bliver født midt i september 1739 i Hem. Giertrud Christensdatter Bagges forældre indskrives ved dåben som Christen Christensen Bagi og Malin Nielsdatter, som er bosiddende i Hem. Det vides ikke,
hvem Giertrud bliver opkaldt efter. I kirkebogen indskrives familiens navn ofte som Bage eller Bagi, men den mest anvendte version i dag er vel Bagge. Da Giertrud Christensdatter
Bagi er døbt i Hem kirke den 20. september 1739, dvs. kirkedagen 17 p Trinitatis 1739, skriver præsten i kirkebogen:
Dia 17de Post Trinitatis hafde Christen
Christenssøn Bage i Hem et pige barn til daaben kaldet Giertrud som Peder Degns kone bar, fadre Jens Nielsøn, Jens Torssøn, Jørgen Christenssøn af Hem, Olluf Christenssøns kone, Anders Kours kone, Christen Smeds kone,
Niels Vaas Mand [dvs. Niels Sørensen i Vaashuset]
[Olle Christensens kone er Ane Pedersdatter, der er en datter af Peder Andersen og dermed en søster til Karen Pedersdatter på Edderup Skovgaard i Sem sogn]
Efternavnet skrives herefter på denne side Bagge.
Giertrud Bagges
mor, Malin Nielsdatter, dør midt i juli 1743 og begraves den 25. juli 1743 på Hem kirkegård, hvor Giertrud altså endnu ikke er fyldt 4 år. Faren, Christen Bagge, gifter sig dog hurtigt igen, og Giertrud vokser op med stedmoren
Kiersten Toersdatter.
Giertrud Bagges konfirmation er ikke fundet, men da der mangler alle konfirmationer i Mariager kirkebog for året 1757,
må man formode, at Gjertrud Christensdatter Bagge er konfimeret dette år som 18-årig, idet alle omegnens unge blev konfirmeret inde i den prægtige kirke i Mariager.
Giertrud Bagges far, Christen Christensen Bagi, dør den 26. februar 1762, og han bliver altså 58 år gammel. Giertrud er altså 22 år gammel, da hun mister sin far og bliver forældreløs.
Giertrud Bagge bliver som 26-årig gift med enkemanden Peder Rasmussen Skou af Fjelsted i Mariager Landsogn den 18. oktober 1765 ifølge andre slægtsforskere, men det vides ikke, hvor brylluppet foregår henne, da det ikke foregår i hverken Mariager eller hendes
hjemby Hem.
Midt i juni 1766 bliver Giertrud Bagge mor for første gang, idet hun føder sønnen Christen Pedersen
Skov i Fjeldsted, og den lille dreng bliver opkaldt efter hendes far. Drengen fremstilles tirsdag den 24. juni 1766 i Mariager kirke, så han er nok døbt i hjemmet først. Giertruds lille søn, Christen Skov, dør åbenbart som barn, da der er et kryds hen over indgangen i kirkebogen.
Den
18. januar 1768 får Giertrud Christensdatter Bagge hjemmedøbt et barn for svagheds skyld i Fjelsted. Kønnet på barnet kendes ikke, og det dør 2 dage senere.
Den 14. august 1768 er Peder Rasmussen Skovs hustru, dvs. Giertrud Christensdatter Bagge, gudmor i Mariager kirke for Anders Christensen af Fjelsted. Anders får denne dag døbt sin søn for Christen Andersen. Del-gudmor er Johannes Abells tjenestepige i Fransbjerg. Faddere er Christen Laursen, Søren Skovs søn, Peder Sørensen Skov samt Niels Sørensens søn, alle af Fjelsted.
Giertrud Bage indskrevet i Hem kirkebog i 1739.
Da Anne Andersdatter Hostrup dør ugift i Viborg den 18. juli 1769, skrives i skiftet, at Gertrud Christensdatter er datter af Christen Bagger og afdøde
Malene Nielsdatter af Hem. Malene Nielsdatter er datter af afdøde Niels Jensen, som er farbror til Anne Andersdatter Hostrup.
