Niels Nielsen Meilby og hans efterkommere
Niels Nielsen Meilby

er nummer 3 i rækkefølgen af de fire fæstebondesønner fra Mejlby i Brorstrup sogn, der anvender tillægsnavnet Meilby, efter at han har forladt byen. Da Niels Nielsen Meilbys to ældre brødre allerede er opkaldt efter bedstefædrene, kunne det måske tænkes, at han er opkaldt efter den oldefar, hans fars morfar, som vi ikke kender, men som eventuelt kunne hedde Niels Christensen i Kongens Tisted [som ikke er den samme som ”Niels Christensen Baade”]. Hans lillebror opkaldes jo nok efter hans fars farfar, Søren Christensen i Simested.

 

Den 1. december 1820 føder Mette Marie Pedersdatter en ny søn for Niels Christensen. Denne dreng bliver døbt Niels Nielsen ligesom den storebror, der er død, og denne Niels kendes senere under navnet Niels Nielsen Meilby. Niels Nielsen [Meilby] bliver døbt i Brorstrup kirke den 1. januar 1821. Fadderne er Søren Hansen Smed, Ole Jensen, Peder Børgesen, Maren Jensdatter alle af Mejlby samt Anna Christensdatter af Kiemtrup.

[Fadderen Søren Hansen Smed er i øvrigt morfar til den senere krigshelt, Søren Andersen Tydsk, der dør ved et udfald fra Fredericia den 13. maj 1849. Peder Byrgesen er nok Niels Nielsens Meilbys morfar.]

Niels Nielsen Meilby optages allerede på tillægslægsrullen over Brorstrup sogn i 1821, hvor der skrives følgende om ham:
85: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, -, -, 1s Decb 1820

Da der skrives hovedlægsrulle for Brorstrup sogn den 1. maj 1823, skrives der følgende om Niels Nielsen Meilby:
85 68: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 2 år, hjemme

Ved skrivningen af hovedlægsrullen den 1. maj 1826 for Brorstrup sogn indsættes der følgende om Niels Nielsen Meilby:
68 58: Far: Niels Kristensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 5 år, hjemme


Den 1. maj 1829 gentages processen, og der skrives en ny hovedlægsrulle for Brorstrup sogn. Denne gang finder man følgende om Niels Nielsen Meilby:
58 51: Far: Niels Kristensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 8 år, hjemme


Niels Nielsen Meilbys mor, Mette Marie Pedersdatter, dør den 13. maj 1831 i Mejlby i Brorstrup sogn, hvor han således kun er 10 år gammel. Storesøsteren Kirsten Nielsdatter bliver hjemme på gården for at tage sig af sine 2 mindste brødre.

 

Niels Nielsen Meilby optages nok engang på hovedlægsrullen for Brorstrup sogn den 1. maj 1832, og denne findes der følgende om ham:
51 43: Far: Niels Kristensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 11 år, hjemme


Niels Nielsen [Meilby] bliver konfirmeret i 1833 i Brorstrup kirke.
 

Ved folketællingen den 18. februar 1834 bor Niels Nielsen [Meilby] på gården på matrikel 18 i Mejlby i Brorstrup sogn med faren, søsteren og lillebroren Søren Nielsen [Meilby]:

Niels Christensen                 56 år             Enkemand        Gårdmand

Kirsten Nielsdatter               22 år              Ugift               Hans barn

Niels Nielsen                       14 år              Ugift               Hans barn

Søren Nielsen                     11 år              Ugift               Hans barn

 

Da lægsrullen skrives for Brorstrup sogn den 1. maj 1835, indskrives Niels Nielsen med følgende oplysninger:
43 37: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 14 år, hjemme


Storesøsteren Kirsten Nielsdatter bliver hjemme på gården for at tage sig af sine 2 mindste brødre, indtil hun selv dør i december 1836, hvor Niels Nielsen Meilby er stor nok til at klare sig selv.


Niels Nielsen [Meilby] forlader Mejlby som 17-årig i 1838, da han er på afgangslisten. Præsten skriver, at han er gårdmandssøn og drager til Svenstrup i Randers Amt. I Svenstrup sogn findes Niels bare ikke på tilgangslisten.

