Hvad betyder navnet Kousted?

John Kousgård Sørensen skrev for mere end 50 år siden bogen Danske bebyggelsesnavne på –sted, og ordet Kousted er naturligvis også analyseret af Kousgård.

Kousgård starter med at opridse de ældste nedskrivninger af byens navn. I 1403 skrives navnet Koustedt. I 1415 findes versionen Kockstedt. Den 6. august 1470 er det et eksempel på, at navnet skrives Kowstet. Og det sidste eksempel er fra den 7. december 1484, hvor byen omtales som Koffsted.

Kousgård fortæller, at ”kk” foran et ”s” på jydsk ofte bliver til en ”gh”-lyd. Dette drejer hen på, at Kockstedt nok er den mest oprindelige form.
Kousgård mener altså, at ”kokk” oprindeligt har været første led, og at det har været et mands- eller tillægsnavn, som man også ser i mange andre byer, der ender på –sted, f.eks. Sigmund i Simested. ”Kokk” som tillæg kan muligvis komme af det gammeldanske kokk, som i fynske og jydske dialekter betyder ”hane”. Andre muligheder er et andet gammeldansk ord kokk, som betød ”en lille bunke eller dynge”, sammenlignet med norsk, hvor det betyder jordklump.

Navnet Kousted har samme oprindelse som Kogsted i Vindinge sogn på Østfyn, og forleddet kokk findes i samme sogn i bynavnet Kogsbølle. Kogsted i Højst sogn har en anden oprindelse, nemlig kogg, der betyder en ”fladbundet pram”.

Tragedien på Kousted Mark i januar 1760

I Asferg-Faarup kirkebog 1757-1805 finder man en trist historie af den slags, man ikke bryder sig om at læse – historien om en dreng, som fik en trist skæbne, men i det mindste var han sammen med sin far, og forhåbentligt gik han bort før denne. Hvorfor lige denne historie er under Faarup fortæller historien dog ikke, men Herman Laursen boede måske i Faarup. Det er ikke så meget historie, man får i kirkebogen, men situationen har vel været følgende:

Herman Laursen fra Faarup har vel været i Kousted og taget sin søn med sig, da han havde et ærinde i byen den 5. januar 1760. Tingene har trukket ud, og det er måske blevet halvmørkt, før han vender hjemad med snuden mod Faarup. Han overraskes af, at et snevejr udvikler sig til en decideret snestorm, og han mister som følger deraf både kræfterne og stedsansen. Han finder nok det bedste sted i lidt læ og sætter sig og pakker sin søn så godt ind som muligt. Men frosten er hård, og lidt efter lidt mister både Herman og sønnen bevidstheden og sover ind. Familien i Faarup har vel savnet dem allerede næste dag, hvorefter man har sendt folk ud og lede mellem Kovsted og Faarup. Og der har man fundet dem på Kousted Mark – døde af kulde.

Præsten skriver om hændelsen:
1760
Faarup   Dom 1ma Post Epiph: d: 13de Januarÿ blev
Herman Laursen og Søn Laurs Hermansen
Begravet som frøs ihiel paa Kousted
Mark natten imellem d: 5te og 6te Dito [Januar]

Historien om Herman Laursen, der frøs ihjel med sin søn på Kousted Mark i januar 1760.

Om barnet, der aldrig så dagens lys

Kirkebøgerne er selvfølgeligt fyldt med en del særdeles sørgelige historier om gode mennesker, der fik en sørgelig afslutning på deres liv – ofte ufortjent og helt uden mening. Nogle gange har vi en tendens til at glemme, at vores forfædre rent faktisk VAR MENNESKER på godt og ondt. DE HAVDE ET LIV, og de tænkte og talte og spiste og hyggede sig vel også fra tid til anden. De sad ikke bare med firkantede øjne og gloede på dødsyge reality-programmer, som mange af os gør i dag, men de snakkede med hinanden, og hjalp ofte hinanden – både i familien og i lokalsamfundet.

Nogle af disse fantastiske mennesker ofrede sig i samfundets tjeneste, både bonde og præst; f.eks. de ældste drenge på Tydsk-gården i Mejlby, der kæmpede og tabte slaget i 1849 for Danmark, eller præsten i Sønder Omme, der bragte medicin ud til de syge, hvorved han selv blev syg og døde.

Andre viste bare en generel en omsorg for deres medmennesker, som vi i dag kan misunde i denne tid, hvor enhver er sig selv nærmest, hvilket vi til dels kan takke det fjendske menneskesyn, som disse bureaukrater i folketinget i høj grad præger danskerne til at have eller få, hvis de ikke har det i forvejen.

Jo, børnene døde ofte som spæde i gamle dage, og ofte røg moren med i købet. Det er så let for os bare at se på disse data som ”døde data”, men hvis du tænker nærmere efter, var der jo faktisk en ung, smuk kvinde, som havde mødt sin mand og nu glædede sig umådeligt til at få sit næste barn eller endda sit allerførste barn. Selvfølgelig har hun nok været en smule opmærksom på risikoen ved at føde, men rygerne kender også risikoen ved at ryge. Ubehagelige ting har vi jo en tendens til at gemme der i hovedet, hvor vi ikke finder det igen – og heldigvis for det, for ellers ville livet jo blive for surt.

Så næste gang du læser en indgang som denne om Johanne Nielsdatter i Raasted, bør du tænke på denne gode og sikkert hjertevarme kvinde, der skulle føde sit barn men aldrig kom i mål. Hun havde jo også en hjerne og et hjerte, og en familie, der ventede spændt på at se, hvad resultatet blev. Måske levede hendes forældre endnu, og alle så frem til en glædelig begivenhed – i de små landsbyer var det måske en nyhed, som man ventede på på alle gårde. Johanne havde jo nok født flere børn før, og hun har da også en datter med navnet Mette Michelsdatter, som er født 1739, foruden at der i familien er 5 stedbørn.

Så når en kvinde dør i barselssengen, svarer det lidt til at blive slået ihjel ved en bilulykke på vej til kirken for at blive gift. Man forstår det ikke, og det kommer vi nok heller aldrig til. Det skulle være så godt, og så blev det bare skidt.

Nå, men nu overlader jeg det til præsten, Christian Marcusen, at fortælle om Johanne Nielsdatter og hendes barn, der vist aldrig nåede at se dagslys. Historien er fra 1749-udgaven af Kousted-Raasted kirkebog og foregår den 3. december 1749 i Raasted:

D: 3de Decembr: Onsdags Prædiken –
Først prædiken i Kousted – bedt for Niels Rousing og Christen Lassens
ældste datter  -    Sidst prædiken i Raasted – og da begravet
Michel Østergaards hustru Johanne Nielsdatter /: som døde i
barselsseng og blev ikke forløst :/ udi Raasted kirkegaard. Gl. 39 aar
Hun blev ? d: 28de Nov: om formiddagen og døde samme
dags eftermiddag.

Livet uden hustruen er svært for Michel Østergaard alias Michel Pedersen, og i begyndelsen af 1750 bliver han absolveret af kirken for at have ”begangen lejermaal”, dvs. begået hor, med Maren Sørensdatter uden at være gift med hende. Hun bliver ligeledes absolveret for begangen lejermaal med Michel Pedersen [Østergaard], men hun dør den 8. april 1750, hvor præsten skriver, at ”hun døde i barselsseng med to dødfødte drengebørn”, så hun må have ventet Michel Østergaards tvillinger, der altså ikke overlevede fødslen.

Indgangen i Kousted-Raasted kirkebog i 1749 om en mand og hans 3 børn, der aldrig opnår livet.

Underskrifterne den 14. februar 1753 om Simon Sørensens død i vuggen og ikke i sengen

I gamle dage kunne kvinder, hvis spædbørn døde, mens de sov hos moderen, blive straffet alvorligt. Man skal samtidigt huske på, at man jo ikke havde radiatorer til at opvarme husene, så disse kunne være temmelig kolde om vinteren. Derfor ser man ind i mellem i de ældste kirkebøger sager, hvor kvinder bekræfter, at et spædbarn er død en normal død og ikke som følge af moderens skødesløshed med at have barnet i sengen. Det er dog yderst sjældent at se, at en kvinde skal skrive under på, at der ikke er foregået noget kriminelt.

En af de store sjældenheder i danske kirkebøger findes i Kousted kirkebog i 1753. Der er nemlig hele 4 underskrifter fra kvinder, dvs. de kunne selvfølgeligt ikke skrive, men de har selv sat deres initialer i kirkebogen. At det sker i forbindelse med en trist sag kan læses over næsten 2 hele sider i Kousteds ældste kirkebog – opslag 68 og 69. Det er Søren Simonsen og hustru, Maren Christensdatter, der mister deres søn midt om natten – han dør vist af kulde i vuggen. De tre kvinder, der er tilkaldt, er det, fordi de skal bevidne, at der ikke er foregået noget kriminelt.

Redaktøren vil dog mene, at bortset fra Giertrud Rasmusdatter, er det præsten, der ”underskriver” på vegne af de andre 3 kvinder, da de minder påfaldende meget om hinanden.

Den fulde tekst, som præsten indskriver, er [ikke alt vises i illustrationen]:
Dominca Septuagesima først prædiken i Raasted lagt jord på Søren Simonsens søn Simon som blev døbt anden juuledag
Anno 1753 dend 14de Februarÿ angav Søren Simonsen i Raasted for Sognepræsten, at hans liden søn Simon var død natten nest tilforn saaledes, at den havde nogle kulde skiønt ikke megen, og da hans hustru om natten havde giort den sin og lagt den i vuggen ville hun noget derefter føle til den, og da befandt at dens ansigt var kold, lod derpaa straks lyset tænde og saae, at den som sagt er var død, hvorpaa foran ederer, førend de tog den af stede, lod hente Niels Smids hustru, Niels Sørensens hustru  og Niels Halds hustru, som saae den ligge i vuggen og befandtes ? en opfattelse den at have ? og dem ? den troelig at være omkommen. Ydermere bekræftede forældrene at den ikke havde været lagt i seng hos moderen, og vidste da ikke anden aarsag at gøre til dens død. Til bekræftelse under deres egen hende udi Niels Halds og Niels hustru begge bemelte her i byen paafør og nærværelse, tilførte     Raasted skoele ut supra
Søren Simonsen      MCD
                           Er Maren Christensdatter Søren
                           Simonsens hustru
GMD
Er Giertrud Michelsdatter Niels Smeds hustru
                             GRD
                             Er Giertrud Rasmusdatter Niels Sørensens hustru
MCD
Er Maren Christensdatter Niels Halds hustru
Niels Hald   Niels Fisker

22 p Trin 1763 bliver Søren Simonsen far til et sæt tvillingedrenge, der døbes Simon Sørensen og Christen Sørensen. Da drengene døbes er gudmødrene: Præstens kone samt hustruen til Jens Flaade for Simon, samt Kirsten Hedegaard og Karen Morum for Christen. Fadderne kan næsten ikke læses, men nok: Christen Hedegaard, Jens Simonsen, Christen Hald, ? ?, Jens Skouboe, Christen Madsens h:[ustru] i Sveistrup, Christen Hansens Karen [Christensdatter] fra Randers.

De 4 kvinders underskrifter i Raasted i 1753, hvoraf nok kun den ene er ægte, dvs. skrevet af kvinden selv.

Sagnet om Haffred og Malfred

Der findes en gammel skillingsvise om ”liden Haffred” og den frygtelige historie, der fandt sted i Kousted sogn lang tid før, at tingene blev skrevet ned. Historien handler om en herregård, som der egentligt ikke er noget bevis på, at den fandtes, og om kærlighed, som ikke var accepteret. Sagnet er interessant, fordi det eneste tilbageværende "bevis" på eksistensen af herregården, er en bjælke i Kousted kirkelade, hvor Peder Nielsen Meilby boede lidt efter 1850, og i hvilken bygning familien Mejlby sådan set fik sit navn. Der findes et foto af Kousted Kirkelade fra omkring 1920 til 1930. Dette foto kan ses på Purhus lokalarkivs hjemmeside.

I den gamle bog, der hedder ”Danske Folkesagn samlede af J. M. Thiele, Kjøbenhavn 1823” står der følgende om dette sagn, som åbenbart stammer fra noget materiale, der er endnu ældre:

Ingvor Ingvorsen og Gjøde Lovmandsen. Pag 132 Aagaards Beskrivelse over Thye, Pag 236. ”Om denne Begivenhed haves en gammel Vise, trykt uden Aarstal, som begynder saaledes: Det Aar lokkede han Fru Haufred, tog hende med å”. Derimod findes i Anna Krabbes haandskrevne Visebog (i den kallske Samling) under No. 41 en Vise om Gjøde Loffmandsøn P. 1 – 40, som begynder: ”Det var liden Haffred, han red sig under Øe”, og behandler samme Tildragelse, dog med nogen Uoverensstemmelse i Henseende til Stedet og Navnene, hvilket ses af Anna Krabbes Overskrift, saalydende: ”Udi Rør Haldherrit ved en Bye, hedder Kousted, der hafver ligget en Herregård ved Nafn Stiensgård, paa hvilken boede en Herremand, hed Gjøde Loffmandsøn, som hafde en Datter ved Nafn Malfred; hende bad til en Herremand, hed Haffred, dog hendes Fader ikke ville Samtykke hannem hende, og hun dog hafde hannem kjær og kom ned til hannem om Aftenstund og vilde følge hannem bort, dog de naaede dennem i en Lund, ligen Vesten udi Byen, som Viser videre formelder.”

Historien om Malfred og Haffred bliver dog mere forståelig, når den er fortolket, hvilket den er blevet af familien Stensgård fra Kousted (som stammer fra en anden og rigtig gård i Kousted, der hedder Stensgård i byen):

Ovennævnte lokalhistorikere har også knyttet sagnet om den onde herremand Gjøde Lovmandsøn til herregården Stensgaard bl.a. med henvisning til J. M. Thieles ”Danmarks folkesagn.” Heri refereres sagnet i flere versioner, bl.a. en hvor herregården hedder ”Stiensgaard” og er beliggende i Kousted, Nørhald herred. Her følger en kort udgave af ”Kousted-versionen”:

Gjøde Lovmandsøns datter, Malfred, fik et barn uden for ægteskab med en ung, fattig adelsmand ved navn Havfred. De to unge fik sønnen Ingvar anbragt og opdraget på et hemmeligt sted; men da herremanden fik nys om det, blev han rasende og svor at ville dræbe datteren.

Havfred flygtede med Malfred og søgte fristed i en lille trækirke øst for byen, men herremanden fulgte efter dem med sine svende, satte ild på kirken og brændte dem inde.

Mange år efter, da herremanden var blevet gammel og sad alene i hallen, trådte en ung mand med dragen kårde ind. Gjøde spurgte: »Hvo er du, fremmede, der sådan bryder husfreden?«, og fik til svar: »Ej er jeg nogen fremmed, men din datters søn, som kommer for at hævne sin moder«. Herefter dræbte Ingvar den gamle mand og stak ild til gården, der sank i grus og aldrig siden blev genopbygget.

Historien om Malfred og Haffred er også beskrevet i Randers Amtsavis den 12. februar 1932 af P. Bugge Vegger. Der står følgende:

Et gammelt Sagn fortæller:

Ved Byen laa der en Gang en Herregaard ved Navn Stensgaard, vel nærmest en gammel Sørøverrede. Ejeren var en haard Herre, og det fik hans Datter at føle. Hun fik uden for Ægteskabet et Barn, hvis Fader var en ung, fattig Adelsmand.

I Forening fik de to unge Barnet fjernet og opdraget et Sted, der var ukendt af Datterens fader. Over denne Begivenhed blev Herremanden rasende og svor at dræbe Datteren. Datteren flygtede da ind i Kirken, som dengang jo var et Fristed. Kirken var en Trækirke og laa østen for Byen ved Lundsig. Men Herremanden fulgte efter med sine Svende, omringede Kirken, stak Ild paa samme og lod Datteren indebrænde.

