som findes den dag i dag. Peder Bonde kaldes i starten ”Peder Sørensen af Hastrup” og kaldes derfor også for Peder Hastrup.

Folk fra Volstrup i Rørbæk sogn
Den 9. juni 1782: Da ? får sønnen Niels i ?, er gudmoren Maren Nielsdatter fra Wolstrup [i Rørbæk sogn]. Fadderne er ? og Søren Qvottrup, begge fra Qvottrup gaarden foruden Peder Nielsen fra Wolstrup og degnekonen fra Asferg.

Folk fra Bælum
Den 14. november 1912: Ungkarl Julius Christiansen, der er født i Bælum i 1866, bliver viet til Ane Kathrine Pedersen af Asferg.

Folk fra Voldum
3. søndag efter påske 1782: Anne Christensdatter, kommende fra Voldum, og barnefødt i Ejstrup, får døbt en dreng ved navn ?.

Folk fra Neder Hornbæk
Den 14. oktober 1785: Christen Pedersen fra Neder Hornbek vies til Anne Nielsdatter.

Folk fra Hald
2 p Epiph 1770: Anne Sørensdatter, datter af Søren Ma? i Hald, er gudmor, da Niels Rasmussen i Fårup får døbt sønnen Rasmus Nielsen. Anne Knudsdatter, datter af Knud ? Skræder i Faarup, er del-gudmor. Faddere er Christen Rasmussen, Christen Klit og ? Kieldsen.
Den 14. april 1777: Enkemanden Povl Nielsen af Hald Thostrup vies til ? Nielsdatter af Ørrild.
Fastelaunssøndag 1791: Christen Nielsens kone fra Hald er fadder, da Christen Nielsen og Marie Ane Christensdatter i Asferg får døbt datteren Maren Christensdatter.

Folk fra Roum sogn i Viborg Amt
2. søndag efter påske 1781: Niels Mogensen fra Skrav Mølle [Skravad Mølle i Roum sogn] og Mads Carlsen [Randrup] fra Aastrup[gaard] i Roum sogn står faddere i Fårup, da Anders Gram i Ørrild får døbt sønnen Niels Andersen Gram. Det gør Rasmus Andersen fra Hyrslef Mølle også – mon det er Hvorslev Mølle, der her tales om?

Folk fra Hjørring
Den 8. december 1867: Ugifte Helene Christensen af Hjørring, som har tjent hos Søren Jensen i Østergaard i Fårup, får døbt sin uægte søn for Albert Godtfred Christensen. Udlagt barnefar er Peder Christian Nielsen [nok af Fårup].

Folk fra Nørre Nissum?
23. november 1781: Niels Hansen fra Holstein bliver sat til bryllup i Nørre Nisum kirke ved Holstebroe med Anne ? Hansdatter. Trolovelse underskrives med egne underskrifter af Christen Nielsen Bonde og Christen Jensen Collerup, begge af Asferg.

Folk fra Vork og Egtved sogn
Den 12. september 1912: Christen Jensen Christensen, der er født i Vork i Egtved sogn i 1881, og som er gårdejer af Ejstrup Mølle, bliver viet til Kathrine Ingeborg Lang Nielsen af Ejstrup.

Folk fra Holsted
Den 12. september 1912: Jens Madsen Jensen af Holsted er forlover, da Christen Jensen Christensen, der er født i Vork i Egtved sogn i 1881, og som er gårdejer af Ejstrup Mølle, bliver viet til Kathrine Ingeborg Lang Nielsen af Ejstrup. Christen Jensen Christensen er søn af Jeppe Madsen Christensen af Vork.

Folk fra Sønderborg
Den 10. oktober 1912: Ungkarl Herman Krause, der er født i Sønderborg i 1886, bliver viet til Ane Kirstine Christensen af Østerhede i Asferg sogn. Hans mor er Anna Marie Kathrine Krause af Sønderborg. Han fik indfødsret den 19. april 1907 i Danmark.

Folk fra Lolland
Den 27. april 1837: Ungkarl, kirkesanger og skolelærer Chr. Nielsen af Svensmark på baronens Guldborgland på Lolland bliver trolovet til Kirstine Benedicte Thorsen, datter af Hans Borch Thorsen, og hvis stedfar er Jacob Rosborg og hustru Frederikke Juliane Sass af Asferg.

Bemærk:
1 p trin 1783: Landsoldaten Marcus Jensen fra ? udlægges til barnefar, da Anne Marie Mathiasdatter [eller Madsdatter ?] får døbt sin uægte søn for Mathias Marcussen. Gudmor er Anne Mathiasdatter fra Ferup [Fejrup ?], som er søster til Anne Marie. Christen Gregersens pige [fra Ørrild] er del-gudmor, og der er ingen faddere.