Giertrud Bage
bliver i stamtræet mor til Anne Pedersdatter Skov, der døbes den 21. maj 1769 i Fjelsted i Mariager sogn. Anne Pedersdatter
Skov dør den 10. maj 1842 i Skrødstrup, og hun begraves på Hem kirkegård den 16. maj 1842.
Søndag den 28. juli
1771 føder Peder Rasmussen Skovs hustru, Giertrud Christensdatter Bagge, endnu en dreng, og sønnen bliver døbt Søren Pedersen Skov i Mariager kirke. Søren Pedersen Skov bliver gift i Mariager kirke i år 1800 med Kirsten
Pedersen Skov af Fjelsted. I 1814 forlader parret Fjelsted, idet Søren Skov bliver gårdmand i Skrødstrup i Hem sogn.
Den 3.
oktober 1773 får Giertrud Bagge, Peder Rasmusen Skovs hustru, den næste søn døbt Jens Pedersen Skov i Mariager kirke. Den lille Jens Skov dør som 3-årig i 1776.
Igen 1½ år senere midt i juli 1775 bliver Giertrud Bagge mor til en søn, som bliver døbt Niels Pedersen Skov i Mariager kirke den 25. juli 1775. I 1813 bor Niels Pedersen Skov
i Svenstrup i Kjellerup sogn.
Peder Rasmussen Skous hustru, dvs. Giertrud Bagge, er gudmor i Mariager kirke den 13. april 1777. Det er Niels
Pedersen og hans hustru Maren Pedersdatter af Fjelsted, der får døbt deres søn med navnet Peder Nielsen. Del-gudmor er Niels Sørensens datter af Fjelsted. De andre faddere er Søren Nielsen af Fjelsted og Axel Pedersen af Assens
i Falslev sogn.
Giertrud Bagge får sin sidste søn omkring 1779, hvor Jens Pedersen Skov kommer til verdenen.
Giertrud Bagge er gudmor i Mariager kirke den 1. april 1782, og ægtemanden fadder, da Maren Andersdatter af Fjelsted får døbt sin uægte søn med navnet Anders
Jespersen. Maren har udlagt en barnefar ved navn Jesper Pedersen, som vist nok rejste til Randers efterfølgende. Andre faddere er Niels Nielsen og Jacob Jensen af Fjelsted.
I 1783 bliver Peder Rasmusen Skovs hustru, Giertrud Bagge, mor til en datter, der bliver døbt Malene Pedersdatter Skov. Giertruds datter bliver dog ikke gammel, idet hun dør i 1786.
Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor Giertrud Bagge i Fjelsted lidt uden for Mariager sammen med ægtemanden Peder Skov, deres datter og deres 4 sønner.
Giertrud Christensdatter Bagge bliver altså mor til i alt 8 børn, hvoraf i hvert fald de 2 dør, før de bliver voksne.
Giertrud Bagge dør den 24. august 1788 i Mariager, og hun bliver altså kun 49 år gammel.
Giertrud Bagges ægtemand, Peder Rasmussen Skov, bliver gift igen den 20. oktober 1791 med Inger Sylvesterdatter, og han er gift med denne nye kone ved folketællingen i 1801 og
mange år frem.
Giertruds halv-lillebror, Thor Christensen af Hem, dør den 19. september 1811, og han overlever altså sin søster med 23 år.
Relationer: Anton Mejlby<- Nielsine Knudsen <- Ane Kirstine Møller <- Christen Sørensen Fur <- Anne Pedersdatter Skov <- Giertrud Christensdatter Bage
Nyeste kommentarer
17.11 | 14:53
Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg,...
29.10 | 08:52
Bodil Sørensdatter Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Ch...
29.10 | 08:48
Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71 Søn Niels Sørensen,- død N...
29.10 | 08:15
Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalb...