Red Simested

Hvad skal der til, for at en landsby overlever?

Der er nok ikke nogen tvivl om, at mange af Danmarks landsbyer forsvinder i løbet af de næste 50 til 100 år. Hvis vi kigger tilbage i tiden, kan vi se, at historisk set er der allerede forsvundet mange byer fra Danmarkskortet. Nogle af de forsvundne landsbyer syd for Hobro er bl.a. nævnt på denne hjemmeside. Udkantsdanmark bliver aldrig mindre udkant, end det allerede er i 2013, så spørgsmålet er ikke, om landsbyer forsvinder og områder bliver øde, men kun, hvilke byer der overlever som byer, og hvilke der ikke gør. At bruge ordet Udkantsdanmark i denne forbindelse er nok forkert, for disse landsbyer ligger over hele Danmark, med undtagelse af Nordøstsjælland, så lad os bruge begrebet Spøgelsesby-Danmark.

Hvad er det for landsbyer, som kæmper sig ud af Spøgelsesby-Danmark og i fremtiden forbliver som byer med en sådan størrelse, energi og sammenhold, at de overlever og har et liv? Er det sammenholdet i byen, som gør forskellen alene – eller størrelsen? Eller er det infrastrukturen, som er bedste våben mod at leve eller forsvinde? Da der jo ikke findes ret mange mennesker nu om dage, som er tro mod deres opvækstby, kan det vel til dels konkluderes, at det er antallet af arbejdspladser i byen, som kan gøre forskellen. Arbejdspladser tiltrækker nye beboere, der bliver en del af fællesskabet, og holder på de oprindelige beboere. Hvis ikke der er noget arbejde, er der ingen by. Så kan der være lige så mange veje og fodboldbaner, der skal være, for vejene og kulturen holder ikke på menneskene.

Og det kan måske også være med god grund, at der er nogle steder, som forsvinder i Danmark? Er der mon mange, som vil savne Vesternæs på Lolland, Bobøl i Sydvestjylland eller Bolderslev i Sønderjylland i år 2100? Spørgsmålet for Danmark er nok ikke at beslutte, hvorvidt nogle af de mange landsbyer skal og vil forsvinde i fremtiden, men nærmere at beslutte, hvilke landsbyer man ønsker at bevare af forskellige årsager. Og så må man arbejde på at opsætte nogle forudsætninger for de landsbyer, der bevidst vælges til at blive bevaret. Jeg har hørt eksperter sige, at det er fornuftigt at lade landsbyerne dø – det vil være bedst for Danmark, for de er så dyre for staten. Lyt ikke til disse såkaldte eksperter, for de er jo betalt af de forskellige regeringer til at sige det, de siger.

Er det ikke kommunens ansvar at holde liv i landsbyerne, og er det ikke Vesthimmerlands Kommunes ansvar at holde liv i Simested? Til dels, men de kære mænd i byrådene har ikke ret meget at sige nu om dage. Vesthimmerlands Kommune har såmen en landdistriktspolitik, og man gør nok, hvad der er muligt inden for budgetsrammerne for at redde denne by, men…. I den retning har Simested og de andre småbyer i Vesthimmerland måske bedre forhold end så mange andre landsbyer i Danmark. Men er det nok?

Hvis vi kigger på ”familiens byer” i midt- og vest-Himmerland, kan man overveje, hvem der overlever, og hvem der kun bliver historie i fremtiden. Mejlby overlever såmen nok, for den ligger i forvejen i ingenmandsland, og der bliver fuldstændigt mennesketomt i området, hvis denne by forsvinder. I sig selv er dette nok ikke årsag nok til overlevelse, men det er da en rimelig forudsætning for det.

Grynderup og Skærshale (Skedshale) er farvel og tak, som Torup i Simested sogn for så vidt allerede har sagt det. Torup var engang en rigtig by, men det kan stedet vel næppe kaldes mere. Der er ikke en eneste detalje, der taler for sådanne byers overlevelse i år 2100. Og Kongens Tisted får meget svært ved at overleve, men har måske en lille chance igennem beliggenheden ved Aars. Rørbæk og Nørager er og bliver forstæder til Hobro, så chancen for overlevelse er til stede.

En by, som virkeligt skal kæmpe for at overleve, og som muligvis kan overleve, er Simested. Byen har så fantastisk meget historie at fortælle danskerne, at det vil være en skændsel for riget, hvis det hele en dag kun bliver historie. For 1000 år siden og 500 år siden var Simested en vigtig by i Jylland, som fortalte nogle fantastiske historier om stammehøvdinger og senere hen lavadelige knabere. Der er ikke meget glamour over byen i dag, men derfor behøver den da ikke at dø!

Simested ligger for langt væk fra større byer som Viborg og Hobro til at kunne blive en forstad i lighed med Rørbæk. Men den ligger for tæt på nogle lidt større byer som Aalestrup og Aars til at have en tiltrækningskraft til at overleve i sig selv. Derfor kan den forsvinde i al ubemærkethed, og når folk passere på hovedvejen i år 2100 ligger der måske et enkelt hus. ”Ja, her lå engang en by, der hed Simested, som havde en stor kirke, men kirken fjernede man for 25 år siden, fordi den var ved at forfalde”, siger faren til sine børn.

Hvis Simested skal overleve som by, er noget af det vigtigste nok, at der kommer arbejdspladser til byen.

Både den nuværende regering men så sandelig også de foregående regeringer har slagtet landsbyerne i Danmark. Hvis den til enhver tid siddende regering ikke kan skabe arbejdspladser i det vestlige Himmerland, må de flytte nogle af de arbejdspladser til området, som allerede eksisterer i Danmark, og hvorfor ikke flytte nogle af statsinstitutionerne væk fra København, hvor kontorpladserne i forvejen er alt for dyre. København er alligevel alt for stor, så flyt det ud, der giver fornuft, som man gjorde med skat (skønt Ringkøbing nok var for langt ude).

Infrastrukturen er ikke den bedste i Vesthimmerland, men igen er det et bevidst valg, hvorvidt man ønsker, om stedet, der er Danmarks vugge, i fremtiden også skal være fyldt med mennesker – efterkommere til stridsøksefolket i de omgivelser, hvor de valgte at bosætte for tusindvis af år siden.

Denne Red Simested-side, som handler om Simesteds fantastiske historie, er altså en opfordring til alle beslutningstagere i Danmark om at beslutte, at Simested skal overleve og eksistere i år 2100, men det er også en opfordring til folk med interesse i byen til at sprede budskabet om, at vi ønsker, at Simested overlever.

Hvis du vil være med til at kæmpe for, at Simested overlever som by, skal du være åben og sige din mening om, hvad der skal til for at redde Simested, så byen eksisterer i år 2100.

Der er ikke noget simpelt svar som løsning, men hvis du også tager stilling til, hvordan du mener, at vi kan bekæmpe situationen for Spøgelsesby-Danmarks landsbyer, og især Simested, skal du tale højt og blive ved med at tale højt. Vi må lægge pres på Christiansborg og fortælle dem, hvad de skal gøre, for de har ikke nogen idé om, hvad de laver selv. De siger selv, at de gør meget for landsbyerne, idet de jo har givet en masse penge til at rive alle husene på landet ned??!!??!!!! Og i øvrigt vil de hellere give 28 milliarder til jernbanen, så de Radikales bøssevenner i København, Odense, Århus og Aalborg hurtigere kan komme frem til hinanden! Værdi for erhvervslivet?... næppe særlig stor...

Og hvis du er i nærheden af Simested, kan du jo altid tage ind omkring kroen og få et godt måltid mad, for kroen giver da et lille håb om overlevelse… så længe den lever... Og Simested er et besøg værd.

Betydningen af navnene i Simested sogn

Denne side vil først og fremmest indeholde generelle oplysninger om Simested og landsbyerne omkring byen

Simested omtales første gang 1495 som Semestedt og 1501 som Simistet, og 1512 som Simidsted, men byen er noget ældre end det, da byerne, som ender på "sted" typisk er fra før vikingetiden. Man gætter på, at byerne på "sted" har været ret fornemme høvdingesæder for en overklasse, som har siddet der i de første århundreder efter Kristus. Byen har altså fra begyndelsen haft en vis størrelse som andre sted-byer. Endelsen på "sted" uddøde før vikingetiden, da der ikke findes sted-byer i de af vikingerne erobrede områder. I artiklen Himmerlandske stednavne af S.C. Sortfeldt i årbogen Fra Himmerland og Kjær Herrede 1930-32 skrives, at i disse byer boede stormændenes trælle, og hver af byerne havde navn efter den stormand, som ejede byen. Stormanden eller høvdingen boede næppe i selve sted-byen. Simistet var opkaldt efter en Sighmar eller en Sighmund, som vel har været høvdingen over byen , skrives i Bogen om Himmerland. I Himmerlandske stednavne nævnes det, at den nok er opkaldt efter en Semund. Sidst i 1600-tallet skriver præsterne gerne Simmersted. Se et af de flotteste foto over Simested kirke her.

Gammelgård har ifølge gamle kort ligget lige over for den gård, der vises i forgrunden af fotoet herunder, hvilket vises på matrikelkortet, som vises på siden med Christen Sørensen.

Torup omtales år 1396 som Todrup, år 1455 som Tharupp og år 1477 som Thorop. Egentligt er navnet nok bare en afledning af Torp, dvs. udflyttergård/udflytterby.

Skedshale omtales 1454 som Skiedshale. Sidste stavelse, alså "hale" er et naturnavn som i Rævehale, og det har betydningen "Smal Landstrimmel". Betydningen af Skied kendes ikke. Byen hedder i dag Skærshale.

Simested set fra vejen mod Skedshale og Korsø, dvs. set fra sydvest

Listen med alle præsterne i Simested, Hvam og Hvilsom sogne

I den ældste Simested-kirkebog er der en oversigt over præsterne for Simested, Hvilsom og Hvam sogne, og den er gengivet her:

1.    Ib Pedersen Bygom
2.    Søren Ibsen
3.    Peder Hansen – død 1628
4.    Anders Sørensen – død 1663
5.    Jens Lauritzen – død 1668
6.    Stygge Mogensen – død 1703
7.    Mag. Hans Foss – død 1716
8.    Daniel Calov – død 1726
9.    Morten Hessel – resignerede i 1736
10.    Anders Munch – død den 18. maj 1751
11.    Søren Uttrup – død den 13. april 1769
12.    Jens [Pedersen] Galthen – død den 20. juli 1805 – bror til præstekonen til Hans Hansen Harbo i Gislum og Testrup.
13.    Niels Drejer – død den 27. september 1844
14.    Jacob Deichmann – død den 14. juni 1851
15.    Jacob Theodor Nicolai Thomsen – forflyttet til Ørting 1861
16.    Georg Anton Selmer – forflyttet til Fensmark 1872
17.    Frederik Ludvig Jensenius – død 1882 – præst for Simested og Thestrup
18.    Jens Vilhelm Pontoppidan

Bemærk, at flere af disse præster omtales i særskilte afsnit eller del-afsnit herunder.

Selvejerbønderne og de lavadelige i Simested

Bogen om Himmerland indeholder et langt afsnit med titlen Bonden og jorden af Kristen Kolding. Dele deraf handler om selvejerbønder og lavadelige i Simested. Nedenstående er uddrag af dette kapitel.
 

Valdemarernes tid, 1157-1241, stod i glans for den følgende tids bønder, og med god grund. Der var orden og fred i landet, efter at venderne var blevet tugtet…
…Valdemar Sejrs jordebog tyder på, at 75 % af bønderne i hans tid har været selvejere. Statsregnskaberne viser, at mindre end hundrede år efter var over 80 % af bønderne fæstere under adel eller kirke.

Det synes umuligt at få oplyst, hvor mange herremænd, henholdsvis høj- og lavadelige, der fandtes i Himmerland i middelalderen. Der findes 10-15 voldsteder og middelalderlige borge. Middelalderlige dokumenter omtaler herregårde, hvoraf intet, end ikke navnet, er bevaret. Andre som St. Restrup og Næs (Lindenborg), er senere kendt som herregårde, en del som bøndergårde. De har antagelig været ejet af lavadelsmænd….

…Flere af voldstederne kan være rester af borge, dronning Margrethe har fået nedlagt…. Det var ret almindeligt, at herremænd fejdede mod hinanden fra deres borge, og dronning Margrethe ville skænke folket orden, fred og ro. Derfor søgte hun enten at komme i besiddelse af borge, der var den tids fæstninger, eller at få dem nedrevet. … Nørlund lod hun nedlægge, fordi det ifølge et tingsvidne var en røverrede.
Op mod reformationen var flere herregårde komme på gejstlige hænder, skønt adelen søgte at hindre en sådan udvikling… Gudumlund var blevet skænket til Viborg Domkirke, Smorup til Brorstrup kirke…
Medens lavadelen har afgivet stof til mange af vore folkeviser [f.eks. historien om den højadelige Malfred, der var forelsket i den lavadelige Haffred], omtales dens mænd yderst sjældent i vore kildeskrifter. Det var højadelen, særlig de af standen, der sad i kongens råd, som greb ind i den historiske udvikling.

Fra Himmerland har vi dog en beretning om lavadelsmænd og selvejerbønder, nemlig Christen Sørensen Testrups skildring af de Rinds herreds knaber, fra hvilke han selv nedstammede. Han levede fra 1685 til 1761 og var herredsfoged for Rinds og Gislum herreder. I hans hjem opbevaredes slægtsminder fra langt tilbage i tiden. Desuden havde han en stor samling gamle dokumenter, som andre havde bortkastet, og han samarbejdede med flere historisk interesserede præster.
”Rinds herreds knaber kaldtes folkene i denne egn eller herred i fordums tid, hvilket navn dem da meget vel bekvemmede i henseende til deres stridbarhed og mandighed, så og at de meste var rige selvejerbønder”. Således indledes beskrivelsen. De fleste træk deri er ganske vist fra den første tid efter reformationen, men de handlinger og det sindelag, der berettes om, har sin rod helt tilbage i oldtiden og minder meget om de islandske sagatidsfolk. Det var hævngerrige kvinder og mænd, hos hvem sværdene sad løse i skeden, for hvem blodhævn var en uskreven log, og som lidet agtede liv.

Christen Sørensen Testrup definerer en knaber således:
"Foruden at Knabe betydede Riddersvend, betegnede Ordet if. Resens Udgave af Hirdskrå,de der vel var af god adellig Herkomst både på fædrene og mødrene, men formedelst Giftermål med nedrige Standspersoner ikke mere agtes for Adel eller kaldes Herremænd, men Knaber, af hvilke mange har været og nogle endnu findes ej alene i Norge, men også i Danmark, i Synderlighed i Nørrejylland og Vendsyssel”. Sådanne halve Adelsmænd synes altså Rinds Herredsmænd at have været, hvis de ikke netop har fået Navnet for deres store Selvstændigheds Skyld."

Om en, en af sine tipoldeforældres bedstefar, Jens af Hvamme, beretter Christen Sørensen Testrup, at hans kone kaldte en andens kone for en kæltringkvind. Det første til slagsmål mellem mændene. Jens klarede sig. Men da han senere gik til messe, havde hans modstander lagt sig i baghold, hvorfra han dræbte Jens med en pil. Jens’ sønnesøn, Byrial Christensen, kom engang kørende fra Aalborg med et læs træskåle, træskeer og lignende. Da råbte nogle børn efter ham: ”Mand med jer tømmerlas, er jer tællekniv hvas?”

Byrial Christensen for hen til dem og huggede fingrene af dem med sit sværd. Derfor måtte han bøde 300 rigsdaler. Da Byrial Christensen engang gik på gaden i Aalborg, kørte en vogn fra Rold på ham. Han greb sit sværd for at hugge kusken ned, men ramte en anden mand. For at hævne dette samlede mænd fra Rold sig ved Lerå og dannede en vognborg, som skulle hindre Byrial i at komme frem. Nogle rindsknaber, der da opholdt sig i Aalborg, kom ham til hjælp, og det kom til et slag, i hvilket tre faldt, og mange såredes. Hvem der gik af med sejren, berettes ikke, men trækket tyder på, at der var flere krigeriske bønder i Himmerland end de Rinds knaber.
Byrial Christensens ældste søn hed Christen Byrialsen [og han boede i Simested i modsætning til faren, der boede i og ejede hele Ålestrup samt Østerbølle sogn siden 1543]. Hans kone og Thomas Mogensens kone sad tæt ved hinanden i Simested kirke. Der havde den ene strøget sine fødder mod den andens forklæde, hvorover de kom i skænderi. Mændene kom til, og det endte med, at Christen Byrialsen truede Thomas Mogensen på livet. Dette førte til en retssag, hvorunder lensmanden på Hald sendte 12 karle på tinget for at vogte Thomas Mogensen mod Christen Byrialsen. På tinget kom det til klammeri. Tre blev dræbt, flere såret, og herredsfogeden lod sig falde baglæns af tinget. Af frygt for Christen Byrialsen flygtede Thomas Mogensen til Viborg, men da han engang havde ærinde i Simested, lykkedes det hans avindsmænd at dræbe ham [Christen Byrialsen], ægget dertil af moderen. Han må have fået forlig med den dræbtes slægt mod at bøde ”store penge”.

At alle gårde i Simested sogn ikke var selvejergårde i 1543 skriver V. A. Secher og A. Thiset i artiklen om Rigsraad Niels Clemmentssøn til Avnsbjerg og hans Børn, som er i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1886-88. De skriver nemlig:

1543 forfulgte Peder Ebbesen (Galt) paa Kronens Vegne med Rigens Ret og Dele Christen Harbou paa Niels Clemmentssøns Arvingers Vegne angaaende Bøndergods i Rinds Herred og Møldrup, som Peder Ebbesen paastod at være Kronens Ledingsgods.
Da der fra Kontrapartens Side ikkun var mødt en Stedfortræder for Peder Lassen og det endog uden Fuldmagt, fik Peder Ebbesen selvfølgelig Dom for, at hans Forfølgninger skulde fremmes.
En lignende Forfølgning, som Peder Ebbesen anlagt mod Christen Harbou angaaende Restrup, en Gaard i Bjerregrav, tre Gaarde i Højrup, fem Gaarde i Torup, to Gaarde i Skjedshale, fem Gaarde i Hvam. Holme Mark og Søkjær tabte han derimod, da Christen Harbou beviste, at samme Gaarde var frit Gods.
 

I modsætning til selvejerbønderne og de lavadelige i Simested, skrives om bønderne i Brorstrup sogn i Bogen om Himmerland:

1845 blev Christen Sørensen Brøgger lærer i Brorstrup. Beboerne dér havde forhen været hoveriydende fæstebønder, men de havde 1844 købt fæstegårdene til selveje. Deres forrige lærer havde mistet embedet på grund af forsømmelser og drikkeri, skønt forældrene søgte at holde hånden over ham. Selvejet havde gjort bønderne mere driftige, og snart oplevede lærer Brøgger, at interessen for skolen også var voksende. 1852 blev han forflyttet til Ravnkilde.

Skolelæreren Brøgger er jo også kendt fra historien om rygtet om frigivelsen af Rendsburg-slaverne, der kan læses her.

Selvejergårdenes økonomi omkring 1790 til 1830

Dette afsnit indeholder små uddrag fra Bogen om Himmerland for at give et indtryk af, hvad gårdmændene i Himmerland havde at slås med i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

”Næsten alle bønder i Himmerland var fæstere under herregårde, og det ser ud, som om de fleste af dem var hoveri-ydende (træl-bønder kaldtes de oftest både af dem selv og deres herskab, idet man ved ordet træl forstod slid, svarende til ordet træls)….
…1788 fandtes der i Danmark 200.000 tønder hartkorn hoveripligtig bondejord, 1818 var det dalet til 80.000 tønder. Himmerland synes dog ikke i denne henseende at have holdt trit med det øvrige land…

… I tidsrummet 1790 til 1818 steg prisen på landbrugsprodukter fra år til år som følge af de krige, der fulgte i den fransk revolutions kølvand. Krigen 1807- 14 krævede ganske vist betydelige skatter, som dog langtfra fulgte prisstigningerne. Trykket af denne krig føltes i det væsentlige blot af de forholdsvis få indkaldte og deres nærmeste pårørende…
… Regeringen så gerne, at fæste afløstes af selveje. Prisstigningerne opmundtrede godt nok bønderne til at købe deres fæstegårde, men ikke godsejerne til at sælge…
… Man regner med, at der allerede 1788 var mellem fem og ti tusinde selvejere og arvefæstere. 1835 fandtes der 41-42.000 mod 24-25.000 fæstebønder.

I 1815 sluttede Napoleonskrigene, der sammen med de forudgående revolutionskrige havde varet i omkring 25 år og havde forarmet danskernes kunder. Tre år efter var verden rigeligt forsynet med fødevarer i forhold til købeevnen, og priserne falder nu fra år til år. Prisen på en tønde rug faldt sådan: 1818: 14,93 og i 1824: 3,94
… Mange selvejergårde blev i kriseårene solgt ved tvangsauktion, og mangen dygtig bonde endte som tigger. [kommentar: Mange selvejere i Himmerland forsøgte også at sælge deres gård midt i 1820’erne, da de skulle betale mere i skat, end gården kunne indtjene, men selv om de faktisk ville give gården væk for ingenting, kunne de ikke slippe af med den – der var simpelthen ingen købere til dem.]

…. Omkring 1830 var krisen i det væsentligste forbi. Den prægede ikke blot den slægt, der havde oplevet den, men også den danske bondestand århundredet ud. Det blev en arbejdsom, nøjsom slægt, med dyb ærbødighed for det daglige brød. [Man kan forestille sig, at disse kriseår for selvejerne har sat sig så dybe spor i Mejlby, at Niels Christensen slet ikke har forsøgt at beholde gården i Mejlby på familiens hænder hos en af sønnerne, da Mejlby-gårdene bliver solgt til selveje i 1844 som følge af dette. Eller det kan selvfølgeligt også bare betyde, at der i almindelighed var pengemangel i familien.]

Himmerlands ældre jægerstenalder omkring Simested

I Fra Himmerland og Kjær Herred 1984 har Mogens Hansen skrevet artiklen Himmerlands ældre jægerstenalder.
Ud fra et kort over Himmerland viser Mogens Hansen os, hvor de interessante fund fra perioden er fundet, og han beskriver, hvad fundet bestod af.

For denne hjemmeside er de sorte prikker omkring Simested Ås indre løb de mest interessante og består af disse tre:

Prik 4: En fintandet benod, som er 15 cm lang. Den er fundet i et engdrag i Kongens Tisted sogn.
Prik 5: En fintandet benod, som er 17,5 cm lang. Den er fundet i forbindelse med oprensning af Binderup Å mellem Binderup og Kongens Tisted sogne.
Prik 12: 2 flade ravhængesmykker med boreornamentik. Genstandene er fundet og indleveret til Nationalsmuseet i 1921 og 1922. De er fundet i tørvejord i Guldager i Simested sogn.