Forskellige lokale navne + ægteskabsdokumenter

Som jeg nogenlunde kan læse dem…

Opslag 3 - 1766: Maren Nielsdatter, Niels Nielsen, Dorthe Pedersdatter, Peder Begs barn Elle Pedersdatter Beg [Baj eller Bay].
Opslag 4 – 1766/1767: Bryllup Søren Sørensen og Kirsten Andersdatter, trolovelse Michel Clemensen og Bodil Nielsdatter, Peder Andersens kone, Christen Væver får døbt Dorthe Christensdatter, Peder Jensens kone, Giertrud Nielsdatter, Christen Jensen Lang, Ole Jensen, Jens Favrby.
Opslag 5 – 1767/1768: ? Christensen får døbt Maren ?, Niels Christensens datter Giertrud Nielsdatter, Christen Povlsen, Peder Jensen, Mikkel Clemensen, Peder Jensens kone, Mikkel Clemensens datter Kirsten Mikkelsdatter, Karen Daelsdatter, Rasmus Nielsen af Kaatrup, Jens Larsen Huusmand får døbt Maren Jensdatter, Niels Skrædders datter Maren Nielsdatter.
Opslag 6 – 1768: afdøde sergeant Behrkelsmann datter Anna Sophie Berkelmann, Anders Christensens barn Karen Andersdatter, Anders Sørensen og Anne Andersdatter giftes, [Villads] Willadts Andersen får døbt Maren Willadtsdatter [Villadsdatter], Jens Smids kone, Christen Pedersens datter Dorthe Christensdatter, Jens Christensen, Jacob Jensen.
Opslag 7 – 1768: Peder Andersen får døbt Christen Pedersen, Maren Jensdatter af Kaatrup, Anne Jensdatter, Christen Povlsen, Anne Nielsdatter får døbt Anne, Christen Thomsen, Peder Clemensen, Christen Povlsen får døbt Zidsel Christensdatter.
Opslag 8 – 1768: ? Clemensens barn begraves, degnens barn døbes Hans ?, degnens kone af Haslund, Niels Laursens kone af Purhus, Christen Lang, Ole Jensen, Anne Andersdatter begraves, Bodil Jensdatter begraves, Johan Peter Haige, Nicolai Peter Haige, Willatz Andersen, Jørgen Møller
Opslag 9 – 1768: Niels Christensen og Maren Jensdatter bliver viet, Clemmen Mikkelsen begraves 85 år, ? Hansdatter Abel begraves 87 år, Mads Andersens datter døbes Karen Madsdatter, Karen Jensdatter
Opslag 10 – 1769: Anne Jensdatter af Mostrup begraves, Jens Nielsens datter døbes Anne Jensdatter, Christen Collerups kone, Søren Nielsens kone, Christen Poulsen, Peder Jensen, Christen Madsen og hustru af Asferg, Anders Jensens datter døbes Margrethe Andersdatter, Jørgen Møllers kone, Christen Madsens kone, Peder Jensen, Mikkel Andersen, Peder Clemmensen og hustru af Asferg, Christen Povlsen får døbt Zidsel Christensdatter, Rasmus Kiersgaards hustru af Tebbelstrup, Niels Povlsens datter Kirsten Nielsdatter af Asferg, Peder Jensen, Christen Madsen og hustru.
Opslag 11 – 1771: Peder Baggers kone af Kousted, Niels Christensens datter = Giertrud Nielsdatter, Jens Smid, Søren Bagge, Ole Jensen og hustru, alle af Asferg, Peder Ahrens får døbt datteren Mette Pedersdatter Ahrens, madame Smidt, Niels Voldum, Christen Skals, Mikkel Kaatrup, alle af Asferg, Niels Dahlsen får døbt datteren Maren Nielsdatter Dahlsen, degnen Rasmus Lunds kone af Glenstrup, Giertrud Nielsdatter af Asferg, Jørgen Møller af Ejstrup,  Christen Jensen Lang, Ole Jensens kone af Asferg, Niels Christensen Møller får døbt datteren Anne Nielsdatter Møller, Christen Pedersens datter af Neder Randrup, Peder Dinesens datter = Karen Pedersdatter af Ejstrup, Christen Collerup, Søren Sørensen, Christen Povelsens hustru, alle af Asferg.
Opslag 12- 1771: Christen Christensen og Mette Jensdatter bliver viet efter at være blevet trolovet den 20. maj 1771, Giertrud Bruun bliver begravet 62 år gammel, Søren Nielsen Temsen bliver begravet 67 år gammel, Margrethe Andersdatter, som er datter af Anders Jensen, bliver begravet 13 år gammel, Michel Clemmensens hustru bliver begravet 34 år gammel, Søren Steyn Borups hustru bliver begravet 56 år gammel, Jens Knudsen Smid får døbt sønnen Jens Jensen, Præstens datter, Inger Marie, er gudmor sammen med Jørgen Skiellerups kone af Asferg, faddere er Christen Collerup, Søren Bagge, Michel Jensen og hustru af Asferg, Christen Knudsen og Inger Jensdatter bliver viet, Ole Jensen bliver begravet 61 år gammel.

Diverse ægteskabsdokumenter lagt i forbindelse med Asferg kirkebog

Opslag 148: Den 8. maj 1798: Ungkarl Jens Jensen af Gunnestrup og pigen Anne Andersdatter af Fårup er ikke beslægtede og kan derfor indgå i ægteskab. Underskrives af Søren Andersen og Jacob Madsen.
Opslag 148: Den 5. juni 1798: Enkemand Christen Pedersen og pigen Karen Christensdatter er ikke beslægtede og kan derfor indgå i ægteskab. Underskrives af Anders Nielsen og Niels Gregersen [skrevet Greisen].
Opslag 149: Den 23. oktober 1798: Ungkarl Jens Nielsen og pige Mariane Nielsdatter er ikke beslægtede og kan derfor indgå i ægteskab. Underskrives af Anders Nielsen og Christen Poulsen.
Opslag 149: Den [ødelagt bog]: Ungkarl Søren Christensen af Sønderbjerg og pigen Giertrud Sørensdatter af Asferg er ikke beslægtede og kan derfor indgå i ægteskab. Underskrives af [ødelagt bog]
Opslag 150: Den 8. november 1799: Jens Nielsen og Maren Madsdatter, begge af Asferg, er ikke beslægtede og kan derfor indgå i ægteskab. Underskrives af Jens Sørensen og Jens Sørensen Smed af Asferg.
Opslag 152: Den 6. maj 1799: Ungkarl Jens Christensen af Asferg og pigen Karen Jensdatter af Asferg er ikke beslægtede og kan derfor indgå i ægteskab. Underskrives af gårdmænd og selvejere Anders Willadsen og Christen Nielsen af Asferg.