Mange Aar gik, Herremanden var bleven gammel. Da var det en Aften, Uvejret rasede udenfor, og den gamle mand sad inde i Hallen og varmede sig ved de sidste gløder paa Ildstedet, da blev Døren aabnet, og en ung Mand traadte ind med dragen Kaarde i Haanden; den gamle Mand sagde: »Hvo er du, fremmede, der saadan bryder Husfreden?«, og fik til Svar: »Ej er jeg nogen Fremmed, men din Datters Søn, som kommer for at hævne sin Moder.« Den Fremmede dræbte den gamle Mand, tog en Brand fra Ildstedet, og idet han gik gennem Borgergaarden, smed han Branden ind i Laden, og et Øjeblik efter stod Gaarden i Brand.

Stensgaard sank i Grus for aldrig at blive bygget op mere.

Endnu for 40 Aar side kunne man paavise, hvor de gamle Volde havde været om Stensgaard.

Kommentar fra redaktøren:

Sagn blev jo til sagn, fordi det var historier, som blev fortalt og fortalt mellem generationer, og således kunne en historie over århundreder overleve og blive til et sagn. Oprindeligt har historien jo nok været sand, men efter flere hundreder års genfortælling fra forældre til børn, ændrer historien sig naturligt, og da man ikke har den første version i nedskreven tilstand, ved man ikke længere, hvad der var den oprindelige historie. Historien om Malfred og Haffred formodes således at være foregået i Kousted, men end ikke stedet kan man fastslå med sikkerhed. 

Hvis historien har foregået i Kousted, og hvis Malfred og Haffred døde under en ildebrand i Kousted trækirke, skal man tænke på følgende:

Kousted kirke er ligesom de fleste af disse pragtfulde bygningsværker rundt omkring i vores små landsbyer bygget i 1100-hundrede tallet og nok mellem 1140 og 1200, hvor de fleste kirker er bygget.

I så fald må sagnet om den nedbrændte trækirke altså været foregået før år 1200. Altså skulle det være en historie, som er gået fra øre til øre gennem 300 til 500 år, før den bliver nedskrevet for første gang.

Historien foregår altså på en tid, hvor Danmark dårligt nok kan karakteriseres som et rigtigt kristent land - vi snakker nærmest om efter-vikingetiden og før en fasttømmeret kristen bevidsthed. Og røver-borge samt sørøver-borge fandtes i Danmark langt efter år 1200, f.eks. var Jungshoved borg på Sydsjælland en værre sørøver-rede langt ind i 1400-tallet.

Det er dog ikke usandsynligt, at en historie kan overleve mundligt gennem flere hundreder af år.

EFTERLYSNING: HVIS DU SKULLE VÆRE I BESIDDELSE AF HELE TEKSTEN FRA SKILLINGSVISEN, MODTAGER JEG DEN GERNE.
 

Kousteds historie af M. T. Stensgaard, Purhus Lokalarkiv

Sagnet fra Kousted af P. Bugge Vegger og trykt i Randers Amtsavis den 12. februar 1932

Danmarks Folkesagn ved J. M. Thiele, Reizels forlag 1843

Årbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund 1929

Om slægten Bruun fra Fredericia, hvoraf en efterkommer blev præst i Kousted

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. række, 1. bind, 1880, finder du nogle spørgsmål fra Hiort-Lorenzen om Bruun-brødrene fra Fredericia, men han giver også nogle oplysninger om dem, så dem får du her:

Rådmand Johannes Iversen Bruun i Fredericia, født i juli 1671 og død i april 1731, fra hvem bl.a. i trejde led Justitsråd Bertel Bruun i Fredericia, født den 4. juli 1767 og død den 16. juni 1827, og brødrene, præsterne Søren Wedege Bruun til Kousted, født den 24. juli 1790 og død den 26. februar 1835, Bertel Bruun til Bjerregrav, Aalum og Thanum, født den 28. december 1801 og død den 5. februar 1846, og Herman Peter Gudme Bruun til Dover og Venge, født den 6. juli 1803 og død den 25. januar 1861, nedstammer, har ifølge Fredericia kirkebøger haft følgende brødre:
1 – Hans Iversen Bruun, død den 27. december 1685, havde en datter Gye Bruun, døbt den 3. april 1685, gift med magister Rosenberg, død i januar 1709.
2 – Knud Iversen Bruun – hustru: Maren.
3 – Anders Iversen Bruun, sognepræst til Herslev, gift den 12. juni 1688 med Maren Sørensdatter Borch – Wibergs præstehistorie I 612, no. 7.
4 – Bertel Iversen Bruun, død i januar 1700, 36 år gammel. Hustru: Anne Lucie. Sønner: Iver, født i juli 1691 og Jochum, født i august 1696.
5 – Mads Iversen, begravet den 25. juni 1716, gift den 5. juni 1690 med Inger Bøgvad, der begravedes den 8. december 1745. Sønner: Jochum døbt den 5. maj 1712 og Henrik August dødt den 30. maj 1715.
6 – Niels Iversen, der begravedes den 7. januar 1745. Gift 1. gang med Hagar Katrine Reimers, død den 2. januar 1719, 34 år, 2. gang med Maren Borch, begravet den 17. maj 1746, datter af provst Borch i Fredericia, sønner: Iver døbt den 22. januar 1717 og Anker døbt den 1. december 1730.

Så er Kousted-præstens familieforhold afklaret.

Præsterne i Kousted sogn til 1822

1538-1561: Jens Mortensen
1561-1602: Niels Maisen
1602-1654: Jens Brasch                - døde i Kousted
1654-1683: Peder Brash                - døde i Kousted
1683-1709: ? Spentrup                 - døde i Kousted
1709-1710: Dal Johan Bromaas      - døde i Aalborg
1710-1717: Lars Harlev                 - døde i Bjerregrav
1717-1724: Jens Vint Møller           - døde i Kousted
1724-1734: Jens Haselager            - døde i Kousted
1734-1786: Mogens Christian Marqvard Marcussen – præst i Kousted i 52 år, kom som 24-årig.   - døde i Kousted – sønnen Peder en måned før faren
1786-1797: Hans Christian Faber    - døde på Sjælland 1816
1797-1813: Henrich Lemmiche    
1813-1822: Christian Ludvig Sineng - flyttet til Bjerregrav 1822
1822-?      : Søren Bruun

Indgangen, hvor præstens søn begraves i 1786.

Konfirmationer i Kousted og Råsted

For Kousted og Råsted sogne findes konfirmationslisterne for de fleste årgange fra 1749:

1749 – opslag 7: Laurs Christensen og Knud Jensen af Svenstrup, Niels Nielsen, Laust ? [skal måske være Sørensen], Margrete Kields pige [må være en tjenestepige], Maren Sørensdatter og Ellen Pedersdatter ? af Terp.
1750 – opslag 24+25: Niels Laustsens søn, Jens Nielsen, Christen Nielsen Hald, Christen Grorsen, Knud Nielsen af Svenstrup, Christen Nielsen Blegvad, Søren Vinter, Mogens Larsen, Christen Larsen Snedicher, Niels ?, ? Christensen Erps, Anders Christensen, Anne Jensdatter Morum, Maren Nielsdatter Blegvad, Maren Rasmusdatter af B[legvad], Anne Laursdatter, Giertrud Christensdatter, Anne Sørensdatter Klit, Maren Jensdatter ? og Anne Rasmusdatter.
1751 – opslag 40: Michel Jensen, Jens Jensen, Karen Jensdatter Innum, Anne Jensdatter Hald, Maren Christensdatter Vinter, Maren Christensdatter Steensgaard og Kiersten Carlsdatter ? af Raasted – i Kousted kirke.
1752 - Ingen – muligvis Espen Christensen Vinter – opslag 55 [uklart]
1753 – opslag 73: Christen Sveistrup, Eiler Guifar, Dorethe Blegvad og Karen Jensdatter Morum – i Raasted kirke.
1753 – opslag 78: Mads Christensen af Sveistrup, Christen Flaade af Raasted, Mads Pedersen af Heedegaard, Hendrik Larsen af Kousted – i Kousted kirke.
1754 – opslag 91: Fra Kousted: ? Hansdatter, Bodild Rasmusdatter, Søren ?, Søren Pedersen; Peder Jensen af Terp; Fra Raasted: Birreth Sørensdatter og Kirsten Larsdatter; Fra Comdrup: Peter Olesen af Kondrup; Fra Sveistrup: Michel Nielsen, Gye Jensdatter, Christen Rasmussen, ? Simon Christensen og Johanne Pedersdatter – konfirmationen i Kousted kirke.
1755 – opslag 105: Jens Larsen, Michel Hansen, Christian Jensen, Maren Nielsdatter, Maren Rasmusdatter, Kiersten Jensdatter – konfirmation i Raasted kirke.
1756 – opslag 122: Præstens søn, Peder Mogensen, Johannes [Danielsen], søn af Daniel Daur, Niels Christensen Guifar, Anders Jensen, Christen Jensen Bødker, Kiersten Christensdatter af C: [Kondrup], Karen Rasmusdatter af C:, Anne Andersdatter og Maren Pedersdatter – i Kousted kirke.
1757 – opslag 135: Michel Christensen, Jens Andersen og Kirsten Christensdatter af Kousted, samt Vinter af Terp og Christen Hald, Christen Andersen og Anne Kieldsdatter af Raasted.
1758 – opslag 158: Christen Bagge, Mette Jensdatter og Mette Laursdatter har konfirmation i Raasted kirke.
1759 – opslag 166: Simon Morum, Peder Nielsen Vinter, Niels Christensen Bagge, Peder Nielsen Blegvad, Kiersten Hald, Mette Kierstine Jensdatter og Mette Nielsdatter Hald – i Raasted kirke.
1760 – opslag 179: Rasmus Heedegaard, Niels Larsen, Christen Christensen og Espen Christensen af Kousted samt Niels Knudsen af Raasted, Ellin Nielsdatter og Bireth Jensdatter af Kousted samt Kiersten Pedersdatter og Maren Marie Heilesdatter af Raasted – i Kousted kirke.
1761 – opslag 197: Christen Pedersen af Kousted, Peder Brask af Kousted, Niels Christensen af Raasted, Peder Franskmand af Bles: ?, Maren Jandatter ? af Kousted og Johan [Johanne] Kieldsdatter af Raasted – i Kousted kirke
1762 – opslag 214: Lars Pedersen, Christen Pedersen, Anne Cathrine Christensdatter, Maren Lausdatter og Zidsel Christensdatter Bielet – i Kousted kirke.
1763 – opslag 220: Præstens datter Elisabeth Marie [Marcussen], Cathrine Nielsdatter fra Hvostrup, Johan[ne] Pedersdatter Haarboe og Maren Andersdatter – i Kousted kirke.
1764-1 – opslag 232: Anders Pedersen af ? – måske Sveistrup, Peder Nielsen af Raasted, Søren ? af Raasted, Giertrud Christensdatter af Terp, Bodild Christensdatter af Sveistrup og Kiersten Nielsdatter af Blegvad – i Raasted kirke.
1764-2 – opslag 236: Jens Christensen af Kousted, Søren Kieldsen af Råsted, Lars Christensen af Råsted og Jens Jepsen af Råsted – i Raasted kirke.
1765 – opslag 244: Peder Andersen tienende Christen Madsen i Sveistrup, Niels Pedersen tienende Lauge? Rei…?, Jens Badler? i præstegaarden, Kiersten Christensdatter og Maren Olufsdatter – i Kousted kirke.
1766 – opslag 258-259: Niels Steensgaard, Rasmus Nielsen, Sven Christensen, Lars Pedersen, Knud Jensen Hald, Laust Nielsen, Jens Pedersen, Knud Jensen [Knudsen], Søren Pedersen, Maren Nielsdatter Smed, Kirsten Kieldsdatter, Anne Christensdatter og Anne Nielsdatter Hald.
1767 – opslag 272: Anders Rasmussen, Maren Sørensdatter, Karen Pedersdatter, Anne Christensdatter.
1768 – opslag 284: Niels Jensen, Michel Jensen, Anders Bødker og Jørgen Mogensen fra Kousted samt Jens Kieldsen, Christen Jacobsen, Jens Ottesen og Maren Christensdatter fra Råsted.
1769 – opslag 302: Anders Christensen, Anne Jensdatter, Anne Andersdatter, Anne Jensdatter og Anne Christensdatter fra herregaards gods, Johanne Christensdatter og Giørild Mogensdatter.
1770 – opslag 311: Jens Nielsen af Ulborg Nørgaard, Niels Andersen hyrdesøn Raasted, Anne Nielsdatter af Kousted og Birreth Nielsdatter af Raasted.
1771 – opslag 323: Niels Mogensen, Albret Nielsen, Søren Andersen af Fårup, Christen Christensen af Hedegaard, Christen Sørensen af Vindum Overgaard, Kirsten Jacobsdatter af ?, Anne Margrethe Heilesdatter og Maren Christensdatter af Sveistrup – i Kovsted kirke.
1772 – opslag 335: Mads Nielsen, Espen Pedersen, Else Christensdatter og Maren Andersdatter – i Kousted kirke.
1773 – opslag 345: Hendrich Nielsen, Friderich Mogensen, Giertrud Sørensdatter, Karen Sørensdatter, Karen Pedersdatter, Anne Nielsdatter, Anne Jensdatter, Anne Christensdatter, Mette Christensdatter, Karen Michelsdatter og Maren Povelsdatter – i Raasted kirke.
1774 – nyt opslag 184: Niels Flaade, Jep Sørensen, Jens Mortensen, Niels Jensen, Jens Christensen og dito Jens Christensen, Karen Jensdatter og Else Nielsdatter – i Kousted kirke.
1775 – Nyt opslag 190: Laurs Jensen, Mikkel Nielsen, Søren Nielsen, Jens Pedersen, Jens Nielsen, Christen Jensen, Else Christensdatter, Anne Nielsdatter, Karen Jensdatter, Maren Madsdatter og Maren Nielsdatter – i Raasted kirke.
1776 – Nyt opslag 194: Christen Andersen, Peder Christensen af Sveistrup, Peder Christensen af ?, Christen som tjener hos Jens Jensen, Barbara Mogensdatter, Anne Simonsdatter, Mette Christensdatter, Anne Jensdatter og Anne som tjener hos Jens – i Kousted kirke.
1776 – Nyt opslag 196: Christen Jensen, Søren Larsen, Karen Jacobsdatter af Terpgaard – i Kousted kirke.
1777 – Nyt opslag 199: Søren Jensen, Svenning Christensen, Christen Andersen, Maren Jensdatter, Maren Mogensdatter, Mette Nielsdatter, Kirsten Christensdatter, Karen Christensdatter og Anne Marie Michelsdatter – i Kousted kirke.
1777 – opslag 201: Peder Christensen, Jens Christensen, Mette Jacobsdatter, Kirsten Jensdatter, Anne Jørgensdatter og Maren Pedersdatter – i Råsted kirke.
1778 – opslag 204: Jens Mortensen, Marcus Jensen?, Maren Jensdatter og Maren Christensdatter – i Råsted kirke.
1779 – opslag 211: Jens Michelsen, Peder Madsen, Søren Pedersen, Jens Christensen, Kirsten Nielsdatter, Maren Jensdatter, Anne Sophie og Maren Christiansdatter i Kousted kirke.
1780 – opslag 217: Christen Mogensen, Peder Mortensen, Peder Christensen, Rasmus Hansen, Jacob Jacobsen, Jens Nielsen, Johanne Pedersdatter, Else Marie og Anne Christensdatter i Råsted kirke.
1781 – opslag 223: Christen Simonsen, Niels Andersen, Christen Christensen, Johanne Andersdatter, Maren Erichsdatter, Maren Jensdatter, Dorethe Jensdatter og Maren Christensdatter – i Kousted kirke.
1782 – opslag 230: Povel Mortensen, Ole Christensen, Christen Christensen Møller, Jens Jensen Asferg, Karen Nielsdatter, Anne Christensdatter, Kirsten Christensdatter, Mette Christensdatter – i Råsted kirke.
1783 – opslag 236: Niels Pedersen, Peder Sørensen, Søren Michelsen, Niels Joensen, Ellen Marie Mogensdatter Bugge, Kirsten Jensdatter, Inger Marie Knudsdatter, Dorthe Jensdatter og Maren Nielsdatter – i Kousted kirke.
1784 – opslag 241: Lars Jensen, Søren Nielsen, Peder Michelsen, Søren Michelsen, Christen Jensen, Peder Nielsen, Agatha Johanne Marqvard, Maren Mortensdatter, Karen Pedersdatter, Mette Knudsdatter, Anne Christensdatter, Anne Kirstine Erichsdatter og Birthe Michelsdatter – i Råsted kirke.
1785 – opslag 247: Christen Pedersen Blegvad, Karen Pedersdatter Blegvad, Thøger Pedersen, Kirsten Andersdatter og Gregers Christensen – i Kousted kirke.
1786 – opslag 254: Christen Jensen af Råsted, Skolemesterens søn, Jens Nielsen af Terp, bromandens søn, Christian Christensen, som tjener hos Jens Vammen af Kousted [skrevet Vamen], Anders Sørensen, som tjener hos Niels Guifar af Kousted, Jens Andersen, som tjener Niels Vestergaards enke, Niels Sørensen, som tjener Mads Bonde af Kousted; Christiane Mogensdatter Marcussen [den afdøde præsts datter], Mette Christensdatter, som er datter af Christen Hald, Anne Mortensdatter hos stedfaderen Peder Randrup?, Karen Jacobsdatter, der tjener hos Jens Sørensen af Råsted, Maren Christensdatter, som tjener Blichers svoger i Vorning – konfirmation i Glenstrup kirke, da Kousted selv er uden præst.
1787 – Vist ingen
1788 – opslag 528: Peder Pedersen af Blegvad i Råsted sogn, Jens Larsen [ukendt], Jacob Christensen [muligvis en 13-årig tjenestedreng i Terp under Kousted], Ane Kirstine Michelsdatter [muligvis af Svejstrup i Råsted sogn] og Maren Christensdatter [nok en tjenestepige på præstegården] – i Kousted kirke.
1789 – opslag 278: Maria Mogensdatter Marcussen, Maren Espensdatter, Bendicte Axelsdatter, Rasmus Mortensen og Søren Nielsen.
1790 – opslag 283: Maren Jensdatter af Kondrup, Maren Simonsdatter af Terp, Maren Jensdatter af Kousted, Jens Simonsen af Terp, Peder Jensen af Kondrup, Carl Pedersen af Kousted, Jeppe Jensen af Råsted og Christen Jensen af Kousted.
1791 – opslag 562: Jens Pedersen af Blegvad, Niels Jensen af Svejstrup, Jens Jacobsen af Kousted, Peder Jensen hos Knud Nielsen af Svejstrup, Christen Michelsen af Svejstrup, Rasmus Christensen af Råsted, Niels Pedersen af Kousted [for Peder Kondrup], Anders Christensen hos Jens Skouboe af Råsted, Christen Espensen hos præsten i Kousted, Kirsten Jepsdatter af Råsted, Maren Nielsdatter af Kondrup, Maren Christensdatter af Råsted, Kirsten Michelsdatter af Svejstrup, Ane Sørensdatter, som tjener i Hedegaard, Ane Nielsdatter, som tjener hos Jens Vamin, Mette Marie Erichsdatter af Råsted.