Mogens Hansen skriver endvidere, at der er fundet elsdyrgevirer på 2 lokaliteter i Vognsild sogn og et kranie fra en urokse ved Simested Å tæt på Aalestrup.

Du kan læse mere om fundene og se nogle af den aftegnet ved at låne årbogen, hvor du også får en litteraturliste, så du kan finde endnu flere oplysninger om disse fantastiske fund.

Simested – Viborg amts højsæde for oldtidsminder

Korset over indgangsporten til Simested kirke.

Therkel Mathiassen skriver i Fra Viborg Amt 1951-52 en artikel om det arbejde, der foregik i 1940’erne med at redde oldtidsminder i Viborg Amt, dvs. især gravhøje og lignende, som landmænd ofte fjernede for at dyrke jorden.

I 1952 havde man gennemsøgt alle sogne i Viborg Amt for sådanne oldtidsminder, som skulle fredes. I nogle tilfælde gjorde landmændene det frivilligt. I andre tilfælde fik landmanden erstatning for det jordstykke, som han skulle holde sig fra.

I 1952 var der stadigvæk 4 sogne i Viborg Amt, som man ikke var færdige med at gennemgå. Det var Simested, Vesterbølle, Østerbølle og Testrup. De 3 første af disse var også de 3 sogne i Viborg Amt, som indeholdt mest gods fra oldtiden.

Simested var uden sammenligning det sogn i Viborg Amt, hvor der var flest kendte mindesmærker, og Rinds Herred var det herred, hvor mængden af oldtidsminder var størst. I Simested var der i alt 220 kendte mindesmærker. Deraf var der på forhånd fredet i alt 25. Af disse 25 var de 15 større høje i sognet, 4 var mindre høje. Der var desuden fredet 2 langhøje og 4 store stengrave. Rinds herred havde næsten halvdelen af alle kendte langdysser i Viborg Amt. Af de andre 195 mindesmærker i Simested sogn var de fleste forsvundet. Grunden til, at så mange høje forsvandt i Simested sogn, er den gode jord i sognet.

Definitionen af en større høj: Til disse hørte bl.a. rundhøje, der er 2 meter eller højere, og de hører som regel til ældre Bronzealder. Indholdet er oftest en kiste af sten eller træ med en ubrændt lig og forskellige sager af bronze som gravgods. Hvis man graver længere ned i højen, finder man som regel en grav fra Stenalderen.

Definitionen af en mindre høj: Mindre end 2 meter høje og består som regel af en enkeltgrav fra Stenalderen fra ”stridsøksefolket”, dvs. den gruppe, som 2000 år før år 0 gik ind i Jylland sydfra og besatte vest- og midt-Jylland.

Langhøjene er oftest fra Bronzealderen men kan også være fra Stenalderen. De adskiller sig fra de andre ved, at de er aflange.

De store stengrave omfatter dysser, jættestuer og hellekister og er alle fra stenalderen. Dysser og jættestuer blev bygget af den oprindelige befolkning af bønder, der boede i området, før de blev indvaderet af ”enkeltgravsfolket”. Hellekisterne er fra den periode, hvor enkeltgravsfolket var smeltet sammen med de oprindelige bønder.

Visitatsen i Simested kirke i 1721

Imellem den 11. juni 1721 og den 18. oktober 1724 drager en kirkerepræsentant, Søren Lintrup, rundt i Himmerland og syd derfor og besøger de forskellige kirker og menigheder for således at kunne rapporterer tilbage om, hvordan den kirkelige situation er i området.

Repræsentanten besøger Simested kirke allerede i 1721 og skriver følgende om forholdene:

Tiisdagen den 7. visiterede jeg i Simmested kirke, hvor sognepræsten hr. Daniel Kall prædikkede af apost. III, v.
Da jeg staaer for dørren etc, mens af 3 meenigheders ungdom var ey over 30 af begge kiøn forsamlede, som giorde ogsaa ikkun slet reede for deres christendoms første elementer, saa de beste iblant dem fast intet meere viste end catechismi blotte ord.
Af de gamle vare ingen der tilstede uden 3 mænd, saasom de fast alle sagdes at være reyst til Hobroe, hvorom deres Hosbonder sr. Rosenørn og sr. Arctander vilde erindres; iligemaade bleve fra samme overhør ude 3 landsoldater, hvis navne degnen lovede at tilstille mig at erindre obristen derom.
Ellers blev degnen erindret at tage ungdommens information bedre i agt, end hidintil var skeed.
Kirken var ellers i maadelig reparationsstand, omendskiønt præsten berettede, at Hvilsom kirke skulde være noget brøstfældig.
Ellers klagede præsten og degnen, at ungdommen ey vilde indfinde sig til overhør, naar de dertil af dem blev advaret. Medhielpere vare ey heller i denne meenighed.
Blev og berettet, at der i 2 aar ey havde været lius paa alteret i Simmested kirke, som prousten dog var videndes, men havde fortiet.

[Daniel Nielsen Calow (Kall) var præst for Simested, Hvam og Hvilsom 1710 til 1726. Degnen hedder Just Pedersen, og han var degn fra i hvert fald 1707 (fra Gislum kirkebog) til 1724, hvor hans søn Peder Justsen bliver substitut. Just Pedersen Degn står bl.a. fadder i Gislum den 7. juni 1722 for Jens Hansen Degn i Gislum. Peder Justsen kendes også som ”Per Degn i Simested” (fra Gislum kirkebog).]

Hvis du vil læse om de andre sogne, som repræsentanten besøger, finder du dette i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1899-1900, i artiklen Biskop Søren Lintrups visitatsbog af S. Nygård.

Du kan dog på siden Andre gode historier finde beskrivelsen af biskoppens besøg i Kongens Tisted og Binderup 1722 og 1724. Og besøgene i Rørbæk og Grynderup 1722 samt Brorstrup sogn 1724 finder du på siden Mejlby - Himmerland.

Simested kirkebog + Hvam og Hvilsom

I Fra Viborg Amt 1983 skriver Paul G. Ørberg om situationen med kirkebøgerne i Hvam og Hvilsom og kommer derved også ind på Simested, som disse byer hørte under en tid.

I 1734 brændte præstegården med kirkebøgerne i Simested, og ved den lejlighed kan også Hvam og Hvilsom kirkebøger være gået tabt. Muligvis har de dog ligget hos kapellaen i Hvam. Dette er årsagen til, at Simested kirkebøger i dag starter med året 1735, mens årene 1701 til 1734 er gået tabt.

Mere uheldig var dog sognene Hvam og Hvilsom syd for Simested. Fra 1805 til 1825 var disse to småsogne mht. indbyggerantal udpeget til at have eget kald, og præsten skulle bo i Hvam.

I 1812 blev udpeget en præst, som blev Peter Nicolai Kruchow, der var født i København, men var blevet kapella i Præstø. Præsten flytter til Hvam præstegård og bliver sidenhen gift med en lokal pige, Katrine Sørensdatter fra Hvilsom.

Katrine og Nicolai får en del børn sammen, men den 19. juli 1821 skete der en hændelse, som forandrede deres liv. Sommeren 1821 var usædvanlig tør, og dette benyttede pastor Kruchow til at få nytækket sin gård. En af tækkemændene tænder sin pibe og får sat ild i taget. Gården brænder fuldstændig ned, men der gik 4 til 5 minutter, hvor man kunne hente ting ud af stuehuset.

Pastor Kruchow reddede, hvad reddes kunne, men det var ikke kirkebøgerne, som først var i hans tanker, og på denne måde forsvandt historien om menneskene i Hvam og Hvilsom.

I 1812 kom loven med, at en kirkebog skal føres i 2 eksemplarer, så man har det ene, hvis det andet brænder. Da Hvam præstegård brændte, forsvandt selvfølgeligt de gamle kirkebøger fra 1701 (hvis de ikke allerede var forsvundet ved branden i Simested 1734), men det blev endnu værre.

Hovedkirkebøgerne fra 1813 forsvandt i branden, men kopikirkebogen for Hvilsom forsvandt samtidigt. Præsten havde nemlig begge bøger liggende hos sig på præstegården imod alle forskrifter. Byens lærer skulle føre kopikirkebogen, men problemet i Hvilsom var, at skolelærens hustru var søster til præstens hustru. Præsten havde altså svært ved at håndhæve overfor skolelæreren dennes arbejde og havde valgt at gøre det selv.

Hvam og Hvilsom er altså som i en tilsvarende situation som Brorstrup sogn, Mern sogn og Ørslev sogn ved Skælskør. Mange af disse fantastiske historier om vores forfædre er forsvundet.

En lille bi-historie fra Hvilsom. Kirkebøgerne for Hvilsom starter altså i 1821, men på forsiden af forreste folioblad er der imidlertid anført 3 barnedåb – ikke fødsler. Forklaringen er i anmærkningsrubrikken, hvor der står:

”NB: Efter gårdmand af Hatterup Niels Mortensens udtrykkelige begæring er hans egen og børns dåb her anført til fremtidig efterretning”

Fra redaktøren: Tusind tak til Niels Mortensen fra Hatterup. En mand, som tænkte fremad i modsætning til alle andre, der var indblandet i den triste sag omkring kirkebøger i Hvam og Hvilsom, og for den sags skyld Simested.

BEMÆRK: I Simested kirkebog 1803 til 1813 er konfirmationerne fra Hvam og Hvilsom indført for året 1812. Der er følgende konfirmerede, men præsten angiver desværre ikke, hvem deres forældre er:

Hvilsom sogn:                                                  Fødested
Niels Hansen                 17 år (født ca. 1795)     Hvilsom
Anders Jørgensen        16 år (født ca. 1796)    Trostrup i Hersom sogn
Catrine Sørensdatter    17 år (født ca. 1795)    Hvilsom
Kirsten Nielsdatter        15 år (født ca. 1797)    Hvilsom
Anne Nielsdatter           17 år (født ca. 1795)    Hvilsom
Maren Pedersdatter      18 år (født ca. 1794)    Klejtrup

Hvam sogn:                                                       Fødested
Peder Jensen Støttrup    16 år (født ca. 1796)    Aalestrup
Peder Jensen Hvam        15 år (født ca. 1797)    Hvam
Thomas Christensen       15 år (født ca. 1797)    Troelstrup
Maren Christensdatter    15 år (født ca. 1797)    Tuulstrup
Giertrud Larsdatter        15 år (født ca. 1797)    Hvam
Karen Jensdatter           16 år (født ca. 1796)    Hvam
Maren Larsdatter           16 år (født ca. 1796)    Hvam

To Simested-præster: Den ærlige og den onde

Dette afsnit fortæller historien om to præster, der begge varetog embedet i Simested. Den ene må vel være kendt for at være egnens ærligste præst, og den anden var egentlig ikke nødvendigvis ond, for det var vel en form for sygdom.

Lad os starte med den ærlige præst. I gamle dage brød man sig heller ikke om at betale alt for meget i skat – dengang var det bare kongen, de adelige og storbønderne, som stjal fra befolkningen, mens vi i dag har et folketing med små konger og dronninger til den samme form for tyveri.

Nå, men skat dengang i forhold til præster var, at de bl.a. skulle betale skat af, hvor mange børn de havde. I en meget lang artikel, som har den korte titel ”Bidrag til Oplysning om Landsbypræsternes økonomiske vilkår i Hald og Skivehus Amter i slutningen af 17. århundrede”, skriver Carl Christiansen om de mange præster i området og deres vilkår. Rinds Herred hører herunder, så præsterne i Simested omtales også.

Christiansen kigger på skatteforholdene i årene 1664, 1671, 1672, 1676, 1677, 1678, 1680, 1683, 1688, 1692 og 1699. Det, som er interessant, er, at ingen præster har børn! De angiver i hvert fald ikke, at de har børn, men næsten alle har sjovt nok hustruer.

Ved skatteangivelserne i 1687 er der 45 præster i område, hvor de 34 har hustruer. Men… tilsammen har de kun 3 sønner og 3 døtre. Den eneste præst blandt de 45, som angiver, at han har mere end et barn, er præsten i Simested ved navn Stygge Haasum. Han angiver, at i Eveldrup præstegård er der ham, hustruen, en søn, en datter, en karl, en tjenestepige, 4 heste, 8 køer, 12 får og 2 svin.

I 1699 angiver Haasum så kun, at han har en søn, så måske er datteren død, eller han har lært af de andre præster, at ærlighed ikke betaler sig i forhold til skattefar. I øvrigt er Haasums søn det eneste barn på samtlige præstegårde! Samme søn er sjovt nok ikke med ved skatteangivelsen i 1692 for Eveldrup præstegård. I 1692 er den eneste præst, som åbenbart har børn, præsten Peder Schive på Fur.

Om Stygge Mogensen Haasum skriver Christiansen i øvrigt følgende:

Blandt Præsterne til 30½ Rigsdaler i Krigsstyr var ogsaa Hr. Stygge Mogensen til Simested, Hvam og Hvilsum. Næste Aar [1677] gik han ned til 4 Rigsdaler, og 1678 og 1679 betalte han 4 1/3 Rigsdaler aarlig, saa i de Aar var det skralt med hans Velstand.
Hans Forstrækning 1678 blev ansat til 14 Rigsdaler, og 1680 kunde han betale 24 Rigsdaler i Prinsessestyr, saa han var alligevel ikke helt fattig. Dette viste ogsaa hans Krigshjælp 1683, som af de lokale Autoriteter var sat til 6 Rigsdaler, men af Generalkommissariatet blev forhøjet til 9 Rigsdaler. I Fortifikationsskat blev han ansat til 32 Rigsdaler, hvori han fik godtgjort Laanet af 1678 paa 14 Rigsdaler. Han holdt Karl og Pige, undertiden 2 Karle…
[og resten omhandler den mærkelige omstændighed, at han vedgår at have børn, som han skal betale skat af].
Kapellaen i Hvam var til gengæld så fattig – ja, den fattigste i hele området – og så fattig, at skattelisterne ikke medtager ham. Han levede vist mest af, hvad folk af medlidenhed gav ham at spise…

Og nu til den onde…

F. Elle Jensen skriver historien ”Da præsten i Simested blev afsat”, og som er trykt i Fra Himmerland og Kjær Herred, 1941. Følgende er et kort uddrag, og du må låne bogen, hvis du vil have hele historien.

Morten Chr. Hansen Hessel, som Simested-præsten hedder, er født år 1700 eller 1702 på Hessel i Hodde sogn i Vestjylland. Forældrene kendes ikke, men da hans mor som enke senere bliver gift med ejeren af herregården Bjørnkær i Vendsyssel, må de have været forholdsvis formuende, og Morten er vokset op under gode forhold.

Morten Hessel får i 1724 den teologiske embedseksamen med 1. karakter, så han er desuden en mand, hvor hovedet ikke fejlede noget. Og dog…

Morten lader sig hverve til rytteriet i 1725, hvilket tyder på, at han er en mand, hvor der skal ske noget, og noget mere end at bo i en præstegård. Moren og stedfaren på Bjørnkær i Aaby køber ham fri fra militæret året efter, og når ens forældre har brugt penge på det, må man jo hellere gøre, hvad der forventes af en – nemlig at blive præst.

I 1726 får Morten Hessel embedet i Simested. Efter nogle skandaler i 1730 og 1731, som bliver dysset ned af biskoppen i Viborg, ved at han lovede bod og bedring. Disse kunne f.eks. være, når han mødt op til gudstjenesten en søndag så beruset, at han ikke kunne prædike. Dette var netop essensen i sagen – Morten Hessel havde hang til alkohol.

Årene gik sådan år efter år, men sagen spidsede til, da han blev mere og mere voldelig over for sin hustru. Hun hed Anne Christine Reenberg, hvis far var læge i Aalborg.

I 1736 går det rigtigt galt. Hustruen er tvunget til at flygte fra hjemmet adskillige gange, og dette kommer provsten i Gislum for øre. Provst Wittrup hiver først fat i Morten Hessel, der som sædvanlig lover bod og bedring. Igen vinder alkoholen over fornuften, og den 22. august 1736 går det så galt, at der ingen vej er tilbage.

Morten Hessel griber i raseri fat i sin hustru, trækker hende ved håret gennem Eveldrup præstegård til en dam, hvor han presser hendes hovedet under vandet. En tjenestepige på præstegården hører præstefruens skrig og kommer hende til undsætning. Igen flygter hun væk fra præstegården og til Peter Bierregaard i Hverrestrup. Efter at have kontaktet provsten i Gislum, kommer denne og Morten Hessel ind i skærmysler. Provsten ender med at sende præstekonen til Viborg for at indgive sin klage.

Degnene Peder Justesen fra Hvam og Lars Wægner fra Tostrup overbringer Morten Hessel en indkaldelse til et møde den 26. september 1736. Hessel fortæller degnene, at han ikke længere ønsker at beholde jobbet som præst i Simested.

Allerede den 14. september 1736 drager Morten Hessel til Viborg, hvor han drikker sig fra sans og samling. Til gengæld dukker han ikke op til mødet den 26. september 1736.

Den 23. oktober 1736 kommer Morten Hessel for en provsteret, hvor dommerne er provst Bützow, præst i Øls-Hørby-Døstrup, præsten Chr. Kirketerp fra Ulbjerg-Lynderup og præsten Jens Brasch fra Laastrup-Skals. De udskyder afgørelsen, men presset på Morten Hessel stiger.

Morten Hessel opgiver endeligt den 12. november 1736, hvor han frasiger sig sit embede med skyld på egne handlinger.

F. Elle Jensen kan ikke fortælle, hvad der efterfølgende skete med Morten Hessel og hans hustru, så hvis der er en af denne sides læsere, der kan afslutningen på historien, modtager jeg den gerne på henrikmejlby@yahoo.com.

At kalde Morten Hessel for den onde præst er måske forkert, for alkohol ødelægger jo hjernecellerne, og man kan jo kun have lidt ondt af manden…

I Landsarkivet i Viborg er der en hel pakke, som omhandler processen mod Morten Hessel.

Om præsten Foss i Simested, Hvilsom og Hvam

I Personalhistorisk Tidsskrift 1991:2 finder man artiklen Anna Johansdatter Foss i afsnittet om småstykker. Noget af historien foregår omkring Simested, så den del får du her:

Hvor i nærheden af Tjele fandtes der medlemmer af omhandlende Foss-slægt omkring 1700? Går man en god milsvej nordpå fra Tjele kommer man til Hvilsom sogn, hvor præsten fra 1703 var Hans Mathiesen Foss, født i Lund den 2. juni 1660 som søn af rektor Mathias Nielsen Foss (senere biskop i Aalborg – død 1683) og Bodil Hansdatter Brochman – død 1670.
…
J. Vahl: ”Slægtebog over afkommet af Borgmester Christjern Nielsen i Varde” oplyser, at Hans Foss og hustru havde en datter med navnet Nikoline Jeanette Foss, der ægtede sergeant Rasmus Vedelef den 13. november 1743, samt at Hans Foss blev afskedigt fra præsteembedet den 2. juni 1710. Vahl oplyser endvidere, at hustruen Anna Magdalena Barfuss blev begravet den 1. april 1749 i en alder af 88 år ifølge Simested kirkebog.
…
Matthias Foss var født den 12. oktober 1627, blev hører i Lund 1648, rektor i Lund 1653, og fra 1660 gjorde han kirkelig karriere i Danmark: Slotspræst 1660, Hofprædikant 1664, prof. Theol. ved Københavns Universitet 1666, biskop i Aalborg 1672, i hvilket embede han døde 1683. I 1655 havde han ægtet Bodil Brochman, og i Aalborg ægtede han 1675 Margrethe Axelsdatter Aand, datter af ridefoged på Dronningborg Axel Christensen Aand og Karen, der var datter af borgmester i Randers Niels Jacobsen. I København var han skriftefader for Leonora Christine i Blåtårn.

Artiklen fortæller en del mere om forskellige medlemmer af Foss- og Brochman-slægterne, men det får du ikke her. Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse resten.

Lidt om Anders Michelsen [Hertz] i Skærshale

Umiddelbart skulle man jo tro, at Anders Michelsen i Skærshale er i familie med de mange Michelsens i Torup i Simested sogn, men sådan forholder det sig ikke. I Personalhistorisk Tidsskrift 1992:2 findes artiklen Kristrup-Winther-Slægten af Flemming Aagaard Winther og Chr. Sloth. Her udfoldes hele historien om Anders Michelsen.

I Kiøbenhavnske Tidender no. 93, 1789, udfoldes hele arven efter Birgitte Andersdatter Winther, og der dukker Anders Michelsen op. Avisartiklen siger:

Paa Skifte efter afg. Birgithe Andersdatter Winther af Gundstrup Bye, under Viborg Stift, er 2 de fraværende Arvinger, nemlig Niels Andersen Winther og Anne Andersdatter Winther tilfalden udi Arv 112 Rigsdaler, 5 ? 7 og per Syvendedeel  Skilling, der med Rente nu er opløben til den Summa 170 Rigsdaler 1 Skilling, hvilke, efterat berørte Arvinger ere udeblevne over de 15 Aar, allernaadigste Loven fastsætter af Hs. Kongel. Majestæt, paa allerunderdanigst Ansøgning, allernaadigste re skiænkede disses Arvinger, som ere:  1) afg. Envold Andersen Winther af Rosløw i Salling, hans eneste Datter navnlig Karen Marie [Winther]; 2) afg. Anne Cathrine Winther af Randers, hendes Børn, nemlig: a) En Søn Iver, boende i bemelte Randers. b) En Datter Birgithe, gift med en Overbetient i Hobroe. c) En Datter, Karen, som har været gift med Sr. Ole Andersen Berg, spekhøker i Kiøbenhavn, men er død og efterladt sig Børn; 3) afg. Inger Marie Winthers af Tostrup i Sønderholm Sogn, hendes efterladte Børn, nemlig: a) En Søn navnlig Anders Michelsen, boende i Schiedshale [Skærshale] paa Corsøegaards Gods. b) En Søn Friderich Michelsen Herz, har været Forrider ved Hs. Majetsæts Stalde i Kiøbenhavn, er død og efterladt sig Børn. c) Kiersten Michelsdatter, gift med Jens Christensen i Nyrup, og d) Anne Michelsdatter, boende i Nørholm, begge sidstmelte paa Stor Restrup Gods ved Aalborg. Alle forbevævnte Arvinger haver den ene af dem, nemlig Anders Michelsen af Schiedshale været bekiendte og angivet. Men hvor mange Børn ovenmelte 2de i Kiøbenhavn bortdøde Arvinger have efterladt sig, hvad deres Navne og Alder ere, samt hvor de opholder sig, har han ikke kunne bringe i Erfaring, uagtet han i lang Tid har opholdt Delingen med løfte derom. Thi bliver disse bemeltes Børn, saavelsom øvrige foran benævnte, og om flere Arvinger skulle været til berørte 2 de Arvelodder, hermed indvarslede. Enke med lavværge og Umyndige med deres føde eller beskikkede Formyndere, at tage Møde paa Westerriis ved Hobroe, tolv Uger fra dette Avertissements Bekiendtgiørelse i de Kiøbenhavnske Berlingske Tidender og de Aalborgske Jydske Efterretninger, som fastsættes til den 15de December førstkommende, for med behørig Legimitation forsynet, at overvære berørte Deling, og imodtage den Deel enhver især af ovenmelte Capital kan tilkomme, og derfor give tilbørlig Qvittering. Westerriis, den 9de September 1789. S. Testrup.