Skifter fra Asferg, dvs. Dronningborg Ryttergods eller Randers Hospitals gods

Randers Hospital: Den 4. september 1719: Mikkel Jensen af Tørring i Øster Tørslev sogn er død. Enken er Maren Mortensdatter. Lavværge for enken er Jens Mortensen af Asferg. Børn: Søn, Jens Mikkelsen, 9 måneder [1718]. Formynder for drengen er hans mosters mand, som er Niels Rasmussen af Kåtrup i Asferg sogn.
Den 21. oktober 1722: Laurs Eschesen af Asferg nævnes, da Peder Iversen af Kondrup er død. Enken er Bodel Pedersdatter. Peders børn: Søn, Christen Pedersen, 12 år [1710], søn, Iver Pedersen, 4 år [1718], datter, Maren Pedersdatter, 10 år [1712], datter, Kirsten Pedersdatter, 7 år [1715]. Lavværge for enken og formynder for den ældste søn er Christen Christensen Bierby af Kondrup, der er gift med Bodil Pedersdatters moster. Formynder for den yngste søn er Laurs Eschesen af Asferg, som er gift med Peder Iversens søster. Niels Pedersen Skovridder er formynder for den ældste datter, og han er bror til enken Bodil Pedersdatter. Anders Christensen af Kondrup er værge for den yngste datter, og han er søskendebarn til hende. Vurderingsmænd: Espen Madsen af Kondrup og Laurs Thygesen af Bjergby. Der er gæld til skovridder Niels Pedersen for lånte penge til at betale for begravelsen. Der er overskud i boet, som deles mellem enken og børnene. Børnenes arv bliver i naturalier, dvs. af gårdens indbo.
Opslag 107-109+113-114: Den 25. september 1737: Da ugifte Mads Poulsen er død hos sin brodersøn, Jens Jensen af Hvidsten i Gassum sogn, nævnes Jens Jensens søster, Maren Jensdatter, der er gift med Ole Olesen af Kåtrup i Asferg sogn. Søskende: Søster, afdøde Anne Jensdatter, som var gift med Søren Poulsen af Hvidsten, bror, Christen Jensen, 15 år [1722], som opholder sig hos Søren Poulsen af Hvidsten. Mads Poulsen havde tidligere et skøde nummer 70 på jord på Randers Mark dateret den 5. april 1709 [vang 66 og vester vang 14]. Der afgives arv til fordel for den yngste bror, Christen Jensen med vidne Anders Jensen af Hvidsten. Der nævnes et skifte fra Hvidsten dateret den 27. november 1728. Søren Poulsen har en lille datter, der hedder Kirsten Sørensdatter. Ægte underskrifter fra Søren Poulsen, Ole Olesen samt Anders Jensen. Skødet fra Randers Mark har en ny dato, som hedder den 29. september 1732. Fortsætter efter Jens Jensens skifte på opslag 113. Dennes bror, Jens Poulsen er død. Yderligere om brorens børn: Sønnen Poul Jensen er 32 år [1705], som tjener i København. Søren Poulsens datter, Kirsten Sørensdatter, er 8 uger gammel. Vurderingsmænd: Hans Olesen og Laurs Pedersen af Hvidsten. Nye underskrifter fra Poul Jensen, Søren Poulsen, Ole Olesen samt Anders Jensen for Christen Jensen.
Opslag 109-113: Den 15. juni 1736: Jens Jensen af Hvidsten i Gassum sogn er død. Arvinger: Bror, Poul Jensen, 31 år [1705], som tjener i København, bror, Christen Jensen, 14 år [1722], som er hjemme på gården, søster, Maren Jensdatter, som er gift med Ole Olesen af Kåtrup i Asferg sogn, søster, Anne Jensdatter, 21 år [1715], som er hjemme på gården. Ole Olesen er formynder for søsteren, mens Peder Jensen af Hvidsten er formynder for drengene. Vurderingsmænd: Jens Olesen af Hvidsten og Jens Michelsen af Gassum. Forældrene til disse børn er i skifte af den 27. november 1728: Jens Poulsen og Kirsten Sørensdatter af Hvidsten. I alt havde parret 6 børn: Søn, Poul Jensen, søn, Jens Jensen, søn, Søren Jensen, søn, Christen Jensen, datter, Maren Jensdatter, datter, Anne Jensdatter. Der gives afkald fra Poul Jensen og Ole Olesen. Søren Jensen opholdt sig hos sin bror, Jens Jensen. Anne Jensdatter har betalt for begravelsen. Jens Jensen havde sin fars gård i fæste. Søren Poulsen overtager gården ved at gifte sig med Anne Jensdatter. Underskrifter fra Ole Olesen, Peder Jensen, JMS [Jens Michelsen] og Jens Olesen.
Den 18. oktober 1745: Christen Andersen Lang af Asferg er lavværge for enken, Anne Michelsdatter, da Mads Christensen Bonde af Kousted er død.
Den 14. juni 1746: Husmand Knud Jensen Smed af Asferg er død. Enken er Maren Jensdatter. Børn: Søn, Jens Knudsen, 25 år [1721], som får fæste på huset og dertil hørende jorde, datter, Anne Knudsdatter, som er gift med Ole Jensen af Asferg, og som tjener hos Christen Pedersen af Handest i Glenstrup sogn. Lavværge for enken er Niels Christensen den lille af Asferg. Overværes af sognefoged Christen Andersen af Asferg samt den lille Niels Christensen, sønnen og svigersønnen på sin hustrus vegne. Vurderingsmænd: Anders Jensen Bagge og Anders Villadsen af Asferg. Fæstebrevet er dateret den 17. november 1738. Maren Jensdatter forbliver boende hos sin søn i sin livstid, hvor hun får sit eget sengested, som sønnen forskaffer. Desuden får moren en egekiste med lås og nøgle samt et egebord. Uægte underskrifter fra Jens Knudsen, Ole Jensen, Niels Christensen, Anders Jensen Bagge og Anders Villadsen.
