Peder Nielsen Smid (1715 - 1798)

253 af 256 - Peder Nielsen Koch Lyngbjerg Smid

bliver født 1715 i Lyngby eller ved Lyngbjerggaard i Øster Hornum sogn og i hvert fald syd for Aalborg et eller andet sted i Himmerland ifølge de oplysninger, der gives, da han dør. I årene omkring 1715 ser det dog ikke ud til, at der er nogen ”Niels”, som får døbt nogle børn i Lyngby sogn og heller ikke i Øster Hornum, men hans far hedder nok Niels Koch. Da oplysningerne om brylluppet heller ikke er rigtige i nekrologen, må man gå ud fra, at Lyngbjerg er det rigtige fødested, da han kaldes dette ved 18-års alderen, og ved Lyngbjerg har han heddet Peder Koch. Det eneste stednavn, der hedder Lyngbjerg, og som findes syd for Ålborg, er i Sønder Vissing sogn ved Århus.

Peder Nielsen Smid bliver ikke konfirmeret, da dette på det rette tidspunkt endnu ikke var påbegyndt i Danmark.

Peder drager temmelig ung fra sit hjemsogn og til Aalborg, hvor han kommer i smedelære som grovsmed. I Ålborg Smedelavs drengebog for perioden, er der flere drenge med navnet Peder Nielsen, men vores må være ham, der blive oplært hos grovsmed Rasmus Eriksen fra 1734 til 1739, iden den anden angives som født i Ålborg. Ved læretidens begyndelse den 29. september 1734 indskrives han med følgende:
Anno 1734 d 29 Septembris Radsmus Eriksen grofsmid og Lod en dreng indskrive ved Nafn Peder Nielsen Løngberig [Lyngbjerg] at lære det erlig og lovlig grofsmid haandværk udi 5 somfulde aar fra samme aars dato som over melt og er til mand skrivendis vorder 1739. Samme dags dato efter Contraqtens Lydelse og blef Contraqten drengens Lære mester Levned og hafver drengens Lære mester loved ham udi samme formelte hans Lære aar varer 2de blaae garnis skiorter og deslige hans Skatter af betale hvor til dette begyndte indgiver Lycke og velsigelse til Vitterlighed
Hans Pedersen    Søfren Jensen
Klein Smed         ? Smed

Gert Poulsen skriver i værket Aalborgs Historie 3 lidt om livet som håndværkerlærling i Aalborg i 1700-tallet, og det fortæller nok meget godt, hvordan Peders liv har været:
En håndværkerlærlings løn var til at overse; han fik nemlig ingen. Før læretidens begyndelse skulle der oprettes en lærekontrakt mellem mesteren og lærlingens værge, og heri aftaltes det, hvad lærlingen skulle betale i lærepenge! Til gengæld skulle mesteren give ham uddannelsen, kost, logi, fri sko og en gang om året en skjorte og et par bukser af blågarn. Læretidens længde var bestemt af, hvor meget der blev betalt i lærepenge. En skomagerlærlings læretid kunne således ligge mellem 2 og 9 år. En 9-årig læretid kunne aftales, hvis læredrengens forældre slet intet havde at tilbyde mesteren. En lærling havde altså ingen penge til rådighed for sig selv gennem hele læretiden, udover hvad han kunne tigge sig til eller få i drikkepenge.

Da Peder Nielsen Lyngbjerg har overstået sin læretid, skrives han nok engang ind i smedelaugets drengebog den 23. december 1739:
Anno 1739 d: 23 Decembr fremkom Rasmus Eriksen grofsmed og lod sin dreng udskrifve navnlig Peder Nielsen Løngberg som hafver loflig udstaaed sin Lære efter hans Contraqt, og tached hverandre gott paa bege sider

Da Peder Nielsen Koch alias Peder Nielsen Lyngbjerg alias Peder Nielsen Smid er udlært som smedesvend i 1740, arbejder han til at begynde med i Aalborg, og det skriver Poulsen også lidt om:
Man skulle med baggrund i ”lønningernes størrelse” for lærlinge formode, at overgangen til svend ville betyde en kraftig økonomisk fremgang, men dette synes langt fra at være tilfældet. Dels opfattedes arbejdet som svend stadig som del i uddannelsen til mester, og dels dækkedes svendens største omkostninger stadigt af mesteren, nemlig kost og logi.