At Anders Michelsen således hedder Anders Michelsen Herz fremgår vist ikke noget sted i Simested kirkebog. Artiklens forfatter har forsket lidt mere i Anders Michelsen og skriver følgende om ham:

Anders Michelsen Hertz, døbt den 14. maj 1741 i Bjørnsholm og død den 18. november 1826 i Skedshale, Simested sogn. Han var gårdfæster i Skedshale (1789) og blev den 28. juli 1776 i Simested gift med enken Kirsten Christensdatter, født ca. 1751 og død den 26. april 1825 i Skedshale, datter af Christen Bertelsen og Sidsel Friderichsdatter Busch. De havde børnene Sidsel [Andersdatter Hertz], født 1777, Anne [Andersdatter Hertz], født 1779, Jens [Andersen Hertz], født 1780, Frederikke [Andersdatter Hertz], født 1783, Anders [Andersen Hertz], født 1788, Søren [Andersen Hertz], født 1794, alle i Skedshale.

Og så havde Anders Mikkelsen altså også datteren Karen, født 1793 og død 1796, 3 år gammel. Resten af historien handler altså om familien Winther og foregår bl.a. i Nissum Mølle, København og Randers [Johan Struck], Nyrup [Jens Christensen], København [Hertz] og Nørholm [Thomas Christensen]. Du må låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse om dem.

Møllerne i og omkring Simested

I bogen Himmerlandske rids skriver P. Gade noget om møllerne i og omkring Simested i artiklen Hvor sløve plovspand kravle’de. Gade skriver:

Inden for Aalestrup kommune har der været ikke mindre end 7 vandmøller, hvoraf de 4 væsentlige er:

Lerchenfeldt Mølle i Vesterbølle sogn, som også kaldes Bonderup Mølle og Bro Mølle. Den nævnes første gang i 1499, og man kan følge den med skiftende fæstere og ejere gennem tiderne. Da møllen standsede i 1923, havde den 4 vandhjul.’

Thorsdals Mølle i Simested sogn nævnes 1551 og virker tilsyneladende som mølleri til 1888. Senere brugtes  vandet til overrisling af Nøragergaards jorde, indtil der indlægges turbine til elværk 1920. Efter et uheld med maskinerne standses driften i 1941.

Højslev Mølle i Simested sogn tilhører 1536 Viborg Domkirke, men går senere til fæstere og private ejere. I 1928, da det omdannes til elværk, er der både stampemølle og farveri.

Hvam Mølle nævnes i et skøde 1397 og ejes i 1799 af Christen Sørensen Testrup under Restrup og fortsætter med vandkraft til 1958.

Af vindmøller i og omkring Simested nævner P. Gade følgende:

Gedsted Mølle
Fjelsø Mølle
Simested Mølle
Fredens Mølle i Hvilsom
Samt Aalestrup Mølle, som stod i Tollestrup og kaldtes Katrineborg Mølle

Sagn fra Simested sogn

Evald Tang Kristensen skriver i sine 7 bind ”Danske Sagn som de har lydt i folkemunde” flere historier, som stammer fra Simested. Dette afsnit fortæller nogle af disse fantastiske historier. Den første foregår i omegnen mellem Korsø og Hvam og lyder sådan:

På Hvam hede boede en mand og en kone, og hun var en heks. Madam Kruse på Korsøgaard havde taget en dreng, Hans Sørensen fra Højslev Mølle, til sig, for det hun havde båret ham i kirke. Men han blev forkjælet, og så fandt han på at gå på jagt, og a skulde med. Så kom vi en hare på skud.
”Vil du holde på, eller a skal?”, sagde a til ham. Han stod ligesom et stykke flabhoved, og så hold a på den, så hårene røg af den, men den løb videre. Så flyede drengen mig en skjorte-sølvknap, og den lagde a for, og vi kom den atter på skude. A skød men den løb videre på de tre ben, så den havde fået noget.
Ole Støtrup kom så op til min moster, for hun var lidt lægekyndig, og vilde have hende til at forbinde hans kones ben. Hun var falden ned af loftshullet og havde brækket benet i en af stigetremmerne.
”Nej, I kan hente en doktor i Hobro”, sagde hun. Han kom og mærkede, at der sad noget hårdt i hendes lår. ”Der er en kugle i det tykke skjøvret. Kruses navn stod på den, og da den blev båren til madam Kruse, kjendtes hun ved den.
Så var der syn for sagen, te konen på Hvam hede var en heks.
Snedker Kørner, Nørre Beg

[Redaktøren: Ole Støtrup må være den Ole Christensen Støttrup, der er født 1774 i Durup, og som dør i 1847 i Simested sogn. Hans hustru, Karen Nielsdatter, må være den, som Snedker Kørner anklager for at være en heks. Ole Støttrups forældre er Christen Jensen Back og Marie Olesdatter af Durup.  Karen Nielsdatter er født i Vesterbølle den 26. december 1791 som datter af Niels Madsen og Kirsten Christensdatter. Hun dør i 1863 i Simested. Karen og Ole bliver forældre til 4 drenge og 2 piger. Den ældste, Jens Olesen, får de den 24. maj 1809.

Kørners historie har et stort minus, idet Ole Støttrup og Karen Nielsdatter ikke levede på Hvam hede men derimod i Simested by, hvor han var gårdmand. Derfor kunne det tænkes, at historien i virkeligheden handler om Jens eller Anders Støttrup [far og søn], som boede i Hvam, selv om de boede i Hvam by og ikke på Hvam hede. Ole Støttrup må dog være i familie med Hvam-Støttrup-mændene, da de står faddere til hans børn.

Fortælleren af historien er Niels Christian Kørner, som ved folketællingen i 1840 og 1850 er bosiddende i Nørbek sogn. Han er født i 1804 i Randers og er en ugift husmand. Kørners moster kendes ikke.

Umiddelbart er der ikke nogen Hans Sørensen fra Højslev med undtagelse af en, der er født ca. 1830. Han bor dog hjemme hos sin mor i hvert fald til efter, at han er 15 år gammel.

Den eneste madam Kruse, som umiddelbart forekommer på Korsøgaard, er Maren Mogensdatter Kruse, som var gift med Erik Krabbe, der havde Korsøgaard midt i 1600-tallet.

Det er altså en fantastisk historie, men Niels Christian Kørner var vist en fortæller, som ikke helt havde styr på sine data, så troværdigheden af historien af lav. Selv om han omtaler sig selv som en del af historien, må man formode, at det er et sagn fra 1600- eller 1700-tallet, som han genfortæller mange år senere med sig selv i hovedrollen. Dette er baseret på, at Kruse-familien levede på Korsøgaard væsentligt tidligere end i Kørners levetid.]

Gårdnavne i Simested, Skedshale og Torup i Simested sogn

En noget speciel gravsten på Simested kirkegård, som jeg aldrig har set andre steder.

Følgende gårdnavne kendes i Torup i Simested sogn. Det er nok ikke alle, som stadigvæk eksisterer:

Bakkely, Bakken, Bisgaard, Bussøgaard, Damgaard, Enggaarden, Hellinggaard, Højager, Højvang, Kirkegaard, Mosegaard, Mosevang, Petershaab, Petersminde, Skarpinggaard, Søgaard, Søvang, Thorup Nørgaard, Thorup Vestergaard, Thorup Østergaard, Udsigten, Ømarksminde, Østervang

Følgende gårdnavne kendes i Simested i Simested sogn. Det er nok ikke alle, som stadigvæk eksisterer:

Bakkely, Gammelgaard [som denne hjemmeside bl.a. handler om], Højgaard, Karensminde, Kærgaard, Simested Mølle, Østergaard

Følgende gårdnavne kendes i Skedshale (Skærshale) i Simested sogn. Det er nok ikke alle, som stadigvæk eksisterer:

Hedebo, Lykkesminde, Moselykke, Olesminde, Pedersminde, Rønnely, Aakjær

Følgende gårdnavne kendes i Hverrestrup i Simested sogn. Det er nok ikke alle, som stadigvæk eksisterer:

Bjerregaard (første gang beskrevet 1512): Der er et skifte efter Niels Mogensen Bjerregaard fra 1771. Mogens Bierregaard nævnes 1722 i Roum kirkebog.

Matrikelkortene fra Simested sogn

På siden Matrikelkort/kort kan du læse, hvordan du henter matrikelkortene fra byerne i Simested sogn ned på din egen computer, og især kortene fra omkring 1814 er interessante, fordi gårdmændenes navne er skrevet på markerne, og man kan så finde den matrikel, hvor ens forfædre boede.

Disse er navnene, som man kan finde på kortene fra Simested sogn:

Simested, Tegnet 17?, opdateret 18?
Jens Nielsen, Jens Christensen Allestrup, Jacob Christensen, Ole Støtrup, Christen Sørensen, Morten Back, Peder Mikkelsen, Peder Pedersen, Vogn Larsen, Claus Christensen, Lars Vognsen, Niels Larsen, Thomas Jensen, Niels Pedersen, Christen Smed, Johan Jørgen Holmberg, Christen Christensen, Christen Pedersen, Christen Jensen, Niels Olesen, Erik Larsen, Christen Olesen, Christen Christensen Bystrup, Anders Sørensen Øer, Thomas Malttesen, Søren Christensen Bak, Niels Christensen Thyboe, Søren Østergaard

Torup i Simested sogn, Tegnet 17?, opdateret 1815
Niels Michelsen (17?), Christen Nielsen (1815) matrikel 7, Christen Jepsen, Niels Pedersen Smed, Niels Moesbek, Søren Simonsen, Michel Christensen, Anders Christensen Brøndum, Mads Christensen, Christen Christensen, Peder Jensen Bæk, Jens Dall, Mouritz Sørensen, Peder Smed, Niels Pedersen, Jens Sørensen, Christen Lorentzen, Christen Thomasen, Gunder Sørensen, Erich Nielsen, Jens Sørensen Bak, Søren Svendsen, Søren Jensen Bak, Jørgen Michelsen, Christen Pedersen

Båndrup i Simested sogn, Tegnet ?, opdateret 1815
Jens Andersen den ældre, Friderich Andersen, Mads Pedersen, Ole Christiansen

Skedshale/Skærshale, Tegnet 1800, opdateret 1815
Jens Andersen den ældre, Anders Michelsen, Jeppe Christensen, Anders Nielsens enke, Søren Andersen, Jens Erichsen, Jens Andersen den yngre, Jens Christensen, Morten Christensen, Jens Christensen Buch

Folk fra Hvam og Hvilsom i Simested kirke

Simested kirkebog:
Den 8. april 1736: Anne Christensdatter af Tollestrup i Hvam sogn er fadder, da Christen Pallesen af Hverrestrup får døbt sønnen Vogn Christensen.
Den 22. april 1736: Mette Jørgensdatter af Hvilsom er fadder, da Christen Madsen af Korsø får døbt sønnen Christen Christensen.
Den 3. januar 1737: Søren Christensen af Hvilsom er fadder i Simested kirke for Jens Madsen af Torup, der har fået datteren Kirsten Jensdatter. Andre faddere er Jens Østergaard af Simested, Niels Michelsen af Torup, Giertrud Andersdatter af Boldrup, som er tjenestepige hos Christen Stenild, samt Peder Christensens datter af Fieldstøer ? [måske en gård?].
Den 17. februar 1737: Jørgen Smed af Hvilsom er fadder, da Søren Ladefoged ved Korsøgaard får døbt sønnen Thomas Sørensen. Andre faddere er Jeppe Madsen af Skærshale og Thomas Thomasen af Kiellingtand.
Den 3. marts 1737: Christen Franssen af Hvilsom er fadder, da Jeppe Madsen af Skærshale får døbt datteren Mette Jepsdatter. Andre faddere er Erich Pedersen af Hverrestrup og Sophie Christensdatter, som tjener på Hersomgaard.
Den 30. december 1738: Søren Christensen af Hvilsom er forlover ved brylluppet mellem Wogen Jensen af Skravadgaard og Kirsten Erichsdatter af Skærshale.
Den 27. juli 1740: Peder Christensen fra Hvilsom troloves med Anne Christensdaatter af Thorup i Simested sogn. Trolover: Jens Nørgaard af Hvilsom – de bliver gift den 8. november 1739.
Den 6. november 1740: Oluf Jensen i Hvilsom står fadder, da Christen Vestergaard i Simested får døbt datteren Maren Christensdatter Vestergaard.
Den 23. april 1742: Niels Nielsen af Hvilsom er trolover for Peder Nielsen med Sidsel Nielsdaatter af Guldager sammen med Niels Mogensen af Guldager. Mon ikke, at Niels Nielsøn er enten hans eller hendes far? Peder og Sidsel bliver gift den 10. juni 1742.
Den 8. juni 1742: Niels (Jensøn) Westergaard af Hvilsom troloves i Simested kirkebog til Else Lauritzdatter (Larsdatter) af Guldager. Forloverne er Lauritz Erichsen af Guldager og Christen Jensen af Simested.
Den 28. juni 1744: Niels Eriksens hustru af Hvilsom står gudmor, da Michel Danielsøn i Torup får døbt sønnen Søren Michelsøn.
Den 16. april 1747: Oluf Jensens hustru af Hvilsom er gudmor, da Christen Westergaard i Simested får døbt sønnen Anders Christensen.
Den 28. april 1747: Jens Jensens hustru af Støtterup [Støttrup i Hvilsom sogn] er gudmor, og Peder Povelsen af Støtterup er fadder, da Søren Povelsen i Hverrestrup får døbt datteren Kirsten Sørensdatter. Christen Povelsen og Christen Engeland af Simested er også faddere.
Den 12. oktober 1748: Jens Justsen af Hvam står forlover for Christopher Jensen af H..gaard i Bierregraphs sogn og Sophia Sveningsdaatter af Corsøegaard.
Den 20. juli 1749: Peder Hansen af Hvilsom troloves til Maren Nielsdaatter af Corsøe. Den ene forlover er Peder Nielsen af Hvilsom, den anden Peder Westergaard af Corsøe. De bliver gift den 24. august 1749.
Den 14. september 1749: Peder Erichsens hustru i Hvilsom er del-gudmor, da Mogens Nielsen i Simested får døbt datteren Lene Mogensdatter.
Den 23. november? 1749: Peder Erichsens hustru af Hvilsom er fadder, da Michel Sørensen i Torup får døbt datteren Else Michelsdatter. Michel Sørensen i Torup er svoger til Mogens Nielsen i Simested.
Den 17. april 1751: Jens Nielsen af Hvilsom står forlover for Jens Pedersen af Taallestrup og Sidtzel Nielsdatter af Thorup. Jens er måske far til sidstnævnte?
Den 27. april 1751: Søren Bach af Hvam er fadder, da Søren Christensen af Simested får døbt sønnen?.
Den 18. juni 1752: Oluf Jensens hustru og Giertrud Kieldsdatter af Hvilsom er gudmødre, da Peder Thomæsen af Korsø får døbt sønnen Thomas Pedersen.
Den 25. oktober 1753: Søren Christensen af Hvilsom er forlover, da Christen Jensen og Anne Erichsdatter af Torup i Simested sogn bliver trolovet.
Den 30. december 1753: Jens Øemarck og Niels Erichsen af Hvilsom er faddere, da Anders Ladefoged af Korsø får døbt sønnen Niels Andersen.
Den 16. februar 1755: Mette Jørgensdatter af Hvilsom er gudmor, mens Søren Christensen, Jens Thomæsen og Christen Villumsen af Hvilsom er faddere, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt datteren Mette Marie Christensdatter.
Den 12. marts 1755: Peder Erichsen af Hvilsom er forlover, da Villads Jacobsen af Kjemtrup i Grynderup sogn bliver trolovet til Else Nielsdatter af Guldager.
Den 9. april 1755: Jørgen Mortensen af Hvam Kro og kapellan Villum Schaltz af Hvam er faddere, da degnen i Simested får døbt datteren Anne Marie ?. Kirsten Testrup er gudmor sammen med søsteren Birgitte Testrup. Sidste fadder er mons. Søren Testrup.
Den 15. februar 1756: Jens Ømark og Niels Erichsen af Hvilsom er faddere, da Anders Ladefoged af Korsø får døbt sønnen Peder Andersen. Kirsten Christensdatter af Båndrup er gudmor.
Den 29. august 1756: Søren Christensen af Hvilsom er fadder, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt datteren Mette Marie Christensdatter.
Den 5. september 1756: Christen Christensen af Hvilsom bliver trolovet til Mette Nielsdatter af Korsø. Forlover er Christen Smed af Hverrestrup.
Den 18. oktober 1756: Christen Christensen af Hvilsom bliver viet til Mette Nielsdaatter af Corsøe.
Den 2. maj 1758: Søren Christensen af Hvilsom er forlover, da Christen Sørensen af Korsø troloves til Anne Pedersdatter af Skærshale.
Den 14. april 1760: Niels Erichsen af Hvilsom er forlover for parret Niels Nielsen af Roum og Karen Nielsdatter af Korsø. Da den anden fadder er Anders Ladefoged fra Korsø, kan det tænkes, at Niels Erichsen er far til Niels Nielsen.
Den 23. november 1760: Niels Jensen af Hvam bliver trolovet til Else Jensdatter. Forlovere er Anders Bach af Hvam og Christen Degn af Torup i Simested sogn.
Den 6. februar 1763: Kirsten Jensdatter af Lund i Hvilsom sogn er gudmor, da Jens Bødker af Simested får døbt datteren Karen Jensdatter.
Den 11. september 1763: Søren Christensen, Peder Sørensen og Peder Sørensens hustru, alle af Hvilsom, står fadder i Simested kirke, da Christen Sørensen af Corsøe får døbt datteren Karen Christensdatter.
Den 25. april 1764: Jens Andersen af Hvam bliver trolovet til Maren Pedersdatter af Skærshale. Forloverne er Niels Bach og Søren Nørgaard af Skærshale.
Den 16. juni 1765: Jens Andersen af Hvams hustru står gudmor, da Christen Pedersen i Schiedshale får døbt sønnen Oluf Christensen.
Den 3. august 1766: Peder Sørensen af Hvilsom står fadder, da Christen Smed i Hverrestrup får døbt sin søn for Anders Christensen.
Den 16. november 1766: Ingeborg Christensdaatter, som tiender i Hvam, står gudmor, da Christen Degn i Thorup får døbt sin datter Else Marie Christensdatter.
Den 3. januar 1768: Jens Nørgaards datter, Maren Jensdatter, af Hvilsom står delgudmor, da Christen Pedersen Meldgaard får døbt sin søn Peder Christensen Meldgaard. En af fadderne beskrives som Gunde Nielsen i Tollestrup. Det er en fejl af præsten – han bor i Torup.
Den 25. marts 1770: Hustruen til Christen Jensen i Kallestrup [i Hvam sogn] er gudmor, da Eric Jensen i Schiedshale får døbt datteren Karen Ericsdatter.
Den 11. november 1770: Hustruen til Christopher Christensen i Hvilsom er del-gudmor, da Povel Svendsen i Korsø får døbt sønnen Niels Povelsen.
Den 31. oktober 1773: Jens Nørgaards datter, Maren Jensdatter Nørgaard, af Hvilsom står del-gudmor, da Christian Nielsen Nørgaard i Schiedshale får døbt sønnen Søren Christiansen Nørgaard.
Den 5. juni 1775: Christen Jensen Nørgaards fæstemøe af Hvilsom står fadder til Christen Pedersen Meldgaards datter Anna.
Den 11. juni 1775: Niels Pedersen af Hvilsom står fadder, da Niels Andersen får datteren Anna Nielsdatter.
Den 14. august 1775: Ulric Villumsen af Hvam troloves til Kirsten Christensdatter af Hverrestrup. Den ene trolover er Jens Smed i Hvam.
Den 15. september 1775: Bertel Christensen af Hvam troloves til Maren Erichsdatter af Thorup. Den ene trolover er Just Møller af Hvam.
Den 9. maj 1776: Niels Nielsen af Hvilsom troloves til Mette Christensdatter Smed af Hverrestrup.
12. oktober 1777: Niels Nielsen af Hvilsom står fadder til Thomas Christensens søn, der døbes Christen Thomsen.
26. december 1777: Maren Willumsdatter af Hvam står gudmor og Niels Willumsen af Hvam står fadder til Dorthe Matzdatter, som er datter af Matz Willumsen i Simmested.
Den 28. februar 1780: Niels Jensen af  Hvilsom troloves til Johanne Christensdatter af Hverrestrup. Trolovere er Søren Sørensen og Niels Nielsen af Hvilsom. Sidstnævnte er måske far til Niels Jensen?
Den 25. oktober 1785: Søren Sørensen Skoleholder i Hvilsom troloves til Bodil Christensdatter af Corsøe.
Den 10. juli 1786: Christen Madsens kone i Hvilsom står gudmor, da Anders Nielsen i Schiedshale [Skærshale] får døbt datteren Mette Kirstine Andersdatter.
Den 13. april 1789: Christen Back af Hvilsom står fadder, da Anders Nielsen får døbt sin datter Mette Kirstine Andersdatter.
Den 6. november 1789: Jens Sørensen Bach af Hvilsom troloves til Christen Villumsens enke af Corsøe, Maren Nielsdatter. Den ene trolover er Peder Sørensen af Hvilsom.
Den 26. december 1793: Søren Skoleholders hustru fra Hvilsom er gudmor til Peder Christensens datter Mette Marie Pedersdatter.
Den 29. juni 1794: Christen Madsen [Back?] af Hvilsom står fadder til Anders Nielsens søn Jørgen Andersen i Skedshale.
Den 17. juli 1796: Niels Nielsen af Hvilsom troloves til Anne Christensdatter af Corsøe. Den ene forlover er Peder Sørensen af Hvilsom.
Den 11. marts 1798: Jens Wognsen af Hvilsom er fadder, da skoleholder Peder Christensen i Skærshale får døbt sønnen Christen Pedersen. Mattias Christensen og Anders Christensen af Bigum er faddere.
Den 5. maj 1799: Thomas Jakobsen af Hvilsom er fadder, da Jakob Jakobsen i Simested får døbt datteren Fridericia Anna Sophia Jakobsdatter.
Den 14. maj 1800: Jens Wognsen af Hvilsom er fadder for skoleholder Peder Christensens søn af Skærshale, der bliver døbt Peder Pedersen.
Den 14. juni 1800: Søren Pedersen Huus af Hvam bliver trolovet til Giertrud Christensdatter af Simested. Parret bliver gift den 10. august 1800.
Den 28. december 1801 [Fødedag]: Niels Erichsens kone af Hvilsom er fadder, da Søren Christensen i Korsø får døbt sønnen Christen Sørensen.
Den 5. december 1802: Maren Thomasdatter af Hvam [skrevet Thomesdatter] er gudmor, da Morten Ulberg af Guldager får døbt sønnen Thomas Mortensen Ulberg. Niels Jacobsen af Østergaard i Hvam er fadder.
Den 19. juni 1803: Sophie Christensdatter fra Hvam er gudmor, da Jacob Jacobsen fra Saxholm får døbt sønnen Jacob Jacobsen.
Den 26. februar 1804: Jens [Christensen] Vognsen af Hvilsom er fadder, da skoleholder Peder Christensen i Schiedshale får døbt datteren Bolette Pedersdatter.
Den 22. juni 1806: Anders Christensens kone af Hvilsom er gudmor, da Søren Christensen og Kirsten Christensdatter får døbt datteren Anne Kirstine Sørensdatter.
Den 9. januar 1807: Christen Siøstrups enke af Hvilsum står del-gudmor, da Christen Soned og Else Clausdatter i Hverrestrup får døbt datteren Ane Sophie Christensdatter.
Den 8. marts 1807: Anders Jochumsen i Hvilsum udlægges til barnefar, da Anders Smeds steddatter, Karen Olsdatter i Korsø, får døbt sin uægte søn for Christen Andersen.
Den 27. marts 1807: Anne Christensdatter fra Hvilsum er del-gudmor og Christen Nørregaard fra Hvilsum er fadder, da Christen Larsen og Caren Christensdatter i Guldager får døbt sønnen Lars Christensen. Christen Nørregaards søn Jens i Kastrup er desuden fadder.
Den 29. juli 1808: Mad. Schou i Hvam står del-gudmor, da præsten Drejer i Eveldrup får døbt sønnen Carl Peder Frederich Drejer.
Den 26. december 1808: Anders Christensens kone af Hvilsom er gudmor til den ene tvilling, da Søren Christensen af Korsø får døbt tvillingerne Peder og Søren Sørensen.
Den 13. august 1809: Jens Støttrup af Hvam er fadder, da Ole Støttrup af Simested får døbt sønnen Jens Olesen Støttrup.
Den 8. juli 1810: Da Christen Larsen af Guldager får døbt sønnen Christen Christensen, er gudmor Christen Kleinsmeds kone af Hvilsom fulgt af Christen Nørgaards datter af Hvilsom. Faddere er Christen Nørgaard af Hvilsom foruden Hans Bystrup og Niels Terkelsen af Guldager.
Den 23. februar 1812: Christen Nørgaard af Hvilsom er fadder, da Christen Lassen af Guldager får døbt sønnen Lars Christensen.
Den 27. december 1812: Inger Marie Huus af Hvam er gudmor, og Peder Huus af Hvam er fadder, da husmand Niels Nielsen og Mette Sørensdatter af Simested får døbt datteren Ingeborg Nielsdatter.