Den 27. januar 1747: Gårdmand og enkemand Christen Andersen Lang af Asferg er død. Arvinger: Jens Christensen Iversen, 43 år [1704], som opholder sig på gården og har overtaget fæstet af den, Anders Christensen Lang, 31 år [1716], som er forvalter ved Rosenvold Gods i Stouby sogn, Mette Christensdatter Lang, som er gift med Rasmus Espensen af Kondrup, Maren Christensdatter Lang, som er gift med Peder Nielsen Steensgaard af Kousted, Anne Christensdatter Lang, som er gift med korporal Suchov, der ligger ved kompagni i Randers under oberst Rieppin. Vurderingsmænd: Christen Knudsen [dvs. faren Christen Knudsen] og Anders Villadsen af Asferg. Christen Andersen er død den 28. december 1746. Fæstebrevet er dateret den 4. maj 1727. Den 3. november 1736 gives der afkald på arv efter moren fra Søren Jørgensen af Ejstrup Mølle, Rasmus Espensen af Kondrup og Christen Michelsen af Svenstrup Hougaard på deres hustruers vegne. Uægte underskrifter fra Søren Jørgensen, Rasmus Espensen og Christen Michelsen. Korporal Suchov på vegne af sin hustru, Anne Christensdatter Lang, og Anders Lang underskriver den 28. januar 1747 sammen med Niels Christensen og Christen Knudsen. Anders Lang angiver da, at han er fuldmægtig, og afkaldet gives til fordel for Jens Christensen Iversen. Til sidst underskrives af Jens Christensen Iversen, Christen Knudsen og Anders Villadsen.
Den 16. december 1748: Gårdmand Jens Christensen Iversen af Asferg er død. Enken er Karen Christensdatter [men kaldes senere for Kierstine og Kirsten Christensdatter]. Børn: Christen Jensen Iversen, 8 år [1740], Christen Jensen Iversen den yngre, 6 år [1742], Iver Jensen Iversen, 5 år [1743], Karen Jensdatter Iversen, 2 år [1746]. Lavværge for enken er Niels Christensen Povelsen af Asferg, der er bror til enken. Fødselsværge for de umyndige børn er deres farbror, Anders Christensen Lang, som er forvalter på Rosenvold Gods i Stouby sogn, men som er repræsenteret ved Jørgen Møller af Ejstrup Mølle for de to ældste sønner, Peder Nielsen Steensgaard af Kousted for den tredje søn, og Christen Rasmussen Bierbye for datteren. Vurderingsmænd er Christen Knudsen [dvs. faren Christen Knudsen] og Anders Villadsen af Asferg. Boet bliver registreret. Stuehuset mod nord er på 14 fag. Der er en længe mod øst på 23 fag, en mod syd på 12 fag samt en mod vest på 18 fag, dvs. i alt en kæmpegård på 67 fag i alt. Der er et stort overskud i boet, som deles mellem enken og børnene. Hvis et af børnene dør, før en søn bliver 18 år gammel, eller datteren bliver gift, hvor arven udbetales, tilfalder den del af arven uden videre til deres mor. Forsætter den 23. december 1749: Der er en længere redegørelse omkring forvaltningen af pengene. Ingen reelle underskrifter sættes. 
Den 5. juni 1752: Gårdmand Jens Pedersen Heedegaard af Asferg er død. Karen Nielsdatter. Børn: Søn, Christen Jensen Heedegaard, 11 år [1737], søn, Peder Jensen Heedegaard, 11 år [1737], søn, Niels Jensen Heedegaard, 4 år [1744], datter, Maren Jensdatter Heedegaard, 16 år [1732]. Lavværge for enken er Peder Nielsen af Ejstrup i Asferg sogn. Formyndere for børnene er Niels Christensen af Råsted for Christen og Peder, og Clemen Michelsen af Asferg for Niels og Maren. Vurderingsmænd: Niels Christensen og Jens Jacobsen af Asferg. Boet bliver registreret. Der mangler flere af de påkrævede dyr på gården. Gårdens stuehus er på 16 fag. Der er en lade og et fæhus mod øst på sammenlagt 16 fag. Mod syd er endnu en lade på 11 fag, dvs. i alt en gård på 43 fag. Der er gæld til enkens søster, som er enke efter Jens Pedersen af Nørbæk. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Enken lover dog børnene, at de skal få 10 rigsdaler hver i arv, dvs. i alt 40 rigsdaler. Ikke ægte underskrifter fra Karen Nielsdatter, Peder Nielsen, Niels Christensen, Niels Christensen, Clemmen Michelsen og Jens Jacobsen.
Den 15. november 1752: Gårdmand Ole Olesen af Kåtrup i Asferg sogn er død. Enken er Maren Jensdatter. Børn: Søn, Jens Olesen, 17 år [1735], søn, Ole Olesen, 14 år [1738], søn, Mads Olesen, 8 år [1744], søn, Peder Olesen, 4 år [1748], søn, Kield Olesen, ¾ år [1752], datter, Birgitte Olesdatter [skrevet Bergete], 12 år [1740], datter, Kirsten Olesdatter, 10 år [1742], der alle opholder sig i dødsboet. Lavværge for enken er hendes bror, Christen Jensen af Asferg. Formyndere er Anders Jensen af Hvidsten for de tre ældste sønner, mens sognefoged Peder Lassen af Hvidsten er det for Peder og Kield, og Christen Michelsen af Rohders gods i Gassum sogn er det for pigerne. Vurderingsmænd: Christen Andersen og Rasmus Nielsen af Kaatrup. Boet bliver registreret. Gårdens stuehus er på 13 fag. Der er et fæhus mod vest på 7 fag. Laden mod nord er på 14 fag. Mod øst er der en stald/fæhus på 15 fag. I alt er gård altså på 49 fag. Der er et overskud i boet, som deles mellem enken og børnene. Børnenes arv, som er 4 rigsdaler for drengene og 2 rigsdaler for pigerne, laves som udlæg i boet, indtil de bliver myndige. Ikke ægte underskrifter fra Maren Jensdatter, Christen Jensen, Anders Jensen, Peder Lassen, Christen Michelsen, Christen Andersen og Rasmus Nielsen.