Peder Nielsen Løngberg bliver efter at være udlært indlemmet i Ålborg Smedesvendelav. Første gang i lavbogen, hvor der er en læselig indgang med hans navn er den 27. september 1740, idet en stor del af bogens sider er ulæselige. Oldermanden skriver:
Same dato [den 27 septbr] frem kom tvende svende navnlige Peder Nielsen Koch nu Peder Nielsen Løngbeer og saa Søren Knudsøn og blev klart gjort hos svennerne
Og svendene havde åbenbart tydelige navne, der angav, hvem de var. Andre svende, der nævnes i samme periode, er f.eks. Niels Fenderoier, Peder Spormayr [alias Peder Spormejer], Jens Koling [alias Jens Kolding], Johan Stading, Hans Lind og Laust Dalstrøm [alias Laurs Dahlstrøm].

Det ser ud til, at Peder Nielsen Koch alias Peder Nielsen Løngbjerg alias Peder Nielsen Smid de efterfølgende 17 år arbejder som smedesvend i Ålborg by.

Peder Lyngbjerg bliver til Peder Smid og gift

Da Peder Nielsen Smid møder sin tilkommende hustru, kræves der nye tiltag for at få opstartet et familieliv. Poulsen skriver:
Større fremgang opnåedes næppe for en håndværkersvend, når han blev mester, men mesterværdigheden var ofte en nødvendighed, hvis han ønskede at blive gift. I løbet af 1700-tallet kunne man dog opleve håndværkersvende, der boede for sig selv og som var gifte, men det hørte gennem hele perioden til undtagelsen. I samme periode må den vante forestilling om, at alle svende på et eller andet tidspunkt kunne blive mestre, være begyndt at krakelere.
Peder Nielsen Smid overvejer altså sin situation, og da han får et tilbud fra Nørresundby, slår han til. Nørresundby er da stadigvæk en lille landsby, som kun ganske få år forinden havde fået sin første ”borger” fra Aalborg, nemlig parykmageren Peder Knudsen, der trodsede lavvæsenet i Aalborg og drev sin forretning fra nordenfjords.

Den 26. august 1757 stiller den 42-årige Peder Nielsen Smid fra Aalborg op med Anne Nielsdatter i Nørresundby sogn, og de medbringer 2 mænd for at blive trolovet. Parret bliver viet i Nørresundby kirke den 29. september 1757. Da parret er indskrevet som trolovede, sætter de to medbragte mænd deres underskrifter på, at intet er til hinder for trolovelsen:
Bla.bla. bla. kan hindre Peder Nielsen grovsmidsvend og Anne Nielsdatter som begge har deres lovlige skudsmaal fra Aalborg, at indtræde med hinanden i den hellige ægtestand bla. bla.
Sundby den 26. August Anno 1757
Underskrevet af Terchild Jensen [nok = Terchel Jensen fra Nørre Sundby, der udlægges til barnefar for et uægte barn i 1753 i Lindholm, og som står fadder mange gange i årene derefter] og Laust Pedersen [fra ?]
___________
Forskriver Peder Nielsen og Anne Nielsdatter er Forlovede den 28. Augusti
[lyst] 2., 11. og 18. september  -----------Viede Festo Michaelis d. 29. September
Idet parret drager til Nørresundby for at blive gift med en forlover fra samme by, må man formode, at Peder Nielsen Smid efterfølgende skal arbejde som smed i Nørresundby, men han har som parykmageren Peder Knudsen nok problemer med Aalborgs enevældige lavvæsen og har måske for lidt at leve af. Desuden kan årsagen være, at det er billigere at blive gift i Nørresundby end i Ålborg, så andre Ålborgensere drager også nordenfjords for at spare penge.

Peder Nielsen Smid i Ørum

Imellem oktober 1757 og september 1759 bliver Peder Nielsen Smid af Nørresundby hentet til Ørum sogn i Vendsyssel, idet Ørum har manglet en smed. Man må formode, at han samtidigt er blevet udmeldt af Ålborg Smedelav, men bogen over smedesvende er forholdsvist ødelagt, og der er ikke nogen indgange med Peder Lyngbjerg at finde. Når man som landsbysamfund havde en god smed i gamle dage, kunne man lokke bønderne fra nabobyerne til byen for at få ordnet smedearbejdet der, så en god smed svarede lidt til datidens ”Bilka”.