Folk fra andre byer i Kousted og Råsted - del 1

BEMÆRK: Kirkebogen har ved mange trolovelser underskrifter fra forloverne, f.eks. Christen Kondrup, Olle Sørensen, Søren Mogensen, Mads Mogensen, Peder Nielsen Blegvad, Anders Jensen, Lars Christensen, Kield Jensen [af Gundestrup], Peder Christensen, Jens Flaade [Jens Fled], Christen Fraitrup, Christen Bonde og Christen Eystrup for Rasmus Venning og ?, Søren Simonsen [underskriver bl.a. i 1754 på vegne af Magdalena Simonsdatter], Christen Jensen Vinter, Christen Eystrup, Albret Nielsen, Christen Thomassen Bødker, samt Peder Nielsen, Christen Christensen og Michel Jensen for trolovelsen mellem Mads Pedersen Klit og Giertrud Christensdatter Guifar – det kaldes hun 8. p Trin, da parret er til Guds bord. Parret bliver viet den 8. august 1762. I 1791 underskriver f.eks. Søren Brun, Peder Nielsen, Mads Bonde af Kousted og Jens Sørensen, som er gårdmænd i Kousted, samt Jens Michelsen, som er husmand i Kousted.

BEMÆRK: Degnen i Kousted indskriver, når der bliver bedt for en eller anden – velsagtens når de er syge. Man kan således måske se, hvor længe en har været syg, før døden indtræffer.
Bemærk også – I begyndelsen af 1789 er der en epidemi i Råsted, idet der begraves en hulens masse børn inden for en kort periode.
 
Folk fra Ejstrup og Asferg sogn

21 p Trin 1754: Sørens hustru i Kvottrup er gudmor, da Christen Madsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt datteren Maren Christensdatter.

Den 12. juni 1766: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn bliver viet til Johanne Pedersdatter af Kondrup.
6 p Trin 1766: Knud Nielsen af Svejstrup er fadder, da Mogens Bugge får døbt sønnen Lars Mogensen Bugge. Gudmor er Lars Pedersens datter.
Den 25. juli 1766: Maren Nielsdatter Vinter af Svejstrup i Råsted sogn bliver viet til Knud Lauritsen af Over Hornbæk.
Fastelavn 1767: Knud Nielsens barn af Svejstrup i Råsted sogn bliver døbt Inger Marie Knudsdatter. Hustruen til Mogens Bugge er gudmor, og hustruen til Søren Simonsen er del-gudmor. Fadder er Laurs Vestergaard, Jens Pedersen Flade af Kondrup samt Peder Vinter og Christen Simonsens hustru.
Den 26. juni 1767: Peder Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter af Blegvad. Præsten lyser for dem 3 p Trin 1767.
9 p Trin 1767: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Christen Simonsen får døbt sønnen Simon Christensen. Søren Simonsens hustru er gudmor. Andre faddere er Peder Hald, Søren Kieldsen af Råsted og Knud i ?strup.
2 p H3K 1768: Michel Klit i Sveistrup får døbt sønnen Peder Michelsen Klit. Gudmødre er jomfru Borup og Søren Smeds hustru. Faddere er Søren Vinter, Knud [Nielsen] og Michel ? i Sveistrup.
Maria Bebudelse 1769: Knud Nielsen i Sveistrup får døbt datteren Mette Knudsdatter. Faddere er Jens Larsen, Søren Vinther og Peder Vinther.
Septuagesima 1770: Knud Nielsen og Michel Klit af Svejstrup i Råsted sogn er faddere, da skolemester Jens Sørensen får døbt sønnen Christen Jensen. Gudmoder er hustruen til Søren Vinther af Hedegaard, mens Søren Simonsens hustru er del-gudmor.
13 p Trin 1770: Peder Jensen af Sveistrup er fadder, da ? Rasmus Lauritsen får døbt ?. Hustruen og en datter er begravet samme dag, så måske var det tvillinger, men navnet oplyses ikke. Rasmus Lauritsen forloves igen 21 p Trin 1770 med Dorreth Nielsdatter i Raasted.
15 p Trin 1770: Da Michel Klit af Svejstrup i Råsted sogn får døbt datteren Anne Kierstine Michelsdatter Klit, bæres hun til dåben af Mette i Kondrup og Bodild i Svejstrup.
3de søndag i fasten 1771: Da Peder Vinter i Svejstrup får datteren Johanne Pedersdatter Vinter, er Peder Blegvads hustru gudmor. Fadderne er Michel [Klit] og Knud [Nielsen] i Svejstrup samt Christen Blegvad og Peder Blegvads hustru, Maren.
Skærtorsdag 1771: Knud [Nielsen] i Sveistrup er fadder, da Jens Lassen får døbt datteren Maren Jensdatter. Gudmor er hustruen til Jens Skouboe, Anne Cathrine. Andre faddere er Niels Morum, Christen Rasmussen og Jens Pedersens hustru.
1 søndag efter påske 1771: Da Knud Nielsen i Sveistrup får døbt sønnen Niels Knudsen, er gudmor Kirsten Nielsdatter af Stangerum og Bodild Christensdatter. Faddere er Søren Vinter og Michel Klit i Sveistrup og Jens Pedersens Kirsten i Blegvad.
Fredagen tilforn for 9 p Trin 1771: Jens Nielsen af Svejstrup troloves til Bodild Christensdatter. Parret vies den 18. oktober 1771.
12 p Trin 1771: Jens Nielsens søn, Christen i Svejstrup, begraves – 12 dage gammel. Præstens 14 årige søn, David Marcusen, begraves efterfølgende søndag.
Trefoldighedsfest 1773: Knud [Nielsen] i Sveistrup er fadder for pigen, da Michel Klit får døbt sønnen Christen Michelsen Klit og datteren Kiersten Michelsdatter Klit. Hans hustru, Giertrud, er vist gudmor for pigen.
6 p Trin 1773: Birreth Thomasdatter af Svejstrup i Råsted sogn bliver trolovet til Rasmus Dyrbye af Trustrup?
14 p Trin 1773: Michel Christensen Klit af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Peder Blegvad får døbt sønnen Jens Pedersen Blegvad. Espen Møller og Christen Blegvad er også faddere.
2 p Pasch 1774: Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Niels Jensen. Peder Vinters hustru, Kirsten, er gudmor, med Maren Christensdatter. Faddere er Knud Nielsen, Peder Vinter, Michel Klit og Kirsten Laursdatter.
Trefoldighedsfest 1774: Giertrud af Svejstrup i Råsted sogn er gudmor, da Espen Vinter får døbt datteren Giertrud Espensdatter Vinter. Faddere er Jens Vinter, Niels Frappe og Jens Skouboe.
23 p Trin 1774: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Peder Knudsen. Jens Skouboes hustru, Anne Cathrine er gudmor. Faddere er Jens Pedersen, Michel Klit, Søren Vinter og Laurs Nielsen.
Den 11. november 1774: Karen Pedersdatter, der er enke efter Niels Blegvad af Svejstrup i Råsted sogn, bliver begravet 69 år gammel.
Den 12. september 1775: Niels Christensen af Svejstrup i Råsted sogn bliver begravet 24 år gammel.
2. søndag i fasten 1776: Knud Nielsen og Michel af Svejstrup i Råsted sogn er faddere, da Espen Vinter får døbt sønnen Christen Espensen Vinter. Jens Harboes hustru, Anne Cathrine, er gudmor.

Den 24. september 1776: Johanne Vinter af Svejstrup i Råsted sogn bliver begravet, 63 år gammel.
5 søndag efter påske 1777: Michel Klit af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Knud Michelsens Klit.
1. søndag i fasten 1778: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt datteren Maren Knudsdatter. Søren Vinter og Michel Klit er blandt fadderne. Pigen bliver begravet, da hun er 6 uger gammel.
3. søndag efter påske 1778: Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Christen Jensen.
2 p Trin 1778: Mette Knudsdatter af Svejstrup i Råsted sogn bliver begravet 79 år gammel.
18 p Trin 1780: Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Espen Vinter af Råsted får døbt tvillingepigerne Kirsten Jensdatter og Giertrud Jensdatter. Til den ene er præstens kone gudmor, mens hustruen til Peder Blegvad er det for den anden. Andre faddere er Jens Skouboe, Søren Hald, Peder Blegvad, Mette Morum og Simon Jensens hustru af Terp.
1. advent 1781: Jens Nielsen og Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er faddere, da Espen Winter får døbt sønnen Christen Espensen Winter.
Søndag efter jul 1781: Peder Winter af Svejstrup i Råsted sogn får døbt datteren Maren Pedersdatter Winter. Maren Nielsdatter Blegvad er gudmor, mens Søren Vinters hustru, Barbara, følger med. Faddere er Peder Blegvad og Knud Nielsen af Svejstrup samt Jens Skouboe.
15 p Trin 1784: Knud Nielsens hustru og ?? datter af Svejstrup er faddere, da Anders Pedersen Skrædder får døbt sønnen Niels Andersen. Jens Andersen er opført ved folketællingen 1787 men han er født Trinitatis 1784. Man kan ikke få 2 børn med så kort mellemrum, så mon de er tvillinger? Niels Gregersen af Ørrild er en af fadderne til Jens.
6 p Trin 1785: Knud Nielsen og Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er faddere, da Jens Pedersen af Terp får døbt sønnen Niels Jensen. Jens Rasmussen står selv fadder.
6 p Trin 1788: Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Søren Vinters enke på Heedegaard får døbt datteren Maren Sørensdatter Vinter.
1. advent 1788: Knud Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Peder Carlsen får døbt sønnen Jens Pedersen. Gudmor er Barbara Mogensdatter af Hedegaard fulgt af Ane Mortensdatter af Kousted. De andre faddere er Jens Vammen af Kousted og Peder Blegvad af Blegvad.
Maria Bebudelsesdag 1791: Peder Vinter af Svejstrup i Råsted sogn er fadder, da Jens Pedersen af Råsted får døbt datteren Kirsten Jensdatter.
    
Folk fra Råsted
26 p Trin 1782: Kirsten Carlsdatter er gudmor, da Peder Carlsen af Råsted får døbt datteren Maren Pedersdatter. Faddere er Peder Blegvad, Christen Brastrup og unge Christen Hald.
2. påskedag 1783: Søren Kieldsen af Råsted får døbt sønnen Kield Sørensen. En søster til Christen Hald er gudmor, og Anne Flade er del-gudmor.
Den 24. januar 1821: Skolelærer Mogens Christian Rasmussen af Råsted bliver trolovet til Maren Pedersdatter, som er datter af gårdmand Peder Smed af Terp i Kousted sogn.

Folk fra True og Svenstrup sogn
Den 26. december 1754: Peder Frederichsen af Svenstrup skriver under i forbindelse med en sag, som vist nok handler om et skifte efter hyrden Jens Jensen af Kousted. Den anden underskriver er Jens Nielsen af Kousted.
3. advent 1789: Engel, som er gift med Jens Larsen af Svenstrup, er gudmor, da gårdmand Michel Smed af Terp i Råsted sogn får døbt datteren Giertrud Michelsdatter.
12 p Trinit 1791: Da Michel ? og hustru får døbt datteren Zidsel Michelsdatter, er gudmor Jens Enhaves ? hustru, Engel Christensdatter, der er gift med Jens Jensen af Svenstrup.
15 p Trin 1791: Maren Larsdatter af True i Svenstrup sogn er gudmor, og Niels Larsen af True er fadder, da Jens Larsen og Mette Christensdatter af Råsted får døbt datteren Birthe Marie Jensdatter.

Folk fra Handest og Glenstrup sogn
Første søndag efter trefoldighed 1752: Jens Møller af Kongsvad Mølle bliver trolovet til Maren Rasmusdatter af Kondrup. Forlovelsen underskrives af Christen Kierby af Borup og Jørgen Møller af Ejstrup. Parret bliver viet i Kousted 10 p Trin 1752.
25 p Trin 1765: Lyst første gang for Christen Sørensen af Handest og Kirsten Jensdatter af Kousted. Underskrives den 20. november 1765 af ? Smed og Peder Christensen. Parret bliver viet den 11. december 1765.
Den 15. juni 1774: Madame Ursin af Glenstrup er gudmor, da præsten i Kousted, Mogens Christian Marqvard Marcussen , får døbt sin datter for Marie Mogensdatter Marcussen. Blandt fadderne er Niels Marcussen.
Den 14. oktober 1778: Christen Stensgaard bliver viet til Anne Jensdatter af Kongsvad Mølle i Glenstrup kirke.

Folk fra Klejstrup
4 p Trin 1753: Hyrdens datter, Maren ?, i Kleistrup, er gudmor, da Jens Flaade får døbt datteren Maren Jensdatter Flade. Men præsten nævner også Kirsten Klit og Christen Madsens hustru Maren, og der kan jo kun være 2 og ikke 3. Fadderne er Mogens Peder Knudsen og Christen Vinter i Fallstrup ??.
Festo Punficationes 1755: Christen Klit af Kleistrup er fadder, da Morten Jensen af Råsted får døbt sønnen Jens Mortensen. Gudmor er Søren Simonsens hustru med deltagelse af Birethe Grorsen. De andre faddere er ? Heedegaard og Niels Hald.