Den 14. marts 1753: Christen Jensen Bay af Asferg er død. Enken er Anne Andersdatter. Der er ingen livsarvinger i ægteskabet så arvinger er: Bror, Peder Jensen Bay af Asferg, søster [skrevet Benditte] Benedicte Jensdatter Bay, som er gift med Michel Mortensen af Øster Doense [skrevet Øster Dons] i Vebbestrup sogn [skrevet Vestrup]. Lavværge for enken er Niels Sørensen af Asferg. Peder Bay repræsenterer sin søster. Vurderingsmænd: Christen Knudsen og Anders Villadsen af Asferg. Boet bliver registreret. Stuehuset mod nord er på 11 fag, og der er to længer mod vest på tilsammen 6 fag, så i alt 17 fag. Enken ønsker at forblive i huset. Uægte underskrifter fra Anne Andersdaatter, Niels Sørensen, Peder Jensen, Christen Knudsen og Anders Willadsen.
Opslag 228: Den 9. april 1753: Niels Christensen af Asferg er lavværge for enken Maren Pedersdatter, da hendes mand, Rasmus Christensen af Brastrup i Borup sogn er død.
Den 9. december 1754: Jens Andersen af Kåtrup i Asferg sogn er død. Enken er Anne Pedersdatter. Børn: Datter, Maren Jensdatter, 12 år [1742]. Lavværge for enken er Jens Nielsen af Asferg sogn. Fødselsværge for datteren er Jens Andersens bror, Christen Andersen af Asferg sogn. Vurderingsmænd: Rasmus Nielsen og Carl Pedersen af Kåtrup i Asferg sogn. Boet bliver registreret, hvilket er ganske lille. Huset er på 6 fag. Der er underskud i boet og således ikke noget til enken eller datteren at arve. Jens Nielsen og Christen Andersen lover at være ansvarlig for enken og barnet. Uægte underskrifter fra Jens Nielsen, Christen Andersen, Rasmus Nielsen og Carl Pedersen.
Opslag 309-310: Den 9. december 1754: Kirsten Jacobsdatter, som var gift med Michel Clemensen af Asferg, er død [skrevet Kiersten Jacobsdatter]. Børn: Søn, Jacob Michelsen, 3 år [1751], datter, Maren Michelsdatter, 6 år [1748]. Michel Clemensen er selv værge for sine børn. Vurderingsmænd: Christen Sørensen og Christen Rasmussen af Asferg foruden sognefogeden Peder Lassen. Boet bliver registreret, hvilket er temmelig lille. Der er et mindre overskud i boet, som deles mellem enkemanden og børnene. Uægte underskrifter fra Mikel Clemmensen, Christen Sørensen og Christen Rasmussen.
Opslag 330-332: Den 25. februar 1756: Søren Lauritzen af Asferg er død. Enken er Kirsten Knudsdatter. Parret har ingen børn. Arvinger: to søster i København, men deres navne kendes ikke. Enken mener, at Søren Lauritzens faster, enken efter Gloe Sørensen af Aalborg, skal have besked og har skrevet til hende, men hun har ikke svaret endnu. Hun ved måske, hvor og hvem søstrene er. Parret opholdt sig hos rytterbonden Christen Rasmussen. Mødt på søstrenes vegne er Christen Knudsen af Asferg. Lavværge for enken er Christen Rasmussen af Asferg. Vurderingsmænd: Niels Christensen af Asferg og Anders Villadsen af Asferg. Boet bliver registreret med nogle få ejendele. Der er gæld til Christen Rasmussen af Asferg, Peder Lassen af Asferg samt Michel Jensen, der er karl hos Christen Jensen af Asferg. Maren Nielsdatter Bechman af Asferg er til stede på sin brors vegne, som er vagtmester Hans Christopher Bechman i Horsens, om hendes brors søn, Dietrich Bechman. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til arvingerne at arve. Uægte underskrifter fra P. Lassen, Kiersten Knudsdaatter, C. Knudsen, C. Rasmussen, A. Willadsen og N. Christensen.
Opslag 357-359: Den 6. april 1757: Husmand Christen Lassen af Asferg er død. Parret har ingen børn. Arvinger: Mor, Anne Andersdatter af Asferg, bror, Niels Lassen af Asferg, bror, Peder Lassen af Asferg, bror, Anders Lassen, som er ladefoged ved Favrskov gods. Lavværge for enken er Jens Knudsen Snedker af Asferg. Sognefoged Peder Lassen af Asferg er til stede på vegne af sine to brødre. Jens Jacobsen har forfald, så derfor er vurderingsmænd: Niels Christensen og Clemen Michelsen af Asferg. Boet bliver registreret. Huset er på 16 fag. Der er gæld til Jørgen Møller af Ejstrup Mølle, Jens Sørensen af Asferg, Christen Knudsen af Asferg, Søren Kieldsen, Jens Knudsen Smid, Niels Laursen Smehuuset, Peder Jensen Slet af Korbæk, Christen Simonsen af Terp og Anders Sørensen af Kondrup. Underskrives af Jens Knudsen, Niels Christensen og Clemen Michelsen. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til arvingerne at arve. Enken ønsker at overtage mandens fæste af huset. Uægte underskrifter fra Jens Knudsen, Niels Christensen og Clemen Michelsen.