Niels Nielsen Meilby er jo tæt på at være voksen i 1838, hvor den nye version af hovedlægsrullen skrives for Brorstrup sogn:
37 30: Far: Niels Kristensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 17 år, 0 [højde ikke målt, fordi han er udenbys], opholder sig i Aunsberg i Randers Amt, Maj 1838 ? ? ? , april 1838 ? gmd [gårdmand] Niels Christensen i Meilbye, Afgb m 1838, sam 21/1 1839, ? 24/1 1840, ? i 1840, ? i 1841


Ved folketællingen den 1. februar 1840 er den 19-årige Niels Nielsen [Meilby] tjenestekarl i True by under Svenstrup sogn:

Jens Laursen                        32 år             Ugift               Gaardmand

Sidsel Laursdatter                 41 år             Ugift               Hans sødstre

Niels Nielsen                        19 år             Ugift               Tjenestefolk

 

Da lægsrullen skrives den 1. maj 1841 for Brorstrup sogn er Niels Nielsen Meilby stadigvæk medtaget på listen med følgende:
30 24: Far: Niels Kristensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 20 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Aunsberg, Randers Amt, ? af 23 januar 1840 ? er ? Niels Christensen i Meilby, ? 22/1 1841, ? m 1841, 14/1 1842, ? i 1842, ? 1843
Flere noter tilføjet: Til Rand: at afgive 97T80 1845 + afgh 1843, Frilv S1844


Da en ny hovedlægsrulle gældende til den 31. december 1843 laves, er Niels Nielsen Meilby fjernet fra Brorstrup-territoriet, idet han er overført til Randers Amt til Fårup sogn. Han tilføjes på tillægslisten for Faarup i 1844 med følgende data:
Ny 69: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 23 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Faarup, frilod S1844 ved forstærket uøvet  ? ? ?  a j afgivet sess 1846 F98T80 Decbr 1843


Ved folketællingen den 1. februar 1845 er Niels Nielsen [Meilby] flyttet til Fårup, hvor han nu er tjenestekarl på en gård:

Anders Dyrbye                     56 år              Ugift               Her i Sognet

Niels Nielsen                        25 år              Ugift               Braastrup, Aalborg [Brorstrup]

 

Niels Nielsen Meilby findes derfor under Fårup i Randers Amt, da hovedlægsrullen skrives for 1845:
69 58: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 25 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Faarup, frilod S1844 ved første uøvet

Da hovedlægsrullen skrives for 1848, er Niels Nielsen Meilby endnu engang optaget under Faarup sogn i Randers amt, og denne gang med følgende og endnu ikke udstreget:
58 29: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 28 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Faarup, frilod S1844


Ved folketællingen den 1. februar 1850 bor Niels Nielsen [Meilby] tilbage i Svenstrup sogn og nu hos gårdejer Ibsen i True som 30-årig ugift tjenestekarl, efter at have været en tur omkring Fårup i 1845.

Jens Pedersen Ibsen             38 år              Gift                 I Sognet         Gaardeier

Inger Pedersdatter                31 år              Gift                 Asferg Sogn

Niels Nielsen                        30 år              Ugift               Brorstrup Sogn, Aalborg Amt

 

Niels Nielsen Meilby findes derfor endnu under Fårup i Randers Amt, da hovedlægsrullen skrives for 1851, men denne gang streges han ud under Faarup, selv om han ikke streges fra hele lægdssystemet:
29 21: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Mejlby, 31 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i Faarup, frilod S1844 Indkaldt 98B48 [dvs. han hører for så vidt under lægd 98, som er Svenstrup sogn]


Niels Nielsen [Meilby] bliver gift med Else Madsdatter den 8. november 1851 i Svenstrup kirke. Præsten skriver, at han er tjenestekarl hos Ibsen, og at hun er datter af husmand Mads Sørensen i True. Forloverne er gårdmændene Jens Ibsen og Peder Sommer i True.