Folk fra Brastrup og Borup sogn  
Første søndag efter trefoldighed 1752: Christen Kierby af Borup er forlover, da Jens Møller af Kongsvad Mølle bliver trolovet til Maren Rasmusdatter af Kondrup.
9 p Trin 1755: Mads Mogensen og Peder Loumand af Borup er faddere, da Christen Heedegaard af Råsted får døbt datteren Bodild Christensdatter Heedegaard. Gudmødre er Maren Nielsdatter og Christen Comdrups hustru af Terp i Kousted sogn. Den lille pige bliver begravet 4 uger gammel.
Septuagesima 1770: Niels Knudsen af Borup er fadder, da skolemester Jens Sørensen får døbt sønnen Christen Jensen.
Den 14. maj 1773: Knud Jensen af Brastrup bliver trolovet til Giertrud Christensdatter af Terp i Kousted sogn. Parret bliver viet den 15. juni 1773. Ugen efter bliver Espen Vinter af Terp og Anne Christensdatter af Råsted viet.
Midfaste søndag 1774: Degnen Niels Knudsen af Borup er fadder, da Jens Skouboe skolemester får døbt datteren Kiersten Jensdatter Skouboe.
Den 12. juli 1775: Christen Rasmussen Brastrup bliver trolovet til Giertrud Sørensdatter af Råsted. Parret bliver viet den 22. august 1775.
25 p Trin 1777: Degnen Niels Knudsens datter af Borup er gudmor, da Christen Brask af Råsted får døbt sønnen Søren Christensen Brask.
3 p H3K 1779: Germands hustru af Borup er gudmor, da Christen Snedker af Kondrup i Råsted sogn får døbt datteren Anne Christensdatter. Faddere er Espen Bagge, Anne Ress, Christen Jensen og Christen Blegvad.
6 p Trin 1781: Hans Smed af Borup i Randers Amt er fadder, da Niels Guifar af Kousted får døbt sønnen Jens Nielsen Guifar. Maren, som er gift med Christen Blegvad, er gudmor.
1 p Trin 1782: Kirsten Jensdatter af Brastrup i Borup sogn er gudmor, og Niels Bagge af Brastrup er fadder, da Christen Bagge af Råsted får døbt sønnen Peder Christensen Bagge.
19 p Trin 1782: Kirsten, som er gift med Niels Bagge af Brastrup er del-gudmor, og Niels Bagge er selv fadder, da Knud Hald får døbt datteren Maren Knudsdatter.
1. søndag efter nytår 1787: Landsoldaten Christen Nielsen, som tjener i Borup præstegaard, udlægges til barnefar af Knud Nielsens datter af Svejstrup, Inger Knudsdatter, da hun får døbt datteren Maren Christensdatter. Da pigen bliver døbt i kirken 14 dage senere, er fadderne Peder Vinters kone, Jens Nielsens kones syster og Jens Nielsen af Svejstrup, samt Søren Hedegaard og Niels Guifar af Råsted.
24 p Trin 1787: Hustruen til Niels Bagge af Brastrup i Borup sogn er gudmor, da gårdmand Knud Hald får døbt sønnen Jens Knudsen Hald.
3 p pasch 1790: Hustruen til Niels Bagge af Borup er gudmor, da Knud Hald af Råsted får døbt datteren Ane Knudsdatter Hald.
Den 11. maj 1791: Møller Anders Møller af Borup underskriver for Rasmus Fransen af Borup, da Rasmus bliver trolovet til Ane Nielsdatter af Kousted sogn. Gårdmand Søren Rasmussen af Ejstrup underskriver på hendes vegne.
Den 24. juni 1791: Rasmus Frandsen af Borup bliver viet til Ane Nielsdatter af
Ejstrup. Hun tjente i præstegården.
Den 26. oktober 1809: Enkemand Peder Holm af Borup bliver viet til Birthe Laursdatter af Kousted. Christen Harboe og Søren Jensen er forlovere.
Den 11. oktober 1816: Tjenestekarl Peder Sørensen af Borup sogn bliver trolovet til enken Anne Marie Nielsdatter af Kousted. Mads Bonde og Niels Bonde er forlovere.
Den 17. marts 1832: Tjenestekarl Christen Jensen Bay af Borup Mølgaard bliver trolovet til Ane Cathrine Jensdatter, der er indsidder hos sin mor, Mette Marie af Kousted. Forlovere er forpagter Jacob Laursen Ettrup af Kousted præstegård og Rasmus Sørensen.

Folk fra Helsted i Borup sogn
1. søndag efter H3K 1752: Pouls hustru i Helsted er gudmor, da Christen Madsen af Råsted får døbt sønnen Niels Christensen.
4 søndag efter Påske 1755: Anders Madsen af Helsted bliver trolovet til Karen Pedersdatter af Råsted. Forlovere er Christen Espensen af Kondrup og Niels Sørensen af Helsted. Parret bliver viet i Råsted 3 p Trin 1755.
Den 14. marts 1760: Michel Christensen af Helsted bliver trolovet til Mette Jensdatter af Svejstrup i Mette Jensdatters morbroder salige Peder Knudsens hus. Michel Christensens moder Anne Jensdatter af Helsted ??? – Mette og Michel er vist nok beslægtede. Underskrives af Knud Larsen og Søren Pedersen. Da de bliver viet den 30. maj 1760, kaldes de Michel Christensen og Mette Jensdatter Klit af Svejstrup. Jens Klit bliver begravet 13 p Trin 1760, hvor han er 76 år gammel. Michel Christensen kaldes derefter Michel Klit.
12 p Trin 1762: Michel Christensen Klits søster, ? Christensdatter af Helsted, er gudmor, da Michel Christensen får døbt sønnen Christen Michelsen Klit.
Trefoldighedsfest 1773: Da Michel Klit får døbt sønnen Christen Michelsen Klit og datteren Kiersten Michelsdatter Klit, er Michels broder i Helsted, ? Christensen, fadder for pigebarnet. Da der 4 p Trin 1773 bliver der bedt for Kiersten Klit, er det ikke den lille pige, der er syg, da denne Kiersten Klit begraves 76 år gammel 5 p Trin 1773.
Den 25. april 1779: Jens Pedersen Bagge af Helsted bliver trolovet til Kirsten Jensdatter af Råsted. Forlovere er Niels Sørensen Gassum og Niels Sørensen af Råsted, som begge sætter deres underskrifter i kirkebogen. Parret bliver viet den 27. juli 1779, hvor hun kaldes Kirsten Hald.
11 p Trin 1781: Kirsten, som er gift med Jens Bagge af Helsted, er gudmor, da Jens Sørensen af Råsted får døbt datteren Malene Jensdatter.
Fest Viridium 1785: Peder Hald af Helsted er fadder, da Christen Hald af Råsted får døbt sønnen Niels Christensen Hald.
24 p Trin 1787: Kirsten Jensdatter, som er gift med Jens Bagge af Helsted, er del-gudmor, da gårdmand Knud Hald af Råsted får døbt sønnen Jens Knudsen Hald.

Folk fra Bjergby i Borup sogn
Den 19. marts 1771: Christen Jensen af Aastrup bliver trolovet til Maren Christensdatter Bødker af Kondrup. Parret bliver viet den 5. juli 1771 i Råsted kirke, men bor nu i Bjergby i Borup sogn.
1. advent 1771: Søren Andersen af Bjergby i Borup sogn er fadder, da Morten Rasmussen får døbt sønnen Rasmus Mortensen. Christen Jensens hustru af Kondrup er gudmor sammen med Anne Andersdatter. Andre faddere er Peder Bagge og Christen Andersen. Peder Bagge bliver begravet 14 dage derefter.
3 p Trin 1772: Husmanden Gregers Jensen af Bjergby i Borup sogn udlægges til barnefar, da Dorethe Sørensdatter får døbt sin uægte datter for Maren Gregersdatter. Han er meldt til Amtsstuen.
8 p Trin 1775: Mads Pedersens hustru af Bjergby i Borup sogn er gudmor, da Jens Pedersen af Råsted får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
2. søndag i advent 1780: Mads Vinter af Bjergby i Borup sogn er fadder, da Søren Vinter får døbt sønnen Christen Sørensen Vinther. Hustruen til Espen Vinter er gudmor.
2 p H3K 1782: Anne Andersdatter, som er gift med Christen Bonde af Bjergby i Borup sogn, er gudmor, da Peder Randrup af Kousted får døbt sønnen Anders Pedersen Randrup. Hustruen til Mads Bonde af Kousted går med. Faddere er Søren Bonde, Christen Stensgaard og Jens Lassen af Kousted.
2 p Trin 1784: Jens Knudsens datter og Søren Jensens pige, Anne Jensdatter, af Bjergby i Borup sogn er gudmødre, da Peder Randrup får døbt datteren Kirsten Marie Pedersdatter Randrup. Faddere er Mads Bonde, Albert Nielsen og Niels Steensgaard ??
Den 8. juni 1787: Gårdmand Niels Jensen af Bjergby i Borup sogn bliver viet til Christine Mogensdatter Marqvard. Underskrives af gårdmand Søren Jensen af Bjergby og Niels Marcussen, der er møller i Skarvad. Sidstnævnte underskriver sig egentligt med ”Marcussøn”.
2 søndag i pinsen 1788: Maren Jensdatter, som er datter af Jens ?? af Bjergby i Borup sogn, er del-gudmor, da Simon Jensen af Råsted får døbt sønnen Niels Simonsen.
Langfredag 1788: Maren Jensdatter, som er Søren Vinters hustru af Bjergby i Borup sogn, er gudmor, da Christen Rasmussen af Råsted får døbt datteren Maren Christensdatter. Del-gudmor er Christine Mogensdatter af Bjergby i Borup sogn, som er gift med Niels Kiær. Mads Vinter af Bjergby er fadder.
6 p Trin 1788: Christiane Mogensdatter af Bjergby i Borup sogn er gudmor, da enken på Hedegaard får døbt datteren Maren Sørensdatter Vinter. Søren Vinter af Hedegaard i Råsted sogn blev begravet den 8. februar 1788, da han var 58 år gammel.
Den 4. november 1798: Hustruen til Niels Randrup af Bjergby i Borup sogn er gudmor, og Maren Pedersdatter Randrup følger med, da smed Niels Nielsen og Johanne Gregersdatter af Kousted får døbt sønnen [skrevet Greis] Gregers Nielsen.
Den 22. november 1826: Jens Jensen af Bjergby bliver trolovet til Giertrud Pedersdatter Carlsen af Terp i Kousted sogn.

Folk fra Spentrup
3 maj 1750: Niels Lauritzen af Spentrup bliver trolovet til Karen Jensdatter af Råsted. Underskrives af Morten Jensen og Søren Sørensen. Parret bliver viet den 25. juni 1750 i Råsted kirke.
3 pinsedag 1756: Hustruen til Niels Søegaard af Spentrup er gudmor, da Niels Fisker får døbt sønnen Peder Nielsen Fisker. Del-gudmor er Johan Lindes hustru, som nok også er fra Spentrup. Faddere er Christen Hald, Niels Hald, Christen Hansen, Bodil Larsdatter og Maren Vinter.
10 p Trin 1766: Da Rasmus Lauritsen af Råsted får døbt sønnen Niels Rasmussen, bæres han til dåben af hustruen til Niels Lauritsen af Spentrup, som er bror til barnets far.
Septuagesima 1770: Søren Skouboe af Spentrup er fadder, da skolemester Jens Sørensen får døbt sønnen Christen Jensen.
21 p Trin 1770: Niels Lauritsen af Spentrup er forlover, da Rasmus Lauritsen af Råsted bliver trolovet, efter 1. hustrus død, 21 p Trin 1770 med Dorreth Nielsdatter i Råsted.
Midfaste søndag 1774: Da Jens Skouboe skolemester får døbt datteren Kiersten Jensdatter Skouboe, er hans søster i Spentrup gudmor [Anne Sørensdatter?]. Espens hustru i Terp, Anne, er del-gudmor.
8 p Trin 1775: Christen Jensen af Spentrup er fadder, da Jens Pedersen af Råsted får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
3. søndag efter påske 1778: Christen Lassen af Spentrup er fadder, da Thomas i Kousted får døbt datteren Karen Thomasdatter. Christen Skouboe og Peder Randrup er fadder.
2. søndag i fasten 1781: Anne Larsdatter af Spentrup er gudmor, da Jens Skouboe får døbt datteren Maria Jensdatter Skouboe.
16 p Trin 1783: Søren Larsen af Spentrup er fadder, da Jens Skouboe af Råsted får døbt datteren Maren Jensdatter Skouboe.
22 p Trin 1783: Peder Larsen af Spentrup er fadder, da Thomas Pedersen af Kousted får døbt sønnen Lars Thomsen.
Septuagesima 1785: Hustruen til Jens Schouboe af Spentrup og Christen Schouboes steddatter af Spentrup er gudmødre, da skolemesteren i Kousted får døbt sønnen Søren ?. Blandt fadderne er Christen Grorsen og Søren Heedegaard. Hustruen dør i øvrigt kort efter.
26 p Trin 1785: Christen Larsen af Spentrup er fadder, da Thomas Pedersen af Kousted får døbt datteren Anne Marie Thomasdatter. Hustruen til Søren Bruun af Kousted er gudmor.
2. søndag i advent 1791: Hustruen til Jens Skouboe af Spentrup er gudmor, da Jens ? [skoleholder Jens Sørensen] får døbt datteren Ane Cathrine Jensdatter.

Folk fra Jennum i Spentrup sogn
Den 6. januar 1782: Jens Erichsen af Jennum bliver trolovet til Karen Pedersdatter af Terp i Kousted sogn.
Den 22. marts 1782: Jens Erichsen af Jennum bliver viet til Karen Pedersdatter af Terp i Kousted sogn.
5 Fest pasch 1783: Jens Erichsen af Jennum er fadder, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Peder Jensen.
2 p Trin 1783: Hustruen til Jens Erichsen af Jennum er gudmor, da Simon Jensen af Råsted får døbt datteren Malene Simonsdatter. Jens Erichsen af Jennum er selv fadder. Jens Pedersen af Terp og Niels Blegvad er faddere.
6 p Trin 1785: Jens Erichsen af Jennum er fadder, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Niels Jensen.
3. søndag efter H3K 1791: ? Jensdatter, som er gårdmandskone i Jennum, er gudmor og søster til Simon, da Simon Jensen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Peder Simonsen.
Den 25. november 1803: Fasteren Karen Pedersdatter af Jennum er gudmor, da gårdmand Jens Pedersen og Karen Pedersdatter får døbt sønnen Søren Jensen.

Folk fra andre byer i Kousted og Råsted - del 2

Folk fra Hastrup i Spentrup sogn
24 p Trin 1760: Jens Christensens datter af Hastrup i Spentrup sogn er del-gudmor, da Christen Comdrup af Råsted får døbt datteren Maren Christensdatter Comdrup. Gudmor er Kiersten Heedegaard. Faddere er Søren Vinter, Niels Morum og Christen Knudsen. Maren bliver begravet 12 dage gammel. 
Septuagesima 1769: Peder Madsen af Hastrup i Spentrup sogn er fadder, da Morten ? får døbt datteren Maren Mortensdatter.
6 p Trin 1779: Peder Madsens hustru af Hastrup i Spentrup sogn er gudmor, da Peder Randrup af Kousted får døbt datteren Mette Pedersdatter Randrup. Christen Steensgaard er fadder.
Den 6. januar 1782: Jens Tygesen af Hastrup i Spentrup sogn er forlover, da Jens Erichsen af Jennum bliver trolovet til Karen Pedersdatter af Terp i Kousted sogn. Jens Jensen af Kondrup i Råsted sogn er den anden forlover.
Den 30. april 1797: Mette Fæster og Christopher Albek af Hastrup i Spentrup sogn er faddere, da Jørgen Colling får døbt datteren Ane Marie Jørgensdatter Colling.
Den 12. maj 1833: Peder Rasmussens hustru af Hastrup i Spentrup sogn er del-gudmor, da Niels Schouboe og Bodil Larsdatter af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Jens Nielsen Schouboe.

Folk fra Trustrup og Ølst sogn
Den 17. april 1757: Thomas Nielsen Foged af Trustrup i Ølst sogn bliver trolovet til Anne Jensdatter af Kousted. Underskrives af Jens Sørensen og Jens Pedersen af Trustrup med initialer på hans vegne. Underskrives af Niels Rasmussen og Peder Christensen af Kousted på hendes vegne. Den 16. september skriver præsten, at Thomas Foged af Trustrup bliver viet i Ølst kirke til Anne Jensdatter Riis.
Den 2. februar 1834: Christen Andersen af Ølst er fadder, da smed Rasmus Sørensen og Maren Jensdatter af Kousted får døbt datteren Ane Marie Rasmussen.