Folk fra Simested, Hvilsom og Hvam i kirkebøger før 1834 - del 1

Da kirkebøgerne jo mangler for disse 3 sogne i stor grad i 1700-tallet, prøver dette afsnit at samle op på, hvem der er fra Simested, Hvilsom eller Hvam sogn i det hele taget før denne periode - del 1.

Brorstrup kirkebog
Den 15. november 1815: Kirsten Pedersdatter af Hvam står gudmor, da Jens Sørensen Trads får sønnen Vogn Jensen Trads.
Den 25. juni 1816: Maren Wognsdatter af Hvam står fadder for Jens Sørensen Trads, da denne får døbt sønnen Niels Jensen Trads.

Grynderup kirkebog
Den 27. maj 1786: Erich Christensen af Thorup og Maren Pedersdatter af Thorup bliver viet i Grynderup kirke. Forloverne måneden før var Peder Jacobsen og Christen Madsen af Thorup.
Den 5. oktober 1791: Da Jens Pedersen Bæch af Torup i Grynderup troloves til enken Maren Nielsdatter af Grynderup, er troloverne Niels Christensen Bæch af Grynderup og Jens Pedersen Bæch af Røydrup. Parret vies i Grynderup kirke den 11. november 1791.
Den 1. maj 1796: Hans Pedersen fra Hvam troloves til Johane Pedersdatter fra Tulstrup. Troloverne er Anders Andersen og Laust Sørensen fra Hvam. Parret vies i Hvam kirke den 10. juli 1796.
Den 27. september 1808: Jens Pedersen fra Torup møder op som forlover i Grynderup, da Niels Mikkelsen fra Tollestrup vil giftes med enken Karen Pedersdatter fra Allestrup. Den anden forlover er Søren Mikkelsen fra Tollestrup.
1. søndag efter påske 1826: Ane Andersdatter fra Hvilsom, datter af husmand Anders Nielsen, konfirmeres i Rørbæk kirke. Hun tjener hos Peder Sommer i Grynderup og er døbt den 27. januar 1812.
1. søndag efter påske 1831: Søren Sørensen, søn af Søren Sørensen i Hvilsom, født 1814, konfirmeres i Rørbæk kirke, da han tjener hos Christen Bech i Grynderup.

Gislum kirkebog
Den 25. april 1706: Jens Hansen Degn, som er barnefødt i Simested, troloves til Maren Pedersdatter, som er barnefødt i Viborg.
Den 30. januar 1707: Just Pedersen Deigen [Degn] i Simmisted står fadder for Jens Hansen Deigen og Maren Pedersdaadter, der har fået sønnen Hans Jensen. Andre faddere er Jens Bagg og Anna Andersdaadter af Simisted.
Den 28. april 1712: Lars Erichsen af Guldager bliver trolovet til Jens Augesens [stif]datter, Anne Thomesdaatter af Gislum.
Den 17. september 1718: Peder Degn af Simested står fadder, da Jens Hansen Degn får døbt datteren Else Jensdatter.
Den 6. marts 1722: Da Morten Møller af Kællingtand får døbt datteren Karen Mortensdatter Møller, er Lars Nyrups kones far og brødre i Simested faddere.
Den 11. oktober 1722: Da Mette Larsdatter i Nyrup bliver døbt som datter af Lars i Nyrup, er hans kones søster i Simisted fadder.
Den 17. april 1724: Da Lars i Nyrup får døbt datteren Sophie Larsdatter, er faddere ”Larses kones brødere i Torup”.
Den 24. juni 1724: Da Morten Møller af Kelingten Mølle får døbt datteren Ane Mortensdatter Møller, står hans kones søster fra Torup i Simested sogn gudmor. Hendes far og broder af Torup står faddere.
Den 28. april 1730: Niels Christensen og Lars Christensen i Torup i Simmested sogn står faddere, da Morten Møller i Kiellingtand Mølle får døbt sønnen Jens Mortensen Møller.
Den 11. oktober 1730: Laust Christensens kones søster i Thorup, Anne Christensdatter, står gudmor, da Laust har fået datteren, som døbes Johanne Laustdatter.
Den 10. maj 1736: Jens Thommesen af Hverrestrup troloves til Mette Nielsdatter, som tjener i Gislum præstegård. Trolovere er Christen Tomessen i Kiellingtand og pigens far Niels Smed i Lil Faarrup.
1742 [opslag 117]: Jens Nielsen af Simmedsted [Simested] og Søren Michelsøn af Torup skriver under på trolovelsen af Søren Nielsen og Anne Nielsdatter af Testrup eller Kastrup.
Den 26. februar 1744:  Niels Jensøn af Schiedshale bliver trolovet til Else Holm af Testrup. Vidner er Niels Erichsøn af Schiedshale og Niels Christophersøn af Testrup.
Den 15. oktober 1747:Christen Engeland i Simmersted udlægges til far, da Maren Peitersdatter får døbt sønnen Thomas Christensen.
Den 6. august 1756: Christen? Nielsen af Hvam bliver trolovet til Anne Christensdatter af Testrup. Trolovere Jens Christensen og Claus ? [opslag 181]
Den 11. maj 1761: Christen Smed af Hverrestrup står fadder i Testrup kirke (indskrevet i Gislum) for Rasmus Lyngbyes søn, der døbes Lauritz Christian Rasmussen Lyngbye. [opslag 166].
Den 20. juni 1762: Mads Lund af Schiedshale [Skærshale] er fadder, da Thomas Svenningsen og Kirsten Jepsdatter i Kællingtand får døbt datteren Anne Thomasdatter.
Den 8. maj 1763: Knud Sørensen af Hvilsom er fadder, da Niels Jensen i Kællingtand i Gislum sogn og Mette Christensdatter får døbt sønnen Jens Nielsen. Giertrud Nielsdatter, som er gift med Peder Sørensen af Troelstrup, er gudmor sammen med hustruen til Jens Hvilsum af Hejring.
Den 10. marts 1765: Knud Sørensen af Hvilsom er fadder, da Niels Jensen af Kællingtand i Gislum sogn og Mette Christensdatter får døbt datteren Kirsten Nielsdatter. Jens Hvilsum og hustru af Hejring er også faddere.
Den 19. februar 1774: Skrædder Søren Olufsen af Hvilsom er fadder, da Thomas Svenningsen af Gislum og Kirsten Jepsdatter får døbt datteren Anna Marie Thomasdatter.
Den 30. april 1775: Søren Knudsen af Hvilsom er fadder, da Niels Jensen af Kællingtand i Gislum sogn og Mette Svenningsdatter får døbt tvillingerne Mette Nielsdatter og Anna Nielsdatter.
Den 25. november 1776: Inger Thomasdatter, som er gift med hustru til Jens Svendsen af Guldager, er gudmor, da Peder Thomesen af Gislum og Anna Nielsdatter får døbt datteren Maren Pedersdatter. Jens Svendsen er selv fadder, foruden Jens Laursen af Vognsild, Knud Sørensen af Gislum og Maren Thomasdatter af Aarup i Vognsild sogn.
Den 13. november 1777: Christen Michelsen af Torup i Simested sogn bliver trolovet til Karen Jensdatter af Gislum. Forlovere er Christen Bach og Niels Hviid af Gislum.
Den 26. februar 1782: Christen Sørensen af Torup i Simested sogn bliver trolovet til Dorthe Jensdatter af Gislum. Forlovere er Niels Hvid og Knud Sørensen af Gislum.
Den 13. november 1783: Fæster Johansen og Søren Jensen af Hvam er forlovere, da Søren Povelsen af Vesteris bliver trolovet til Maren Pedersdatter.
Den 17. juli 1789: Hr. Galthen af Eveldrup er fadder, da sognepræst Holger Andreas Wedsted af Gislum og hustru Kirstine Margrethe Ørsleff, får døbt datteren Edel Marie Wedsted.
Den 8. juni 1791: Hr. Galthen af Eveldrup er fadder, da sognepræsten i Gislum, Holger Andreas Wedsted og hustru Kirstine Margrethe Ørsleff, får døbt datteren Christiane Cathrine Wedsted.
Den 28. september 1808: Else Jensdatter af Guldager er del-gudmor, da Thomas Jensen af Gislum og hustru får døbt datteren Kirstine Thomasdatter.

Rørbæk kirkebog
Den 3. november 1772: Peder Sørensen af Hvilsom er forlover, da Niels Nielsen af Tollestrup i Hvilsom sogn og Giertrud Jensdatter på Rørbækgaard bliver trolovede. Parret bliver efterfølgende viet i Hvilsom kirke.
Den 13. januar 1779: Mogens Nielsen af Simested er forlover, da Morten Christensen af Boldrup i Stenild sogn bliver trolovet til Lene Mogensdatter på Store Rørbæk Hougaard. Parret bliver viet i Simested kirke den 18. februar 1779.
Den 19. november 1787: Anders Erichsen af Guldager bliver trolovet til Giertrud Nielsdatter. Forlovere er Lars Erichsen af Guldager og Jacob Christensen af Nørager. De bliver viet i Simested kirke den 6. december 1787.

Binderup kirkebog
28. december 1781: Michel Jensen af Hvam kro bliver trolovet til Karen Sørensdatter af Lille eller Store Binderup, og parret bliver viet i Raarup kirke i Aarhus stift.
22 p Trinit 1791: Ole Christensen af Skiedshale [Skærshale] troloves til Karen Jensdatter af Lille Binderup. Trolovere er Christen Olesen af Bonderup og ?.
13 p Trin 1804: Hustruen til Hans Hyrup i Guldager er gudmor, da Anders Møller får døbt sønnen Anders Andersen Møller. Christen Larsen og Poul Olesen af Kastrup [i Testrup sogn] er også faddere sammen med Anders Kyneb af Kyneb.
2. søndag efter faste 1805: Ole Christensen af Skiedhal [Skiedshale] står fadder, da Christen Nielsen i Binderup får døbt en søn for Christen Christensen. Det gør Peder Nielsen og Ole Nielsen af Fyrkilde også.
Den 16. august 1809: Lars Wognsens kone af Hverrestrup og Christen Huus’ kone af Simested står hhv. gudmor og del-gudmor, da Peder Tomasen og Ingeborig Christensdatter får døbt datteren Kiersten Pedersdatter.

Kongens Tisted kirkebog
Sexagetima 1784: Peder Poulsen af Guldager er forlover for parret Christen Lauridsen Dahl og Maren Pedersdatter. Den anden forlover er Peder Bendsen af Kongens Tisted.
Den 4. februar 1785: Lars Wognsen af Hverrestrup bliver viet til Kiersten Christensdatter Back af Bonderup i Kongens Tisted sogn.
Den 18. oktober 1786: Jacob Christensen Bach bliver trolovet til Maren Christensdatter [af Simested?].
8 p Trinit 1789: Hustruen til Christen Bach af Skærshale er gudmor til Christen Envoldsens datter, Kiersten Marie Christensdatter. Christen Bach er selv fadder.
13 p. Trinit 1791: Ole Christensen af Skiedshale troloves til Kiersten Jensdatter af Lille Binderup. En af forloverne er Christian Olesen af Binderup, og det er måske Oles far.
5. søndag efter paaske 1795: Christen Christensen ?mand af Simested troloves til Anne Christensdatter af præstegården i Kongens Tisted. Trolovere er Christen Pedersen af Simested og Lars Wognsen af Hverrestrup. Parret vies i Simested den 7. juli 1795.
2. søndag efter H3K 1796: Laurits Christensen af Guldager står fadder for Niels Allestrup, der har fået datteren Kiersten Nielsdatter
Pinsedag 1797: Christen Huus af Simested står fadder til Jacob Bachs datter Ingeborg Jacobsdatter Bach.
22 p. Trinitatis 1799: Giertrud Huus af Simested står del-gudmor, og Christen Huus af Simested står fadder til Jacob Bachs datter Johanne Jacobsdatter Bach.
Den 4. december 1801: Enkemanden Poul Madsen af Guldager troloves til Inger Jensdatter af Kongens Tisted. Trolovere er Jens Dalum af Guldager og Jacob Holm af Bonderup. Parret vies i Simested kirke.
17 p Trinit 1803: Poul Madsen af Guldager står fadder, da Jacob Christensen får døbt sin søn Christen Jacobsen.
28. december 1804: Laust Allestrups kone fra Guldager står gudmor til Hyrdens søn, der døbes Peder.
10. april 1807: Poul Snedker fra Hvam står fadder, da Christen Nielsen Grønderup og Marianne Pedersdatter får døbt datteren Margrethe Christianne.
10. april 1807: Christen Huus fra Simested står fadder, da Jacob Christensen Bach og Maren Christensdatter får døbt en søn for Niels Jacobsen Bach.  
Den 10. april 1808: Christen Huus af Simested står fadder til Jacob Christensen Bachs søn Niels Jacobsen Bach. En anden fadder er Morten Bach fra Hverrestrup.
Den 1. april 1810: Povel Snedker af Korsø er fadder, da husmand Christen Nielsen Grynderup og Marianne Pedersdatter af Alstrup Hyrdehus i Kongens Tisted sogn får døbt datteren Birgitte Christensdatter Grynderup. Poul Pedersen Snedkers kone af Roum er gudmor.
Den 19. april 1810: Morten Bak fra Hverrestrup står fadder, da Jacob Christensen Bak og Maren Christensdatter får døbt datteren Ingeborg Jacobsdatter.
Den 19. maj 1810: Maren Jacobsdatter af Guldager er fadder, da Jens Laursen og Mette Marie ? får døbt datteren Anne Kirstine Jensdatter.
Den 3. juni 1811: Peder Snedker af Korsø er fadder, da Christen Nielsen Grønderup får døbt sønnen Peder Christensen Grønderup.
Den 25. oktober 1812: Ole Christiansens hustru, Karen-Dorthe af Båndrup, er gudmor, da Poul Nielsen og Anne Kirstine Christiansdatter får døbt datteren Johanne Margrethe Poulsdatter i Binderup kirke. Ole Christiansen står selv fadder.
Den 26. februar 1814: Povel Snedker af Korsø er fadder, da Christen Grynderup får døbt sønnen Anders Christensen Grynderup.
Den 8. november 1818: Morten Baks kone af Hverrestrup er del-gudmor, da Christen Kyneb af Kongens Tisted får døbt datteren Else Marie Christensdatter Kyneb.

Testrup kirkebog
9. august 1705: Anne Andersdaatter af Simmested er gudmor for Mathis’ barn Karen Mathisdatter. [Det må være Mathis Lauritzen, der er tale om]. Faddere er Anders Mørch, Christen Jensen og Christen Brønnum af Testrup samt Karen Olufsdatter af Kyneb.
22. juli 1707: Regine af Eveldrup [præstegård] er fadder, da Søren Jensen [Smed] og Kirsten Nielsdatter i Testrup får døbt datteren Maren Sørensdatter.
4. december 1707: Maren Engeland af Simested får døbt sin uægte datter Maren. Faren angives ikke, og det vides altså ikke, hvad Marens patronym er.
26. maj 1708: Præstens datter i Eveldrup, mademoiselle ?, er gudmor, da Søren [Jensen] Smed og Kirsten Nielsdatter i Testrup får sønnen Jens Sørensen.
Den 9. marts 1721: Karlen Per (Peder) Christensen, som tjener Just Degn i Simested, udlægges til far til Peder Jensens datter, Giertrud Pedersdatters uægte datter Maren Pedersdatter.
Den 29. juni 1721: I Testrup får Niels Clausens datter Maren Nielsdatter en uægte søn. Som udlagt far er i Simisted Kirche Christen Terchelsen, en soldat af ?. Drengen døbes altså Niels Christensen.
Den 17. november 1748: Mogens Nielsen af Simedsted står fadder til Søren Nielsens datter Karen Sørensdatter af Kastrup. Det er Michel Sørensøn og hustruen Anne Nielsdatter fra Torup [i Simested sogn] også. Mogens er vist nok bror til Søren Nielsen.
11. april 1749: Niels Sørensøn af Torup troloves til Else Jacobsdaatter af Kyneb.
1755?: Niels Bachs søn, Christen Nielsen Bach, udi Bonderup i Tisted sogn udlægges til far til den uægte dreng Jacob Christensen.
1757: Jens Povelsen? får døbt en søn Niels Jensen. Gudmoren til Niels er Jens’ brors kone fra Simmedsted.
1. januar 1758: Søren Nielsøn i Kastrup får døbt en søn Niels Sørensøn. En af fadderne er hans bror i Simmested.
2. juli 1758: Jens Westergaard i Simmested står fadder til Birgitte Jensdatter, som er datter af Jens Jacobsen i Kyneb.
25. marts 1759: Christen Elleshøy af Hvilsom er fadder til Johanne Jensdatter, der er datter af Jens Hansen på Testrupgaard.
Den 12. juli 1761: Jens Østergaards datter af Simested og Jens Christensen af Simested er faddere, da Jens Jacobsen og Kirsten Jensdatter af Kyneb får døbt datteren Birgithe Jensdatter.
Den 8. august 1762: Gunde Nielsen af Torup i Simested sogn er fadder, da Niels Skrædder og Else Nielsdatter af Kyneb får sønnen døbt Christen Nielsen.
Den 13. oktober 1772:  Gunde Nielsens hustru, Karen Nielsdatter af Torup i Simested sogn, er fadder til Maren Nielsdatter, der er datter af Niels Christensen og Karen Nielsdatter af Kyneb.
Den 17. marts 1777: Søren Poulsen af Hverrestrup er forlover i Testrup, da Anders Nielsen af Østerbølle og Kirsten Sørensdatter af Vesterris bliver trolovet.
Den 27. september 1778: Anna Mogensdatter fra Guldager står fadder, da Claus Sørensen og Maren Pedersdatter af Testrup får døbt sønnen Jens Clausen.
Den 16. marts 1783: Anders Ladefogeds hustru Kirsten Jensdatter fra Corsøe er gudmor, da Jacob Sørensen og Anna Andersdatter af Kastrup får døbt datteren Kirsten Jacobsdatter.
Den 6. juli 1788: Maren Christensdatter fra Hvam og Christen Pedersen fra Simested står faddere, da Søren Povlsen og Maren Pedersdatter i Vesterris får døbt datteren Maren Sørensdatter.
Januar 1792: Mette Pedersdatter af Simmested står gudmor, da Søren Poulsen i Westerris får døbt datteren Anne Sophie Sørensdatter. Christen Pedersen af Simested er fadder.
Den 13. januar 1793: ”Hr. Villum Schals af Hvam er bestilt til at læse over barnet”, som må være Lars Pedersen, søn af Peder Larsen og Maria Christensdatter i Testrup – døbt i Eveldrup.
Den 20. maj 1793: Inger Nielsdatter af Simmested står fadder, da Thomas Pedersen og Maren Jensdatter i Westerris får døbt datteren Mette Marie Thomsdatter.
Den 2. juli 1793: Christen Sørensen af Hverrestrup er fadder, da Povel Sørensen og Mette Marie Nielsdatter i Testrup får døbt sønnen Niels Christensen.
Den 25. oktober 1794: Christen Smed af Taarup [Torup] står fadder, og hans kone er gudmor, da Jacob Nielsen og Else Nielsdatter i Testrup får datteren Kirstine Jacobsdatter.
Den 15. februar 1795: Christen Pedersens kone i Simested står gudmor, da Thomas Pedersen Huus og Maren Jensdatter af Westerris får datteren Sophie Thomsdatter Huus. Christen Pedersen står selv fadder sammen med bl.a. Søren Pedersen af Hvam.
Den 29. november 1795:Inger Sørensdatter og Christen Sørensen af Hverrestrup står faddere, da Poul Sørensen og Anne Marie Nielsdatter af Testrup får døbt Anne Cathrine Poulsdatter.
Den 10. marts 1802: Karen Christensdatter af Hverrestrup står gudmor, og Christen Sørensen af Hverrestrup står fadder, da Poul Sørensen får døbt sønnen Ole Christian Poulsen.
Den 20. november 1803: Poul Pedersen af Korsø i Simested sogn forloves med Appelone Nielsdatter fra Testrupgaard. Forloverne Fabricius og Anders Olufsen.
Den 27. november 1803 [streget ud]: Kirsten Pedersdatter af Korsø i Simested sogn forloves med enkemanden J. Poulsen i Testrup.
Den 27. januar 1805: Niels Baade [fra Kongens Tisted?] som tjener på Nøragergaard udlægges til barnefar for Jens ?vævers datter, Dorthe Jensdatter, der har fået en uægte datter, der således må være døbt Giertrud Nielsdatter Baade. Fadder er bl.a. Peder Jensen, som tjener i Simmested.
Den 26. juni 1808: Jens Christensen i Hvam forloves med Karen Jensdatter fra Westeriis. Forloverne: Christen Bertelsen i Bygom og Anders Olesen i Corsøe [Simested sogn].
Den 11. april 1811: Carls kone i Hvam står gudmor, og Carl i Hvam står selv fadder i Testrup kirke, da Søren Olesen i Kattrup får døbt sønnen Christian Sørensen.
Den 5. januar 1812: Christen Christensen af Hverrestrup forloves med Maren Christensdatter af Westeriis. Forloverne: Poul Sørensen i Testrup og Christen Smed i Hverrestrup.
Den 27. marts 1812: Ungkarl Mogens Nielsen af Simested er fadder for Niels Mortensen og Inger Marie Nielsdatter af Testrup, der får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Den 13. maj 1813: Else Jensdatter og Maren Ulits af Hvam er gudmødre, da Niels Gravesen og Kirsten Jensdatter af Holslev får døbt datteren Karen Marie Nielsdatter.
Den 26. december 1817: Berthe Jepsdatter af Korsøegaard [i Simested sogn] er gudmor, da boelsmand Morten Christensen og Johanne Pedersdatter på Testrup Mark får døbt sønnen Christen Mortensen.
Den 25. august 1822: Niels Murmesters kone, Dorthe Cathrine af Guldager [i Simested sogn] er gudmor, da husmand Niels Madsen af Kyneb får døbt sønnen Anders Pettersen Nielsen.
Den 15. september 1822: Anders Andersen af Korsø [i Simested sogn] er fadder, da Laust Jensen, boelsmand i Testrup, får døbt sønnen Jens Laustsen.
Den 19. oktober 1823: Peder Olesen af ? i Hvilsom sogn er fadder, da Poul Olsen i Kastrup får døbt sønnen Niels Christian Poulsen.
Den 4. september 1825: Ane Andersdatter af Korsø er del-gudmor, og Jens Jensen af Tollestrup [i Hvilsom sogn] er fadder, da husmand Laurs Jensen og Maren Jensdatter i Testrup får døbt sønnen Jens Christian Laursen.