I bogen Landsbysmeden af August F. Schmidt fra 1932 finder man nogle interessante oplysninger om smedene i de danske landsbyer, og en del af dette har nok også været gældende for Peder Nielsen Smid i Ørum. Schmidt skriver:
I vore forestillinger om en gammeldags landsby indtager smedjen sin selvfølgelige plads på et fremtrædende sted nær ved vej og gadekær. Her samledes byens folk og hørte nyt. Her blev hestene skoede, og redskaberne udbedrede. Fra smedjen lyste det flakkende essebål, og de klingrende hammerslag lød fra morgen tidlig til aften silde ud over bypladsen og langt hen mellem de stråtækte gårde, hvor der ved buklede vægge groede stokroser og lavendler. Uden for smedjen var ofte stedet, hvor byens grander holdt stævne og bestemte, hvad der af arbejde skulle udføres til fælles bedste. Det var dog ikke altid, at smedjen lå inde i selve byen. Men hvad enten bysmedjen lå inde i landsbyen eller isoleret, så havde den ikke bedre kår end andre huse. Den var opført af samme slags materiale som byens øvrige bygninger.
For at udføre smedearbejdet skulle bymændene i fællesskab lønne smeden og vedligeholde smedebygningen. I byloven for Andkær [Gaverslund sogn] 1758 står, ”at hver mand skulle vedligeholde sin part af smedsteds bygning, når udkræves, forsvarlig og upåankelig. Den, som her udi var uvillig og forsømmelig, skulle til byen betale 2 mark i bøde”.
Schmidt fortæller endvidere i denne lille bog, at smeden ofte også var både landsbyens dyrlæge og tandlæge, dvs. når der skulle trækkes tænder ud. Desuden giver Schmidt flere anekdokter om specifikke smede rundt omkring i Danmark, f.eks. Hans Nielsen Smed af Skørring og Jens Kristensen af Tebbestrup.

I september eller oktober 1759 i Ørum bliver Peder Nielsen Smid i slægtstræet far til Niels Pedersen. Niels Pedersen dør 3 år før sin far, idet han bliver begravet fra Ørum kirke den 14. juni 1795, hvor han kun er 34 år gammel.

Den 25. april 1762 er Peder Nielsen (er nok Peder Nielsen Smid, idet soldaten Peder Nielsen Lau først bliver gift i 1770, mens Peder Nielsen Kock er død 1750) fadder i Ørum kirke. Det er en datter af Jens Poulsen af Ørum ved navn Anna Jensdatter, der har fået en uægte datter. Som far udlægges Otto Villatsen, som er ladekarl på Clausholm i Hellevad sogn, og pigebarnet bliver døbt derfor Anne Marie Ottesdatter.

Den 26. august 1764 er Peder Nielsen Smids hustru, Anna Nielsdatter, del-gudmor for et andet uægte barn, som bliver døbt i Ørum kirke. Moren hedder Anna Hansdatter af Ørum, og som med den udlagte barnefar, den gifte Thomas Villadsen, får døbt sønnen Jens Thomsen. Thomas Villadsens hustru, Johanne Christensdatter, har vist skulle have en snak med sin mand!

Den 30. april 1766 er Peder Smid fadder i Ørum kirke til det næste uægte barn. Denne gang er det Mette Nielsdatter, som tjente hos snedkeren i Ørum, men nu er i Kællingbro, der har fået en uventet datter. Udlagt til barnefar er Simon Rasmussen, og den lille pige bliver derfor døbt Maren Simonsdatter. Gudmor til Maren er Anne Svendsdatter af Brønden i Ørum sogn. Simon havde allerede gjort en anden pige gravid i 1761 og var i forvejen smidt ud af kirken, og i 1766 gør han såmen også en helt tredje pige gravid.

Den 8. januar 1769 står Peder Smid af Ørum Bye fadder i Ørum kirke for Jens Povelsen og Maren Gregersdatter i Ørum. Parret får døbt deres søn med navnet Jens Christian Jensen. Gudmor er Karen Larsdatter fra Lille Kjærsgaard i Dronninglund sogn fulgt af bødkerens hustru, Mette Christensdatter, af Ørum. Andre faddere er Jens Nielsen Østergaard og Jens Snedker af Ørum.