Folk fra Gundestrup og Hørning sogn
Den 20. august 1788: Kirkelade Kiersten får døbt sin uægte søn for Søren Knudsen. Udlagt barnefar er nemlig Knud, der er karl hos Jacob Madsen af Gundestrup. Søren Knudsen bliver døbt i kirken 18 p Trin 1788, hvor Kirstens søstre, Dorthe og Maren, er hhv. gudmor og del-gudmor. Faddere er gårdmand Jens Pedersen af Terp, gårdmand Christen Bagge af Kousted og gårdmand Søren Kieldsen af Kousted. Kirkelade Kiersten er måske Kiersten Andersdatter?
Den 24. januar 1899: Niels Christian Simonsen af Råsted, som er søn af Christian Simonsen af Gundestrup i Hørning sogn, bliver viet til Ane Laura Elise Marie Klausen af Terp i Kousted sogn.

Folk fra Lystrup og Vivild sogn
Den 24. januar 1899: Ane Laura Elise Marie Klausen af Terp i Kousted sogn, der er datter af husmand Søren Klausen af Lystrup i Vivild sogn, bliver viet til Niels Christian Simonsen af Råsted.

Folk fra Floes og Virring sogn
Den 29. marts 1899: Carl Knudsen Jensen, som er søn af Niels Jensen af Floes i Virring sogn, bliver viet til Jensine Marie Frandsen.

Folk fra Hobro
Den 14. november 1751: Jens Michelsen af Hobro bliver trolovet til Mette Christensdatter af Kousted, som tjener i Kousted Kirkelade. Forlovernes underskrifter siger vist Christen Jochumsen, Jens ?, Niels Rasmussen og Christen Sørensen. Parret bliver viet i Kousted søndagen efter nytår 1752.
Den 3. oktober 1859: Ane Kirstine Nielsdatter, som er datter af snedkersvend Niels Christensen af Hobro, bliver gift med husmand Søren Knudsen af Kousted. Forlovere er Jens Larsen og Søren Snedker.

Folk fra Hørby ved Hobro
Den 5. juli 1771: Niels Olesen af Hørby bliver trolovet til Inger Jensdatter af Råsted. Parret bliver viet i Hørby kirke.

Folk fra Over Hornbæk og Neder Hornbæk
Den 2. november 1754: Knud Mogensen fra Over Hornbæk er forloverne sammen med Niels Lauritsen fra Purhuuset, da Johan Stading fra Vejle bliver trolovet til Anne Mogensdatter af Terp. Vidner er Christen Jensen Winther og Jens Lauritsen Flade.
21 p. Trin 1754: Peder Meilbye af Hornbæk er fadder, da Christen Madsen af Svejstrup i Råsted sogn får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 26. december 1754: Niels Nielsen af Hornbæk bliver trolovet til hyrdeenken Karen Rasmusdatter af Kousted. Underskrives af Niels Nielsen af Hornbæk og Christen Christensen af Kousted.
Den 29. maj 1766: Knud Lauritzen af Over Hornbæk bliver trolovet til Maren Nielsdatter Vinter af Svejstrup i Råsted sogn efter caution.
4 p Trin 1778: Jens Vinters hustru af Neder Hornbæk er gudmor, da Espen Vinter af Råsted får døbt sønnen Christen Espensen.
3 p Trin 1779: Søren Sørensens hustru af Over Hornbæk er gudmor, da Niels Nielsen af Råsted får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 11. februar 1780: Jens Christensen Vinter af Neder Hornbæk er forlover, da gårdmand Peder Christensen Balle af Ulstrup i Sønder Onsild sogn bliver trolovet til Anne Sørensdatter af Råsted. Den anden forlover er Christen Nielsen Ulv af Kongersvad Mølle. Underskrifter fra Jens Christsen Vinter og Christen Ulf.
2 p Pasch 1785: Jens Vinters datter af Hornbæk er del-gudmor, da Christen Brastrup af Råsted får døbt sønnen Rasmus Christensen Brastrup.
Fastelaunssøndag 1788: Anders Christensen, ? af Over Hornbæk, er forlover for Mette Christensdatter af Råsted sogn, da hun bliver trolovet til enkemanden Friderich Matiesen Smed af Kousted. Hans forlover er fæstemand Mads Bonde af Kousted [spøjst, at Bonde er fæstemand, da Bonde i sig selv betyder selvejerbonde.] Smeden Friderich Mathiesen bliver viet til Mette den 6. juni 1788 i Råsted kirke.
Den 26. februar 1802: Ungkarl Christen Andersen af Hornbæk bliver viet til Maren Christensdatter af Kousted. Forlovere er Christen Ejstrup og Søren Jensen.

Folk fra Ulstrup og Sønder Onsild sogn
Den 11. februar 1780: Gårdmand Peder Christensen Balle af Ulstrup i Sønder Onsild sogn bliver trolovet til Anne Sørensdatter af Råsted.
2 p Trin 1780: Anne Sørensdatter af Ulstrup i Sønder Onsild sogn er gudmor, da Christen Brastrup af Råsted får døbt datteren Maren Christensdatter Brastrup. Faddere er Christen Blegvad, Niels Hald samt hustruerne til Peder Blegvad, Jens Nielsen og Peder Vinter.
Viridium 1785: Søren Hald af Ulstrup i Sønder Onsild sogn er fadder, da Christen Hald får døbt sønnen Niels Christensen Hald.
Den 12. juli 1829: Sognepræst for Sønder Onsild og Nørre Onsild, Bertel Bruun, bliver trolovet til Mette Marie Momme af Kousted præstegård. Forlovere er H. B. Momme og teologikandidat Herman Bruun.

Folk fra Gjerlev
8 p Trin 1775: Jens Pedersen af Gjerlev er fadder, da Jens Pedersen af Råsted får døbt tvillingesønnerne Søren Jensen og Peder Jensen.
Juni 1785: Madame Schmidt af Gjerlev er gudmor, og Hr. Schmidt er selv fadder, da Christen Steensgaard af Kousted får døbt sønnen Jens Christensen Steensgaard.

Folk fra Hvidsten og Gassum sogn
2 p Trin 1762: Michel Jensen af Gassum bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter af Råsted.
2. søndag i fasten 1781: Niels Espensen af Gassum er fadder, da Jens Skouboe får døbt datteren Maria Jensdatter Skouboe. Senere kaldes han Niels Gassum.
22 p Trin 1783: Poul Mogensen af Hvidsten er fadder, da Thomas Pedersen af Kousted får døbt sønnen Lars Thomsen.
Den 18. oktober 1818: Else Jensdatter af Hvidsten er gudmor, da husmand Peder Sørensen og Ane Marie Nielsdatter af Kousted får døbt sønnen Søren Pedersen.
Den 22. april 1875: ungkarl Jens Nielsen af Kousted, der er født i Gassum i 1854, bliver viet til tjenestepigen Ane Kathrine Andersen af Kousted.

Folk fra Kærby
5 p Trin 1766: Jens Rasmussen af Kærby bliver trolovet efter caution til Karen Jensdatter Morum af Terp.
5 p Trin 1774: Karen Morum af Kærby er gudmor, da Simon Jensen af Terp får døbt datteren Maren Simonsdatter. Faddere er Espen Vinter, Christen Simonsen, Christen Grorsen samt hustruerne til Peder Blegvad og Jens Skouboe.
Septuagesima 1775: Karen Morum af Kærby er gudmor, da Christen Simonsen i Råsted kirke får døbt sønnen Christen Christensen. Niels Sørensens datter, Anne Nielsdatter, er del-gudmor. Faddere er Knud Nielsen og Michel Klit af Svejstrup samt korporal Christen Handrup.

Folk fra Helstrup sogn
Den 2. juli 1752: Da Peder Lauritsen af Helstrup troloves med Maren Christensdatter af Kousted, underskrives det af Anders Pedersen Møller og Peder Nielsen. Han kaldes Peder Laursen, da der lyses for parret 2. gang på kirkedagen 8 p Trin 1752. Da parret vies den 25. oktober 1752, kaldes han Peder Lausten og hun Maren Christensdatter Steensgaard.

Folk fra Nørbæk
22. november 1750: Peder Michelsen af Nørbæk bliver trolovet til Anne Madsdatter Bonde. Underskrives af Anders Pedersen og Niels Madsen.
3 . pinsedag 1752: Anne Madsdatter af Nørbæk er gudmor, og Anne Guifar er del-gudmor, da Niels Bonde og hustru Giertrud af Kousted får døbt datteren Anne Nielsdatter Bonde. Faddere er Anders Bagge, Christen Lassen samt Maren, der er hustru til Jens Pedersen.
23 p Trin 1753: Niels Jacobsens hustru af Nørbæk er gudmor, da Niels Bonde af Kousted får døbt sønnen Mads Nielsen.
3. påskedag 1756: Niels Jacobsen og Christen Pedersen af Nørbæk er faddere, da Niels Bonde får døbt sønnen Niels Nielsen Bonde.
Den 25. oktober 1780: Peder Jensen Klit af Nørbæk er forlover, da Jens Christensen af Årup bliver trolovet til Anne Nielsdatter af Kousted. Den anden forlover er Jens Larsen af Kousted.
Den 23. marts 1781: Jens Christensen af Nørbæk bliver viet til Anne Nielsdatter af Kousted.
Den 11. august 1799: Hustruen til Jens Michelsen af Nørbæk er del-gudmor, da Niels Nielsen Bonde og Bodild Christensdatter af Kousted får døbt datteren Giertrud Nielsdatter.

Folk fra Rejstrup og Sønderbæk sogn 
Den 7. juni 1805: Ungkarl Jens Jensen af Rejstrup bliver viet til Kirsten Christensdatter af Kousted. Forlovere er Jens Thomassen og Jens Vammen.
Den 30. januar 1827: Gårdmand Christen Jensen af Sønderbæk bliver trolovet til Sophie Jensdatter, som er tjenestepige hos degnen i Kousted.

Folk fra Læsten sogn
Den 26. februar 1813: Enkemand Niels Westergaard af Læsten bliver viet til Mariane Nielsdatter af Kousted. Jens Nielsen og Jens Christensen er forlovere.

Folk fra Snæbum
Den 14. marts 1828: Kirsten Andersdatter, som er enke efter Niels Thomasen af Snæbum, og som nu er husholderske hos Jens Morum af Terp i Kousted sogn, bliver trolovet til tjenestekarl Niels Sørensen af Råsted.

Folk fra Mariager
30. april 1749: Jørgen Lange og Hr. Peder ? Michelsen ? af Mariagers kloster er del-gudmor, da Niels Madsen får døbt sønnen ? Nielsen. Niels Madsens hustru hedder ? Jacoba Deichman ?
Septuagesima 1779: Madame Toxwærd af Mariager er gudmor, da Simon Jensen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Christen Simonsen.

Folk fra Fladbjerg i Mariager Landsogn
6 p Trin 1781: Christen Jensen af Fladbjerg er fadder, da Niels Guifar af Kousted får døbt sønnen Jens Nielsen Guifar. Maren, som er gift med Christen Blegvad, er gudmor.
1 p Trin 1789: Hustruen til Christen Jensen af Fladbjerg er gudmor, da Niels Gudfar af Kousted får døbt sønnen Jens Nielsen Gudfar [aliasGuifar].

Folk fra Sem sogn
17 p Trin 1771: Anders Jensen af Sem er fadder, da korporal Christen Handrup får døbt sønnen Poul Christensen Handrup. Samme dag får Erich Jørgensen døbt datteren Mette Marie Erichsdatter.

Folk fra Randers
21. p Trin 1749: Lars Kousxxx [Kousted?] af Randers er fadder, da Christen Larsen får døbt datteren Anne Christensdatter. Gudmor er Giermands hustru af Vinnlev.
Søndagen mellem Nytår og H3K 1750: Byskriver Madsens hustru af Randers er gudmor, da Christen Smed af Råsted får døbt datteren Anne Christensdatter. Pigen dør kort efter dåben.
Anden Advent 1750: Hustruen til Jens Stabell af Randers er gudmor, da Kield Jensen af Råsted får døbt sønnen Jens Kieldsen.
23 p Trin 1753: Christen Madsen af Randers er fadder, da Niels Bonde får døbt sønnen Mads Nielsen.
16 p Trin 1755: Tjenestepigen hos Søren Bay af Randers er del-gudmor, og Albret Vognmand af Randers er fadder, da degnen, Niels Albretsen, får døbt sønnen Albret Nielsen, der senere overtager degneerhvervet efter sin far.
1757: Afdøde Niels Bondes søn, Niels Nielsens søn, bliver døbt Niels, og bæres af Mette Bonde. Faddere er Niels Bonde af Randers ? ? Christen Pedersen, Niels Jacobsen, Peder Bagge og Anne Christensdatter.
3 pinsedag 1759: Christen Andersen af Randers bliver trolovet til Karen Christensdatter af Råsted. Underskrives af Jens Christensen og Anders Christensen, begge af Randers [måske hendes bror og hans far]. Parret bliver viet den 29. juni 1759 i Råsted kirke.
Den 11. november 1763: Erich Jørgensen af Randers bliver trolovet til Cathrine Nielsdatter af Råsted. Erich er daglejer og logerer hos Albret Brendewiins man. Underskrives af Niels Nielsen Skrædder og Peder Bagge af Råsted.
8 p Trin 1776: Hustruen til Christian Knap af Randers er del-gudmor, da Peder Nielsen af Råsted får døbt sønnen Niels Pedersen. Christen og Peder Blegvad er blandt fadderne.
5 p pasch 1777: Hustruen til Christian Knap af Randers er gudmor, da Michel Klit af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Knud Michelsen Klit.
Fastelavnssøndag 1779: Kirsten Hald af Randers er gudmor sammen med Anne Hald af Råsted, da Christen Hald får døbt sønnen Niels Christensen Hald. Knud Hald er fadder. Drengen bliver begravet 14 dage gammel.
4 p Trin 1779: Hustruen til Christen Knap i Randers er gudmor, da Peder Vinter af Svejstrup i Råsted sogn får døbt sønnen Niels Pedersen Vinter. Faddere er Michel Klit og Søren Vinter.
6  p Pasch 1785: Brændevinskarlen Anders Knudsen, som arbejder for Knud Knudsen Møller i Randers, udlægges som barnefar til Maren Christensdatters søn, Christen Andersen af Kousted. Anders angiver at være ugift, hvilket bekræftes af provst Wedege i Randers.
1 p Epiph 1786: Knud Knap af Randers er fadder, da Peder Vinter får døbt sønnen Niels Pedersen Vinter af Svejstrup. De andre faddere er Knud Nielsen af Svejstrup og Jens Flades søn, Niels Jensen Flade.
Den 30. januar 1787: Skræddersvend Jens Nielsen fra Randers bliver trolovet til Inger Nielsdatter af Kondrup. Underskrives af R. Nielsen, vicedegn i Kousted, og husmand Søren Andersen.
24 p Trin 1787: Knud Jensen Knap af Randers er fadder, da gårdmand Knud Hald får døbt sønnen Jens Knudsen Hald.
Septuagesima 1789: Bodil Marie, som tjener hos sr. Ove i Randers [dvs. købmand Anders Ove], er gudmor, da Christen Nielsen får døbt datteren Ane Christensdatter i Råsted. Sikkert samme pige som i 1787 var hos købmand Søren Rudolph Bay.
2 p Trin 1789: Karen Nielsdatter, som tjener hos Ovesen af Randers, er gudmor, da Bodil Marie af Råsted får fremstillet datteren Maren Andersdatter i Råsted kirke.
Den 28. januar 1791: Knud Jensen Knap af Randers bliver viet til Maren Espensdatter af Kousted. Gårdmændene Christen Mogensen og Christen Jensen af Kondrup underskriver den 25. januar 1791.
Fastelavnssøndag 1791: Knud Knap af Randers er fadder, da Peder Carlsen af Terp i Kousted sogn får døbt datteren Maren Pedersdatter.
12 p Trin 1791: Maren, som er gift med Jens Søndergaard af Randers er del-gudmor, da Michel ? og hustru får døbt datteren Zidsel Michelsdatter.
14 p Trin 1791: Madame Vinding af Randers er gudmor, da Thomas Pedersen af Kousted får døbt datteren Ane Marie Thomsdatter.
Den 18. november 1798: [skrevet Lau] Laus Madsens datter af Randers er gudmor, da gårdmand Christen Stensgaard og Dorthe Marie Jensdatter får døbt sønnen Peder Christensen Stensgaard.
Den 13. juli 1806: Maren Espersdatter, der er enke efter Jens Mariager af Randers er del-gudmor, da gårdmand Niels Nielsen Bonde af Kousted får døbt sønnen Christen Nielsen Bonde.
Den 10. april 1815: Vognmand Niels Jensen og adjunkt J. Chr. Simoni af Randers er forlovere, da tjenestekarl Søren Andersen af Randers bliver trolovet til tjenestepige Kirsten Jensdatter af Kousted.
Den 16. maj 1815: Hr. adjunkt Simoni og vognmand Niels Jensen af Randers er faddere, da Søren Andersen og Kirsten Jensdatter, der er tjenestefolk i Randers, får døbt sønnen Anders Sørensen.
Den 2. maj 1834: Købmand J. Bruun og ? Mammen [nok den pensionerede præst Jens Mammen] af Randers er faddere, da pastor Bruun og hustru Eleonor Hedevig af Kousted får døbt datteren Mette Maria Bruun.
Den 1. maj 1898: Skomagersvend Laurits Nielsen af Randers bliver viet til Petrine Viktoria Larsen af Kousted Mark. Hans far er Niels Christian Nielsen af Kousted Mark.