Folk fra Simested, Hvilsom og Hvam i kirkebøger før 1834 - del 2

Da kirkebøgerne jo mangler for disse 3 sogne i stor grad i 1700-tallet, prøver dette afsnit at samle op på, hvem der er fra Simested, Hvilsom eller Hvam sogn i det hele taget før denne periode - del 2.

Roum kirkebog

21.marts 1717: Daniel Kall af Hvam står fadder, da præsten i Roum får døbt datteren Giertrud Heinicke.
26.p Trin 1717: Hans Schram i Hvam står fadder, og Anne Schram i Hvam står gudmor, Søren Westergaard i Tostrup får døbt sønnen Byrre Sørensen Westergaard.
1722: Et pigebarn i Tostrup? døbes Maren, men faren kan ikke læses. Gudmor er: ”konen der bar det vaar af Simmested Sogn [vist nok = Mogens Biergegaards kone fra Hverrestrup?].
Den 16. januar 1723: Jordemoderen af Wam [Hvam] Anna Møllers står gudmor, da Mette Lauridsdatter Schadde får døbt en uægte datter, Maren Jensdatter. Udlagt til far er Jens Jørgensen af Viborg.
1738: Peder Degns hustru af Hvam står gudmor, da ? ? får ?.
Den 29. juli 1742: Hans Jørgensen af Hvilsom troloves til ? Hansdatter af Roum – de bliver gift i Roum kirke den 17. oktober 1742.
Den 24. august 1746: Andreas Jørgensen af Hvilsom bliver trolovet til enken Anna Andersdaatter i ? i Roum sogn.
Den 13. oktober 1747: Anders Larsen af Hvam bliver trolovet til Karen Christensdatter i Tostrup by.
Den 16. juni 1750: Anders Christensen af Corsøe=gaard bliver trolovet til Anna Christensdaatter i Roum by – de vies i Roum kirke den 23. oktober 1750.
1759: Monssiur Svinding, Organist til Hvam Sogn, bliver trolovet til Jomfru Fantzen i Tostrup præstegaard.
Den 7. december 1776: Niels Mathiesen Brøchier og Johanne Michelsdatter Spanggaard bliver copuleret i Hvam sogn.
Den 17. ? 1778: Søren og Kier Anna copuleret i Hvam.
Den 27. juni 1781: Niels Jacobsen og Kirstine Jacobsdatter bliver trolovet i Siemested – de bliver gift i Roum.
Den 7. oktober 1808: Peter Andersen fra Hvam står fadder, da Christopher Andersen fra Skaavadgaard og Ane Jacobsdatter får døbt datteren Else Christophersdatter.
Den 11. marts 1812: Peder Madsen Skoleholder i Taurup [Torup] i Simesteds sogn dør 26 år gammel og begraves på Roum kirkegård.
Den 22. marts 1812: Mads Degn i Hvam står fadder i Roum for Søren Christensen og Maren Jensdatter, der får døbt datteren Anna Kirstine Sørensdatter.
Den 21. april 1812: Christen Berthelsen af Torup står fadder i Tostrup for Mogens Berthelsen og Kirstine Nielsdatter, der har fået datteren Mariane Mogensdatter.
Den 18. august 1812: Peder Poulsen Snedker i Corsøe [Korsø] står fadder, da skoleholder Poul Pedersen og Abelone Pedersdatter i Roum by får døbt datteren Birgitte Kirstine Poulsdatter.
Den 26. september 1813: Anders Sørensen, født i Hvam, nu tjenende i Skindrup Mølle, forloves og vies til Maren Lausdatter fra Tostrup by og sogn.
Den 19. november 1813: Enkemanden Peder Andersen Snedker af Korsø bliver trolovet til enken Ane Marie Madsdatter. Degnen og skoleholderen i Roum er forlovere.
Bemærk: Viridium 1761 bliver Søren Christensen af Roum trolovet i Gedsted til Kirsten Christensdatter. Forlovere er Jens Smed og Anders Madsen af Gedsted.

Østerbølle kirkebog

Dom 6 Trin 1681: Hr. Stÿges hustru i Eveldrup, dvs. præsten Stygge Haasums hustru, Clara Hansdatter, står gudmor, da Christen Pedersøn i Østerbølle får døbt sønnen Peder Christensen.
Den 17. februar 1684: Min nabo, Hr. Stÿge i Eveldrup, dvs. præsten Stygge Haasum, døber Christen Lassens datter i Aalestrup ved navn Edele Christensdatter. Stygge Haasums hustru, Clara Hansdatter, står senere gudmor for pigen.
Den 11. november 1693: Christen Nielsen af Hvam bliver trolovet til Kirsten Sørensdatter, Søren Mogensens datter i Aalestrup. Da de bliver gift den 27. december, skriver præsten, at de skal bo i Søren Mogensens faldegaard i Aalestrup.
Den 26. marts 1694: Jens Madtsen Hyrde af Hvilsom står fadder, da Mats Christensen, tidligere hyrde i Østerbølle, får døbt datteren Else Jensdatter.
Den 11. august 1696: Else Margrethe, Niels Pedersens hustru i Simmested, står gudmor, da Christen Nielsen (Søren Mogensens svoger) får døbt sønnen Niels Christensen.
Den 29. november 1716:  Niels Mogensens hustru af Guldagger, dvs. Maren Sørensdatter, står gudmor, da Christen Jensen i Aalestrup får døbt sønnen Mogens Christensen.
Den 5. maj 1720:  Søren Christensøn af Torrup [må være Torup i Simested] står fadder, da Anders Christensen i Østerbølle får døbt sønnen Thomas Andersen.
Den 22. juni 1721: Maren Sørensdatter af Guldagger i Simested står gudmor, da Byrial Pedersen af Aallestrup får døbt datteren Caren Byrialsdatter. Niels Smid af Guldagger står fadder.
Den 5. juli 1743: Peder Mogensen af Hverrestrup troloves med Maren Christensdaatter af Bigum.
Festo Trin 1747: Jens Jacobsen i Guldagger står fadder, da Jens Skinnerup af Østerbølle får døbt datteren Birgite Marie Jensdatter Skinnerup.
16 a Trinit 1752: Niels Svendsen af Guldager troloves til Mette Christensdaatter af Østerbølle.
? 1754: Madame Broch af Hvam står gudmor, da Peder Broch i Aalestrup får døbt sønnen Niels Pedersen Broch.
10 p. Trinit 1761: Jens Bierregaards datter i Hverrestrup står gudmor, da Niels Christensen i Bygum får døbt datteren Kirsten Nielsdatter. Fadder er Peder Michelsen? i Hverrestrup.
? 1766: Maren Jensdatter af Guldager er gudmor, da Ogge Jensen får døbt datteren Giertrud Oggesdatter.
? 1768: Maren Jensdatter af Guldager står gudmor, da Oge Jensen får sønnen Jens Ogesen.
Tredje Påskedag 1770: Maren Pedersdatter af Hverrestrup står gudmor, da Povel Christensen i Østerbølle får døbt datteren Karen Povelsdatter. Fadder er Jens Pedersen af Hverrestrup.
Den 17. april 1774: Christen Jensen af Guldager troloves i Østerbølle til Niels Møldrups datter, Kirsten Nielsdatter af Bygum, forloverne er fra Bygum.
Den 2. december 1779: Jørgen Christensen Smed med tilnavnet Seerup fra Hverrestrup bliver viet til Ingeborg Munch i Aalestrup [med kongebrev for vielse i Ingeborg Munchs hjem].
Den 29. januar 1797: Niels Knudsen af Hvam troloves til Villum Christensens steddatter Anna Thomasdatter. Parret bosætter sig vist i Østerbølle, da en Niels Knudsen af Østerbølle 7 år senere underskriver ved en trolovelse.
Den 2. januar 1807: Enkemanden Christen Jeppesen af Torup troloves til Kirsten Jensdatter af Bygum.
Den 2. januar 1840: Christen Christensen, 29 år fra Guldager, nu Østerbølle, forloves med Ane Kirstine Nielsdatter af Østerbølle. Forlovere er Niels Christensen Degn? i Østerbølle og Christian Albertsen i Bygum uden underskrifter.
Den 14. november 1851: Gunde Sørensen af Østerbølle, født i Simested den 16. november 1829, forloves med Karen Kirstine ? af Østerbølle. Den ene forlover er Søren Gundesen af Guldager [kb1773-1841 op61 med underskrift].
Den 24. februar 1855: Niels Jensen af Simested, 29 år gammel, forloves med Gjertrud Marie Nielsdatter af Fjeldsø i Østerbølle. Hans forlover må være Christen Nielsen af Aalestrup [kb1773-1841 op62 med underskrift].
Den 24. juni 1856: Jens Christian Villumsen af Hvam, født den 2. februar 1827 i Hvam, forloves til Kirsten Christensdatter af Østerbølle [kb1773-1841 op63].
Den 2. maj 1857: Peder Andersen af Simested, født i Gislum 1830, forloves til Ane Cathrine Elisabeth Jeppesdatter fra Vesterbølle [kb1773-1841 op63].  
Den 13. juni 1857: Niels Frederiksen (Bondrup) af Simested, født i Bondrup den 31. maj 1826, forloves til Mette Cathrine Olesdatter af Aalestrup. Den ene forlover er Frederik Andersen fra Baandrup i Simested sogn [kb1773-1841 op63 med underskrift].
Den 10. oktober 1857: Christen Villumsen af Bygum, født i Hvam den 25. september 1834, forloves til Else Marie Christensdatter af Østerbølle [kb1773-1841 op63].
Den 3. september 1859: Christen Nielsen af Bygum, født den 8. januar 1833 i Guldager i Simested sogn, forloves til Kirsten Andersdatter af Bygum. Den ene forlover er Niels Jensen Elkier af Guldager [kb1773-1841 op64 med underskrift].
Den 13. april 1861: Husmand Jens Villumsen af Hvam sætter sin underskrift i kirkebog 1773-1841 op65, da Anne Villumsdatter fra Hvam bliver gift med Niels Pedersen af Østerbølle.
Den 14. juli 1866: Enkemand Peder Nielsen Kjellingtand af Hverrestrup i Simested sogn forloves til Karen Thomasdatter af Østerbølle. Underskrives af Niels Christensen Kjeldgaard og Jens Christensen Bertelsen fra Østerbølle [kb1773-1841 op67].
Den 21. november 1868: Ungkarl Hans Hansen af Simested, født i Hvam den 19. januar 1838, troloves til Maren Kirstine Thomasdatter af Aalestrup, født der den 17. august 1841. Forlovere er Thomas Christensen af Aalestrup og Lars Jensen af Baandrup [i Simested sogn].
Den 29. maj 1869: Markus Christensen af Hvam, født i Østerbølle den 30. maj 1847, troloves til Else Marie Andersdatter af Østerbølle, født der den 23. august 1843. Underskrives af gårdmand i Østerbølle, Laurs Andreasen, og husmand og smed i Fjeldsø, Christen Erichsen.
Den 30. maj 1869: Maren Sørensdatter af Testrup, født i Guldager, Simested, den 8. februar 1849, troloves til Jens Peter Christensen af Østerbølle, født der 1. april 1842. Forlovere er Søren Gundersen af Testrup og proprietær C. Jensen af Testrupgaard.
Den 5. marts 1870: Niels Nielsen Bak af Simested sogn, født i Guldager den 19. maj 1847, troloves til Ane Marie Pedersdatter af Testrup, født i Knudstrup den 8. februar 1884. Husmand Niels Nielsen Bak i Guldager underskriver sammen med Poul Jacobsen Løvel i Nejrup [kb1773-1841 opslag 69].
Den 8. oktober 1870: Hans Christian Jensen af Simested, født i Gærum i Hjørring amt den 4. august 1834, troloves til Ane Marie Nielsdatter af Testrup, født der den 9. april 1844. Underskrives af Niels Nielsen Bach, husmand i Guldager sammen med Niels Andersen fra Testrup.
Den 3. april 1871: Niels Larsen af Hvam, født i Kokborg, Sevel sogn, den 24. februar 1843, troloves til Johanne Madsdatter af Aalestrup, født der den 18. februar 1844. Underskrives af Jens Nielsen og Niels Madsen fra Aalestrup.
Den 15. september 1871: Caroline Giertrud Kirstine Jacobsdatter af Testrup, født i Guldager [i Simested sogn] den 24. november 1846, troloves til Søren Christensen af Testrup, født der den 31. oktober 1841.

NB: Den 10. februar 1872: Ola Fajersson, født i Rinkeby i Christiansstad len i Sverige den 7. december 1836, troloves til Elna Christiansdotter, født i Katsløsa i Malmøhus len i Sverige den 17. marts 1842. Underskrives af smed Christian Thomsen og husmand Johan Frederik Andersen i Testrup. [kb1773-1841 opslag 71]

Vesterbølle kirkebog
Den 25. maj 1693: Mogens Sørensen af Boldrup i Stenild sogn bliver udlagt til barnefar af Anne Olufdatter, som er datter af Oluf Espensen, og som har fået datteren Maren Mogensdatter. Alle fadderne er fra Vesterbølle og deriblandt flere søstre til Anne.
Den 6. marts 1714: Stÿge Michelsøn, som er søn af Michel Andersøn i Hvam, troloves til Anders Jensens yngste datter ved navn Apollonie Andersdatter.
1756: Peder Svendsen af Kaarsøe [Korsø] står fadder, da Søren Aarup af Svingelbjerg får døbt datteren Kiersten Sørensdatter Aarup.

NB: I Personalhistorisk Tidsskrift, 4. række, 3. bind, 1900, kan du læse en embedsansøgning fra 1826 fra Frederik Winding, der er født den 17. februar 1775 i Vesterbølle som søn af sognepræsten Poul Winding, der dør 1799, og som efterlader sig en sindssyg enke og 10 børn. Frederik Winding bliver i 1809 sognepræst i Nørre Sundby-Hvorup. Jobbet til Dronninglund præstekald, som denne ansøgning er til, fik han ikke.

Hørby-Øls-Døstrup kirkebog

Den 21. januar 1776: Zinner? Andersdatter fra Simmested får døbt sin uægte søn for Thomas Pedersen. Udlagt til barnefar er landsoldaten Peder Jensen, som tjener hos Johan Hansen Felbereder i Randers. [opsl. 112].
Den 1. februar 1788: Peder Nielsen i Torup bliver gift med Dorthe Christensdatter.
Den 30. januar 1796: Christen Wognsen, som tiener i Hvilsom, udlægges til barnefar for den dødfødte dreng, som Maren Pedersdatter i Øls er mor til [under begravelser i Øls]
Den 2. april 1801: Christen Christensen af Thorup bliver viet til Kirsten Christensdatter af Hørby.
[NB ops. 63: Fortæller, at husmand Peder Olesens søn af Roum, Ole Pedersen, begraves i Øls, da han er død i Hald Tostrup – den 28. juli 1808]

Aars kirkebog

Den 18. juni 1766: Søren Uttrup af Eveldrup står fadder, da degnen i Aars, Oluf Holm og hustru Anna Cathrina, får døbt datteren Karen Kirstine Olufsdatter Holm.
Fer 3 Pasek 1767: Enkemanden Jens Bødcher af Simmested troloves til Ellitz Andersdatter af Aars.
Den 26. november 1784: Enkemanden Lars Ovesen af Hverrestrup troloves til Anne Jensdatter af Sjøstrup.
Den 8. april 1788: Gaardfæster Ole Christensen i Schiedshale bliver trolovet til Maren Nielsdatter af Sjøstrup. Hendes far, Niels Dahl, er trolover. De vies den 29. juni 1788 i Aars kirke.
Den 13. april 1794: Lars Sørensen af Hvam står fadder, da Hans Pedersen Hedegaard og Anna Sørensdatter af Pisselhøj får sønnen Søren Hansen Hedegaard.
Den 28. maj 1804: Da Hans Hedegaard i Bachgaarden får døbt sønnen Christen Hansen Hedegaard, står hustruen til Lars Kruse i Hvam, dvs. Ingeborg, gudmor.
Den 3. søndag i fasten 1812: Niels Jacobsen fra Hvam står fadder, da Niels Pedersen og Anne Andersdatter i Sjøstrup får døbt sønnen Peder Nielsen.