Opslag 384-385: Den 18. oktober 1757: Forrige landsoldat Peder Jensen Voldum af Asferg er død. Enken er Birgithe Lauritzdatter. Børn: Søn, Jens Pedersen Voldum, 2 år [1755]. Lavværge for enken er Peder Lauritzen af Asferg. Fødselsværge for drengen er Christen Jensen Voldum af Asferg. Vurderingsmænd: Niels Christensen og Christen Poulsen af Asferg. Boet, som ikke er særligt stort, bliver registreret. Peder Voldum havde tre får, der nu står hos Niels Christensen Skrædder. Der er gæld til Niels Christensen Skrædder af Asferg, Søren Sørensen, der er tjenestedreng hos Anders Kollerup af Asferg, og Christen Jensen af Svenstrup. Der er overskud i boet, som deles mellem enken og sønnen. Enken er efterfølgende flyttet til Handest i Glenstrup sogn. Når de tre får er solgt, skal dette oplyses til sognefoged Peder Lassen af Asferg. Uægte underskrifter fra Birgithe Laursdatter, Christen Jensen Voldum, Niels Christensen og Christen Poulsen.
Opslag 385-387: Den 16. november 1757: Karen Nielsdatter, som var gift med gårdmand Christen Poulsen af Asferg, er død. Børn fra første ægteskab med Jens Pedersen Hedegaard: Søn, Christen Jensen Hedegaard, 16 år [1741], datter, Maren Jensdatter Hedegaard, 20 år [1737], som begge opholder sig hjemme på gården i Asferg. Der er ingen børn fra andet ægteskab. På de umyndige børns vegne er mødt Clemen Michelsen af Asferg, der er gift med en søster til Jens Pedersen Hedegaard, og som bliver deres formynder. Forretningen køres af dommer Nicolaus Stabell af Randers, der dog har forfald, og i stedet er mødt Christen Olesen af Dronningborg. Vurderingsmænd: Christen Knudsen og Anders Villadsen af Asferg. Boet bliver registreret. Efter den kongelige forordning af 10. august 1695 skal gården have 6 dygtige plovheste, 2 stude, 3 køer, 6 får samt plov og harve. Gårdens stuehus mod nord er på 16 fag. Der er en lade og fårehuse på 16 fag mod øst. Der er endnu en lade mod syd på 11 fag, i alt 43 fag. Der henvises til skiftet fra den 5. juni 1752 efter Jens Pedersen Hedegaard. Uægte underskrifter fra Christen Poulsen, Clemen Michelsen, Christen Knudsen og Anders Villadsen.
Opslag 387-388: Den 16. november 1757: Giertrud Pedersdatter, som var gift med Søren Nielsen i Asferg, er død. Ingen børn. Arving er Giertrud Pedersdatters mor, som er Maren Sørensdatter. Vurderingsmænd er Peder Lassen og Christen Sørensen af Asferg. [Senere kaldes hun for Giertrud Christensdatter]. Underskrifter fra Søren Nielsen, Peder Lassen og Christen Sørensen.
Opslag 70-72: Den 28. juni 1759: Maren Jensdatter, som var enke efter Ole Olesen i Kaatrup i Asferg sogn, er død. Børn: Jens Olesen, 24 år [1735], hos sin farbror, Christen Olesen Brøgger i København, Ole Olesen, 22 år [1737], som er i Asferg, Mads Olesen, 14 år [1745], som tjener hos Peder Jensen i Helsted, Kield Olesen, 7 år [1752], Birgitte Olesdatter, 19 år [1740], i Asferg, Kirsten Olesdatter, 17 år [1742], i Asferg. Sognefoged Peder Larsen fra Asferg er til stede som formynder for Jens Olesen, og som formynder for Mads og Kield Olesen, søskendebarnet Peder Larsen i Hvidsten i Gassum sogn er der for Birgitte og Kirsten Olesdatter. Skiftebrevet for Ole Olesen er dateret den 15. november 1752. Vurderingsmænd er Christen Andersen og Rasmus Nielsen. Alle tilstedeværende mænd underskriver.
Den 7. marts 1760: Gårdmand Jens Nielsen af Kåtrup i Asferg sogn er død. Enken er Karen Andersdatter. Børn: Niels Jensen, 28 år [1732], som overtager fæstet på gården efter farens død på matrikel 1, Anders Jensen, 23 år [1737], som er hos Christen Andersen her i Asferg, Christen Jensen, 20 år [1740], som er hos Schelde [nok regimentskriver Schelde], Søren Jensen, 17 år [1743], som er i Asferg, Maren Jensdatter, 25 år [1735], som er i Asferg. Lavværge for enken er hendes bror, Christen Andersen af Asferg. Vurderingsmænd er Carl Pedersen og Christen Jensen af Asferg sogn. Vidner er Niels Jensen og Anders Jensen af Asferg sogn. Gårdens stuehus mod syd er på 13 fag. Der er en stald mod øst på 13 fag, en lade mod nord på 13 fag samt en lade/fæhus mod vest på 13 fag. Indtægter og udgifter går lige op i boet, så der er ikke noget til enken eller børnene at arve.
Randers Hospital: Den 15. oktober 1760: Peder Jensen Kondrup er død. Enken er Maren Jensdatter. Lavværge: Christen Madsen af Svejstrup. Børn: Datter, Johanne Pedersdatter Kondrup, 24 år [1736], søn, Jens Pedersen Kondrup, 22 år [1738], søn, Jens Pedersen Kondrup, 18 år [1742], søn, Laurids Pedersen Kondrup, 14 år [1746], søn, Mads Pedersen Kondrup, 12 år [1748], søn, Søren Pedersen Kondrup, 8 år [1752]. Formynder for børnene: Deres morbrødre, Peder Jensen af Kousted, Christen Jensen af Spentrup samt Mads Jensen af Asferg.
Den 27. november 1761: Anne Jensdatter, som var gift med Anders Villadsen af Asferg, er død. Anne Jensdatter var før gift med Rasmus Christensen, med hvilken hun har børnene: Niels Rasmussen, 56 år [1705], som bortrømte fra godset for 30 år siden, Mette Rasmusdatter, som er gift med Niels Pedersen af Ejstrup i Asferg sogn, Christen Rasmussen af Asferg, 48 år [1713], som er gift, Jens Rasmussen, 42 år [1719], som bortrømte for 20 år siden. Anne Jensdatters børn med Anders Villadsen: Villads Andersen af Asferg, 20 år [1741]. Vurderingsmænd: Christen Knudsen og Jørgen Christensen af Asferg. Underskrives af Niels Pedersen, Christen Rasmussen, Villads Andersen, Christen Knudsen og Jørgen Christensen.