 

Den 27. marts 1852 bliver husfæsteren Niels Nielsen [Meilby] far til sønnen Niels Nielsen. Fadderne er: Jens Laursens hustru Karen Christensdatter, Jens Ibsens hustru Inger Pedersdatter, gårdmand Jens Ibsen og Peder Sørensen Sommer, som alle kommer fra True i Svenstrup sogn samt Ungkarl og Skrædder Peder Nielsen Meilby af Fårup.

Da tillægsrullen laves over Svenstrup sogn i 1852, finder vi da også Niels Nielsen Meilby der med følgende data:
Ny 48: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Meilby, 31 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i True, frilod S 1844. Indkaldt

 

Den 1. oktober 1853 står Niels Nielsen [Meilby] fadder til en pige i Svenstrup kirke, der døbes Maren Sørensen. Hendes forældre er Søren Sørensen Vam og Ane Marie Samuelsdatter i True.

 

Niels Nielsen [Meilby] får sit næste barn den 15. december 1854. Han får da en datter, der døbes Maren Nielsen [Meilby]. Fadderne er Ane Margrethe Christensdatter, Ane Kirstine Nielsdatter, som senere bliver gift med broren Peder Nielsen Meilby , husmand Samuel Sørensen og ungkarlen Søren Christensen, alle af True, Søren Christian Christensen af Svenstrup.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1855 bor daglejeren Niels Nielsen [Meilby] i huset i True med konen Else og børnene Niels og Maren samt Elses far, der har huset i aftægt til datteren og svigersønnen.

Niels Nielsen          35 år             Gift                Brorstrup Sogn, Aalborg        Dagleier

Else Madsdatter     33 år             do                  I sognet [Svenstrup]          Hans kone

Niels Nielsen           3 år              do                  I sognet [Svenstrup]         Deres børn

Maren Nielsen         1 år              do                  I sognet [Svenstrup]          Deres børn

Mads Sørensen      60 år             Enkemand      I sognet [Svenstrup]         Aftægtsmand


Da hovedlægsrullen laves over Svenstrup sogn i 1856 af lægdsmanden og sognefoged Peder Sørensen Sommer, er Niels Nielsen Meilby medtaget på rullen med følgende:
48 27: Far: Niels Christensen, søn, Niels Nielsen, født i Meilby, 36 år, 61 ¾ tomme høj [1,61 m], opholder sig i True, frilod S 1844. Indkaldt, Afsked – Sept 1859
På dette tidspunkt i lægdssystemet har man valgt ikke længere at medtage børn på rullerne, så sønnen Niels Nielsen er ikke i systemet.

Niels Nielsen Meilby som indskrevet i Brorstrup kirkebog ved dåben i januar 1821
Niels Nielsen Meilby fra 1860 til 1901

Ved folketællingen den 1. februar 1860 bor Niels Nielsen [Meilby] med hustru og 2 børn samt svigerfar stadigvæk i True i et hus.

Niels Nielsen              40 år       Gift               Brorstrup Sogn, Aalborg       ?

Else Madsdatter         38 år       do                 I sognet [Svenstrup]            Hans kone

Niels Nielsen                8 år       do                I sognet [Svenstrup]            Deres børn

Maren Nielsen             6 år        do                I sognet [Svenstrup]            Deres børn

Mads Sørensen          66 år       Enkemand      I sognet [Svenstrup]         


Unge Niels Nielsen bliver konfirmeret i Svenstrup kirke i 1866, hvor han får mg for både kundskaber og opførsel.


Niels Nielsen Meilbys ældste storebror, Christen Nielsen Meilby, dør den 29. september 1867 i Kongens Tisted.

 

Maren Nielsen bliver konfirmeret i Svenstrup kirke i 1869 som den eneste pige dette år. Præsten skriver, at hun er datter af huusfæster Niels Nielsen i True. Præsten giver hende Mg for kundskaber og Mg for opførsel. Desuden skriver præsten, at hun er vaccineret i 1856 af Simesen, som var læge i Mariager.