Stenild-Durup kirkebog
Die Vinidium 1705:  Sven Nielsen af Guldager er fadder, da Byrial  og Maren Christensdatter af Boldrup får døbt datteren Anne Byrialsdatter. Den lille Anne dør kort derefter.
Den 19. oktober 1707: Søren Michelsen af Torup i Simested sogn bliver trolovet til Sophie Nielsdatter, som er datter af Niels Pedersen af Nørager.
7 p Trin 1708: Niels Erichsen af Hvilsom er fadder, da Peder Jensen i Boldrup får døbt sønnen Jens Pedersen. Andre faddere er Claus og Gunde Christensen af Boldrup samt Kirsten Sørensdatter, datter af Søren Rørbech, og Maren Andersdatter, datter af Anders Rørbech i Stenild.
Jubilate 1709: Peder Marckmand af Hvilsom er fadder, da Povel Jensen i Boldrup får døbt sønnen Peder Povelsen.
Den 9. august 1709: Just Degn af Simested er fadder, da Jens Mortensen i Stenild får døbt sønnen Søren Jensen. Kield [Pedersen] Smid af Stenild og Rasmus Jørgensen af Durup er lokale faddere, mens de sidste er fra Sønderholm præstegård: Berthel Kierulff og Dorethe Povelsdatter Kierulff. 2 år senere står Povel Kierullfs kone gudmor for Jens Mortensen, mens Maren Kierulff er fadder.
Den 1. januar 1715: Peder Lassen af Thorup er fadder, da Povel Jensen i Bolderup får døbt datteren Giertrud Povelsdatter.
20 p Trinit 1715: Peder Nielsen og hustru af Hvilsom er faddere, da Peder Jensen i Boldrup får døbt sønnen Niels Pedersen. Peder Jensens kones søster, Zidsel Nielsdatter i Brøndum, er også fadder foruden Povel Jensen og hustru.
Festo Johan Baptist 1716: Niels Eriksens kone af Hvilsom er fadder, da Povel Jensen får døbt sønnen Christen Povelsen. Claus Christensen og Christen Michelsens kone af Boldrup er også faddere.
Miseri 1717: Christen Jensens søn af Thorup er fadder, da Christen Møller i Taschendals Mølle får døbt datteren Dorethe Christensdatter Møller. Der er Niels Nielsen i Nørager også.
Dom Læbare 1722: Erich Moustens kones søster fra Hvam er gudmor, da Erich Mousten i Nørager får døbt sønnen Anders Erichsen Mousten. Faddere er Anders Kieldsen af præstegaarden, Niels Mortensen af Nørager, Corporal [Christen] Thorleff, Jacob Moustens kone samt Erich Moustens [tjeneste]pige Anne. Corporalen [Thorleif] får kort efter døbt sin datter for Anne Christensdatter Thorleff. Senere kaldes han for Corporal Torslou.
13 p Trin 1724: Karen Andersdatter af Hvam er fadder, da Erich Mousten i Nørager får døbt sønnen Niels Erichsen Mousten. Andre faddere er Erich Svensk, Anders Kieldsen, Thomas Holm, Maren Holm og Anne Christensdatter.
Festo Epiph 1726: Jens Christensen af Thorup troloves til Mette Christensdatter i Bolderup i Stenild sogn.
9 p Trin 1727: Jens Christensen af Thorup vies til Mette Christensdatter i Bolderup.
15 p Trin 1729: Peder Lassen af Thorup er fadder, da Peder Smid i Stenild får døbt sønnen Poul Pedersen.
Den 5. februar 1732: Trolovet hr. Jacob Schiellerup, capellan i Hvam, til Mette Hansdatter Harboe i Durup præstegaard.
2 p Trinit 1734: Maren Nielsdatter af Tollestrup [i Hvilsom sogn] er gudmor, da Maren Hansdatter, en fremmed kvinde af Ravnkilde, får døbt sin uægte søn for Niels Nielsen. Udlagt barnefar er Niels Christensen,  en ?? fremmed karl.
Den 3. januar 1735: Niels Svendsen af Guldager troloves til Maren Poulsdatter af Boldrup.
Reminin 1736: Niels Svendsen og kone af Guldager er faddere, da Jens Wefvellum får døbt sønnen Søren Jensen Wefvellum [eller Vefvelholm eller Vefvel].
Lærare 1739: Søren Christensen af Tollestrup [i Hvilsom sogn] troloves til Anne Kirstine ? af Steenild. Forlovere er Jens Jensen og Madsen Christensen fra Tollestrup.
Dom inter Cirucumsif el Epiph 1739: Maren Povelsdatter af Guldager er fadder, da Peder Smid i Nørager får døbt datteren Maren Pedersdatter. Andre faddere er Jens Povelsen af Vefvelholm og Niels Povelsen [af Steenild].
18 p Trin 1739: Mette Christensdatter af Taarup [Torup i Simested sogn], som er søster til Jep Christensen i Boldrup, er gudmor, da han får døbt sønnen Christen Jepsen.
2. søndag i fasten 1795: Sørren [Søren] Christensøns hustru af Torrup [Torup] står fadder, da Iver Nicholai Nielsen og Else Ollufdatter får sønnen Olluf Iversøn [Oluf Iversen].
10. søndag efter Trin. 1796: Niels Christensen, som tjener Niels Erichsen i Guldager, udlægges til far i Stenild, da Karen Mouridsdatter får sønnen Christen Nielsen.
14. søndag efter Trin. 1796: Christen Smid og hustru fra Toerup står faddere, da Jens Lauridzen og Mette Jensdatter får døbt sønnerne Jens og Lauridz Jensen.
21 p. Trin 1796: Peder Povelsens hustru fra Guldager, og hans datter Anne Marie Pedersdatter står faddere i Stenild, da Christen Lauridzen og Maren Jensdatter får døbt sønnen Jens Christensen.
13. p. Trin 1797: Laus Erichsens hustru fra Guldager står fadder, da Jachob Christensen og Anne Erichsdatter af Nørager får sønnen Christen Jachobsen [opslag 62].
Den 8. oktober 1797: Peder Smeds hustru i Torup står fadder, da Peder Andersen og Johanne Sørensdatter i Nørager får datteren Mette Pedersdatter.
Den 15. maj 1798: Christen Pedersen af Torup står trolover, da Bend Michelsen og Anne Andersdatter troloves i Boldrup, Stenild.
Den 29. juni 1798: Søren Knudsens hustru fra Hvilsom står fadder, da Jens Maatte og Giertrud Nielsdatter i Boldrup får døbt sønnen Anders Jensen. Det samme gør Peder Maates hustru af Torrup.
9 p Trin 1798: Niels Lunds hustru fra Guldager står fadder, da Søren Kieldal og Kirsten Christensdatter får døbt datteren Inger Marie Sørensdatter Kieldal.
21 p Trinit 1799: Christen Tydskers hustru og Sg. Hyrersens hustru af Torup står faddere, da Jens Madsen og Anne Kirstine Gundersdatter får døbt datteren Karen Jensdatter.
Palmesøndag 1800: Peder [Nielsen?] Maate fra Torup og Niels Nielsens hustru fra Hvilsum står faddere, da Christen Christensen og Maren Nielsdatter i Stenild får døbt datteren Mette Kathrine Christensdatter.
Den 5. oktober 1800: Christen Pedersen står fadder, og hans datter Johanne Marie Christensdatter af Torup er gudmor, da Bend Michelsen og Anne Andersdatter af Stenild får døbt sønnen Michel Bendsen.
Den 6. november 1801: Præsten angiver, at Niels Christian Fog og Kirsten Sørensdatter er blevet viet i Simested kirke.
4 p Trinit 1802: Niels Christensen fra Hvilsom står fadder, da Jens Christensen og Giertrud Melsdatter ? i Marientorp får døbt sønnen Niels Jensen.
Den 9. juni 1802: Niels Allestrup fra Torup står fadder, da Mariane Pedersdatter, en stifdatter til husmand Christen Jensen i Boldrup, får døbt sit uægte barn (navn angives ikke). Anders Rasmussen fra Højslev Mølle udlægges til barnefar.
Den 2. juni 1803: Christen Pedersen af Taarup og hans døtre, Anne og Maren Christensdatter, står faddere, da Boed [Bend] Michelsen og Anne Andersdatter får døbt sønnen Anders Boedsen [Bendsen].
Den 14. marts 1805: Madame Teide fra Corsøegaard står fadder, da forpagter på Nøragergaard Jens Bidsgaard og hustru Anne Christensdatter får døbt sønnen Christen Jensen Bidsgaard.
Den 29. juni 1805: Anders Erichsen Bog fra Guldager står fadder, da Jacob Christensen og Anne Erichsdatter i Durup får døbt sønnen Niels Jacobsen.
Den 7. april 1806: Karlen Søren Nielsen Elkiær fra Guldager vies til pigen Johanne Pedersdatter af Nørager.
Den 20. januar 1808: Christen Pedersen Torup står fadder da Søren Bundgaard og hustru Johanne Marie ?Christensdatter får døbt datteren Johanne Christensdatter.
Den 6. juni 1831: Søren Bisgaards hustru af Hvam er del-gudmor, da Christen Jensen Bisgaard i Torsdals Mølle [Durup] får døbt sønnen Jens Andreas Christensen Bisgaard.
Den 13. oktober 1833: Jens Jensen af Guldager er fadder, da Niels Jensen, Kirkesanger i Durup sogn, får døbt datteren Elisabeth Kirstine Jensen.
Den 25. april 1834: Christen Nielsen af Guldager er fadder, da Niels Andersen og Johanne Pedersdatter i Nørager får døbt sønnen Peder Christian Nielsen.
Den 17. maj 1835: Jacob Winther af Thorup er fadder, da Matthias Peter Wassard og Dorthea Winther får døbt datteren Frederiche Wassard.
Den 25. december 1835: Christen Nielsen af Guldager er fadder, da Niels Andersen og Johanne Pedersdatter, gårdmand i Nørager, får døbt sønnen Peder Christian Nielsen.
Den 11. marts 1838: Mette Kirstine Pedersdatter af Guldager er gudmor, og Peder Bach af Guldager er fadder, da Frederich Nicolaisen og Gjertrud Marie Pedersdatter i Durup får døbt datteren Mette Marie Frederichsdatter.
Den 22. juli 1838: Christen Nielsens hustru af Gulager er gudmor, da Niels Andersen og Johanne Pedersdatter, krofolk i Nørager, får døbt datteren Christiane Nielsdatter.
Den 14. november 1838: Da husmand Søren Jensen Bach og Mariane Hansdatter af Thoruphuus får døbt sønnen Jens Sørensen, er del-gudmor Kirsten Marie Hansdatter af Thorup. Hans Rasmussen af Guldager og Søren Svensen af Thorup er faddere.
Den 4. oktober 1840: Gaardmand Anders Østergaards datter, Anne [Andersdatter], af Simested er del-gudmor, og Anders Østergaard selv fadder, da Niels Erichsen og Christiane Andersdatter i Thorupgaard får døbt sønnen Erich Nielsen.
Den 21. november 1841: Mette Marie Nielsdatter Huus af Simested er gudmor, da ugifte Karen Jensdatter på Nøragergaard får døbt sønnen Niels Christensen. Udlagt barnefar er Christen Nielsen Kjemtrup.
Den 2. januar 1842: Anne Andersdatter af Gammelgaard i Simmested [by og] sogn er del-gudmor, da Niels Erichsen og Christiane Andersdatter i Thorupgaard får døbt datteren Anne Johanne Nielsdatter.
Den 26. maj 1844: Anne Andersdatter af Gamelgaard i Simmested S. er del-gudmor, da Niels Erichsen og Christiane Andersdatter i Thorupgaard får døbt datteren Anne Marie Nielsdatter.
Den 21. september 1919: Landmand Kristian Peter Larsen i Thorup er fadder, da slagter i Nørager, Kristian Larsen og hustru Jensine Kristine Hansen får døbt sønnen Verner Aninus Larsen.

Hersom-Kleitrup-Bjerregrav kirkebog
Dom qva 1783: Giertrud Vognsdatter fra Hvilsom konfirmeres i Hersom kirke. Hun tjener hos Niels Slot i Heiring.
Den 4. marts 1783: Anne Jensdatter fra Hvam får døbt den uægte søn Christen Jensen, som siden er død i Hobro. Udlagt barnefar er tjenestedrengen Jens, som tjener i Ørrild i Faarup sogn ved Randers.
14 p Trin 1783: Anders Ladefogeds hustru fra Corsøe er gudmor, da Niels Christensen Møller i Kleitrup får døbt datteren Kirsten Nielsdatter Møller. Christen Nielsen fra Kallestrup [i Hvam sogn] er fadder.
[Nov. 1783: Christen Kieldsen fra Nørre Onsild udlægges til barnefar i Kleitrup af Else Christensdatter fra Fyrcat Mølle ved Hobro, da hendes lille datter dør og begraves i Kleitrup.]
1 p Trin 1784: Niels Ladefogeds kone og Niels Nielsens kone af Hvilsom er gudmødre, da Morten Pedersen i Friistrup får døbt sønnen Niels Mortensen. Faddere er Niels Nielsen af Hvilsom, Christen Laustsen af Heiring og Niels Mortensen af Friistrup.
Den 10. januar 1786: Søren Knudsen af Hvilsom troloves til Ane Nielsdatter af Troestrup.
3. påskedag 1786: Søren Knudsen af Hvilsom vies i Hvilsom kirke til Ane Nielsdatter af Troestrup.
6 søndag efter påske 1786: Søren Jensens kone i Hvam er gudmor, da Niels Nielsen i Houlriis får døbt datteren Kirsten Nielsdatter. Fadderne fra Houlriis er Boel Nielsdatter, Jens Bodelsen, Søren Pedersen og Jens Andersen.
10 p Trin 1786: Anders Olesens kone i Tollestrup er gudmor, da Lars Thyboe i Hejring får døbt datteren Kirsten Larsdatter Thyboe. Anders Olesen af Tollestrup er selv fadder.
Sexagesima 1787: Ane Jensdatter fra Korsøgaard [i Simested sogn] er gudmor, og Jens Jensen, Niels Jensen og Thomas Jensen fra Tollestrup [i Hvilsom sogn] er faddere, da Jens Møller i Navndrup får døbt datteren Karen Jensdatter Møller i Øster Bjerregrav kirke.
Esto Mihi 1788: Ane Nielsdatter fra Hvilsom er gudmor, da Christen Lund i Hærup får døbt sønnen Laust Christensen Lund i Kleitrup kirke.
Første påskedag 1807: Peder Møllers hustru fra Hvam Mølle er gudmor, da Jens Peitersen i Drengstrup får døbt datteren Kirsten Jensdatter.
Anden påskedag 1807: Jens Støttrup fra Hvam er fadder, da Anders Pedersen i Riisholm får døbt sønnen Peder Andersen. Gudmor er Hans Støttrups hustru fra Viborg, mens del-gudmor er Niels Møllers datter, Kirsten [Nielsdatter Møller] af Kleitrup Mølle.
5 p Epiph 1808: Peder Møllers hustru fra Hvam Mølle er gudmor, da Knud Nielsen i Klejtrup får døbt sønnen Søren Knudsen.

Hvornum-Snæbum kirkebog
Den 28. maj 1703: Jens Pedersens kone i Hvilsom står gudmor, da Niels Nielsen i Snæbum får døbt datteren Maren Nielsdatter. En af fadderne hedder i øvrigt Niels Vognsen af Snæbum. Da Niels får en søn året efter, er en af fadderne Christen Vognsen af Snæbum.
21 p Trin 1769: Jens Nørgaards Daatter i Hvilsom står gudmor, da Gregers i Snæbum får døbt datteren Kiersten Gregersdatter.
Den 28. juni 1774: Da Niels Greve i Snæbum får døbt sønnen Niels Nielsen Greve, er gudmoren ?s søster i Hvilsom.

Giver kirkebog
Den 23. august 1747: Jomfru Cathrina Maria Munch af Eveldrup er gudmor, da præsten i Giver, Jens Fabricius, får døbt datteren Phillipina Ernesta Fabricius.

Gassum kirkebog
Den 18. juni 1762: Jens Christensen af Støtterup i Hvilsum sogn vies til Johanne Andersdatter i Dyrbye.

Mariager kirkebog
1807: Niels Christensen, som er født 1788 som søn af Christen Christensen i Torup i Simested sogn, konfirmeres i Mariager kirke som 19-årig. Han tjener Jens Nielsen i Alstrup.

Viborg-bøger
I Viborg Bys Borgerbog 1713-1860 – i rigsarkivet – er der kæmnerregnskaber fra Viborg med folk, som blev kæmnere og borgere i Viborg.
1688: Anders Pedersen Skyt føed udi Kaarsøe bye og Simmested Sogen
Hele listen finder du i Personalhistorisk Tidsskrift 79. årgang, 14. række, 1. bind, 1959. Andre sjove eksempler på nye borgere i Viborg i uddrag af listen er – alle fra 1680’erne:
Laurids Pedersen Haaber, Christen Andersen Giørup, Jens Pouelsen Graa, Anders Andersen Ungstrup, Hans Lefler Kaabersmed, Adrian van Horn garver, Jens Pedersen Flautrup, Hans Gundersen Krag, Peder Andersen Giødvad, Pouel Christensen fra Nafntoft [Navntofte], Hans Sagger fra Lifland [Letland], Christen Gregersen Skoemager, barnefødt udi Wendsyssel, Claus Iversen Boeslund født på Sjælland i Boeslunde, Christen Sørensen født i Fallindsgaarde udi Dollerup sogn, Jens Loldrup forrige Vagtmester, Cassemirus Sørensen Beck farver født i Horsens i Bierre herrit, Jens Lauridtzen Skreder født i Gislum herrit i Uldis bye [må være Ullitz], Jacob Clemendsen Barenfødt i Hvornum herrit i Arrestrup Sogen og Bye samt Christen Nielsen Kremer, Barnfødt i Mammen.

Folk fra andre byer, som var i Simested - del 1

Folk fra Østerbølle
Den 13. april 1755: Thomas Christensen og hustru af Østerbølle er faddere, da Niels Svendsen af Guldager i Simested sogn får døbt sønnen Svend Nielsen. Gudmor er Karen Svendsdatter af Guldager.
Den 5. juni 1757: Laurits Povlsen af Østerbølle er forlover, da Anders Nielsen Røyderup af Torup i Simested sogn bliver trolovet til Dorethe Nielsdatter.
Den 1. februar 1775: Niels Pedersen af Østerbølle bliver trolovet til Ingeborg Christensdatter af Torup i Simested sogn. Forlovere er Thomas Andersen af Østerbølle og Peder Nielsen af Aarup.
Den 21. august 1785: Anders Nielsen af Østerbølle er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt sønnen Christen Christensen.
Den 6. maj 1787: Byrial Christensens hustru af Østerbølle er del-gudmor, og Anders Nielsen af Østerbølle er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt datteren Anne Christensdatter.
Den 26. december 1802: Jens Andersen af Østerbølle er fadder, da Ane Kirstine Michelsdatter får døbt sin uægte søn med navnet Christen Olesen. Udlagt barnefar er Ole Christensen, som tjener hos Anders Støttrup af Simested.
Den 29. april 1808: Den 16-årige Mette Byrialsdatter af Østerbølle bliver konfirmeret i Simested kirke.
Den 12. august 1810: Christen Thomsen af Østerbølle er fadder, da Mads Andersen af Korsø får døbt datteren Sophie Madsdatter.
Den 19. januar 1813: Husmand Søren Clausen af Østerbølle er fadder, da gårdmand Christen Smed af Hverrestrup og Else Clausdatter får døbt datteren Anna Maria Christensdatter.

Folk fra Aalestrup i Østerbølle sogn
Den 10. februar 1754: Else Justsdatter af Aalestrup er fadder, da Maren Justsdatter får døbt sin uægte søn Christen ?. Barnefar udlægges ikke i kirkebogen. Jeppe Madsens hustru af Skærshale er gudmor.
Den 28. januar 1787: Jørgen Smed af Aalestrup er fadder, da Thomas Christensen af Båndrup får døbt datteren Karen Thomasdatter.
Den 6. juli 1788: Niels Christensen og Willads Andersen af Aalestrup er faddere, da Lars Wognsen af Hverrestrup får døbt sønnen Christen Larsen Wognsen. Anders Wognsen af Guldager er også fadder.
Den 30. november 1788: Jørgen Smed af Aalestrup er fadder, da Thomas Christensen af Baandrup får døbt tvillingerne Dorethe og Ingeborg Thomasdatter.
Den 15. juni 1801: Thomas Christensens datter, Kirsten Thomasdatter af Aalestrup, er gudmor, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt sønnen Thomas Christensen. Jørgen Christensen af Aalestrup er fadder.
Den 21. september 1801: Kirsten Thomasdatter af Aalestrup i Østerbølle sogn er gudmor, da Mads Andersen af Korsø får døbt sønnen Anders Madsen. Karen Thomasdatter af Båndrup er del-gudmor, mens Christen Thomasen af Hverrestrup er fadder.
Den 19. april 1802 [fødedag]: Kiersten Thomesdatter af Aalestrup er del-gudmor, da Thomas Christensen af Båndrup får døbt datteren Mette Thomasdatter. Jørgen Christensen af Aalestrup er fadder.
Den 2. maj 1802: Kirsten Thomesdatter af Aalestrup er del-gudmor, og Jørgen Christensen af Aalestrup er fadder, da Thomas Christensen af Båndrup får døbt datteren Mette Thomasdatter.
Den 12. december 1802: Kiersten Thomasdatter af Aalestrup er gudmor, da Mads Andersen af Korsø får døbt datteren Kiersten Madsdatter.
Den 24. juni 1804: Kiersten Thomasdatter af Aalestrup er gudmor, da Thomas Christensen af Baandrup får døbt datteren Mette Marie Thomasdatter. Jørgen Smed af Aalestrup er fadder.
Den 3. februar 1805: Kiersten Thomesdatter af Aalestrup er del-gudmor, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt datteren Karen Marie Christensdatter.
Den 7. december 1806: Jørgen Smed af Aalestrup er fadder, da gårdmand Mads Andersen af Korsø og Kirsten Thomsdatter får døbt datteren Sophie Madsdatter.
Den 15. februar 1807: Jørgen Smed af Aalestrup er fadder, da Christen Thomassen Smed af Hverrestrup og Else Clausdatter får døbt datteren Ane Sophie Christensdatter.

Folk fra Bygum i Østerbølle sogn
Den 3. maj 1744: Jacob Jensen af Bygum er fadder, da Peder Bierregaard får døbt datteren Karen Pedersdatter Bierregaard. Andre faddere er Anders, Niels og Else Buch af Thorup.
Den 23. januar 1746: Christen Jacobsen af Bygum er fadder, da Peder Bierregaard i Hverrestrup får døbt sønnen Christen Pedersen Bierregaard. Andre faddere er Anders Buch i Torup og Jens Bierregaard og hustru i Hverrestrup.
Nok 15. oktober 1747: Christen Jacobsen af Bygum er fadder, da Peder Bierregaard i Hverrestrup får døbt sønnen Jens Pedersen Bierregaard. Gudmor er Anna Christensdatter i Baandrup.
Den 22. februar 1750: Niels Christensen af Byggom troloves til Anna Christensdatter af Bandrup [Båndrup]. Forlovere er Christen Jørgensen af Bandrup og Jacob Christensen af Byggom.
Den 17. september 1769: Peder Østergaards enke i Bygom er gudmor, og Jens Pedersen af Bygom er fadder, da Dal Sørensen i Guldager får døbt datteren Mette Dalsdatter.
Den 5. marts 1775: Aage Jensens hustru fra Bygum er gudmor, da Christen Torkildsen i Guldager får døbt datteren Giertrud Christensdatter. Niels Moldrups datter Birgithe [Nielsdatter Moldrup] er del-gudmor. Faddere er Aage Jensen, Knud Jensen og Christen Nielsen, alle fra Bygum.
Den 13. november 1785: Peder Møldrup og Christen Møller af Bygum er faddere, da Anders Michelsen Hertz af Skærshale får døbt sønnen Frederich Andersen Hertz.
Den 28. januar 1787: Jens Jacobsens datter af Bygum er del-gudmor, da Thomas Christensen af Båndrup får døbt datteren Karen Thomasdatter.
Den 22. april 1788: Peder Mødrups tjenestepige af Bygum er del-gudmor, da Anders Mikkelsen Hertz af Skærshale får døbt sønnen Anders Andersen Hertz. Peder Nielsen og Christen Christensen af Bygum er faddere.
Den 10. august 1788: Hustruerne til Peder Nielsen og Christopher Nielsen af Bygum er gudmødre, da Christen Tærkildsen af Guldager får døbt sønnen Peder Christensen.
Den 13. april 1789: Christen Bertelsens hustru af Bygum er gudmor, og Christen Bertelsen selv fadder, da Anders Nielsen af Skærshale får døbt datteren Mette Kirstine Andersdatter.
Den 11. marts 1798: Maren Nielsdatter af Bygum, datter af Niels Hiuler, er del-gudmor, da skoleholder Peder Christensen af Skærshale får døbt sønnen Christen Pedersen. Mattias Christensen og Anders Christensen af Bygum er faddere.
Den 28. juli 1799: Jens Sørensen, som tjener i Bygum, er fadder, da Morten Uldberg får døbt sønnen Niels Mortensen Uldberg.
Den 1. maj 1800: Hustruen til Peder Nielsen Møldrup af Bygum er fadder, da Jens Bertelsen af Guldager får døbt sønnen Thomas Jensen. Peder Møldrups søster, Mette Nielsdatter Møldrup, er del-gudmor, mens han selv er fadder.
Den 1. november 1800: Christen Bertelsens hustru af Bygum er del-gudmor, da Anders Nielsen af Skærshale får døbt sønnen Jens Andersen.
Den 5. december 1802: Jens Sørensen af Bygum er fadder, da Morten Ulberg af Guldager får døbt sønnen Thomas Mortensen Ulberg.
Den 21. oktober 1804: Peder Nielsen Møldrups hustru af Bygum er gudmor, da Jens Bertelsen i Guldager får døbt datteren Mette Jensdatter. Peder Nielsen Møldrup står selv fadder.
Den 1. juli 1810: Peder Nielsens hustru fra Bygom er gudmor, og Peder Nielsen er selv fadder, da Jens Bertelsen i Guldager får døbt sønnen Peder Jensen.
Den 11. april 1811: Jacob Østergaards kone af Bygum er gudmor sammen med hustruen til Albrecht Hanberg, og Jacob Østergaard er selv fadder, da Niels Terkelsen i Guldager får døbt sønnen Christen Nielsen.
Den 29. december 1811: Jacob Østergaards kone af Bygum er gudmor sammen med Peder Nielsens datter, Maren [Pedersdatter], og Jacob Østergaard er selv fadder, da Jens Bertelsen i Guldager får døbt sønnen Christopher Jensen.
Den 5. april 1812: Den 18-årige Jens Jensen af Bygum bliver konfirmeret i Simested kirke.
Den 28. januar 1814: Kirsten Jacobsdatter af Bygum er gudmor fulgt af Zidsel Pedersdatter af Bygum, mens Jakob Østergaard af Bygum og Peder Nielsen af Bygum er faddere, da gårdmand Niels Terkildsen af Guldager.