Folk fra Gimming
Den 4. november 1803: Hustruen til Peder Katrup af Gimming er del-gudmor og Peder Katrup selv fadder, da gårdmand Peder Knudsen og Maren Nielsdatter får døbt datteren Ane Pedersdatter. Skoleholder Jens Schouboe af Råsted er også fadder.

Folk fra Stangerum i Dalbyover sogn
Alle Helgensdag 1764 [den 30. oktober 1764]: Niels Jensen af Stangerum bliver trolovet til Kiersten Nielsdatter af Svejstrup. Forlovere er Christen Madsen og Christen Komdrup. Parret bliver viet den 16. november 1764.
21 p Trin 1767: Da Niels Morum af Råsted får døbt sønnen Jens Nielsen Morum, er hans hustrus søster, Kiersten af Stangerum gudmor.
6 p Trin 1785: Mette Christensdatter af Stangerum er del-gudmor, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Niels Jensen.

Folk fra Tjærby og Albæk sogn
Søndagen efter nytårsdag 1782: Jens Rasmussen af Tjærby er fadder, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt datteren Malene Jensdatter. Søren Vinter af Hedegaard og Christen Hald af Råsted er også faddere. Den lille pige bliver begravet 8 uger gammel.
Den 28. juni 1782: Friderich Henrichsen af Albæk bliver trolovet til Anne Jensdatter af Råsted. Forlovere er Christen Bagge og Jens Fisker.
Den 13. oktober 1782: Friderich Henrichsen af Albæk bliver viet til Anne Jensdatter af Råsted.
5 Fest pasch 1783: Jens Rasmussen af Tjærby er fadder, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Peder Jensen.
6 p Trin 1785: Jens Rasmussens hustru af Tjærby er gudmor, da Jens Pedersen af Terp i Kousted sogn får døbt sønnen Niels Jensen. Jens Rasmussen er selv fadder.
11 p Trin 1785: Jens Rasmussen af Tjærby er fadder, da Simon Jensen Morum [skrevet Mohrum] får døbt datteren Karen Simonsdatter Morum.
Den 28. januar 1860: Anders Madsen af Albæk bliver viet til Anne Marie Nielsdatter, som er tjenestepige hos Jens Larsen. Anders Kieldsen og Jens Sørensen er forlovere.

Folk fra Ålum
2. juledag 1749: Maren Nielsdatter, som tjener i Volstrup i Ålum sogn, er gudmor, da Christen Frantzen og hustruen Anne Margrete af Kousted får døbt sønnen Jacob Christensen.
Den 8. marts 1771: Jens Christensen Smed af Ålum bliver trolovet til Maren Sørensdatter af Kousted.
Den 16. juni 1814: Tjenestekarl Anders Clausen af Ålum og tjenestepige Cathrine Nielsdatter af Kousted præstegård bliver forældre til en datter, som bliver døbt Ellen Andersdatter. Cathrine flytter kort efter fødslen hjem til sine forældre i Ålum.

Folk fra Svinding og Venning i Ålum sogn
Den 24. november 1765: Christen Giermandsen af Venning og Maren Pedersdatter af Kousted bliver trolovet. Forlovere, som underskriver, er Olle Sørensen og Peder Jensen. Parret bliver viet den 31. januar 1766.
6 p Pasch 1785: Jens Christensen af Svinding er fadder, da Maren Christensdatter får døbt sin uægte søn, Christen Andersen i Kousted.

Folk fra Aastrup [i Skødstrup sogn?]
Den 19. marts 1771: Christen Jensen af Aastrup bliver trolovet til Maren Christensdatter Bødker af Kondrup.

Folk fra Øster Bjerregrav
2. juledag 1749: Jacob Pedersen af Øster Bjerregrav er fadder, da Christen Frantzen af Råsted får døbt sønnen Jacob Christensen.
2 p Trin 1756: Da hyrden i Raasted, [vist nok Christen Frantzen], får døbt sønnen Jens [Christensen], er hans hustrus søster fra Bierregrau gudmor. Faddere er [skoleholder] Hans [Hansen] Wilhelm [Schmidt], Peder Bagge, Heili ? og Anne Thøgers[datter eller kone]. Den lille dreng begraves 5 p Trin 1756.
Første advent 1757: Kirsten Jacobsdatter og Kirsten Christensdatter af Øster Bjerregrav er gudmødre, da Christen Fraitrup af Råsted får døbt datteren Maren Christensdatter Fraitrup. Faddere er Jens Laursen og Bendt Jensen.
Den 2. april 1758: Søren Pedersen Smed af Øster Bjerregrav bliver trolovet til Anne Jensdatter Klit af Svejstrup. Underskrives i Svejstrup med egne underskrifter af Christen Jensen og Anders Christensen Winning. I den senere lysning kaldes de Søren Smed og Anne Klit. De bliver viet den 9. juni 1758.
Sexagesima 1764: Søren Smed af Øster Bjerregrav er fadder, da Michel Klit af Råsted får døbt sønnen Søren Michelsen Klit. Mads Bugges hustru er gudmor sammen med Christen Madsens hustru. Andre faddere er Søren Vinter, Jens ? og Christen Hansens hustru.
Den 4. juni 1765: Christen Andersen af Øster Bjerregrav bliver trolovet til Gye Jensdatter af Svejstrup i Råsted sogn. Parret bliver viet den 25. juni 1765.
2. pinsedag 1781: Hustruen til hr. Lemmiche af Øster Bjerregrav er gudmor, da Christen Eistrup af Kousted får døbt sønnen Lars Christensen Eistrup.
5 p Trin 1785: Maren Pedersdatter af Øster Bjerregrav er fadder, da Jens Pallesen af Kousted får døbt datteren Maren Jensdatter.
5 p Trin 1786: Christen Christensen Heedegaard af Øster Bjerregrav bliver trolovet til Anne Jensdatter af Råsted af præsten fra Støvring. Hans forlover er Søren Hedegaard og hendes er gårdmand Søren Nielsen af Råsted.
Kristi Himmelfart 1789: Hustruen til Peder Brøndum af Øster Bjerregrav er gudmor, da Søren Kieldsen får døbt sønnen Søren Sørensen Kieldsen. Hustruen til Christen Thomsen af Over Fussing i Øster Bjerregrav sogn fulgte med.
Skærtorsdag 1790: Gårdmand Christen Hedegaard af Øster Bjerregrav er fadder, da gårdmand Christen Rasmussen af Råsted får døbt sønnen Jesper Christensen. Gudmor er Karen Christensdatter hos Christen Rasmussen af Råsted.
Den 10. oktober 1797: Hustruen til Christen Hedegaard af Øster Bjerregrav er gudmor, da Peder Carlsen af Råsted får døbt datteren Ane Pedersdatter.
Den 6. oktober 1809: Ungkarl Thomas Jacobsen af Øster Bjerregrav bliver viet til Dorthe Christiansdatter af Kousted. Christen Larsen og Christen Hvid er forlovere.
Den 16. juni 1814: Jesper Christensen og Jacob Pedersen af Øster Bjerregrav er vidner, da tjenestepige Cathrine Nielsdatter af Kousted præstegård udlægger tjenestekarl Anders Clausen af Ålum som barnefar til sin uægte datter, Ellen Andersdatter [skrevet i bemærkningskolonnen].

Folk fra Kristrup
Den 15. oktober 1769: Peder Jensen Hornbech af Kristrup troloves til Maren Christensdatter Vinter af Raasted. Han er enkemand efter Giertrud Pedersdatter. Underskrives af Las Nielsen og Søren Jensen. Peder Hornbech og Maren Vinter vies vist i Kristrup den 10. november 1769.
[samme dag bedes for Søren Andersens datter Maren af Kousted Kirkelade.]

Folk fra Stenstrup
2. søndag i fasten 1770: Korporal Handrup af Stenstrup vidner sammen med Christen Simensen, at Anders Pedersen hyrdes søn i Raasted, Niels Andersen, er barnefar til Kiersten Andersdatters søn, da denne bliver døbt Anders Nielsen i Råsted kirke. Drengen bliver begravet 3. onsdag i fasten 1770. Niels Andersen er en ung knægt, da han blev konfirmeret vinteren før ifølge præsten.

Folk fra Kare og Holbæk sogn på Djursland
Den 2. november 1899: Mads Nielsen af Vinding Mølle, som er født i Kare i Holbæk sogn, og som er søn af arbejdsmand Christen Nielsen af Voer, bliver viet til Jensine Marie Jørgensen af Dalsgaard.

Folk fra Tvede
Den 29. januar 1766: Lars Nielsen Blickert [Blicher] af Tvede bliver trolovet til præstens datter i Kousted, Elisabeth Maria Marcussen.

Folk fra Vorning ?
23 p Trin 1753: Anders Pedersen af Zvorning er fadder, da Niels Bonde får døbt sønnen Mads Nielsen.
2 søndag i fasten 1776: Niels Skræder af Vorning er fadder, da Friderich Smed i Kousted får døbt sønnen Søren Friderichsen. Mathias Hanskemager er også fadder.

Folk fra Mejlby i ? sogn
Den 8. april 1810: Ungkarl Peder Mortensen af Mejlby bliver viet til Maren Sørensdatter, som er enke efter Peder Christensen Offersen af Kousted. Jens Vammen og Mads Bonde er forlovere.

Folk fra Årup i ? sogn
Den 25. oktober 1780: Jens Christensen af Årup bliver trolovet til Anne Nielsdatter af Kousted.

Folk fra Randrup
Den 8. december 1773: Peder Nielsen af Randrup bliver trolovet til Anne Andersdatter af Kousted. Han kaldes efterfølgende for Peder Randrup. Parret bliver viet den 2. marts 1774.
20 p Trin 1774: Christen Nielsens hustru af Randrup er gudmor, da Peder Randrup får døbt sønnen Niels Pedersen Randrup. Anne Bonde er del-gudmor. Faddere er Niels Randrup, Jens Væver ? Friderich Smed.

Folk fra Galten
Den 28. april 1874: Lærer E. Gam af Galten er forlover, da styrmand Lorents Peter Hjorth af Kousted bliver viet til Karen Marie Gam af Kousted.

Folk fra Fly sogn i Viborg amt
Den 19. januar 1897: Mette Marie Pedersen, som er datter af møllebygger Peder Christensen af Fly i Fjends herred bliver viet til sognepræst Christen Thomsen af Kousted. Hun er født den 13. januar 1860.

Folk fra Tånum sogn i Viborg amt
3 p Trin 1774: Husmand Hans Andersen af Tånum bliver trolovet til Ellen Nielsdatter, som er datter af degnen Niels Rasmussen af Kousted. Parret bliver viet i Kousted den 6. oktober 1774.
Den 24. november 1775: Christen Christensen af Tånum bliver trolovet til Kiersten Larsdatter af Råsted.
Den 7. maj 1776: Christen Christensen af Tånum bliver viet til Kiersten Larsdatter af Råsted.
Den 17. november 1833: [skrevet Lau] Laurs Sørensen af Tånum er fadder, da gårdmand Jens Laursen Bach og Maren Nielsdatter af Kousted får døbt datteren Sine Caroline Ane Petrine Jensen.

Folk fra Tindbæk og Skjern sogn
19 p Trin 1782: Anne Andersdatter af Tindbæk bliver viet til Christen Rasmussen af Svejstrup i Råsted sogn. Trolovelsen er holdt af pastor Müller i Vester Velling.
Den 27. maj 1822: Gårdmand Niels Sørensen af Tindbæk bliver trolovet til gårdkone Maren Jensdatter af Kousted.
Den 14. oktober 1866: Kirstine Marie Jensdatter, som er gift med Anders Laursen af Tindbæk, er gudmor, da gårdmand Christian Troelsen af Kousted og Elle Laursdatter får døbt sønnen Martin Christiansen.

Folk fra Mosbjerg sogn
Den 1. maj 1898: Petrine Viktoria Larsen af Kousted Mark, som er datter af Lars Christian Pedersen af Mosbjerg bliver viet til skomagersvend Laurits Nielsen af Randers.

Folk fra Nibe
Den 8. oktober 1752: Peder Christensen af Nibe bliver trolovet til Margrethe Sørensdatter af Kousted. Underskrives af Christen Nielsen og Christen Michelsen. En af dem kunne være brudgommens far. Da der lyses for dem tredje gang 22 p Trin 1752, kaldes hun Margrete Hiulmand, så hendes far er nok Søren Hiulmand. Da parret bliver viet den 16. november 1752, kaldes de Peder Christensen Niibe og Margrete Sørensdatter.

Folk fra Tørring
Den 4. maj 1875: Ungkarl Niels Christian Knudsen af Tørring bliver viet til Else Marie Andersen af Kousted.

Folk fra Bredsten ved Vejle
Den 19. januar 1897: Sognepræst Christen Thomsen af Kousted, som er søn af gårdmand Thomas Andersen af Bredsten og hustru Sophie Christensdatter, bliver viet til Mette Marie Pedersen.

Folk fra Vejle
Den 2. november 1754: Johan Stading af Vejle bliver trolovet til Anne Mogensdatter af Terp. Forloverne er Niels Lauritsen af Purhuset og Knud Mogensen af Over Hornbæk.

Folk fra København
Den 3. juni 1874: Assistent Henrik Peter Stibolt af København bliver viet til Rose Ernstine Elise Hjorth af Kousted, der er datter af sognepræsten i Kousted. Cand. Theol. og lærer C. H. Stibolt af København er forlover.