 

Ved folketællingen den 1. februar 1870 er sønnen Niels væk, og Niels Nielsen [Meilby] bor nu kun med hustruen og datteren i huset i True:

Niels Nielsen              50 år       Gift                 Meilbye Sogn, Aalborg                          Arbeidsmand

Else Madsdatter          48 år       do                   True                            Hans kone

Maren Nielsen            15 år       do                  True                            Deres børn                     

 

Unge Niels Nielsen sendes først ud og tjene på en gård i True i Svenstrup sogn, der tilhører Jens Ibsen. Som 20-årig den 1. november 1872 forlader unge Niels Nielsen sognet og flytter til Asferg ifølge afgangslisten fra Svenstrup. Mellem 1872 og 1880 vender unge Niels Nielsen dog snuden hjem til True igen.


Ved folketællingen den 1. februar 1880 bor Niels Nielsen [Meilby] stadigvæk i et hus i True. Maren er flyttet hjemmefra. Sønnen Niels Nielsen er tjenestekarl i True hos gårdmand Ibsen, så han tjener vel sønnen til den mand, han selv tjente, da han flyttede til True:

Niels Nielsen                        59 år              Gift                 Arbeidsmand  Bragtrup Sogn [Brorstrup]

Else Madsdatter                    57 år              Gift                 Hans kone      Svenstrup Sogn

På Jens Ibsens gård i True, hvor Niels Nielsen tidligere har arbejdet før 1872, finder vi nu:

Niels Nielsen                        27 år              Tjenestefolk   Svenstrup sogn

Ved samme folketælling er Maren Nielsen at finde på en gård i Randrup by i Gassum sogn hos gårdejer Carl Sørensen:

Maren Nielsen                      25 år              Tjenestefolk                         Svenstrup sogn

 

Ved folketællingen den 1. februar 1890 er den ugifte 35-årige Maren Nielsen [Meilby] tilbage hos forældrene, der nu er 69 og 67 år gamle. Niels Nielsen [Meilby] er da agerbruger, mens hustruen og datteren er væversker:

Niels Nielsen                  72 år         Gift        Meilbye Sogn, Aalborg      Agerbruger

Else Madsdatter              69 år         do         True                               Væverske

Maren Niels Datter          35 år         do         True                               Væverske


Niels Nielsen Meilbys næstældste storebror, Peder Nielsen Meilby, dør torsdag den 27. juli 1893 i Kousted.

Maren Nielsen Mejlbys [Meilbys] hus som angivet ved folketællingen i 1901 i True i Svenstrup sogn
Niels Nielsen Meilby fra 1901 og derefter

Ved folketællingen den 1. februar 1901 er hustruen død, og på matrikel 13-14 i True bor nu Maren Nielsen Meilby født 1854 og Niels [Nielsen] Meilbye født den 1. december 1820. Maren er husejerske og væver. Der står, at hustruen er død i år 1900, men dette findes ikke i Svenstrup kirkebog:

Maren NielsenMejlbye          15/12/1854     Ugift               Randers Amt                        Væverske

Niels Mejlbye                        1/12/1820      Enkemand      Aalborg Amt                         Slægtning

 

Ved folketællingen den 1. februar 1906 lever Niels Nielsen [Meilby] stadigvæk hos datteren Maren Meilby på matrikel 13 i True.


Niels Nielsen Meilby dør den 21. marts 1909 i True i Svendstrup sogn. Præsten skriver, at han er født i Brorstrup den 1. december 1820, og at han er søn af gaardfæster Niels Christensen og Mette Marie Pedersdatter (?). Niels Nielsen Meilby bliver altså 88 år gammel. Spørgsmålstegnet efter forældrenes navne er præstens, så man har nok ikke været helt sikker på, hvad de eller måske kun moren hed.

 

Maren Meilby bliver aldrig gift, og hun bor alene i huset den 1. februar 1911 ved folketællingen, hvor Niels Nielsen Meilby altså er død.

 

Maren Mejlby står også opført på folketællingslisten fra den 5. november 1930 i Svenstrup. Hendes formue er da 8000 kroner, så hun klarer sig jo ganske godt.