Folk fra Vesterbølle
Den 24. november 1737: Else Clausdatter af Vesterbølle er gudmor, da Palle Hyrde af Hverrestrup får døbt sønnen Anders Pallesen. Faddere er Jens Svendsen og Kirsten Svendsdatter af Hverrestrup foruden Karen Svendsdatter af Guldager.
Den3. maj 1744: Birgitte Jensdatter af Vesterbølle er gudmor, da Peder Bierregaard får døbt datteren Karen Pedersdatter Bierregaard.
Den 28. december 1754: Jens Aarup af Vesterbølle er forlover, da Søren Pedersen af Svingelberg bliver trolovet til Karen Svendsdatter af Korsø. Den anden forlover er Anders Ladefoged af Korsø.
Den 19. februar 1764: Karen Svendsdatter af Vesterbølle er del-gudmor, da Poul Svendsen af Korsø får døbt sønnen Jens Poulsen.
Den 21. august 1785: Niels Snedker af Vesterbølle er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt sønnen Christen Christensen.
Den 6. maj 1787: Niels Snedker af Vesterbølle er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt datteren Anne Christensdatter.
Den 13. juni 1790: Niels Snedker af Vesterbølle er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt sønnen Johan Christensen.

Folk fra Glerup, Knudstrup og Svingelbjerg i Vesterbølle sogn
Den 17. december 1769: Maren Jeppesdatter, som tjener i Glerup, er del-gudmor, da Christen Nielsen Nørgaard får døbt datteren Birgithe Christensdatter Nørgaard. Gudmor er Anders Ladefogeds hustru af Korsø.
Den 2. oktober 1774: Christen Lauritzens hustru af Svingelberg er gudmor, da Povel Svendsen af Korsø får døbt sønnen Christen Povelsen. Blandt fadderne er Niels Andersen, søn af Anders Ladefoged, og Peder Sørensen, søn af Søren Bek.
Den 26. december 1786: Thomas Jensen af Glerup er fadder, da Lars Nielsen af Simested får døbt sønnen Morten Larsen.
Den 6. juli 1788: Thomas Jensens hustru af Glerup er del-gudmor, og Thomas Jensen selv fadder, da Niels Jensen af Simested får døbt sønnen Aage Nielsen. Niels Jensens søster, som tjener i Glerup, er gudmor.
Den 13. juni 1790: Peder Bystrups hustru af Knudstrup i Vesterbølle sogn er gudmor, og Peder Bystrup selv fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt sønnen Johan Christensen.
Den 31. marts 1811: Ingeborg Thomasdatter af Glerup er gudmor, og Christopher Jensen af Glerup er fadder, da Christen Thomsen Smed af Hverrestrup får døbt datteren Kirsten Marie Christensdatter.

Folk fra Gedsted [Vesthimmerland]
Den 12. april 1760: Laurits Nielsen af Giedsted troloves til Anne Kirstine Nielsdatter af Thorup. Forlovere: Søren Nielsen af Kastrup [i Testrup sogn] og Peder Povelsen af Gedsted.
Den 6. maj 1787: Christen Sørensen, som tjener i Gedsted præstegård, er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt datteren Anne Christensdatter.

Folk fra Aars
Den 9. oktober 1774: Anna Ottesdatter, som tjener i Aars præstegaard, er gudmor, da Christen Jacobsen i Guldager får døbt sønnen Niels Christensen. Del-gudmor er Maren Torkildsdatter i Guldager. Fadderne fra Guldager er Christen Torkildsen, Svend Nielsen og Erik Larsen.

Folk fra Havbro
Den 21. marts 1813: Johanne Christensdatter af Havbro er gudmor, da gårdmand Christen Larsen af Guldager i Simested sogn og Karen Christensdatter får døbt sønnen Lars Peter Christensen.

Folk fra Testrup
Den 17. februar 1737: Kirsten Mortensdatter, som tjener på Testrupgaard, er fadder, da Søren Ladefoged af Simested får døbt sønnen Thomas Sørensen.
Den 24. august 1738: Palle Pedersen af Testrup bliver trolovet til Anne Christensdatter af Hverrestrup. Forlovere er Peder Skomager af Testrup og Christen Pallesen af Hverrestrup.
Den 31. januar 1763: Jens Jensen af Thestrup troloves til Maren Pedersdatter af Corsøe. Forlovere er Søren Bach og Christen Sørensen af Korsø.
Den 30. november 1788: Madam Lyngbye på Testrupgaard er gudmor, da Thomas Christensen i Baandrup får døbt tvillingerne Dorethe og Ingeborg Thomasdatter. Hans og Jakob Castrup er faddere.
Den 1. december 1805: Christen Baandrup af Testrup står fadder, da Anders Poulsen Smed i Eveldrup får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.
Den 11. oktober 1807: Christen Baandrup af Testrup er fadder, da Anders Poulsen Smed får døbt sønnen Jens Andersen.

Folk fra Kastrup i Testrup sogn
Den 1. januar 1747: Anne Foulum, som tjener i Kastrup, er gudmor, da Michel Olufsen i Torup får døbt datteren Sophia Michelsdatter.
Den 5. marts 1747: Søren Nielsen og Mogens Nielsen af Castrup [i Testrup sogn] er faddere, da Michel Sørensen får døbt sønnen Niels Michelsen.
Den 14. september 1749: Christen Nielsen af Kastrup i Testrup sogn er fadder, da Mogens Nielsen af Simested får døbt datteren Lene Mogensdatter.
Den 9. juli 1754: Søren Nielsen af Kastrup [i Testrup sogn] er forlover, da Jens Nielsen af Guldager og Karen Nielsdatter af Simested troloves. Den anden forlover er Christen Mellemgaard af Simested.
Den 2. februar 1755: Søren Nielsen af Kastrup i Testrup sogn er fadder, da Michel Sørensen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Christen Michelsen.
Den 4. oktober 1756: Søren Nielsen af Kastrup i Testrup sogn er forlover, da Niels Christensen af Kyneb troloves til Else Nielsdatter af Torup i Simested sogn.
Den 21. november 1802: Maren Olesdatter af Kastrup [i Testrup sogn] er gudmor, da Anders Povelsen i Eveldrup får døbt sønnen Povel Andersen.
Den 26. december 1805: Maren Olsdatter fra Kastrup [i Testrup sogn] er gudmor, da Christen Laursen og Caren Christensdatter i Guldager får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 27. marts 1807: Poul Olsen og tjenestekarl Jens Nørregaard fra Kastrup [i Testrup sogn] er faddere, da Christen Larsen og Caren Christensdatter i Guldager får døbt sønnen Lars Christensen.
Den 11. oktober 1807: Maren Olsdatter fra Kastrup i Testrup sogn er gudmor, da Anders Poulsen Smed får døbt sønnen Jens Andersen.
Den 29. juli 1808: Selvejer Ole Holm fra Kastrup i Testrup sogn står fadder, da præsten Drejer i Eveldrup får døbt sønnen Carl Peder Frederich Drejer.

Folk fra Vesterris i Testrup sogn
Den 19. juni 1763: Thomas Christensen af Vesterris i Testrup sogn bliver trolovet til Mette Pedersdatter af Simested. Forlovere er Jens Vestergaard og Christen Bertelsen af Simested.
Den 29. april 1765: Cathrine Christensdatter af Westeriis er gudmor, da Jens Bødker i Simested får døbt sønnen Christen Jensen. Faddere er Christen Bertelsen, Jens Vestergaard og Niels Andersen af Simested.
Den 16. juni 1765: Cathrine Christensdatter af Westerriis er gudmor, da Thomas Christensen i Simested får døbt datteren Sophie Thomasdatter.
Den 21. marts 1774: Kirsten Sørensdatter, tienende i Westerriis, er del-gudmor, og Anders Sørensen i Westerriis er fadder, da Niels Sørensen Ladefoged på Lerchenfeldt, og hvis hustru er i Hverrestrup, får døbt datteren Anna Cathrina Nielsdatter.
Den 16. oktober 1774: Anders Sørensen i Westeriis er fadder, da Christen Sørensen i Hverrestrup får døbt datteren Anna Christensdatter. Foruden Anders er Jens Svendsen i Guldager og Jørgen Smed i Hverrestrup faddere.
Den 6. maj 1787: Poul Sørensen af Vesterris er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt datteren Anne Christensdatter.
Den 13. juni 1790: Poul Sørensen af Vesterris er fadder, da Christen Sørensen af Hverrestrup får døbt sønnen Johan Christensen.
Den 5. april 1798: Thomas Pedersens hustru af Vesterris er del-gudmor, og Thomas Pedersen selv fadder, da Jens Bertelsen af Guldager får døbt datteren Helvig Jensdatter.
Den 27. maj 1802: Kirsten Jensdatter af Vesterris er gudmor, da Niels Mogensen af Simested får døbt ?.
Den 31. oktober 1802: Anders Jensen og Christen Jensen af Vesterris er faddere, da Jens Bertelsen af Guldager får døbt sønnen Peder Jensen.
Den 1. juli 1810: Apelone Thomsdatter af Vesterris er del-gudmor, da Jens Bertelsen af Guldager får døbt sønnen Peder Jensen.

Folk fra Kyneb i Testrup sogn
Den 19. oktober 1737: Knud Jørgensen af Kyneb får døbt sin søn, Jens Knudsen, i Simested kirke. Faddere fra Kyneb er Christen Castrup, Gregers Jensen og Simon Michelsen.
Den 25. februar 1739: Simon Michelsen af Kyneb bliver trolovet til Mette Christensdatter af Hverrestrup. Forloverne: Niels Michelsen af Torup og Jens Michelsen af Guldager.
Den 19. november 1741: Knud Jørgensen af Kyneb får døbt sin søn for Knud Knudsen i Simested kirke. Gudmor er Karen Willumsdatter af Fraberg i Farsø sogn. Faddere er Thomas Thomasen og Christen Nielsen af Eveldrup, Giertrud Christensdatter af Kyneb samt Mette, præsteenkens tjenestepige af Simested.
Den 8. maj 1744: Knud [Jørgensen] Snedcher af Kyneb får døbt sin søn for Niels Knudsen i Simested kirke. Gudmor er Christen Thomasens hustru af Kellingtand. Faddere er Christen Thomasen, Wogen Larsen i Hverrestrup og møllerens [tjeneste]pige Mette i Kyneb.
Den 2. oktober 1746: Knud Jørgensen af Kyneb får døbt sin søn for Anders Knudsen i Simested kirke.
Den 1. januar 1753: Niels Jacobsens hustru af Kyneb er gudmor, da Niels Sørensen af Torup får døbt sønnen Jacob Nielsen. Jens Jacobsen af Kyneb er fadder, foruden Niels Michelsen samt Michel Olufsen og hustru af Torup i Simested sogn.
Den 21. januar 1753: Niels Christensen og Kirsten Christensdatter af Kyneb er faddere, da Niels Christensen af Guldager får døbt sønnen Christen Nielsen.
Den 16. november 1754: Lauritz Christensen af Kyneb er forlover, da Niels Christensen og Birgitte Christensdatter af Guldager bliver trolovet. Den anden forlover er Jens Andersen af Guldager.
Den 16. marts 1755: Niels Sørensen af Kyneb får døbt en søn med navnet Christen Nielsen i Simested kirke. Niels Sørensen er måske den samme som to år tidligere boede i Torup?
Den 7. maj 1756: Jens Jacobsen af Kyneb bliver trolovet til Kirsten Jensdatter af Simested. Forlovere er Christen Smed af Hverrestrup og Niels Madsen af Højslev Mølle.
Den 4. oktober 1756: Niels Christensen af Kyneb troloves til Else Nielsdatter af Torup.
Den 19. februar 1761: Jens Jacobsen af Kybeb er forlover, da Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter i Guldager troloves. Den anden forlover er Jens Smid i Guldager.
Den 4. september 1763: Hustruen til Jens Jacobsen i Kyneb er gudmor, da Jørgen Jacobsen i Guldager i Simested sogn får døbt sønnen Jacob Jørgensen.
Den 29. januar 1764: Niels Sørensen i Kyneb får døbt datteren Ingeborg Nielsdatter i Simested. Enken til Jacob Jensen i Kyneb er gudmor. Jørgen Jacobsens hustru [i Guldager] er del-gudmor.
Den 20. maj 1768: Mads Jensen af Kyneb får i Simested døbt sønnen Jens Madsen.
Den 8. april 1770: Hustruen til Niels Skrædder af Kyneb er del-gudmor, da Gunde Nielsen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Christen Gundesen.
Den 28. november 1802: Hustruen til Hans Clausen af Mosbæk er gudmor, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt datteren Ane Cathrine Christensdatter. Hans Clausen er selv fadder.
Den 1. december 1805: Hans Møller af Kyneb er fadder, da Anders Poulsen Smed af Eveldrup får døbt datteren Anne Marie Andersdatter.
Den 30. maj 1814: Hustruen til Rasmus Møller af Kyneb er gudmor, da skoleholder Hans Møller af Guldager får døbt sønnen Rasmus Hansen Møller.

Folk fra Kællingtand og Gislum sogn
Den 17. februar 1737: Thomas Thomassen af Kællingtand er fadder, da Søren Ladefoged af Simested får døbt sønnen Thomas Sørensen.
Den 25. marts 1768: Maren Jeppesdatter af Kællingtand er del-gudmor, da Mads Christensen af Skærshale får døbt datteren Maren Madsdatter. 
Den 5. juni 1786: Christen Bach af Gislum er fadder, da Christen Mikkelsen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 28. maj 1787: Christen Back af Gislum er fadder, da Christen Sørensen af Gammelgaard i Simested får døbt sønnen Søren Christensen, som kun bliver 3 måneder gammel.
Den 14. september 1788 Christen Bach af Gislum er fadder, da Christen Sørensen af Simested får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 25. januar 1799: Knud Sørensens datter af Gislum er del-gudmor, og Christen Back og Christen Thomasen af Gislum er faddere, da Niels Pedersen af Hverrestrup får døbt sønnen Poul Nielsen.
Den 10. februar 1801: Niels Jensen af Kællingtand i Gislum sogn er fadder, da Niels Axelsen af Eveldrup får døbt sønnen Axel Nielsen.
Den 1. januar 1802: Niels Jensen af Kællingtand i Gislum sogn er fadder, da Jens Nielsen af Eveldrup får døbt datteren Mette Jensdatter.
Den 8. april 1802: Thomas Jensen af Gislum er fadder, da Niels Mogensen af Simested får døbt datteren ? Nielsdatter.
Den 27. maj 1802: Thomas Jensen af Gislum er fadder, da Niels Mogensen af Simested får døbt ?.
Den 15. april 1805: Søren Nielsens hustru af Gislum er del-gudmor, da Jens Nielsen af Eveldrup får døbt datteren Mette Marie Jensdatter.
Den 29. juli 1808: Hr. Wolder af Gislum er fadder, da præsten Drejer i Eveldrup får døbt sønnen Carl Peder Frederich Drejer.
Den 16. oktober 1808: Thomas Jensen af Gislum er fadder, da Niels Mogensen af Simested får døbt sønnen Jens Nielsen. En anden fadder er Søren Østergaard af Simested.

Folk fra Støttrup, Tollestrup og Hvilsom sogn
Den 17. februar 1737: Hustruen til Oluf af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da Søren Ladefoged af Simested får døbt sønnen Thomas Sørensen.
Den 23. juni 1737: Hustruen til Niels Meldgaard af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da Niels Michelsen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Anne Kirstine Nielsdatter.
Den 13. november 1737: Christen Povelsen af Støttrup i Hvilsom sogn er fadder, da Christen Povelsen af Simested får døbt sønnen Christen Christensen. Niels Engeland er fadder.
Den 27. juli 1740: Lars Christensen af Tollestrup i Hvilsom sogn er forlover, da Peder Christensen af Hvilsom bliver trolovet til Anne Christensdatter af Torup i Simested sogn.
Den 2. marts 1742: Niels Pedersen af Tollestrup bliver trolovet til Kirsten Jensdatter af Guldager. Peder Østergaard af Tollestrup er forlover sammen med Jens Terchildsen af Guldager.
Den 3. april 1742: Niels Nielsen af Tollestrup troloves til Karen Sørensdatter af Torup. Forloverne er Søren Christensen af Torup og Peder Westergaard af Korsø.
Den 3. juni 1742: Peder Thomasen Hyrde af Tollestrup troloves til Anne Cathrine Pedersdatter af Simested. Jens Østergaard og Niels Engeland af Simested er forlovere.
Den 2. februar 1744: Niels Østergaard af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da Jens Terchildsen af Simested får døbt sin datter for Maren Jensdatter. Gudmor er Maren Povelsdatter ved Testrupgaard.
Den 4. december 1746: Hustruen til Søren Vivild af Tollestrup i Hvilsom sogn, der er jordmoder, er fadder, da Andreas Skrædder af Hverrestrup får hjemmedøbt datteren Wibeche Andreasdatter. Gudmor er Niels Michelsens hustru i Torup [som ikke den samme som Niels Michelsen på denne side.]
Den 22. februar 1747: Niels Østergaards hustru af Tollestrup i Hvilsom sogn er gudmor, da Jens Terchildsen af Guldager i Simested sogn får døbt sønnen Christen Jensen.
Den 7. februar 1749: Jordmoren Anne Lindum af Tollestrup i Hvilsom sogn er vidne, da Niels Skrædder af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 14. september 1749: Niels Vestergaards hustru i Tollestrup er gudmor, da Mogens Nielsen i Simested får døbt datteren Lene Mogensdatter.
Den 29. oktober 1749: Thomas Pedersen af Tholestrup er forlover, da Peder Thomasen og Karen Christensdatter af Korsø troloves.
Den 17. april 1751: Jens Pedersen af Tollestrup i Hvilsom sogn bliver trolovet til Sitzel Nielsdatter af Torup i Simested sogn. Forlovere er Vogn Pedersen af Tollestrup og Jens Nielsen af Hvilsom.
Den 22. maj 1752: Hustruen til Niels Vestergaard af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da Mogens Nielsen af Simested får døbt datteren Anne Mogensdatter.
Den 18. juni 1752: Thomas Pedersen og hans søn, Søren Thomsen af Tollestrup i Hvilsom sogn, er faddere, da Peder Thomæsen af Korsø får døbt sønnen Thomas Pedersen.
Den 25. oktober 1753: Thomas Pedersen af Tollestrup er forlover sammen med Søren Christensen af Hvilsom, da Christen Jensen og Anne Erichsdatter af Thorup troloves.
Den 13. oktober 1754: Niels Vestergaards hustru af Tollestrup er gudmor, da Mogens Nielsen i Simested får døbt datteren Karen Mogensdatter.
Den 29. december 1754: Peder Povlsen og Anders Jensen af Støttrup i Hvilsom sogn er faddere, da Søren Povlsen af Hverrestrup i Simested sogn får døbt datteren Sophie Sørensdatter.
Den 21. april 1756: Søren Thomæsen [Thomsen] af Tollestrup troloves til Kirsten Jensdatter af Guldager. Thomas Pedersen af Tollestrup er forlover sammen med Jens Andersen af Guldager.
Den 4. oktober 1756: Jens Jensen af Tollestrup er forlover, da Niels Christensen af Kyneb troloves til Else Nielsdatter af Torup.
Den 14. oktober 1759: Gunde Nielsen af Tollestrup troloves til Karen Olufsdatter af Båndrup. Forlovere er Oluf Thomæsen af Baandrup og Christen Smid af Hverrestrup.
Den 29. juli 1764: En datter til Vogn Pedersen i Tollestrup er fadder, da Christen Nørgaard i Skærshale får døbt datteren Karen Christensdatter Nørgaard.
Den 25. marts 1765: Jens Jensen af Tollestrup er fadder, da Gunde Nielsen i Torup får døbt sønnen Niels Gundesen.
Den 16. juni 1765: Gunde Nielsens hustru af Tollestrup er gudmor, da Christen Pedersen i Skærshale får døbt sønnen Oluf Christensen. Tollestrup skulle måske i virkeligheden være Torup!
Den 16. marts 1766: Jens Jensen af Tollestrup er fadder, da Peder Thomasen i Corsøe får døbt sønnen Christen Pedersen.
Den 11. januar 1767: Hustruen til Niels Thomasen i Tollestrup er gudmor, da Thomas Christensen Meldgaard i Simested får døbt sønnen Peder Thomsen Meldgaard.
Den 29. september 1767: Jens Jensens hustru i Tollestrup er del-gudmor, da Gunde Nielsen i Torup får døbt datteren Elle Gundesdatter.
Den 17. september 1769: Søren Thomasen og Jens Jensen af Tollestrup i Hvilsom sogn er faddere, da Peder Thomasen af Korsø får døbt sønnen Christen Pedersen.
Den 20. februar 1771: Christen Meldgaard af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da Anders Ladefoged af Korsø får døbt sønnen Peder Andersen.
Den 19. juni 1774: Gunde Nielsen af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da Christen Olufsen af Båndrup får døbt datteren Anna Christensdatter.
Den 2. marts 1788: Hustruen til Jens Baadsgaard af Tollestrup i Hvilsom sogn er gudmor, og Christen Pedersen og Mogens Pedersen af Tollestrup er faddere, da Peder Mikkelsen af Hverrestrup får døbt datteren Anna Pedersdatter.
Den 13. april 1789: Niels Nielsens hustru af Tollestrup i Hvilsom sogn er gudmor, og Niels Nielsen selv fadder, da Anders Nielsen af Skærshale får døbt datteren Mette Kirstine Andersdatter.
Den 11. marts 1798: Thomas Jensens datter, Anne Thomasdatter af Tollestrup i Hvilsom sogn, er gudmor, da skoleholder Peder Christensen af Skærshale får døbt sønnen Christen Pedersen.
Den 7. januar 1799: Christen Pedersen, som tjener hos Thomas Jensen af Tollestrup i Hvilsom sogn, udlægges til barnefar, da Mette Andersdatter af Korsø får døbt sin uægte søn for Peder Christensen.
Den 26. maj 1799: Christen Pedersen, som tjener hos Thomas Jensen af Tollestrup i Hvilsom sogn, er fadder, da Thomas Pedersen af Korsø får døbt sønnen Christen Thomsen.
Den 1. januar 1802: Christen Høager og Anders Høager af Støttrup i Hvilsom sogn er faddere, da Jens Nielsen af Eveldrup får døbt datteren Mette Jensdatter.
Den 1. januar 1803: Peder Bachs kone af Tollestrup i Hvilsom sogn er gudmor, og Christen Pedersen af Tollestrup er fadder, da Thomas Pedersen af Korsø får døbt datteren Karen Thomasdatter.
Den 5. oktober 1806: Peder Bak af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da gårdmand Jens Bak og Sidsel Mortensdatter af Korsø får døbt datteren Kirsten Jensdatter Bak.
Den 23. april 1810: Peder Bak af Tollestrup i Hvilsom sogn er fadder, da gårdmand Jens Bak af Korsø får døbt sønnen Jens Jensen Bak.
Den 21. marts 1813: Christen Nørgaard af Hvilsom er fadder, da gårdmand Christen Larsen af Guldager i Simested sogn og Karen Christensdatter får døbt sønnen Lars Peter Christensen.