Skifter fra Fårup og Ørrild fra Randers Hospital

Den 22. november 1723: Peder Pedersen af Ørrild i Fårup sogn er død. Enken er Anne Sørensdatter. Børn: Datter, Maren Pedersdatter, 19 år [1704]. Formynder for datteren er hendes farbror, Søren Pedersen af Kousted. Lavværge for enken er Anders Pedersen af Fårup.
Den 16. oktober 1738: Laurids Bertelsen af Fårup er død. Enken er Birthe Mikkelsdatter. Børn: Datter, Birthe Lauridsdatter, som bor i Handest under Overgaard gods, søn, Herman Lauridsen af Handest i Glenstrup sogn, søn, Johan Lauridsen, som er rejst til København for 10 år siden, dvs. ca. 1728.
Den 10. juni 1748: Else Pedersdatter, som var gift med Christen Nielsen af Fårup, er død. Børn: Datter, Karen Christensdatter, som er gift med Frands Jørgensen i Hjørring, datter, Maren Christensdatter, som er gift med Niels Christensen af Ørrild i Fårup sogn, datter, Anne Christensdatter, 32 år [1716], datter, Maren Christensdatter, 32 år [1716]. Formynder: Anders Christensen af Fårup.
image 68 : Den 29. oktober 1749: Peder Sørensen Harbo i Kousted er død. Enken er Maren Lauridsdatter. Børn: Søn, Christen Pedersen Harbo, 6 år [1743], datter, Johanne Pedersdatter Harbo, 4 år [1745], søn, Laurids Pedersen Harbo, 1 år [1748]. Lavværge: Marens far, som er Laurids Christensen. Formyndere er Niels Madsen af Kousted og Christen Christensen af Kousted. Peder Harbo var første gang gift med Johanne Sørensdatter, skifte 29.12.1741 lbnr.13] og har med hende følgende børn: Søn, Søren Pedersen Harbo, 14 år [1735], datter, Maren Pedersdatter Harbo, 11 år [1738]. Formynder for disse børn: Deres farbror, Oluf Sørensen i Fårup samt Anders Christensen i Kousted.
image 77: Den 18. juni 1750: Anne Christensdatter, som var gift med Hendrich Jensen af Fårup by og sogn, er død 34 år gammel. Arvinger: Søster, Karen Christensdatter, som er gift med Frands Jørgensen af Hjørring, søster, Maren Christensdatter, som er gift med Niels Christensen af Ørrild i Fårup sogn, søster, Maren Christensdatter, som er gift med Christen Nielsen af Nørbæk. Vurderingsmænd: Oluf Sørensen af Fårup og Niels Jensen af Ørrild. Stuehuset er på 11 fag, og udhuset på 4 fag. Der er gæld til Hendrich Jensens bror, Niels Jensen af Ushuset. Anne Christensdatters mor er Else Pedersdatter, som der herover er skifte efter. Uægte underskrifter fra Hendrik Jensen, Niels Jensen og Olle Sørensen. Fortsætter den 5. oktober 1750: Vurderingsmænd: Niels Jensen og Niels Christensen af Ørrild i Fårup sogn. Forrige skiftebrev er fra den 10. juni 1748. Hendrich Jensen beholder og opbygger stedet. Uægte underskrifter fra Hendrik Jensen, Niels Jensen og Niels Christensen.
image 180: Den 19. december 1793: Husbeboer Anders Nielsen af Fårup er død [men der skrives Anders Pedersen i folketællingen 1787]. Enken er Inger Jacobsdatter. Børn: Søn, Niels Andersen, 12 år [1781], datter, Maren Andersdatter, 6 år [1787], søn, Jacob Andersen, 3 år [1790], søn, Laurs Andersen, 3 uger [1793]. Lavværge for enken er Christen Flade af Fårup. Værge for umyndige børn er Søren Pedersen af Fårup. Vurderingsmænd: Christen Husum og Jens Gram af Randers. Gæld til møller Jens Knudsen i Ejstrup Mølle og Christen Gregersen i Fårup. Underskrifter fra Inger Jacobsdatter, Christen Flade, Søren Pedersen, Christen Husum og Jens Christensen Gram.
image 182: Den 23. januar 1794: Tjenestekarl Anders Laursen, som var hos gårdfæster Christen Gram af Ørrild i Fårup sogn, er død. Arvinger: Bror, Poul Laursen i Hastrup, bror, Andreas Laursen i Randers, bror, Morten Laursen i Hammershøj, søster, Kirsten Laursdatter, 30 år [1764], som opholder sig hos broren i Randers. Vurderingsmænd: Anders Nielsen og Peder Pedersen af Ørrild. Underskrifter fra Poul Laursen [uægte], Andreas Laursen [uægte], Peder Pedersen [ægte] og Anders Nielsen [ægte]. Fortsætter den 21. februar 1794: Brødrene Poul, Andreas og Morten er til stede. Vurderingsmænd: Jens Bech og Søren Sørensen af Randers. Boet er så lille, at det ikke kan betale sig at afholde auktion over tingene. Da Christen Gram har betalt for begravelsen, bruges tingene til at betale for dette in natura. Uægte underskrifter fra Christen Gram, Poul, Andreas og Morten Laursen samt ægte underskrifter fra Jens Bech og Søren Sørensen.
image 184: Den 31. marts 1796: Huskone Maren Andersdatter, som var enke efter Peder Christensen af Ørrild, er død. Børn: Søn, Anders Pedersen, som boede i Borup Mølle, men som er død og har efterladt sig børn: Søn, Peder Andersen, 26 år [1770], søn, Anders Andersen, 21 år [1775], datter, Karen Andersdatter, 18 år [1778]; Søn, Søren Pedersen, som er gårdmand i Fårup, datter, Kirsten Pedersdatter, 38 år [1758], som opholder sig i forældrenes bo, søn, Peder Pedersen, 36 år [1760], ligeledes i boet. Søren og Peder Pedersen er til stede ved skiftet. Vurderingsmænd: Niels Jensen Gregersen og Anders Nielsen Gram af Ørrild. Underskrifter fra Søren Pedersen, Peder Pedersen, Niels Jensen og Anders Nielsen. Anders Pedersens søn, Peder Andersen, er nu også til stede. Boet er så lille, at det ikke kan betale sig at sætte tingene på auktion. Samme underskrifter som tidligere samt fra Peder Andersen.
image 198: Den 1. december 1797: Anne Sørensdatter, som var gift med gårdfæster Christen Gram af Ørrild i Fårup sogn, er død. Arvinger: Søster: Anne Sørensdatter, som er enke efter Niels Jensen i Ørrild, søster, Johanne Sørensdatter, 60 år [1737], ugift og bor i Ørrild. Poul Sørensen af Ørrild er lavværge for den ene søster og formynder for den anden søster. Vurderingsmænd: Anders Nielsen og og Peder Ray af Ørrild. Underskrifter fra Christen Gram, Povel Sørensen, Peder Rai og Anders Nielsen. Fortsætter den 30. december 1797: Samme mænd er mødt op. Gæld til Povel Sørensen af Ørrild, Anders Becks enke i Ørrild, Jens Sørensen i Asferg og Peder Nielsen hos Anders Gram i Ørrild. Underskrifter fra Christen Gram, Povel Sørrensen, Peder Rai og Anders Nielsen. Fortsætter den 7. februar 1798: Boet gøres op pengemæssigt. Der forelægges synsrapport på gården. Det godkendes af Poul Sørensen, at enkemanden kan nyde udlæg af boet. Samme underskrifter som tidligere. Fortsætter den 5. marts 1798: Vurderingsmænd: Anders Gram og Peder Ray. Udgifterne overgår indtægterne, og boet er således fallit. Christen Gram lover at betale til sine debitorer. Underskrifter fra Christen Gram, Povel Sørensen, Peder Pedersen Rai og Anders Nielsen.