Bemærkninger til Kousted og Raasted kirkebog

Små bemærkninger:
 
1 - Bemærk, at på opslag 292 er en længere beskrivelse af trolovelsen den 27. december 1768 mellem Jens Jensen Hiuler, som arbejder på Dronningborggaarden, og Anne Kieldsdatter. Forloverne er Søren Simonsen af Råsted og Anders Kusk af ?. Søren Simonsen og Anders Jensen [Kusk] skriver under i kirkebogen med egne underskrifter.
2 – Bemærk, at på opslag 74 er en kort beskrivelse, som siger, at Anne Marie Hermandsdatter har fremvist en attest fra Gieses garnisionspræst, at hun var ægteviet til Henrick Kønig, en aflagde musqueter Anno 1752 den 3. november. Det er angående hendes ? af 24. april 1753, og attesten er dateret den 6. maj 1753. 14 p Trin skriver præsten [opslag 78], at han har døbt musqueterer barn af Kiøbenhafn aftarfet Henrik Kønigs søn med navnet Hans Hermand Kønig. Hustruen til Niels Rasmussen er gudmor, faddere er Giertrud Bonde, Giertrud Guifar og Niels Bødker.
3 – Bemærk, at på opslag 105 er en speciel dåb. Det er ingen mandsfaddere, hvilket præsten også angiver. Det er Olle eller Otte Dahlsen i Råsted, der får døbt sønnen Michel Ollesen eller Ottesen. Gudmor er Anne Majer. Faddere er Karen Morum, Anne Flade, Dorreth Fisker og Flades datter.
4 – Bemærk: På opslag 208 til 210 er det er meget lang historie – måske om en trolovelse - hvor følgende navne nævnes, men jeg ved ikke lige for hvad: Den 16. juni 1762: Lars Vestergaard i Raasted, degnen Niels Knudsen i Borup, præsten hr. Christen Hess i Borup, Christen Grorsen og Jens Nielsen af Råsted, skrædderen Niels Nielsen af Råsted, Kirsten Nielsdatter, Peder Laumand i Borup Mølle, fæstemanden Michel Jensen.
Underskrives af ? Christensen i Christen Grorsens nafn samt Jens Pedersen
Mere la-la-la
Underskrives i Raasted af: Peder ? og Christen Nielsen
Nå – nu kommer vi til det nederst på 210: Det er en trolovelse mellem Michel Jensen af Gassum og Kiersten Nielsdatter af Raasted.
Underskrives af Hans Nielsen og Jens Larsen.
5 – Bemærk: Den 11. september 1762 døbes præstens søn med navnet Eliezer Marqvard i Kousted, som er født den 31. august 1762. Gudmor er præstens søsterdatter Christina sammen med Elisabeth Marie. Faddere er Michel Laasbye, Peder Marcussen, Peder Blegvad og søster Kirsten samt Niels Marcussen.
6 – Bemærk: Christen Andersen Hvid og Peder Jensen Bagi sætter deres underskrifter i kirkebogen den 25. september 1767, da Søren Andersen Hvid og Anne Rasmusdatter, begge af Kousted, troloves.
7 – Bemærk: Den 11. november 1773 vies Peder Christensen Brask og Anne Kieldsdatter i Raasted kirke.
8 – Bemærk: Den 8. september 1774 er en lille ubetydelig notits fra Kousted: ”Smeden Friderich S. Matthiis” på opslag 361, og det ser ud til at være i Råsted, men... Drengen bliver dog døbt Matthies Friderichsen den 4. oktober 1774 i Kousted kirke, hvor præsten skriver:
Døbt Friderich Smeds søn Matthies baaren af min hustru og Maren ?datter. Fadderne Peder Blegvad, Peder Randrup ? ?  Bonde
9 – Bemærk: Septuagesima 1776 får sergent Ræhr døbt en søn med navnet Lars Ræhr. Præstens hustru er gudmor sammen med hustruen til Peder Randrup. Faddere er Niels Marcussen, Jørgen Colding og Giertrud Bonde.
10 – Bemærk: 2. advent 1776 bliver i Råsted døbt et barn Mette. Farens navn kan ikke læses ?? Ingels Hoyermis ??. Samtidigt bliver Hendrich Hyrdes søn døbt med navnet Lars Hendrichsen. Præstens søn, Jonathan Marqvard Marcussen, bliver født den 23. december 1776, og han bliver begravet den 6. januar 1777.
11 – Bemærk: 3. advent 1777: Christen Grorsen får døbt sønnen Niels Christensen Grorsen. Hustruen til Jens Skovboe er gudmor sammen med en datter af Christen Hald. Faddere er Christen Hald den unge, Peder Hald og Søren Kieldsen.
12 – Bemærk: 2. søndag i fasten 1778: Christen Pedersen Harboe bliver trolovet til Maren Simonsdatter af Kousted.
13 – Bemærk: 3. søndag i fasten 1778: Søren Kieldsen får døbt datteren Karen Sørensdatter. Karen Morum er gudmor, mens Mette Morum er fadder sammen med Jens Flade og Knud Hald.
14 – Bemærk: Den 24. september 1778: Søren Christensen Vinter af Hedegaard begærer trolovelse til præstens datter, Barbara Mogensdatter. Da hans mor, Kirsten Mogensdatter, er død, og arvesagen ikke afsluttet, skal hans søskende give afkald på arv, for at trolovelsen kan finde sted. Alle arvingerne er myndige og er: Rasmus Christensen af København, Christen Christensen, Anne Cathrine Christensdatter, som er gift med Jens Skouboe, og Anne Christensdatter, som er gift med Espen Christensen. Underskrifter fra Søren Christensøn Hedegord, Christen Christensøn, Jens Skouboe og Espen Christensen. Rasmus Christensen skal sende en afkaldserklæring fra København.

15 – Bemærk: Den første søndag i fasten 1779: Soldaten Jørgen Colding, som tjener hos Jens Michelsen af Kousted, bliver trolovet til Anne Marie af Kousted. Underskrifter fra Jens Melsen, Jens Nielsen Rous, Jens Michelsen og Jens Christian. Parret bliver viet på kirkedagen 8 p Trin 1779 i Kousted kirke.
16 – Bemærk: Sexagesima 1781: Albrecht Nielsen bliver indsat som skoleholder i Kousted.
17 – Bemærk: Den 27. februar 1781: Peder Carlsen, som tjener hos Christen Rasmussen af Råsted, bliver trolovet til Anne Nielsdatter af Råsted. Forlovere, som underskriver, er Søren Kieldsen og Michel Nielsen. Dette bevidnes med underskrifter fra Christen Rasmussen og Knud Hald.
18 – Bemærk: 3 p Trin 1781: Mette Nielsdatter, som var gift med Christen Grorsen bliver begravet fra Råsted kirke, da hun er 36 år gammel.
19 – Bemærk: Den 2. oktober 1781: Christen Sørensen Grorsen og Maren Christensdatter bliver trolovet. Forlovere, som underskriver, er Søren Jensen og Christen Hald af Råsted. Parret bliver viet 24 p Trin 1781.
20 – Bemærk: 22 p Trin 1781: Hustruen til Eiler Guifar af Kousted er fadder, da Jens Larsen af Kousted får døbt sønnen Lars Jensen. Præstens hustru er gudmor, mens de andre faddere er Thomas Christensen Eistrup, Søren Bruun og Niels Jensen.
21 – Bemærk: Den 21. december 1781: Præsten begraver sin bror, Jørgen Marqvard, der førhen var skoleholder i Sønderbæk. Broren blev 69 år gammel.
22 – Bemærk: 12 p Trin 1789: Hustruen til Christen Steensgaard af Kousted bliver begravet. Præsten skriver, at hendes navn var Ane Jensdatter Møller, og at hun var fra Kongsvad Mølle. Hun blev 30 år gammel.
23 – Bemærk: Den 7. september 1789: Christen Steensgaard og Christen Sørensen Eystrup af Kousted er forlovere og skriver under med ægte underskrifter, da ungkarl Christen Jensen af Kondrup i Råsted sogn bliver viet til Marie Mogensdatter Marcussen af Kousted. Den 19. oktober 1789 er de samme mænd forlovere med underskrifter, da skoleholder Jens Sørensen Skouboe af Kousted bliver viet til Kirsten Nielsdatter.

32 – Bemærk: Den 18. september 1814: Soldat ved 2. jyske regiment, Henrich Nissum og hustru Ane Andersdatter, får døbt sønnen Niels Hendrichsen Nissum.

Skifter fra Kousted under Dronningborg Rytter gods

Opslag 20-22: Den 18. oktober 1745: Mads Christensen Bonde af Kousted er død. Enken er Anne Nielsdatter. Børn: Søn, Niels Madsen Bonde af Kousted, 42 år [1703], søn, Christen Madsen Bonde, som tjener hos Michel Østergaard af Råsted, 36 år [1709], datter, Mette Madsdatter Bonde, som er gift med vognmand Christen Madsen af Randers, datter, Maren Madsdatter Bonde, 27 år [1718], datter, Anne Madsdatter Bonde, 25 år [1720], begge hjemme i Kousted. Lavværge for enken er Christen Andersen af Asferg. Vurderingsmænd: Christen Nielsen og Niels Jensen Rousing af Kousted. Boet bliver registreret. På gården skal der mindst være 6 heste, 2 stude, 3 køer, 6 får samt vognplov og harveredskab. Gårdens stuehus mod syd er på 15 fag. Der er et fårehus mod øst på 9 fag, en lade mod nord på 24 fag samt en stald mod vest på 22 fag. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Uægte underskrifter fra Christen Andersen, Niels Madsen, Christen Nielsen og Niels Jensen Rousing.
Opslag 150-152: Den 13. januar 1750: Rytterbonden Niels Jensen Rousing af Kousted by og sogn er død. Enken er Maren Madsdatter. Parret har ingen børn, så arvinger er: Bror, Christen Jensen Rousing, som tjener hos Christen Lassen af Kousted, søster, Anne Jensdatter, som bor hos Jens Rousing af Borup i Borup sogn, halvbror, Jens Rousing af Borup. Lavværge for enken er Anders Christensen af Kousted. Vurderingsmænd: Anders Bagger og Jens Jacobsen af Asferg. Der er gæld til mandens søsterdatter, Maren Sørensdatter af Fårup. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget at arve. Uægte underskrifter fra Anders Christensen, Jens Madsen Rousing, Christen Jensen Rousing, Jens Jacobsen og Anders Jensen Bagger.
Opslag 359-362: Den 2. maj 1757: Niels Madsen af Kousted er død. Enken er Giertrud Jacobsdatter. Børn: Søn, Mads Nielsen, 3 år [1754], datter, Anne Nielsdatter, 5 år [1752]. Lavværge for enken er Christen Pedersen af Nørbæk. Børnenes formynder er Peder Michelsen af Nørbæk, da han er den nærmeste slægtning til Niels Madsen, idet han er gift med afdødes søster. Til stede er sognefoged Peder Lassen af Asferg med vurderingsmænd: Jens Jacobsen af Asferg og Christen Jensen [nok af Kousted]. Gården består af et stuehus på 18 fag, en stald mod vest på 23 fag, et fæhus mod nord på 20 fag og et fæhus mod øst på 9 fag. Enken er i øvrigt frugtsommelig. Arven opdeles derfor ikke, før at enken har født. Uægte underskrifter fra Christen Pedersen, Peder Mikkelsen, Jens Jacobsen og Christen Jensen Povelsen. Fortsætter den 30. november 1757: Den 14. september 1757 har Giertrud Jacobsdatter født tvillinger, der er døbt hhv. Niels Nielsen og Maren Nielsdatter. Christen Pedersen [forkert – er Peder Michelsen] af Nørbæk er ikke mødt op, så i stede vælges til ny formynder Peder Jensen af Kousted. Vurderingsmænd: Jens Jacobsen og Peder Poulsen af Asferg [forkert – er Christen Povelsen]. Overskuddet i boet deles mellem enken og de 4 børn. Uægte underskrifter fra Peder Lassen, Christen Pedersen, Peder Jensen Bagi, Jens Jacobsen og Christen Povelsen.
Opslag 149-153: Den 27. februar 1761: Anne Sørensdatter, som var gift med gårdmand Mads Klit af Kousted, er død. Arvinger er søskende: Bror, Søren Sørensen, der er soldat, 27 år [1734], og som tjener hos Christen Poulsen af Asferg, søster, Maren Sørensdatter, 32 år [1729], som opholder sig hos Niels Gudfard [Guifar] i Fårup. Vurderingsmænd er Christen Rasmussen af Asferg samt Søren Christensen af Kousted. Til stede er Mads Pedersen Klit [skrevet Klidt] og Søren Sørensen på egne og søsterens vegne. Boet bliver registreret. Mads Klit siger, at han også har halvdelen af Vester Vang 136 på Randers Mark. Skødet på denne grund bliver vist, hvilket er udgivet af Søren Nielsen Griis af Helsted i Borup sogn den 7. april 1742 til enkemandens stedfar, Niels Jensen af Kousted [selv om der først skrives Niels Jensen af Råsted]. Niels Sørensen af Helsted og Jens Madsen af Borup underskriver foruden Søren Nielsen Griis. Søsteren til Mads Pedersen Klit nævnes, idet den anden halvdel af Vester Vang 136 ejes af Johanne Pedersdatter Klit, hvilket underskrives af Peder Christensen af Husum og Kield Jensen af Gundestrup. Gårdens inventar er defineret den 10. august 1659 og forbliver uændret. Den skal have 6 dygtige plovheste, 2 stude, 3 køer, 6 får samt vogn, plov og havre. Gården i Kousted ligger på matrikel 12. Stuehuset mod syd er på 13 fag. Mod øst er et fæhus og stald på 15 fag. Laden mod nord er på 20 fag. Mads Klit angiver, at familien ikke har haft anden gæld. Der er overskud i boet, som deles mellem enkemanden og børnene. Søren Sørensen tager sin søsters gangklæder og kiste som en del af arven. Underskrives til sidst af Mads Pedersen [Klit], Peder Ladsen [Lassen], Søren Sørensen, Christen Rasmussen og Søren Christensen – de 2 sidste underskrifter er næppe ægte.
Opslag 198-199: Den 5. januar 1762: Ungkarl Christen Rasmussen af Kousted er død. Arvinger: Mor, Anne Christensdatter, bror, Morten Rasmussen, 35 år [1726], søster, Giertrud Rasmusdatter, som er gift med Niels Sørensen af Råsted, søster, Maren Rasmusdatter, 40 år [1721], som bor hjemme, søster, Anne Rasmusdatter, 30 år [1731], som bor hjemme. Lavværge for moren er Christen Mortensen af Asferg. Formynder for umyndige børn er broren Morten Rasmussen, mens Niels Sørensen er det for sin hustru, Giertrud Rasmusdatter. Til stede er sognefoged Peder Lassen af Asferg med to vurderingsmænd: Christen Knudsen af Kousted og Søren Christensen af Asferg. Der er temmelig mange dyr på den store gård med 8 tønder hartkorn, som består af et stuehus på 19 fag i nord, en lade på 20 fag i syd, en stald på 10 fag i vest samt et fæhus på 11 fag i øst. Der er overskud i boet, som deles mellem moren og de 3 søskende. Morten Rasmussen agter at tage den gård i fæste, som hans bror er fradød, og han vil give sin mor ophold på aftægtskontrakt. Uægte underskrifter fra Peder Lassen, Christen Mortensen, Morten Rasmussen, Niels Sørensen, Christen Knudsen og Søren Christensen.

Denne skiftebog indeholder efterfølgende ikke flere skifter fra Kousted.