Bemærk: Soldaten Anders Jensen af Tollestrup i Hvilsom sogn udlægges til barnefar på kirkedagen 19 p Trin 1709 i Stenild, da Christen Grønnerups kones søster, Bodil i Boldrup, får døbt sit uægte barn. Claus Christensens kone er gudmor, mens faddere er Anders Rørbech, Byrial Jensen, Mette Anders Ibsens, Anne Christensdatter af Boldrup samt Mette Povel Jensens kone.

Folk fra Mosbæk og Giver sogn
Den 15. juni 1801: Hans Clausen af Mosbæk er fadder, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt sønnen Thomas Christensen.
Den 3. februar 1805: Hans Clausen af Mosbæk er fadder, da Christen Smed af Hverrestrup får døbt datteren Karen Marie Christensdatter.

Folk fra Sønderup sogn
Den 3. august 1766: Mette Vognsdatter af Sønderup præstegaard er gudmor, da Lars Wognsen af Hverrestrup får døbt sønnen Niels Larsen [Vognsen].

Folk fra Bonderup og Kongens Tisted sogn
Den 13. juni 1756: Christen Christensen af Kongens Tisted er fadder, da Christen Sørensen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Else Christensdatter.
Den 9. juli 1786: Povel Vognsen af Bonderup i Kongens Tisted sogn er fadder, da Lars Vognsen af Hverrestrup i Simested sogn får døbt sønnen Niels Larsen Vognsen.
Den 11. juli 1813: Hustruen til Christen Kyneb af Kongens Tisted er gudmor, Else Marie Baksdatter af Bonderup er del-gudmor, og Christen Kyneb selv fadder, da Morten Bak og Maren Nielsdatter får døbt datteren Karen Marie Mortensdatter Bak.

Folk fra Lille og Store Binderup
Den 30. maj 1812: Poul Poulsen af Binderup er fadder, da Ole Christiansen og Karen Dorthe Nielsdatter af Båndrup får døbt sønnen Christian Olesen.

Folk fra Hørby
Den 1. maj 1745: Niels Nielsen af Hørby bliver trolovet til Anne Christensdatter af Korsø. Forlovere er Christen Rytter af Hørby og Svend Povelsen af Korsø.

Folk fra Hobro
Den 5. juni 1786: Søren Mikkelsen af Hobro er fadder, da Christen Mikkelsen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Jens Christensen.
Den7. juli 1799: Jakob Christensens hustru fra Hobro er gudmor, da Christen Christensen i Torup får døbt datteren Karen Christensdatter.
Den 15. januar 1804: Jacob Christensen fra Hobro er fadder, da Søren Christensen i Torup får døbt sønnen Niels Sørensen.
Den 7. maj 1805: Peder Mortensens søster, Sidsel Mortensdatter fra Hobro, er gudmor, da Michel Christensen i Torup får døbt datteren Maren Michelsdatter.
Den 26. december 1805: Jacob Christensen i Hobro står fadder, da Søren Christensen og Else Gundersdatter får døbt datteren Anne Marie Sørensdatter.
Den 28. august 1806: Rasmus Hiermind, skrædder af Hobro, står fadder, da Christen Jensen og Maren Nielsdatter i Simested får døbt sønnen Niels Christensen.
Den 19. marts 1809: Feldbereder Jens Christensen af Hobro, er fadder, da Christen Hvilsom af Eveldrupgaard får døbt sønnen Anders Christensen Hvilsom.
Den 1. juli 1810: Niels Bertelsen af Hobro er fadder, da Jens Bertelsen af Guldager får døbt sønnen Peder Jensen.
Den 19. april 1812: Johanne Christensdatter af Hobro er gudmor, da gårdmand Christen Lassen og Karen Christensdatter af Guldager får døbt sønnen Lars Peder Christensen.
Den 1. januar 1814: Peder Rasmussen af Hobro er fadder, da Anders Rasmussen af Korsø får døbt sønnen Rasmus Andersen.

Folk fra Ulsted og Ove sogn
Den 7. juli 1799: Poul Pedersens hustru i Ulsted i Ove sogn er del-gudmor, da Christen Christensen i Torup får døbt datteren Karen Christensdatter.

Folk fra True og Svenstrup sogn i Randers Amt
Den 15. maj 1812: Søren Pedersen af True i Svendstrup sogn udlægges til barnefar, da Maren Andersdatter får døbt sin uægte datter med navnet Else Marie Sørensdatter.

Folk fra Nørre  og Sønder Onsild
Den 21. juli 1737: Niels Preendahl soldat, som tjener i Sÿnder Odensild, udlægges til barnefar af Maren Christensdatter i Torup, der absolveres fra kirken. Året efter absolveres Anders Fischbech soldat for lejermål, men hjemby angives ikke.
Den 10. maj 1789: Anna Andersdatter af Sønder Onsild er del-gudmor, da Lars Erichsen af Guldager får døbt sin søn Erich Larsen. Anders Erichsens hustru er gudmor.
Den 23. september 1804: Peder Lauritsens datter, Karen Pedersdatter, og Jens Nielsens datter, Kiersten Jensdatter, begge af Sønder Onsild, er gudmødre, da Jens Nielsen af Bierregaard får døbt sønnen Niels Jensen. Jens Pedersen, Jens Nielsen og Christen Jensen af Sønder Onsild er faddere.
Den 14. juli 1805: Anne Cathrine Jensdatter, som tjener hos Søren Laursen i Sønder Onsild, er gudmor, og Andreas Laursen fra Sønder Onsild er fadder, da Christen Jensen i Simested får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 13. juli 1806: Hustruerne til gårdmændene Jens Jensen og Aage Jacobsen af Nørre Onsild er gudmødre, da Jens Nielsen og Anne Pedersdatter i Hverrestrup får døbt sønnen Peder Jensen. Faddere er Jens Jensen, Aage Jacobsen og Jens Nielsen af Nørre Onsild.
Den 26. juni 1808: Jens Nielsens datter, Kirsten Jensdatter, af Sønder Onsild er gudmor, og Peder Larsens datter, Dorthe Pedersdatter af Sønder Onsild er del-gudmor, da Jens Nielsen i Bjerregaard får døbt sønnen Søren Jensen. Faddere er Jens Nielsen, Peder Nielsen og Niels Pedersen af Sønder Onsild.
Den ? maj 1809: Hustruen til Christen Simonsen af Nørre Onsild er del-gudmor, da Søren Simonsen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Maren Sørensdatter. Hustruen til Peder Smed af Torup er gudmor.
Den 26. januar 1811: Christen Simonsen og Simon Simonsen fra Nørre Onsild er faddere, da Søren Simonsen får døbt datteren Bodil Sørensdatter.
Den 5. april 1812: Den 15-årige Anne Christensdatter af Nørre Onsild konfirmeres i Simested kirke.

Folk fra Østrup i Vognsild sogn
Den 25. marts 1768: Maren Jeppesdatter fra Østrup er gudmor, da Mads Christensen i Skærshale får døbt datteren Maren Madsdatter. Maren Jeppesdatter fra Kiellingtand er del-gudmor.
Den 15. juni 1801: Christen Jepsen fra Østrup er fadder, da Christen Smed i Hverrestrup får døbt sønnen Thomas Christensen.
Den 28. november 1802: Christen Jepsen fra Østrup er fadder, da Christen Smed i Hverrestrup får døbt datteren Ane Cathrine Christensdatter.
Den 3. februar 1805: Christen Jepsen fra Østrup er fadder, da Christen Smed i Hverrestrup får døbt datteren Karen Marie Christensdatter

Folk fra andre byer, som var i Simested - del 2

Folk fra Vognsild
Den 20. maj 1768: Da Mads Jensen af Kyneb får døbt sønnen Jens Madsen i Simested, er gudmoren hustruen til Laust Laustsen af Vognsild. En af fadderne er Niels Christensen af Vognsild.
Den 12. april 1772: Knud Nielsen af Vestrup [skrevet Weistrup] i Vognsild sogn udlægges til barnefar af Giertrud Jepsdatter af Skærshale, da hun får døbt sin uægte søn Niels Knudsen. Gudmor er Christen Nørgaards hustru af Skærshale.
Den 29. maj 1774: Hustruen til Peder Lauritzen af Vognsild er gudmor, da Lauritz Jensen Glarmester af Guldager får døbt sønnen Peder Lauritzen.
Den 27. juni 1790: Peder Hansens hustru af Vester Vognsild er gudmor, og Peder Hansen selv fadder, da Anders Kiær af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Michel Andersen Kiær.

Folk fra Hessel og Lovns sogn
Den 26. december 1786: Kirsten Jensdatter af Hessel i Lovns sogn er gudmor, da Lars Nielsen af Simested får døbt sønnen Morten Larsen.

Folk fra Døstrup sogn
Den 27. marts 1807: Niels Jensens hustru fra Døstrup er gudmor, da Christen Larsen og Caren Christensdatter i Guldager får døbt sønnen Lars Christensen.

Folk fra Nørager sogn
Den 19. oktober 1737: Peder Binderup Ridefoged af Nøragergaard er fadder, da Knud Jørgensen af Kyneb får døbt sin søn med navnet Jens Knudsen i Simested kirke.
Den 18. marts 1751: Jens Jacobsen af Nørager troloves til Maren Jensdatter af Torup. Forlovere er Jacob Jacobsen og Michel Nielsen af Nørager.
Den 11. april 1754: Anne Andersdatter og Dorethe Christensdatter, som tjener hos Reeds på Nøragergaard, er gudmødre, da hyrden i Thorup får døbt datteren Kirsten ?.
Den 27. januar 1756: Christen Degn af Nørager er forlover, da Jens Christensen af Borup bliver trolovet til Kirsten Nielsdatter af Guldager.
Den 18. oktober 1756: Jens Nielsen af Nørager er forlover, da Christen Christensen af Hvilsom troloves til Mette Nielsdatter af Korsø.
Den 8. maj 1763: Kirsten Gundesdatter, som tjener på Nøragergaard, er fadder, da Peder Gundesen i Guldager i Simested sogn får døbt sønnen Gunde Pedersen.
Den 14. august 1763: Inger Poulsdatter, som tjener på Nøragergaard er gudmor, og Anne Andersdatter, som tjener på Nøragergaard, er fadder, da Niels Smed i Torup i Simested sogn får døbt datteren Maren Nielsdatter.
Den 29. januar 1764: Da Niels Sørensen i Kyneb får døbt datteren Ingeborg Nielsdatter i Simested kirke, er følgende faddere fra Nørager: Michel Sørensen, Michel Olufsen og Niels Erichsen.
Den 12. december 1764: Niels Nielsen af Nørager troloves til Helvig Vognsdatter i Hverrestrup. Forlovere er Christen Smed og Peder Mikkelsen i Hverrestrup.
Den 2. februar 1769: Madmoiselle Bente Gulland er gudmor og Karen Nielsdatter af Nørager del-gudmor, da Christen Degn i Torup får døbt sønnen Jens Christensen. Peder Wium og Povel Christensen fra Nøragergaard er faddere.
Den 21. januar 1770: Da Mads Jensen af Kyneb Skovhuus får døbt Meia? Madsdatter i Simested kirke, er alle fadderne fra Nørager: Jens Jacobsens hustru er gudmor, og Laust Glarmesters hustru er del-gudmor. Fadder er kun Laust Lauritzens hustru af Nørager.
Den 14. april 1771: Laust Dalbergs hustru af Nørager er del-gudmor, da Laurs Glarmester i Guldager får døbt datteren Mette Johanne Laursdatter.
Den 2. juli 1786: Jacob Christensens kone af Nørager er del-gudmor, og Jacob Christensen selv fadder, da Lars Erichsen af Guldager i Simested sogn får døbt sønnen Niels Larsen.
Den 2. november 1788: Hr. Kierulf Forvalter på Nøragergaard er fadder, da degnen Niels Broch får døbt sønnen Niels Christian Nielsen Broch. Hr. Hellevad på Korsøgaard er også fadder.
Den 13. april 1789: Søren Odder af Nørager er fadder, da Laurs Laursen glarmester af Guldager får døbt sønnen Peder Laursen.
Den 1. januar 1798: Søren Elkiær af Nørager er fadder, da Jens Elkiær i Guldager får døbt datteren Birthe Marie Jensdatter Elkiær.
Den 23. juni 1799: Peder Nyemanns datter, Johanne Pedersdatter af Nørager, er del-gudmor, og Søren Elkiær af Nørager er fadder, da Jens Elkiær i Guldager får døbt datteren Karen Jensdatter Elkiær.
Den 26. december 1799: Niels Christensen af Nørager er fadder, da Christen Christensen Huus af Simested får døbt sønnen Jens Christensen Huus.
Den 22. juni 1801: Peder Nymans datter, Johanne Pedersdatter Nyman af Nørager, er del-gudmor, da Jens Elkiær i Guldager Heedehuuse får døbt datteren Else Jensdatter Elkiær. Søren Elkiær og Peder Nyman af Nørager står faddere.
Den 8. august 1802: Mette Kieldsdatter på Nøragergaard er gudmor, da Søren Christensen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Gunde Sørensen.
Den 14. november 1802: Peder Povelsen af Nøragergaard er fadder, da Niels Pedersen af Hverrestrup får døbt datteren Mette Marie Nielsdatter.
Den 30. marts 1807: Peder Nymans kone af Nørager er del-gudmor, da Søren Elkiær og Johanne Pedersdatter af Guldager får døbt sønnen Niels Sørensen Elkiær.
Den 26. december 1808: Karen Jensdatter fra Nørager er del-gudmor, da Christen Larsen i Guldager får døbt sønnen Svend Christensen.
Den 1. april 1810: Da Jørgen Mikkelsen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Anne Jørgensdatter, er følgende fra Nøragergaard: Anne Marie Frandsdatter, Anne Marie Pedersdatter, Christen Christensen Schaarup og Simon Christensen.
Den 23. februar 1812: Jens Nørgaards hustru af Nørager er del-gudmor, da Christen Lassen af Guldager får døbt sønnen Lars Christensen.
Den 5. april 1812: 15-årige Hans Nielsen af Nørager konfirmeres i Simested kirke.
Den 19. april 1812: Jens Christensen Nørregaard af Nørager er fadder, da gårdmand Christen Lassen af Guldager i Simested sogn og Karen Christensdatter får døbt sønnen Lars Peder Christensen.
Den 21. marts 1813: Jens Christensen af Nørager er fadder, da gårdmand Christen Larsen af Guldager i Simested sogn og Karen Christensdatter får døbt sønnen Lars Peter Christensen.
Den 9. august 1813: Erich Nielsen af Torupgaard i Nørager er fadder, da indsidder Jansen Mikkelsen af Torup i Simested sogn og Kirsten Jensdatter får døbt sønnen Niels Jansen.

Folk fra Boldrup og Stenild sogn
Den 23. juni 1737: Marcus Nielsen af Boldrup er fadder, da Niels Michelsen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Anne Kirstine Nielsdatter.
Den 18. november 1742: Jens Christensen Hyrde af Stenild bliver trolovet til Anne Christine Pedersdatter af Simested. Forlovere er Christen Vestergaard og Jens Østergaard af Simested.
Den 28. januar 1746: Kield Pedersen af Stenild troloves til Karen Pedersdatter af Torup. Forlovere er Peder Smid af Stenild og Anders Bach i Thorup.
Den 11. februar 1749: Kield Pedersens hustru af Stenild er gudmor, da Niels Skrædder af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Niels Nielsen.
Den 29. september 1753: Karen Pedersdatter af Stenild er fadder, da Niels Skrædder af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Peder Nielsen.
Den 21. marts 1802: Christen Mortensens hustru af Boldrup er gudmor, og Morten Christensen, Christen Christensen samt Gunde Sørensen af Boldrup er faddere, da Peder Mortensen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Christen Pedersen.
Den 23. april 1810: Søren Sørensen af Stenild udlægges til barnefar, da Anne Christensdatter får døbt sin uægte søn for Peder Sørensen. Gudmor er hustruen til Søren Sørensen Bondgaard af Stenild, mens Søren Sørensen Bondgaard selv er fadder.
Den 23. november 1834: Tjenestepige Karen Lisbeth Christensdatter hos Michel Finnerup af Stenild er gudmor, da gårdmand Niels Lassen af Hverrestrup får døbt sønnen Christen Nielsen.
Den 27. december 1834: Tjenestepige Kirsten Nielsdatter af Stenild er del-gudmor, da husmand Henrich Hyrup af Guldager i Simested sogn får døbt datteren Zidsel Maria Henrichsdatter Hyrup. Hustruen til Jens Jacobsen af Holmen [i København?] er gudmor.

Folk fra Rørbæk sogn
Den 17. august 1788: Peder Michelsens hustru af Rørbæk er gudmor, og Peder Michelsen selv fadder, da Christen Degn af Torup i Simested sogn får døbt datteren Inger Christensdatter.

Folk fra Vøvelholm og Durup sogn
Den 1. april 1770: Hustruen til Christen Bak af Torschdals mølle i Durup sogn er gudmor, da Peder Kieldsen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Karen Marie Pedersdatter.
Den 5. juni 1786: Christen Mikkelsen af Vøvelholm i Durup sogn er fadder, da Christen Mikkelsen af Torup i Simested sogn får døbt sønnen Jens Christensen.
Den 26. maj 1799: Kirsten Pedersdatter, som tjener i Durup præstegård, er fadder, da Thomas Pedersen af Korsø får døbt sønnen Christen Thomsen.
Den 1. september 1799: Jens Christensen af Durup sogn er fadder, da Peder Mortensen af Torup i Simested sogn får døbt datteren Johanne Pedersdatter.
Den 29. april 1810: Den 17-årige Maren Sørensdatter fra Durup konfirmeres i Simested kirke.

Folk fra Klejtrup
Den 5. august 1764: Giertrud Christensdatter af Klejtrup er del-gudmor, da Anders Ladefoged af Korsø får døbt datteren Maren Andersdatter.
Den 12. januar 1766: Karen Gundesdatter af Kleistrup er fadder, da Peder Gundesen i Guldager får døbt sønnen Knud Pedersen.
Den 9. november 1766: Morten Jensen af Kleitrup troloves til Kirsten Christensdatter af Hverrestrup. Forlovere er Anders Ladefoged i Korsø og Christen Jørgensen i Baandrup.
Den 2. februar 1768: Morten Christensens hustru af Klejtrup er del-gudmor, da Anders Ladefoged af Korsø får døbt sønnen Christen Andersen.
Den 7. august 1768: Hustruen til Morten Jensen af Klejtrup er gudmor, da Christen Sørensen af Korsø får døbt datteren Maren Christensdatter.
Den 20. februar 1771: Morten Christensen og Maren Christensdatter af Klejtrup er faddere, da Anders Ladefoged af Korsø får døbt sønnen Peder Andersen.
Den 29. maj 1774: Morten Jensens hustru af Klejtrup er del-gudmor, da Thomas Christensen af Baandrup får døbt sønnen Christen Thomsen. Præstens kone er gudmor.
Den 28. januar 1787: Morten Jensens hustru af Klejtrup er gudmor, og Morten Jensen selv fadder, da Thomas Christensen af Båndrup får døbt datteren Karen Thomasdatter.
Den 8. april 1804: Karen Mortensdatter af Klejtrup er gudmor, og Jens Mortensen af Klejtrup er fadder, da Jens Bakke af Korsø får døbt sønnen Morten Jensen Bakke.
Den 23. juni 1805: Kirstina Mortensdatter af Kleitrup er del-gudmor, og Christian Mortensen af Kleitrup er fadder, da Jens Back i Corsøe får døbt sønnen Søren Jensen Back.
Den 29. november 1807: Christen Mortensens hustru af Klejtrup står gudmor, og Jens Mortensen af Klejtrup står fadder, da Jens Bak i Korsø får døbt sønnen Christen Jensen Bak.
Den 23. april 1810: Jens Mortensen i Klejtrup er fadder, da gårdmand Jens Bak i Korsø får døbt sønnen Jens Jensen Bak.

Folk fra Hærup i Klejtrup sogn
Den 5. marts 1739: Christen Erichsen i Hærup er forlover, da Jens Erichsen og Karen Pedersdatter af Corsøe troloves. Den anden forlover er Søren Thomassen i Hverrestrup.
Den 26. marts 1752: Christen Erichsens hustru af Hærup er fadder, da Niels Bach i Skærshale får døbt sønnen Simon Nielsen Bach.
Den 10. november 1754: Anders Simonsens kone Kirsten af Hærup er fadder, da Anders Bach af Skærshale får døbt datteren Mette Andersdatter Bach.
Den 15. marts 1767: Hustruen til Niels Brøndum af Hærup er gudmor, da Povel Sørensen af Korsø får døbt sønnen Peder Povelsen.
Den 19. april 1813: Anne Hansdatter af Hærup er gudmor, og Christen Mogensen af Hærup er fadder, da Jacob Ladefoged og Birthe Mogensdatter af Simested får døbt sønnen Mogens Jacobsen.

Folk fra Skårup i Klejtrup sogn [men der er også en