Den 25. oktober 1770 står Peder Smid af Ørum fadder for det næste uægte barn. Nu er det pigen Mette Andersdatter i Ørum, der har fået en søn uden for ægteskab, og hun er hos smeden, hvilket måske betyder, at hun er tjenestepige hos Peder Smid. Som barnefar udlægges Niels Christensen, som er tjenestekarl hos Jens Larsen Allerup i Ørum under Clausholm Gods. Drengen døbes således Anders Nielsen. Margrethe Willumsdatter af Ørum er gudmor fulgt af Mette Nielsdatter Østergaard. Andre faddere er Jens Nielsen Østergaard og nok en Jens Nielsen.

Peder Nielsens Smids hustru, Anne Nielsdatter, dør nok et sted mellem 1779 og 1787, men indgangen findes ikke, da begravelserne mangler i kirkebogen.

Omkring 1784, hvor Peder Nielsen Smid er 69 år gammel, bliver han for træt til smedefaget, og han lever derefter af almisser fra Nørre Raunstrup og ellers Ørums borgere.

Det vides ikke, hvorfor Peder Nielsen Smid ikke er med ved folketællingen i 1787. Man kan dog formode, at han bare ikke er indskrevet men bor hos sønnen Niels Pedersen. Folketællingen i 1787 har desværre temmelige store huller.

Den ”Peder Smed”, der står fadder i Ørum kirke den 1. januar 1792 for Peder Christensen og Dorthe Kirstine Pedersdatter, da de får døbt datteren Lovise Pedersdatter, er ikke Peder Nielsen Smid men derimod den noget yngre smed i Ørum, der hedder Peder Thomsen Smed. Han har kort forinden fået døbt datteren Giertrud Pedersdatter og før da et uægte barn i 1790, hvor præsten skriver, at han var en gift mand!

Peder Nielsen Smids 3 sidste leveår

Peder Nielsen Smids søn, Niels Pedersen Skrædder, dør i Ørum 3 år før sin far, idet han dør i 1795. Da der laves skifte efter sønnen, er den 80-årige Peder Nielsen Smid formynder for sine 2 børnebørn, og da skiftet er afsluttet, skriver Peder Nielsen Smid under i Nørre Ravnstrup skiftebog med sine initialer.

Peder Nielsen Smid bliver således far til en søn og en datter, hvoraf vi ikke kender ret meget til sidstnævnte. Faktisk er der ingen tegn på, at Peder Nielsen Smid fik andet end en søn, når man gennemgår Ørum kirkebog.

Da sønnen er død, bliver Peder Nielsen Smid nok boende hos sin svigerdatter, Giertrud, indtil sin død tre år derefter. Peder Nielsen Smid bliver en temmelig gammel mand, idet Ørum-præsten skriver, at han blev 83 år gammel. Peder Nielsen Smid dør i slutningen af oktober 1798, og da han er begravet på Ørum kirkegård, indskriver præsten følgende nekrolog over denne stærke og stolte mand i kirkebogen, som må være gået på pension som 69-årig:
dend 2. Nov. blev begravet Almisse Lem og Betler Peder Nielsen Smed fød 1715 af Bønder folk sønden fiorden i Lynby [Lyngby]. I Aalborg havde han lært sin edel Profession og arbeidede som Smed sammen stæd indtil sit 40de Aar da han i Aalborg giftede sig med sin afdøde hustru Anna Nielsdatter i hvilket Ægteskab han avlede en Søn Niels /: der siden som Skrædder har boet i Ørum og hvis Enke Giertrud Larsdatter endnu lever / og en datter der længe siden er død. I de sidste 14de? aar har den afdøde været Almissel Lem af Ørum sogn. Søndag d. 28. okt. næst afvigte indtraf at da han efter sædvane paa Nørre Raunstrup havde spist og drukket, samt faaet sin krukke med Øl sætter han sig paa Sengen? med sin søns Enke uden at klage over ? af weiens Længde fra Nørre Raunstrup til Ørum eller over Smerte nogen stæds. Kl. 7 samme aften falder han bagover i sin seng og uden noget ? ? eller andet smertende døds Tegn ? meget stille han i sin Alders 83de Aar og nogle M.

Relationer: Karna Kristense Emilie Jørgensen Kaja Martine Charlotte Birgitte Svendsen <- Maren Martine Sørensen <- Ane Cathrine Christensdatter <-Maren Jensdatter <- Anne Cathrine Nielsdatter <- Niels Pedersen

Else Marie Madsen 17.05.2020 08:01

Kan det være Lyngby i Hellum sogn ? Kh. Else Marie