Skifter fra Kousted fra Randers Hospital

Den 21. februar 1724: Jens Lauridsen [skrevet Jens Lassen] af Kousted er død. Enken er Anne Anne Andersdatter. Børn fra første ægteskab: Søn: [skrevet Lads] Laurids Jensen, 40 år [1684], der har halvdelen af hospitalsgården i Kousted i fæste, datter, Anne Jensdatter, som er gift med Jens Ollesen af Hvidsten i Gassum sogn. Børn fra ægteskabet med Anne Andersdatter: Datter, Maren Jensdatter, 29 år [1695], som er gift med Christen Nielsen af Kousted, søn, Anders Jensen, 25 år [1699], søn, Christen Jensen, 20 år [1704], datter, Maren Jensdatter, 17 år [1707]. Lavværge for enken er hendes ældste bror, Laurids Andersen af Bjerregrav. Formynder for børnene er deres morbror, Niels Andersen af Svingelberg. Jens Lassen døde den 22. januar 1724. Han havde ingen brødre. Vurderingsmænd: Jens Nielsen og Rasmus Nielsen af Kousted. Gården har restancer til Randers Hospital mellem 1694 og 1720. Gælden overstiger indtægterne, og der er ikke noget at arve. Uægte underskrifter fra Jens Nielsen, Rasmus Nielsen, Lauridz Andersen, Ladz Jensen, Anders Jensen, Christen Jensen, Maren Jensdatter, Christen Nielsen og Niels Andersen.
image 32-35: Den 25. juni 1725: Anne Jensdatter, som var gift med Jens Nielsen af Kousted, er død. Anne og Jens havde ingen børn. Arvinger er enkens bror: Mads Jensen af Essendrup i Laurbjerg sogn. Anne Jensdatter er død den 27. maj 1725. Vurderingsmænd: Jens Pedersen og [skrevet Las] Laurids Jensen af Kousted. Der er restancer på gården til hospitalet fra 1698 til 1722. Gælden overstiger indtægterne, og der er ikke noget til Mads Jensen af arve. Ægte underskrift fra Lads Jensen og uægte underskrifter fra Jens Nielsen og Jens Pedersen.
image 60-61: Den 29. december 1741: Johanne Sørensdatter Harboe, som var gift med Peder Sørensen Harboe af Kousted, er død. Børn: Søn, Søren Pedersen, 6 år [1735], datter, Maren Pedersdatter, 3 år [1738]. Formynder for børnene er deres mors forældre: Søren Pedersen Harbo og hustru Maren Pedersdatter af Kousted. Johannes svoger er også mødt op, dvs. Anders Christensen af Kousted. Vurderingsmænd: Peder Jensen af Kondrup og [skrevet Lads] Laurids Jensen af Kousted. Johanne Harboes forældre beholder alt indbo og besætning på gården.
Image 68-75: Den 29. oktober 1749: Peder Sørensen Harboe [skrevet Haarboe] af Kousted er død. Enken er Maren Lauridsdatter [skrevet Ladsdatter]. Børn fra ægteskabet med Maren Ladsdatter: Søn, Christen Pedersen Harbo, 6 år [1743], datter, Johanne Pedersdatter Harbo, 4 år [1745], søn, [skrevet Lads] Laurids Pedersen Harbo, 1 år, [1748]. Peder Harbo var først gift med Johanne Sørensdatter [se skiftet herover] og har med hende følgende Børn: Søn, Søren Pedersen Harbo, 14 år [1735], datter, Maren Pedersdatter Harbo, 11 år [1738]. Vurderingsmænd: Peder Lauridsen [skrevet Ladsen] af Kondrup og [skrevet Lads] Laurids Jensen af Kousted. Uægte underskrifter fra Maren Ladsdatter, Peder Jensen og Lads Jensen. Forsætter den 24. november 1749: Lavværge for enken er hendes far: [skrevet Lads] Laurids Christensen. Formynder for enkens børn: Niels Madsen af Kousted for sønnen Christen og Christen Christensen af Kousted for Johanne og Laurits. Formynder for børnene af første ægteskab: Børnenes farbror, Oluf Sørensen af Fårup for Søren og Anders Christensen af Kousted for Maren. Noget af boet tilhører børnene fra første ægteskab som arv efter deres mor. Uægte underskrifter fra de tilstedeværende. Fortsætter den 22. december 1749: Der skal betales løn til gården karl, Christen Lauridsen [skrevet Ladsen]. Enken vil forblive på gården, og hun lover at forsyne både sine børn og stedbørn med klæder og føde. Uægte underskrifter fra alle.
Image 87: Den 22. november 1751: Gårdmand Jens Nielsen Gudfar af Kousted er død. Enken er Maren Pedersdatter. Børn: Søn, Peder Jensen Gudfar, 19 år [1732], søn, Niels Jensen Gudfar, 17 år [1734], datter, Anne Jensdatter Gudfar, 23 år [1428]. Lavværge for enken er Niels Jensen af Ørrild i Fårup sogn. Formynder for børnene er Christen Nielsen Gudfar af Kousted. Vurderingsmænd: Lads Jensen af Kousted og Peder Jensen af Kondrup. Gårdens stuehus er på 7 fag. Bryggerset er på 4 fag. Stalden er på 3 fag. Fårehuset er på 16 fag, og laden er på 23 fag. Gælden er større end indtægterne, og der er ikke noget at arve. Enken forbliver på gården ifølge hendes afdøde mands fæstebrev, indtil en af sønnerne kan overtage gården. Uægte underskrifter fra Maren Pedersdatter, Niels Jensen, Christen Nielsen, Lads Jensen og Peder Jensen.

Skifter fra Råsted under Dronningborg Rytter gods

Opslag 92-93: Den 5. november 1747: Maren Nielsdatter, som var gift med gårdmand Jens Knudsen af Råsted, er død. Børn: Datter, Karen Jensdatter, 18 år [1729], som er hjemme hos sin far. Jens Knudsen er selv værge for sin datter. Vurderingsmænd: Jens Hald og Kield Jensen af Råsted. Boet bliver registreret. Gårdens besætning skal efter forordningen bestå af 6 heste, 3 køer, 2 stude, 6 får samt vogn og plov. Gården består af et stuehus mod nord på 12 fag samt to længer mod syd og vest på hver 14 fag. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enkemanden eller datteren at arve. Uægte underskrifter fra Jens Knudsen, Jens Hald og Kield Jensen.
Opslag 109-111: Den 27. maj 1748: Gårdmand Laurs Jensen af Råsted er død. Enken er Maren Jensdatter. Børn: Søn, Jens Laursen, 21 år [1727], hjemme, søn, Niels Laursen, 16 år [1732], som tjener hos regimentsskriver Schelde, søn, Christen Laursen, 14 år [1734], datter, Sinne Laursdatter, 18 år [1730], datter, Mette Laursdatter, 7 år [1741]. De sidste 3 er hjemme hos moren. Lavværge for enken er Jens Christensen af Råsted. Formynder for børnene er Morten Jensen af Råsted. Vurderingsmænd: Laurs Christensen og Michel Pedersen Østergaard af Råsted. Boet bliver registreret. Gårdens bygninger består af et stuehus på 10 fag, en lade mod øst på 8 fag samt en længe mod vest på 13 fag. Enken beholder ægtemandens fæstebrev med henblik på, at sønnen, Jens Laursen, senere hen skal overtaget stedet. Uægte underskrifter fra Maren Jensdatter, Laurs Jensen, Morten Jensen, Lars Christensen og Mikkel Pedersen Østergaard.
Opslag 148-150: Den 12. januar 1750: Johanne Nielsdatter, som var gift med gårdmand Michel Pedersen af Råsted, er død. Børn fra første ægteskab med Jens Jensen Østergaard: Søn, Anders Jensen Østergaard, 13 år [1736], søn, Niels Jensen Østergaard, 11 år [1738], søn, Christen Jensen Østergaard, 9 år [1740], datter, Anne Jensdatter, 18 år [1731], datter, Ellen Jensdatter, 15 år [1734]. Børn fra andet ægteskab med Michel Pedersen: Datter: Mette Michelsdatter, 4 år [1745]. Alle er hjemme med undtagelse af den ældste datter. Formynder for Jens Østergaards børn er deres farbror, Peder Jensen af Terp i Kousted sogn. Michel Pedersen er selv værge for sin egen datter. Vurderingsmænd: Niels Hald og Lars Østergaard af Råsted. Stuehuset er på 15 fag. Der er en vestre længe på 12 fag, en nordre længe på 10 fag samt en østre længe på 10 fag. Der er gæld til Jens Flade af Råsted, Søren Simonsen af Terp i Kousted sogn og Jørgen Møller af Tistrup Mølle. Der er overskud i boet, som deles mellem enkemanden og børnene. Uægte underskrifter fra Michel Pedersen og Peder Jensen.
Opslag 232-235: Den 28. maj 1753: Gårdmand Niels Christensen af Blegvad i Råsted sogn er død. Enken er Karen Pedersdatter. Børn fra første ægteskab med Maren Christensdatter: Søn, Morten Nielsen, 31 år [1722], datter, Johanne Nielsdatter, som er gift i København, datter, Kirsten Nielsdatter, som er enke efter Søren Nielsen Rigtrup af Randers. Børn fra andet ægteskab med Karen Pedersdatter: Søn: Christen Nielsen, 20 år [1733], søn, Peder Nielsen, 11 år [1742], datter, Maren Nielsdatter, som er gift med Mogens Marcussen af Kousted, datter, Dorthe Nielsdatter, 17 år [1736], datter, Maren Nielsdatter, 15 år [1738], datter, Kirsten Nielsdatter, 5 år [1748]. Lavværge for enken er Mogens Marcussen. Morten Nielsen er værge for sine helsøstre. Sognefoged Anders Sørensen, som er brorsøn til afdøde, er værge for de resterende fire umyndige børn, Peder, Dorthe, Maren og Kirsten, foruden at være kurator for Christen Nielsen. Vurderingsmænd: Anders Villadsen af Asferg og Niels Sørensen af Råsted. Gårdens stuehus mod nord er på 14 fag. Længen mod vest er på 18 fag, hvilket er fårehus. Laden mod syd er på 24 fag. Stalden mod øst er på 19 fag. Skiftebrevet efter første hustru er dateret den 7. september 1730, efter hvilket Morten Nielsen har penge til gode. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Enken erklærer, at hun vil forblive på gården.
Opslag 292-293: Den 23. oktober 1754: Gårdmand Søren Jensen af Råsted er død. Enken er Maren Jensdatter. Børn: Søn, Jens Sørensen af Nørre Gundestrup, som er død og har efterladt sig: Børn: Søn, Christen Sørensen af Råsted i dødsboet, 27 år [1727], datter, Maren Sørensdatter, som er gift med sognefoged Morten Jensen af Råsted, datter, Sidsel Sørensdatter af Råsted, 24 år [1730], datter, Birgitte Sørensdatter, 21 år [1733]. Lavværge for enken er Lauritz Westergaard af Råsted. Morten Jensen er værge på vegne af sin hustru og afdøde Jens Sørensens børn, mens Christen Sørensen er være for sig selv og sine umyndige søskende. Vurderingsmænd: Niels Hald af Råsted og Jens Flade af Råsted [kun skrevet Flad]. Boet bliver registreret. Gårdens stuehus er på 11 fag. Længen mod vest er et fæhus på 9 fag. Mod nord er en lade på 7 fag. Mod øst er en stald/lade på 19 fag, dvs. i alt 46 fag. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enken eller børnene at arve. Uægte underskrifter fra Christen Sørensen, Maren Jensdatter, Lars Christensen Vestergaard, Morten Jensen, Jens Laursen Flade og Niels Hald.
Opslag 326-328: Den 17. oktober 1755: Gårdmand Morten Jensen af Råsted er død. Enken er Maren Sørensdatter. Børn: Søn, Jens Mortensen, 8 måneder [1755]. Lavværge for enken er Lars Vestergaard af Råsted. Formynder for den lille dreng er Peder Bagge af Råsted. Vurderingsmænd: Søren Simonsen af Råsted og Christen Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn. Desuden er sognefoged Peder Nielsen af Terp i Kousted sogn mødt op. Boet bliver registreret. Gårdens stuehus er på 11 fag. Laden mod vest er på 12 fag, og mod syd er der en anden lade på 10 fag. Stalden og fæhuset mod øst er på 12 fag, dvs. i alt 48 fag. Der er gæld til Ove Madsen af Spentrup, som vist er gift med Morten Jensens søster, for udgifter i forbindelse med deres afdøde mor. Gælden er større end indtægterne, så der er ikke noget til enken eller sønnen at arve. Enken mener ikke, at der skyldes penge til Ove Madsen. Hun ønsker at forblive på gården, som hun vil få sat i forsvarlig stand. Underskrifter fra Maren Sørensdatter, Peder Bagger, Lars Christensen Vestergaard, Søren Simonsen og Christen Nielsen, men kun dem fra Maren, Peder og Søren er ægte.
Opslag 24-26: 1758: Heile Thomassen af Råsted er død. Enken er Mette Marie Madsdatter. Børn: Datter, Maren Marie Heilesdatter, 13 år [1745], datter, Anne Margrethe Heilesdatter, 6 år [1752]. Lavværge for enken er hendes bror, Ove Madsen af Spentrup. Formynder for børnene er den afdødes bror, Christen Thomassen af Kondrup i Borup sogn. Nævnes: Christen Christensen i den ejendom, som Anders Christensen af Øster Kondrup i Terp i Kousted sogn har, bliver vist nok formynder i stedet. Vurderingsmænd: Peder Nielsen af Terp og Niels Christensen Hald af Råsted. Enkens bror er vist også Palle Bruun af Frederikstad i Hald i Norge. Underskrives af Ove Madsen, Christen Christensen, Peder Nielsen og Niels Christensen.
Opslag 160-162: Den 10. marts 1761: Gårdmand Niels Michelsen af Råsted er død. Enken er Mette Knudsdatter. Børn: Søn, Knud Nielsen af Råsted, 31 år [1730], søn, Michel Nielsen af Råsted, 25 år [1736], datter, Maren Nielsdatter, som er gift med Christen Madsen af Råsted, datter, Kirsten Nielsdatter, som er gift med Niels Jensen af Råsted, datter, Kirsten Nielsdatter af Råsted, 33 år [1728], datter, Inger Nielsdatter af Råsted, 28 år [1733]. Lavværge for enken er hendes svoger, Christen Madsen. Vurderingsmænd: Michel Christensen og Jens Nielsen af Svejstrup i Råsted sogn. Niels Michelsens drengeklæder fordeles mellem hans drengebørn. Gårdens stuehus er på 15 fag. Der er et fårehus mod øst på 17 fag. Laden mod syd er på 24 fag. Stalden mod vest er på 15 fag. Der er overskud i boet, som deles mellem enken og børnene. Christen Madsen giver afkald på arv på sin kones vegne. Derefter gør Niels Jensen det samme på sin kones vegne. Uægte underskrifter fra Mette Knudsdatter, Michel Nielsen, Christen Madsen, Niels Jensen, Michel Christensen og Jens Nielsen.
Opslag 247: Den 23. marts 1763: Hyrden Christen Madsen af Råsted er død. Enken er Maren Hansdatter. Børn: Datter, Anne Christensdatter, 1½ år [1761]. Lavværge for enken er Peder Nielsen af Terp i Kousted sogn. Formynder for datteren er Lars Westergaard af Råsted. Vurderingsmænd: Jens Flade og Kield Jensen af Råsted. Boet er ganske lille, og der er ikke noget at arve til enken og datteren.

Denne skiftebog indeholder efterfølgende ikke flere skifter fra Råsted.

Et lille udsnit af skiftet efter Heile Thomassen af Råsted i 1758.

Skifter fra Hastrup i Spentrup sogn fra Dronningborg Ryttergods

Opslag 32-33: Den 14. juni 1758: Mette Christensdatter, som var gift med Jens Christensen Giedsted af ?, er død i Hastrup i Spentrup sogn under rytterbonde, Søren Nielsens gård. Børn: Søren [kaldes derefter for Christen] Nielsen Giedsted, 28 år [1730], var soldat og er bortrømt, Mourits Jensen Giedsted, 21 år [1737], soldat, Kiersten Jensdatter Giedsted, 16 år [1742], der tjener hos Lars Sørensen af Spentrup. Jens Giedsted er formynder for sin datter. Thyge Lauritzen af Hastrup varetager sagen for den bortrømte Christen Nielsen samt Mauritz Jensen, der i dag skulle afmarchere. Sognefoged Anders Harboe af Spentrup har medtaget to vurderingsmænd: Søren Nielsen Bonde og Jens Pedersen tjenestekarl af Hastrup. Datteren kaldes nu for Kierstine Marie Jensdatter. Der er gæld til Søren Nielsen Bonde af Hastrup, Lauritz Møller af Kullerup Mølle samt Jens Christensen af Hastrup. Underskrives af Jens Christensen Giedsted, Thyge Laursen, Søren Nielsen Bonde samt Jens Pedersen.

Matriklen over Kousted i 1664

Der blev i 1664 lavet matrikeloplysninger for alle sogne i Danmark, så kongen vidste, hvor meget han kunne indkræve af sine undersåtter. Herunder er listen over fæstegårde og –husmandssteder i Kousted. Et link angiver, at en ny side starter.

Gårde i Kousted
Kousted 1 – Povel Søffrensen
Kousted 2 – Jens Christensens enke
Kousted 3 – Las Pedersen
Kousted 4 – Christen Ollufsen
Kousted 5 – Niels Knudsen
Huse i Kousted
Kousted 6 – Giertrud Jensdatter
Kousted 7 – Christen Mortensen
Kousted 8 – Jens Christensen

Gårde i Terp i Kousted sogn
Kousted Terp 1 – Rasmus Mortensen
Kousted Terp 2 – Niels Søffrensen
Kousted Terp 3 – Peder Christensen
Kousted Terp 4 – Jens Jensen
Kousted Terp 5 – Anders Andersen
Pingel Mølle – Jacob Møller