Matriklen 1664 over Asferg

I matrikelbogen fra 1664 over Dronninglund og Mariager Amter finder man matriklen over Asferg i 1664, og her kaldet Asferrig. Den indeholder følgende:

Asferg
Asferg 1 – Jens Søffrensen
Asferg 2 – Oberstløjtnant Clemmend Pedersen
Asferg 3 – Knud Rasmussen
Asferg 4 – Morten Søffrensen
Asferg 5 – Christen Søffrensen
Asferg 6 – Christen Pedersen
Asferg 7 – Niels Olufsen
Asferg 8 – Oberstløjtnant Christen Knudsen
Asferg 9 – Inger Christensdatter
Asferg 10 – Jens Nielsen
Asferg 11 – Knud Nielsen
Asferg 12 – Christen Thommesen
Asferg 13 – Oberstløjtnant Las Knudsen
Asferg 14 – Christen Nielsen
Asferg 15 – Peder Søffrensen
Asferg 16 – Oberstløjtnant Thomas Pedersen
Asferg 17 – Jens Christensen
Asferg 18 – Maren Jensdatter
Asferg 19 – Christen Andersen
Asferg 20 – Peder Andersen
Asferg 21 – Søffren Nielsen

Ejstrup i Asferg sogn
Ejstrup 1 – Peder Pedersen
Ejstrup 2 – Peder Christensen
Ejstrup 3 – Jacob Møller
Ejstrup 4 – Jens Lassen

Kåttrup i Asferg sogn
Kåttrup 1 – Oberstløjtnant Hans Friderich Lebeskou
Kåttrup 2 – Kield Pedersen
Kåttrup 3 – Christen Pedersen
Kåttrup 4 – Søffren Pedersen og Christen Joensen
Kåttrup 5 - Christen Christensens enke
Kåttrup 6 – Jens Jensen
Kåttrup 7 – Søffren Kieldsen
Kåttrup 8 – Jens Christensen
Kåttrup 9 – Johanne Jensdatter

Ørrild
Ørrild 1 – Anders Jensen
Ørrild 2 - Anders Jensen Harboe
Ørrild 3 – Jens Nielsen
Ørrild 4 – Christen Christensen
Ørrild 5 – Lauritz Christensen
Ørrild 6 – Jens Søffrensen

ulrik husum 09.10.2018 16:13

Fantastisk spændende læsning .. jeg er født i 1949 og opvokset i Fårup Stationsby med bedsteforældre i både stationsby og Gl. Fårup

Kai Bjarne Jensen 15.01.2018 11:03

Født 1944, opvokset i Kåtrup, gået i skole i Asferg 1951 - 1958.

Fader: Statshusmand Niels Jensen, født 2507 1897 Vesterhede Asferg.

Jens Kjærsgaard 05.01.2015 20:31

det her ser ud som en fed side jeg stammer selv fra Glenstrup så jeg har jo fundet let familie