 

Maren Nielsen (kaldet Mejlby) dør den 24. november 1936 på Amtssygehuset i Hobro. Præsten skriver, at Maren kort før sin død var flyttet til Broløs [må være Mariager Landsogn]. Maren begraves 4 dage efter på familien Meilbys familiegravsted i Svenstrup. Maren Meilby bliver altså 81 år gammel.


Det vides ikke, hvad der sker med den unge Niels Nielsen efter 1880, men han er væk fra sognet i 1890.

Familiegravstedsstenen for Niels Nielsen Meilby og hans efterkommere på Svenstrup kirkegård. Men mon ikke, at gravstedet nu er nedlagt.
Matrikelkortene fra 1814 over Svenstrup og True
Da denne side især foregår i True og Svenstrup sogn, har jeg, redaktøren, valgt at sætte navnene fra matrikelkortene for disse to byer på denne side. Du kan finde personnavne på kort fra mange andre byer i Østjylland, og du kan læse om, hvordan du downloader kortene, på siden Matrikelkort og kort:

Svenstrup ved Mariager, Tegnet 1816, opdateret 1816
Jens Brask, Christen Jensen, Jens Andersen Møllers enke, Søren Hansen, Jens Jensen, Søren Knudsens enke, Peder Sørensen, lieutenant Tetens

True i Svenstrup sogn, Tegnet ?, opdateret 1816
Lars Jensen, Jens Christensen, Niels Larsen, Søren Pedersen, Christen Lassen, Christen Sørensen, Niels Larsen, Jens Pedersens enke, Søren Wam, Jens Nielsen, Lars Westergaard, Peder Jensen, Anders Pedersen, Christen Jensen, Lars Justesen, Christen Hansen, Thomas Jespersen

True by i Svenstrup sogn omkring 1816. Det var en rigtig sø-by.
Kirken i True
At der engang har været en kirke i True, er der nok ikke mange, som ved nu om dage. Henrik Larsen skriver i artiklen Herreder og Herredsgrænser i Jylland, som er i Jyske Samlinger [Samlinger til Jysk historie og topografi, 1935-36, om ændringer op igennem tiden]. Om Ommersyssel skriver Henrik Larsen:
I Ommersyssel hørte Tapdrup Sogn, der nu henregnes til Nørlyng Herred, til Sønderlyng Herred, hvortil også den Del af Rødding Sogn hørte, der lå syd for Tjele å bl.a. de gårde i Ingstrup, der lå syd for åen. Ilshøj i Øster Tørslev Sogn og lignende lige ved sognebyen hørte ikke som denne til Gjerlev Herred, men til Nørhald Herred. En å skiller de to byer fra hinanden. Til det sidstnævnte Herred hørte også True i Svendstrup Sogn, der tidligere havde sin egen kirke. Byen Mejlby, der nu ligger dels i Linde Sogn i Nørhald Herred og dels i Harridslev Sogn i Støvring Herred, hørte tidligere vist alene til sidstnævnte Herred. Byen havde tidligere sin egen kirke, og nedlæggelsen af denne er vel årsag til, at byen blev delt mellem de to sogne.
Om navnet Svenstrup
Du kan læse en beskrivelse af, hvad navnet Svenstrup betyder, på siden Familien Knudsen.

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 14:53

Søn, Peder på afgangsliste 1824 til Kastbjerg Mølle. Ft 1834 i Kastbjerg, ugift
Gift 1835 i Kastbjerg med Anne Marie Andersdatter. Gårdmand i Kastbjerg og dør 1

29.10 | 08:52

Bodil Sørensdatter
Bor i Demstrup, gift 2 med kromand Jens Christensen. Dør dec. 1853 og gravlægges på Råby kirkegård, 2
Første ægtemand Jens Pedersen, gæstgive

29.10 | 08:48

Se Sem kirkebog 1718 - 1797 Ny udg. opsl. 71
Søn
Niels Sørensen,- død Niels Sørensen "Edderup" i Øster Tørslev 3.12. 1828

29.10 | 08:15

Hej Henrik Anne Cathrine er d.a. Jens Sørensen og Karen Jensdatter i Dalbyneder.

Se skifte Sødringholm gods 30.4. 1751
Hilsen Else Marie